4. Konjunkturudsigter og mellemfristet fremskrivning til 2010

4.1 International økonomi og finansielle forudsætninger^[1]

Fremgangen i den internationale økonomi er fortsat stærk. Der ventes en BNP-vækst i verdensøkonomien på omkring 4½ pct. i 2006 og 2007. Det er stort set uændret i forhold til 2005.

I forhold til KP05 er der tale om en mindre opjustering af de globale vækstudsigter i 2006 og 2007, som blandt andet kan henføres til en kraftigere fremgang i euroområdet, Kina og Japan. Omvendt er der tegn på en mere afdæmpet økonomisk vækst i USA end ventet KP05.

Væksten i den internationale økonomi ventes samlet set at ligge over den underliggende potentielle vækst i 2006-07. De oplysninger, der er kommet til siden augustredegørelsen, understøtter dette billede. Fra og med 2008 forudsættes udlandets BNP-vækst at følge det underliggende vækstpotentiale, som sammenvejet med danske eksportmarkedsvægte antages at svare til omkring 2¼ pct. årligt.

Væksten i verdenshandlen har historisk været større end væksten i BNP, blandt andet som følge af stigende international arbejdsdeling. Denne tendens videreføres i fremskrivningen, hvor væksten på eksportmarkederne (og i dansk import) overstiger væksten i BNP, jf. tabel 4.1.

Fra juli til november 2006 er råolieprisen (Brent) faldet fra over 75 $ pr. td til omkring 57 $ pr. td., hvilket stadig er ret højt i historisk perspektiv. De høje oliepriser i de senere år afspejler blandt andet hastigt voksende international efterspørgsel, herunder fra Asien, ret begrænset kapacitetsudbygning sidst i 1990’erne og en række forstyrrelser på produktionssiden. Olieprisen ligger over de marginale produktionsomkostninger og har et niveau, der understøtter udbygning af udvindings- og raffinaderikapaciteten og energibesparende teknologiske fremskridt. På linje med det internationale energiagentur IEAs seneste fremskrivning er det forudsat, at olieprisen (Brent) udgør godt 55 $ pr. td. i 2010 (målt i 2005-niveau)^[2]. Det indebærer et gradvist fald fra det forudsatte gennemsnitlige niveau på 70 $ pr. td. i 2006 og 63 $ pr. td. i 2007.

Opgjort i forhold til prisen på privatforbrug og BNP er olieprisen fortsat noget lavere end under oliekrisen i begyndelsen af 1980’erne, og samtidig er energiintensiteten reduceret markant. Det bidrager til, at udsving i oliepriserne har mindre virkninger på produktion og beskæftigelse end i tidligere årtier.

Den korte, pengepolitiske rente i USA er siden sommeren 2004 løbende blevet forhøjet til de nuværende 5¼ pct. Den Europæiske Centralbank, ECB, holdt den pengepolitiske styringsrente historisk lavt på kun 2 pct. frem til udgangen af 2005 og har siden øget renten gradvist til 3 pct. Danmarks Nationalbank har fulgt ECB’s rentepolitik, hvilket skal ses i sammenhæng med fastkurspolitikken.

Modelberegninger peger på, at de stedfundne renteændringer siden 2002 bidrog til den økonomiske vækst med ca. 1 pct.-enhed i 2005 og knap ½ pct.-enhed i 2006, mens det beregnede vækstbidrag er negativt for 2007. Fremgangen i den økonomiske aktivitet har i de seneste år været større i Danmark end i euroområdet, og trods de pengepolitiske stramninger siden udgangen af 2005 fremstår ECB’s pengepolitik fortsat lempelig efter danske forhold.

Der forudsættes yderligere forhøjelser af de korte, pengepolitiske renter i euroområdet i løbet af 2006 og 2007. I KP06 forudsættes den korte rente at stige fra ca. 3 pct. i 2006 til omkring 4½ pct. i 2010.

Rentespændet mellem tyske og danske 10-årige statsobligationer har siden begyndelsen af 1999 i gennemsnit udgjort ca. ¼ pct.-enhed. Det lave renteniveau i udlandet og store overskud på de offentlige finanser i Danmark har i de seneste år medvirket til et begrænset – og i perioder negativt – rentespænd. Rentespændet forudsættes beregningsteknisk at stige fremadrettet blandt andet i takt med, at det generelle renteniveau øges. I KP06 antages den nominelle effektive obligationsrente at stige fra ca. 4 pct. i 2006 til godt 5 pct. i 2010^[3].

4.2 Konjunkturudsigterne for Danmark

Med afsæt i konjunkturvurderingen fra august ventes fortsat god vækst i produktion og beskæftigelse, faldende ledighed og mærkbare overskud på såvel de offentlige finanser som betalingsbalancen i 2006 og 2007. BNP-væksten skønnes til 2,7 pct. i 2006 aftagende til 2,0 pct. i 2007, jf. tabel 4.2.

Siden augustvurderingen har Danmarks Statistik offentliggjort kvartalsvise nationalregnskabstal frem til og med 2. kvartal 2006. Herudover er der nye oplysninger om en række andre konjunkturindikatorer. Overordnet peger de nye oplysninger i retning af en kraftigere fremgang i den indenlandske efterspørgsel i den forløbne del af 2006 end lagt til grund i augustredegørelsen. Efterspørgselsfremgangen trækker en større importvækst, men giver også anledning til en større opgang i BNP. Udviklingen i beskæftigelsen er på linje med vurderingen i august, mens ledigheden på det seneste er faldet lidt mere end forudsat. Disse faktorer peger i retning af et større offentligt overskud i 2006 end skønnet i august og et strammere arbejdsmarked.

Den registrerede ledighed toppede i december 2003 og er frem til og med september 2006 faldet med knap 70.000 personer. I 2007 skønnes ledigheden at nå ned på 120.000 personer eller 4,1 pct. af arbejdsstyrken (national definition). Ledigheden er lav både i historisk perspektiv og set i forhold til andre lande. Efter den internationale definition er ledigheden den laveste i EU.

Ledigheden er lavere end det beregnede strukturelle niveau, som er anslået til 5½ pct. (national definition) med en statistisk usikkerhed på i størrelsesordenen ±½ pct.-enhed^[4]. Outputgabet vurderes at være positivt og tiltagende i 2006 og 2007, hvor det skønnes at overstige 1½ pct. af BNP. Disse skøn understøttes af meldinger fra virksomheder og regionale arbejdsmarkedsråd om udbredt arbejdskraftmangel – navnlig i byggeriet, men også inden for industri, handel og service samt på offentlige områder. Presset på arbejdsmarkedet indebærer en øget sandsynlighed for tiltagende knaphedsbetingede lønstigninger frem mod 2008.

For årene 2008-10 forudsættes beregningsteknisk en gradvis normalisering af konjunkturerne.^[5] Det forudsættes dermed, at presset på arbejdsmarkedet gradvist aftager, og at outputgabet gradvist lukkes frem mod 2010, jf. figur 4.1a.

Efter høj vækst og faldende ledighed i 2004-2007 indebærer det beregningstekniske forløb således en økonomisk vækst, der ligger ca. ½ pct.-enhed under det mellemfristede vækstpotentiale på ca. 1½ pct. årligt frem mod 2010, og en gradvis tilnærmelse af ledigheden mod det strukturelle niveau. Strukturledigheden forudsættes reelt at falde med ca. ½ pct.-enhed som følge af initiativerne i Velfærdsaftalen, der blandt andet understøtter mere intensiv jobsøgning. Dertil kommer et stigende aktiveringsomfang, som yderligere reducerer den registrerede ledighed med ca. ½ pct. enhed (idet ledige i AF-aktivering ikke indgår i den registrerede ledighed). Dermed forudsættes den strukturelle ledighed at falde fra 5½ pct. i 2005 til ca. 4½ pct. af arbejdsstyrken i 2010 (national definition), navnlig som følge af initiativer i Velfærdsaftalen, jf. figur 4.1b.

Figur 4.1a Output gab, 1990-2010	Figur 4.1b Ledighed og strukturledighed, 1980-2010

Strukturledigheden er svær at vurdere, og som nævnt er skønnet omgivet af usikkerhed. Virkningen af allerede vedtagne initiativer og skærpet konkurrence i medfør af globaliseringen kan være større end forudsat. Øget afprøvning af lediges reelle rådighed i en situation med lav ledighed (og ubesatte stillinger) kan også trække i retning af styrket jobsøgning.

Et forløb med uændret registreret ledighed fra 2007 til 2010 forbundet med, at strukturledigheden i 2010 er lavere end forudsat, vil indebære, at væksten i økonomien kan være nogenlunde på linje med det underliggende vækstpotentiale på ca. 1½ pct. om året frem mod 2010. Modsat kan en højere strukturel ledighed end forudsat frem mod 2010 reducere væksten eller bidrage til forværret konkurrenceevne.

Højere produktivitetsvækst end forudsat (eller længere arbejdstid) kan styrke væksten frem mod 2010 uden at det vil give anledning til svækket konkurrenceevne.

4.3 Beskæftigelses- og produktivitetsforudsætninger frem mod 2010

Konjunkturvurderingen for 2006-07 og de beregningstekniske antagelser for 2008-10 indebærer, at der for perioden 2006-10 er en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på omkring 1½ pct., jf. tabel 4.3. Afdæmpningen af væksten sammenlignet med perioden 1991-2005 skyldes blandt andet, at det kraftige fald i ledigheden fra 1994 til 2005 ikke kan gentages, og at der er indarbejdet en vis reduktion af den gennemsnitlige arbejdstid frem til 2010 som følge af ændret befolkningssammensætning. Den gennemsnitlige arbejdstid er steget siden først i 1990’erne, navnlig som følge af, at flere kvinder arbejder fuldtid frem for deltid.

Fremskrivningen indebærer en samlet fremgang i beskæftigelsen på 8.000 personer fra 2005 til 2010^[6], jf. tabel 4.4. Det afspejler et fald i ledigheden på omtrent 12.000 personer, som hovedsagelig er af strukturel karakter og følger af Velfærdsaftalen, og et fald i arbejdsstyrken på ca. 4.000 personer.

Den demografiske udvikling trækker i retning af lavere arbejdsstyrke og dermed isoleret set et fald i beskæftigelsen på 18.000 personer frem til 2010. Det negative bidrag fra demografien modvirkes imidlertid af et skønnet bidrag fra tidligere gennemførte reformer på ca. 17.000 personer. Disse initiativer omfatter blandt andet reformerne af efterløn (fra 1999) og førtidspension, afskaffelse af overgangsydelsen og aftalen på integrationsområdet En ny chance til alle.

Velfærdsaftalen styrker den strukturelle beskæftigelse frem mod 2010 med en anslået virkning på 13.000 personer. Det afspejler navnlig arbejdsmarkeds- og integrationsinitiativerne i Velfærdsaftalen, som blandt andet indebærer fremrykket aktivering, fuldtidsaktivering efter 2½ års ledighed, styrket jobformidling og rådighedsvurdering, og initiativer målrettet større beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere. Den strukturelle ledighed forudsættes at aftage fra 5½ pct. af arbejdsstyrken i 2005 til 4½ pct. af arbejdsstyrken i 2010 (inkl. det forøgede antal personer i aktivering) i medfør af initiativerne i Velfærdsaftalen.

Samlet skønnes den strukturelle beskæftigelse dermed at vokse med 12.000 personer fra 2005 til 2010.

I 2005 lå beskæftigelsen kun en anelse over det beregnede strukturelle niveau (modsat 2006, hvor beskæftigelsen er væsentlig over det strukturelle niveau). Det afspejler, at ledigheden i 2005 lå en anelse under det skønnede strukturelle niveau (ca. 2.000 personer), mens arbejdsstyrken i 2005 var lidt over et anslået strukturelt niveau (ca. 2.000 personer). Den forudsatte normalisering af konjunkturerne fra 2005 til 2010 reducerer den samlede beskæftigelsesfremgang med ca. 4.000 personer.

Timeproduktiviteten i de private byerhverv antages i gennemsnit at vokse med ca. 2 pct. årligt i perioden 2005-10. For hele den private sektor forudsættes timeproduktiviteten at vokse med ca. 2¼ pct. årligt. Da nationalregnskabet ikke opgør produktivitetsstigninger i den offentlige sektor, hvor ca. 30 pct. af de beskæftigede er ansat, regnes med en vækst i timeproduktiviteten for økonomien som helhed på 1½-1¾ pct. årligt, jf. tabel 4.3.

Den gennemsnitlige arbejdstid er steget en anelse siden starten af 1990’erne (efter et betydeligt fald i de foregående årtier). Stigningen i andelen af ældre og helt unge i arbejdsstyrken medfører en reduktion i den gennemsnitlige arbejdstid på 0,2 pct. årligt fra 2005 til 2010, idet disse grupper i gennemsnit arbejder færre timer end midaldrende. Bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget vokser dermed samlet med ca. 1½ pct. årligt.

4.4 Løn og priser

Med udgangspunkt i augustredegørelsen er det teknisk forudsat, at lønstigningerne i 2006-07 ligger højere end i euroområdet, og at konkurrenceevnen dermed svækkes. Den årlige stigning i lønomkostningerne pr. ansat har siden 2000 ligget godt 1 pct. højere i gennemsnit end for euroområdet, hvilket delvist opvejes af en højere gennemsnitlig produktivitetsvækst.

De danske forbrugerpriser skønnes at stige med 2,0 pct. i 2006 og 1,8 pct. i 2007. Når der ses bort fra energipriser, er der tale om en stigende profil.

Det beregningstekniske forløb fra 2008 til 2010 indebærer årlige stigninger i lønomkostningerne pr. ansat på ca. 3½ pct. pr. år og forbrugerprisstigninger på ca. 1¾ pct. pr. år, jf. tabel 4.5. Reallønsfremgangen udgør knap 2 pct. årligt i hele forløbet, og svarer stort set til den forudsatte vækst i produktiviteten i den private sektor. Som følge af skattestoppets nominalprincip stiger forbrugerpriserne lidt langsommere end nettoprisindekset.

4.5 Betalingsbalance og nettofordringer på udlandet

Fremskrivningen indebærer fortsat betydelig, men faldende finansiel opsparing i den offentlige sektor. Det finansielle opsparingsunderskud i den private sektor vendes gradvist til overskud. Overskuddet på betalingsbalancen udgør i gennemsnit 1½ pct. af BNP i 2006-2010. Med forbehold for de normalt betydelige værdireguleringer stiger nettofordringerne på udlandet i forløbet dermed gradvist frem mod 2010, jf. tabel 4.6.

Fodnoter

^[1] De historiske data og den fremskrivning, der ligger til grund for Konvergensprogram 2006, er baseret på data i den senest offentliggjorte konjunkturvurdering, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2006. Forudsætningerne vedrørende den internationale økonomi tager blandt andet udgangspunkt i Kommissionens forårsprognose justeret for tilkomne informationer frem til primo august. Udlandsforudsætningerne (jf. bilagstabel B.8) ligger forholdsvist tæt op ad Kommissionens efterårsprognose og de fælles eksterne forudsætninger, som medlemslandene (navnlig euro- og ERM II-lande) som udgangspunkt bør lægge til grund for stabilitets- og konvergensprogrammer. Appendiks 2 indeholder følsomhedsanalyser, der blandt andet viser virkninger af ændrede forudsætninger om rente og udlandsvækst.

^[2] Antagelsen om olieprisen på længere sigt er på linje med det Internationale Energi Agentur (IEA’s) forudsatte oliepris, jf. World Energy Outlook 2006, november 2006. Udbygningen af produktionskapaciteten antages at lede til et fald i olieprisen til omkring 51$ pr. td. i 2015 (målt i 2005-niveau). På længere sigt vil den grundlæggende knaphed på olieressourcer og stigende efterspørgsel ifølge IEA’s fremskrivning føre til stigende pris, og olieprisen forudsættes i 2030 at være ca. 59 $ pr. td. (målt i 2005-niveau).

^[3] På længere sigt (efter 2015) forudsættes den effektive obligationsrente som i tidligere konvergensprogrammer at stige til 6½ pct.

^[4] Den anførte statistiske usikkerhed på ±½ pct.-enhed forudsætter, at den anvendte økonomiske model for strukturledigheden er dækkende og korrekt. Inklusive modelusikkerhed er usikkerheden større, evt. ± 1 pct.-enhed.

^[5] Der er ikke foretaget en konjunkturvurdering for årene efter 2007. Den næstkommende konjunkturvurdering – som indarbejder de seneste oplysninger – offentliggøres i begyndelsen af december 2006 og vil række frem til 2008.

^[6] Ændringerne i beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke i tabel 4.3 inkluderer ikke det forøgede antal personer i visse aktiveringsordninger i medfør af Velfærdsaftalen.