Appendiks 1. Velfærdsaftalen: Oversigt over initiativer

A1.1 Initiativer ifølge Aftale om fremtidens velstand og velfærd og investerin- ger i fremtiden

Aftalen er indgået i juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Konservative) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Der henvises i øvrigt til Opfølgning på velfærdsaftalen og Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen, november 2006.

• Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

• Gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder

a) Efterlønsalderen hæves gradvist fra 60 år til 62 år (med ½ år af gangen) i perioden 2019-2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 år til 67 år i perioden 2024-2027.

b) Efterlønsperioden er dermed fortsat 5 år.

c) Fra 2025 indekseres aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet med udgangspunkt i restlevetiden for 60-årige, således at den forventede periode med efterløn og folkepension er omkring 19½ år på længere sigt. Hvis levetiden ikke ændres, vil efterlønsalderen fortsat være 62 år og pensionsalderen 67 år.

d) Beslutning om justering af aldersgrænser, jf. pkt. c, tages hvert 5. år på basis af den opgjorte levetid for 60-årige i de 2 foregående år. Aldersgrænserne ændres med ½ eller 1 år ad gangen. Ændringerne sker med 10 års varsel for efterlønsalderen og 15 års varsel for folkepensionsalderen.

• Mere fleksibel efterlønsordning.

a) Der skal fremover indbetales efterlønsbidrag i 30 år, mod nu 25 år, og indbetalingerne skal påbegyndes senest ved det 30. år.

b) Der indføres en fortrydelsesordning for personer med lang arbejdsmarkedstilknytning, der i første omgang har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag. Disse personer får mulighed for senere tilmelding til efterlønsordningen indtil 15 år før efterlønsalderen, dog med nedsat efterlønsydelse og nedsat skattefri præmie.

c) Der gives bedre muligheder for at supplere efterlønnen med indkomst fra arbejde for efterlønsmodtagere med en relativt lav timeløn.

• Tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder.

a) En række aldersgrænser i blandt andet social- og arbejdsmarkeds- og skattelovgivningen justeres i takt med efterløns- og folkepensionsalderen.

b) Aldersgrænsen for tilbagetrækning med pension hæves for kommende tjenestemænd i takt med efterlønsalderen.

c) Delpensionsordningen, der anvendes af forholdsvis få personer, afvikles for personer, der er under 48 år ved udgangen af 2006.

• Styrkede jobmuligheder for de ældre.

a) Dagpengeperioden og aktiveringsreglerne for de ældre sidestilles med reglerne for andre grupper.

b) Der indføres en særlig løntilskudsordning for ledige over 55 år med en varighed op til 6 måneder. Ordningen gælder i 5 år.

c) Personer over 55 år, der opbruger dagpengeretten, får mulighed for at blive ansat i et seniorjob med overenskomstmæssig løn. Det kan øge normeringen på visse offentlige områder, hvor der er behov for yderligere borgernær service. Det skønnes at 1.500 personer vil gøre brug af denne mulighed. Hvis denne grænse overskrides vil aftalepartier diskutere initiativet igen.

d) Styrket seniorpolitik i den offentlige sektor.

• Styrket forebyggelse og arbejdsmiljø

a) Der oprettes en forebyggelsesfond med en startkapital på 3 mia. kr. Målet med fonden er at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. Der udbetales fra fonden op til 200 mio. kr. i etableringsåret 2007 og op til 350 mio. kr. årligt i 2008 herefter.

b) Arbejdsmiljøinitiativer blandt andet i brancher med nedslidningstruet arbejdskraft.

• Afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet.

a) Aldersgrænsen i forskelsbehandlingsloven ændres fra 65 til 70 år.

b) Pligtige afgangsaldre for tjenestemænd søges hævet.

Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden

• Ny model for ordinær jobformidling, hvor der i højere grad følges op på mislykkede formidlinger.
• A-kassernes rolle i jobformidlingen styrkes.
• Systematiske rådighedsvurderinger af ledige hver 3. måned med det formål at styrke rådigheden.
• Ledige skal gå på jobnet.dk hver uge for blandt andet at se nye ledige job. Opfølgning på ubesatte job med yderligere rekrutteringsindsats.
• En væsentlig forenkling af samtalestrukturen og sanktionerne ved udeblivelse.
• Øget indsats mod sort arbejde blandt andet i form af flere virksomhedskontroller.
• Fremrykning af ret og pligt til aktivering til efter 9 måneder.
• Intensiv aktivering efter 2½ år for dagpengemodtagere.
• Forlængelse af mulighed for langvarige uddannelsestilbud.
• Mere fleksibel økonomistyringsmodel. Fx ikke længere krav til det samlede omfang af løntilskudsaktivering.
• Styrkede incitamenter for kommunerne til at oprette løntilskudsjob.
• Fritagelse af særlige persongrupper for kontaktforløbet, hvor kontaktforløbet er mindre relevant.

Flere indvandrere og efterkommere i arbejde

• Målrettet løntilskud til ansættelse i private virksomheder af kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget offentlig forsørgelse i 90 pct. af tiden de seneste 3 år.
• Fornyet firepartsaftale mellem arbejdsgivere, fagforeninger, stat og kommuner om styrket integration (herunder gennem øget brug af særlige løn- og ansættelsesvilkår).
• Partnerskaber med individuelle virksomheder for at fremme ansættelser, jobtræning osv. af indvandrere.
• Flere jobkonsulenter til at få indvandrere i arbejde i kommuner med mange ledige indvandrere.
• Alle skal have samme ret til at blive aktiveret.
• Krav til opfyldelsen af de lediges ret til aktivering.
• Mulighed for aktive tilbud til selvforsørgede.

Hurtigere gennem uddannelserne

• Optagelsessystemet skal tilgodese unge, der starter tidligere på en videregående uddannelse. Der indføres en såkaldt kvotientmodel, hvor de unge, der starter senest to år efter den adgangsgivende eksamen, får opregnet deres oprindelige karaktergennemsnit med en kvotient på 1,08.
• Universitetsuddannelserne skal indrettes, så de understøtter de studerendes muligheder for hurtigere studiegennemførelse, herunder via

a) mere overskuelig semesterstruktur,

b) mulighed for hurtigt at gå til reeksamination,

c) tidsbegrænsning på de studerendes specialeskrivning,

• Mulighederne for hurtigere studiegennemførelse skal endvidere understøttes ved at

a) styrke studievejledningen,

b) omlægge universiteternes taxametertilskud med henblik på at skabe bedre sammenhæng mellem faktiske og normerede studietider,

c) indføre færdiggørelsestaxametre på kandidatuddannelserne, der vil tilfalde universiteterne, når den studerende har færdiggjort sin kandidateksamen.

Ungdomsuddannelse til alle

• Kommunernes ansvar for, at alle unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse øges.

a) Kommunerne skal systematisk følge op overfor unge, der ikke er påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.

b) En tidlig indsats i folkeskolen og etablering af mentorordninger for særligt udsatte unge.

c) Målretning af produktionsskolernes aktivitet mod mere kompetencegivende uddannelse.

d) Kommunerne forpligtes til at tilbyde erhvervsgrunduddannelsen til unge, der ikke magter at gennemføre en erhvervsuddannelse. En styrket indsats for at unge ledige mellem 25-29 år uden uddannelse kommer i job eller uddannelse.

• De erhvervsrettede ungdomsuddannelser fornys, herunder ved at

a) indføre mentor- og kontaktlærertilbud,

b) styrke virksomhedernes økonomiske tilskyndelse til at indgå elevaftaler, hvis udviklingen i antal praktikpladser ikke er tilstrækkelig.

c) øge antallet af praktikpladser i den offentlige sektor.

d) tilføre midler til løft i kvaliteten på erhvervsuddannelserne, herunder efteruddannelse af lærere.

Styrket voksen- og efteruddannelse

• Et markant løft i omfanget af læse-, skrive- og regnekurser for voksne.
• Afsættelse af en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
• Flere voksenlærlinge og øget adgang til ordningen.
• Forenklet og permanent jobrotationsordning.
• Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder. Der afsættes en pulje med henblik på udmøntning i 2007.
• Øget anerkendelse af kompetencer opnået uden for det offentlige uddannelsessystem.
• Bedre tilbud til tosprogede.
• Bredere udbud af videregående voksenuddannelse.

Investeringer i fremtiden

• De offentlige forskningsbevillinger øges, således at de fra og med 2010 udgør 1 pct. af BNP.
• Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og mindst 95 pct. i 2015.
• Mindst 50 pct. af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samtidig med at færdiggørelsesalderen reduceres.
• Styrket indsats i forhold til innovation og iværksætteri.
• Styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

A1.2 Initiativer ifølge Aftale om fremtidig indvandring

Aftalen er indgået i juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Konservative) og Dansk Folkeparti.

Der henvises i øvrigt til Opfølgning på aftale om fremtidig indvandring, november 2006.

Integrationseksamen

• Der indføres en integrationseksamen for indvandrere og flygtninge med det formål at øge tilskyndelsen til at søge og opnå beskæftigelse. Integrationseksamenen indebærer nye krav for tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp ud over allerede de gældende regler – herunder:

a) Krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder i Danmark for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og ret til kontanthjælp i stedet for starthjælp.

b) Krav om en bestået prøve i dansk 2 eller prøve i dansk 1 sammen med en engelskprøve på et niveau svarende til prøve i dansk 2 for at få tidsubegrænset opholdstilladelse.

Indvandringsprøve i dansk og danske samfundsforhold

• Efter hollandsk forbillede indføres en indvandringsprøve i dansk og danske samfundsforhold for udlændinge, som ansøger om familiesammenføring til Danmark, og for religiøse forkyndere, der ansøger om opholdstilladelse i Danmark:

a) Indvandringsprøven udformes således, at udlændingen gennem almindelig personlig forberedelse i hjemlandet kan bestå.

b) Indvandringsprøven tages forud for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. Prøven aflægges på en dansk repræsentation i hjemlandet, men kan også aflægges i Danmark, hvis ansøgeren har visum eller opholder sig visumfrit i Danmark.

c) Indvandringsprøven gælder ikke for EU/EØS-borgere, for familiemedlemmer til udlændinge, der har krav på at få familien til Danmark efter internationale konventioner, samt for familiemedlemmer til udlændinge, der kommer til Danmark med henblik på at arbejde.

Udvidelse af jobkortordning

• Der gives opholdstilladelse til personer med konkrete jobtilbud – også i sektorer hvor der ikke er mangel på arbejdskraft – såfremt den årlige aflønning er over 450.000 kr., og ansættelsen sker på almindelige vilkår.
• Den nuværende jobkortordning udvides, så flere jobtyper vil blive inkluderet. Listen over jobtyper vil løbende blive tilpasset udviklingen på det danske arbejdsmarked, herunder graden af flaskehalse i forskellige sektorer.

Green card-ordning

• Der etableres en green card-ordning, der giver særligt velkvalificerede udlændinge mulighed for at opnå et udvidet jobsøgningsvisum i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde i Danmark.
• Green card ordningen udformes som et pointsystem, hvor point tildeles på basis af uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring og alder.
• Udenlandske studerende, som færdiggør en videregående uddannelse i Danmark, får mulighed for at blive i Danmark i op til i 6 måneder med henblik på at søge arbejde.

A1.3 Effekt på beskæftigelse af initiativerne i velfærdsaftalen

De skønnede virkninger af de væsentligste initiativer i velfærdsaftalen på beskæftigelsen i årene frem mod 2040 fremgår af tabel A1.1.

Initiativerne vedrørende arbejdsmarked og integration skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 14.000 personer frem mod 2040. De største enkeltbidrag skønnes at komme fra initiativerne vedrørende fuldtidsaktivering efter 2½ års ledighed, fremrykning af aktiveringsindsatsen til efter 9 måneder og styrket rådighed.

Initiativerne rettet mod hurtigere studiegennemførelse – herunder blandt andet tidsbegrænsning på de studerendes specialeskrivning og kvotientmodellen for optag på videregående uddannelser – skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 4.000 personer i 2040.

En opfyldelse af uddannelsesmålsætningerne indebærer på kort sigt et negativt bidrag til beskæftigelsen som følge af, at flere er under uddannelse. Frem mod 2040 skønnes imidlertid et positivt bidrag til beskæftigelsen på 7.000 personer i takt med at uddannelsesniveauet løftes og flere opnår en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Effekten skønnes at stige yderligere til omkring 12.000 personer i 2060. Vurderingen er forbundet med usikkerhed.

Det største beskæftigelsesbidrag kommer fra senere tilbagetrækning. Beskæftigelsesvirkningen skønnes til omtrent 165.000 personer frem mod 2040. Frem mod 2015 kommer et bidrag fra harmonisering af dagpengeregler, aktivering mv. for ledige over 55 år. Beskæftigelsen øges med omkring 50.000 personer som følge af det gradvise løft i efterløns- og folkepensionsalderen på to år fra 2019 og frem. Frem mod 2040 øges beskæftigelsen med op mod 113.000 personer i kraft af indekseringen af aldersgrænserne for efterløn og folkepension i takt med levetiden for 60-årige.

Tabel A1.1
Effekt på beskæftigelse, 1.000 personer
		2010	2015	2025	2040
	Arbejdsmarked og integration	13	13	14	14
	- fuldtidsaktivering efter 2½ års ledighed	4	4	4	4
	- fremrykning af aktiveringsindsats til efter 9 måneder	3	3	3	3
	- styrket rådighed	2	2	2	2
	- målrettet løntilskud, ungeindsats mv.	4	4	5	5
	Hurtigere gennem uddannelsessystemet	0	3	4	4
	Opfyldelse af uddannelsesmålsætninger	-2	-9	0	6
	- flere under uddannelse	-4	-16	-15	-15
	- opkvalificeringseffekt	2	7	15	21
	Senere tilbagetrækning mv.	2	4	89	167
	- harmonisering af dagpengeregler, aktivering mv.	2	4	4	4
	- efterløns- og pensionsalder hæves med to år	0	0	52	49
	- efterløns- og pensionsalder løftes i takt med levetiden fra 2025	0	0	33	114
	I alt	13	12	106	190