1. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2007 (7. november 2006)

Aftalens hovedindhold

Regeringen og Dansk Folkeparti har med aftalen om finansloven for 2007 prioriteret en række områder, herunder bl.a.

• Bedre kvalitet i den offentlige sektor
• Styrkelse af ældreområdet
• Forbedringer af den supplerende pensionsydelse
• Markante løft på sundhedsområdet
• Målrettede forbedringer for udsatte sygedagpengemodtagere
• Styrkelse af indsatsen mod terror
• Forbedret retssikkerhed mv.
• Integration
• Kompensation af købsmoms for almennyttige foreninger
• Børn og børnefamilier
• Miljø og natur
• Sikre fødevarer

Der er endvidere indgået bredere forlig om trafikområdet, politiet, den almene boligsektors midler, udmøntning af globaliseringspuljen, forebyggelse af nedslidning mv. samt satspuljen.

Bedre kvalitet i den offentlige sektor

Den offentlige sektor står i de kommende år over for en række udfordringer. Andelen af ældre i befolkningen vil vokse, og ældreudgifterne vil stige. Samtidig vil antallet af danskere i den erhvervsaktive alder falde.

Kommunalreformen indebærer en omfattende fornyelse af den offentlige sektor. Fra den 1. januar 2007 får kommunerne nye opgaver, kommuner sammenlægges til større og mere bæredygtige enheder, og der oprettes nye regioner med fokus på sundhedsopgaven. Med kommunalreformen er der skabt et solidt fundament for en fortsat udvikling af det danske velfærdssamfund og et grundlag for at imødegå de udfordringer, som den offentlige sektor står over for i fremtiden. Sigtet er at øge kvaliteten i den offentlige service til gavn for den enkelte borger.

Aftalen om kommunernes økonomi for 2007 sikrer, at kommunerne under ét i den nye kommunale struktur kan fastholde serviceniveauet fra 2006 – også når der tages højde for ændringen i befolkningssammensætningen. Parterne har noteret sig, at aftalen om kommunernes økonomi for 2007 samlet set er overholdt.

Parterne kan med tilfredshed konstatere, at kommunerne i 2007 øger serviceniveauet på centrale områder. Det gælder blandt andet:

• Ældreområdet, hvor budgetterne peger i retning af en stigning på 700-800 mio. kr. i forhold til niveauet i budgettet for 2006. Der er dermed flere midler til ældreområdet i 2007 end nogensinde før.
• Dagpasningsområdet, hvor kommunerne budgetterer med en stigning i udgiften pr. barn på ca. 300 kr. inkl. børnepuljen og ved antagelse om uændret dækningsgrad.
• Folkeskoleområdet (inkl. specialundervisning), hvor kommunernes budgetter viser en stigning i udgiften pr. elev.

Tilsvarende har parterne noteret sig, at aftalen om regionernes økonomi for 2007 skaber grundlag for en fortsat stigning i aktiviteten på sygehusene, så ventetiderne forbliver korte. I aftalen prioriteres endvidere nye behandlingsformer, kræftmedicin, uddannelse mv.

Regeringen vil frem til sommeren 2007 fremlægge forslag til forbedring af kvaliteten i den offentlige sektor.

For at skabe dialog og få nye ideer vil regeringen afholde arrangementer med brugere, pårørende, medarbejdere og ledere, hvor konkrete udfordringer og løsningsmodeller kan blive drøftet. Ligesom repræsentanter for kommuner og regioner, organisationsfolk, erhvervsfolk og eksperter vil blive inddraget i arbejdet.

Høj kvalitet i den offentlige service kræver, at der tænkes nyt, og at den offentlige sektor indrettes, så den bliver dynamisk og sætter mennesker i centrum.

Arbejdet med kvalitetsreformen vil have særlig fokus på tre områder: Bedre kvalitet i ældreplejen, på sundhedsområdet og i dagtilbud til børn.

Medinddragelse af medarbejdere er afgørende for at sikre høj kvalitet i den offentlige service. Dygtige og motiverede medarbejdere og ledere er rygraden i den service, som ydes til borgerne på velfærdsområderne.

Den offentlige sektor skal have attraktive arbejdspladser, der kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Det er i dag blandt andet et problem i ældreplejen.

Regeringen vil derfor komme med konkrete initiativer, som kan bidrage til at løse disse problemer og sikre en løbende kvalitetsudvikling ved at inddrage medarbejdernes viden og kompetencer. Ledelsen i de offentlige institutioner skal motivere til nytænkning og effektiv opgaveløsning og sikre gode arbejdspladser, der fremmer udvikling og undgår nedslidning og tidlig tilbagetrækning. Medarbejdernes tilfredshed skal måles. Og dygtige ledere og medarbejdere skal belønnes og anerkendes.

Parterne ser med tilfredshed på, at der tilvejebringes et grundlag for initiativer, der skal fremme udvikling af attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor og forbedre kvaliteten for den enkelte borger.

Der afsættes en omstillingspulje på 250 mio. kr. Midlerne skal medgå til initiativer, som bredt sigter på at udvikle kvaliteten i den offentlige service. Initiativerne ventes påbegyndt i efteråret 2007.

Fortsat styrket indsats for de ældre

Forbedringer for folkepensionister der modtager supplerende pensionsydelse

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at gennemføre forbedringer af den supplerende pensionsydelse til folkepensionister svarende til 400 mio. kr. i 2007. Forbedringerne, der er særligt målrettet lejere, kommer 225.000 folkepensionister til gavn i 2007. Forbedringerne består af to elementer.

Boligstøtte

Parterne er enige om at ændre boligstøttelovgivningen, så den supplerende pensionsydelse ikke længere indgår i grundlaget for indkomstregulering af boligstøtte. Ændringen indebærer, at omkring 135.000 modtagere af supplerende pensionsydelse vil få udbetalt en højere boligstøtte fra 2007. I gennemsnit øges boligstøtten for de berørte personer med 740 kr. i 2007, hvilket svarer til godt 1.200 kr. før skat.

Ændringen indebærer en merudgift til boligstøtte på 100 mio. kr. i 2007, hvilket svarer til omkring 165 mio. kr. før skat.

Den ændrede beregning af boligstøtte har virkning fra 1. januar 2007. Udbetalingerne af boligstøtte kan i praksis tidligst ændres i april 2007, hvor udbetalingerne vil blive forhøjet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar.

Højere pensionsydelse

Parterne er derudover enige om at hæve maksimumsbeløbet for den supplerende pensionsydelse til 7.600 kr. i 2007 svarende til en stigning på 1.300 kr. i forhold til 2006. Forøgelsen af ydelsens maksimumsbeløb omfatter alle de 225.000 folkepensionister, der modtager supplerende pensionsydelse i 2007. Den gennemsnitlige ydelse pr. modtager ventes at stige med ca. 1.020 kr. årligt.

For de 135.000 folkepensionister, der modtager boligstøtte, vil den samlede gennemsnitlige ydelsesfremgang svare til godt 2.200 kr. årligt før skat (jf. bilag vedr. forbedring af den supplerende pensionsydelse).

Forhøjelsen af ydelsens maksimumsbeløb indebærer en forøgelse af de samlede udgifter til supplerende pensionsydelse med 235 mio. kr. til i alt 1.595 mio. kr. i 2007. Forhøjelsen af den årlige ydelse i 2007 indføres med virkning fra 1. januar 2007.

Forbedringen af den supplerende pensionsydelse bygger videre på det permanente og mærkbare økonomiske løft, som de svagest stillede ældre har fået siden 2003.

I 2002 blev reglerne for tildeling af varmetillæg forbedret og herunder gjort mere overskuelige. I 2005 og 2006 er det endvidere sikret, at reguleringen af varmetillægget afspejlede de stigende energipriser. Herudover har alle personer over 65 år siden 2002 modtaget tilbud om gratis influenzavaccination.

I 2003 blev indført et udvidet helbredstillæg, som giver ret til dækning af udgifter til briller, tandproteser og fodbehandling for pensionister med de laveste indkomster. Der blev afsat ca. 100 mio. kr. årligt til forbedringen.

Udmøntning af ældrepuljen

Som led i udmøntningen af regeringsgrundlaget blev der på finansloven for 2006 afsat 500 mio. kr. årligt til blandt andet en ansøgningspulje til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp.

Parterne er enige om, at udmøntningen af den resterende ældrepulje fra 2007 og frem skal bidrage til at skabe gode og værdige forhold for de ældre. Det resterende puljebeløb på 447 mio. kr. i 2007, 441 mio. kr. i 2008 og 495 mio. kr. i 2009 og frem skal derfor anvendes til at styrke kvaliteten i ældreplejen.

Kommunernes budgetter for 2007 peger i retning af en stigning i udgifterne til ældreområdet i 2007 på 700-800 mio. kr. i forhold til 2006. Heri indgår midlerne fra ældrepuljen.

For at få del i ældrepuljen skal kommunerne på forhånd angive, hvordan kommunen vil anvende midlerne til at styrke kvaliteten i ældreplejen. Midlerne overføres til kommunerne efter en fordelingsnøgle, der tager højde for den enkelte kommunes demografisk betingede udgiftsbehov på ældreområdet.

Der er samtidig i samarbejde med KL iværksat et arbejde med at udvikle dokumentation for indsatsen på ældreområdet med udgangspunkt i brugerundersøgelser og indikatorer for ressourceindsats og resultater. De første resultater af arbejdet forventes at foreligge i 2007.

Siden 2003 har modtagere af hjemmehjælp haft ret til selv at vælge, hvilken leverandør der skal udføre hjælpen, ligesom de har fået større indflydelse på, hvad der skal udføres via ordningen om fleksibel hjemmehjælp. Det giver borgeren større selvbestemmelse og fleksibilitet i serviceydelserne – samt mulighed for at vælge en anden leverandør. Desuden har borgere, der er visiteret til en plejehjemsplads eller en plejebolig, siden 2002 kunnet vælge frit mellem kommunale tilbud på tværs af kommunegrænser. Herudover er der siden 2002 afsat 500 mio. kr. årligt til et generelt løft af ældreplejen.

Ældres retssikkerhed er endvidere blevet styrket ved at præcisere reglerne for erstatningshjælp.

I 2006 blev der afsat yderligere 500 mio. kr. årligt til ældreområdet som led i gennemførelsen af regeringsgrundlaget fra 2005. I 2006 blev der herudover vedtaget en plejeboliggaranti, som træder i kraft 1. januar 2009. Garantien skal sikre, at borgere, der er visiteret til en plejebolig, højest skal vente to måneder på at få tilbudt en plads. I kommuneaftalen for 2007 er der desuden afsat 300 mio. kr. ekstra til ældreområdet.

Pulje til udvikling af bedre ældrepleje

Parterne er enige om at afsætte en ansøgningspulje på 100 mio. kr. i 2007 og 100 mio. kr. i 2008.

Puljen skal kunne anvendes til projekter med gode ideer fra medarbejderne, som kan give en bedre ældrepleje. Projekterne skal gennemføres i et tæt samarbejde mellem medarbejderne, institutionerne og kommunen/den private leverandør. Medarbejderne og institutionerne skal i høj grad selv medvirke til at udvikle konkrete projekter, hvor de ældres og medarbejdernes ønsker er i fokus.

Inden for den afsatte ramme afsættes midler til evaluering og erfaringsopsamling, bl.a. med henblik på at fremhæve gode eksempler på projekter.

Bedre arbejdsmiljø i ældreplejen

Der er udover ældrepuljen også afsat penge til at forbedre vilkårene for hjemmehjælpere som led i udbetalingen af 200 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden i 2007. Det er aftalt i forbindelse med opfølgningen på velfærdsaftalen, at der afsættes i alt 70 mio. kr. i 2007 til projekter inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Heraf skal 60 mio. kr. anvendes til forebyggelse af nedslidende rutiner og arbejdsgange, mens 10 mio. kr. skal anvendes til bedre genoptræning og rehabilitering.

Friplejeboliger

Parterne er enige om, at personer med behov for en plejebolig i højere grad selv skal kunne vælge mellem en kommunal eller en privat leverandør af plejeboliger. Borgere, der er visiteret til en plejebolig og ønsker at bo i en privat plejebolig, skal kunne vælge en bolig uden for den kommunale boligforsyning.

Der er derfor enighed om at oprette en ny friplejeboligordning, hvor fonde, herunder selvejende institutioner og andre private, kan opføre og udleje plejeboliger og levere service uden at have en driftsaftale med kommunen. Huslejen i de nye friplejeboliger fastsættes efter samme balancelejeprincip, som gælder for almene boliger.

Inden for en samlet årlig ramme på 500 boliger oprettes en kvote på 225 boliger, der omfatter friplejeboliger med statslig ydelsesstøtte til nybyggeri eller gennemgribende ombygning, samt en kvote på 275 boliger til friplejeboliger etableret ved omdannelse af plejehjem, plejeboliger mv. eller nybyggeri og ombygning uden statslig ydelsesstøtte. Samtidig ophæves den eksisterende kvoteordning i almenboliglovens kapitel 9a. Der afsættes 52 mio. kr. i 2007, 61 mio. kr. i 2008, 86 mio. kr. i 2009 og 85 mio. kr. i 2010.

Ændring af tilsynsregler for plejehjem/plejeboliger

Parterne er enige om, at der er behov for at stramme op om tilsynspraksis inden for ældreplejen med henblik på at sikre, at tilsynet berører alle væsentlige forhold. Der skal skabes større sikkerhed for kvaliteten i den kommunale indsats overfor ældre på plejehjem og i plejeboliger. Der er iværksat en undersøgelse af, hvordan tilsynet fungerer på landets plejehjem, der færdiggøres inden udgangen af 2006. Parterne vil drøfte resultaterne fra undersøgelsen af tilsyn med henblik på at vurdere behovet for ændringer i regelsættet på området.

Plejeboliggaranti

Som led i finanslovsaftalen for 2006 blev det besluttet at indføre en plejeboliggaranti. Garantien skal sikre, at ældre, der er visiteret til en plejebolig, højest skal vente to måneder på at få tilbud om en plads. Parterne er enige om at afsætte 43 mio. kr. til opfyldelse af plejeboliggarantien.

Styrkelse af sundhedsområdet

1,3 mia. kr. ekstra til sundhed i aftalen om regionernes økonomi for 2007

Der er med aftalen om regionernes økonomi for 2007 givet et betydeligt løft til sundhedsområdet.

Der er således afsat yderligere 1,3 mia. kr. i 2007 i forhold til 2006.

Desuden er der afsat en lånepulje på 800 mio. kr. til anskaffelse af medico-teknisk udstyr, f.eks. scannere og strålekanoner, der anvendes i kræftbehandlingen.

Parterne indgik i juni 2005 en aftale om forbedring af behandlingen af kræft med udgangspunkt i ”Kræftplan II”. Som led i aftalen blev der bl.a. afsat midler til målrettede investeringer i nye scannere, til effektivisering af arbejdstilrettelæggelsen, til kræftmedicin og til lægers efteruddannelse mv. Samtidig blev fristen for indførelse af landsdækkende mammografiscreening fremrykket til 2007.

I forbindelse med økonomiaftalen for 2007 er der afsat 300 mio. kr. ekstra til sygehusmedicin, primært kræftmedicin. Herudover er der afsat en lånepulje på 800 mio. kr. til anskaffelse af medico-teknisk udstyr, f.eks. scannere og strålekanoner.

Parterne er enige om at afsætte en yderligere lånepulje på 200 mio. kr. i 2007 til anskaffelse af scannere og strålekanoner.

Parterne er enige om, at de initiativer til styrkelse af kræftbehandlingen i forlængelse af ”Kræftplan II”, som er igangsat i amterne, fortsættes i regionerne i overensstemmelse med aftalen om regionernes økonomi for 2007.

Herudover er parterne enige om følgende:

Gratis influenzavaccination

Regeringen og Dansk Folkeparti indførte i 2002 en ordning om gratis influenzavaccination til personer over 65 år. Ordningen blev forlænget i perioden 2005-2006 som led i aftalen om Forårspakken mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Stadigt flere ældre har haft gavn af at benytte tilbuddet. Parterne er derfor enige om, at ordningen skal gøres permanent, således at personer over 65 år også i fremtiden sikres mulighed for – hos lægen eller i deres eget hjem – at få gratis influenzavaccination. Der afsættes således 65 mio. kr. årligt i 2007-2010 hertil.

Tilbuddet om gratis influenzavaccination udvides herudover til at omfatte førtidspensionister og kronisk syge efter en lægelig vurdering.

Forbedret behandling af diabetikere

For mange diabetikere – ikke mindst børn – udgør selvinjektion af insulin et væsentligt dagligt problem. Der er nu udviklet en ny og forbedret behandling med insulinpumper, der i væsentligt omfang vil kunne afhjælpe diabetikernes problemer. Parterne er i forlængelse heraf enige om, at den nye forbedrede behandling skal indføres fra 2007, og at der afsættes 20 mio. kr. årligt hertil.

Hørescreening af nyfødte

Parterne er enige om, at hørehæmmede skal sikres en god start på livet. Derfor indføres der en permanent ordning med hørescreening af nyfødte med det formål at diagnosticere høretab hurtigst muligt, så behandlingen kan indledes tidligt, og børnene derved kan opnå en bedre sprog- og taleudvikling samt social tilpasning. Til ordningen afsættes 15 mio. kr. årligt.

Udvidelse af det danske register for knoglemarvsdonorer

Regeringen og Dansk Folkeparti afsatte i 2002 midler til en udvidelse af det danske register for knoglemarvsdonorer. Parterne er enige om, at der skal afsættes yderligere 3 mio. kr. årligt til ordningen. Forhøjelsen skal ses i sammenhæng med parternes ønske om at styrke behandlingen af patienter med leukæmi mv. En udvidelse af registret vil indebære, at der hurtigere og mere sikkert kan fremskaffes knoglemarv i forbindelse med transplantationer, hvilket er et væsentligt led i behandlingen af disse patienter.

Konsulenttilbud til ALS-patienter

Sygdommen Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er karakteriseret ved sygdommens hurtige fremadskriden. Der er derfor særligt behov for, at behandlings- og plejeindsatsen i sundhedssystemet koordineres. Regeringen og Dansk Folkeparti afsatte i 2002 midler til en særlig konsulentordning, hvorved den enkelte patient kan få støtte og vejledning. Der er enighed om at afsætte yderligere 2 mio. kr. årligt, således at alle ALS-patienter får mulighed for at benytte ordningen.

Generel screening af gravide for hepatitis B

Der er enighed om, at permanentgøre ordningen om generel screening af gravide for hepatitis B. På den måde kan børn af smittede vaccineres allerede ved fødslen for at hindre, at de får kronisk infektion. Der afsættes 2 mio. kr. årligt hertil.

Eksperimentel behandling til patienter med livstruende sygdomme

Der har siden 2003 været mulighed for at henvise patienter med livstruende sygdomme til eksperimentel behandling på sygehuse i udlandet, danske privathospitaler eller særlige eksperimentelle enheder under danske offentlige sygehuse. Ordningen anvendes af et stigende antal patienter.

Parterne finder det væsentligt, at patienter med livstruende sygdomme fortsat kan tilbydes eksperimentel behandling.

Der er på den baggrund enighed om at afsætte yderligere 100 mio. kr. årligt fra 2007 til ordningen, således at der i alt afsættes 110 mio. kr. Midlerne overføres til regionerne med henblik på, at regionerne fra og med 2007 afholder udgifter til eksperimentel behandling.

Pulje til sundhedscentre og forebyggelse i kommunerne

Der afsættes en pulje på 30 mio. kr. i 2007 til nye initiativer vedrørende sundhedscentre og forebyggelse i kommunerne. Midlerne målrettes udvikling af kommunernes sundhedsopgaver på forebyggelsesområdet, indsatsen over for patienter med kroniske sygdomme, genoptræningsindsatsen og samarbejdet med almen praksis mv.

Nationalt organdonationscenter

Parterne er enige om at etablere et nationalt organdonationscenter. Centeret skal sikre, at der foretages den bedst mulige koordination og vurdering af anvendelsen af donororganer. Med udgangspunkt i de 3 eksisterende transplantationskoordinationsfunktioner i København, Odense og Århus etableres et organdonationskorps (rejsehold), der vil kunne bistå med rådgivning mv. i forbindelse med stillingtagen til spørgsmålet om organdonation. Centeret vil endvidere kunne medvirke til uddannelse af det sundhedsfaglige personale, som involveres i arbejdet med organdonation. Udgifterne til centeret er 9 mio. kr. i 2007.

Social- og sundhedspulje

Parterne er enige om at afsætte 75 mio. kr. i 2007 til en ny pulje, som kan anvendes til initiativer på social- og sundhedsområdet.

Forebyggelse af astma hos børn

Som led i finanslovsaftalen for 2002 afsatte regeringen og Dansk Folkeparti midler i 2002-2005 til forebyggelse af astma hos børn. Der er i 2006 afsat yderligere midler til området fra social- og sundhedspuljen. Parterne er enige om at evaluere den hidtidige indsats med henblik på at tage stilling til eventuel permanentgørelse. Der kan i forlængelse heraf også i 2007 afsættes midler til området fra social- og sundhedspuljen.

Initiativer på sundhedsområdet siden 2001

Der er i perioden 2001 til 2005 tilført 8 mia. kr. ekstra til sundhedsområdet, heraf er sygehusudgifterne øget med 5½ mia. kr. Sundhedsområdet er yderligere styrket med aftalerne om amternes og regionernes økonomi i 2006 og 2007. Samtidig er en større del af sygehusenes bevillinger afhængige af den præsterede aktivitet, hvilket har tilskyndet til øget produktivitet og flere behandlinger. Resultaterne af indsatsen er markante. I 2005 blev der udført ca. 96.000 flere operationer end i 2001 svarende til en stigning på ca. 20 pct. Ventetiderne for 18 vigtige behandlinger er reduceret med ca. 22 pct. fra 2002 til 2006.

Patienternes valgfrihed og selvbestemmelse er blevet styrket markant. Patienterne har siden 1. juli 2002 kunnet vælge behandling på private og udenlandske sygehuse, klinikker m.m., hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 2 måneder. Frem til udgangen af 2005 havde knap 80.000 borgere benyttet det frie valg. Fra 1. oktober 2007 udbygges det udvidede frie valg yderligere, så patienterne frit kan vælge behandling på private og udenlandske sygehuse, klinikker m.m. allerede efter én måned.

Der er afsat 85 mio. kr. årligt i 2005 og 2006 til sundhedscentre og forebyggelses- og rådgivningscentre. Som led i aftalen om kommunalreformens økonomiske konsekvenser er der endvidere overført 200 mio. kr. årligt fra 2007 til kommunernes nye opgaver inden for forebyggelse. Der er desuden sikret et landsdækkende hospicetilbud. Endvidere har incestofre fået mulighed for psykologbistand med sygesikringstilskud i forlængelse af aftalen om finansloven for 2005.

Målrettede forbedringer for udsatte sygedagpengemodtagere

Parterne er enige om at forbedre vilkårene for sygemeldte personer i langvarig behandling og sikre delvist raskmeldte mod forringet forsørgelsesgrundlag.

Udvidelse af forlængelsesmulighederne

Normalt udbetales sygedagpenge i op til 52 uger. Udbetalingen kan forlænges yderligere i op til 52 uger, når sygedagpengemodtageren er under eller venter på lægebehandling, men forventes arbejdsdygtig inden for denne periode. Den eksisterende forlængelsesmulighed er imidlertid ikke tilstrækkelig for visse sygedagpengemodtagere i længerevarende behandling.

Parterne er på den baggrund enige om, at den eksisterende forlængelsesmulighed udvides yderligere med op til 52 uger, så den samlede periode kan udgøre op til i alt tre år for at tilgodese personer i langvarig behandling.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter for det offentlige på 11 mio. kr. i 2007 og 32 mio. kr. i 2008.

Adgang til fulde sygedagpenge for visse delvist raskmeldte

Delvist raskmeldte sygedagpengemodtagere får nedsat ydelsen svarende til graden af raskmelding. Det er ikke muligt at supplere sygedagpenge med arbejdsløshedsdagpenge.

Det indebærer, at delvist raskmeldte beskæftigede sygedagpengemodtagere, hvor arbejdsgiveren ikke kan beskæftige den sygemeldte på nedsat tid, får en lavere ydelse uden supplerende løn. For syge ledige, der er delvist raskmeldte, er ydelsen lavere sammenlignet med ledige, der enten er helt sygemeldte eller helt raskmeldte.

Parterne er derfor enige om, at reglerne for udbetaling af sygedagpenge ændres, så delvist raskmeldte sygedagpengemodtagere fremover i de nævnte situationer får ret til fulde sygedagpenge.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter for det offentlige på 45 mio. kr. i 2007 og 60 mio. kr. i 2008.

Forlængelse af arbejdsgiverperioden

Med henblik på at nedbringe sygefraværet gennem tilskyndelse af den enkelte arbejdsgiver er parterne enige om at udvide sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode fra 14 til 15 kalenderdage. Det skønnes at medføre mindreudgifter for det offentlige på 64 mio. kr. i 2007 og 85 mio. kr. i 2008, der over de to år under ét modsvarer merudgifterne.

Forslagene træder i kraft den 1. april 2007.

Forbedringer for børnefamilierne

Sænkning af forældrebetalingen for dagtilbud for børn fra 3 år til skolealderen

Parterne er enige om fra 1. januar 2007 at nedsætte den maksimale forældrebetaling for børn fra tre år og til skolealderen fra 33 pct. til 25 pct. Der afsættes 532 mio. kr. i 2007 til at kompensere kommunerne for nedsættelsen af forældrebetalingen.

I 2006 nedsatte regeringen og Dansk Folkeparti forældrebetalingen i dagtilbud for børn op til tre år til maksimalt 25 pct.

Med den nye reduktion af taksten for børn fra tre år til skolealderen vil en familie med to børn i henholdsvis dagpleje og børnehave samlet set spare ca. 9.000 kr. årligt.

Bedre kvalitet i dagtilbud

Der er fortsat behov for at styrke kvaliteten i dagtilbuddene for at bryde negativ social arv og fremme lige muligheder for alle børn. Parterne er derfor enige om at afsætte yderligere 600 mio. kr. i perioden 2007-2009 til bedre kvalitet i dagtilbud. Midlerne anvendes, jf. aftale af 31. oktober 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udmøntning af 600 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud, på følgende områder:

• Lige muligheder for alle børn for at bryde negativ social arv
• Fleksibilitet og fremme af det frie valg i dagtilbuddene.
• Fremme af sundhed og bedre fysiske faciliteter i dagtilbud

Som en del af disse initiativer gennemføres en ny dagtilbudslov med:

• Mulighed for fripladstilskud til madordninger
• Sprogvurderinger og opfølgning
• Øget fleksibilitet, bl.a. mulighed for at kombinere dagtilbud og tilskud til privat pasning
• En styrket pædagogisk indsats i dagtilbuddene

Af de 600 mio. kr. er 200 mio. kr. reserveret til kommunerne til brug i 2007. Hovedparten af midlerne anvendes til indsatser for at bryde negativ social arv og til opkvalificering af personale, herunder særligt med hensyn til udsatte børn i dagtilbud.

Initiativer for børnefamilier siden 2001

Børnefamiliernes vilkår er løbende blevet forbedret siden 2001. De iværksatte initiativer omfatter blandt andet et års fleksibel barselsorlov, frit valg af dagtilbud over kommunegrænser og mellem offentlige og private leverandører. Derudover er børnefamiliernes vilkår blevet forbedret ved, at den maksimale forældrebetaling for en plads i dagtilbud for børn under tre år fra 1. januar 2006 er sænket fra 33 pct. til 25 pct. af udgifterne.

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i forbindelse med finansloven for 2006 en aftale om at afsætte 400 mio. kr. i perioden 2006-2009 til udsatte børn, ledelse, kost og bevægelse samt til fremme af naturbørnehaver, børnemiljøvurderinger i alle dagtilbud og bedre legepladssikkerhed.

I 2007 forventes kommunernes udgifter pr. barn i dagtilbud at stige med godt 300 kr. inkl. børnepuljen ved uændret dækningsgrad.

Flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden 2007-2010

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået en ny fireårig flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden, jf. flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden 2007-2010.

Aftalen sikrer grundlaget for en succesfuld gennemførelse af politireformen og dermed hurtigere og bedre politibetjening til gavn for borgerne og samfundet. Det sker navnlig ved, at:

• 800 betjente frigøres til operativt politiarbejde.
• Politiets døgnberedskab moderniseres. Der kommer mere patruljering og kortere responstider.
• Der etableres færre, større og mere slagkraftige politikredse, hvorved flere opgaver kan løses decentralt i kredsene.

Der afsættes i alt 486 mio. kr. til investeringer i IT og til omstilling af politiet og anklagemyndigheden. Hertil kommer 80 mio. kr. til indkøb af nye digitale radioer, som giver mulighed for tværgående kommunikation med de andre myndigheder i katastrofeberedskabet. Og 30 mio. kr. til IT-investeringer vedrørende politiets deltagelse i det udvidede europæiske samarbejde vedrørende Schengen mv.

Politiets indsats mod terror styrkes. Styrkelsen af PET fra 2004 videreføres med 55 mio. kr. årligt, og PET tilføres yderligere 80 mio. kr. i aftaleperioden til styrkelse af livvagtstjenesten, aktionsstyrken og efterforskningen. Herudover tilføres i alt 24 mio. kr. til styrkelse af politiets og PET’s muligheder for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden inden for de rammer, som lovgivningen opstiller.

Politireformen frigør ressourcer til mere og bedre politiarbejde, hvorved politiets indsats på en række prioriterede indsatsområder kan forstærkes. Aftalepartierne er enige om, at kriminelle bander ikke skal have lov til at sprede utryghed i gadebillede og nattelivet. Der skal derfor slås hårdt ned på de kriminelle bander. Aftalepartierne er endvidere enige om at styrke politiets kontakt med lokalsamfundet og netværket af offerrådgivninger. Der tilføres 50 mio. kr. til den styrkede indsats mod bandekriminalitet.

Politiets kontrolindsats i grænseområderne skærpes, så der sikres en hurtig, effektiv og konsekvent håndhævelse af udlændingelovens regler.

Politiet skal gennemføre en skærpet håndhævelse af dyreværnslovgivningen over hele landet. Der indføres en klippekortordning for dyretransporter.

Endelig er der enighed om at tilføre politiet i alt 20 mio. kr. fordelt over 8 år (jf. omkostningsreformen) til etablering af et nationalt digitalt billedregister, som skal erstatte de lokale mapper med sædvanlige fotos af tidligere dømte gerningsmænd mv., som i dag benyttes af politikredsene. Der er enighed om at afsætte i alt 14 mio. kr. til at sikre en hurtigere behandling af klager over politiet hos de regionale statsadvokater. Det kan sikre, at afgørelserne træffes hurtigt, så de involverede politifolk ikke skal gå for længe i uvished.

I alt får politiet og anklagemyndigheden et bevillingsløft på mere end 2 mia.kr. i aftaleperioden, hvilket gør det muligt at investere yderligere ca. 700 mio. kr. i politiets og anklagemyndighedens udstyr og drift set i forhold til det nuværende aktivitetsniveau.

Styrkelse af retsområdet, herunder øget sikkerhed i retsbygninger mv.

Domstolsreformen og digital tinglysning

Domstolsreformen skaber grundlaget for, at retssager kan gennemføres hurtigt, effektivt og på et højt fagligt niveau. Samtidig bevares domstolenes lokale forankring, da de nye større byretter bliver det centrale omdrejningspunkt for retssagsbehandlingen. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at tilføre domstolene midler hertil, så reformens muligheder kan udnyttes fuldt ud til gavn for borgerne og samfundet.

Tinglysningsreformen sikrer væsentlig hurtigere og lettere tinglysning end i dag med markante besparelser for borgere og erhvervsliv til følge. Parterne er enige om at tilføre domstolene midler til at udvikle det nye digitale tinglysningssystem, herunder til indscanning af eksisterende tinglysningsdokumenter. Samtidig er parterne enige om at sikre midler til oplæring af tinglysningsmedarbejdere, så der sikres stabilitet i tinglysningen under hele omstillingsprocessen.

Samlet tilføres domstolsområdet 78,3 mio. kr. i 2007, 48 mio. kr. i 2008, 1,6 mio. kr. i 2009 og 2,6 mio. kr. i 2010.

Øget sikkerhed i retsbygningerne

Det skal være trygt for alle at møde og vidne i retten. Retshandlinger skal foregå i orden og værdighed. Parterne er enige om at øge sikkerhedsforanstaltningerne i de danske retsbygninger ved:

• Anvendelse af detektorkarme i byretter og landsretter, så ulovlig anvendelse af mobiltelefoner og optageudstyr mv. under retsmøder forhindres.
• Etablering af vidneventerum mv. i landsretterne, så vidner og tiltalte ikke skal opholde sig i samme lokaler forud for retsmøder. I forbindelse med domstolsreformen er der afsat ressourcer til etablering af vidneventerum i byretterne.
• Ansættelse af retsbetjente, som kan betjene detektorerne og sørge for ro og orden i retsbygningerne.

Udgifterne forbundet med at gennemføre disse initiativer udgør 5 mio. kr. i 2007, 10,5 mio. kr. i 2008 og herefter 12,5 mio. kr. årligt.

Videoafhøring i retsplejen

Rigspolitiet har som led i den nuværende flerårsaftale gennemført en række forsøg med brug af videoafhøringer i retsplejen med henblik på at frigøre de betydelige ressourcer i politiet, der bliver anvendt på fangetransporter. Der er behov for at gennemprøve teknikken yderligere og at få afdækket yderligere anvendelsesmuligheder ved domstolene.

Parterne er derfor enige om at fremme brugen af videoafhøring i retsplejen og afsætter 5 mio. kr. i 2007 til, at Domstolsstyrelsen kan videreføre og udvide de eksisterende forsøg. Ordningen evalueres ultimo 2007.

Kriminalforsorgen

Venterkøen, det vil sige antallet af dømte, der venter på at afsone deres straf, er nu afviklet. Det er blandt andet sket ved, at antallet af fængselspladser er forøget med ca. 560 pladser siden 2002. De dømte kommer derfor nu hurtigere i fængsel.

Afviklingen af venterkøen betyder, at belægsprocenten i fængslerne nu er nedbragt til ca. 92 pct. Det bidrager til at forbedre arbejdsmiljøet i fængslerne.

Hurtigere indsættelse af sexkriminelle til afsoning

Der skal sættes hårdt ind overfor sexkriminalitet. Sexkriminelle, herunder pædofile, skal ind og afsone med det samme blandt andet for at undgå risikoen for, at ofrene møder deres gerningsmand på gaden. Parterne er derfor enige om, at kapaciteten på Visitationsafdelingen på Anstalten ved Herstedvester skal udvides med 10 pladser til i alt 22 pladser.

Der afsættes 4 mio. kr. hertil i 2007 og 5 mio. kr. årligt fra 2008 og frem.

Kriminalforsorgens bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring

Parterne er enige om ekstraordinært at kompensere kriminalforsorgen for en uventet stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring, som forventes at udgøre ca. 21 mio. kr. i 2007.

Arbejdsmiljøet i kriminalforsorgen

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i 2003 en flerårsaftale for kriminalforsorgen for perioden 2004-2007. Et af målene i flerårsaftalen er, at arbejdsmiljøet skal forbedres.

Der er på baggrund heraf gjort en betydelig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og reducere sygefraværet i kriminalforsorgen. Alle ansatte har mulighed for gratis og anonym psykologbistand, der er uddannet ”debriefere” til at hjælpe efter konkrete hændelser, og der er indgået en aftale med Falck om en sundhedsordning for alle medarbejdere. Samtidig har kriminalforsorgen sammen med de faglige organisationer igangsat projekt ”Godt arbejde (06)”, der har til formål at reducere arbejdspresset for medarbejderne.

Hertil kommer, at det ved udmøntningen af velfærdsaftalen er aftalt, at der af Forebyggelsesfondens midler afsættes 10 mio. kr. i 2007 til kriminalforsorgen. Midlerne afsættes til projekter vedrørende arbejdsmiljøforbedringer og forebyggelse af nedslidende rutiner. Dermed kan kriminalforsorgen tage en række initiativer med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet i landets fængsler og arresthuse.

Parterne er – i lyset af Arbejdstilsynets påbud om arbejdsmiljøet i kriminalforsorgen – enige om at følge området tæt.

Styrket terrorbekæmpelse

Terrorbekæmpelsen i Danmark skal styrkes. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti tilført PET, FE og sundhedsberedskabet ekstra midler i forbindelse med udmøntningen af terrorreserven. Endvidere styrkes PET væsentligt med den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. Derudover gennemføres følgende initiativer.

Yderligere styrkelse af Forsvarets Efterretningstjeneste

Parterne er endvidere enige om at tilføre FE yderligere 25 mio. kr. årligt i 2008 til 2010 til mere personale og indkøb af IT- og andet udstyr med henblik på at fastholde og forstærke FE’s indsats mod terror.

Forskning i terror

I forbindelse med udmøntningen af terrorreserven har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt at afsætte i alt 10 mio. kr. i perioden 2007-2009 til terrorforskning i regi af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Udgiften finansieres af forskningsreserven og ligger således ud over de 150 mio. kr. i terrorreserven.

Herudover afsættes i årene 2007-2009 i alt 10 mio. kr. med henblik på at fremme målrettet terrorforskning. Puljen udmøntes til forskningsprojekter, der fokuserer på radikaliseringsprocesser, herunder Al-Qaida-inspireret terrorisme med udgangspunkt i islamistisk fundamentalisme. Forskningsprojekterne skal bidrage til at identificere, hvilke miljøer og baggrundsfaktorer der skaber grobund for terrorisme.

Puljen afsættes under forsvarsministeren og udmøntes efter drøftelse mellem parterne. Den konkrete vurdering af, hvilke forskningsprojekter der skal støttes, kan gennemføres med inddragelse af PET og FE.

Ny flerårsaftale for det statslige redningsberedskab

Det gældende forlig for det statslige redningsberedskab udløber med udgangen af 2006.

Parterne er enige om at styrke beredskabsområdet markant. Der afsættes derfor en reserve til nye initiativer på beredskabsområdet. Reserven afsættes under Beredskabsstyrelsen med 10 mio. kr. i 2007, 40 mio. kr. i 2008, 41 mio. kr. i 2009 og 41 mio. kr. i 2010.

Regeringen vil indkalde Folketingets partier til drøftelser om en ny 4-årig flerårsaftale om det statslige redningsberedskab. Den afsatte reserve udmøntes i forbindelse med en ny flerårsaftale om beredskabet.

Regeringen foreslår, at initiativerne i regeringens terrorhandlingsplan vedrørende beredskabsområdet samt andre initiativer til styrkelse af beredskabet gennemføres inden for rammerne af det nye beredskabsforlig. Terrorberedskabet styrkes således ved at styrke indsatslederuddannelsen, afholde flere krisestyringsøvelser og forbedre informationen og formidlingen heraf til befolkningen i krisesituationer.

Det statslige redningsberedskab vil i lighed med andre statslige institutioner være omfattet af generelle tekniske korrektioner og generelle tværgående effektiviseringsinitiativer i forbindelse med finanslovsprocesser mv.

Nyt radiokommunikationssystem

Parterne er endvidere enige om, at der skal indkøbes et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem til beredskabet, så det sikres, at der kan kommunikeres effektivt mellem alle beredskabsmyndigheder i forbindelse med større ulykker og hændelser, herunder eventuelle terroranslag på dansk grund. Effektiv kommunikation er således en afgørende forudsætning for en vellykket redningsindsats.

Der er ligeledes enighed om, at alle beredskabsmyndigheder – politi, det statslige redningsberedskab, ambulance, brandvæsen mv. – skal anvende det nye radiokommunikationssystem.

Der er igangsat en udbudsproces, som forventes afsluttet i første halvdel af 2007. Baseret på de foreløbige skøn over omkostningerne indgår politiets og det statslige redningsberedskabs omkostninger til nye radioterminaler mv. og til betaling af løbende drifts- og brugeromkostninger ved deltagelse i det nye radiosystem i hhv. det nye politiforlig og i reserven til styrkelse af beredskabsområdet.

Endelig er parterne enige om, at anlægsudgifterne forbundet med etableringen af selve netværket (master mv.) primært finansieres ved salg af statslige aktiver.

Grænsehandel mv.

Med henblik på at reducere grænsehandlen med sodavand er parterne enige om at nedsætte sodavandsafgiften med 30 øre/liter inkl. moms. Det vil samlet reducere afgiftsindtægterne med 80 mio. kr., reducere grænsehandlen med ca. 45 mio. kr. og medføre lavere priser for forbrugerne.

Regeringen og Dansk Folkeparti har i de senere år gennemført en række målrettede initiativer med henblik på at reducere grænsehandlen og det illegale kiosksalg mv. Parterne har bl.a. gennemført målrettede nedsættelser af afgifterne, herunder på blanke DVD’er, og styrket indsatsen mod den illegale grænsehandel bl.a. ved at udstrække kontrollen af kioskmiljøet til hele landet. Kontrolbøderne er blevet forhøjet, og pantkontrollen er styrket betydeligt især gennem muligheden for beslaglæggelser.

Initiativerne har betydet, at grænsehandelen med de traditionelle grænsehandelsvarer er faldende. Forbrugerne har fået en markant gevinst på knap 3 mia. kr. og dansk detailhandel har fået forbedrede konkurrencevilkår. Siden 2003 skønnes danskernes grænsehandel med nydelsesmidler at være faldet med 800 mio. kr.

Parterne er enige om, at antallet af kontroller skal være på et højt niveau. Endvidere er der enighed om, at der arbejdes videre med at bringe al relevant lovgivning i konsekvent anvendelse i forbindelse med kontrolindsatsen. Det vil også blive vurderet, om reglerne om beslaglæggelse af varer og transportmidler kan tages i anvendelse.

Styrket retssikkerhed i skatteankenævnssager

Borgernes retssikkerhed skal styrkes i skatteankenævnssager. I dag kan der anvendes udenretligt syn og skøn under behandlinger af sager i Landskatteretten og Skatterådet, men ikke ved skatteankenævnene.

Med indførelse af syn og skøn ved skatteankenævnene kan det sikres, at en reel afgørelse træffes på et så tidligt tidspunkt i sagsforløbet som muligt. Det kan bidrage til, at borgerne ikke af økonomiske grunde afskæres fra at anmode om syn og skøn.

Parterne er derfor enige om, at der indføres adgang til at anvende syn og skøn ved skatteankenævnene, og at der gives adgang til at yde omkostningsgodtgørelse hertil.

Forslaget skønnes at indebære merudgifter på ca. 7 mio. kr. årligt.

Fusionen på skatte- og inddrivelsesområdet

Fusionen mellem de kommunale skatteforvaltninger og ToldSkat blev gennemført 1. november 2005. Den enstrengede forvaltning på skatteområdet udgør en central del af arbejdet med at skabe en moderne offentlig sektor, der sikrer en effektiv og hurtig service for borgerne. SKAT gennemfører i de kommende år en gennemgribende organisationsændring og investerer knap 600 mio. kr. i modernisering af IT-systemerne, der medfører en forbedret skatteforvaltning, der i 2010 er 25 pct. billigere at drive end i 2004, hvor skatteforvaltningen var delt mellem stat og kommuner.

Der er tale om en meget omfattende og kompliceret sammenlægning, som derfor har været en stor udfordring for medarbejderne og for SKAT som institution. De største problemer i forbindelse med selve omlægningen er nu håndteret. Og processen er i en god gænge.

Parterne er enige om, at der skal være et stabilt grundlag for den videre udvikling af SKAT, så det sikres, at SKATs service fastholdes på et højt niveau. Der skal derfor være fokus på at skabe trygge rammer for medarbejderne i SKAT. Der er enighed om, at der ikke skal ske afskedigelser som følge af fusionen, idet tilpasningen vil ske ved naturlig afgang. Såfremt den naturlige afgang skulle vise sig at blive mindre end budgetteret, er der ved en tekstanmærkning på finansloven sikret mulighed for at regulere for merudgifterne.

Med henblik på i videst muligt omfang at undgå yderligere uansøgte forflyttelser og sikre nødvendige spidskompetencer, vil parterne gøre status over udviklingen i SKAT i 2007.

Den nuværende organisering, hvor inddrivelsesopgaven er en integreret del af SKAT, opretholdes.

Endvidere vil SKAT inden for egne rammer etablere en omstillingspulje på 40 mio. kr. fordelt over de kommende 4 år. Omstillingspuljen vil primært blive anvendt til ekstraordinær kompetenceudvikling.

Udlændingeområdet

Aftalepartierne har siden regeringens tiltrædelse sikret en konsekvent udlændingepolitik med blandt andet indførelse af 24-årsregel, tilknytningskrav og øget krav om selvforsørgelse i familiesammenføringssager. Antallet af tildelte opholdstilladelser på asylområdet er reduceret fra knap 6.300 i 2001 til godt 1.100 i 2005. På samme vis er antallet af familiesammenføringer nedbragt fra knap 11.000 i 2001 til ca. 3.500 i 2005.

Reduktionen i nytilkomne flygtninge og indvandrere giver mulighed for at fokusere på bedre integration af de udlændinge, der allerede er i landet. Samtidig har de lavere udgifter på udlændingeområdet frigjort midler til øget velfærd.

Hjemsendelse af afviste asylansøgere

Parterne er enige om, at afviste asylansøgere skal rejse hjem. Regeringen og Dansk Folkeparti iværksatte som led i aftalen om finansloven for 2005 en række initiativer på udsendelsesområdet. Der blev blandt andet afsat 5,0 mio. kr. årligt i 2005 og 2006 til en udsendelsesenhed i Integrationsministeriet, der sikrer hurtigere efterbehandling af sager om humanitær opholdstilladelse og hurtigere behandling af åbenbart grundløse asylsager. Udsendelsesenheden fungerer som bindeleddet mellem politiet og myndighederne på udlændingeområdet. Endvidere var der som led i aftalerne om finansloven for 2004 og 2005 enighed om at oprette stillinger som udsendelsesattacher i Kosovo, Irak og Afghanistan.

Parterne er enige om at fortsætte indsatsen og afsætte 5 mio. kr. årligt i 2007 og 2008 til en videreførelse af udsendelsesenheden. Der følges op på resultaterne halvårligt.

Kontrolindsatsen på udlændingeområdet

Parterne oprettede en særlig kontrol- og analyseenhed som led i aftalen om finansloven for 2005. Enheden har medvirket til overholdelsen af udlændingeloven, blandt andet ved frontliniekontrol, stikprøvekontrol af sagsbehandling samt bekæmpelse af ulovligt ophold og arbejde.

Parterne er enige om at sikre bedre kontrol, effektiv sagsbehandling og bedre borgerservice i Udlændingeservice. Parterne afsætter derfor 5 mio. kr. årligt i 2007 og 2008 til en videreførelse af Integrationsministeriets kontrol- og analyseenhed.

Vilkårsforbedringer for børn og børnefamilier på landets asylcentre

Parterne er enige om, at afviste asylansøgere skal rejse hjem – også selvom de har opholdt sig længe på landets asylcentre.

Parterne er også enige om, at børn, der bor på landets asylcentre, skal have acceptable vilkår. Der afsættes derfor 47 mio. kr. i 2007 og 45 mio. kr. i 2008 til at videreføre de vilkårsforbedringer for børn og børnefamilier på landets asylcentre, bl.a. forbedrede undervisningstilbud, sociale aktiviteter, udvidet skolefritidsordning (SFO) og sommerferietilbud, der blev iværksat i juni 2006.

Styrket videngrundlag om indvandrere og efterkommere

Med henblik på at sikre en bedre statistisk belysning af indvandrere og efterkommere i det danske samfund afsættes 1 mio. kr. til at lave en årlig statistisk belysning af efterkommeres børn. Statistikken udarbejdes af Danmarks Statistik og skal bl.a. belyse forhold vedrørende dagpasning, anbringelse udenfor hjemmet, kriminalitet, undervisning mv. Det skal give bedre videngrundlag og bidrage til at imødegå mytedannelser.

Kompensation af købsmoms for almennyttige foreninger

Parterne er enige om at kompensere de velgørende foreninger for stigningen i deres købsmoms i forhold til 2004 (basisår) med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden er de private indtægters andel af foreningernes samlede indtægter. Foreningernes indtægter kommer desuden fra offentlige tilskud. Med kompensationen for købsmoms af privat indsamlede midler får de velgørende foreninger et stærkere incitament til at øge egenfinansieringen.

Udbetaling fra tilskudspuljen forudsætter, at foreningerne forøger deres privatfinansierede udgifter til købsmoms i forhold til 2004.

Endvidere er parterne enige om at fordoble skattefradraget for gaver til velgørende foreninger. Det giver et styrket incitament til at give gaver til de velgørende foreninger. Og det bidrager til, at de velgørende foreninger kan øge deres indsamlinger.

Samlet set følges der hermed op på finanslovsaftalen for 2005 om at undersøge mulighederne for delvis kompensation af de almennyttige foreningers købsmoms.

Foreninger godkendt efter ligningslovens § 8A er omfattet af tilskudspuljen og forhøjelsen af gavefradraget. Købsmomsen vedrører foreningernes momsfri virksomhed og undtages moms, som allerede er godtgjort jf. momsloven § 45. Foreningerne skal indberette størrelsen af gavebidraget pr. donor.

Der afsættes en tilskudspulje på i alt 140 mio. kr. i perioden 2007-2010 til momskompensation. Herudover skønnes fordoblingen af gavefradraget at medføre merindtægter for de velgørende foreninger på 120 mio. kr. over perioden. Samlet skønnes de velgørende foreninger derved at opnå en indtægtsforøgelse på ca. 260 mio. kr. i 2007-2010.

Fordoblingen af gavefradraget skønnes at medføre et provenutab for staten på i alt ca. 60 mio. kr. i 2007-2010.

Sikre fødevarer

I foråret iværksatte regeringen og Dansk Folkeparti en række tiltag for at sikre en effektiv og tidssvarende fødevarekontrol. Der blev blandt andet iværksat en nultoleranceplan og en plan for bekæmpelse af fugleinfluenza. Målet med tiltagene er at sikre, at borgerne kan være trygge ved de fødevarer, de køber i butikker og restaurationer. Nultoleranceplanen omfatter en række initiativer, der alle har til formål at sikre hurtige og skrappe sanktioner over for de virksomheder, der gentagne gange omgår fødevarelovens regler.

Bedre fødevarekontrol

Der afsættes yderligere 26 mio. kr. i 2007 til fødevareområdet for at videreføre initiativerne i planen for nultolerance, fortsætte den intensiverede overvågning af fugleinfluenza samt for generelt at sikre opgavevaretagelsen i fødevarekontrollen.

Der gennemføres i øjeblikket to undersøgelser af Fødevarestyrelsen. For det første en uafhængig undersøgelse, der ledes af en ekspertgruppe nedsat i forlængelse af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om Fødevarestyrelsen fra april 2006. For det andet en beretningsundersøgelse, som udarbejdes af Rigsrevisionen efter anmodning fra Statsrevisorerne. Når de to undersøgelser foreligger inden årets udgang, drøfter parterne resultaterne af undersøgelserne og i den forbindelse også, om der er behov for at tilføre Fødevarestyrelsen flere ressourcer.

Initiativer mod Salmonella og Campylobacter

Hvert år bliver mange danskere alvorligt syge af Salmonella og Campylobacter i madvarer. Det har store omkostninger både for de sygdomsramte og for samfundet. Parterne er derfor enige om fortsat at styrke fødevaresikkerheden. Der iværksættes på den baggrund en række nye og ambitiøse initiativer for at eliminere Salmonella og Campylobacter i fødevarer på det danske marked, jf. aftale af 1. november 2006 mellem regering og Dansk Folkeparti om Initiativer mod Salmonella og Campylobacter. Initiativerne vedrører blandt andet tiltag, der har til hensigt, at Danmark på linie med Sverige og Finland opnår særstatus, så importører af fjerkrækød og æg fremover skal bevise, at produkterne er salmonellafrie. Desuden gennemføres en mere restriktiv politik i forhold til salmonellainficeret kød med ekstraovervågning af både danske og importerede fødevarer. Der afsættes i alt 57 mio. kr. i perioden 2007-2010 til initiativerne.

Natur og miljø

Parterne er enige om at give dansk natur et markant løft de kommende år. Vi skal have et renere vandmiljø og skabe flere naturskønne områder.

Derudover ønsker parterne, at Danmarks miljøteknologiske styrkepositioner udbygges. Udviklingen af nye miljøteknologier gør os i stand til at løse komplekse miljøproblemer mere effektivt og sikrer samtidigt, at danske styrkepositioner inden for miljøteknologi videreudvikles.

Endeligt ønsker parterne at imødekomme en række borgernære behov. Der igangsættes blandt andet en forstærket indsats mod partikelforurening, så udledningen af partikler fra dieselkøretøjer og gamle brændekedler i byer og på land nedbringes.

Aftaleparterne er på den baggrund enige om at udmønte 505 mio. kr. på finansloven for 2007:

• Forstærket vand- og naturindsats

Der afsættes i alt 226 mio. kr. til genopretning af naturen og forbedring af vandmiljøet i vores fjorde, åer og søer. Desuden afsættes 50 mio. kr. til lokale grønne partnerskaber, der skal sikre en stærk lokal forankring og deltagelse i den forstærkede vand og naturindsats.

Den forstærkede naturindsats vil give danskerne forbedrede muligheder for oplevelser i naturen. Samtidig skal indsatsen tilrettelægges, så Danmarks internationale vandmiljø- og naturforpligtelser efterkommes på effektiv vis, jf. rammeaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en styrket vand- og naturindsats 2007-2009.

• Fremme af miljøeffektiv teknologi

Der afsættes 120 mio. kr. til fremme af miljøeffektive teknologier. Parterne vil sikre, at Danmark er blandt de bedste i verden til innovation inden for miljøeffektive teknologier og miljøvenlige produkter. Målet er til stadighed at reducere belastningen af miljø, natur og borgere, samt at vi er helt i front, når det gælder udnyttelse af styrkepositioner til eksport af miljøeffektiv teknologi, jf. aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om fremme af miljøeffektiv teknologi 2007-2009.

• Indsats mod partikelforurening og borgerrettede miljøinitiativer

Der afsættes 63,5 mio. kr. til en indsats mod partikelforurening. Gamle brændekedler og dieseldrevne køretøjer er de største bidragsydere til partikelforurening i Danmark. Der er derfor enighed om at iværksætte tilskudsordninger til skrotning af gamle brændekedler og til montering at partikelfiltre.

Der afsættes desuden 45,5 mio. kr. til en række borgerrettede miljøinitiativer, der skal sikre reducerede CO2-udledninger fra husholdninger, renere svømmebade samt grønne indkøb, jf. aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om indsats mod partikelforurening samt borgerrettede miljøinitiativer.

Rammeaftale om vand- og naturindsats 2007-2009

Vand og naturindsatsen følger op på regeringsgrundlagets målsætninger om flere naturperler og renere vandmiljø og ligger desuden i forlængelse af regeringens naturredegørelse fra oktober 2006. De enkelte vand- og naturprojekter indgår i en større sammenhæng.

Parterne er således enige om at indgå en rammeaftale for en samlet vand- og naturindsats til i alt 558 mio. kr. i perioden 2007-09. Indsatsen målrettes en række geografiske indsatsområder, hvor der iværksættes konkrete vand- og naturprojekter. Projekterne skal blandt andet sikre renere vandmiljø, mere natur, flere naturoplevelser for borgerne samt bidrage til at løfte Danmarks internationale naturforpligtelser. Der udmøntes 226 mio. kr. under denne rammeaftale på finansloven for 2007, mens parterne udmønter de resterende midler på henholdsvis finansloven for 2008 og 2009.

Pant på kildevandsflasker
Med henblik på at reducere forekomsten af henkastede kildevandsflasker i naturen og i bybilledet er parterne enige om at indføre pant på kildevandsflasker og nedsætte emballageafgiften på kildevandsflasker til samme niveau som for øl og sodavand. Det indebærer reducerede afgiftsindtægter på 11 mio. kr. årligt.

Institut for Miljøvurdering fusioneres med Det Økonomiske Råd

Der vil kunne opnås større kritisk masse i det faglige arbejde, som Institut for Miljøvurdering udfører, ved en fusionering med Det Økonomiske Råd. Det Økonomiske Råd leverer højt kvalificerede uafhængige økonomiske analyser og er via sit lovgrundlag også forpligtet til at belyse sammenhængen mellem økonomi og natur.

En større kritisk masse vil skabe grundlaget for en udvidelse af det samlede analysefelt og give mulighed for i højere grad at tage aktuelle emner op. Det kan for eksempel være analyser vedrørende økonomiske udviklingsperspektiver, samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten af miljø- og energiinitiativer.

Parterne er enige om, at regeringen skal udarbejde et beslutningsgrundlag for en sådan fusion. Det skal ske med inddragelse af Det Økonomiske Råds formandskab og bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering. Dette beslutningsgrundlag skal danne grundlag for den nødvendige ændring af Det Økonomiske Råds lovgrundlag, som vil blive fremlagt til debat og forhandling i Folketinget.

I forbindelse med sammenlægningen frigøres 2,5 mio. kroner årligt af Institut for Miljøvurderings bevilling, der overføres til Copenhagen Consensus Center på Copenhagen Business School med henblik på at fremme den internationale debat om behovet for økonomiske prioriteringer.

Minerydning ved Skallingen

Parterne er enige om at afsætte yderligere 32 mio. kr. i alt i 2007-2008 til at rydde de befærdede områder af Skallingen for miner, så det igen bliver muligt for lokalbefolkning og turister at benytte strand og klitområderne. Der blev med finansloven for 2006 afsat i alt 86 mio. kr. i 2006-2008 til minerydningsprojektet. Første fase af projektet er gennemført, så en del af stranden er genåbnet for publikum. Efter gennemførelsen af første fase og projekteringen af anden fase af projektet vurderes det, at færdiggørelsen af projektet nødvendiggør en øget bevilling i 2007 og 2008.

Aftale om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige styring

Der er den 5. november 2006 indgået aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af midlerne i den almene boligsektor og den fremtidige styring af sektoren.

Med aftalen afsættes der:

• En markant forøgelse af investeringsrammen til 2,4 mia. kr. årligt. Det giver Landsbyggefonden mulighed for frem til 2012 at støtte renoveringsarbejder i betydeligt større omfang end hidtil. 150 mio. kr. prioriteres til forbedret tilgængelighed for handicappede.
• 400 mio. kr. årligt til en social og forebyggende indsats i problemramte boligområder - heraf op til 200 mio. kr. til målrettede huslejenedsættelser.
• En forøgelse af den statslige ydelsesstøtte til nybyggeri i den almene sektor fra 50 pct. til 75 pct. Dermed vil staten bidrage med over 1 mia. kr. årligt i støtte til nybyggeriet i den almene sektor.

Det er derudover aftalt at gennemføre et udvalgsarbejde om den fremtidige styring af den almene sektor. Udvalgsarbejdet færdiggøres 1. april 2008. På baggrund af udvalgsarbejdet er forligspartierne enige om at drøfte den konkrete udformning af initiativer, som kan øge decentraliseringen af den almene sektor med udgangspunkt i princippet om mål- og rammestyring.

Aftalen sikrer, at midlerne i den almene sektor anvendes til en bred indsats til gavn for både nuværende og kommende lejere.

Trafik

Der er indgået en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre på trafikområdet, jf. aftale om trafik for 2007.

Parterne fremhæver, at trafikaftalen sikrer en langsigtet løsning på baneområdet og igangsættelse af en række nye vejprojekter til gavn for togpassagerer, privatbilister og erhvervslivet.

På baneområdet indebærer aftalen et markant løft på i alt ca. 4,7 mia. kr. i 2007-2014. Aftalen medfører en permanent løsning på problemerne på baneområdet gennem en fuld afvikling af årtiers investeringsefterslæb på Banedanmarks spor m.v. Investeringerne vil over tid sikre en væsentlig nedgang i antallet af forsinkede tog i forhold til i dag.

Aftalen indeholder også en principbeslutning om udskiftning af Banedanmarks nuværende signalanlæg efter 2014. En udskiftning af signalanlæggene vil ligeledes medvirke til at forbedre regulariteten i togdriften.

På vejområdet igangsættes nye anlægsprojekter for i alt ca. 4,2 mia. kr. i perioden frem til 2012. Dermed sikrer aftalen en udbygning af statsvejnettet og grundlaget for en effektiv og sikker trafik på vejene.

Aftalen indeholder både projekter på det nuværende statsvejnet og på det vejnet, som staten overtager fra amterne ved årsskiftet. De omfattede projekter er færdiggørelse af både den amtslige og statslige del af motorvejsprojektet Søften-Skødstrup, diagonalvejen syd om Give, motorvejsprojektet Kliplev – Sønderborg, Gørløse omfartsvej, Sunds Omfartsvej, Slagelse Omfartsvej og motortrafikvejen Bredsten-Vandel. Herudover omfatter aftalen en reserve til motorvejen ved Silkeborg (Funder-Låsby) samt anlæg af motorvej på strækningen Brande – Give Nord. Dertil kommer et landsdækkende forsøg med modulvogntog på det overordnede vejnet.

Aftalen bygger videre på trafikaftalerne fra 2003 og 2005, hvor parterne traf beslutning om store infrastrukturinvesteringer på bane- og vejområdet. Med trafikaftalerne fra 2003 og 2005 blev der igangsat trafikinvesteringer for ca. 15 mia.kr. Med trafikaftalen for 2007 har regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre dermed truffet beslutning om igangsættelse af trafikinvesteringer for i alt ca. 24 mia.kr.

Dermed er grundlaget skabt for et velfungerende vej- og jernbanenet i hele Danmark.

Udmøntning af globaliseringspuljen

Som opfølgning på aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i fremtiden er der aftalt en udmøntning af den tilvejebragte globaliseringspulje.

Aftalepartierne er enige om, at følgende overordnede mål prioriteres på globaliseringsområdet:

• De offentlige forskningsbevillinger øges, således at de fra og med 2010 udgør 1 pct. af BNP.
• Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i 2015.
• Mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samtidig med, at færdiggørelsesalderen reduceres.
• Målet er, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver blandt de mest innovative i verden, og at Danmark i 2015 bliver blandt de lande, hvor der er flest vækstiværksættere.
• Voksen- og efteruddannelsen skal styrkes, herunder gennem et løft i læse-, skrive- og regneindsatsen for voksne, 2.000 flere voksenlærlinge og en forbedring af ordningen samt en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesaktivitet.

Med henblik på at realisere disse målsætninger er aftalepartierne enige om udmøntningen af globaliseringspuljen på de fem hovedområder. Der henvises til en mere detaljeret gennemgang af udmøntningen af globaliseringspuljen i publikationen ”Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, Opfølgning på velfærdsaftalen og Opfølgning på aftale om fremtidig indvandring”.

Overordnet udmøntning af globaliseringspuljen
		2007	2008	2009	2010	2011	2012
	Mio. kr. 2007 pl.
	I alt	2.000	4.000	6.000	8.000	9.000	10.000
	1. Forskning og udvikling	1.000	2.000	3.300	4.600	4.900	5.200
	2. Innovation og iværksætteri	350	400	400	5001	5001	5001
	3. Alle skal have en ungdomsuddannelse	308	781	1.220	1.702	2.232	2.620
	4. Flere skal have videregående uddannelse	200	285	537	650	1.147	1.461
	5. Styrket voksen- og efteruddannelsesindsats	141	534	540	547	217	217
	Anm.:  Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. 1) Fordelingen af globaliseringspuljen fra 2010-2012 afventer endelig afklaring mellem regeringen og aftalepartierne.

Forebyggelse af nedslidning og styrket arbejdsmiljøindsats

I forbindelse med opfølgningen på velfærdsaftalen mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er der indgået aftale om den overordnede prioritering af udbetalingen af 200 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden i 2007.

• Hovedformål 1: Forebyggelse af nedslidende rutiner og arbejdsgange. 123 mio. kr.
• Hovedformål 2: Bedre genoptræning og rehabilitering. 45 mio. kr.
• Hovedformål 3: Rygning, alkohol og fedme. 20 mio. kr.
• Etablering, opbygning og bemanding af sekretariat samt vederlag. 12 mio. kr.

Der er enighed om at prioritere 10 mio. kr. under hovedformål 1 til projekter til arbejdsmiljøforbedringer og forebyggelse af nedslidende rutiner i kriminalforsorgen. Der er endvidere enighed om at prioritere 20 mio. kr. under hovedformål 2 til udvikling og udbud af nye genoptræningstilbud med henblik på tilbagevenden på arbejdsmarkedet eller fastholdelse af personer med risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Endelig er der enighed om på tværs af hovedformålene at prioritere i alt 70 mio. kr. til projekter inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne.

I forbindelse med velfærdsaftalen blev partierne endvidere enige om, at Arbejdstilsynet tilføres i alt 70 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010 med henblik på en styrket arbejdsmiljøindsats. Der er nu enighed om udmøntningen, herunder at der afsættes 50 mio. kr. årligt til at gennemføre særlige indsatser inden for brancher, hvor der er nedslidningstruet arbejdskraft, udover det nuværende fastsatte tilsyn.

Opfølgning på aftale om fremtidig indvandring

Der er enighed om opfølgningen på aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring. Aftalen indeholder følgende initiativer:

• Indvandringsprøve med test i dansk og danske samfundsforhold

Der indføres en indvandringsprøve efter hollandsk forbillede med test i dansk og danske samfundsforhold for udlændinge, som ansøger om familiesammenføring til Danmark, og for religiøse forkyndere, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark.

• Integrationseksamen

Der indføres en integrationseksamen for indvandrere og flygtninge med det formål at øge tilskyndelsen til at søge og opnå beskæftigelse. Integrationseksamen indebærer et nyt krav om beskæftigelse i 2½ år for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp. For at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal en udlænding endvidere bestå en danskprøve.

• Udvidelse af jobkortordningen

Der gives opholdstilladelse til alle med et konkret jobtilbud med en årlig aflønning over 450.000 kr. Derudover udvides jobkortordningen, så flere jobtyper i fremtiden bliver optaget på listen, der udløser opholds- og arbejdstilladelse. Listen vil løbende blive tilpasset udviklingen på det danske arbejdsmarked.

• Green card-ordning

Der etableres med aftalen om fremtidig indvandring en green card-ordning, der giver velkvalificerede udlændinge mulighed for at opnå opholdstilladelse i op til 6 måneder for at søge arbejde her i landet. Green card-ordningen er udformet som et pointsystem, der giver udlændinge point efter kvalifikationer, som er relevante for, at den pågældende hurtigt kan finde arbejde i Danmark. Antallet af point afhænger af uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, hidtidig indkomst og alder.

Ny flerårsaftale for erhvervsuddannelserne mv.

I forbindelse med udmøntningen af globaliseringspuljen er der indgået en ny flerårsaftale for erhvervsuddannelserne mv. på 272 mio. kr. i 2007, 474 mio. kr. i 2008 og 475 mio. kr. i 2009, jf. publikationen ”Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, Opfølgning på velfærdsaftalen og Opfølgning på aftale om fremtidig indvandring”.

Flerårsaftalen består, udover midler fra globaliseringspuljen på 150 mio. kr. i 2007 og 300 mio. kr. årligt i 2008 og 2009, af en forlængelse af den eksisterende flerårsaftale på 116 mio. kr. årligt i perioden 2007-2009 samt omprioritering og målretning af dele af erhvervsskolernes eksisterende kvalitetsudviklingsmidler på 6 mio. kr. i 2007, 58 mio. kr. i 2008 og 59 mio. kr. i 2009.

Formålet med den nye flerårsaftale er at give erhvervsuddannelserne et markant kvalitetsløft. Dette kvalitetsløft skal sammen med de afsatte midler til øget undervisningskapacitet fra globaliseringspuljen sikre, at skolerne har redskaber til at reducere frafaldet samt bidrage til at nå målet om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.

Udsatte og svage grupper

Der er mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2007.

Der afsættes med aftalen betydelige midler med det formål at forbedre vilkårene for udsatte og svage grupper samt overførselsindkomstmodtagere. I 2007 afsættes således knap 1,1 mia. kr. hertil. I perioden 2007-2010 udmøntes i alt ca. 4,2 mia. kr. (jf. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2007) til:

• Ny psykiatriaftale, herunder indfasningen af en behandlingsret på det psykiatriske område og en styrket indsats for børn og unge med sindslidelser
• Udsatte grupper, herunder et nyt handlingsprogram for udsatte grupper – Det Fælles Ansvar II
• Handicappede, herunder indførelsen af et uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov
• En generel forstærket indsats over for svage grupper på kanten af arbejdsmarkedet, herunder tillæg til unge kontanthjælpsmodtager med psykiske lidelser
• Integrationsinitiativer, herunder initiativer med fokus på beskæftigelse og uddannelse
• Bekæmpelse af negativ social arv, herunder en forstærket indsats for gravide stof- og alkoholmisbrugere, forbedringer af ungdomssanktionen mv.
• En forstærket indsats på ældreområdet under overskriften bedre kvalitet
• Øvrige initiativer, herunder bekæmpelse af menneskehandel

Kultur

Der er den 26. oktober 2006 indgået aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Kulturministeriets videregående uddannelser i perioden 2007-2010, jf. flerårsaftale for Kulturministeriets videregående uddannelser for perioden 2007-2010.

Der er endvidere den 27. oktober 2006 indgået aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om den filmpolitiske indsats i perioden 2007-2010, jf. Filmaftale 2007-2010. Herudover er der den 26. oktober 2006 indgået aftale mellem parterne om biblioteksafgiften i perioden 2007-2010, jf. aftale om biblioteksafgiften.

Flerårsaftale for Kulturministeriets videregående uddannelser for perioden 2007-2010

Der er enighed om at sikre fortsat opbakning til udviklingen af Kulturministeriets videregående uddannelser. Målsætningen er, at Kulturministeriets videregående uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i verden. Aftalen indeholder bl.a. fokus på større og mere bæredygtige faglige miljøer, højere kvalitet i uddannelserne, øget fokus på beskæftigelse og styrket internationalisering. Med henblik på at styrke disse områder nedsættes bl.a. et udvalg, der inden udgangen af 2007 skal komme med forslag til mulige fusioner, forpligtigende samarbejder og andre faglige og administrative fællesskaber. Den økonomiske ramme for aftalen indebærer, at bevillingen til uddannelse og forskning pr. studerende ved Kulturministeriets videregående uddannelser fastholdes på samme niveau som i 2006.

Filmaftale 2007-2010

Der er enighed om at sikre de overordnede rammer for dansk film og herunder lægge en linje for Det Danske Filminstituts indsats i perioden 2007-2010. Blandt de centrale punkter i filmaftalen er, at Det Danske Filminstitut i perioden 2007-2010 skal støtte produktion af 80-100 spillefilm, dvs. 20-25 film pr. år. Herudover fordeles støttemidlerne til spillefilm med mindst 40 pct. til 60/40-ordningen og mindst 40 pct. til konsulentordningen. Konsulentordningen ændres desuden, således at der fremover er tre indgange til støttemidlerne. I perioden 2007-2010 er der hvert år afsat ca. 500 mio. kr. til dansk film, inkl. tv-stationernes bidrag på 145 mio. kr. pr. år.

Aftale om biblioteksafgiften

Der er enighed om at forøge bevillingen til biblioteksafgiften med 5 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010 med særligt henblik på skønlitteratur for voksne. Desuden videreføres Kunstrådets eksisterende litteraturpulje. Der afsættes 10 mio. kr. årligt i perioden til formålet.

Omlægning af egnsteaterordningen

Der er enighed mellem parterne om at omlægge egnsteaterordningen til en rammestyret ordning, således at refusionsprocenten fastsættes på de årlige finanslove og i forhold til den gældende finanslovsbevilling. Endvidere vil der til refusionsordningen blive knyttet en konsulentordning med henblik på at sikre dialog med kommunerne og egnsteatrene om at udvikle kvaliteten hos teatrene og vurdere, om de enkelte teatre lever op til det kvalitative niveau, der må forventes af et professionelt teater. Der tilføres ca. 11 mio. kr. i 2007 og ca. 17 mio. kr. i 2008-2010 til formålet, heraf 4 mio. kr. i 2007, 6 mio. kr. i 2008 og 7 mio. kr. årligt i 2009-2010 ved merbevillinger.

Musicaluddannelsen

Med flerårsaftalen for Kulturministeriets videregående uddannelser for perioden 2007-2010 er det aftalt, at der i løbet af aftaleperioden skal etableres en musicalgrunduddannelse og -overbygningsuddannelse i provinsen. Musicaluddannelsen skal finansieres ved at konvertere uddannelsespladser fra Skuespillerskolen i Odense. Med henblik på at sikre en hensigtsmæssig overgang i forbindelse med musicaluddannelsens etablering er parterne enige om at afsætte en reserve på 6 mio. kr. i 2010.

Danmarks Herregårde

Herregårdene er en væsentlig del af den danske kulturarv. Ud over at være en hjørnesten i bygningskulturen, er de samtidig væsentlige kulturminder i det danske kulturlandskab.

Da Herregårdene er meget omkostningstunge bygningsværker, er parterne enige om at afsætte en pulje på 6 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010 til restaurering af fredede Herregårde.

Øvrige

Navneloven

Antallet af navneændringer er steget meget markant. Derfor er parterne enige om at sikre omkostningsdækning gennem et gebyr, der som udgangspunkt dækker alle navneændringer, som ikke følger af vielser og børns navneændringer som følge af forældres navneændringer. Der iværksættes et arbejde med henblik på at konkretisere modellen og administrationen heraf. Forligspartierne fastlægger herefter den endelige model for gebyret.

Ridestaldene på Christiansborg

Parterne er enige om at afsætte 31 mio. kr. i perioden 2007 til 2008 til restaurering af ridestaldene på Christiansborg, idet der er konstateret omfattende sætningsskader på gulvene i staldene. Uden genopretning vil ridestaldene ikke i fremtiden kunne anvendes til hestehold. Herudover vil genopretningsprojektet indebære, at Høje Stald, der i det daglige anvendes af Den Kongelige Staldetat, bliver ombygget, så spiltovene erstattes med bokse, hvor hestene går frit og har mere plads.

Bedre mulighed for generationsskifte

Parterne ønsker at forbedre mulighederne for generationsskifte i familieejede danske virksomheder. Reglerne har til formål at mindske likviditetsbelastningen for virksomheder, hvis kapital er bundet i bygninger, maskiner, igangværende arbejder m.v., når virksomheden overdrages til nære slægtninge eller ledende medarbejdere.

Parterne er derfor enige om at ændre den såkaldte pengetanksregel, således at et generationsskifte med skattemæssig succession kan ske, når andelen af finansielle aktiver/indtægter i virksomheden udgør op til 75 pct.

Tiltaget vil blandt andet forbedre mulighederne for, at velkonsoliderede familieejede erhvervsvirksomheder kan begå sig i konkurrencen med f.eks. kapitalfonde. Tiltaget medfører udskydelse af skattebetalinger og dermed et rentetab for det offentlige svarende til 20 mio. kr. årligt.

Styrkelse af den danske repræsentationsstruktur i udlandet

Det globale netværk af ambassader og andre repræsentationer er grundlaget for, at udenrigstjenesten kan varetage Danmarks internationale interesser bedst muligt.

Parterne er derfor enige om at afsætte i alt 12,5 mio. kr. i 2007 til oprettelse af ambassader i Argentina og Australien, til styrkelse af de eksisterende repræsentationer i Indien og Kina samt til oprettelse af et nyt handelskontor i Qatar. Bevillingen reduceres gradvist frem til 2013 i takt med, at der frigøres midler ved effektiviseringer og omprioriteringer i Udenrigsministeriet.

Teknisk regulering af udviklingsbistanden

Den danske udviklingsbistand budgetteres på de årlige finanslove som 0,8 pct. af BNI. Det BNI-skøn, der lægges til grund for budgetteringen af udviklingsbistanden, vil nogle gange være lavere og andre gange højere end det faktiske BNI-niveau i de enkelte finansår.

Der foretages en årlig regulering af udviklingsbistanden i forbindelse med de konjunkturbestemte ændringsforslag. Reguleringen foretages på baggrund af BNI-skønnet i december måned. Det sikrer, at finanslovsbudgetteringen af udviklingsbistanden er baseret på det senest foreliggende skøn for BNI.

Endvidere foretages en årlig efterregulering af udviklingsbistanden i forbindelse med lov om tillægsbevilling - første gang i 2006. Efterreguleringen foretages på baggrund af BNI-skønnet i december måned. Efterreguleringen vil sikre, at den faktiske udviklingsbistand i de enkelte finansår mere præcist vil ramme målsætningen om 0,8 pct. af BNI.  Reguleringerne udmøntes i form af ændring i bevillingerne til gældslettelse.

Forskningsreserven

Der afsættes i alt 33 mio. kr. i 2007-2009 til at færdiggøre af udgivelsen af Søren Kierkegaards samlede skrifter. Bevillingen gives til Søren Kierkegaard Forskningscenter med 11 mio. kr. årligt.

Desuden afsættes i alt 47 mio. kr. i perioden 2007-2009 til yderligere undersøgelser af kontinentalsoklen ved Grønland og Færøerne med henblik på, at der fra dansk side kan fremsættes krav om adgang til at udnytte ressourceforekomster på havbunden i henhold til FN’s havretskonvention. Beløbet fordeler sig med 29 mio. kr. i 2007, 5 mio. kr. i 2008 og 13 mio. kr. i 2009.

For så vidt angår forskning i anti-terror ved Dansk Institut for Internationale Studier, finansieres udgiften på i alt 10 mio. kr. i perioden 2007-2009 af forskningsreserven. Beløbet fordeler sig med 4,5 mio. kr. i 2007, 3,5 mio. kr. i 2008 og 2,0 mio. kr. i 2009.

Endelig finansieres puljen under Forsvarsministeriet på 10 mio. kr. i 2007-2009 til målrettet terrorforskning af forskningsreserven.

Fastholdelse af danske skibe under Dannebrog

Det er vigtigt, at danske rederier kan konkurrere på vilkår, der modsvarer vilkårene blandt andre førende kvalitetssøfartsnationer. For at begrænse udflagning og fremme, at nye danske skibe sejler under Dannebrog, er det aftalt at se nærmere på beskatningsreglerne.

Dyrevelfærd

Den afsatte dyrevelfærdspulje på 6 mio. kr. øges til 7 mio. kr. i 2007.

Finansiering

Modernisering af renteudligningsordningen under EKF

Der foretages en modernisering af renteudligningsordningen, der har til formål, at pengeinstitutterne kan tilbyde danske eksportører konkurrencedygtig finansiering til lav fast rente. Ordningen administreres af Eksport Kredit Fonden under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Moderniseringen indebærer en bedre afdækning af renterisici, opstramning af rentemarginaler og tilpasning af ordningen, så den som hovedregel fremover alene retter sig mod eksport til ikke-OECD-lande Samlet set opnås en besparelse på i gennemsnit 50 mio. kr. årligt i perioden 2007-10 i forhold til finanslovsforslaget for 2007.

Moderniseringen tilrettelægges således, at danske eksportører fortsat vil kunne opnå konkurrencedygtige finansieringsvilkår i overensstemmelse med OECD-aftalerne.

Øvrig finansiering

Der forventes øgede udbytter fra selskaber under Finansministeriet på ca. 500 mio. kr. i 2007.

På sundhedsområdet finansieres 39 mio. kr. i 2007 af videreførte midler fra 2006.

Bilag: Forbedring af den supplerende pensionsydelse i 2007

Figur 1 viser forøgelsen af den supplerende pensionsydelse i 2007 samt den gennemsnitlige forøgelse af boligydelse for boligstøttemodtagere, der får supplerende pensionsydelse i 2007.

Figur 1 Den supplerende pensionsydelse forhøjes og indgår ikke i beregningen af boligydelse

Tabel 1 nedenfor viser eksempler på effekterne af modellen for henholdsvis en enlig pensionist berørt af 11 pct. egenbetaling i boligstøtteberegningen og et pensionistpar berørt af 22,5 pct. modregning i boligstøtteberegningen.

Tabel 1 Regneeksempler, 2007
		Enlig pensionist Berørt af 11 pct. egenbetaling i boligydelsen		Pensionistpar Berørt af 22,5 pct. indkomstmodregning af boligydelsen
		Gældende regler	Ændring	Gældende regler	Ændring
	Kr.
	Folkepension	119.244	119.244	174.720	174.720
	Supplerende pensionsydelse	6.500	7.600	13.000	15.200
	Skattepligtig indkomst	125.744	126.844	187.720	189.920
	- Heraf skat*	33.463	33.890	42.183	43.037
	Disponibel indkomst efter skat	92.281	92.954	145.537	146.883
	- Ændring	-	673	-	1.346
	Pensionist i ejerbolig/uden boligstøtte
	- Boligstøtte	0	0	0	0
	- Disponibel indkomst efter boligstøtte	92.281	92.954	145.537	146.883
	- Ændring	-	673	-	1.346
	Pensionist i lejebolig/med boligstøtte
	- Indkomst til boligstøtte-beregning	125.744	119.244	187.720	174.720
	- Boligstøtte**	16.728	17.436	27.000	29.916
	- Ændring	-	708	-	2.916
	- Disponibel indkomst efter boligstøtte	109.009	110.390	172.537	176.799
	- Ændring	-	1.381	-	4.262
	* Der benyttes en skatteprocent på 38,8 svarende til gennemsnitlig kommune- plus bundskat. ** Den beregnede boligstøtte forudsætter en boligudgift på 30.555 for den enlige og 50.000 kr. for parret. I eksemplet indebærer den supplerende pensionsydelse på 6.500 kr. efter gældende regler en reduktion af boligstøtten med 708 kr.  årligt for den enlige (svarende til 11 pct.) og 2.916 kr. for parret (svarende til 22,5 pct.).

Figur 2 viser udviklingen i antallet af modtagere af den supplerende pensionsydelse siden 2003.

Figur 3 viser udviklingen i den årlige maksimumssats for den supplerende pensionsydelse samt i 2007 den gennemsnitlige stigning i boligydelse omregnet til skattepligtig værdi.

Figur 2 Modtagere af supplerende pensionsydelse		Figur 3 Supplerende pensionsydelse (årets sats)
		Anm.: Satsen for 2007 er tillagt den gnst. stigning i boligydelse omregnet til tilsvarende skattepligtig værdi (skraveret).

Det bemærkes endvidere, at de dårligst stillede førtidspensionister i 2006 fik forhøjet førtidspensionen med 610 mio. kr. i skattefri ydelser svarende til 1 mia. kr. før skat.