5. Udsigterne for de offentlige finanser frem til 2010
5.1 De offentlige finanser i hovedtræk
På baggrund af vurderingen af konjunkturerne fra august og forudsætningerne om den økonomiske politik skønnes et samlet offentligt overskud på ca. 50 mia. kr. eller 3,1 pct. af BNP i 2006, jf. tabel 5.1. I august var overskuddet i 2005 af Danmarks Statistik opgjort til 3,9 pct. af BNP. Denne opgørelse følger principperne i det danske nationalregnskab, hvor ATP er placeret i den private sektor.[1] Det var datagrundlaget fra august, der lå til grund for EDP-indberetningen i september.
Det er primært en forventning om et markant lavere provenu fra pensionsafkastskatten, der bidrager til, at det offentlige overskud i 2006 ventes at blive lidt lavere end i 2005. Stigende statslige indtægter fra olie- og gasindvindingen i Nordsøen er på den anden side isoleret set med til at øge overskuddet i 2006.
Tabel 5.1 | |||||||||
| Offentlig saldo og gæld | |||||||||
| ESA | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |||
| Pct. af BNP | |||||||||
| Indtægter | ESA | 55,5 | 53,5 | 52,7 | 52,1 | 51,8 | 51,8 | ||
| - heraf skatter | 49,7 | 48,0 | 47,5 | 46,9 | 46,6 | 46,4 | |||
| Udgifter | ESA | 51,6 | 50,5 | 49,9 | 49,7 | 50,1 | 50,6 | ||
| Offentlig saldo (nationalregnskabsform) | B9 | 3,91) | 3,1 | 2,8 | 2,5 | 1,8 | 1,2 | ||
| - heraf stat og kommuner | 3,91) | 3,0 | 2,8 | 2,5 | 1,8 | 1,2 | |||
| Offentlig saldo (EDP-form ekskl. ATP)2) | B9 EDP | 4,0 | 3,1 | 2,8 | 2,5 | 1,8 | 1,2 | ||
| Offentlig saldo (EDP-form inkl. ATP) 2) | B9 EDP | 4,9 | 4,0 | 3,8 | 3,5 | 2,8 | 2,2 | ||
| ØMU-gæld | 35,9 | 28,6 | 24,6 | 21,5 | 19,3 | 17,8 | |||
| Offentlig nettogæld | 8,8 | 5,3 | 2,2 | -2,0 | -3,7 | -4,8 | |||
| Nettogæld i stat og kommuner | 8,9 | 5,4 | 2,3 | -1,9 | -3,7 | -4,7 | |||
| 1) I november er det samlede offentlige overskud oprevideret til 4,6 pct. af BNP af Danmarks Statistik. 2) Frem til og med den anden EDP-indberetning i september 2006 er den offentlige saldo opgjort inkl. ATP. Fra og med den første EDP-indberetning i april 2007 opgøres den offentlige saldo ekskl. ATP. For 2008-10 er forudsat, at forskellen mellem NR-form og EDP-form ekskl. ATP er uændret i forhold til 2007. Der er i perioden 2007-2010 forudsat et overskud i ATP på 1,0 pct. af BNP. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. |
|||||||||
Det offentlige overskud skønnes at blive reduceret til ca. 47¾ mia. kr. eller 2,8 pct. af BNP i 2007. Det skyldes primært, at der i lyset af det forudsatte fald i olieprisen ventes et fald i indtægterne fra Nordsøen.
De store offentlige overskud i 2005-07 ligger noget over den skønnede strukturelle saldo, som måler stillingen på de offentlige finanser korrigeret for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidige forhold, jf. afsnit 5.2. Det gælder ikke mindst i 2005, hvor indtægterne fra pensionsafkastskatten blev særligt store, mens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen bidrager til de markante overskud i hele perioden.[2] Den aktuelt stærke konjunktursituation bidrager også til de offentlige overskud.
De skønnede overskud på de offentlige finanser i 2006 og 2007 er behæftet med usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at nogle ret betydelige offentlige indtægtsposter er meget følsomme over for ændringer i olieprisen og bevægelser på de finansielle markeder – herunder udviklingen i rente og aktiekurser.
Den seneste konjunkturvurdering fra august tog som nævnt udgangspunkt i et samlet offentligt overskud – opgjort på nationalregnskabsform – på 61,2 mia. kr. eller 3,9 pct. af BNP i 2005. Danmarks Statistik offentliggjorde den 1. november 2006 reviderede tal for de offentlige finanser i perioden 2003-2005. Ifølge de seneste tal er overskuddet opjusteret til 71,8 mia. kr. svarende til 4,6 pct. af BNP i 2005.
Oprevisionen af den offentlige saldo i 2005 på ca. 10½ mia. kr. (0,7 pct. af BNP) kan primært henføres til opjustering af indtægterne fra henholdsvis pensionsafkastskatten på 5½ mia. kr. (0,4 pct. af BNP) og selskabsskatten på ca. 3 mia. kr. (0,2 pct. af BNP). Hertil kommer en række øvrige revisioner – herunder af indtægterne fra indkomstskatten – der samlet øger det offentlige overskud med ca. 2 mia. kr. (ca. 0,1 pct. af BNP). Det beregnede niveau for den strukturelle saldo påvirkes kun i begrænset omfang af de nye tal for den faktiske offentlige saldo i 2005.
Som led i Stabilitets- og Vækstpagten foretager Danmark indberetning af offentlig saldo og gæld (ØMU-gæld) til EU-Kommssionen under proceduren om uforholdsmæssigt store budgetunderskud (Excessive Deficit Procedure – forkortet EDP).
Opgørelsen af den offentlige saldo på EDP-form adskiller sig på visse punkter fra saldoopgørelsen på nationalregnskabsform. Det skyldes først og fremmest, at den offentlige saldo på EDP-form til og med 2006 opgøres inklusive overskuddet i ATP-fonden, der udgør i størrelsesordenen 1 pct. af BNP.[3]
Hertil kommer indregning af nettorenteindtægter fra statens rente- og valutaswaps, en forskelligartet håndtering af indtægterne ved salget af statens UMTS-licenser[4] og en korrektion for såkaldte infrastrukturinvesteringer, der blandt andet dækker over underskuddet i BaneDanmark.[5]
Opgjort på EDP-form er det offentlige overskud noget større end ifølge nationalregnskabet. I augustvurderingen udgjorde det offentlige overskud som nævnt 3,9 pct. af BNP i 2005 på nationalregnskabsform, mens den offentlige saldo på EDP-form er opgjort til 4,9 pct. af BNP. Den primære årsag til forskellen er ATP-fondens overskud på ca. 0,9 pct. af BNP i 2005. Korrektionen vedrørende swaprenter modsvares nogenlunde af korrektionerne vedrørende henholdsvis UMTS-licenser og infrastrukturinvesteringer. På tilsvarende vis skønnes et offentligt overskud på 4,0 pct. af BNP i 2006 på EDP-form, mens der på nationalregnskabsform ventes en offentlig saldo på 3,1 pct. af BNP.
Den nævnte oprevision af det offentlige overskud i 2005 med ca. 0,7 pct. af BNP vurderes at give anledning til en tilsvarende forøgelse af overskuddet opgjort på EDP-form, dvs. fra 4,9 pct. af BNP til ca. 5,6 pct. af BNP.
ØMU-gælden ventes reduceret fra ca. 36 pct. af BNP i 2005 til 24½ pct. af BNP i 2007. Dermed er nedbringelsen af ØMU-gælden på forkant med målsætningen i den oprindelige 2010-plan, jf. En holdbar fremtid – Danmark 2010, januar 2001. De forudsatte offentlige overskud på mellemfristet sigt bidrager til, at ØMU-gælden falder til ca. 17¾ pct. af BNP i 2010.
Frem til og med den anden EDP-indberetning i 2006 er ØMU-gælden blevet opgjort med fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer. Dette fradrag var ekstraordinært lavt i 2005, hvor det udgjorde 0,3 pct. af BNP. I perioden 1995-2005 har fradraget i gennemsnit udgjort godt 1½ pct. af BNP. Fra og med den næste EDP-indberetning i april 2007 vil ØMU-gælden og den offentlige saldo på EDP-form blive opgjort eksklusive ATP.
5.2 Strukturel saldo
Overskuddet på den strukturelle saldo er beregnet til 1,3 pct. af BNP i 2005, når der korrigeres for suspensionen af bidragene til den såkaldte Særlige Pensionsopsparing (SP)[6]. Herefter øges det strukturelle overskud til 1,4 pct. af BNP i 2006 og 1,5 pct. af BNP i 2007, jf. tabel 5.2.
Frem mod 2010 aftager det strukturelle overskud til godt 1 pct. af BNP. Det afspejler blandt andet et forudsat fald i olieprisen fra 2007 til 2010 (der reducerer det beregnede trendmæssige niveau for indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne), forøgelsen af de offentlige udgifter afledt af udmøntningen af globaliseringspuljen samt nominalprincippet i skattestoppet. I modsat retning trækker faldende nettorentebetalinger på den offentlige gæld og en vis forøgelse af den strukturelle beskæftigelse, som skyldes initiativer i Velfærdsaftalen.
| Tabel 5.2 | ||||||||
| Strukturel offentlig saldo | ||||||||
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |||
| Pct. af BNP | ||||||||
| 1. Offentlig saldo | 3,9 | 3,1 | 2,8 | 2,5 | 1,8 | 1,2 | ||
| 2. Korrektion for konjunkturer | -0,1 | -1,1 | -1,2 | -0,8 | -0,4 | 0,0 | ||
| 3. Korrektioner for særlige poster i alt | -2,2 | -0,3 | 0,2 | -0,2 | 0,0 | 0,0 | ||
| Heraf | ||||||||
| Selskabsskat1) | -0,5 | -0,3 | -0,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | ||
| Pensionsafkastskat | -1,2 | 0,9 | 0,6 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | ||
| Nettorentebetalinger | -0,1 | -0,1 | 0,0 | -0,3 | -0,1 | 0,0 | ||
| Nordsø-indtægter2) | -0,3 | -0,9 | -0,4 | 0,1 | 0,0 | 0,0 | ||
| Specielle poster3) | -0,1 | 0,1 | 0,2 | 0,1 | 0,0 | 0,0 | ||
| 4. Strukturel saldo (1.-2.-3.) | 1,6 | 1,7 | 1,8 | 1,5 | 1,4 | 1,2 | ||
| 5. Strukturel saldo korr. for suspension af SP | 1,34) | 1,44) | 1,54) | 1,5 | 1,4 | 1,2 | ||
| Memo poster | ||||||||
| Potentiel BNP vækst, pct. | 1,4 | 2,0 | 1,9 | 1,3 | 1,3 | 1,3 | ||
| Real BNP vækst, pct. | 3,6 | 2,7 | 2,0 | 0,7 | 0,7 | 0,6 | ||
| Output gab | 0,9 | 1,6 | 1,65) | 1,1 | 0,6 | 0,0 | ||
| Beskæftigelsesgab | 0,2 | 1,4 | 1,65) | 1,1 | 0,5 | 0,0 | ||
| 1) Ekskl. kulbrinteskat og selskabsskat fra kulbrinteskattepligtige selskaber. 2) Kulbrinteskat, selskabsskat fra kulbrinteskattepligtige selskaber, olierørledningsafgift og overskudsdeling. 3) Indeholder diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto), herunder bl.a. EU-bidrag, ulandsbistand, bloktilskud til Færøerne og Grønland, køb og salg af jord og ejendomme osv. Disse specielle poster kan godt variere noget fra år til år. 4) Det er for nuværende aftalt, at bidragene til den Særlige Pensionsopsparing er suspenderet i perioden 2004-2007. Korrektionen udgør knap 0,3 pct. af BNP og bidrager til større sammenlignelighed. 5) Det forudsættes beregningsteknisk, at det positive outputgab i 2007 lukkes gradvist frem mod 2010. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. |
||||||||
De beregnede strukturelle overskud på de offentlige finanser er dermed inden for det opstillede målinterval (MTO) på mellem ½ og 1½ pct. af BNP frem mod 2010.
I Konvergensprogram 2006 er det strukturelle overskud i 2010 dermed ca. ½ pct. af BNP mindre end i KP05.[7] Det afspejler højere offentlig forbrugsvækst (herunder globaliseringspuljen og arbejdsmarkedsinitiativerne i velfærdsaftalen), og at der ikke længere indregnes et betydeligt ikke-udmøntet beskæftigelseskrav frem til 2010 på ca. 50.000 personer – men derimod et implementeret bidrag fra initiativer i Velfærdsaftalen på 13.000 personer. Samtidig medfører Velfærdsaftalen som nævnt væsentligt større beskæftigelse og bedre finanser på længere sigt – navnlig i kraft af tilbagetrækningsreformen.
I perioden 2005-2007 vurderes de beregnede strukturelle overskud at være lavere end de faktiske overskud. I 2005 afspejler det blandt andet, at indtægterne fra pensionsafkastskatten og selskabsskatten er henholdsvis 1,2 og 0,5 pct. af BNP højere end de anslåede normalniveauer for disse skatteindtægter. Blandt andet som følge af høje oliepriser vurderes indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne i 2005 også at have ligget over det beregnede trendmæssige niveau.
I både 2006 og 2007 skønnes konjunkturerne at bidrage positivt til de faktiske offentlige overskud svarende til henholdsvis 1,1 og 1,2 pct. af BNP. Fortsat høje forventede indtægter fra Nordsø-aktiviteterne bidrager ligeledes til, at den faktiske saldo overstiger det strukturelle overskud.[8] Hertil kommer, at selskabsskatterne vurderes at ligge over det forudsatte strukturelle niveau.[9] Indtægterne fra pensionsafkastskatten skønnes derimod at blive henholdsvis 0,9 og 0,6 pct. af BNP lavere i 2006 og 2007 sammenlignet med det beregnede normalniveau.[10]
Fra 2008 til 2010 forudsættes beregningsteknisk en normalisering af konjunkturerne, så outputgabet og beskæftigelsesgabet er 0 i 2010. Samtidig forudsættes korrektionen for de særlige poster at falde bort, dvs. korrektionen bliver 0 i 2010. Det betyder, at det faktiske offentlige overskud gradvist nærmer sig den strukturelle budgetsaldo i 2010, hvor overskuddet udgør godt 1 pct. af BNP.
De ovenstående beregninger af den strukturelle saldo for årene 2005-2007 er baseret på augustvurderingens skøn for de faktiske offentlige finanser i denne periode. Den nævnte oprevision af det faktiske offentlige overskud i 2005 vurderes kun at øge det beregnede strukturelle overskud i begrænset omfang. Mens oprevisionen af den faktiske saldo udgør ca. 0,7 pct. af BNP, skønnes opjusteringen af den strukturelle saldo i 2005 – alt andet lige – at være i størrelsesordenen 0,1-0,2 pct. af BNP.
Den indgåede finanslovsaftale, jf. nedenfor, trækker til gengæld isoleret set i retning af en marginal reduktion af den strukturelle budgetsaldo i 2007.
5.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
I 2007 skønnes finanspolitikkens aktivitetsvirkning – målt ved den såkaldte et-årige finanseffekt og på basis af august-redegørelsen – til knap -0,1 pct. af BNP, jf. tabel 5.3. Dette skøn er baseret på finanslovsforslaget for 2007 (fremlagt i august 2006) og aftalerne om kommunerne og regionernes økonomi i 2007 (indgået i juni 2006). Den svagt afdæmpende finanspolitik i 2007 hænger især sammen med et forudsat fald i de offentlige investeringer i kølvandet på ekstraordinært høje kommunale anlægsudgifter i 2006.
Selve aftalen om finansloven, som blev indgået den 7. november 2006, og nye oplysninger om kommunernes økonomi ændrer ikke væsentligt på finanspolitikkens stramhedsgrad i 2007, jf. boks 5.1. Målt ved finanseffekten medfører finanslovsaftalen mv. således en stort set aktivitetsneutral finanspolitik i 2007. Den neutrale finanseffekt i 2007 forudsætter et fald i de offentlige investeringer på 10 pct. i 2007, hvilket understøttes af de kommunale budgetter.
| Tabel 5.3 | |||||||
| Bidrag til den økonomiske aktivitet – baseret på augustvurderingen | |||||||
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |||
| Pct. | |||||||
| BNP-vækst | 0,7 | 1,8 | 3,6 | 2,7 | 2,0 | ||
| Ét-årig finanseffekt | -0,4 | 0,6 | 0,1 | 0,2 | -0,1 | ||
| Pct.-enheder | |||||||
| Flerårige virkninger: | |||||||
| - flerårig finanseffekt | -0,3 | 0,5 | 0,2 | 0,3 | -0,1 | ||
| - opsparingsvirkninger1) | 0,0 | 0,1 | 0,1 | 0,0 | 0,0 | ||
| - investeringstiltag mv.2) | 0,3 | 0,1 | -0,1 | -0,1 | -0,1 | ||
| - stedfundne renteændringer3) | 0,8 | 1,2 | 1,0 | 0,4 | -0,3 | ||
| 1) Opsparingsvirkningerne dækker over suspensionen af SP-bidraget. 2) Ekskl. aktivitetsvirkningen af offentlige subsidier på boligområdet, idet disse indgår i finanspolitikkens bidrag til den økonomiske aktivitet. 3) Opgjort som de isolerede virkninger på BNP-væksten af renteudviklingen fra og med 2002 og frem til primo august 2006. Renter er antaget uændret derefter. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. |
|||||||
Set i et flerårigt perspektiv skønnes den finanspolitik, der er ført siden 2002, at have en nogenlunde neutral virkning på BNP-væksten i 2007,[11] jf. tabel 5.3. Finanspolitikken har dog bidraget til at øge niveauet for BNP sammenlignet med en situation, hvor der var blevet ført neutral finanspolitik i hvert år siden 2002. Det skyldes primært lempelsen af finanspolitikken i 2004 som følge af blandt andet skattenedsættelserne og de øvrige initiativer i Forårspakken.
Renteudviklingen siden begyndelsen af 2002 og frem til august 2006 skønnes ligeledes at have øget niveauet for BNP mærkbart. I lyset af den senere tids stigning i renteniveauet skønnes renteudviklingen dog at give et negativt bidrag til BNP-væksten i 2007.
| Boks 5.1 Aftale om finanslov og kommunale budgetter for 2007 |
På baggrund af forslaget til finanslov indgik regeringen den 7. november 2006 en samlet aftale om finansloven for 2007. Finanslovsaftalen indeholdt forbedringer på en række udvalgte områder:
|
Virkningen af diskretionært besluttede engangsforhold på statens DAU-saldo og de samlede offentlige finanser (nettofordringserhvervelsen) er beskrevet i boks 5.2. Mens engangsforbedringerne af DAU-saldoen har en vis størrelse, er virkningen på de samlede offentlige finanser af yderst beskedent omfang.
| Boks 5.2 Diskretionært besluttede engangsforhold i 2006 og 2007 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| I 2006 skønnes diskretionært besluttede engangsforhold mv. at forbedre statens DAU-saldo med ca. 2,2 mia. kr., jf. tabel a. Navnlig omlægning af statslige aktiver for 2,3 mia. kr. bidrager til at forbedre DAU-saldoen i 2006, mens statslige engangsudgifter på 0,7 mia. kr. i forbindelse med kommunalreformen trækker i modsat retning. Den offentlige saldo skønnes reduceret med ca. 0,5 mia. kr. i 2006 som følge af diskretionært besluttede engangsforhold mv. Det vedrører primært engangsudgifter i forbindelse med kommunalreformen. I 2007 skønnes diskretionært besluttede engangsforhold mv. at forbedre statens DAU-saldo med ca. 2,3 mia. kr. , hvilket navnlig kan henføres til omlægning af statslige aktiver. Diskretionært besluttede engangsforhold mv. skønnes at indebære en beskeden forbedring af den offentlige saldo på ca. 0,2 mia. kr. i 2007. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1) Augustvurdering samt FL07-aftaler. Anm.: Positive tal afspejler saldoforøgelser og negative tal saldoreduktioner. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
I lyset af det nuværende høje økonomiske aktivitetsniveau og risikoen for et uholdbart pres på lønninger og priser er det vigtigt, at finanspolitikken i 2007 ikke bidrager til at øge efterspørgslen, og at de senere års strukturreformer har den ventede virkning. Sammen med kommende gradvise rentestigninger kan det bidrage til en normalisering af konjunktursituation, uden at der bygges op til en periode med unødigt høj ledighed.
Den nødvendige tilbageholdenhed i finanspolitikken forudsætter samtidig, at de vedtagne offentlige budgetter bliver overholdt. Det gælder ikke mindst i kommuner og amter/regioner, hvor der historisk har været en tendens til afvigelser mellem budgetter og regnskaber. Vedrørende 2006 er der vedtaget en lov, som holder kommunerne fast på det samlede niveau for budgetterne for 2006. Afviger det realiserede udgiftsniveau for kommunerne under ét på serviceområderne fra niveauet i budgetterne, vil der ske en modregning i kommunernes bloktilskud for 2007.
5.4 De offentlige indtægter
På baggrund af augustvurderingen ventes de samlede offentlige indtægter at falde fra 55½ pct. af BNP i 2005 til 52,7 pct. af BNP i 2007. Frem mod 2010 forudsættes indtægterne at falde yderligere til ca. 51¾ pct. af BNP, jf. tabel 5.4.
| Tabel 5.4 | |||||||||
| Sammensætning af de offentlige finanser | |||||||||
| ESA | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |||
| Pct. af BNP | |||||||||
| Offentlig saldo (NR-form) | B9 | 3,91) | 3,1 | 2,8 | 2,5 | 1,8 | 1,2 | ||
| Offentlige udgifter | 51,6 | 50,5 | 49,9 | 49,7 | 50,1 | 50,6 | |||
| - Primære udgifter | 49,0 | 48,2 | 47,7 | 48,1 | 48,7 | 49,3 | |||
| - Offentligt forbrug | P3 | 25,9 | 25,6 | 25,4 | 25,6 | 25,8 | 26,0 | ||
| - Offentlige investeringer | 1,8 | 1,9 | 1,6 | 1,6 | 1,6 | 1,7 | |||
| - Indkomstoverførsler | D62 | 16,4 | 15,9 | 15,8 | 15,8 | 16,0 | 16,4 | ||
| - Subsidier | D3 | 2,3 | 2,2 | 2,2 | 2,4 | 2,5 | 2,5 | ||
| - Øvrige primære udgifter | 2,7 | 2,7 | 2,7 | 2,8 | 2,8 | 2,8 | |||
| - Renteudgifter | D41 | 2,6 | 2,3 | 2,1 | 1,5 | 1,3 | 1,3 | ||
| Offentlige indtægter | 55,5 | 53,5 | 52,7 | 52,1 | 51,8 | 51,8 | |||
| - Skatter (skattetryk) | 49,7 | 48,0 | 47,5 | 46,9 | 46,6 | 46,4 | |||
| - Personskatter mv.2) | 20,8 | 20,7 | 20,6 | 20,3 | 20,1 | 20,1 | |||
| - heraf ejendomsværdiskat | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,7 | |||
| - Arbejdsmarkedsbidrag | 4,3 | 4,3 | 4,3 | 4,3 | 4,3 | 4,3 | |||
| - Pensionsafkastskat | 2,0 | 0,1 | 0,4 | 0,7 | 0,8 | 0,9 | |||
| - Selskabsskatter | 3,6 | 3,8 | 3,5 | 3,1 | 3,0 | 2,9 | |||
| - Moms | 10,0 | 10,1 | 10,1 | 10,1 | 10,1 | 10,0 | |||
| - Ejendomsskat (grundskyld mv.) | 1,1 | 1,1 | 1,1 | 1,2 | 1,2 | 1,2 | |||
| - Afgifter | 6,8 | 6,7 | 6,4 | 6,1 | 6,0 | 5,9 | |||
| - Sociale bidrag | 1,1 | 1,1 | 1,1 | 1,0 | 1,0 | 1,0 | |||
| - Renteindtægter | D41 | 1,3 | 1,3 | 1,2 | 1,3 | 1,3 | 1,3 | ||
| - Øvrige indtægter | 4,4 | 4,3 | 4,0 | 4,0 | 4,0 | 4,0 | |||
| 1) I november er det samlede offentlige overskud revideret til 4,6 pct. af BNP i 2005 af Danmarks Statistik. 2) Personskatter mv. indeholder kildeskatter (herunder ejendomsværdiskat), vægtafgift fra husholdninger, bo- og arveafgift samt andre personlige skatter. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. |
|||||||||
Faldet i de offentlige indtægters andel af BNP fra 2005 til 2010 afspejler hovedsageligt en reduktion af skattetrykket med ca. 3¼ pct. af BNP. Faldet i skattetrykket skal i et vist omfang ses i lyset af en normalisering af indtægterne fra selskabsskatterne afledt blandt andet af et forudsat fald i olieprisen fra det nuværende forholdsvis høje niveau. En normalisering af indtægterne fra pensionsafkastskatten bidrager ligeledes til faldende skattetryk. Derudover bidrager nominalprincippet i skattestoppet til en underliggende reduktion af skattetrykket.
5.5 De offentlige udgifter
I augustvurderingen reduceres de offentlige udgifters andel af BNP fra 51,6 pct. af BNP i 2005 til 49,9 pct. af BNP i 2007. Godt to tredjedele af dette fald i udgiftstrykket kan henføres til, at de primære offentlige udgifters andel af BNP reduceres. Faldet afspejler de stærke konjunkturer, som reducerer udgifter til blandt andet overførsler og øger BNP. Knap en tredjedel af faldet i udgiftstrykket skyldes lavere renteudgifter afledt af den forventede gældsnedbringelse.
Samlet reduceres udgiftstrykket i fremskrivningen med ca. 1 pct. af BNP fra 2005 til 2010, jf. tabel 5.4. Den væsentligste årsag hertil er faldende renteudgifter afledt af gældsnedbringelsen.
Samlet er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 1 pct. om året fra 2007 til 2010. I den oprindelige 2010-plan var der forudsat en gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige forbrug på ½ pct. i perioden 2007-2010, jf. også Konvergensprogram 2005. Hertil kommer nu forbrugsvirkningen af Velfærdsaftalen, herunder globaliseringspuljen og arbejdsmarkedspolitiske initiativer, der ligeledes forudsættes at svare til en realvækst på ½ pct. i gennemsnit i perioden 2007-2010.
Det offentlige forbrug ventes at udgøre en nogenlunde konstant andel af BNP fra 2005 til 2010. Fra 2005 til 2007 falder forbrugstrykket med ca. 0,5 pct.-enheder. Det afspejler en ret høj nominel BNP-vækst, mens realvæksten i det offentlige forbrug er på 1,1 pct. i 2006 og 1 pct. i 2007. Fra 2007 til 2010 forudsættes beregningsteknisk en normalisering af konjunkturerne, som sammen med en gennemsnitlig realvækst i forbruget på 1 pct. om året indebærer, at det offentlige forbrug i 2010 udgør nogenlunde samme andel af BNP som i 2005.
I perioden 2002-2005 udgjorde realvæksten i det offentlige forbrug gennemsnitligt 1,3 pct. om året, mens der for perioden 2002-2007 skønnes en gennemsnitlig vækst til 1,2 pct. om året.
Den realiserede årlige vækst i det offentlige forbrug på 1,3 pct. i gennemsnit i perioden 2002-2005 er højere end den forudsatte realvækst på 0,8 pct. ifølge 2010-planen.[12] Der har således været en årlig mervækst på gennemsnitligt 0,5 pct. i forhold til det forudsatte forløb. Det hænger sammen med udgiftsudviklingen på det kommunale område.
Hele realvæksten i det offentlige forbrug i 2002-2005 har således fundet sted i kommuner og amter, mens statens forbrug er reduceret i samme periode målt i reale termer.
Det er navnlig de borgernære områder i amter og kommuner, der er tilført ekstra ressourcer siden 2001. Med afsæt i finanslovforslaget fra august og kommuneaftalerne fra juni vil ressourcerne til offentligt forbrug øges med ca. 31 mia. kr. (2007-priser) fra 2001 til 2007, jf. figur 5.1a. Af den samlede vækst skønnes langt hovedparten at vedrøre den borgernære service på sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet.
Social-, sundheds- og undervisningsområdet – herunder ældrepleje og børnepasning, sygehuse, folkeskoler mv. – tegner sig samlet set for mere end to tredjedele af det offentlige forbrug på godt 400 mia. kr. i 2005, jf. figur 5.1b.
| Figur 5.1a Realvækst i det offentlige forbrug fordelt på områder, 2001-2007 |
Figur 5.1b Offentligt forbrug fordelt på områder, 2005 |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De foreløbige kvartalsvise nationalregnskabstal frem til og med 3. kvartal 2006, der blev offentliggjort af Danmarks Statistik den 30. november 2006, viser en realvækst i det offentlige forbrug på 1,0 pct. i de første tre kvartaler i 2006. Den opgjorte realvækst i det offentlige forbrug i 1. halvår 2006 er dermed omtrent på linje med den skønnede vækst på 1,1 pct. for hele 2006. Der er ret stor usikkerhed knyttet til tallene for det offentlige forbrug i det kvartalvise nationalregnskab.
Finanslovsaftalen og de kommunale budgetter indebærer som nævnt en lidt højere forbrugsvækst på ca. 1¼ pct. i 2007 sammenlignet med augustskønnet på 1 pct. Målet er fortsat at realisere en realvækst i det offentlige forbrug på ca. 1 pct. om året i gennemsnit i perioden 2007-2010.
Nye skøn for væksten i det offentlige forbrug i 2006 og 2007 vil fremgå af den kommende konjunkturvurdering, der offentliggøres i Økonomisk Redegørelse, december 2006. De nye skøn vil blandt andet tage udgangspunkt i de seneste oplysninger om udgiftsudviklingen i 2006 og finanslovsaftalen for 2007.
Indkomstoverførslernes andel af BNP er stort set uændret fra 2005 til 2010. Et forventet fald i ledigheden trækker ned i udgifterne vil indkomstoverførsler, mens stigende udgifter til folkepension trækker i modsat retning.
5.6 Saldoen for de offentlige delsektorer
Der er overskud på statens finanser i hele perioden frem mod 2010, idet kommunernes saldo antages at udvise balance i fremskrivningsperioden, jf. tabel 5.6. Statens saldo (nettofordringserhvervelsen) aftager fra 4,3 pct. af BNP i 2005 til 1,2 pct. af BNP i 2010. Reduktionen af overskuddet sker i takt med, at de midlertidige forhold, der bidrager til de nuværende forholdsvis store overskud, gradvist falder bort.
| Tabel 5.6 | |||||||||
| Offentlig saldo – fordelt på delsektorer | |||||||||
| ESA | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |||
| Pct. af BNP | |||||||||
| Offentlig saldo | S13 | 3,91) | 3,1 | 2,8 | 2,5 | 1,8 | 1,2 | ||
| Heraf: | |||||||||
| Staten | S1311 | 4,31) | 3,0 | 2,8 | 2,5 | 1,8 | 1,2 | ||
| Kommuner | S1313 | -0,41) | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | ||
| Sociale kasser og fonde | S1314 | 0,01) | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | ||
| Anm.: Det er beregningsteknisk forudsat, at der er balance på nettofordringserhvervelsen i den samlede kommunale sektor i perioden 2006-2010. 1) I november er det samlede offentlige overskud revideret til 4,6 pct. af BNP i 2005 af Danmarks Statistik. Overskuddet i staten er opgjort til 4,9 pct. af BNP, mens det nationalregnskabsmæssige underskud i den kommunale sektor er reduceret fra 0,4 til 0,3 pct. af BNP. For sociale kasser og fonde er der fortsat opgjort en nettofordringserhvervelse på 0,0 pct. af BNP i 2005. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. |
|||||||||
Den kommunale sektors finanser – opgjort på kassebasis – skal som udgangspunkt balancere. I forbindelse med de årlige økonomiaftaler med de kommunale parter sikres der – via statens bloktilskud – fuld finansiering af den aftalte udgiftsvækst. Det sker inden for rammerne af skattestoppet, der gælder for henholdsvis kommuner og amter under ét.[13]
Opgjort på nationalregnskabsform (nettofordringserhvervelsen) kan den kommunale saldo i enkelte år udvise overskud eller underskud af en vis størrelse. Danmarks Statistiks seneste opgørelse af de offentlige finanser i 2005 (offentliggjort 1. november 2006) indebar et nationalregnskabsmæssigt underskud i kommunerne (nettofordringserhvervelse) på 5,2 mia. kr. svarende til 0,3 pct. af BNP.
De sociale kasser og fonde udgøres af A-kasserne og Lønmodtagerne Garantifond. Nettofordringserhvervelsen i de sociale kasser og fonde udgør 0,0 pct. af BNP i hele perioden 2005-2010.
5.7 Den offentlige gæld
De ventede offentlige overskud bidrager til, at ØMU-gælden skønnes at falde fra 35,9 pct. af BNP i 2005 til 24,6 pct. af BNP i 2007. Fremskrivningen indebærer herefter, at ØMU-gælden falder yderligere til ca. 17¾ pct. af BNP i 2010, jf. tabel 5.7.
| Tabel 5.7 | |||||||||
| Den offentlige ØMU-gæld | |||||||||
| 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2005-10 | |||
| Pct. af BNP | |||||||||
| ØMU-gæld (niveau i slutår) | 35,9 | 28,7 | 24,6 | 21,5 | 19,3 | 17,8 | |||
| Ændring i gældskvoten | -7,2 | -4,1 | -3,1 | -2,2 | -1,5 | -18,1 | |||
| Bidrag til ændring i gældskvoten: | |||||||||
| - Stat og kommuners primære saldo | -3,9 | -3,6 | -2,6 | -1,7 | -1,0 | -12,7 | |||
| - Renteudgifter (netto) | 0,8 | 0,8 | 0,1 | -0,1 | -0,2 | 1,5 | |||
| - Nominel BNP-vækst | -1,5 | -1,1 | -0,7 | 0,0 | -0,6 | -3,8 | |||
| - Finansielle forhold mv.1) | -2,7 | -0,2 | 0,1 | -0,4 | 0,2 | -3,1 | |||
| 1) Finansielle forhold mv. afspejler blandt andet ATP og Den Sociale Pensionsfonds beholdning af statsobligationer, som modregnes i den opgjorte ØMU-gæld. Hertil kommer virkningen på ØMU-gælden af indtægter fra omlægning af statslige aktiver (privatiseringer mv.), betalingsforskydninger på skatteområdet, emissionskurstab, genudlån til statsgaranterede enheder mv. Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger. |
|||||||||
Samlet set forudsættes ØMU-gælden nedbragt med godt 18 pct. af BNP fra 2005 til 2010. Gældsnedbringelsen er dermed på forkant med det, som var forudsat i den tidligere regerings oprindelige 2010-plan, jf. En holdbar fremtid – Danmark 2010, januar 2001 og figur 5.2a.
| Figur 5.2a ØMU-gæld i forhold til den forudsatte udvikling i den oprindelige DK2010-plan |
Figur 5.2b ØMU-gæld og offentlig nettogæld |
 |
 |
Anm.: Siden udarbejdelsen af den oprindelige 2010-plan har en række tekniske forhold – uden betydning for de offentlige finanser og kravene til finanspolitikken – påvirket niveauet for ØMU-gælden. Det vedrører blandt andet ATP’s beholdning af statsobligationer (der fradrages i opgørelsen af ØMU-gælden), en historisk oprevision af ØMU-gælden foretaget af Danmarks Statistik og omfanget af genudlån til statsgaranterede enheder mv. Herudover er gældskvoten påvirket af, at den seneste data- og metoderevision af nationalregnskabet generelt indebar en lidt højere niveau for BNP. I figur 5.2a er det ØMU-gælden i den oprindelige 2010-plan korrigeret for disse tekniske forhold, jf. linjen DK2010(korr.).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den hurtigere gældsafvikling end oprindeligt planlagt indebærer ikke, at der er skabt plads til at føre en lempeligere finanspolitik. Vurderingen af, at linjen i finanspolitikken i store træk er holdbar, indregner således, at der i disse år sker en lidt hurtigere gældsafvikling. Det hænger sammen med, at udfordringen som følge af aldring er noget større end tidligere vurderet, idet levetiden ventes at stige væsentligt mere end tidligere antaget.
De forudsatte overskud på stat og kommuners primære saldo bidrager samlet set til en reduktion af ØMU-gælden på ca. 12¾ pct. af BNP fra 2005 til 2010, mens stat og kommuners nettorenteudgifter i samme periode kummuleret udgør 1½ pct. af BNP, jf. tabel 5.7.
Væksten i nominel BNP bidrager til en reduktion af ØMU-gælden på ca. 3¾ pct., når gælden måles som andel af BNP.
Endelig medfører finansielle forhold mv. – der blandt andet afspejler emissionskurstab, genudlån til statslige selskaber, indtægter fra omlægning af statslige aktiver og ATP’s beholdning af statsobligationer – samlet set en reduktion af ØMU-gælden på ca. 3 pct. af BNP fra 2005 til 2010.
Den offentlige sektors finansielle aktiver er ikke inkluderet i ØMU-gælden. Den offentlige nettogæld – som opgøres af Danmarks Statistik med udgangspunkt i nationalregnskabet – omfatter alle offentlige finansielle aktiver og passiver i stat, amter, kommuner samt sociale kasser og fonde. For statens vedkommende indgår derfor blandt andet aktiver i form af udlån til de statsgaranterede enheder og statslige aktiebesiddelser.[14]
I 2000 udgjorde den offentlige nettogæld knap 25 pct. af BNP. Ifølge fremskrivningen vil den offentlige nettogæld komme tæt på nul i 2007/08, jf. tabel 5.8. Herefter opbygges en mindre nettoformue. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der i en årrække vil være ekstraordinært mange aldersrelaterede udgifter, idet de store efterkrigsårgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år.
| Tabel 5.8 | |||||||||
| Udviklingen i forskellige offentlige gældsbegreber, ultimo året | |||||||||
| 2000 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | |||
| Pct. af BNP | |||||||||
| ØMU-gæld | 49,6 | 35,9 | 28,6 | 24,6 | 21,5 | 19,3 | 17,8 | ||
| Offentlig nettogæld1) | 24,5 | 8,8 | 5,3 | 2,2 | -2,0 | -3,7 | -4,8 | ||
| Nettogæld i stat og kommuner2) | 25,6 | 8,9 | 5,4 | 2,3 | -1,9 | -3,7 | -4,7 | ||
| 1) For perioden 2008-10 beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af udviklingen i den samlede offentlige saldo. 2) For perioden 2008-10 beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af udviklingen i stat og kommuners saldo. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. |
|||||||||
Formuen i de sociale kasser og fonde (dvs. A-kasser og Lønmodtagernes Garantifond) udgør knap 0,1 pct. af BNP i årene 2005-2007. Det betyder, at der kun er en marginal forskel på nationalregnskabets opgørelse af den samlede offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner.
I modsætning til den offentlige nettogæld er ØMU-gælden et bruttogældsbegreb, som ikke fuldt ud tager højde for den finansielle aktivside i stat og kommuner. Nettogælden er mest velegnet til at belyse holdbarheden af de offentlige finanser.[15] Det er her værd at bemærke, at selv en meget voldsom ekstra gældsnedbringelse (ud over det som kræves af hensyn til langsigtet holdbarhed) på fx 10 pct. af BNP (svarende til ca. 170 mia. kr. i 2007-niveau) kun ville kunne finansiere permanente merudgifter/mindreindtægter på ca. ¼ pct. af BNP (svarende til ca. 4 mia. kr. i 2007-niveau).
5.8 Institutionelle rammer
De centrale pejlemærker i forbindelse med planlægningen af de offentlige finanser og finanspolitikken er:
- Finanspolitik: Skal bidrage til en stabil økonomisk udvikling – herunder fokus på finanspolitikkens aktivitetsvirkning målt ved finanseffekten – og en holdbar udvikling i de offentlige finanser i langsigtet perspektiv. Den mellemfristede målsætning er strukturelle overskud på de offentlige finanser på mellem ½ og 1½ pct. af BNP frem mod 2010.
- Udgiftspolitik: Vækstrammen for det reale offentlige forbrug er på ca. 1 pct. om året i perioden 2007-2010.
- Skattepolitik: Skattestoppet er omdrejningspunktet for skattepolitikken.
De finanspolitiske målsætninger tager udgangspunkt i nationalregnskabets opgørelse af de offentlige udgifter og indtægter. Den konkrete udmøntning af finanspolitikken tager afsæt i finansloven og de kommunale budgetter, der opgøres efter andre regnskabsprincipper, afgrænsninger mv. end nationalregnskabet. For at kunne forholde den konkrete og planlagte budgetlægning til de overordnede finanspolitiske målsætninger udarbejder Danmarks Statistik en detaljeret opgørelse af de offentlige budgetter på nationalregnskabsform.
Budgetprocessen i staten og aftalerne om den kommunale økonomi
Budgetprocessen i staten påbegyndes i det tidlige forår med, at regeringen træffer beslutning om den overordnede fordeling af vækstrammen for det reale offentlige forbrug på udgiftsområder, herunder på de kommunale områder. På baggrund heraf udmeldes der udgiftsrammer på de enkelte ministerområder.
Inden for ministerområdet foretager ressortministerierne en fordeling af rammerne på styrelser og institutioner m.v., der så har til opgave at udarbejde et budget indenfor den tildelte ramme. Finanslovsforslaget bygges herefter op ved en samling af de enkelte delbidrag fra ministerierne.
En del af det statslige omkostningsbudget er rammestyret. Det drejer sig om de statslige driftsudgifter samt visse tilskud. Rammestyringen indebærer, at de enkelte ministerier har en betydelig frihed til at foretage omfordelinger indenfor den fastsatte udgiftsramme. Rammestyringen omfatter ikke konjunkturafhængige udgifter, lovbundne indkomstoverførsler, renter af statsgælden og EU-bidraget.
I juni måned indgår regeringen en økonomiaftale med kommunerne og regionerne om det kommende års udgifts- og beskatningsniveau samt retningslinjer for politiske og økonomiske prioriteringer inden for udvalgte områder. Der er tale om kollektive aftaler, som gælder for henholdsvis kommunerne og regionerne som helhed. Aftalen er ikke juridisk bindende, og kan derfor være svær at håndhæve. Aftalesystemet er kort beskrevet i boks 5.3.
Regeringen fremsætter dernæst forslag til finanslov for det kommende finansår i august.[16] Herefter er finanslovforslaget genstand for politisk behandling i Folketinget. Der indgås som regel en politisk aftale om finansloven mellem regeringen og et eller flere af Folketingets partier i november, hvorefter finansloven normalt vedtages i december.
I løbet af finansåret har ministerierne ansvaret for at overvåge udgiftsudviklingen på deres område. Ministrene har i den forbindelse en forpligtigelse til at søge eventuelle merudgifter finansieret af besparelser andre steder inden for den samlede ramme. Ministrene er ligeledes forpligtiget til at informere Finansministeriet og Folketinget om ændrede forudsætninger f.eks. i de konjunkturbestemte udgifter. I løbet af finansåret udarbejder ministerierne 2-3 såkaldte rammeredegørelser, som oversendes til Finansministeriet.
Finansministeriet har dermed mulighed for at følge med i den samlede udgiftsudvikling på statens område, herunder med henblik på afrapportering til Folketinget i de løbende budgetoversigter, der udarbejdes i maj, august og december. Statsregnskabet foreligger normalt i april, dvs. ca. 4 måneder efter det pågældende finansårs udløb.
| Boks 5.3 Kommunal økonomiaftale |
| Regeringen øver indirekte indflydelse på den kommunale sektors budgetlægning, dels via lovgivning og udstedelse af diverse regler, som fastlægger rammerne for kommunernes og amternes/regionernes aktiviteter på de enkelte områder og dels via en årlig økonomiaftale. Med en enkelt undtagelse er der siden 1989 hvert år i juni blevet indgået en økonomiaftale mellem regeringen og hver af de to kommunale organisationer Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen/Danske Regioner. Aftalerne udtrykker enighed om størrelsen af de kommunale bloktilskud og andre tilskud til kommunerne samt det kommende års regler for kommunal lånoptagelse. Til gengæld giver de kommunale parter tilsagn om at anbefale deres medlemmer (dvs. de enkelte kommuner og amter/regioner) at overholde den aftalte ramme for den samlede maksimale vækst i driftsudgifterne og i anlægsudgifterne. Lovgivningen indeholder ikke generelle regler for sanktioner, hvis aftalerne ikke overholdes. Regeringen tager årligt stilling til, om den anser aftalerne for at være overholdt, og om den finder det nødvendigt at reagere på aftale og/eller budgetoverskridelser. De enkelte kommuner og amter/regioner vedtager budgetterne for det kommende år i oktober, mens regnskaberne for det foregåede år sædvanligvis foreligger i maj. |
Omkostningsreform og kommunalreform
Det statslige bevillingssystem overgår fra udgiftsbaserede budget- og regnskabsprincipper til omkostningsbaserede principper i 2007. Bevillinger til infrastruktur, national ejendom og forsvar skal dog stadig budgetteres efter udgiftsbaserede principper, og regnskabet følger ligeledes udgifterne. Som et led i omkostningsreformen får statsinstitutionerne mulighed for at lånefinansiere deres investeringer inden for en fastlagt låneramme. Det nye bevillingssystem skal føre til en mere omkostningsbevidst ressourceanvendelse, herunder øget fleksibilitet i finansieringen af driftsøkonomiske fornuftige investeringer, incitamenter til en bedre aktivforvaltning og vedligeholdelse af statslige anlæg samt incitamenter til løbende at tilpasse kapitalapparatet.
I det omkostningsbaserede system kan udgifterne overstige bevillingerne i enkelte år, eftersom det kun er afskrivninger og renteudgifter, der omkostningsføres i forbindelse med investeringer. I det udgiftsbaserede system udgiftsføres hele investeringsudgiften.
Omkostningsreformen på statens område har ikke betydning for Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige finanser, der fortsat vil blive udarbejdet efter nationalregnskabets principper og afskrivningssystem. Overgangen til omkostningsbaserede budgetter og regnskaber indebærer i princippet, at der opnås en større grad af overensstemmelse mellem statsregnskabet og nationalregnskabet.
Pr. 1. januar 2007 gennemføres en kommunalreform, hvor de 271 kommuner bliver lagt sammen til i alt 98 nye kommuner. De 14 amtskommuner bliver lagt sammen til 5 nye regioner. Som led i kommunalreformen overføres en række opgaver fra amterne til kommunerne og staten. De nye regioner, som hovedsageligt administrerer sundhedsområdet, mister retten til skatteudskrivning. Sundhedsområdet skal fremover hovedsageligt finansieres af et nyt sundhedsbidrag, som opkræves af staten og udbetales til regionerne. Kommunerne vil fremover også bidrage til finansieringen af sundhedsudgifterne i regionerne via et indbyggerafhængigt grundbidrag og et aktivitetsafhængigt bidrag.
Fodnoter
[1] Med mindre andet er anført henvises der i det følgende som udgangspunkt til nationalregnskabets opgørelse af de offentlige finanser.
[2] Stigende oliepriser har umiddelbart en positiv virkning på de offentlige finanser i Danmark, hvilket står i kontrast til hovedparten af de øvrige medlemslande i EU. Stigende oliepriser medfører øgede offentlige indtægter fra beskatningen af olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen blandt andet i form af selskabsskat og kulbrinteskat. Baseret på augustvurderingen udgjorde provenuet fra beskatningen af Nordsø-aktiviteterne 1,7 pct. af BNP i 2005. Det skønnes med en vis usikkerhed, at en permanent olieprisstigning på 10 $ pr. td. vil forbedre de offentlige finansers holdbarhed med knap 0,1 pct. af BNP.
[3] Overskuddet i ATP-fonden kan variere noget fra år til år. Det skyldes, at ATP-fondens betaling af pensionsafkastskat kan fluktuere ganske meget fra år til år afledt af udviklingen på de finansielle markeder.
[4] På EDP-form henregnes alle statens indtægter fra bortauktioneringen af UMTS-licenser til 2001. Provenuet opfattes med andre om som en slags engangsindtægt, selvom staten de facto vil have indtægter herfra i perioden 2001-2011. I nationalregnskabet har Danmarks Statistik valgt at sprede de samlede indtægter ud over hele den 20-årige periode, hvor licenserne er gældende.
[5] Samlet set har disse korrektioner kun marginal virkning på opgørelsen af den offentlige saldo. Behandlingen af swaprenter mv. trækker i retning af større offentligt overskud på EDP-form svarende til ca. 0,2 pct. af BNP, mens behandlingen af kapitaludgifter til visse statslige selskaber og indtægter fra salg af UMTS-licenser trækker i modsat retning ligeledes svarende til ca. 0,2 pct. af BNP.
[6] Beregningen af den strukturelle saldo er foretaget efter Finansministeriets metode og tager udgangspunkt i de offentlige finanser opgjort ifølge principperne i nationalregnskabet, hvor ATP er placeret i den private sektor.
[7] I Konvergensprogram 2005 steg det beregnede strukturelle offentlige overskud fra 1,0 pct. af BNP i 2005 til 1,7 pct. af BNP i 2010 med afsæt i en afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug på ½ pct. og et varigt løft i beskæftigelsen på ca. 50.000 personer frem mod 2010.
[8] Det trendmæssige niveau for indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne beregnes som et 7 års centreret glidende gennemsnit af de faktiske indtægter. Den aktuelt relativt høje oliepris påvirker dermed det beregnede ”strukturelle” niveau for Nordsø-indtægterne.
[9] Beregningerne af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i et skønnet normalniveau for selskabsskatten (eksklusive kulbrinteskat og selskabsskat fra Nordsø-aktiviteterne) på 2,1 pct. af BNP.
[10] Normalniveauet for provenuet fra pensionsafkastskatten er beregnet til at udgøre i størrelsesordenen 0,8-1,0 pct. af BNP i perioden 2005-2007.
[11] De flerårige finanseffekter tager højde for, at den førte finanspolitik i et givet år også påvirker den økonomiske aktivitet i de efterfølgende år. Den flerårige finanseffekt opgøres her som aktivitetsvirkningen af finanspolitikken siden 2002. Tallene i tabel 5.3 er baseret på augustvurderingen – herunder finanslovforslaget for 2007 og aftalerne vedrørende den kommunale økonomi i 2007. Virkningen af finanslovsaftalen for 2007 og kommunernes budgetter er således ikke inkluderet.
[12] I den oprindelige 2010-plan (januar 2001) blev der forudsat en realvækst på 1 pct. i gennemsnit om året i perioden 2002-2005. Afledt af aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst (april 2003) blev der efterfølgende forudsat en realvækst på 0,8 pct. i gennemsnit om året i samme periode.
[13] Som følge af kommunalreformen er der af hensyn til den samfundsøkonomiske styring og overholdelsen af skattestoppet undtagelsesvist fastsat et loft for skatteprocenten i hver enkelt kommune i 2007.
[14] Den offentlige nettogæld er (i modsætning til ØMU-gælden) opgjort til markedsværdi. Udviklingen i nettogælden følger i udgangspunktet den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), men påvirkes også af kursreguleringer.
[15] Nettogælden er definitionsmæssigt afstemt med nettofordringserhvervelsen i nationalregnskabet.
[16] Finansåret følger kalenderåret.
