Budgetvejledning 2006 – Kapitel 1. BevillingssystemetDu har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
1.1 Statsbudgettet
1.1.1 Bevillingslove
Statsbudgettet danner grundlag for statens virksomhed i et finansår og vedtages som finanslov af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden og tillige udøver kontrol med bevillingernes anvendelse.
Efter grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov og skatterne ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er vedtaget.
Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: finanslov, midlertidig bevillingslov (der fremsættes, såfremt finanslovforslaget undtagelsesvis ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse) og tillægsbevillingslov, der indeholder ændringer af bevillinger efter finanslovens vedtagelse.
| Grundlovens §§ 45 og 46 |
| § 45. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse.
Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget.
§ 46. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke opkræves.
Stk. 2. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov. |
Finanslovforslaget indeholder budgetforslaget for det kommende finansår. Herudover indeholder det ikke-bindende budgetoverslag for de følgende tre finansår (budgetoverslagsårene), og finanslovforslaget er således udtryk for en budgetlægning, der rækker fire år frem i tiden.
1.1.2 Bevillingsændringer
Den vedtagne finanslov kan senere suppleres ved tillægsbevillingslov.
Der gælder dog herudover den retssædvane, at regeringen i stedet for med mellemrum at forelægge forslag til lov om tillægsbevilling indhenter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til de nødvendige ændringer i budgettet. Bevillingsansøgninger til Finansudvalget forelægges i form af aktstykker. De tiltrådte aktstykker formaliseres senere i en tillægsbevillingslov, der vedtages efter finansårets udløb og således er en efterbevillingslov.
1.1.3 Budgetkoordinering
Finansministeren forestår koordineringen af statens budgetlægning. Finansministeren fremsætter regeringens forslag til bevillingslove for Folketinget, ligesom ministerierne skal indhente tilslutning fra Finansministeriet, forinden aktstykker forelægges for Finansudvalget.
De enkelte bevillingsforslag skal udarbejdes på grundlag af et overslag over de forventede indtægter og udgifter. Som led i koordineringen af budgetlægningen kan Finansministeriet vurdere prioriteringens hensigtsmæssighed og budgetteringens realisme.
Som led i Finansministeriets virksomhed skal forslag til love, administrative forskrifter mv. forelægges for Finansministeriet, jf. Statsministeriets cirkulære om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter mv.
Udkast til lovforslag bør så tidligt som muligt sendes til Finansministeriet. Vil lovforslaget medføre væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner, bør den påtænkte løsning tages op til forhandling med Finansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt. Dette gælder tillige, såfremt regeringen under folketingsbehandlingen af et lovforslag fremsætter ændringsforslag.
Udkast til bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv., som har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner, bør så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for Finansministeriet. I forbindelse med forelæggelsen bør der gives oplysning om de økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser samt om, hvorledes disse konsekvenser forholder sig til, hvad der måtte være oplyst i forbindelse med den pågældende lovs behandling i Folketinget.
Udkast til bekendtgørelser mv., der gennemfører, supplerer eller kundgør EU-retsakter, og som har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner, bør så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for Finansministeriet. Undtaget herfra er dog bekendtgørelser mv., der angår prisfastsættelser inden for rammerne af EU's markedsordninger for landbrugsvarer, toldmæssige præferenceordninger eller ændring af toldsatser.
Redegørelser og programmer mv., der har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner, bør tidligst muligt inden afgivelsen til Folketinget, folketingsudvalg eller offentligheden forelægges for Finansministeriet. Dette gælder tillige beregninger mv., der ændrer tidligere skøn over lovforslags økonomiske, administrative eller personalemæssige virkninger.
Finansministeriet kan i forbindelse med behandlingen af udkast til lovforslag mv., jf. ovenfor, kræve oplyst tekniske beregningsforudsætninger samt andre forudsætninger, der er af betydning for vurderingen af de økonomiske konsekvenser.
Desuden gælder krav om, at de enkelte ministerier et antal gange om året skal udarbejde rammeredegørelser til Finansministeriet vedrørende bevillingsanvendelsen på ministerområdet. Rammeredegørelserne for maj og november rapporteres til Folketinget i Finansministeriets Budgetoversigt.
1.1.4 Bevillingsanvendelsen
Ministerierne og de øvrige statsinstitutioner kan i løbet af finansåret afholde udgifter og modtage indtægter i overensstemmelse med de givne bevillinger.
En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, og i overensstemmelse med andre bestemmelser, fx lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks.
Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunder bevillinger anses for givet.
Budgetvejledningen indeholder generelle regler for den statslige administrations disponering over givne bevillinger i løbet af finansåret, ligesom det i budgetvejledningen fastsættes, i hvilke tilfælde der er adgang til at foretage nye eller ændrede dispositioner i forhold til de givne bevillinger, og hvorledes der i givet fald kan skaffes hjemmel til sådanne nye eller ændrede dispositioner.
De specielle forudsætninger for bevillingerne, som fremgår af anmærkningerne til finanslovforslaget og de øvrige forarbejder til finansloven, og af de aktstykker, der i løbet af finansåret tiltrædes af Folketingets Finansudvalg, danner herudover grundlaget for den statslige administrations økonomiske dispositioner i løbet af et finansår. Bevillingsanvendelsen kan tillige være reguleret af andre bestemmelser, fx lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks.
Finansministeren kan endvidere som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet udstede generelle forskrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen. Disse forskrifter udstedes normalt som cirkulærer.
Hvor en administrativ ledelse har dispositionsbeføjelser over givne bevillinger, anses adgangen til at disponere for at bero på delegation. Dette indebærer, at den pågældende minister ved tjenestebefaling kan fastsætte yderligere vilkår for anvendelsen af bevillingen, herunder at dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes på ethvert tidspunkt i løbet af finansåret.
Bevillings- og regnskabsprincippet for driftsbevillinger og statsvirksomheder følger et omkostningsprincip, hvor udgifter indregnes i takt med ressourceforbruget og indtægter indregnes når de er tjent (dvs. arbejdet er udført).
Bevillings- og regnskabsprincipper for øvrige bevillingstyper følger hovedsageligt et retserhvervelsesprincip, dvs. et udgiftsprincip. Efter dette princip indregnes udgifter, når en vare eller ydelse er leveret, et arbejde er udført eller staten har givet et retligt bindende tilsagn om tilskud eller lignende. Indtægter indregnes, når en vare eller ydelse er leveret eller en tilskudsfinansieret aktivitet gennemført. Lovbundne udgifter og indtægter samt andre udgifter og indtægter, der ikke vedrører varer, ydelser eller tilskud mv., indregnes så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet.
De nærmere regler for registrering og indregning af udgifter og indtægter fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen.
Bevillingslovenes opbygning mv. er nærmere beskrevet i ØAV. ØAV indeholder ud over denne beskrivelse blandt andet en længere beskrivelse af det statslige regnskabs- og revisionssystem. ØAV er nærmere beskrevet i punkt 1.1.8. umiddelbart nedenfor.
1.2 Regnskaber
Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hver statslig virksomhed.
Statsregnskabet opstilles efter samme principper som finansloven og skal efter grundlovens § 47, stk. 1, fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. De nærmere regler om statsregnskabet er fastsat i lov om statens regnskabsvæsen (statsregnskabsloven) og den i medfør deraf udstedte bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen (regnskabsbekendtgørelsen).
Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol med administrationens anvendelse af bevillingerne, herunder kontrollen med, at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i en given bevilling.
Statsregnskabet indeholder en opstilling af de givne bevillinger sammenholdt med de regnskabsmæssigt opgjorte indtægter og udgifter i finansåret. Endvidere indeholder statsregnskabet en opgørelse af statens samlede aktiver og passiver og bevægelserne heri i årets løb.
For de bevillinger, hvor der efter bevillingsreglerne er adgang til at videreføre mindreforbrug eller overføre overskud til anvendelse i senere finansår, indeholder statsregnskabet også en opgørelse af beholdningen af uforbrugt bevilling (bevillingsafregning).
Årsrapporten er den enkelte statslige virksomheds rapportering om årets faglige og økonomiske resultater. I årsrapporten skal virksomheden opstille en resultatopgørelse og balance for de administrerede driftsområder, fortage en afrapportering vedrørende eventuelle resultatkontrakter og redegøre for omfanget af administrerede tilskudsordninger mv.
Ændring af regnskabspraksis
Hvor der i et finansår sker skift af de regnskabsmæssige principper, skal såvel bevilling som regnskab opstilles efter de nye principper, jf. også punkt 2.2.4. Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering. Endvidere skal ændringen være beskrevet i den finanslov eller det aktstykke, der hjemler ændringen. Er ændringen hjemlet ved ændringer i materiel lovgivning, skal dette angives i anmærkningerne til den bevillingslov, hvor ændringen optages.
Ifølge regnskabsbekendtgørelsen registreres ændringer af regnskabspraksis som direkte statusposteringer uden udgifts- eller indtægtsvirkning efter nærmere retningslinjer fra Økonomistyrelsen.
Nærmere vejledning om regnskabsspørgsmål findes i ØAV.
1.3 Revision
Revisionen af statsregnskabet udføres af de af Folketinget valgte statsrevisorer, jf. grundlovens § 47, stk. 2, og lov om statsrevisorerne, i samarbejde med rigsrevisor, jf. lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven).
Til brug ved behandlingen af statsregnskabet og med henblik på udarbejdelse af beretning om revision af statsregnskabet indkalder rigsrevisor hvert år regnskabsoversigter fra de enkelte ministerier med tilhørende redegørelse for mer- eller mindreforbrug i forhold til de på bevillingslovene optagne bevillinger, de såkaldte regnskabsmæssige forklaringer.
På grundlag af dette materiale og de enkeltberetninger, rigsrevisor har udarbejdet i løbet af finansåret, samt ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger hertil og statsrevisorernes bemærkninger til sagerne i deres helhed, afgiver statsrevisorerne en endelig betænkning over statsregnskabet og indstilling om Folketingets beslutning vedrørende regnskabet, jf. grundlovens § 47, stk. 3.
Betænkningen behandles i Folketingets Finansudvalg, der eventuelt vil indhente supplerende oplysninger og redegørelser om de af statsrevisorerne fremdragne sager.
Finansudvalget udarbejder forslag til folketingsbeslutning om statsregnskabet. Folketingets endelige beslutning vedrørende regnskabet vil normalt kunne tages ca. halvandet år efter det pågældende finansårs udløb.
1.4 Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning
Finansministeriet udgiver en Økonomisk Administrativ vejledning (ØAV) på internettet på adressen www.oav.dk.
ØAV har til formål at orientere om de gældende reglers indhold, fortolkning, herunder praksis, om reglernes baggrund og andre forhold, der kan have betydning for forståelsen af reglerne og deres anvendelse.
ØAV er en vejledning og indeholder således henvisning til eller citat af allerede gældende regler. ØAV indeholder ikke i sig selv bindende regler, medmindre det er udtrykkeligt angivet eller følger af andre retsforskrifter, som fx for statens kontoplan, der er udstedt i medfør af regnskabsbekendtgørelsen, at de pågældende dele af ØAV er bindende.
Budgetvejledningen vil i sin helhed findes i ØAV. De cirkulærer, vejledninger mv., der henvises til i budgetvejledningen, er tilgængelige i ØAV. Endvidere indgår øvrige finansministerielle bekendtgørelser, cirkulærer mv. på det økonomisk administrative område i ØAV.
1.5 Særligt om tekstanmærkninger
På bevillingslovene forekommer ud over bevillingerne et antal tekstanmærkninger.
Tekstanmærkninger er lovbestemmelser, der bruges som et supplement til den bevillingsmæssige styring. Tekstanmærkninger anvendes særligt i de tilfælde, hvor der i form af en dispositionsramme gives en bemyndigelse til at indgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere finansår, jf. punkt 2.2.10. Flerårige dispositioner.
Der kan ved tekstanmærkning på finansloven gives supplerende konkrete bestemmelser til gældende love. Ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning bør kun finde sted, såfremt ændringen er tidsbegrænset eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes. Det bør altid overvejes, om regulering skal ske i lovgivningen uden for finansloven, og varige eller generelle lovændringer bør ikke gennemføres ved tekstanmærkning.
Der kan kun i helt særlige tilfælde ved tekstanmærkning i aktstykker gennemføres fravigelser eller ændringer af eksisterende materielle bestemmelser i anden lovgivning. De retlige spørgsmål, der kan opstå i den forbindelse, bør overvejes nøje.
Lovbestemmelser, der er fastsat ved tekstanmærkning, har kun gyldighed for det finansår, hvori de er optaget på en bevillingslov. Ønskes en bestemmelse opretholdt i det følgende finansår, må tekstanmærkningen gentages på den følgende finanslov. Er en dispositionsramme, der er fastsat i tekstanmærkning, kun delvis udnyttet i finansåret, må der, hvis den resterende del af rammen ønskes udnyttet, søges bemyndigelse ved ny tekstanmærkning i det følgende finansår.
Antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest muligt, og anvendelse af tekstanmærkninger til regulering af bevillingsfremmede forhold må ikke finde sted.
