Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige8  af  12Næste

Appendiks 2. Følsomhedsanalyse


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

A2.1 Alternativ befolkningsprognose

Den nye befolkningsprognose (DREAM 2006) indebærer en betydelig opjustering af den fremtidige stigning i levetiden i forhold til den forrige prognose fra 2004. For at illustrere usikkerheden med hensyn til den fremtidige udvikling i levetiden har DREAM suppleret deres seneste prognose med et alternativt forløb (DREAM 2006 alternativ forløb) med lavere vækst i levetiden end i hovedforløbet. I det alternative forløb stiger levetiden for 60-årige (målt som et simpelt gennemsnit af mænd og kvinder) med knap 2¼ år mindre end i hovedforløbet frem mod 2080, jf. figur A2.1a.

I forhold til den forrige prognose er der dog stadig tale om en opjustering af stigningen i levetiden for 60-årige frem mod 2080 på 1¾ år.

Figur A2.1a
Levetid for 60-årige i ny og alternativ befolkningsprognose
Figur A2.1b
Svækkelse af strukturel primær saldo i
fravær af reformer, ny og alternativ prognose

Figur A2.1a Levetid for 60-årige i ny og alternativ befolkningsprognose Figur A2.1b Svækkelse af strukturel primær saldo i fravær af reformer, ny og alternativ prognose

Anm.:   Levetiden for 60-årige i figur 2.1a er lig 60 år plus restlevetiden for 60-årige og er opgjort som et simpelt gennemsnit af levetiden for mænd og kvinder.

Kilde:  Egne beregninger og DREAM.

Det alternative befolkningsforløb indebærer, at de fremtidige udfordringer i fravær af initiativerne i Velfærdsaftalen er mindre end i hovedforløbet, jf. figur A2.1b. Det afspejler primært lavere udgifter til folkepension, sundhed og ældrepleje. Med hovedforløbet kan de fremtidige udfordringer i fravær af Velfærdsaftalen opgøres til omkring 2,3 pct. af BNP. Med det alternative befolkningsforløb reduceres denne udfordring til 1,7 pct. af BNP, jf. tabel A2.1.

Tabel A2.1
Holdbarhed med og uden Velfærdsaftalen i de to befolkningsforløb
 
    Uden
Velfærdsaftale
Effekt af
Velfærdsaftale
Med
Velfærdsaftale
 
  DREAM 2006 (hovedforløb) -2,3 2,2 -0,2  
  DREAM 2006 (alternativt forløb) -1,7 1,8 0,0  
  Effekt af alternativ forløb 0,6           -0,4            0,2  
  Anm.:   Som følge af afrundinger kan holdbarheden i forløbet med Velfærdsaftalen afvige fra summen af forløbet uden aftalen og effekten af aftalen.  

Med langsommere stigning i levetiden reguleres også aldersgrænserne for efterløn og folkepension langsommere. Bidraget til beskæftigelse og offentlige finanser fra levetidsindekseringen af aldersgrænserne vil dermed isoleret set også være mindre. Den varige virkning på de offentlige finanser af initiativerne i velfærdsaftalen (inkl. globaliseringspuljen) reduceres dermed fra 2,2 pct. af BNP i hovedforløbet til 1,8 pct. af BNP med den alternative prognose.

Samlet set skønnes holdbarheden, inklusive Velfærdsaftalen, at være omkring 0,2 pct. af BNP bedre med den langsommere stigning i levetiden, der indgår i det alternative forløb, end i hovedforløbet. Forskellen afspejler primært lavere udgifter til sundhed og ældrepleje, mens udgifterne til folkepension er stort set uændrede. Det skyldes, at indekseringen af aldersgrænserne til efterløn og folkepension sikrer robusthed i kraft af et stort set uændret antal folkepensionister under forskellige antagelser om levetidsstigningen.

I forløbet med den alternative prognose kan holdbarhedsindikatoren, inklusive effekten af Velfærdsaftalen, således opgøres til ca. 0,0 pct. af BNP. Det understøtter den overordnede vurdering af, at finanspolitikken omtrent er holdbar.

A2.2 Følsomhed over for ændringer i udlandsvækst, rente mv.

Eksterne forudsætninger

Den fremskrivning, der ligger til grund for KP06, er baseret på den senest offentliggjorte konjunkturvurdering, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2006. Forudsætningerne vedrørende den internationale økonomi tager blandt andet udgangspunkt i Kommissionens forårsprognose justeret for tilkomne informationer frem til primo august. Udlandsforudsætningerne (jf. bilagstabel B.8) ligger forholdsvist tæt op ad Kommissionens efterårsprognose og de fælles eksterne forudsætninger, som medlemslandene (navnlig euro- og ERM II-lande) som udgangspunkt bør lægge til grund for stabilitets- og konvergensprogrammer.

EU-Kommissionens efterårsprognose og de fælles eksterne forudsætninger afviger fra de anvendte forudsætninger i Konvergensprogrammet på navnlig følgende områder, jf. også tabel A2.2a:

  • Eksportmarkedsvæksten for industrivarer er henholdsvis 1,3 og 0,3 pct.-enheder højere i henholdsvis 2006 og 2007, hvilket blandt andet kan henføres til forventninger om større aktivitetsvækst i Tyskland og Sverige.
  • Olieprisen forudsættes at udgøre 65,6 og 66,3 USD pr. tønde i henholdsvis 2006 og 2007, mod henholdsvis 70 og 63 USD pr. tønde i augustredegørelsen.
  • Den korte rente er 0,1 og 0,2 pct.-enheder højere i henholdsvis 2006 og 2007.
Tabel A2.2a
Eksterne forudsætninger
 
      2006 2007  
      Aug. Baseret på EU's efterårsprognose Aug. Baseret på EU's efterårsprognose  
  Eksportmarkedsvækst1)   6,9 8,2 5,6 5,9  
  Oliepris, USD pr. tønde   70,0 65,6 63,0 66,3  
  Kort rentesats     +0,1   +0,2  
  1) Eksportmarkedsvæksten for industrivarer, realvækstraten i pct.  

De kommunale budgetter for 2007 og aftalen om finansloven for 2007 indebærer endvidere, at det offentlige forbrug i 2007 ligger højere end det forudsatte niveau i augustredegørelsen, mens de offentlige investeringer ligger lavere, jf. kapitel 5.

En modelberegning, der indregner de fælles eksterne forudsætninger og de seneste oplysninger om det offentlige forbrug og investeringer i 2007, indebærer alt andet lige, at BNP-væksten i forhold til augustvurderingen øges fra 2,7 pct. til 2,8 pct. for 2006, mens væksten i 2007 er uændret på 2,0 pct., jf. tabel A2.2b.

Den beregnede højere vækst for 2006 kan navnlig henføres til forventninger om større eksportmarkedsvækst. Dertil kommer en positiv effekt fra nedjusteringen af olieprisen. For 2007 er væksten uændret, idet de positive virkninger på BNP-væksten fra højere eksportmarkedsvækst og større offentlig forbrugsvækst opvejes af negative virkninger fra opjusteringen af den korte rente og olieprisen.

Beregningen viser alene marginaleffekten af de fælles eksterne forudsætninger mv. sammenlignet med august-forudsætningerne. De kvartalsvise nationalregnskabstal og anden ny information peger i øvrigt på højere vækst i 2006 end forudsat i august.

Indregningen af et højere offentligt forbrug i 2007 end forudsat i august giver anledning til en offentlig forbrugsvækst næste år på 1¼ pct. Den offentlige saldo for 2006 mindskes en smule som følge af en lavere oliepris, mens saldoen for 2007 løftes af virkningerne fra højere eksportmarkedsvækst og højere oliepris.

Betalingsbalancen forbedres på baggrund af opjusteringen af eksportmarkedsvæksten.

Samlet giver forskellene i eksterne forudsætninger samt offentligt forbrug og investeringer således kun anledning til marginale forskydninger i BNP-vækst, offentlige finanser mv.

Tabel A 2.2b
Effekter ved indregningen af nye forudsætninger
 
    2006 2007  
    Aug. 06 Aug. 06 + EU- forudsætninger Aug. 06 Aug. 06 + EU- forudsætninger  
  BNP-vækst, pct. 2,7 2,8 2,0 2,0  
             
  Pct. af BNP          
  Offentlig saldo 3,1 3,0 2,8 3,0  
  Betalingsbalance 1,6 1,7 1,7 1,8  
  Kilde: Egne beregninger på ADAM.  

De offentlige finansers rentefølsomhed

De offentlige finansers rentefølsomhed på kort sigt er illustreret i tabel A2.2c. En permanent stigning i de uden- og indenlandske renter på 1 pct.-enhed langs hele rentekurven skønnes at forværre den offentlige saldo med ca. 0,5 pct. af BNP i 2007, 1,3 pct. af BNP i 2008 og 1,1 pct. af BNP i 2009. De offentlige finansers rentefølsomhed er dermed ret betydelig.

Tabel A2.2c
Virkning af permanent stigning rente på 1 pct.-enhed i ind- og udland
 
    2007 2008 2009  
  Realt BNP, pct. (ændring i niveau) -0,3 -1,1 -1,4  
  Offentlig saldo1), pct. af BNP -0,5 -1,3 -1,1  
  Offentlig primær saldo2), pct. af BNP -0,4 -1,1 -0,8  
  Offentlig ØMU-gæld, pct. af BNP 0,7 2,3 3,5  
  Offentlig nettogæld. pct. af BNP 0,6 1,9 3,0  
  1) Opgjort på basis af nationalregnskabet, dvs. ekskl. ATP.
2) Defineret som den offentlige saldo eksklusive nettorentebetalinger.
Kilde:  Egne beregninger på grundlag af ADAM og OECD standardmultiplikatorer.

 

Den væsentligste årsag til forværringen af den offentlige saldo i 2007 og 2008 er, at rentestigningen fra 2006 til 2007 vil reducere indtægterne fra pensionsafkastskatten.[1] Det skyldes, at rentestigningen vil føre til betydelige kurstab på de skattepligtige pensionsselskabers obligationsbeholdning. Dermed reduceres skattegrundlaget for pensionsafkastskatten betragteligt. Der er i konjunkturvurderingen fra august skønnet et provenu fra pensionsafkastskatten på 0,4 pct. af BNP i 2007, som ventes helt at falde bort, hvis renteniveauet øges med 1 pct.-enhed.[2] I 2008 vurderes de offentlige indtægter fra pensionsafkastskatten at blive ca. 0,6 pct. af BNP lavere, idet rentestigningen indebærer, at der vil blive fremført negativ skat til 2008.

Herudover reducerer rentestigningen den økonomiske aktivitet både i ind- og udland. Det forringer den offentlige saldo via de automatiske stabilisatorer.

Rentestigningens direkte virkning på de offentlige nettorentebetalinger er forholdsvis beskeden i årene 2007-2009. Det skal blandt andet ses i lyset af, at den offentlige gæld er af moderat størrelsesorden, og at det offentlige også har renteindtægter.

Det bemærkes, at et højere renteniveau på længere sigt kan forventes at styrke de offentlige finanser blandt andet som følge af, at afkastet på opsparingen i de private pensionsordninger øges. Dermed stiger værdien af de udskudte skatter på fremtidige pensionsudbetalinger. De offentlige finansers følsomhed på langt sigt over for blandt andet ændret middellevetid, rente mv. er illustreret i Danmarks Konvergensprogram for 2004 (appendiks 1.2).


Fodnoter

[1] Reduktionen af indtægterne fra pensionsafkastskatten på kort sigt har i vidt omfang karakter af at være udskudt skat. Et højere renteniveau vil på sigt øge indtægterne, idet højere renteniveau er ensbetydende med højere afkast på pensionsformuen. Målt i nutidsværdi styrker et højere renteniveau indtægterne fra pensionsafkastskatten.

[2] Det vurderes, at normalniveauet for pensionsafkastskatten for nuværende udgør ca. 1 pct. af BNP. Den væsentligste årsag til, at provenuet fra pensionsafkastskatten forventes at blive lavere end normalt i 2007, er, at der er forudsat fremført negativ skat vedrørende 2006 til 2007, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2006.

Forrige8  af  12Næste