1. Sammenfatning
1.1 Fortsat kraftigt opsving
Opsvinget i dansk økonomi er på nogle områder løbet hurtigere end vurderet i Økonomisk Redegørelse, maj 2006. Den private beskæftigelse er steget kraftigt. Faldet i ledigheden er mod forventning fortsat med uformindsket styrke i de seneste måneder, jf. figur 1.1a. Den registrerede ledighed er faldet med 62.000 personer siden toppunktet i december 2003 og er nu på knap 125.000 personer eller 4¼ pct. af arbejdsstyrken. Det er det laveste niveau i over 30 år.
Med historisk lav ledighed, rekordhøj beskæftigelse og overskud på de offentlige finanser og betalingsbalancen er nøgletallene for dansk økonomi ekstraordinært gode. De store overskud på de offentlige finanser, jf. figur 1.1b, og Velfærdsaftalen om reglerne for pension og efterløn giver væsentlig øget sikkerhed for, at der ikke opstår større finansieringsproblemer på længere sigt i takt med, at der kommer flere ældre. Danmark er dermed et af de lande, der er bedst forberedt på den demografiske udfordring.
| Figur 1.1a | Figur 1.1b | |
| Ledighed og AF-aktiverede | Faktisk og strukturel offentlig saldo | |
 |
 |
Anm.: Den strukturelle offentlige saldo er korrigeret for virkningerne af suspensionen af SP-bidraget i 2004-2007.
Efterspørgslen er fortsat med at stige ret kraftigt i årets start, blandt andet som følge af opgang i eksporten og i det private forbrug. Privatforbruget drives ikke mindst af udviklingen i ejerboligpriserne, som er steget mere end ventet – ifølge foreløbige oplysninger med omkring 25 pct. på årsbasis i begyndelsen af året.
Stigningerne i priserne på ejerboliger ser ud til at være bremset op hen over sommeren blandt andet i København. Udviklingen i antallet af boliger til salg og liggetiderne peger i retning af, at rentestigningen siden efteråret 2005 er ved at slå mere synligt igennem på boligmarkedet. En langsommere prisudvikling for ejerboliger vil medvirke til en stabil udvikling med afdæmpet efterspørgsel.
Prognosen indebærer, at væksten i produktion og efterspørgsel reduceres frem mod udgangen af 2007 blandt andet på baggrund af stigende renter og en ret markant opbremsning i væksten i boligpriserne. BNP-væksten tager af fra 3½ pct. i 2005 til 2¾ pct. i 2006 og 2 pct. i 2007, jf. tabel 1.1. Væksten i 2006 afspejler blandt andet kraftig stigning gennem 2005. Som følge af den høje kapacitetsudnyttelse vokser importen stærkt, hvilket dæmper BNP-væksten i forhold til stigningen i efterspørgslen.
Fortsat høj efterspørgselsvækst vil medføre yderligere pres på arbejdsmarkedet og øger risikoen for et ustabilt forløb. Den mulige vækst i produktionen i de kommende år begrænses således af, at det demografiske bidrag til væksten i arbejdsstyrken er negativt, og at ledigheden er meget lav. Selv fra et udgangspunkt med normal kapacitetsudnyttelse ville vækstmulighederne frem mod 2010 som følge af den demografiske udvikling måske ikke være meget mere end 1½ pct. om året i gennemsnit med en normal produktivitetsudvikling.
Med de klare kapacitetsbegrænsninger vil selv moderat vækst i efterspørgslen kunne medføre større løn- og prisstigninger, uanset om efterspørgslen kommer fra udlandet eller herhjemmefra.
Lønstigningerne i byggeriet gik noget op i 2. kvartal til over 4 pct. som følge af meget høj aktivitet i sektoren, jf. figur 1.2a. Der ventes en fortsat kraftig vækst i byggeefterspørgslen, og produktionen i bygge- og anlægsvirksomhed skønnes i 2007 at ligge næsten 15 pct. højere end det høje niveau i 2000. Manglen på arbejdskraft i byggeriet er steget markant under opsvinget og ligger nu på samme høje niveau på ca. 40 pct. som i midten af 1980’erne, jf. figur 1.2b.
| Figur 1.2a | Figur 1.2b | |
| Årlig timelønstigning i industri og byggeri | Mangel på arbejdskraft i byggeri og anlæg | |
 |
 |
I de øvrige erhverv var lønstigningerne også tiltagende i 2. kvartal, men i mindre grad. Det er ikke unormalt, at lønreaktioner i fremstillingssektoren først optræder senere i konjunkturforløbet.
Det er lagt til grund, at ledigheden falder en anelse til ca. 120.000 personer i 2007. Dermed vil den registrerede ledighed overvejende bestå af relativt korte ledighedsforløb i forbindelse med jobskifte og andre forhold, som normalt ikke er særligt konjunkturafhængige. Det lave ledighedsniveau forventes at påvirke lønningerne i opadgående retning, således at den samlede, gennemsnitlige lønstigningstakt forøges til godt 4 pct. i 2007. Det er mere end i udlandet og indebærer en vis svækkelse af konkurrenceevnen og tab af markedsandele.
Den forventede udvikling i løn og ledighed forudsætter et velfungerende arbejdsmarked, og at import kan træde i stedet for dansk produktion, således at presset på de danske produktionsresurser dæmpes. Samtidig kan tilgang af arbejdskraft fra blandt andet Østeuropa og de nordiske lande bidrage til at forlænge opsvinget. Indvandring fra fx Østeuropa med sigte på at arbejde er steget ganske meget, men bidraget til beskæftigelse og arbejdsstyrke er fortsat meget begrænset relativt set. Reformerne af arbejdsmarkedspolitikken de senere år har også bidraget til at forøge arbejdsudbuddet og reducere ledigheden, navnlig for de kortuddannede. Reformerne betyder, at ledigheden har kunnet bringes længere ned, før der er opstået tiltagende løn- og prisstigninger.
| Tabel 1.1 | ||||||
| Skøn for udvalgte nøgletal sammenlignet med augustredegørelsen | ||||||
| 2006 | 2007 | |||||
| Maj | Aug. | Maj | Aug. | |||
| Realvækst (i 2000-priser), pct. | ||||||
| BNP | 2,6 | 2,7 | 1,9 | 2,0 | ||
| Privat forbrug | 2,5 | 3,1 | 1,8 | 2,0 | ||
| Offentligt forbrug | 0,5 | 1,1 | 0,5 | 1,0 | ||
| Eksportmarkedsvækst1) | 7,3 | 6,9 | 5,9 | 5,6 | ||
| Pct. af BNP | ||||||
| Offentligt overskud | 2,8 | 3,1 | 2,9 | 2,8 | ||
| Betalingsbalanceoverskud | 2,3 | 1,6 | 2,5 | 1,7 | ||
| 1.000 personer | ||||||
| Ledighed | 131,0 | 127,0 | 125,0 | 120,0 | ||
| Stigning, pct. | ||||||
| Kontantpris på enfamiliehuse | 17,0 | 22,0 | 5,0 | 6,0 | ||
| Forbrugerprisindeks | 2,0 | 2,0 | 1,8 | 1,8 | ||
| Timefortjeneste, privat sektor | 3,4 | 3,6 | 4,2 | 4,2 | ||
| Eksterne forhold | ||||||
| Rente, 10-årige statsobl., pct. | 4,0 | 4,0 | 4,3 | 4,4 | ||
| Oliepris, $ pr. td. | 70,0 | 70,0 | 63,0 | 63,0 | ||
| Dollarkurs, kr. pr. $ | 6,1 | 6,0 | 6,1 | 5,9 | ||
| Oliepris, kr. pr. td. | 427,2 | 418,3 | 382,7 | 370,2 | ||
| 1) Beregningsmetoden for eksportmarkedsvæksten er ændret i forhold til majredegørelsen. Med den nye metode ville tallene i maj have været henholdsvis 6,8 og 5,6 pct. i 2006 og 2007. | ||||||
Der skal indgås nye overenskomster på DA/LO-området i begyndelsen af 2007. Aftalerne vil være med til at afgøre varigheden af opsvinget. Stigninger i virksomhedernes lønomkostninger, som ikke har bund i produktivitetsfremgang, vil medføre større inflation og på lidt længere sigt mindre beskæftigelse. Det vil samtidig forkorte opsvinget og svække de finanspolitiske handlemuligheder, hvis aftalerne medfører mindre arbejdsudbud i form af reduceret effektiv arbejdstid.
Betalingsbalanceoverskuddet har været vigende i begyndelsen af 2006, jf. figur 1.3a. Men der er stadig plads til relativt høj importvækst i en periode. Hensynet til betalingsbalancen er samtidig mindre snærende som følge af, at udlandsgælden er vendt til formue. Fjernelsen af udlandsgælden har betydet, at de tidligere ret betydelige nettorentebetalinger mv. til udlandet i 2006 vendes til nettoformueindkomst fra udlandet. Den styrkede formueposition øger dermed isoleret set forbrugsmuligheder og efterspørgsel i Danmark.
Betalingsbalanceoverskuddet afspejler, at den samlede finansielle opsparing er høj, navnlig i kraft af store offentlige overskud og finansiel opsparing i visse erhverv. Husholdningernes finansielle opsparing er derimod på et relativt lavt niveau omkring -50 mia. kr. årligt, når pensionsopsparing inkluderes. Ses der bort fra pensionsopsparing, låner husholdningerne netto ca. 135 mia. kr. årligt i 2006 og 2007. Det afspejler navnlig, at forbrug og boliginvesteringer er vokset en del hurtigere end husholdningernes indkomster de senere år, blandt andet med baggrund i de kraftigt voksende boligformuer og den lave rente. Fortsætter forbrugsvæksten med uændret styrke i nogen tid, kan den efterfølgende genopretning af husholdningernes opsparingssituation indebære en betydelig afdæmpning af det private forbrug i nogle år.
| Figur 1.3a | Figur 1.3b | |
| Overskuddet på betalingsbalancen | Serviceudgifterne mv. i kommuner og amter samt staten | |
 |
 |
Anm.: Den stiplede linje i figur 1.3a vedrører den senest reviderede saldo for 2005, jf. fodnote 3 i afsnit 1.3. Figur 1.3b er baseret på nationalregnskabets opgørelse af det offentlige forbrug fordelt på delsektorer. Der er de- flateret med deflatoren for det samlede offentlige forbrug.
Presset på produktionskapaciteten stiller krav om tilbageholdenhed i finanspolitikken.
Velfærdsaftalen indebærer som udgangspunkt, at rammen for den reale vækst i de offentlige udgifter til service mv. forøges fra ca. ½ pct. om året til omkring 1 pct. i årene fra 2007 til 2010. Det er omtrent samme niveau som fra 2001 til 2005 og mindre end i 1990’erne, hvor den gennemsnitlige årlige vækst var ca. 2 pct. Rammeløftet sikrer blandt andet finansiering til en markant styrkelse af uddannelserne og forskningen, som på længere sigt øger vækstpotentialet. Samtidig er der i Velfærdsaftalen en række initiativer, som på kortere sigt bidrager til at styrke arbejdsudbuddet. Hovedindholdet af Velfærdsaftalen er angivet i boks 1.1.
Finanspolitikken i 2007 skønnes dermed samlet at virke svagt dæmpende på den økonomiske vækst. Det afspejler blandt andet en forudsætning om, at de offentlige investeringer vil falde, efter et ret højt niveau i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningerne.
Finanspolitikkens virkning på niveauet for produktion og beskæftigelse i 2007 er derudover blandt andet påvirket af, at den reale vækst i udgifterne til offentlig service mv. anslås til 1,1 pct. i 2006, hvilket er 0,6 pct.-enheder mere end forudsat i maj. Den større udgiftsvækst afspejler blandt andet en forøget amtskommunal indsats på sundhedsområdet. De stedfundne renteforhøjelser og de relativt høje energipriser bidrager til at dæmpe den private efterspørgsel i 2007.
I lyset af konjunktursituationen er det centralt, at den økonomiske politik samlet set ikke bidrager til at forøge presset på arbejdsmarkedet i 2007, og at de indgåede aftaler om økonomien i regioner og kommuner bliver overholdt.
Det offentlige overskud skønnes fortsat at ligge i den øvre ende af det tidligere opstillede målinterval, når der korrigeres for de forhold, som midlertidigt styrker den offentlige økonomi i disse år. Overskuddet på den strukturelle saldo skønnes således til knap 1¼ pct. af BNP i gennemsnit i årene fra 2004 til 2007. De store offentlige overskud går til gældsnedbringelse. Det er vigtigt af hensyn til konjunktursituationen og de langsigtede udfordringer, som blandt andet knytter sig til at sikre finansiering af pleje og sundhedsydelser til flere ældre.
| Boks 1.1 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Aftale om Fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden og aftale om Fremtidig indvandring | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Regeringen indgik d. 20. juni 2006 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. Samtidig indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti om Fremtidig indvandring. De aftalte reformer og investeringer i uddannelse og forskning mv. bidrager under ét til at sikre langsigtet balance i de offentlige finanser, øge beskæftigelsen og at alle samfundsgrupper kan få del i den fremgang, som følger af blandt andet globaliseringen. Aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden omfatter navnlig følgende:
Med aftalen om fremtidig indvandring får velkvalificerede udlændinge bedre mulighed for at arbejde i Danmark via en udvidelse af jobkort-ordningen og indførelse af en såkaldt Green card-ordning, der giver særligt velkvalificerede udlændinge bedre muligheder for at søge job i Danmark. Samtidig indføres blandt andet en integrationseksamen for indvandrere og flygtninge, som skal øge tilskyndelsen til at søge og opnå beskæftigelse. Integrationseksamen indebærer bl.a., at man skal have 2½ års fuldtidsbeskæftigelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse og adgang til kontanthjælp. Samlet skønnes reformerne at styrke beskæftigelsen med ca. 13.000 personer frem mod 2010, med 110.000 personer i 2025 og med 125.000 i 2040, jf. tabel a. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
De aftalte initiativer inden for arbejdsmarkeds- og integrationspolitikken skaber grundlag for en stigning i beskæftigelsen på skønsmæssigt 13.000 personer frem mod 2010, jf. tabel a. Aftalen sigter dermed bl.a. på at udnytte de muligheder, som det igangværende opsving og tiltagende mangel på arbejdskraft giver for at øge beskæftigelsen. Reformerne skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. ½ pct. som følge af lavere strukturel ledighed. Samtidig vil aftalen om fremtidig indvandring bl.a. gøre det lettere for højtkvalificerede udlændinge at arbejde i Danmark. Aftalens mål om, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse og mindst halvdelen gennemfører en videregående uddannelse i 2015, sigter bl.a. på at fastholde et samfund med relativt små forskelle i ledighed og indkomst. Samlet er det lagt til grund, at initiativerne vedrørende uddannelse mv. kan føre til en stigning i beskæftigelsen på 10.000 personer i 2025 og ca. 15.000 personer i 2040. Der er usikkerhed om disse skøn, og virkningerne vil i sidste ende afhænge af de konkrete tiltag, som aftales for at fremme hurtigere studiefærdiggørelse, og af opfyldelsen af uddannelsesmålsætningerne. De dele af aftalen, der vedrører arbejdsmarked, uddannelse og bedre integration af indvandrere mv., skønnes at styrke det finanspolitiske råderum med op mod ½ pct. af BNP. Dette råderum afsættes til en globaliseringspulje til investeringer i fremtiden. De øgede investeringer i fremtiden har karakter af et permanent løft, som isoleret set forøger de offentlige udgifter til bl.a. forskning og uddannelse med ca. ½ pct. af BNP frem mod 2012. Puljen indfases gradvist med ca. 2 mia. kr. (2007-pl) om året frem mod 2010 og 1 mia. kr. i årene efter. Den øgede uddannelses- og forskningsindsats er en langsigtet investering, som skal bidrage til at fastholde Danmarks position som et af verdens mest velstående og produktive lande uden store økonomiske skel. Senere tilbagetrækning På længere sigt giver senere tilbagetrækning det største bidrag til fremgang i beskæftigelsen, ca. 85.000 personer i 2025 og op mod 100.000 i 2040. Det gælder under de anvendte forudsætninger om bl.a. befolkningsudviklingen. Dermed modgås størstedelen af det fald i arbejdsstyrken i denne periode, som ændringer i befolkningens sammensætning ellers kan føre med sig. Samtidig reduceres antallet af overførselsmodtagere sammenlignet med en situation med gældende regler. Den aftalte reform af tilbagetrækningssystemet skønnes samlet set at styrke holdbarheden af de offentlige finanser med knap 1½ pct. af BNP. Reformerne kan sikre balance i den offentlige økonomi årtier frem, samtidig med at der bliver plads til øgede udgifter til bl.a. ældrepleje og sundhedsvæsen i takt med, at der bliver flere ældre. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1.2 Den internationale økonomi
Væksten
Den globale vækst er fortsat høj. I 2006 skønnes en global BNP-vækst på 4,7 pct. Der ventes i 2007 en vis afdæmpning til 4,4 pct.
Siden Økonomisk Redegørelse, maj 2006 har der vist sig tegn på, at væksten i USA er ved at tage af. Væksten i andet kvartal var på 2,5 pct., og ledigheden er steget med 0,2 pct.-enheder i juli. Samtidig er der tegn på, at de høje oliepriser er begyndt at forplante sig til kerneinflationen. Der er således næppe plads til fortsat vækst på niveau med årene 2004-05.
I EU ventes en tiltagende vækst i 2006 på 2,3 pct. med et svagt fald til 2,2 pct. i 2007 blandt andet påvirket af den tyske momsforhøjelse. Den tiltagende vækst i EU-landene i 2006 skal ses i lyset af en forventning om højere vækst i den indenlandske efterspørgsel.
| Figur 1.4a | Figur 1.4b | |
| BNP-vækst i USA og EU | Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet | |
 |
 |
Kilde: EU-kommisionen, Ecowin og egne beregninger.
Det globale vækstskøn er opjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2006 i forhold til majredegørelsen. Opjusteringen vedrører især Kina, hvor væksten i første halvår var på over 11 pct. Også i visse europæiske lande som Sverige, Norge og Storbritannien ventes der nu en højere vækst end forudsat i maj.
Verdensøkonomien præges fortsat af betydelige ubalancer. USA’s betalingsbalanceunderskud svarer til næsten 2 pct. af verdens samlede BNP og ser ikke ud til at blive mindre i prognoseperioden. Kapitalimportbehovet dækkes navnlig af de olieeksporterende lande og en række asiatiske lande herunder især Kina, mens Europa er nogenlunde i balance. Disse ubalancer udgør en betydelig risikofaktor for verdensøkonomien.
For at genoprette balance må væksten i den indenlandske efterspørgsel i USA på et tidspunkt dæmpes, blandt andet gennem en finanspolitisk konsolidering og en styrkelse af incitamenterne til privat opsparing. Det amerikanske budgetunderskud på ca. 4 pct. af BNP er meget betydeligt set i lyset af den gunstige konjunktursituation. Der er ikke aktuelt større initiativer på dagsordenen, der kan øge den amerikanske opsparing, og betalingsbalanceunderskuddet vil derfor næppe kunne reduceres markant i prognoseperioden.
En ”blød landing” kræver således, at omverdenen vil være villig til at investere i amerikanske aktiver en tid endnu. Vigende tillid til dollarkursen og afkastet på amerikanske værdipapirer vil gøre det vanskeligere at finansiere underskuddet på betalingsbalancen og vil i sig selv kunne medføre en svækkelse af dollaren og et opadgående pres på de lange renter.
Svækkes den indenlandske efterspørgsel i USA mere markant som følge af reaktioner på de finansielle markeder, vil mulighederne for at kompensere dette gennem finanspolitikken være begrænset af det i forvejen betragtelige underskud på de offentlige budgetter. Den bortfaldne indenlandske efterspørgsel vil næppe heller kunne erstattes med eksportefterspørgsel hurtigt nok.
Renten
Den korte, pengepolitiske rente i USA er siden den 30. juni 2004 løbende blevet forhøjet fra 1 pct. til 5¼ pct. i juni 2006, jf. figur 1.5a. I denne periode forhøjede Federal Reserve renten med ¼ pct. på hvert eneste møde. Mødet den 8. august 2006 var således det første i over 2 år, hvor renten ikke blev forhøjet.
Det var ventet, at Federal Reserve ville ophøre med den løbende stramning af pengepolitikken. I majredegørelsen blev det, i overensstemmelse med markedets forventning, lagt til grund, at renten ville ligge fast på 5,0 pct. i prognoseperioden. Beslutningen om at undlade yderligere stramninger kom således senere end forventet, ikke mindst i lyset af forårets stigning i kerneinflationen. Den seneste stigning i ledigheden og den afdæmpede vækst i andet kvartal har siden banet vej for beslutningen om uændret rente.
Den 10-årige amerikanske rente er steget med 0,5 pct.-enheder siden december, så den nu ligger lidt under 5 pct. De lange renter er således lidt lavere end de korte, hvilket tyder på fortsat tillid til, at inflationen reduceres fra det nuværende niveau på ca. 4 pct., og at de pengepolitiske renter senere vil blive sat ned igen.
Den Europæiske Centralbank har siden majvurderingen hævet den pengepolitiske styringsrente, minimumsbudrenten, to gange med 0,25 pct.-enheder pr. gang. Ved den seneste renteforhøjelse den 3. august signalerede centralbanken, at pengepolitikken stadig er lempelig, og at banken fortsat vil overvåge inflationspresset nøje. Det forudsættes i konjunkturvurderingen, at styringsrenten hæves yderligere i efteråret 2006 samt medio 2007 med 0,25 pct.-enheder pr. gang. De ventede renteforhøjelser skal ses i lyset af, at inflationen fortsat ligger over det mellemfristede mål på maksimalt 2,0 pct. p.a. Dertil kommer, at de økonomiske nøgletal for euroområdet er forbedret.
For euroområdet ventes den skønnede korte rente i slutningen af 2006 at nærme sig et mere neutralt niveau i forhold til den aktuelle kapacitetsudnyttelse og det nuværende inflationspres.
Samlet set medfører det en marginal opjustering på 0,1 pct.-enhed af den 3-måneders markedsbestemte eurorente i både 2006 og 2007, svarende til en årlig gennemsnitlig rente på henholdsvis 3,0 og 3,5 pct.
ECB’s renteforhøjelser har været foregrebet af finansmarkederne, og renten på etårige flekslån herhjemme er steget med lidt over 1 pct.-enhed siden det rekordlave niveau i september 2005. De lange renter er i samme periode øget stort set tilsvarende, blandt andet under påvirkning af den amerikanske rentestigning, jf. figur 1.5b.
| Figur 1.5a | Figur 1.5b | |
| Pengepolitiske renter i USA og euroområdet |
Lange renter (10-årige statsobl.) i Danmark, Tyskland og USA | |
 |
 |
Kilde: EU-kommissionen og Ecowin.
Med de allerede gennemførte og forventede yderligere rentestigninger vil den samlede pengepolitik i Danmark gå fra at have været meget lempelig til at være mere neutral. Dette vil bidrage til at dæmpe væksten i efterspørgslen og reducere risikoen for overophedning.
Dollarkurs og oliepris
Dollaren er siden foråret blevet svækket noget. I lyset heraf nedjusteres forventningen til dollarkursen i prognoseperioden fra 6,10 kr. til 5,98 i 2006 og fra 6,08 til 5,87 i 2007. Aktuelt er dollarkursen faldet til et lidt lavere niveau på godt 5,80 kr.
Olieprisen er i 2006 fortsat med at stige, blandt andet på grund af den forsat usikre geopolitiske situation, lukningen af oliefeltet Prudhoe Bay i Alaska og fortsat stærk efterspørgsel, jf. figur 1.6a og 1.6b. Prisen kom over 78 $/td. i begyndelse af august, men er siden faldet til ca. 70 $/td.
| Figur 1.6a | Figur 1.6b | |
| Nominel oliepris (Brent) | Real oliepris (do.) | |
 |
 |
Anm: Begge figurer er i logaritmisk skala. Den reale oliepris er den nominelle oliepris deflateret med de danske forbrugerpriser.
Kilde: EcoWin.
Denne udvikling har været nogenlunde i overensstemmelse med markedets forventning til olieprisen, som blev lagt til grund i forbindelse med majredegørelsen. Da tilsagde markedet for olie-futures et årsgennemsnit for 2006 på 70 $/td. Dette er fortsat tilfældet.
For 2007 forudsættes – blandt andet med baggrund i Det Internationale Energiagenturs seneste vurdering af det langsigtede niveau for råolieprisen på ca. 40 $ pr. td. – et fald i olieprisen til 63 $ pr. td., svarende til et fald på 10 pct. i forhold til den skønnede pris på 70 $ i 2006.
En række forhold peger på, at den høje oliepris skyldes midlertidige ubalancer, som markedsaktørerne ikke på kort sigt har mulighed for at reagere på, jf. kapitel 2. Olieprisen har dog længe været relativt høj, og det må forventes, at tilpasningen til en mere langsigtet ligevægtssituation, herunder udbygning af produktionskapaciteten, efterhånden vil slå igennem på prisen. Det er dog usikkert, præcis hvornår og i hvilket tempo dette vil ske.
1.3 Hovedtræk af det danske konjunkturbillede
Væksten i den indenlandske efterspørgsel tegner i – navnlig – 2006 og i 2007 til at blive kraftigere end skønnet i Økonomisk Redegørelse, maj 2006. Samtidig er skønnet over væksten i eksporten sat op i 2006, men lidt ned i 2007. Den samlede efterspørgsel skønnes dermed at vokse realt med godt 5 pct. i 2006, mens opgangen ventes afdæmpet til 2½ pct. i 2007. Det er for 2006 en opjustering med ca. 1 pct.-enhed i forhold til majredegørelsen, mens skønnet for 2007 stort set er uændret.
Den større vækst i efterspørgslen i 2006 opvejes næsten af et højere skøn for stigningen i importen, og skønnet over den reale BNP-vækst i 2006 er kun sat op med 0,1 pct.-enhed til 2,7 pct. Det vil være en væsentlig afdæmpning af væksten i forhold til 2005, hvor den var 3,6 pct. I 2007 ventes en yderligere afdæmpning af BNP-væksten til 2,0 pct. Det er ligeledes 0,1 pct.-enhed mere end skønnet i maj.[1]
Den private indenlandske efterspørgsel
Det private forbrug skønnes i 2006 at udvise en real vækst på 3,1 pct., hvilket er noget mindre end opgangen på 3,8 pct. i 2005, jf. tabel 1.2. Forbrugsopgangen i 2006, der er opjusteret med 0,6 pct.-enheder i forhold til majredegørelsen, indebærer en yderligere stigning i forbrugskvoten drevet af den fortsat lave rente, de stærkt stigende ejerboligpriser og gode lånemuligheder.
For 2007 skønnes væksten i forbruget at blive dæmpet til 2,0 pct. blandt andet som følge af den stigende rente og langsommere opgang i ejerboligpriserne, jf. figur 1.7a. Den ventede afdæmpning af forbrugsstigningen skal endvidere ses på baggrund af, at det nuværende høje niveau for forbruget indebærer en relativt lav opsparing.
| Figur 1.7a | Figur 1.7b | |
| Realvækst i det private forbrug | Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer | |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Prisstigningerne på ejerboliger har været kraftigere end ventet, og skønnet over stigningen i kontantprisen for enfamiliehuse i 2006 er sat op fra 17 pct. til 22 pct. Der ventes fortsat en markant afdæmpning i løbet af 2006, blandt andet som følge af stigningen i renten, og den årlige stigningstakt i kontantprisen skønnes at gå ned til 6 pct. i 2007. Det svarer til en uændret real kontantpris gennem 2007.
Forventningen om en betydelig afdæmpning af stigningen i prisen på ejerboliger støttes af, at der hen over sommeren er sket en ret kraftig forøgelse af antallet af usolgte boliger, og at der meldes om længere liggetider for de udbudte boliger, navnlig i og omkring København. Desuden er der allerede indtrådt en klar afdæmpning af prisstigningerne på nogle områder. Det gælder blandt andet ejerlejligheder i København, på Frederiksberg samt i Århus og de øvrige store provinsbyer. Hertil kommer en tydelig afdæmpning af prisstigningstakten for enfamiliehuse i København og for fritidshuse.
Det høje niveau for ejerboligpriserne i 2006 ventes at bidrage til en real vækst i boligbyggeriet i 2006 på 10 pct. efter en stigning i 2005 på 12½ pct. I 2007 skønnes væksten i boligbyggeriet at blive 6 pct. Det er opjusteringer på henholdsvis 2 og 1 pct.-enhed(er) i forhold til majredegørelsen.
| Boks 1.2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Størrelser i 2000-priser og kædede fastprisstørrelser | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| I det metode- og datareviderede nationalregnskab fra sommeren 2005 er Danmarks Statistiks ”officielle” reale vækstrater for posterne på forsyningsbalancen (dvs. dem, DS viser i de trykte publikationer) baseret på kædede fastprisstørrelser. Overalt i denne redegørelse er prognosens og de historiske tal for de reale vækstrater imidlertid, ligesom i de øvrige redegørelser siden august 2005, opgjort i 2000-priser. Vækstraterne i 2000-priser offentliggør DS i Statistikbanken. Som det fremgår af tabel a, er der gennemgående ret små forskelle mellem opgørelserne af de reale vækstrater på grundlag af henholdsvis kædede fastprisstørrelser og 2000-priser. Således er den gennemsnitlige (numeriske) forskel i de fire år for fx den reale BNP-vækst opgjort efter de to metoder 0,2 pct.-enheder.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
De faste erhvervsinvesteringer skønnes at vokse kraftigt med godt 11 pct. i 2006 i fortsættelse af en stigning på næsten 9 pct. i 2005 på grund af den høje og tiltagende kapacitetsudnyttelse og lave rente, jf. figur 1.7b. I 2007 skønnes en fortsat ret stærk, om end noget lavere vækst på 6 pct. Investeringskvoten stiger i 2005 og frem efter et lille fald i perioden 2001-2004. De erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer ventes at vokse i 2006 og 2007 efter fald i de foregående år. Skønnet over væksten i erhvervsinvesteringerne er justeret lidt op i 2006 og er uændret i 2007.
| Tabel 1.2 | |||||||||
| Efterspørgsel, import og produktion | |||||||||
| 2005 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |||
| Mia. kr. | Realvækst, pct. | ||||||||
| Privat forbrug | 752,9 | 1,6 | 1,6 | 3,7 | 3,8 | 3,1 | 2,0 | ||
| Offentligt forbrug | 402,0 | 2,3 | 0,2 | 1,7 | 1,2 | 1,1 | 1,0 | ||
| Offentlige investeringer | 27,6 | -6,5 | -7,2 | 12,4 | 4,4 | 8,1 | -10,0 | ||
| Boliginvesteringer | 86,8 | 0,8 | 11,6 | 10,6 | 12,4 | 10,0 | 6,0 | ||
| Erhvervsinvesteringer | 209,2 | 1,0 | 0,3 | 1,1 | 8,9 | 11,2 | 5,0 | ||
| Lagerinvesteringer1) | 0,3 | 0,3 | -0,7 | 0,1 | 0,0 | 0,1 | 0,0 | ||
| Indenlandsk efterspørgsel | 1478,8 | 1,8 | 0,6 | 3,4 | 4,3 | 4,4 | 2,2 | ||
| Eksport | 750,5 | 4,6 | -1,1 | 2,6 | 8,7 | 6,5 | 3,4 | ||
| - heraf industrieksport | 329,4 | 6,4 | -2,1 | 2,9 | 8,9 | 8,7 | 4,7 | ||
| Samlet efterspørgsel | 2229,3 | 2,7 | 0,0 | 3,1 | 5,8 | 5,1 | 2,6 | ||
| Import | 674,7 | 8,0 | -1,7 | 6,4 | 10,6 | 10,3 | 3,8 | ||
| - heraf vareimport | 456,6 | 7,0 | -3,1 | 7,8 | 7,8 | 12,4 | 4,1 | ||
| Nettoeksporten1) 2) | 75,7 | -1,1 | 0,2 | -1,5 | -0,5 | -1,6 | -0,2 | ||
| Bruttonationalprodukt (BNP) | 1554,5 | 0,6 | 0,7 | 1,7 | 3,6 | 2,7 | 2,0 | ||
| Bruttoværditilvækst (BVT) | 1318,8 | 0,4 | 0,7 | 1,1 | 3,2 | 2,5 | 1,9 | ||
| - heraf i private byerhverv | 833,1 | -0,1 | 0,6 | 0,6 | 4,4 | 3,3 | 2,5 | ||
| BNP pr. indbygger (1.000 kr.) | 286,8 | 0,3 | 0,4 | 1,5 | 3,3 | 2,4 | 1,7 | ||
| 1) Bidrag til vækst i BNP. 2) Handelsbalancen er endvidere påvirket af et forbedret bytteforhold i perioden. |
|||||||||
Udenrigshandel og betalingsbalance
Den reale vækst i eksporten af varer og tjenester skønnes at blive 6½ pct. i 2006 efter en stigning på 8¾ pct. i 2005. Afdæmpningen af eksportvæksten i 2006 skyldes hovedsagelig udviklingen i eksporten af tjenester. Industrieksporten skønnes at stige med op imod 9 pct. i 2006, hvilket næsten svarer til væksten i 2005. I begge år vindes markedsandele, om end gevinsten er mindre i 2006, efter ret betydelige tab af markedsandele i 2003-2004.
Det er usædvanligt, at der vindes markedsandele i en situation med voksende og positivt outputgab. Bidrag til forklaring kan være, at lønkonkurrenceevnen som følge af faldet i den effektive kronekurs ikke forringedes i 2005. Endvidere må det vurderes, at en vis del af stigningen i eksporten udgøres af reeksport, hvor forarbejdningen i Danmark er meget beskeden. Endelig er år til år-væksten i industrieksporten i 2006 påvirket af et højt niveau ved udgangen af 2005. Markedsandelene anslås at være omtrent uændrede gennem 2006, jf. afsnit 3.5.
I 2007 skønnes en afdæmpning af den reale vækst i industrieksporten til 4¾ pct. og i den samlede eksport af varer og tjenester til 3½ pct. Eksportmarkedsvæksten skønnes at gå lidt ned, og der ventes et lille tab af markedsandele.
Lønnen ventes fortsat at stige noget hurtigere herhjemme end gennemsnittet i udlandet, og den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne skønnes at blive forringet i et vist omfang i 2006 og 2007.
Som følge af den kraftige vækst i efterspørgslen skønnes importen af varer og tjenester at vokse realt med lidt over 10 pct. i 2006, stort set svarende til stigningen i 2005. På grund af afdæmpningen af efterspørgselsstigningen i 2007 ventes en markant reduktion af væksten i importen til 3¾ pct.
Skønnene over eksport og import i faste priser indebærer et negativt vækstbidrag fra nettoeksporten på 1½ pct. af BNP 2006. Dette ret store negative vækstbidrag vidner om den høje kapacitetsudnyttelse i dansk økonomi. I 2007 ventes det negative vækstbidrag at blive reduceret markant til ¼ pct. af BNP. Vækstbidraget fra nettoeksporten er 0,8 og 0,3 pct.-enheder mindre end i majredegørelsen i henholdsvis 2006 og 2007 som følge af større import.
Bytteforholdet for varer og tjenester skønnes at være stort set uændret i prognoseperioden, og det betydelige, negative vækstbidrag fra udenrigshandlen i 2006 fører til, at overskuddet på vare- og tjenestebalancen ventes at bliver forringet til 56 mia. kr.[2] I 2007 ventes et stort set uændret overskud. Bidraget fra overskuddet på energiposterne vurderes at reduceres gradvis som følge af faldende olieproduktion og det forudsatte fald i olieprisen i 2007.
EU-betalingerne mv. skønnes at vokse i 2006, men det modvirkes af vækst i nettoformueindkomsten fra udlandet som følge af den øgede udenlandske finansielle nettoformue.
Overskuddet på betalingsbalancens samlede løbende poster skønnes dermed at blive knap 27 mia. kr. eller 1,6 pct. af BNP.[3] I 2007 skønnes overskuddet at gå lidt op til 28½ mia. kr. som følge af voksende nettoformueindkomst, der mere end opvejer en forøgelse af EU-betalingerne og andre nettooverførsler til udlandet.
Udlandsgælden blev i løbet af 2005 fjernet og vendt til en nettofordring på udlandet på 1½ pct. af BNP ultimo 2005. Ved udgangen af 2007 skønnes nettofordringen på udlandet – med forbehold for værdireguleringer – at være vokset til 6 pct. af BNP især som følge af overskuddet på betalingsbalancen.
| Tabel 1.3 | ||||||||
| Nøgletal | ||||||||
| 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |||
| Stigning, pct. | ||||||||
| Realt BNP | 0,6 | 0,7 | 1,7 | 3,6 | 2,7 | 2,0 | ||
| Handelsvægtet BNP i udlandet | 1,5 | 1,3 | 3,0 | 2,2 | 2,8 | 2,5 | ||
| Eksportmarkedsvækst (industrivarer) | 1,4 | 2,1 | 6,2 | 5,3 | 6,9 | 5,6 | ||
| Lønkonkurrenceevnen i samme valuta | -2,9 | -4,2 | -1,7 | -0,3 | -0,8 | -1,6 | ||
| Industrieksport i faste priser | 6,4 | -2,1 | 2,9 | 8,9 | 8,7 | 4,7 | ||
| Timeløn | 4,2 | 3,7 | 2,8 | 3,6 | 3,6 | 4,2 | ||
| Forbrugerprisindeks | 2,4 | 2,1 | 1,2 | 1,8 | 2,0 | 1,8 | ||
| Kontantpris på enfamiliehuse | 3,8 | 3,1 | 9,1 | 16,4 | 22,0 | 6,0 | ||
| Eksportpriser, varer | -1,0 | -1,1 | 1,1 | 4,2 | 4,3 | 1,0 | ||
| Importpriser, varer | -2,5 | -0,3 | 1,0 | 4,0 | 3,8 | 0,7 | ||
| Bytteforhold, varer | 1,4 | -0,9 | 0,1 | 0,2 | 0,5 | 0,3 | ||
| Timeproduktivitet i private byerhverv | 0,7 | 2,0 | 1,3 | 1,9 | 1,2 | 2,1 | ||
| Real disponibel indkomst, husholdninger1) | -0,2 | 3,7 | 2,6 | 1,6 | 2,0 | 2,2 | ||
| Arbejdsmarked | ||||||||
| Arbejdsstyrke (1.000 personer) | 2.888 | 2.878 | 2.886 | 2.896 | 2.899 | 2.900 | ||
| Beskæftigelse (1.000 personer) | 2.743 | 2.708 | 2.710 | 2.739 | 2.772 | 2.780 | ||
| - heraf i privat sektor | 1.910 | 1.886 | 1.893 | 1.923 | 1.957 | 1.964 | ||
| - heraf i offentlig forvaltning og service2) | 833 | 822 | 817 | 816 | 816 | 816 | ||
| Beskæftigelse (ændring, pct.) | 0,0 | -1,3 | 0,1 | 1,1 | 1,2 | 0,3 | ||
| Ledighed (1.000 personer) | 145,0 | 171,0 | 176,0 | 157,0 | 127,0 | 120,0 | ||
| Efterlønsmodtagere 60-64 år (do.) | 114,0 | 120,0 | 127,0 | 135,0 | 142,0 | 149,0 | ||
| Ledige i pct. af arbejdsstyrken | 5,0 | 5,9 | 6,1 | 5,4 | 4,4 | 4,1 | ||
| Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def. | 4,6 | 5,4 | 5,5 | 4,8 | 4,0 | 3,8 | ||
| Obligationsrenter, valutakurs | ||||||||
| 10-årig statsobligation (pct. p.a.) | 5,1 | 4,3 | 4,3 | 3,4 | 4,0 | 4,4 | ||
| 30-årig realkreditobligation (do.) | 6,3 | 5,4 | 5,3 | 4,4 | 5,4 | 5,7 | ||
| Effektiv kronekurs (1980=100) | 97,7 | 101,2 | 102,2 | 101,6 | 101,6 | 102,0 | ||
| Betalingsbalance og udlandsgæld | ||||||||
| Vare- og tjenestebalancen, mia. kr. | 80,1 | 85,6 | 72,0 | 75,7 | 56,3 | 56,0 | ||
| Betalingsbalancen (do.) | 34,1 | 45,8 | 33,3 | 46,3 | 26,7 | 28,4 | ||
| Do. i pct. af BNP | 2,5 | 3,2 | 2,3 | 3,0 | 1,6 | 1,7 | ||
| Nettofordringer på udlandet, mia. kr. | -225,3 | -170,3 | -124,1 | 25,0 | 73,5 | 103,5 | ||
| Do. i pct. af BNP | -16,4 | -12,1 | -8,5 | 1,6 | 4,5 | 6,1 | ||
| Offentlige finanser | ||||||||
| Offentlig saldo, mia. kr. | 3,2 | -1,0 | 24,8 | 61,2 | 50,1 | 47,8 | ||
| Do. i pct. af BNP | 0,2 | -0,1 | 1,7 | 3,9 | 3,1 | 2,8 | ||
| Off. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr. | 643,0 | 625,1 | 624,9 | 557,6 | 468,2 | 418,9 | ||
| Do. i pct. af BNP | 46,8 | 44,4 | 42,6 | 35,9 | 28,6 | 24,6 | ||
| Skattetryk, pct. af BNP3) | 48,0 | 47,8 | 49,0 | 49,7 | 48,0 | 47,5 | ||
| Udgiftstryk (do.) | 53,8 | 53,8 | 53,7 | 51,6 | 50,5 | 49,9 | ||
| 1) Korrigeret, jf. tabel 3.1. 2) Beskæftigelsen i kommuner og amter voksede med 12.000 personer fra 2001 til 2005 ifølge ATP-statistikken. 3) Stigningen i skattetrykket fra 2003 til 2005 er ikke udtryk for øget skattebelastning, jf. afsnit 5.3. |
||||||||
Beskæftigelse og ledighed
Opsvinget har ført til en markant stigning i beskæftigelsen. I 2006 skønnes den samlede beskæftigelse at vokse med ca. 33.000 personer eller 1¼ pct., hvilket er lidt mere end i 2005 og en opjustering på 7.000 i forhold til majredegørelsen.
I 2007 ventes fremgangen i beskæftigelsen at dæmpes til 8.000 personer som følge af den langsommere vækst i produktionen og en genopretning af produktivitetsstigningen efter en noget mindre produktivitetsstigning i 2006.
Beskæftigelsesstigningen i 2006 og 2007 ventes udelukkende at ske i de private erhverv, idet beskæftigelsen ved offentlig forvaltning og service forudsættes at være nogenlunde uændret.
I perioden fra 2001 til 2005 faldt den offentlige beskæftigelse ifølge nationalregnskabet med ca. 8.000 personer. Tallet er foreløbigt og usikkert. Faldet afspejler navnlig en reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere i offentlig virksomhedspraktik, som i nationalregnskabet indregnes i den offentlige beskæftigelse. Hertil kommer et fald i antal værnepligtige i perioden. ATP-statistikken, der blandt andet ikke omfatter personer i virksomhedspraktik, viser en stigning i den offentlige beskæftigelse på 7.000 personer i samme periode. Beskæftigelsen i amter og kommuner, som har ansvaret for områder som fx sygehuse, folkeskole og ældrepleje, er ifølge ATP-statistikken steget med 12.000 personer fra 2001 til 2005. I nationalregnskabet er beskæftigelsen ikke fordelt på disse sektorer.
Resurserne til offentlig service (dvs. udgifterne til offentligt forbrug i nationalregnskabet) går især til at betale lønninger til offentligt ansatte og til at købe varer og tjenester i den private sektor. Fra 2001 til 2005 er resurserne til offentlig service steget realt med 1,3 pct. i gennemsnit om året. Det er lidt mere forudsat i den tidligere regerings plan fra 2001 og de efterfølgende opdateringer af 2010-planerne. I årets priser er udgifterne steget relativt på linje med den samlede produktion (nominelt BNP) fra 2001 til 2005.
Realvæksten i resurserne har ikke mindst været rettet mod køb af varer og tjenester i den private sektor. Det kan fx være forøget brug af vikar- og konsulentordninger eller øget anvendelse af private leverandører som led i frit valg-løsninger. Væksten i resurserne er gået til amter og kommuner, mens resurseforbruget på det statslige område har været omtrent uændret, jf. figur 1.3b. Udgifterne til service i kommuner og amter i årets priser er dermed vokset lidt hurtigere end de beløb, der samlet er brugt på privatforbrug i perioden fra 2001 til 2005.
Arbejdsstyrken skønnes kun at stige ganske svagt i 2006 og 2007. Der er en demografisk betinget tendens til fald i arbejdsstyrken, men det vurderes at blive lidt mere end opvejet af blandt andet virkningerne af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i henhold til integrations- og velfærdsaftalerne, øget indvandring samt på kort sigt en konjunkturmæssig forøgelse af arbejdsstyrken.
Da arbejdsstyrken er næsten uændret, slår stigningerne i beskæftigelsen stort set ud i et tilsvarende fald i ledigheden. Den registrerede ledighed skønnes således at falde fra 157.000 personer i 2005 til 127.000 i 2006 og 120.000 i 2007 svarende til 4,1 pct. af arbejdsstyrken. Skønnene er baseret på, at der kun sker et mindre, yderligere fald i de sæsonkorrigerede månedlige ledighedstal i forhold til de senest foreliggende tal for juni, jf. figur 1.1a.
Løn og priser
Det øgede pres på arbejdsmarkedet ventes at føre til en forøgelse af stigningen i timelønnen fra 3,6 pct. i 2006 til 4,2 pct. i 2007. Dermed vil lønstigningen fortsat ligge noget højere end i euroområdet.
Forbrugerpriserne skønnes at stige med 2,0 pct. i 2006 mod 1,8 pct. i 2005. Den lidt forøgede prisstigningstakt skyldes især højere underliggende inflation, der dog delvis modvirkes af blandt andet mindre stigning i energipriserne. For 2007 skønnes stigningen i forbrugerpriserne at blive 1,8 pct., idet virkningerne af en fortsat forøgelse af den underliggende inflation bliver mere end opvejet af et negativt vækstbidrag fra energipriserne.
I hele prognoseperioden virker skattestoppets nominalprincip for stykafgifterne dæmpende på inflationen. Endvidere bliver prisstigningstakten i 2006 og 2007 påvirket nedad af sænkningen af forældrebetalingen til daginstitutioner, et beløb til målrettede huslejenedsættelser i almene boliger samt gradvist bortfald af passagerafgiften.
Med skønnene for løn- og prisudviklingen vil stigningen i den reale timeløn forøges fra omkring 1½ pct. i 2006 til 2½ pct. i 2007. Pris- og lønskønnene er næsten uændrede i forhold til majredegørelsen. Lønstigningen i 2006 er dog justeret op med 0,2 pct.-enheder.
1.4 Den offentlige saldo og finanspolitikken
Den offentlige saldo og gæld
I løbet af to år er den offentlige saldo vendt fra et lille underskud i 2003 til et rekordstort overskud i 2005. Det illustrerer, at de offentlige finanser i Danmark kan fluktuere ganske meget inden for en ret kort tidshorisont, jf. figur 1.8a.
Overskuddet på den offentlige saldo i 2005 er foreløbig opgjort til 61,2 mia. kr. svarende til 3,9 pct. af BNP. I 2006 og 2007 skønnes fortsat store offentlige overskud på henholdsvis 50 mia. kr. (3,1 pct. af BNP) og 47¾ mia. kr. (2,8 pct. af BNP). Det er primært en forventning om lavere indtægter fra pensionsafkastskatten, der trækker i retning af lavere overskud i 2006 og 2007 end i 2005.
Konjunkturerne – med høj beskæftigelse, lav ledighed og stort privat forbrug – bidrager til de store offentlige overskud i 2005-2007. Store indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen afledt af udviklingen i olieprisen trækker i samme retning. Desuden var indtægterne fra pensionsafkastskatten ekstraordinært store i 2005. Afledt af det stigende renteniveau ventes provenuet fra pensionsafkastskatten at blive mærkbart mindre i 2006 og 2007.
| Figur 1.8a | Figur 1.8b | |
| Offentlig saldo – faktisk og strukturelt | Udviklingen i ØMU-gælden og 2010-planen | |
 |
 |
Anm.: I den oprindelige 2010-plan blev ØMU-gælden reduceret til 29½ pct. af BNP i 2007 (og yderligere til 23½ pct. af BNP i 2010), mod nu skønnet 24½ pct. af BNP i 2007. De to tal kan ikke sammenlignes umiddelbart. Siden udarbejdelsen af den oprindelige 2010-plan har en række tekniske forhold – uden betydning for de offentlige finanser og kravene til finanspolitikken – øget niveauet for ØMU-gælden målt i kr. Det vedrører blandt andet ATP’s beholdning af statsobligationer (der fradrages i opgørelsen af ØMU-gælden), en historisk oprevision af ØMU-gælden foretaget af Danmarks Statistik og genudlån til statsgaranterede enheder mv. På den anden side indebar data- og metoderevisionen af nationalregnskabet i sommeren 2005 et højere niveau for BNP, hvilket isoleret set reducerer gældskvoten. I figur 1.8b er ØMU-gælden i den oprindelige 2010-plan korrigeret for disse tekniske forhold for at øge sammenligneligheden med de nuværende tal.
Når der tages højde for konjunkturerne og en række andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser er der fortsat tale om pæne overskud, om end disse samtidig er mindre end de faktiske overskud. I perioden 2004-2007 udgør de beregnede strukturelle overskud (korrigeret for suspensionen af SP-bidraget) således i gennemsnit 1,2 pct. af BNP, mens de faktiske overskud ventes at ville udgøre 2,9 pct. af BNP i snit om året.
Den markante forbedring af den offentlige saldo siden 2003 afspejler med andre ord i betydeligt omfang en midlertidig styrkelse af de offentlige finanser. Således vil en normalisering af konjunkturerne i form af en blød landing kombineret med et fald i olieprisen i løbet af en forholdsvis kort tidshorisont kunne reducere de nuværende offentlige overskud på 3-4 pct. af BNP til omkring 1-1½ pct. af BNP.
De store overskud på de offentlige finanser bidrager til, at både den offentlige ØMU-gæld og nettogælden i stat og kommuner nedbringes i hastigt tempo. ØMU-gælden forventes reduceret fra 35¾ pct. af BNP i 2005 til 24½ pct. af BNP i 2007. Dermed er nedbringelsen af ØMU-gælden på forkant med målsætningen i den oprindelige 2010-plan, jf. figur 1.8b. Det skyldes blandt andet den stærke konjunktur og de store indtægter fra Nordsøen. Nettogælden skønnes samtidig nedbragt fra 8¼ pct. af BNP i 2005 til 2¼ pct. af BNP i 2007.
I 2006 ventes den offentlige saldo i Danmark at udvise det største overskud blandt EU15-landene, jf. figur 1.9a. Det var også tilfældet i 2005. Samtidig er det kun Luxemburg og Irland i EU15, der skønnes at have en lavere ØMU-gældskvote end Danmark, jf. figur 1.9b.
| Figur 1.9a | Figur 1.9b | |
| Offentlig saldo i EU15-landene i 2006 | Offentlig gæld i EU15-landene i 2006 | |
 |
 |
Kilde: EU-kommissionen (Economic Forecast Spring 2006) og egne beregninger for Danmark. Den offentlige saldo for Danmark er opgjort på EDP-form, dvs. inkl. overskuddet i ATP mv., som udgør omtrent 1 pct. af BNP. I nationalregnskabet opgøres den offentlige saldo ekskl. ATP. Det skyldes, at ATP ifølge nationalregnskabet er en del af den private sektor.
Det er et overordnet sigtepunkt, at den økonomiske politik skal opfylde kravet om langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Det kræver strukturelle overskud i disse år, hvor der er relativt mange i de erhvervsaktive aldre i forhold til antallet af unge og ældre –
også når der tages hensyn til, at aftalen om fremtidens velstand og velfærd bidrager til en holdbar udvikling de offentlige finanser i mange år fremover.
Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Siden majredegørelsen er finanspolitikkens bidrag til den økonomiske aktivitet – målt ved den såkaldte etårige finanseffekt – øget fra 0,1 til godt 0,2 pct. af BNP i 2006. Det skyldes primært, at væksten i det offentlige forbrug – herunder borgernære serviceudgifter – er opjusteret, jf. nedenfor. Af samme grund fremstår finanspolitikken i 2006 også lidt lempeligere end oprindelig planlagt.
I 2007 skønnes finanspolitikkens aktivitetsvirkning til knap -0,1 pct. af BNP målt ved finanseffekten, jf. tabel 5.9. Dette skøn er baseret på finanslovsforslaget for 2007 og aftalerne fra juni 2006 om kommunernes og regionernes økonomi i 2007.
Den svagt negative finanseffekt i 2007 hænger især sammen med et forudsat fald i de offentlige investeringer i kølvandet på ekstraordinært høje kommunale anlægsudgifter i 2006. Skønnet for finanseffekten i 2007 er herudover blandt andet baseret på en realvækst i det offentlige forbrug på 1 pct.
De offentlige forbrugsudgifter er således opjusteret med ca. 2½ mia. kr. i 2006 og 5½ mia. kr. i 2007. Opjusteringen i 2006 kan henføres til forventede merudgifter i amter og kommuner på baggrund af oplysninger i forhandlingerne i juni 2006 om den samlede kommunale sektors økonomi for 2007. Aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden forudsættes at øge det offentlige forbrug med 2 mia. kr. i 2007. Aftalens indvirkning på det offentlige forbrug kan først vurderes endeligt, når globaliseringspuljen er udmøntet i efteråret 2007. I 2007 er det nominelle offentlige forbrug opjusteret med yderligere knap 1 mia. kr. som følge af en opjustering af den skønnede pris- og lønstigningstakt. Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes på denne baggrund til 1,1 pct. i 2006 og 1,0 pct. i 2007.
Den svagt dæmpende finanspolitik i 2007 skal ses i lyset af det aktuelt høje aktivitetsniveau i dansk økonomi – med betydeligt pres på arbejdsmarkedet – og at de senere års finanspolitik fremstår forholdsvis lempelig – blandt andet som følge af skattenedsættelserne i 2004 og større vækst i det offentlige forbrug end forudsat.
Det øgede pres på arbejdsmarkedet ventes at føre til højere lønstigninger i løbet af prognoseperioden. Det er lagt til grund, at merlønstigningen i forhold til udlandet forøges frem til 2007, jf. figur 1.10a.
| Figur 1.10a | Figur 1.10b | |
| Stigning i lønomkostninger i Danmark og udlandet (industri) |
Outputgab i dansk økonomi og euroområdet | |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionen (Economic Forecast Spring 2006) og egne beregninger.
Outputgabet er bestemt ved forskellen mellem potentielt og faktisk BNP. Efter at have været svagt negativt i 2004 vurderes det, at outputgabet blev positivt i 2005, og at det vil blive udvidet yderligere i løbet af 2006 og 2007, jf. figur 1.10b. Det indikerer et tiltagende kapacitetspres i dansk økonomi.
Den stedfundne renteudvikling siden begyndelsen af 2002 skønnes alt i alt at have øget niveauet for BNP mærkbart. I lyset af den senere tids stigning i renteniveauet skønnes renteudviklingen dog at give et negativt bidrag til BNP-væksten i 2007.
I lyset af det aktuelt høje økonomiske aktivitetsniveau er udfordringen at sikre fortsat fremgang, uden at der opstår yderligere pres på lønninger og priser. Det er derfor vigtigt, at finanspolitikken i 2007 ikke bidrager til at forøge den økonomiske aktivitet. Det kan sammen med kommende gradvise rentestigninger bidrage til en blød landing for dansk økonomi. Fortsat forholdsvis høje oliepriser vil trække i samme retning.
Appendiks 1.1
Resumé af prognosen og dens ændringer
Opsvinget, som begyndte i slutningen af 2003, fortsatte i 2005. Ifølge de nyeste nationalregnskabstal blev BNP-væksten 3,6 pct. for 2005[a1]. Fremadrettet ventes ligeledes en pæn, men mere afdæmpet fremgang i den økonomiske aktivitet i overkanten af det langsigtede vækstpotentiale. BNP-væksten ventes at blive 2,7 pct. og 2,0 pct. i henholdsvis 2006 og 2007.
Det igangværende opsving var i starten hovedsageligt drevet af den indenlandske efterspørgsel, specielt privatforbruget. I løbet af 2005 blev opsvinget bredere funderet med større vækstbidrag fra investeringerne og eksporten. I 2006 ventes en aftagende vækst i privatforbruget, som opvejes af et stigende vækstbidrag fra investeringerne, således at vækstbidraget fra den indenlandske efterspørgsel er uændret. Importen stiger kraftigt blandt andet som følge af kapacitetspresset i den danske økonomi. Som følge heraf falder vækstbidraget fra nettoeksporten. BNP-væksten i 2006 bliver derfor mere afdæmpet end i 2005. Vækstbidraget fra den indenlandske efterspørgsel ventes at aftage fra 2006 til 2007. Da den mere moderate vækst i den indenlandske efterspørgsel ikke helt opvejes af et øget vækstbidrag fra nettoeksporten, falder BNP-væksten fra 2006 til 2007.
Den relativt kraftige fremgang i BNP på 3,6 pct. i 2005 betød, at outputgabet – forskellen mellem faktisk og beregnet potentiel produktion – blev positivt i 2005 efter et par år med et vist negativt outputgab. Outputgabet tiltog til 0,9 pct. af BNP i 2005 og ventes yderligere at tiltage til omkring 1,6 pct. i 2006 og 1,7 pct. i 2007. Udviklingen i outputgabet afspejler en situation med høj udnyttelse af produktionskapaciteten samt mangel på ledig kvalificeret arbejdskraft.
Skønnet for BNP-væksten i både 2006 og 2007 er justeret op med 0,1 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2006, jf. appendiks 1.2 for en modelbaseret dekomponering af ændrede skøn i forhold til majvurderingen.
Prognosen for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til majredegørelsen fremgår af figur A.1a-6b og tabel A.1.
Husholdningernes reale disponible indkomster skønnes at vokse med omkring 2 pct. i både 2006 og 2007, hvilket er ½ pct.-enhed mere end i 2005. I 2006 ventes en kraftig vækst i de reale lønindkomster som følge af den store stigning i beskæftigelsen og pæne fremgang i reallønnen. I 2007 ventes vækstbidraget fra den reale lønsum fortsat at blive ret højt, om end det reduceres noget i forhold til 2006. I 2007 forøges reallønsstigningen pr. beskæftiget som følge af den ventede forøgelse af lønstigningstakten og den lidt lavere forbrugerprisstigning på grund af det forudsatte fald i olieprisen, men til gengæld skønnes stigningen i beskæftigelsen at blive betydelig mindre end i 2006.
Skønnene for stigningen i de reale disponible indkomster i 2006 er svagt opjusteret med 0,1 pct.-enhed i forhold til majvurderingen, mens stigningen er nedjusteret med 0,3 pct.-enheder i 2007.
Det private forbrug viste en kraftig realvækst på omkring 3¾ pct. i både 2004 og 2005. Den høje forbrugsvækst skyldes det lave renteniveau, stigende ejerboligpriser, faldende ledighed samt en ret stor indkomstfremgang i 2004 som følge af skattenedsættelserne fra begyndelsen af året samt Forårspakken. Det er ikke mindst bilkøbene, der er steget. Med fortsatte stigninger i boligpriserne og fald i ledigheden ventes også i 2006 en solid vækst i privatforbruget på 3,1 pct. I 2007 aftager stigningstakten i privatforbruget til 2 pct. blandt andet som følge af forventningen om stigende renter og væsentligt aftagende prisstigningstakter på boligmarkedet.
I forhold til majvurderingen er væksten i privatforbruget opjusteret med 0,6 pct.-enheder i 2006 og 0,2 pct.-enheder i 2007. Opjusteringen skal blandt andet ses i lyset af opjusteringen af kontantprisstigningerne på boligmarkedet, der via en stigning i husholdningernes formue bidrager positivt til privatforbruget. Også den ventede stigningen i husholdningernes disponible indkomster og fortsatte faldende ledighed bidrager til den højere forbrugsvækst. Den høje vækst i privatforbruget i 1. kvartal 2006 var større end ventet i maj. Opjusteringen af forbrugsskønnet i 2007 skal primært ses i sammenhæng med den forventede højere vækst i husholdningernes formue.
De seneste års fremgang i privatforbruget har medført en faldende opsparingskvote. Faldet ventes at fortsætte i 2006, hvorefter den forventede afdæmpning af forbrugsvæksten i 2007 resulterer i en tiltagende opsparingskvote i 2007. Husholdningernes opsparingskvote ventes at ligge under det historiske gennemsnit i både 2006 og 2007.
Priserne på ejerboliger er steget markant og med tiltagende styrke gennem de senere år. Kontantprisen på enfamiliehuse skønnes at vokse med 22 pct. i 2006 og 6 pct. i 2007. Det indebærer en meget begrænset kvartalvis stigning i resten af 2006 og gennem 2007. Stigningen i kontantprisen ser således ud til at afdæmpes blandt andet som følge af renteforhøjelserne. Med baggrund i de seneste oplysninger er den skønnede kontantprisstigning opjusteret med 5 og 1 pct.-enhed(er) for henholdsvis 2006 og 2007.
Investeringerne i boligbyggeri skønnes at vokse realt med 10 og 6 pct. i henholdsvis 2006 og 2007 efter en gennemsnitlig årlig stigning på 11½ pct. i perioden 2003-2005. I forhold til majvurderingen er der tale om en opjustering i 2006 og 2007 på henholdsvis 2 og 1 pct.-enhed(er), hvilket blandt andet skyldes højere af kontantpriser på ejerboliger.
| Figur A.1a | Figur A.1b | |
| Den reale BNP-vækst | Ændringer i beskæftigelsen | |
 |
 |
| Figur A.2a | Figur A.2b | |
| Ændringer i arbejdsstyrken | Ledigheden | |
 |
 |
| Figur A.3a | Figur A.3b | |
| Stigning i timelønnen | Stigning i forbrugerpriserne | |
 |
 |
Det private, ikke-støttede boligbyggeri har bidraget til den samlede stigning i boliginvesteringerne med tiltagende styrke de seneste år. Det skal ses i sammenhæng med de kraftige prisstigninger på ejerboliger, som gør det mere attraktivt at igangsætte nybyggeri. I prognoseårene vurderes byggeriet af private, ikke-støttede boliger fortsat at være den drivende kraft bag fremgangen i boliginvesteringerne. Der forventes en stigning i antallet af tilsagn og påbegyndelser i det støttede boligbyggeri i 2006, men i 2007 forventes det støttede boligbyggeri at bidrage negativt til de samlede boliginvesteringer.
| Figur A.4a | Figur A.4b | |
| Realvækst i det private forbrug | Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer | |
 |
 |
| Figur A.5a | Figur A.5b | |
| Realvækst i eksporten af varer og tjenester |
Realvækst i importen af varer og tjenester | |
 |
 |
| Figur A.6a | Figur A.6b | |
| Saldoen på betalingsbalancens løbende poster |
Saldoen på de samlede offentlige finanser | |
 |
 |
I 2006 er realvæksten i det offentlige forbrug opjusteret fra 0,5 pct. til 1,1 pct., mens realvæksten i 2007 er opjusteret med 0,5 pct.-enheder til 1,0 pct. Opjusteringen i 2006 kan henføres til forventede merudgifter i amter og kommuner på baggrund af oplysninger i forhandlingerne om den samlede kommunale sektors økonomi for 2007 indgået i juni 2006. Aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden – herunder globaliseringspuljen til forskning, uddannelse og innovation – vil øge det offentlige forbrug i 2007.
De offentlige investeringer forudsættes at vokse med godt 8 pct. i 2006 og falde med 10 pct. i 2007. Skønnet for de offentlige investeringer i 2007 er – i overensstemmelse med de indgåede aftaler om kommunernes økonomi – lidt lavere end i majvurderingen.
| Tabel A.1 | ||||||
| Sammenligning med majvurderingen af skønnene for 2006 og 2007 på udvalgte områder | ||||||
| 2006 | 2007 | |||||
| Maj | Aug. | Maj | Aug. | |||
| Realvækst, pct. | ||||||
| Privat forbrug | 2,5 | 3,1 | 1,8 | 2,0 | ||
| Samlet offentlig efterspørgsel | 1,1 | 1,6 | 0,0 | 0,2 | ||
| - heraf offentligt forbrug | 0,5 | 1,1 | 0,5 | 1,0 | ||
| - heraf offentlige investeringer | 9,6 | 8,1 | -7,4 | -10,0 | ||
| Boligbyggeri | 8,0 | 10,0 | 5,0 | 6,0 | ||
| Faste erhvervsinvesteringer | 9,7 | 11,2 | 5,0 | 5,0 | ||
| I alt endelig indenlandsk efterspørgsel | 3,5 | 4,3 | 2,0 | 2,2 | ||
| Lagerændringer1) | 0,0 | 0,1 | -0,1 | 0,0 | ||
| I alt indenlandsk efterspørgsel | 3,5 | 4,4 | 1,8 | 2,2 | ||
| Eksport | 5,3 | 6,5 | 3,8 | 3,4 | ||
| - heraf industrieksport | 7,4 | 8,2 | 5,2 | 4,6 | ||
| Samlede efterspørgsel | 4,1 | 5,1 | 2,5 | 2,6 | ||
| Import | 7,2 | 10,3 | 3,7 | 3,8 | ||
| - heraf vareimport2) | 8,8 | 12,4 | 3,8 | 4,1 | ||
| BNP | 2,6 | 2,7 | 1,9 | 2,0 | ||
| Bruttoværditilvækst | 2,6 | 2,5 | 1,9 | 1,9 | ||
| - heraf i private byerhverv3) | 3,5 | 3,3 | 2,6 | 2,5 | ||
| Ændring i 1.000 personer | ||||||
| Arbejdsstyrke, i alt | 0 | 3 | 0 | 1 | ||
| Beskæftigelse, i alt | 26 | 33 | 6 | 7 | ||
| - heraf i den private sektor | 26 | 33 | 6 | 7 | ||
| - heraf i offentlig forvaltning og service | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| Ledighed | -26 | -30 | -6 | -7 | ||
| 2006 | 2007 | |||||
| Maj | Aug. | Maj | Aug. | |||
| Stigning, pct. | ||||||
| Eksportpriser, varer | 4,0 | 4,3 | 0,5 | 1,0 | ||
| Importpriser, do. | 3,9 | 3,8 | 0,9 | 0,7 | ||
| Bytteforhold, do. | 0,1 | 0,5 | -0,4 | 0,3 | ||
| Kontantpris for enfamiliehuse | 17,0 | 22,0 | 5,0 | 6,0 | ||
| Forbrugerprisindeks | 2,0 | 2,0 | 1,8 | 1,8 | ||
| Timeløn | 3,4 | 3,6 | 4,2 | 4,2 | ||
| Real disponibel indkomst, privat sektor | 5,2 | 5,0 | 2,9 | 3,7 | ||
| Real disponibel indkomst, husholdninger, korrigeret4) | 1,9 | 2,0 | 2,5 | 2,2 | ||
| Timeproduktiviteten i private byerhverv5) | 1,8 | 1,2 | 2,2 | 2,1 | ||
| Pct. | ||||||
| Opsparingskvoten i den private sektor | 29,2 | 28,8 | 29,9 | 30,0 | ||
| Rente, 10-årige statsobligation | 4,0 | 4,0 | 4,3 | 4,4 | ||
| Rente, 30-årige realkreditobligation | 5,4 | 5,4 | 5,6 | 5,7 | ||
| De centrale balancestørrelser | ||||||
| Betalingsbalancesaldo | 36,7 | 26,7 | 42,0 | 28,4 | ||
| Offentlig saldo | 45,8 | 50,1 | 48,8 | 47,8 | ||
| Ledighed (1.000 personer) | 131,0 | 127,0 | 125,0 | 120,0 | ||
| Eksterne forudsætninger | ||||||
| Handelsvægtet, BNP-vækst i udl., pct. | 2,8 | 2,8 | 2,5 | 2,5 | ||
| Eksportmarkedsvækst6, pct. | 7,3 | 6,9 | 5,9 | 5,6 | ||
| Dollarkurs (kr. pr. dollar) | 6,1 | 6,0 | 6,1 | 5,9 | ||
| Oliepris, US-$ pr. td. | 70,0 | 70,0 | 63,0 | 63,0 | ||
| Oliepris, kr. pr. td. | 427,2 | 418,3 | 382,7 | 370,2 | ||
| 1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten. 2) Ekskl. skibe og fly samt energi. 3) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport. 4) Korrigeret for SP (hvilket påvirker stigningstakterne i 2002 og 2004) og individuelle pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. 5) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport. 6) Beregningsmetoden for eksportmarkedsvæksten er ændret i forhold til majredegørelsen. Med den nye metode ville tallene i maj have været henholdsvis 6,8 og 5,6 pct. i 2006 og 2007 Kilde: EU-kommisionen, OECD og egne skøn og forudsætninger. |
||||||
Efter en betydelig stigning på 8,9 pct. i 2005 ventes årsstigningstakterne i erhvervenes faste investeringer at øges yderligere i 2006 til godt 11 pct. blandt andet som følge af den voksende kapacitetsudnyttelse. I 2007 ventes en mere afdæmpet vækst i erhvervsinvesteringerne på 5 pct. Skønnet for væksten i de faste investeringer er opjusteret med 1½ pct.-enhed for 2006 og uændret for 2007.
Væksten i den samlede eksport vurderes at blive på 6,5 pct. og 3,4 pct. i henholdsvis 2006 og 2007, mens fremgangen i importen vurderes at blive 10,3 pct. og 3,8 pct. i prognoseårene. Væksten i den samlede eksport er dermed opjusteret med 1,2 pct.-enheder i 2006 og nedjusteret med 0,4 pct.-enheder i 2007. Væksten i den samlede import er opjusteret med 3,1 og 0,1 pct.-enhed(er) i henholdsvis 2006 og 2007 i forhold til majvurderingen. Nettoeksportens bidrag til BNP-væksten skønnes at blive på -1,6 pct.-enheder i 2006 og tiltage til -0,2 pct.-enheder i 2007.
I 2006 og 2007 ventes væksten i den samlede vareeksport at blive på henholdsvis 6,6 pct. og 3,5 pct. Skønnet for 2006 er opjusteret med 1,0 pct.-enhed i forhold til majvurderingen blandt andet som følge af øgede forventninger til væksten i industrieksporten. Væksten i eksporten af energi er opjusteret med 3,7 pct.-enheder, så der nu skønnes et fald på 1,0 pct. i energieksporten i 2006. I 2007 forudses væksten i vareeksporten at aftage noget, blandt andet som følge af at øget lønpres, tiltagende knaphed på arbejdskraft og en nedgang i eksportmarkedsvæksten kan have en dæmpende effekt på væksten i industrieksporten.
Der var en pæn fremgang i tjenesteeksporten i 1. kvartal 2006, men udviklingen er svær at bedømme på grund af omlægningen af betalingsbalancestatistikken og mulige effekter fra forrige års virksomhedsovertagelse inden for rederierhvervet. Der regnes med en aftagende fremgang i tjenesteeksporten i prognoseperioden.
De seneste nationalregnskabstal viser en særdeles kraftig vækst i vareimporten i 1. kvartal 2006. Fremgangen skyldes blandt andet en usædvanlig stor stigning i danske skibe og flys køb af brændstof (bunkring) og proviant i udlandet, men skal også ses i lyset af den markante vækst i den samlede efterspørgsel. Den kraftige stigning i 1. kvartal var væsentligt større end ventet i majredegørelsen, hvilket har givet anledning til en betydelig opjustering af skønnet for væksten i vareimporten i 2006 på 3,6 pct.-enheder til 12,5 pct. Den ventede nedgang i den samlede efterspørgselsvækst i 2007 forudses at virke afdæmpende på væksten i importen af varer, der skønnes at aftage til 4,1 pct.
I lighed med tjenesteeksporten voksede importen af tjenester ganske pænt i 1. kvartal 2006, men igen vanskeliggør statistikomlægningen og den førnævnte virksomhedsovertagelse en fortolkning af udviklingen. Væksten i den samlede import for 2006 som helhed ventes at blive særdeles kraftig på 10,3 pct., men i takt med at den samlede efterspørgselsvækst aftager, skønnes opgangen i importen at blive mere afdæmpet i 2007.
Den ventede aktivitetsfremgang i 2006 skønnes at føre til, at den private beskæftigelse vil vokse med 33.000 personer i 2006 og med yderligere 7.000 personer i 2007. I 2005 steg beskæftigelsen med 29.000 personer. Stigningen i prognoseårene ventes hovedsageligt at ske i serviceerhvervene. Aktivitetsfremgang inden for bygge- og anlægssektoren fortsætter i prognoseårene, men det skønnes, at den lave ledighed blandt visse faggrupper begrænser fremgangen i beskæftigelsen. Industribeskæftigelsen er faldet gennem de seneste år, hvilket forventes at fortsætte. Industribeskæftigelsen ventes dog at falde mindre end de foregående år. Stigningen i den private beskæftigelse er opjusteret med 7.000 personer i 2006 og 1.000 personer i 2007 i forhold til majvurderingen.
Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service forudsættes at forblive stort set uændret i 2006 og 2007.
Fra 2004 til 2005 er arbejdsstyrken vokset med i alt 18.000 personer. I prognoseperioden ventes en lille stigning i arbejdsstyrken på 3.000 personer som følge af den gunstige konjunkturudvikling og strukturelle tiltag på arbejdsmarkedet. Den demografiske udvikling trækker i retning af et fald i arbejdsstyrken, som anslås til 14.000 personer fra 2005 til 2007, mens tiltag på arbejdsmarkedet, herunder afskaffelsen af overgangsydelsen og integrationsaftalen samt elementer i velfærdsaftalen kan bidrage til en strukturel stigning i arbejdsstyrken, som med nogen usikkerhed vurderes til 8.000 personer. De gunstige konjunkturer kan på kort sigt øge arbejdsstyrken med måske 10.000 personer.
Den registrerede ledighed udgjorde 157.000 personer på årsbasis i 2005 og skønnes at falde til 127.000 personer i 2006 og 120.000 personer i 2007. Faldet i den registrerede ledighed skal især ses på baggrund af den stigende private beskæftigelse. Skønnene for den registrerede ledighed er nedjusteret med 4.000 personer i 2006 og 5.000 personer i 2007 i forhold til majvurderingen. I juni 2006 var den sæsonkorrigerede registrerede ledighed godt 123.000 personer, hvilket er et fald på godt 62.000 personer siden december 2003, hvor den senest toppede med omkring 185.000 personer. Ledighedsprocenten i juni var 4,5 pct. ifølge Danmarks Statistik, hvilket er den laveste i de sidste 30 år.
Den registrerede ledighed vurderes hermed at nå ned på et nyt rekordlavt niveau, som er under det anslåede strukturelle niveau. Den fortsatte fremgang i aktiviteten kombineret med den rekordlave ledighed medfører pres på arbejdsmarkedet. Det kan føre til knaphedsbetingede lønstigninger, men samtidigt får personer på randen af arbejdsmarkedet bedre mulighed for at komme i beskæftigelse.
Lønstigningstakten for den private sektor ventes at blive uændret på 3,6 pct. i 2006 ligesom i 2005 og tiltage til 4,2 pct. i 2007 som en konsekvens af det forventede tiltagende pres på arbejdsmarkedet. I 2006 ventes stigningstakten at være 0,2 pct.-enheder højere end skønnet i majvurderingen. For 2007 er skønnet uændret.
For 2006 og 2007 forventes en forbrugerprisinflation på henholdsvis 2,0 pct. og 1,8 pct. Skønnene for begge prognoseår er uændret i forhold til majredegørelsen. På baggrund af udviklingen de seneste måneder er skønnet for bidraget til den samlede inflation i 2006 fra energi samt den indenlandske inflation (herunder fødevarer) øget, mens skønnet for bidraget fra importvarer eksklusive energi er mindsket. Den aftagende inflationstakt fra 2006 til 2007 skyldes primært, at energipriserne forudsættes at falde gennem året.
De seneste månedlige tal for betalingsbalancen viser en svækkelse af saldoen på de løbende poster i 1. halvår 2006 i forhold til samme periode i 2005. Udviklingen kan blandt andet henføres til den kraftige vækst i udgifterne til bunkring mv., men skyldes også en nedgang i overskuddet fra handlen med øvrige varer. Overskuddet på betalingsbalancen ventes at aftage fra 41,4 mia. kr. i 2005 til 26,7 mia. kr. i 2006 og 28,4 mia. kr. i 2007, svarende til 1,6 og 1,7 pct. af BNP. De skønnede overskud er i forhold til majvurderingen nedjusteret med 10,0 mia. kr. og 13,6 mia. kr. for henholdsvis 2006 og 2007, hvilket primært kan henføres til lavere forventninger til overskuddet på vare- og tjenestebalancen.
Udlandsgælden blev elimineret i løbet af 2005, og Danmarks nettoaktiver over for udlandet er ultimo 1. kvartal 2006 opgjort til 47 mia. kr. eller 2,9 pct. af BNP. Blandt andet på baggrund af de skønnede overskud på betalingsbalancen ventes nettoaktiverne at tiltage yderligere i prognoseperioden. Nettoformuen over for udlandet vurderes at udgøre 4,5 og 6,1 pct. af BNP i henholdsvis 2006 og 2007.
Overskuddet på de samlede offentlige finanser er af Danmarks Statistik foreløbigt opgjort til 61¼ mia. kr. i 2005 eller 3,9 pct. af BNP. På baggrund af den nye vurdering af samfundsøkonomien og forudsætningerne om den økonomiske politik skønnes overskuddet på den offentlige saldo at blive godt 50 mia. kr. i 2006 og ca. 47¾ mia. kr. i 2007.
De skønnede offentlige overskud er opjusteret med 4¼ mia. kr. i 2006 og nedjusteret med 1 mia. kr. i 2007 sammenlignet med majvurderingen. Opjusteringen af den offentlige saldo i 2006 og nedjusteringen i 2007 er afledt af flere modsatrettede bevægelser. I retning af større offentligt overskud trækker højere indtægtsskøn for personskatter mv. og arbejdsmarkedsbidrag samt en opjustering af de forventede momsindtægter. Større forventet provenu fra registreringsafgiften skønnes også at forbedre den offentlige saldo. På den anden side er det offentlige forbrug (herunder borgernære serviceudgifter) opjusteret – primært afledt af kommuneaftalerne for 2007. Samtidig forudsættes aftalen om fremtidens velfærd og velstand og investeringer i fremtiden fra juni 2006 at øge det offentlige forbrug i 2007. Provenuet fra pensionsafkastskatten er desuden nedjusteret i prognoseårene.
Skønnet for den strukturelle offentlige saldo, der er korrigeret for konjunkturudviklingen og andre midlertidige forhold (såsom sving i provenuet af pensionsafkastskatten og olieprisen), udgør ca. 1¼ pct. af BNP i gennemsnit i perioden 2004-2007. Det er i den øvre del af det tidligere opstillede målinterval på ½ til 1½ pct. af BNP frem til 2010, og skønnene for 2006 og 2007 er uændrede i forhold til majredegørelsen.
Den offentlige bruttogæld (ØMU-definition) ventes at falde fra 36 pct. af BNP ultimo 2005 til 25 pct. af BNP ved udgangen af 2007. Nettogælden i stat og kommuner skønnes at falde fra 8¾ pct. af BNP ultimo 2005 til 2¼ pct. af BNP ultimo 2007.
Appendiks 1.2
Årsager til ændrede skøn
I det følgende foretages en modelbaseret dekomponering af ændrede skøn for centrale størrelser i forhold til majvurderingen. Dekomponeringen er baseret på ADAM-modellen. Ændringerne i skønnene i forhold til maj opdeles overordnet på udlandsforhold, offentlige indtægter og udgifter samt adfærdsændringer.
I forhold til majvurderingen er skønnet for BNP-væksten opjusteret med 0,1 pct.- enhed i både 2006 og 2007 til henholdsvis 2,7 pct. og 2,0 pct., jf. tabel B.1.
| Tabel B.1 | ||||
| Modelberegnede bidrag til ændrede skøn for BNP-vækst siden maj | ||||
| 2006 | 2007 | |||
| Pct.-enheder | ||||
| ØR, maj06-skøn for BNP-vækst | 2,6 | 1,9 | ||
| Udlandsforhold: | ||||
| - Markedsvækst | 0,0 | 0,0 | ||
| - Priser i udlandet, inkl. valuta | 0,0 | 0,1 | ||
| - Energipriser | 0,0 | 0,0 | ||
| - Udenlandske renter | 0,0 | 0,0 | ||
| Udlandsforhold i alt | 0,0 | 0,0 | ||
| Offentlige indtægter og udgifter | 0,1 | 0,1 | ||
| Adfærdsændringer: | ||||
| - Forbrugstilbøjelighed | 0,2 | 0,1 | ||
| - Investeringstilbøjelighed | -0,1 | 0,0 | ||
| - Importkvoter og markedsandele | -0,4 | -0,1 | ||
| - Boligmarked, herunder ejendomspriser | 0,1 | 0,1 | ||
| - Andet | 0,1 | -0,2 | ||
| Adfærdsændringer i alt | -0,1 | -0,1 | ||
| I alt | 0,1 | 0,1 | ||
| ØR, aug06-skøn for BNP-vækst | 2,7 | 2,0 | ||
| Anm.: Beregningerne er foretaget på ADAM. På grund af afrunding kan summen af bidragene fra de enkelte komponenter afvige fra den samlede ændring. Kilde: Egne beregninger. |
||||
De nye forudsætninger vedrørende udenlandske forhold påvirker ikke skønnet for BNP-væksten i 2006.
Ændrede forudsætninger vedrørende de offentlige indtægter og udgifter giver isoleret set anledning til, at BNP-væksten for 2006 opjusteres med 0,1 pct.-enhed. Det afspejler blandt andet kommunale merudgifter, der primært er afledt af kommuneaftalen fra juni 2006.
Forbrugstilbøjeligheden i 2006 ventes nu at være lidt stærkere end vurderet i maj, hvilket blandt andet skal ses i lyset af den markante vækst i privatforbruget i 1. kvartal samt det høje niveau for forbrugertilliden i 1. halvår. Det bidrager isoleret set til en opjustering af den økonomiske vækst i 2006. Samtidig er skønnet for ejendomsprisstigningerne større end tidligere vurderet, hvilket blandt andet via øgede boliginvesteringer ligeledes bidrager til en højere BNP-vækst. I modsat retning trækker navnlig en opjustering af importkvoten. Samlet set har ændrede forventninger til den økonomiske adfærd en lille negativ effekt på skønnet for BNP-væksten i indeværende år.
For 2007 er den skønnede vækst i BNP opjusteret med 0,1 pct.-enhed i forhold til maj. Opjusteringen kan blandt andet henføres til forudsætninger om en højere effektiv kronekurs, der isoleret set løfter det private forbrug via en nedadgående effekt på priserne. Ændrede udlandsforudsætninger giver samlet anledning til en marginal opjustering af skønnet for den økonomiske vækst.
Nye forudsætninger vedrørende offentlige indtægter og udgifter har en positiv effekt på BNP-væksten i 2007. Det afspejler blandt andet velfærdsaftalen, som øger de offentlige forbrugsudgifter med 2 mia. kr. i 2007 i forhold til de beregningstekniske forudsætninger som lå til grund for majredegørelsen.
En større importkvote bidrager negativt til BNP-væksten i 2007, mens en opjustering af forbrugstilbøjeligheden trækker i modsat retning. Samtidig er der et positivt bidrag fra øgede forventninger til fremgangen i ejendomspriserne i 2006 og 2007. Ifølge modellen har opjusteringen af huspriserne i 2006 en forsinket virkning på dels boliginvesteringerne og dels (via formueeffekter) det private forbrug i 2007. Samlet set giver adfærdsændringer isoleret set anledning til en lille nedjustering af skønnet for BNP-væksten.
Inflation og betalingsbalance
Skønnet for inflationen i 2006 (målt ved den implicitte forbrugsdeflator) er siden maj blevet nedjusteret med 0,1 pct.-enhed, mens skønnet for 2007 er uændret, jf. tabel B.2.
Samlet set fører nye udlandsforudsætninger isoleret set til en nedjustering af inflationen i 2006 og 2007, der navnlig kan henføres til nedjusteringen af væksten i importpriserne. I modsat retning trækker virkningen af en opjustering af væksten i udenrigshandelspriserne på energi, der er foretaget, selvom de nye skøn for olieprisen er lidt lavere i kroner.
Adfærdsændringerne bidrager isoleret set til en opjustering af inflationen i 2007, hvor tiltagende kapacitetspres har en opadgående effekt på den indenlandske prisudvikling.
| Tabel A.2 | ||||||
| Modelberegnede bidrag til ændrede skøn for inflation og betalingsbalancen | ||||||
| 2006 | 2007 | |||||
| Inflation | Betalings-balance | Inflation | Betalings-balance | |||
| Pct. | Pct. af BNP | Pct. | Pct. af BNP | |||
| ØR, maj06 | 1,9 | 2,3 | 1,8 | 2,5 | ||
| Nyt niveau i 2005 | - | 0,1 | 0,1 | |||
| Udlandsforhold: | ||||||
| - Markedsvækst | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | ||
| - Priser i udlandet, inkl. valuta | -0,3 | 0,3 | -0,3 | 0,5 | ||
| - Energipriser | 0,2 | 0,0 | 0,1 | 0,2 | ||
| - Udenlandske renter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | ||
| Udlandsforhold i alt | -0,1 | 0,3 | -0,2 | 0,7 | ||
| Offentlige indtægter og udgifter | 0,0 | 0,0 | -0,1 | -0,1 | ||
| Adfærdsændringer i alt | 0,0 | -1,1 | 0,2 | -1,6 | ||
| I alt | -0,1 | -0,6 | 0,0 | -0,8 | ||
| ØR, aug06 | 1,8 | 1,6 | 1,8 | 1,7 | ||
| Anm.: Beregningerne er foretaget på ADAM. På grund af afrunding kan summen af bidragene fra de enkelte komponenter afvige fra den samlede ændring. Kilde: Egne beregninger. |
||||||
Betalingsbalanceoverskuddet er nedjusteret i begge prognoseår, og der ventes nu et overskud på 1,6 og 1,7 pct. af BNP i henholdsvis 2006 og 2007, jf. tabel B.2. I den nye prognoses talgrundlag indgår et større overskud for betalingsbalancen i 2005 end ventet i majredegørelsen. Det fører med over i 2006 og 2007 og indebærer isoleret set, at betalingsbalancen i pct. af BNP opjusteres med 0,1 pct.-enhed i begge år.
Ændrede udlandsforudsætninger påvirker skønnet for overskuddet på de løbende poster positivt, hvilket blandt andet skyldes lavere forventninger til væksten i importpriserne samt opjusteringen af væksten i udenrigshandelspriserne på energi.
Den samlede nedjustering af betalingsbalanceunderskuddet kan primært henføres til nye adfærdsforudsætninger. Skønnet for de løbende poster påvirkes således negativt af blandt andet større importkvoter, højere ejendomspriser samt øgede forventninger til forbrugstilbøjeligheden. Samlet set giver ændrede adfærdsforudsætninger isoleret set anledning til en nedjustering af betalingsbalancen i pct. af BNP på 1,1 og 1,6 pct.-enheder i henholdsvis 2006 og 2007.
[a1] De anførte reale vækstrater er baseret på 2000-priser. Opgjort i kædede værdier var BNP-væksten 3,2 pct. i 2005.
[1] En mere detaljeret oversigt over prognosen og dens ændringer i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2006 er givet i appendiks 1.1. De reale vækstrater i denne redegørelse er i 2000-priser, mens Danmarks Statistiks ”officielle” vækstrater er kædede, jf. boks 1.2. Prognosen er bl.a. baseret på DS’ nationalregnskabstal frem til og med 1. kvartal 2006.
[2] Den skønnede forringelse af vare- og tjenestebalancen i 2006 i forhold til 2005 udgør i størrelsesordenen 15 mia. kr., men kan ikke angives præcist på grund af den seneste revision af betalingsbalancen, jf. fodnote 3.
[3] I 2005 udgjorde overskuddet på betalingsbalancen ifølge nationalregnskabet godt 46 mia. kr., men i den senest foreliggende opgørelse er det revideret ned til 41½ mia. kr., som ikke kan fordeles præcist på underposter på nationalregnskabsform.
