3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

 

Husholdningernes reale disponible indkomster skønnes at vise en pæn vækst på omkring 2 pct. i både 2006 og 2007 især som følge af en kraftig vækst i de reale lønindkomster.

Fremgangen i det private forbrug ventes at fortsætte i 2006. Forbrugsvæksten understøttes blandt andet af fremgangen i indkomsterne, lave renter og stigende kontantpriser på boligmarkedet. Det private forbrug skønnes at vokse med 3,1 pct. i 2006, hvilket er en opjustering i forhold til decembervurderingen på 0,6 pct.-enheder. Opjusteringen er primært en følge af en høj vækst i privatforbruget i 1. kvartal 2006 samt at boligformuerne er steget mere end ventet. I 2007 dæmpes væksten i det private forbrug til 2,0 pct., nogenlunde på linje med indkomsterne.

Efter en stigning på knap 17 pct. i 2005 ventes kontantprisen på enfamiliehuse at stige med 22 pct. i 2006. En årsstigningstakt på 22 pct. vil være den største stigning siden 1983, hvor der ligeledes var en årsstigning i kontantprisen på ca. 22 pct. I 2007 forventes væksten i kontantprisen at aftage til 6 pct. De skønnede årsstigningstakter indebærer en markant opbremsning i prisstigningerne på boliger fremadrettet blandt andet som følge af de stigende renter. En pæn indkomst fremgang og lav ledighed er med til at forøge boligefterspørgslen og indikerer dermed et fortsat højt niveau for huspriserne.

Boliginvesteringerne ventes at stige med 10,0 pct. og 6,0 pct. i henholdsvis 2006 og 2007. Fremgangen ventes drevet af det private boligbyggeri, blandt andet som følge af de kraftige kontantprisstigninger. Også det støttede boligbyggeri bidrager til fremgangen i investeringerne i 2006, mens det støttede boligbyggeri trækker i modsat retning i 2007.

Erhvervsinvesteringerne skønnes at vokse med 11,2 pct. i 2006 og 5,0 pct. i 2007. I forhold til majvurderingen er der tale om en opjustering på 1,5 pct. i 2006, mens skønnet for 2007 er uændret. Det er vurderingen, at væksten i erhvervsinvesteringerne vil blive drevet af en kraftig vækst i materielinvesteringerne.

For 2006 ventes der en pæn fremgang i eksporten af varer og tjenester, som skønnes at vokse med 6,5 pct. Opgangen vurderes herefter at aftage til 3,4 pct. i 2007. Samtidig skønnes væksten i importen at blive 10,3 pct. i 2006 og 3,8 pct. i 2007. På baggrund af den ventede kraftige stigning i importen forudses betalingsbalanceoverskuddet at aftage til 1,6 og 1,7 pct. af BNP i henholdsvis 2006 og 2007 fra 2,7 pct. af BNP i 2005. Danmarks nettoaktiver over for udlandet forventes at blive øget gennem prognoseperioden og kan ved udgangen af 2007 udgøre 6,1 pct. af BNP.

3.1 Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomst

Husholdningernes reale disponible indkomst skønnes at vokse med omkring 2 pct. i både 2006 og 2007, hvilket er ½ pct.-enhed mere end stigningen i 2005, jf. tabel 3.1 (husholdninger, korrigeret). Væksten i husholdningernes reale disponible indkomster i prognoseperioden skønnes dermed at være noget større end den gennemsnitlige årlige stigning i perioden 1990-2004 på lidt over 1 pct.

Tabel 3.1
De reale disponible indkomster og formuerne
		Gnst. 90-04	2002	2003	2004	2005	2006	2007
	Vækst i pct.
	Husholdningernes nominelle disponible indkomst1)	3,4	2,6	5,4	2,6	3,5	4,5	3,9
	Forbrugerprisstigning2)	2,2	1,6	2,0	1,4	2,1	1,8	1,8
	Real disponibel indkomst
	Husholdninger1)	1,1	1,0	3,3	1,2	1,4	2,6	2,0
	Husholdninger, korrigeret3)	1,1	-0,2	3,7	2,6	1,6	2,0	2,2
	Samlet privat sektor4)	1,5	2,2	1,9	0,3	2,3	5,0	3,7
	Real nettoformue
	Husholdninger, finansiel (ult.)5)	5,06)	-9,6	15,6	18,4	28,4	-0,8	3,6
	Husholdningerne, ejerboliger	3,9	2,3	1,8	8,9	16,3	22,6	7,1
	Samlet privat sektor (ult.)4)	2,56)	0,8	0,8	5,3	9,4	14,7	7,7
	Anm.: Tallet for husholdningernes indkomster for 2005 er fortsat skøn, og nationalregnskabstallene for 2003-2004 er foreløbige. 1) Efter nationalregnskabets definition. Husholdningernes indkomster er ekskl. kollektive pensionsordninger, jf. bilagstabel B.11. 2) Den implicitte deflator for det private forbrug. 3) Korrigeret for SP (hvilket påvirker stigningstakterne i 2002 og 2004) og individuelle pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. 4) Inkl. offentlige selskaber. Den private sektors formue inkluderer værdien af virksomhedernes kapital- apparat. 5) Inkl. pensionsformuerne. Kilden er frem til ult. 2005 de finansielle konti i det metode- og datareviderede nationalregnskab. 6) 1994-2004. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.

I 2006 ventes en kraftig vækst i de reale lønindkomster som følge af den store stigning i beskæftigelsen og den pæne fremgang i reallønnen, jf. tabel 3.2. I 2007 ventes vækstbidraget fra den reale lønsum fortsat at blive ret højt, om end det reduceres noget i forhold til 2006. I 2007 forøges reallønsstigningen pr. beskæftiget som følge af den ventede forøgelse af lønstigningstakten og en næsten uændret stigning i deflatoren for det private forbrug, men til gengæld skønnes stigningen i beskæftigelsen at blive betydelig mindre end i 2006.

Tabel 3.2
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst i 2003-2007
		2003	2004	2005	2006	2007
	Pct.
	Stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst1)	3,7	2,6	1,6	2,0	2,2
	Heraf bidrag (pct.-enheder) fra
	- Real stigning i lønsummen2)	0,5	0,6	1,3	1,9	1,5
	- Real stigning i indkomstoverførslerne fra det offentlige	0,9	0,4	-0,1	-0,1	0,3
	I alt løn og overførsler	1,4	1,0	1,2	1,8	1,8
	Skattenedsættelser på arbejdsindkomst mv.	-	1,4	-	-	-
	Suspension af SP-indbetalingerne	-	0,7	-	-	-
	I øvrigt3)	2,3	-0,54)	0,4	0,2	0,4
	1) Den korrigerede indkomst, jf. anmærkning og note 3 til tabel 3.1. 2) Inkl. pensionsbidrag til kollektive ordninger. 3) Vedrører bl.a. nettobidrag til kollektive pensionsordninger, sociale bidrag, husholdningernes nettorenteudgifter (ekskl. de kollektive pensionskapitaler), bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder (inkl. ejerboliger), aktieudbytter og opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling. 4) Det negative tal skyldes især, at aktieudbytterne til husholdningerne ifølge nationalregnskabet faldt med 2½ mia. kr. i 2004, mens der i perioden 1994-2003 var en gennemsnitlig årlig stigning på 1½ mia. kr. Forskellen svarer til ca. ½ pct. af husholdningernes indkomst. I 2003 var der en stor stigning i udbytterne på 6 mia. kr. Udbetalinger af udbytter til husholdningerne kan være forsinket i forhold til konjunkturudviklingen. Kilde:  ADAM og egne beregninger.

De samlede offentlige indkomstoverførsler skønnes at vise et svagt realt fald i 2006, ligesom i 2005, især som følge af det ret store fald i ledigheden. Det er et eksempel på virkningen af de såkaldte automatiske stabilisatorer. Hertil kommer den moderate satsregulering i 2006 på 2,0 pct. – svarende til satsreguleringen i 2005 – på grund af den forholdsvis afdæmpede stigning i den udbetalte årsløn i 2004. I modsat retning trækker forbedringerne for førtidspensionisterne af de skattefrie ydelser på 610 mio. kr. svarende til 1 mia. kr. før skat. Det svarer til ca. 0,4 pct. af de samlede offentlige overførsler.

I 2007 ventes en lille real forøgelse af de samlede indkomstoverførsler, hvilket især afspejler, at faldet i ledigheden tager betydelig af. Hertil kommer den noget højere satsregulering på 2,4 pct. Underliggende er der tendens til en vis real vækst i indkomstoverførslerne som følge af det øgede antal personer på folkepension og efterløn samt satsreguleringen.

Der skønnes i både 2006 og 2007 en pæn stigning i aktieudbytterne til husholdningerne. Til gengæld ventes husholdningernes nettorenteudgifter at vokse i begge år som følge af den forventede opgang i renten og nettolåntagning.

De reale disponible indkomster påvirkes positivt af skattestoppet i kraft af nominalprincippet for mængdeafgifterne og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.

Skønnene over udviklingen i husholdningernes reale disponible indkomst er ikke ændret ret meget i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2006. Stigningen i 2006 er opjusteret med 0,1 pct.-enhed, mens der for 2007 er sket en nedjustering med 0,3 pct.-enheder især som følge af, at der nu regnes med en større låntagning og dermed en større stigning i husholdningernes nettorenteudgifter end i maj.

Den samlede private sektors reale disponible indkomst og formuerne

Fremgangen i den samlede private sektors reale disponible indkomst skønnes i både 2006 og 2007 – ligesom i 2005 – at være noget større end for husholdningerne, jf. tabel 3.1 og figur 3.1a og 3.1b.^[1]

Forskellen er navnlig stor i 2006, hvor indkomstfremgangen for hele den private sektor skønnes at blive 5 pct., hvilket er historisk højt. Det skyldes især det ventede store fald i pensionsafkastskatten, hvortil kommer en ret høj stigning i selskabernes bruttooverskud.

Svingene i pensionsafkastskatten slår ud i (modsatrettede) sving i selskabernes og den private sektors disponible indkomst, fordi disse sving i høj grad skyldes beskatning af kursgevinster og -tab, som ikke indgår i nationalregnskabets indkomstbegreb.^[2] Også selskabsskatten afhænger i et vist omfang af kursændringer. Desuden kan provenuet fra selskabsskatten også af andre grunde svinge fra år til år delvis uafhængigt af den nationalregnskabsmæssige opgørelse af selskabernes bruttooverskud.

Figur 3.1a		Figur 3.1b
Vækst i den private sektors reale disponible indkomst og det reale BNP		Vækst i den private sektors og husholdningernes reale disponible indkomst

Anm.: Husholdningerne indkomster er korrigeret for SP mv., jf. tabel 3.1, note 3.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.

Korrigeres skønsmæssigt for faldet i den del af pensionsafkastskatten, der skyldes kurstab, bliver væksten i den private sektors reale disponible indkomst i 2006 reduceret fra de nævnte 5 pct. til ca. 2 pct. Det er stadig noget højere end den gennemsnitlige årlige stigning i perioden 1990-2004 på 1½ pct., jf. tabel 3.1. Svingene i pensionsafkastskatten vedrører primært placeringen af beskatningen af pensionsafkastet i de enkelte år og i mindre grad den samlede beskatning over tid, jf. boks 5.3, og vurderes derfor kun i beskedent omfang at påvirke den private sektors økonomiske dispositioner.

I 2007 ventes en ret stor stigning i den private sektors reale disponible indkomst på 3¾ pct. Hovedårsagen til, at stigningen ventes at blive mindre end den meget store opgang i 2006, er, at der regnes med en vis forøgelse af pensionsafkastskatten i 2007. Stigningen i selskabernes bruttooverskud skønnes at blive af samme størrelse som i 2006, men selskabernes disponible indkomst i 2007 påvirkes positivt af, at der skønnes et fald i selskabernes nettorenteudgifter mv. og i provenuet fra selskabsskatten mv., jf. bilagstabel B.11.

I 2005 steg selskabernes bruttooverskud endnu kraftigere end den skønnede stigning i 2006 og 2007 som følge af den øgede indtjening i Nordsøen, men det modvirkedes af store forøgelser af betalingerne af såvel pensionsafkastskat som selskabsskat mv.

I modsætning til perioden 2005-2007 voksede husholdningernes indkomst i 2004 kraftigere end den samlede private sektors indkomst. Hertil bidrog den ret store stigning i pensionsafkastskatten i 2004, hvortil kommer, at indkomstskattenedsættelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken mv. vejede tungere for husholdningerne end for hele den private sektor^[3].

I forhold til majredegørelsen er skønnet over væksten i den private sektors disponible indkomst i 2006 justeret lidt ned med 0,2 pct.-enheder. Derimod er skønnet for 2007 justeret op med næsten 1 pct.-enhed som følge af en opjustering af væksten i selskabernes bruttooverskud, hvilket afspejler forventning om en gunstigere udvikling i bytteforholdet og større vækst i produktionen end skønnet i maj.

Der er en kraftig vækst i formuerne i disse år. Den reale stigning i husholdningernes formue i ejerboliger i 2006 ventes at blive 22½ pct., hvilket er noget mere end i 2005, jf. tabel 3.1. Formuestigningen i ejerboligerne vil dermed være omkring 50 pct. i forhold til 2003. Som følge af den ventede afdæmpning af ejerboligmarkedet skønnes væksten i den reale ejerboligformue at gå ned til ca. 7 pct. i 2007.

Husholdningernes finansielle nettoformue skønnes at falde svagt realt gennem 2006 som følge af kursfald og negativ nettofordringserhvervelse. I de to foregående år var der en kraftig stigning på grund af stigninger i kurserne på aktier og obligationer. Gennem 2007 skønnes en ny vækst i den reale værdi af husholdningernes finansielle nettoformue på 3½ pct. som følge af stigende aktiekurser.

I forhold til majredegørelsen er skønnet over stigningen i 2006 i husholdningernes formue i ejerboliger justeret op, mens den finansielle formuevækst er justeret ned.^[4]

Den samlede private formue udvikler sig mere jævnt end husholdningernes bl.a. fordi værdien af ejerboliger, hvor prisstigningen kan bevæge sig temmelig meget fra år til år, vejer mindre i den samlede private formue end i husholdningernes.

Den samlede private formue skønnes i 2006 at udvise en kraftig real vækst på 14½ pct., hvilket ud over de stigende ejerboligpriser afspejler den stærke vækst i erhvervsinvesteringerne og dermed virksomhedernes kapitalapparat, jf. tabel 3.1. I 2007 ventes en fortsat høj, men afdæmpet stigning på knap 8 pct.

Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier

Typiske lønmodtagerfamilier skønnes i 2006 at få en vækst i den reale disponible indkomst på ½-1 pct., jf. tabel 3.3. Det er en mindre stigning end i 2005, hvilket for boligejerfamiliernes vedkommende skyldes en større boligudgift på grund af rentestigningen og den stærkt stigende pris på ejerboliger, hvorimod der i 2005 var et rentefald (og en noget mindre stigning i ejerboligprisen)^[5]. Hertil kommer en lidt mindre fremgang i reallønnen i 2006 som følge af en lidt større stigning i forbrugerprisindekset.

Både rentestigningen i 2006 på 1 pct.-enhed og den stærkt stigende ejerboligpris indebærer en reduktion af stigningen i ejerfamiliernes reale disponible indkomst på ca. ¼ pct.-enhed.

Derimod understøttes fremgangen i den reale disponible indkomst for boligejerne af skattestoppets fastfrysning af ejendomsværdiskatten, som i 2006 isoleret set indebærer, at stigningen i ejerfamiliernes reale disponible indkomst er ca. ¾ pct.-enhed større, end den ville være uden skattestop.

Generelt medfører skattestoppet en gradvis stigning i de reale indkomster i kraft af fastfrysningen af stykafgifterne, hvortil kommer virkningerne af nedsættelserne af betalingerne for daginstitutioner og udfasningen af passagerafgiften, som indgår via lavere forbrugerprisstigning.

I 2007 ventes stigningen i lønmodtagernes reale disponible indkomst at forøges til mellem ¾ og 1½ pct. blandt andet på grund af den højere lønstigning og lidt lavere stigning i forbrugerprisindekset, som især afspejler forudsætningen om fald i olieprisen. For boligejerfamilierne virker forudsætningen om fortsat højere rente dæmpende på indkomstfremgangen.

Den kraftige indkomstfremgang for lønmodtagerne i 2004 på op til 6 pct. skyldtes nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst (herunder beskæftigelsesfradraget) fra begyndelsen af året og Forårspakken.^[6]

Tabel 3.3
Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.
		Gnst. 96-04	2002	2003	2004	2005	2006	2007
	Stigning i pct.
	Boligejere
	Privatansat timelønnet par	1,1	1,1	0,4	4,7	1,3	0,4	1,0
	-”- funktionærpar	1,8	1,7	1,6	5,1	1,7	0,9	1,4
	Offentligt ansat par	1,3	0,8	0,4	5,9	1,0	0,9	0,8
	Folkepensionistpar1)	1,4	0,9	1,2	5,8 2)	1,2	0,5	0,8
	Lejere
	Privatansat timelønnet par	1,2	0,8	0,4	3,2	1,0	0,6	1,6
	Enlig timelønnet, 35 pct. ledig	1,7	0,9	0,5	3,0	0,8	0,5	1,3
	Enlig folkepensionist1)	0,9	0,7	4,0 2)	0,9	0,7	0,1	0,5
	Faktisk gennemsnit for alle3)
	Beskæftigede lønmodtagere	2,3	1,9	1,6	5,7	…	…	…
	Over 66-årige	1,8	0,8	1,3	2,5	…	…	…
	Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni 2004. Deflateringen er baseret på forbrugerprisindekset (ekskl. bolig), mens den i tabel 3.1 er baseret på den implicitte deflator for det private forbrug. 1) Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger bortset fra ATP. Folkepensionisterne er forudsat at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra 2004. 2) Den høje stigning for enlige folkepensionister i 2003 og for folkepensionistpar i 2004 skyldtes henholdsvis den supplerende engangsydelse og den supplerende pensionsydelse. I modsætning til den supplerende pensionsydelse fra 2004 blev den supplerende engangsydelse for 2003 ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten. 3) Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Kilde: Egne beregninger.

Den væsentligste ændring af tallene for lønmodtagernes indkomstudvikling i forhold til majredegørelsen er, at stigningstakterne i 2005 er opjusteret som følge af, at Strukturstatistikkens tal for lønudviklingen i 2005 nu er indarbejdet. Skønnene for 2006 er opjusteret lidt som følge af lidt højere lønskøn.

For folkepensionisterne i tabel 3.3 skønnes den reale disponible indkomst at vokse med omkring ½ pct. i både 2006 og 2007. Stigningen ventes at blive lidt større i 2007 end i 2006 som følge af en satsreguleringsprocent på 2,4 mod 2,0 i 2006 og den lavere forbrugerprisstigning. For boligejerne giver fastfrysningen af ejendomsværdiskatten et bidrag til realindkomststigningen.

De ret store stigninger i 2003 og 2004 for henholdsvis enlige og samgifte pensionister skyldtes henholdsvis den supplerende engangsydelse og den supplerende pensionsydelse.

Skønnene for folkepensionisternes indkomst i 2007 er sat op som følge af, at satsreguleringsprocenten bliver 0,3 pct.-enheder højere end ventet i maj.

Der er gennemgående en noget større vækst i de faktiske gennemsnit for de reale disponible indkomster end i familietypeberegningerne. Det fremgår af tabel 3.3’s nederste to linjer, der vedrører henholdsvis beskæftigede lønmodtagere og de ”over 66-årige”, baseret på en stikprøve af befolkningen.

For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrkens sammensætning over mod flere højtuddannede.

For de over 66-årige er forklaringen blandt andet, at der hvert år er en nettotilgang af personer i denne aldersgruppe med en relativt stor supplerende indkomst fra private, individuelle og kollektive pensionsordninger – bortset fra ATP, der indgår i familietypeberegningerne for folkepensionisterne.^[7]

3.2 Det private forbrug

Efter en kraftig stigning på 3,7 pct. i 2004 og 3,8 pct. 2005 skønnes en mere afdæmpet realvækst i det private forbrug på 3,1 pct. i 2006 og 2,0 pct. i 2007.^[8] Forbrugsvæksten er opjusteret med 0,6 pct.-enheder i 2006 og 0,2 pct.-enheder i 2007 i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2006.

Den høje forbrugsvækst i 2004 og 2005 skal ses i lyset af det lave renteniveau, stigende boligpriser, faldende ledighed og en kraftig indkomstfremgang. Med udsigten til en pæn indkomstfremgang, fortsatte stigninger i boligpriserne og fald i ledigheden ventes også i 2006 en solid vækst i privatforbruget. I 2007 dæmpes væksten i forbruget, bl.a. som følge af stigende renter og en mere afdæmpet udvikling i boligformuerne. Desuden vil opsparingen i husholdningerne efterhånden være nede på et ret lavt niveau.

Figur 3.2a		Figur 3.2b
Det private forbrug		Forbrugertilliden

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 1. kvartal 2006 steg det private forbrug med 4,0 pct. i forhold til året før (sæsonkorrigeret, 2000-priser), og væksten er dermed tiltaget igen ovenpå den afdæmpede vækst i 4. kvartal 2005, jf. figur 3.2a. Forbrugsvæksten i 1. kvartal har dermed ifølge de foreløbige nationalregnskabstal været noget kraftigere end forudsat i Økonomisk Redegørelse, maj 2006. Udviklingen i detailomsætningsindekset og antallet af nyregistrerede personbiler i 1. halvår 2006 peger ligeledes i retning af en pæn vækst i privatforbruget i 2006.

Forbrugertilliden ligger fortsat på et højt niveau og fortsætter den tendens, der har gjort sig gældende siden annonceringen af Forårspakken, jf. figur 3.2b. Forbrugernes gunstige vurdering af den økonomiske situation, der har understøttet forbrugsvæksten i 2004 og 2005, kan bl.a. ses i sammenhæng med det lave renteniveau samt den aftagende og lave ledighed, mens stigningen i energipriserne gennem 2005 ikke har haft synlige konsekvenser. Det høje niveau for forbrugertilliden understøtter forventningen om et højt privatforbrug i 2006.

Forbrugsudviklingen i 2006 og 2007

På baggrund af den forventede fortsatte stigning i husholdningernes disponible indkomster, lav ledighed og voksende boligpriser skønnes en fortsat høj vækst i privatforbruget på 3,1 pct. i 2006, jf. figur 3.3a. Væksten i det private forbrug ventes at aftage til 2,0 pct. i 2007.

Figur 3.3a		Figur 3.3b
Udviklingen i privatforbruget (årlig realvækst)		Husholdningernes forbrugskvote og formuekvote

Anm.:   Husholdningernes formuekvote er bestemt ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM (den private  sektors formue) i forhold til husholdningerne disponible indkomst (korrigeret for SP mv., jf. afsnit 3.1). Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Den forudsatte rentestigning igennem 2006 og 2007 og i forbindelse hermed afdæmpningen i kontantprisstigningerne på boligmarkedet i 2007 bidrager til den aftagende forbrugsvækst i 2007. Hertil kommer, at opsparingen i husholdningerne i 2007 er kommet ned på et relativt lavt niveau.

Der ventes en pæn stigning i husholdningernes reale (korrigerede) disponible indkomster på 2,0 pct. i 2006 og 2,2 pct. i 2007. Udviklingen i husholdningernes indkomster bidrager dermed til fremgangen i det private forbrug i begge år.

Som følge af den markante vækst i privatforbruget, er husholdningernes forbrugskvote steget i de seneste år. Den skønnede udvikling i prognoseperioden indebærer en fortsat stigning i forbrugskvoten i 2006 og i mindre grad i 2007, jf. figur 3.3b. Væksten i det samlede privatforbrug i 2007 er stort set på linje med stigningen i indkomsterne, og stigningen i forbrugskvoten i 2007 skal således ses i sammenhæng med en real stigning på 2,7 pct. i det private forbrug ekskl. bolig og inklusive bilydelser, som er det forbrugsbegreb, der ligger til grund for opgørelsen af forbrugskvoten. Stigningen i forbrugskvoten understøttes navnlig i 2006 af en fortsat stigende formuekvote, der primært kan henføres til en kraftigt stigende boligformue afledt af tiltagende kontantpriser, jf. figur 3.4a.

Figur 3.4a		Figur 3.4b
Stigning i (den private sektors) formue og bidrag fra boligformue siden 1993		Opsparingskvote i privat sektor og husholdningerne

Anm.:   Opsparingskvoten i husholdningerne er målt i pct. af husholdningernes samlede (korrigerede) disponible indkomst. Opsparingskvoten er beregnet med udgangspunkt i det samlede forbrug og kan derfor ikke direkte sammenholdes med forbrugskvoten i figur 3.2b, som tager udgangspunkt i et andet forbrugsmål. Hertil kommer, at husholdningernes pensionsopsparing (netto, inkl. formueafkast efter skat) i nationalregnskabet ikke er med i de disponible indkomster. Opsparingen for husholdningerne udregnes derfor som forskellen mellem den korrigerede disponible indkomst og forbrug tillagt pensionsopsparing (i kollektive ordninger). Forbrugskvoten og opsparingskvoten for husholdningerne summerer derfor ikke til 1.

Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Større boligformuer reducerer isoleret set behovet for anden opsparing og øger på den måde den del af den disponible indkomst, der anvendes til forbrug. Beregninger foretaget på ADAM-modellen viser, at formuestigningen siden 1995 isoleret set kan have løftet væksten i det private forbrug med ca. ½ pct.-enhed om året. Heraf bidrager de stigende kontantpriser med 0,3 pct.-enheder.^[9]

Boligformuerne er siden 2003 steget med ca. 50 pct. Det kan ikke udelukkes, at den kraftige formueopbygning har større forbrugsvirkning end forudsat i prognoseårene. I 2006 og 2007 kan formuestigningen således isoleret set begrunde en fremgang i privatforbruget på 1½ pct.-enhed om året. Hertil kommer bidraget fra store indkomster mv. Også i disse år skal ca. halvdelen af vækstbidraget ses i sammenhæng med stigende kontantpriser. Stigningen i den private sektors formue slår igennem på privatforbruget med en vis forsinkelse, og det er således de markante formuestigninger i 2005 og 2006, der bidrager til forbrugsfremgangen i 2006 og 2007.

De seneste års fremgang i privatforbruget har medført en faldende opsparingskvote i både husholdningerne og den private sektor som helhed, jf. figur 3.4b. Faldet i husholdningernes opsparingskvote ventes at fortsætte i 2006, hvorefter den forventede afdæmpning af forbrugsvæksten i 2007 resulterer i en stabilisering af opsparingskvoten i 2007. Husholdningernes opsparingskvote ventes i både 2006 og 2007 at ligge under det historiske gennemsnit.

Stigningen i den private sektors opsparingskvote i 2006 skal bl.a. ses i sammenhæng med en betydelig reduktion i provenuet fra pensionsafkastskatten i 2006 sammenholdt med 2005. Det lavere provenu fra pensionsafkastskatten øger den private sektors disponible indkomst og dermed opsparingskvoten i den private sektor. I 2007 skal stigningen i den private sektors opsparingskvote ligeledes ses i lyset af en stigning i den private sektors disponible indkomst, bl.a. som følge af et lavere provenu fra selskabsskatten.

Faldet i husholdningernes opsparingskvote giver sig udslag i en negativ nettofordringserhvervelse i husholdningerne, jf. figur 3.5a. Nettofordringserhvervelsen angiver husholdningernes finansielle opsparing og er givet som forskellen mellem opsparingen – den del af den disponible indkomst, der ikke forbruges – og investeringerne. ”Opsparingsunderskuddet” i husholdningerne udgjorde i størrelsesordenen 100 mia. kr. i 2004 og 2005, svarende til 6-7 pct. af BNP, når nettofordringserhvervelsen opgøres eksklusive husholdningernes nettoopsparing i pensionskasserne.

Husholdningernes finansielle nettogæld er således også steget, jf. figur 3.5b. Nettogælden er opgjort som husholdningernes nettobeholdning af realkreditlån og andre lån, indskud i pengeinstitutter, værdipapirer eksklusive aktier og øvrige fordringer. Som følge af det faldende renteniveau og låneomlægninger har husholdningernes rentebyrde, der angiver husholdningernes nettorentebetalinger efter skat i procent af husholdningernes disponible indkomst, imidlertid været relativ konstant fra 2001 til 2005. Den forudsatte stigning i renten og husholdningernes låntagning i 2006 og 2007 ventes dog at give anledning til en lille stigning i rentebyrden.

Figur 3.5a		Figur 3.5b
Husholdningernes nettofordrings- erhvervelse		Rentebyrde og finansiel nettogæld i husholdningerne

Anm.:   Husholdningernes nettogæld er opgjort til kursværdi. Nettogælden omfatter nettobeholdningen af realkreditlån og andre lån, indskud i pengeinstitutter, værdipapirer (ekskl. aktier) og øvrige fordringer. Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for SP mv.

Kilde:  Nationalbanken, Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

I forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2006 er væksten i privatforbruget opjusteret med 0,6 pct.-enheder i 2006 og 0,2 pct.-enheder i 2007, jf. tabel 3.4 og tabel 3.5.

Opjusteringen af væksten i privatforbruget i 2006 skal blandt andet ses i lyset af den høje vækst i privatforbruget i 1. kvartal 2006. Hertil kommer opjusteringen af kontantprisstigningerne på boligmarkedet, der via en stigning i husholdningernes formue bidrager positivt til privatforbruget.

Opjusteringen af forbrugsskønnet i 2007 skal primært ses i sammenhæng med den forventede højere vækst i husholdningernes formuer.

Tabel 3.4
Ændringer i den skønnede forbrugsvækst siden majvurderingen: Forklarende faktorer
		2006	2007
	Realvækst i pct.
	ØR maj: Realvækst i privat forbrug	2,5	1,8
	Udlandsforhold:	0,1	0,3
	Offentlige udgifter og indtægter:	0,0	0,2
	Adfærdsændringer:	0,5	-0,2
	-herunder forbrugstilbøjelighed	0,6	0,2
	-herunder boligmarked	0,0	0,2
	Samlet ændring	0,6	0,2
	ØR august: Realvækst i privat forbrug	3,1	2,0

Tabel 3.5
Realvækst i det private forbrug og udvalgte1) underkomponenter
		2005	1990-20052)	2005	2006		2007
					Maj	Aug.	Maj	Aug.
		Mia. kr.	Realvækst i pct.
	Detailomsætning	255,7	1,7	3,1	3,2	4,5	2,3	2,7
	Heraf:
	- Fødevarer	76,6	0,7	3,2	1,8	2,8	1,4	1,5
	- Nydelsesmidler	34,3	0,1	-5,1	1,0	0,0	1,4	1,5
	- Ikke-varige varer	83,7	1,9	4,2	4,2	6,0	2,9	3,5
	- Varige varer	61,2	3,9	6,6	4,7	6,9	3,1	3,7
	Bilkøb	48,8	6,5	26,5	3,8	6,0	-2,7	-2,7
	Øvrige tjenester	207,8	1,7	6,0	2,8	2,2	1,8	1,8
	Energi	62,5	1,4	-4,0	-2,6	-0,1	1,0	1,5
	Andet	178,0	0,8	0,1	2,6	2,3	2,4	2,4
	Forbrug i alt	752,9	1,7	3,8	2,5	3,1	1,8	2,0
	Forbrug, ekskl. biler	704,1	1,4	2,5	2,4	2,9	2,1	2,3
	Forbrugskvote, pct.3)	-	-	82,3	83,1	83,8	83,0	84,2
1) En komplet oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug findes i bilagstabel B.13. 2) Gennemsnitlig stigning i årene 1990-2005. 3) Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst. Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for SP mv. Kilde: ADAM’s databank og egne skøn.

Udviklingen i bilkøbet og detailsalget

Væksten i bilkøbet udgjorde 7,8 pct. i 1. kvartal 2006 i forhold til året før (sæsonkorrigeret, 2000-priser), jf. figur 3.6a. Den kvartalsvise årsstigningstakt er dermed fortsat høj, om end den er aftaget markant i forhold til de to foregående år.

Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne er steget med 4,7 pct. (sæsonkorrigeret) fra 2. halvår 2005 til 1. halvår 2006 og antallet af nyregistreringer ligger dermed fortsat på et meget højt niveau, jf. boks 3.1. Årsstigningstakten i antallet af nyregistreringer er imidlertid faldende og der forventes en mere afdæmpet vækst i bilkøbet på 6 pct. i 2006. I 2004 og 2005 var stigningen på ca. 45 pct. og 26½ pct.

Den mere afdæmpede vækst i bilkøbet i år afspejler bl.a., at bilkøbet har nået et højt niveau, jf. figur 3.6b. Væksten i bilkøbet er opjusteret med 2,2 pct.-enheder i forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj 2006. Opjusteringen afspejler primært en større stigning i antallet af nyregistrerede personbiler i 1. halvår 2006 end ventet.

I 2007 ventes som i majvurderingen et fald i husholdningernes bilkøb på 2,7 pct. På trods af det skønnede fald i 2007 vil bilkøbet fortsat ligge på et højt niveau.

Figur 3.6a		Figur 3.6b
Bilkøb i husholdningerne		Bilkøbets andel af det samlede forbrug

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Detailsalget steg ifølge nationalregnskabet med 6,8 pct. fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 (sæsonkorrigeret, 2000-priser), jf. figur 3.7a. Væksten i 1. kvartal 2006 har dermed været markant højere end forudsat i majvurderingen.

Detailomsætningsindekset viser en stigning på 4,2 pct. i 1. halvår 2006 i forhold til 1. halvår 2005, jf. figur 3.7b. Udviklingen i detailomsætningsindekset understøtter dermed forventningen om en relativ kraftig vækst i detailsalget i 2006, og der skønnes således en vækst i detailsalget på 4,5 pct. i 2006. Skønnet er opjusteret med 1,3 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2006, hvilket blandt andet hænger sammen med udviklingen i 1. kvartal 2006 og opjusteringen af kontantprisstigningerne på boligmarkedet. Også den forventede højere vækst i husholdningernes disponible indkomster bidrager til væksten i detailsalget. I 2007 er detailsalget opjusteret med 0,4 pct.-enheder i forhold til majvurderingen.

Figur 3.7a		Figur 3.7b
Detailsalget ifølge nationalregnskabet		Detailomsætningsindekset

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.3 Boligmarkedet

Kontantprisen

Kontantprisen på ejerboliger er steget markant og med opadgående styrke gennem de sidste to år. I 2004 og 2005 er kontantprisen på enfamiliehuse således vokset med henholdsvis 9 og 17 pct. på landsplan. De seneste oplysninger peger på, at årsstigningstakten for parcel- og rækkehuse er op mod 24 pct. i begyndelsen af 2006. Stigningen i konantpriserne afspejler blandt andet det lave renteniveau, god fremgang i indkomsterne, fald i ledigheden og måske også at forventninger om yderligere prisstigninger i en periode har medført en større efterspørgsel efter boliger og færre boliger til salg.

Der findes statistiske oplysninger om kontantpriserne til og med 2. kvartal 2006, men disse oplysninger afspejler ikke i fuldt omfang virkningerne af renteforhøjelserne siden december 2005. Danmarks Statistiks (DS) seneste oplysninger som kun rækker frem til 1. kvartal 2006, viser en årlig stigning på 23,6 pct. på landsplan, mens oplysninger fra Realkreditrådet (RKR) for 2. kvartal viser en årsstigningstakt på 25,9 pct., jf. figur 3.8a. RKRs tal er imidlertid påvirket af, at handlerne kan være indgået op til flere måneder før det kvartal, som priserne henføres til i statistikkerne, jf. boks 3.1, som kort sammenligner opgørelsesmetoderne fra DS og RKR. Under normale forhold er RKRs tal en god indikator for prisudviklingen, som den opgøres af DS, men i forbindelse med omslag i markedet, er der risiko for at tallene ikke fuldt ud fanger tendenserne.

Det er lagt til grund for skønnene, at der sker en ret markant opbremsning i prisstigningerne fremadrettet, blandt andet som følge af renteforhøjelserne. De almindelige forventninger om fremtidige prisstigninger ser desuden ud til at være aftagende. Konkret forventes at kontantpriserne øges med 22 pct. i 2006, overvejende som følge af den høje vækst i slutningen af sidste år og begyndelsen af i år. For 2007 skønnes en stigning i kontantprisen med 6 pct. Gennem 2007 er de reale kontantpriser således uændrede, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. i løbet af året.

Skønnet for kontantpriserne er opjusteret med henholdsvis 5 og 1 pct.-enhed(er) i 2006 og 2007 i forhold til majvurderingen, men til gengæld er den ventede opbremsning i boligpriserne en anelse kraftigere.

Figur 3.8a		Figur 3.8b
Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse		Korte og lange renter (efter skat)

Anm.: Egen sæsonkorrektion for kontantprisen i figur 3.8a. De stiplede linjer i figuren angiver niveauer for årsstigningstakten, mens en asterisk angiver estimatet for årsstigningstakten i kontantprisen for 2. kvartal 2006 baseret på en simpel fremskrivning af prisstatistikken fra Danmarks Statistik på baggrund af udviklingen i Realkreditrådets prisstatistik for parcel- og rækkehuse. Figur 3.8b er baseret på Realkreditrådets gennemsnitlige mål for de effektive renter før skat korrigeret med skatteværdien af rentefradraget. For de korte renter anvendes 1- og 2-årige inkonverterbare obligationer, mens der for de lange renter anvendes 30-årige fastforrentede, konverterbare obligationer. Vægtene afhænger af nyudstedelsen i de forskellige serier.

Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet, ADAMs databank og egne skøn.

Boks 3.1

Ejendomsprisstatistikken fra RKR og DS

Registreringstidspunktet RKR registrerer kontantprisen på det tidspunkt, hvor realkreditlånene optages, hvilket i gennemsnit er ca. 6 uger efter skødet underskrives. Handlen og dermed kontantprisen besluttes reelt, nogen tid før skødet underskrives. Hvis der eksempelvis går op til 5 måneder fra handlen indgås, til at skødet underskrives og derefter yderligere 6 uger inden realkreditlånene optages, kan der være en forsinkelse i prisstatistikken fra RKR på op til 6-7 måneder. Det indebærer, at nogle af de registrerede priser i 2. kvartal afspejler prisen på handler, der reelt er indgået i 1. kvartal samt 4. og 3. kvartal i det foregående år. De tilgængelige tal for kontantprisen i 2. kvartal 2006 afspejler derfor endnu ikke fuldt ud renteforhøjelserne i december 2005, marts 2006 eller juni 2006. DS registrerer derimod kontantprisen den dato, hvor købsaftalen underskrives. Hvis ikke datoen for købsaftalen er oplyst, benyttes den dato, hvor skødet underskrives. Tallene fra DS er dermed tidsmæssigt mere præcise, men offentliggøres senere end RKRs tal.  Da oplysningerne fra DS kun dækker 1. kvartal 2006 fanger de heller ikke virkningerne af de renteforhøjelser, som fandt sted i marts og juni 2006. Dækningsgrad RKRs kontantprisstatistik dækker ca. 70 pct. af det samlede antal handler i DSs statistik for parcelhuse og ejerlejligheder. For fritidshuse er andelen omkring 45 pct. I ejendomsprisstatistikken fra RKR er medtaget handler, hvor der optages ejerskiftelån med pant i fast ejendom i Danmark. Dermed indgår der ikke handler, som foregår på basis af kontanthandler eller på grundlag af gældsovertagelser af eksisterende prioriteter. Ligeledes medtages kun frie handler i statistikken. Danmarks Statistik oplyser, at kun ca. 10 pct. af de handler, der vedrører et givet kvartal, ikke er inkluderet i den foreløbige prisstatistik, fordi handlerne endnu ikke er blevet indberettet. Dermed er dækningsgraden 90 pct. for prisstatistikken fra DS. Dækningsgraden anses for 100 pct. på DSs endelige tal.

Sammensætningseffekter Den kvartalsvise kontantprisstatistik fra RKR viser den gennemsnitlige kontante købssum pr. kvadratmeter og kan derfor påvirkes af geografiske og størrelsesmæssige sammensætningseffekter. Den kvartalsvise kontantprisstatistik fra DS er givet ved forholdet mellem kontantprisen og den vurderede ejendomspris. Dermed er statistikken fra DS ikke påvirket af sammensætningseffekterne. Sammenhængen mellem RKRs tal og DSs tal Skønnene for de årlige kontantprisstigninger i Økonomisk Redegørelse er et bud på de faktiske stigningstakter, som opgøres af Danmarks Statistik (DS). Kontantprisstatistikken fra DS offentliggøres 4-4½ måned efter et endt kvartal, mens RKR offentliggør prisstatistikken midt i måneden efter et kvartalsskift. RKRs ejendomsprisstatistik er normalt en god indikator for prisstigningerne, som de opgøres af DS, og derfor er det hensigtsmæssigt at benytte statistikken fra RKR til at forudsige udviklingen i statistikken fra DS. Der er således et informationsindhold i RKRs tal, som kan bruges til at vurdere kontantprisudviklingen i det kvartal, som ikke dækkes af DS. Den simple model nedenfor viser, at DSs tal for et givet kvartal i vidt omfang kan forklares af RKRs tal for det samme og det efterfølgende kvartal. Modellens resultater kan fortolkes som, at RKRs tal for et givet kvartal delvis afspejler handler, som er foretaget i kvartalet forinden. Det vil sige, at rentestigningerne fra marts og juni 2006 endnu ikke er fuldt afspejlet i skønnet for 2. kvartal. R² = 0,783 PHK er det sæsonkorrigerede kontantprisindeks fra henholdsvis DS og RKR. Tallene i parentes angiver t-værdier.

Der er tegn på, at væksten i kontantpriserne er dæmpet henover sommeren. I København og Frederiksberg er prisstigningerne bremset væsentligt op. Samtidig er antallet af ejerlejligheder, der er udbudt til salg i disse områder, steget væsentligt siden årsskiftet, og liggetiderne er forøget ganske meget i samme periode. Det er sandsynligt, at disse bevægelser afspejler en yderligere afdæmpning af prisstigningerne i de storbyområder, som endnu ikke fuldt ud er opfanget i prisoplysningerne. Udviklingen peger samtidig på, at færre efterspørger boliger i de områder, hvor prisstigningerne har været højst, og at priserne på boliger i nærområderne på den måde understøttes i en periode.

Udbuddet af ejerboliger til salg er på landsplan steget med omkring 8.000 boliger (ca. 22 pct.) fra januar til juli 2006. Heraf er udbudet alene i hovedstadsregionen steget med knap 5.000 ejerboliger, svarende til en stigning på ca. 50 pct. Det øgede udbud dækker over en stigning i både enfamiliehuse og ejerlejligheder.

I København udgør ejerlejligheder en stor del af den samlede boligmasse. Udbuddet af ejerlejligheder til salg i København er steget markant de seneste måneder og udgør en stor del af den samlede stigning i antallet af udbudte ejerlejligheder på landsplan. Ligeledes er antallet af udbudte lejligheder steget i Frederiksberg kommune. Fra januar til juli 2006 er antallet af udbudte ejerlejligheder i København og Frederiksberg steget med henholdsvis 56 og 48 pct., jf. figur 3.9a.

Liggetiden – målt i antal dage – for solgte ejerboliger har på landsplan været jævnt faldende de foregående to år, og for enfamiliehuse er tendensen fortsat ind i 2006. Den seneste udvikling viser, at liggetiden for ejerlejligheder er moderat stigende, navnlig påvirket af udviklingen i storbyområder som København og Frederiksberg. Fra januar til juli 2006 er liggetiden på ejerlejligheder steget fra 84 dage til 120 dage i København, mens liggetiden er steget fra 80 til 113 dage i Frederiksberg i samme periode. For landet som helhed er liggetiden for ejerlejligheder steget fra 80 til 101 dage, jf. figur 3.9b.

Figur 3.9a		Figur 3.9b
Udbud af ejerlejligheder til salg		Liggetider på ejerlejligheder

Anm.: Figur 3.9a henviser region 1 til 5 til de nye regioner pr. 1. januar 2007. Region 1 er ”Hovedstadsregionen”, region 2 er ”Region Sjælland”, region 3 er ”Region Syd Danmark”, Region 4 er ”Region Midtjylland” og region 5 er ”Region Nordjylland”.

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og Realkreditnettet.

I RKRs opgørelser har stigningstakten for kontantprisen på både enfamiliehuse og ejerlejligheder i København og Frederiksberg været blandt de højeste siden 2. kvartal 2004, men i 2. kvartal 2006 aftog stigningstakten mærkbart for begge boligtyper, jf. figur 3.10a. Desuden er stigningstakten på ejerlejligheder aftaget i kommunegruppe 4, der dækker over de 6 største provinsbyer. Det vil sige, at stigningstakten for kontantprisen på ejerlejligheder er aftaget i de store byer, hvor en stor del af boligmassen er ejerlejligheder.

Oplysningerne fra RKR viser, at stigningstakten for parcel- og rækkehuse også er aftaget i Københavns amt i 2. kvartal 2006, men øget i alle andre kommunegrupper. I kommunegruppe 3 og 4, som dækker over henholdsvis kommunerne i Roskilde og Frederiksborg amt samt de 6 største provinsbyer, er kvartalsstigningstakten på parcel- og rækkehuse godt 8 pct. Det tyder derfor på, at efterspørgslen er flyttet fra København og Frederiksberg til kommuner længere væk fra København, hvilket påvirker stigningen i kontantprisen på parcel- og rækkehuse i opadgående retning i de områder.

Årsstigningstakten for fritidshuse var fortsat forholdsvis høj i 2. kvartal 2006, men stigningstakten er afdæmpet en smule i forhold til årsstigningstakten i 1. kvartal 2006.

Figur 3.10a		Figur 3.10b
Regional kontantpris på enfamiliehuse		Reale huspriser i udvalgte OECD-lande

Anm.: Figur 3.10a viser den regionale udvikling i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse. Kommunegruppe 1 er København og Frederiksberg, gruppe 2 er kommunerne i Københavns amt, gruppe 3 er kommunerne i Roskilde og Frederiksborg amt, og gruppe 4 er de 6 største provinsbyer. Grupperne 5-8 indeholder mindre kommuner. I figur 3.10b er huspriserne deflateret med de nationale forbrugerprisindeks.

Kilde: Realkreditrådet og Ecowin.

Selvom kontantpriserne igennem de senere år er steget ganske betydeligt, har den samlede stigning over en lidt længere årrække ikke været ekstraordinært stor i forhold til udviklingen andre steder. Væksten i den reale kontantpris siden midten af 1990’erne har således været noget højere i lande som Storbritannien, Irland og Spanien, mens stigningen i Danmark stort set svarer til den observerede i fx Sverige og Frankrig, jf. figur 3.10b. I andre lande, herunder Tyskland, er den reale kontantpris faldet i samme periode. Internationale erfaringer fra fx Storbritannien peger på, at der forholdsvis hurtigt kan indtræde en mere afdæmpet prisudvikling på boligmarkedet – specielt hvis renteniveauet er stigende.

Boliginvesteringerne

Med en gennemsnitlig årlig stigning på 12 pct. i perioden 2003-05 er boliginvesteringerne øget markant de senere år, jf. figur 3.11a. Fremadrettet ventes ligeledes stigende boliginvesteringer på 10 pct. i 2006 og 6 pct. i 2007. Der er tale om en opjustering på 2 og 1 pct.-enhed(er) i henholdsvis 2006 og 2007.

Figur 3.11a		Figur 3.11b
Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse		Tilsagn og påbegyndelser i det ikke-støttede boligbyggeri

Anm.: Den relative kontantpris i figur 3.12a er opgjort som forholdet mellem kontantprisindekset for enfamiliehuse og omkostningsindekset for boligbyggeri. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal i figur 3.12b er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. Figuren viser det samlede antal parcel-, række-, kæde- og dobbelthuse samt ejerlejligheder.

Kilde: ADAM’s databank, Danmarks Statistik og egne skøn.

Det private, ikke-støttede boligbyggeri har bidraget betydeligt til den samlede stigning i boliginvesteringerne de seneste år, jf. figur 3.11b. Det skal ses i sammenhæng med de kraftige prisstigninger på ejerboliger, som gør det mere profitabelt at igangsætte nybyggeri.

I prognoseårene vurderes byggeriet af private, ikke-støttede boliger fortsat at være den drivende kraft bag fremgangen i boliginvesteringerne. Den forøgede aktivitet understøttes af det stigende antal påbegyndelser i 1. og 2. kvartal 2006 samt stigningen i beskæftigelsen indenfor nybyggeri i 2. kvartal 2006 på knap 16 pct. i forhold til året før. I forhold til vurderingen i maj er den relative kontantpris (forholdet mellem kontantprisindekset for enfamiliehuse og omkostningsindekset for boligbyggeri) opjusteret i prognoseårene hvilket bidrager til, at det private byggeri af ejerboliger ventes at stige med større styrke.

Hovedreparationer, som udgør omkring halvdelen af de samlede boliginvesteringer, er steget med omkring 1 pct. i både 2004 og 2005 og bidrager dermed kun svagt til stigningen i de samlede investeringer. Årsstigningstakten i 1. kvartal 2006 var ca. 3½ pct.

Figur 3.12a		Figur 3.12b
Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren		Tilsagn og påbegyndelser i det støttede almene boligbyggeri

Anm.: Den stiplede linje i figur 3.12a angiver gennemsnittet for den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren i perioden 1998-2005. Den sammensatte indikator er et udtryk for udviklingen i beskæftigelsen, omsætningen og tilbudspriserne ved licitation i de foregående tre måneder, samt forventningerne til de kommende tre måneder. I figur 3.12b er tilsagn og påbegyndelser af det almene boligbyggeri vist som 12 måneders glidende gennemsnit. I figuren er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger, dvs. ekskl. støttede, andelsboliger samt private ungdoms- og udlejningsboliger.

Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet.

Det betydelige og tiltagende kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren kan medvirke til at lægge en dæmper på byggeaktiviteten. Kapacitetspresset afspejles i den historisk høje mangel på arbejdskraft inden for byggefagene, og indikatorerne for ordrebeholdningen og den sammensatte konjunkturindikator for boligbyggeriet ligger begge markant over deres historiske gennemsnit, jf. figur 3.12a.

Det støttede almene boligbyggeri har ligget på et højt niveau i perioden 2002-04, hvor påbegyndelsesomfanget af almene boliger var ekstraordinært højt.^[10] Både antallet af tilsagn og påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri har siden været faldende, hvilket blandt andet kan skyldes, at andelen af ledige almene boliger i dele af landet er steget, jf. figur 3.12b.

Forventningen til det samlede støttede boligbyggeri i prognoseperioden er nedjusteret en smule siden majvurderingen, men der forventes fortsat en stigning i antallet af tilsagn og påbegyndelser i 2006. Dermed bidrager det støttede boligbyggeri til den samlede forventede stigning i boliginvesteringerne. I 2007 trækker det støttede boligbyggeri ned i stigningstakten for de samlede boliginvesteringer, jf. tabel 3.6.

Tabel 3.6
Antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri
		2002	2003	2004	2005	2006	2007
	Antal påbegyndte boliger
	Almene familieboliger	4.400	3.700	2.600	1.400	2.300	1.900
	Almene ungdomsboliger	800	500	500	800	700	500
	Almene ældreboliger	6.000	4.400	4.600	3.600	4.200	3.500
	Selvejende ældreboliger	100	100	100	100	200	200
	Handicapboliger	0	0	100	200	300	100
	Private andelsboliger	500	800	600	300	-	-
	Private ungdomsboliger	-	-	100	1.300	500	900
	Private udlejningsboliger	-	-	500	500	800	1.100
	Støttet boligbyggeri, i alt	11.800	9.500	9.100	8.200	9.000	8.200
	- heraf sfa. regeringsinitiativer	5.300	4.300	1.700	2.200	2.100	2.200
	Anm.: Antallet af påbegyndelser er for perioden 2002-05 baseret på de faktiske påbegyndelsestal. Profilen for de påbegyndte støttede boliger som følge af regeringsinitiativer kan navnlig henføres til nedsættelse af grundkapitalindskuddet, den periodevis automatiske lånefinansiering, fremrykningsinitiativer samt støtte til private ungdoms- og udlejningsboliger. Kilde: Socialministeriet.

3.4 Erhvervsinvesteringer

Efter en betydelig stigning på 8,9 pct. i 2005 ventes de samlede erhvervsinvesteringer at stige med 11,2 pct. og 5,0 pct. i henholdsvis 2006 og 2007, jf. tabel 3.7. I forhold til majredegørelsen er væksten opjusteret med 1,5 pct.-enheder i 2006, mens skønnet for 2007 er uændret. Det er vurderingen, at de samlede erhvervsinvesteringer fortsat er en betydelig vækstdrivende kraft i prognoseperioden.

Væksten i erhvervsinvesteringerne i 2005 blev navnlig drevet af en kraftig vækst i materielinvesteringerne. Materielinvesteringerne accelererede således igennem 2005 primært som følge af gunstige renteforhold og en fortsat stigende udnyttelse af produktionskapaciteten. Ifølge de seneste nationalregnskabstal steg materielinvesteringerne 32,8 pct. i 1. kvartal 2006 i forhold til samme kvartal året før. Kapacitetspresset, afspejlet i et positivt outputgab, ventes at stige yderligere i prognoseperioden og dermed øge tilskyndelsen for virksomhederne til at investere i yderligere materiel, jf. figur 3.13a. Det vurderes, at væksten i erhvervsinvesteringerne i 2006 fortsat vil blive drevet af en kraftig vækst i materielinvesteringerne.

Tabel 3.7
Erhvervsinvesteringer
		2005	Gnst.   95-05	2006	2007
		Mia. 2000-kr.	Årlig realvækst i pct.
	Samlede erhvervsinvesteringer	199,6	3,9	11,2	5,0
	- heraf materiel	155,0	5,2	13,0	5,0
	- heraf bygninger og anlæg	44,6	0,3	5,0	5,0
	Konjunkturfølsomme inv.1)	161,9	4,9	13,4	5,4
	- heraf materiel	135,1	5,3	14,4	4,9
	- heraf bygninger og anlæg	26,8	3,2	8,1	7,8
	Særlige investeringer 2)	37,7	0,4	1,9	3,2
	1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer. Der ses således bort fra fx investeringer i skibe, fly og platforme, der i mindre grad er konjunkturfølsomme. 2) Fortrinsvis investeringer i energisektoren, transport og kommunikation. Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Væksten i de erhvervsmæssige materielinvesteringer skønnes til 13,0 pct. i 2006, hvilket er en opjustering på 2,0 pct.-enheder i forhold til det skønnede i maj. Opjusteringen skal ses i lyset af en forventning om et lidt større kapacitetspres end skønnet i maj som følge af en større fremgang i forbrug og i eksport og dermed i beskæftigelsen. Desuden er væksten i materielinvesteringerne i 2005 blevet oprevideret i den seneste opgørelse af nationalregnskabet og dermed er overhænget ved udgangen af 2005 lidt større end forudsat i maj.

Figur 3.13a		Figur 3.13b
Investeringskvote i den private sektor og outputgab		Import af investeringsgoder og omsætning af investeringsgoder til hjemmemarkedet

Anm.: Investeringskvoten er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten. I figur 3.13b er vist sæsonkorrigerede tal og 3 måneders glidende gennemsnit. Begge serier er vist ekskl. skibe, fly, platforme mv.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, egne beregninger og skøn.

Fremgangen i materielinvesteringerne i 2006 understøttes af flere indikatorer. Foreløbige og noget usikre tal viser, at importen af investeringsgoder er steget med 24,4 pct. i de første 6 måneder i 2006 i forhold til samme periode året før, jf. figur 3.13b. Desuden viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, at investeringsgodeindustriens ordreindgang fra hjemmemarkedet fortsat er på et højt niveau, jf. figur 3.14a.

I 2007 ventes væksten i materielinvesteringerne at blive 5,0 pct. Den noget lavere vækst i materielinvesteringerne i 2007 skal ses i lyset af det stigende renteniveau, der er lagt til grund i vurderingen, og som ventes at dæmpe investeringerne. Desuden vil væksten aftage i takt med at kapitalapparatet er blevet tilpasset til det højere aktivitetsniveau.

Der er også andre forhold, der kan påvirke materielinvesteringerne i en positiv retning i prognoseperioden. I takt med det øgede kapacitetspres er arbejdskraftmanglen i industrien steget kraftigt siden starten af 2005, jf. figur 3.14b. Fortsætter manglen på arbejdskraft med at stige, kan dette medføre yderligere maskininvesteringer som kompensation herfor. Derudover er der en generel tendens til, at den gennemsnitlige levetid for maskiner er blevet kortere som følge af den teknologiske udvikling, hvilket alt andet lige må ventes at øge niveauet i materielinvesteringerne^[11].

Det stigende kapacitetspres og den stadig større mangel på arbejdskraft kan eventuelt medføre, at virksomhederne vælger at placere ny produktion i udlandet som en reaktion herpå.

Figur 3.14a		Figur 3.14b
Inv.godeindustriens ordreindgang fra og ordrebeholdning til hjemmemarkedet		Kapacitetsudnyttelse og arbejdskraft- mangel i industrien

Anm.: I figur 3.14a er vist sæsonkorrigerede tal og 3 måneders glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik.

Det skønnes, at væksten i erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer vil blive 5,0 pct. i begge prognoseår, hvilket er uændret i forhold til vurderingen i maj. Fremgangen i de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringerne understøttes af, at væksten heri var positiv i 4. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006, efter at have været negativ i perioden 2002-2005. Det er vurderingen, at det fortrinsvis er det erhvervsmæssige byggeri, der vil drive væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne.

Fremgangen i bygge- og anlægsinvesteringerne i 2006 understøttes yderligere af, at det konjunkturfølsomme erhvervsbyggeri voksede med 3,8 pct. (sk.) i 1. kvartal 2006 i forhold til kvartalet før jf. figur 3.15a. Derudover er der en forventning om fortsat fremgang i beskæftigelsen i servicesektoren, hvilket forventes at føre til et øget behov for kontorlokaler og dermed en stigning i det erhvervsmæssige byggeri, idet antallet af ledige kontorlokaler har været faldende siden slutningen af 2004^[12].

Det vurderes, at niveauet for det påbegyndte erhvervsbyggeri i 2. kvartal 2006 var uændret i forhold til samme kvartal året før. Dette bygger på en sammenligning af de først offentliggjorte tal for 2. kvartal i henholdsvis 2005 og 2006^[13]. Det uændrede niveau skal ses i lyset af, at niveauet for det påbegyndte erhvervsbyggeri var særligt højt i 2. kvartal 2005.

Figur 3.15a		Figur 3.15b
Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer		Investeringskvoter i den private sektor

Anm.: Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal i figur 3.15a. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. Investeringskvoterne i figur 3.15b er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, egne beregninger og skøn..

Bygge- og anlægssektoren oplever ligesom industrien stadig stigende mangel på arbejdskraft. I det omfang manglen på arbejdskraft fører til at bygge- og anlægsprojekter bliver udskudt, kan det have en negativ effekt på bygge- og anlægsinvesteringerne i prognoseperioden.

På baggrund af vurderingen af fremgangen i de erhvervsmæssige materiel- og bygge- og anlægsinvesteringer skønnes det, at investeringskvoterne vil være stigende igennem prognoseperioden, jf. figur 3.15b, for bygge- og anlægsinvesteringerne fra et lavt niveau.

3.5 Udenrigshandel og betalingsbalance

De internationale vækstudsigter er fortsat gunstige. Den globale vækst skønnes at blive 4,7 pct. i 2006. Det er en anelse mere end i 2005, hvor væksten kom lidt ned fra det rekordhøje niveau i 2004. Fremgangen ventes at blive lidt mere bredt funderet i 2006. USA og Asien er fortsat de primære drivkræfter, men konjunkturudviklingen i euroområdet, herunder Tyskland, ventes at blive styrket noget efter en svag udvikling i 2005. Væksten i verdensøkonomien skønnes at blive en smule mere afdæmpet i 2007, hvor der regnes med en fremgang på 4,3 pct.

Den opadgående udvikling i verdenshandlen er fortsat i 1. kvartal 2006, og efter et fald i april steg handlen igen i maj. Der ventes således en pæn vækst i verdenshandlen for 2006 som helhed. Fremgangen kan aftage lidt i 2007, men udviklingen i handlen ventes fortsat at være forholdsvis kraftig.

Den gunstige udvikling på de danske eksportmarkeder forudses at blive styrket i år blandt andet som følge af en øget vækst i Tyskland, Storbritannien og Sverige, der udgør Danmarks tre største eksportmarkeder. I forhold til majvurderingen er skønnene for eksportmarkedsvæksten opjusteret en anelse for 2006 og uændret for 2007. Opjusteringen i 2006 dækker primært over forøget aktivitetsfremgang i Storbritannien og Sverige. Eksportmarkedsvæksten for industrien ventes således at blive 6,9 pct. i 2006 og skønnes herefter at aftage til 5,6 pct. i 2007.^[14]

Vareeksporten er vokset pænt i årets første seks måneder og ligger på et højt niveau efter den meget kraftige stigning gennem 2005. Fremgangen understøttes af tiltagende eksportmarkedsvækst, men blandt andet i lyset af det høje indenlandske kapacitetspres er det forventningen, at væksten gennem 2006 vil aftage i forhold til den markante opgang gennem 2005. Opgjort for 2006 som helhed forudses væksten i eksporten af varer at blive lige så stor som i 2005, hvilket til dels skyldes det høje niveau ved udgangen af 2005. I 2007 ventes en nedgang i væksten som følge af lavere markedsvækst, øget kapacitetspres og tiltagende knaphedsbetingede lønstigninger.

Der var en pæn fremgang i tjenesteeksporten i 1. kvartal 2006, men udviklingen er svær at bedømme dels på grund af omlægningen af betalingsbalancestatistikken og dels som følge af mulige effekter fra forrige års virksomhedsovertagelse inden for rederierhvervet. Der regnes med en aftagende fremgang i tjenesteeksporten i prog-noseperioden. Væksten i den samlede eksport vurderes at blive på 6,5 pct. og 3,4 pct. i henholdsvis 2006 og 2007, jf. tabel 3.8.

Tabel 3.8
Realvækst i eksport og import, pct.
		2005	2006		2007
			Maj	Aug.	Maj	Aug.
	Eksport	8,7	5,3	6,5	3,8	3,4
	Import	10,6	7,2	10,3	3,7	3,8
	Bidrag til BNP-vækst	-0,5	-0,8	-1,6	0,1	-0,2
	Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De seneste nationalregnskabstal viser en særdeles kraftig vækst i vareimporten i 1. kvartal. Fremgangen skyldes blandt andet en usædvanlig stor stigning i danske skibe og flys køb af brændstof (bunkring) og proviant i udlandet, men skal også ses i lyset af den markante vækst i den samlede efterspørgsel. Den kraftige stigning i 1. kvartal var væsentligt større end ventet i majredegørelsen, hvilket har givet anledning til en betydelig opjustering af skønnet for væksten i vareimporten i 2006.

I lighed med tjenesteeksporten voksede importen af tjenester ganske pænt i 1. kvartal, men igen vanskeliggør statistikomlægningen og den førnævnte virksomhedsovertagelse en fortolkning af udviklingen. Væksten i den samlede import for 2006 som helhed ventes at blive særdeles kraftig, men i takt med at den samlede efterspørgselsvækst aftager, skønnes opgangen i importen at blive mere afdæmpet i 2007. Fremgangen i importen af varer og tjenester vurderes således at blive på 10,3 pct. og 3,8 pct. i henholdsvis 2006 og 2007.

Nettoeksportens bidrag til BNP-væksten skønnes at blive på -1,6 pct.-enheder i 2006, men ventes at tiltage til -0,2 pct.-enheder i 2007, hvor væksten i importen forudses at blive mere afdæmpet.

De seneste månedlige tal for betalingsbalancen viser en svækkelse af saldoen på de løbende poster i 1. halvår 2006 i forhold til samme periode i 2005. Udviklingen kan blandt andet henføres til den kraftige vækst i udgifterne til bunkring mv., men skyldes også en nedgang i overskuddet fra handlen med øvrige varer. Overskuddet på betalingsbalancen ventes at aftage fra 41,4 mia. kr. i 2005 til 26,7 mia. kr. i 2006 og 28,3 mia. kr. i 2007. De skønnede overskud er i forhold til majvurderingen nedjusteret med 10,0 mia. kr. og 13,6 mia. kr. for henholdsvis 2006 og 2007, hvilket primært kan henføres til opjusteringen af væksten i vareimporten.

Den seneste opgørelse af Danmarks nettoaktiver over for udlandet viser, at nettoformuen udgjorde 2,9 pct. af BNP ved udgangen af 1. kvartal 2006. Nettoaktiverne ventes at kunne stige til 6,1 pct. af BNP ved udgangen af 2007.

Udviklingen i varehandlen

Vareeksporten har udviklet sig positivt i første del af indeværende år, hvor navnlig energieksporten har vist kraftig fremgang, og også landbrugseksporten er vokset pænt. Fremgangen i industrieksporten var samtidig særdeles markant i 2. kvartal efter en klar nedgang i væksten i 1. kvartal. Målt i forhold til samme periode i 2005 har navnlig vareeksporten til Storbritannien, Sverige og Norge udviklet sig gunstigt i første del af 2006.

Lønkonkurrenceevnen var stort set uændret i 2005, idet svækkelsen af den effektive kronekurs opvejede virkningen af lønstigningerne, der er noget større i Danmark end i udlandet, jf. tabel 3.9. I 2006 og navnlig i 2007 ventes lønkonkurrenceevnen at blive forringet, hvilket blandt andet afspejler tiltagende knaphedsbetingede lønstigninger i Danmark. For 2007 kan svækkelsen også henføres til den appreciering af den effektive kronekurs, som er sket frem til sommeren 2006.

Tabel 3.9
Udviklingen i industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne
		2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
	Stigning, pct.
	Eksportmarkedsvækst	12,5	0,1	1,4	2,1	6,2	5,3	6,9	5,6
	Industrieksport	13,4	4,3	6,4	-2,1	2,9	8,9	8,7	4,7
	Markedsandele	0,8	4,2	5,0	-4,2	-3,1	3,4	1,7	-0,8
	Arb.omk. pr. time
	- Danmark	4,4	4,0	5,3	4,0	2,9	3,6	3,7	4,2
	- Udlandet	4,3	3,2	3,1	3,2	2,1	3,1	2,9	2,9
	Effektiv kronekurs	-4,1	1,3	0,9	3,6	1,0	-0,6	0,0	0,4
	Lønkonkurrenceevne	4,1	-2,1	-3,0	-4,2	-1,7	0,1	-0,8	-1,6
	Anm.: Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Der er anvendt effektiv kronekurs-vægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der her udgøres af 21 OECD-lande. Kilde: EU-kommissionen, BLS, Danmarks Statistik og egne beregninger.

I indeværende år styrkes væksten i industrieksporten isoleret set af højere markedsvækst. Opgangen ventes dog at blive mere afdæmpet sammenlignet med udviklingen gennem 2005, hvilket blandt andet kan tilskrives den høje kapacitetsudnyttelse samt svækkelsen af lønkonkurrenceevnen. I 2007 ventes øget lønpres, tiltagende knaphed på arbejdskraft og en lavere eksportmarkedsvækst at medføre en yderligere nedgang i væksten i industrieksporten.

På denne baggrund skønnes væksten i eksporten af industrivarer at blive på 8,7 pct. i 2006. Skønnet er opjusteret med 0,9 pct.-enheder i forhold til majredegørelsen, idet fremgangen i indeværende år har været noget større end ventet.^[15] Den forholdsvis høje vækst i industrieksporten for 2006 som helhed, skal til dels ses i lyset af det høje niveau for industrieksporten ved udgangen af 2005.  I 2007 ventes industrieksporten at vokse med 4,7 pct. Forventningerne til eksporten af industrivarer samt eksportmarkedsvæksten indebærer en markedsandelsgevinst for 2006, mens der i 2007 ventes et tab af markedsandele, jf. tabel 3.9.

Industriens markedsandelsgevinster i 2005 og 2006 er noget usædvanlig i en situation, hvor den indenlandske kapacitetsudnyttelse er høj, og væksten på eksportmarkederne samtidig er markant. I midten af 1980’erne og i sidste halvdel af 1990’erne har et positivt, stigende outputgab (forskellen mellem den faktiske og den potentielle produktion) eksempelvis været ledsaget af tab af eksportmarkedsandele i industrien, jf. figur 3.16a.  En tidligere analyse viser endvidere, at kapacitetsbegrænsninger var en af de væsentligste årsager til markedsandelstabet i sidste halvdel af 1990’erne, idet højt kapacitetspres lagde pres på eksportpriserne og formentlig også betød, at nogle virksomheder koncentrerede sig om hjemmemarkedet.^[16]

I den aktuelle situation er det indtrykket, at kapacitetspresset i industrien er ganske betydeligt, hvilket underbygges af udviklingen i industriens ordrebeholdning til eksport, der er vokset markant, uden at ordreindgangen er gået væsentligt op, jf. 3.16b. En del af forklaringen på den pæne vækst i industrieksporten kan være, at fremgangen blandt andet bliver trukket af reeksport af varer, der formentlig kun i mindre grad – eller slet ikke – er blevet videreforarbejdet i Danmark og derfor kun i begrænset omfang har lagt beslag på produktionskapacitet. Eksportomsætningen i industrien er således ikke tiltaget i samme grad som industrieksporten, hvilket indikerer, at engroshandlen har været opadgående, jf. 3.16b. Konkret er eksempelvis både eksporten og importen af mobiltelefoner vokset med omkring 80 pct. i 2005. Ud af den samlede vækst i vareeksporten på 11,0 pct. i 2005 (løbende priser) leverede mobiltelefoneksporten et vækstbidrag på 1,4 pct. En lignende udvikling genfindes i handlen med beklædning og visse elektroniske komponenter.

Danske virksomheder har endvidere ikke oplevet en svækkelse af lønkonkurrenceevnen i 2005 for første gang siden 2000, jf. tabel 3.9. Den ventede markedsandelsgevinst for 2006 som helhed skal desuden ses i lyset af industrieksportens høje niveau ved udgangen af 2005. Det anslås således, at industrieksportens markedsandele vil være omtrent uændrede gennem 2006.

Figur 3.16a		Figur 3.16b
Markedsandele og outputgab		Eksport af industrivarer mv.

Anm.: Til figur 3.16b: Eksportomsætningen, ordreindgang og ordrebeholdning er for industrien. Alle serier er sæsonkorrigerede og vist som tremåneders glidende gennemsnit.

Kilde: ADAM’s databank, Danmarks Statistik og egne skøn.

De relative enhedslønomkostninger måler lønniveauet korrigeret for produktivitet i forhold til samhandelspartnerne. Udviklingen i enhedslønomkostningerne for økonomien som helhed indikerer, at konkurrenceevnen over for euroområdet vil svækkes en smule i prognoseperioden, blandt andet som følge af de højere lønstigninger i Danmark, jf. figur 3.17a. Samtidig tilsiger forløbet i enhedslønomkostningerne en omtrent uændret konkurrenceevne over for Norden, Storbritannien og USA i prognoseårene.

Figur 3.17a		Figur 3.17b
Enhedslønomkostninger		Import af bunkring og reparationer

Anm.: Figur 3.17a: Enhedslønomkostningerne er i samme valuta og målt som Danmark i forhold til udlandet. Euroområdet og Norden er vejet efter effektiv kronekurs-vægte. Figur 3.18b Løbende priser, ikke-sæsonkorrigeret.

Kilde: ADAM’s databank, OECD, Danmarks Statistik og egne skøn.

I 2006 og 2007 ventes væksten i den samlede vareeksport at blive på henholdsvis 6,6 pct. og 3,5 pct. Skønnet for 2006 er opjusteret med 1,0 pct.-enhed i forhold til majvurderingen blandt andet som følge af øgede forventninger til væksten i industrieksporten. Dertil kommer, at det ventede fald i eksporten af energi nu forudses at blive mindre end tidligere vurderet, så væksten i energieksporten nu skønnes til -1,0 pct. i 2006. I 2007 forudses væksten i vareeksporten at aftage noget, blandt andet som følge af at opgangen i industrieksporten skønnes at blive mere afdæmpet.

Den kraftige fremgang i vareimporten i de tre sidste kvartaler i 2005 er tiltaget yderligere i 1. kvartal 2006, hvor den reale vækst (korrigeret for sæsonudsving) ifølge nationalregnskabet var på 8 pct. Den høje vækst kan navnlig henføres til en stigning i danske skibe og flys køb af brændsel (bunkring) og proviant i udlandet samt deres udgifter til reparationer, jf. figur 3.17b.^[17] Tilsammen tegner disse komponenter sig skønsmæssigt for omtrent halvdelen af væksten i vareimporten. Stigningen i olieprisen er med til at løfte bunkringsposten, men den kraftige vækst i udgifterne på dette område skal navnlig ses i lyset af virksomhedsovertagelsen inden for rederierhvervet i anden halvdel af 2005. Udviklingen i udgifterne til bunkring mv. tog netop fart i denne periode, og det samme billede genfindes i bunkringsudgifter for 2000 kort tid efter den seneste store rederifusion. Den kraftige opgang er aftaget i første halvdel af 2006, og noget tyder på udgifterne har nået sit nye normale niveau. Uafhængigt af forskydningen i bunkringsudgifterne mv. er væksten i vareimporten forholdsvis kraftig, hvilket skal ses i lyset af den markante vækst i den samlede efterspørgsel.

På baggrund af de seneste oplysninger vedrørende vareimporten og i overensstemmelse med opjusteringen af den samlede efterspørgselsvækst er skønnet for vareimporten i 2006 opjusteret med 3,6 pct.-enheder til 12,5 pct. Den ventede nedgang i den samlede efterspørgselsvækst i 2007 forudses at virke afdæmpende på væksten i importen af varer, der skønnes at aftage til 4,1 pct.

Udviklingen i tjenestehandlen

De seneste kvartalsvise nationalregnskabstal viser en pæn vækst i handlen med tjenester i 1. kvartal 2006, og indeholder desuden en opjustering af tjenestehandlen i sidste del af 2005 i forhold til tidligere opgørelser. Samlet set viser tallene dog en vis udfladning i tjenestehandlen efter den usædvanligt kraftige opgang i 1. halvår 2005, der formentligt i nogen udstrækning kan tilskrives databrud som følge af omlægningen af betalingsbalancestatistikken.

Navnlig turistposterne har været berørt i forbindelse med statistikomlægningen, og udviklingen i opgørelserne af turistindtægterne og turistudgifterne er derfor særlig svær at bedømme. For 1. halvår 2006 viser overnatningsstatistikken et stort set uændret antal overnatninger foretaget af udenlandske statsborgere i forhold til 1. halvår 2005. Samtidig giver konjunkturindikatorer for rejsebureauerne indtryk af en forholdsvis positiv udvikling i omsætningen i indeværende år.

Væksten i den samlede eksport af tjenester skønnes til 6,3 pct. i 2006. I forhold til vurderingen i maj svarer det til en opjustering på 1,7 pct.-enheder, der kan henføres til de historiske revisioner af nationalregnskabstallene samt den solide vækst i 1. kvartal. For 2007 ventes en vækst på 3,2 pct. Usikkerheden omkring tjenestehandelsstatistikken i 2005 vanskeliggør vurderingen af det fremadrettede forløb. Den forudsatte udvikling indebærer, at væksten i tjenesteeksporten kan aftage fra 2006 til 2007, i takt med at blandt andet væksten i verdenshandlen aftager.

Importen af tjenester vurderes samlet at vokse med 5,9 pct. i 2006. Skønnet er opjusteret med 1,8 pct.-enheder på baggrund af udviklingen i de seneste nationalregnskabstal. Opgangen i importen af tjenester forventes at kunne aftage i 2007, hvor den samlede efterspørgselsvækst forudses at blive mere moderat, og herunder, at væksten i eksporten af søtransport kan blive langsommere.  Der ventes en vækstrate på 3,3 pct. i 2007.

Den skønnede fremgang i tjenestehandlen kan være undervurderet, idet der ikke er taget højde for en mulig opadgående forskydning i handlen som følge virksomhedsovertagelsen inden for rederierhvervet i 2005. Der er som nævnt sket en forskydning i udgifterne til bunkring mv., men der er endnu ikke registreret noget markant løft i tjenestehandlen. Den manglende effekt på handlen kan dels skyldes en række indkøringsvanskeligheder i forbindelse med virksomhedsovertagelsen og dels forøget konkurrence på shippingmarkedet som følge af overkapacitet.

Betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoaktiver overfor udlandet

Den kraftige fremgang i vareimporten har medført en forringelse af betalingsbalancesaldoen. I 1. halvår 2006 har der således været en nedgang i saldoen på de løbende poster på 8,0 mia. kr. i forhold til samme periode i 2005, jf. boks 3.2.

Boks 3.2

Den seneste udvikling på betalingsbalancen

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i første halvår 2006 er samlet opgjort til 9,4 mia. kr., jf. tabel 1. I forhold til samme periode i 2005 er saldoen således svækket med 8,0 mia. kr., hvilket primært kan tilskrives et lavere overskud fra handlen med varer, der kun delvist opvejes af større nettoindtægter fra tjenestehandel samt løn- og formueindkomst. Tabel 1 Betalingsbalancen 1. halvår 2006 vs.  1. halvår 2005   Nettoindtægter 1. halvår 2006 1. halvår 2005 Forskel Varehandel 6,2 23,9 -17,7 Tjenestehandel 16,3 12,2 4,0 Løn- og formueindkomst 1,8 -5,6 7,3 Løbende overførsler -14,8 -13,2 -1,6 Løbende poster 9,4 17,4 -8,0   Kilde: Danmarks Statistik. Betalingsbalancestatistikkens opgørelse af nettoindtægterne fra handel med varer tager udgangspunkt i udenrigshandelsstatistikkens opgørelse af generalhandel, men korrigerer for danske skibe og flys udgifter til brændstof (bunkring) og proviantering i udlandet samt for nettoindtægter fra reparation.  Derudover reduceres importen med de indeholdte fragtudgifter mv.(CIF/FOB korrektion). Ifølge betalingsbalancestatistikken har der i 1. halvår 2006 været en nedgang i overskuddet fra varehandlen på 17,7 mia. kr. sammenlignet med samme periode i 2005, jf. tabel 2. Heraf kan 12,4 mia. kr. tilskrives øgede nettoudgifter til bunkring, proviantering og reparation, mens 6,1 mia. kr. kan henføres til et lavere overskud på udenrigshandelsstatistikkens handelsbalance. Tabel 2 Overgang mellem hhv. udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikkens handelsbalance   Nettoindtægter 1. halvår 2006 1. halvår 2005 Forskel HB-UH 19,2 25,3 -6,1 - udgifter til bunkring og proviant 15,3 5,3 9,9 +reparation (nettoindtægter) -2,9 -0,4 -2,5 +fragtudgifter 5,2 4,3 0,9 HB-BB 6,2 23,9 -17,7   Anm.:   HB-UH og HB-BB dækker over handelsbalancen i henholdsvis udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken. Kilde: Danmarks Statistik. Ser man bort fra bunkringsposterne mv. samt nettoindtægterne af løn- og formueindkomst er betalingsbalancesaldoen i 1. halvår 2006 svækket med 2,9 mia. kr. (8,0 - 9,9 - 2,5 + 7,3) i forhold til 1. halvår 2005.

Den lavere saldo på betalingsbalancen kan blandt andet henføres til den kraftige stigning i udgifterne til bunkring og reparation, mens større nettoindtægter fra overførsler af løn- og formueindkomst trækker i modsat retning. Udviklingen i disse poster vedrører forhold, der ikke er tæt knyttet til den aktuelle konjunktursituation, og ses der bort herfra, er betalingssaldoen svækket med 2,9 mia. kr. primært som følge af et lavere overskud fra handlen med øvrige varer, jf. boks 3.3. Forringelsen skal ses i lyset af den aktuelt kraftige fremgang i den samlede efterspørgsel.

Tabel 3.10
Betalingsbalancens løbende poster
		2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
	Mia. kr.
	Handelsbalancen	49,7	50,1	50,4	40,3	40,5	19,8	19,0
	Do. i pct. af BNP	3,7	3,6	3,6	2,7	2,6	1,2	1,1
	- Landbrugsvarer	45,5	42,0	38,2	37,4	38,1	39,3	40,6
	- Energivarer	5,1	7,4	7,7	10,3	9,0	7,7	5,4
	- Industrivarer	0,8	4,0	7,6	-5,8	-11,8	-29,5	-28,4
	- Andre varer	-1,7	-3,3	-3,1	-1,5	5,3	2,2	1,5
	Tjenestebalancen	39,0	30,1	35,2	31,7	35,2	36,5	36,9
	- Turister	2,5	1,1	-0,2	-1,0	2,8	2,8	3,0
	- Øvrige tjenester inkl. søtransport	36,5	28,9	35,4	32,6	32,3	33,8	33,9
	Vare- og tjenestebalance	88,7	80,1	85,6	72,0	75,7	56,3	56,0
	Do. i pct. af BNP	6,6	5,8	6,1	4,9	4,9	3,4	3,3
	Formueindkomst, netto	-24,9	-22,1	-15,2	-10,0	-0,8	1,6	6,2
	EU-betalinger, netto	-2,8	-3,6	-4,0	-4,8	-6,6	-8,9	-10,3
	Andre løbende overførsler	-19,2	-20,4	-20,6	-23,8	-22,0	-22,4	-23,5
	Løbende poster, i alt	41,8	34,1	45,8	33,3	46,31)	26,7	28,4
	Do. i pct. af BNP	3,1	2,5	3,2	2,3	3,0	1,6	1,7
	1) I den seneste opgørelse er overskuddet på de løbende poster opgjort til 41,4 mia. kr. Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Overskuddet fra vare- og tjenestehandlen ventes på denne baggrund at aftage fra 75,7 mia. kr. i 2005 til 56,3 mia. kr. i 2006. Det ventede fald skyldes navnlig den markante vækst i vareimporten samt den skønnede nedgang i energieksporten. I 2007 vurderes saldoen på vare- og tjenestebalancen at blive stort set uændret på 56,0 mia. kr., idet opgangen i vareimporten ventes at blive mere afdæmpet. Skønnene for 2006 og 2007 er nedjusteret med henholdsvis 9,6 og 11,6 mia. kr. primært som følge af opjusteringen af vareimportvæksten i 2006.

Blandt andet som følge af den ventede opgang i Danmarks nettoaktiver over for udlandet forudses nettooverførslerne af formueindkomster fra udlandet at stige i prog-noseperioden. De udgjorde således -0,8 mia. kr. i 2005 og skønnes at stige til 1,6 og 6,2 mia. kr. i henholdsvis 2006 og 2007. Skønnene er nedjusteret en smule i forhold til majredegørelsen blandt andet på baggrund af de lavere ventede overskud på betalingsbalancen.

Bytteforholdet blev forbedret med 0,9 pct. i 2005 primært som følge af højere oliepriser og tiltagende fragtrater. I 2006 skønnes bytteforholdet stort set uændret, hvilket kan henføres til positive effekter fra øget opgang i eksportpriserne på industrivarer samt højere oliepriser og en negativ effekt fra faldende fragtrater. Blandt andet på baggrund af den forudsatte stigning i den effektive kronekurs vurderes bytteforholdet at blive forbedret med 0,1 pct. i 2007.

Boks 3.3

Energivareområdets betydning for betalingsbalancen

Energivareområdet påvirker blandt andet betalingsbalancen via handel med energivarer, importindholdet i energiproduktionen og investeringerne mv. samt udbytter til udlandet. Tabel a viser den opgjorte og skønnede balance for Danmarks handel med energivarer for udvalgte år i perioden 1980-2007. I takt med at Danmarks produktion af olie og gas er tiltaget, er underskuddet fra handlen med energi blevet vendt til et overskud. I 2005 udgjorde overskuddet 9,0 mia. kr. Tabel a Energivareområdets umiddelbare påvirkning af betalingsbalancen, mia. kr.     Eksport Import Varebalance Importindhold Udbytter til udlandet Total 1980 4,0 24,8 -20,9 1,1 0,01) -22,0 1990 8,6 15,8 -7,2 1,6 1,0 -9,8 1995 9,8 13,1 -3,4 2,7 1,0 -7,1 2000 35,4 27,3 8,1 2,6 6,1 -0,6 2001 30,3 25,3 5,1 3,2 6,5 -4,6 2002 31,9 24,5 7,4 3,6 7,0 -3,3 2003 32,8 25,1 7,7 4,6 6,6 -3,4 2004 40,7 30,4 10,3 3,2 4,7 2,3 2005 54,4 45,4 9,0 3,2 5,8 0,0 2006 70,2 62,5 7,7 3,2 6,9 -2,3 2007 67,2 61,8 5,4 3,2 5,7 -3,5   Anm.: Det skal understreges, at resultaterne skal fortolkes med forsigtighed, da de bygger på beregninger, der er baseret på en række forenklede og skønsmæssige antagelser. Importindhold dækker over import i forbindelse med investeringer og produktion. 1) Det har ikke været muligt at beregne udbytter til udlandet i 1980. De må dog forventes at være ubetydelige. Kilde: ADAM’s databank, Skatteministeriet, Energistyrelsen og egne beregninger. Importindholdet i forbindelse med produktionen af energi knytter sig primært til olie- og naturgasproduktionen. Med udgangspunkt i oplysninger fra Energistyrelsen kan importen forbundet med henholdsvis drift, feltudbygning og efterforskning i olie- og gasproduktionen anslås til at udgøre ca. 3 mia. kr. i 2005, jf. tabel a. I beregningerne er det forudsat, at importandelene i produktionen og investeringerne mv. er aftaget fra 1980 til 1990, hvorefter de antages at være konstante.      En væsentlig andel af den danske olie- og gasudvinding er udenlandsk ejet, hvilket indebærer, at en betydelig del af overskuddet fra denne aktivitet indgår på betalingsbalancen som ikke-udbetalte eller udbetalte udbytter til udlandet. For 2005 er disse udbyttebetalinger skønsmæssigt beregnet til at udgøre omtrent 6 mia. kr., jf. tabel a. Udbyttebetalingerne er historisk og fremadrettet skønnet på grundlag af bl.a. selskabernes faktiske og forventede skattebetalinger. De tiltog markant i 2000, hvor oliepriserne steg kraftigt og har siden ligget på et højt niveau.  Betalingerne aftog dog noget i 2004, hvor skattereglerne på området blev ændret, men vurderes aktuelt at være tiltaget igen som følge af yderligere stigninger i olieprisen. Samlet har energivareområdet skønsmæssigt haft en neutral påvirkning af betalingsbalancen i 2005, mens virkningen udgjorde omtrent -20 mia. kr. i 1980. Det ventes, at nettovirkningen aftager i 2006 og 2007, hvor der forudses en nedgang i energieksporten opgjort i mængder, mens den mængdemæssige import af energi skønnes at vokse forholdsvist hurtigt i 2006.

Der er ikke taget højde for renteudgifter til udlandet, hvilket indebærer, at den samlede nettoeffekt på betalingsbalancen generelt er overvurderet.  De beregnede effekter på betalingsbalancen skal ses ud fra en bogholderimæssig synsvinkel og ikke som et udtryk for energivareområdets samfundsøkonomiske betydning. Resultaterne kan dermed ikke fortolkes som effekten på betalingsbalancen i en situation, hvor produktionskapaciteten og kapitalen knyttet til energivareproduktionen var anvendt på anden vis.

Overskuddet på betalingsbalancen skønnes til 26,7 mia. kr. og 28,4 mia. kr. i henholdsvis 2006 og 2007. Det svarer til henholdsvis 1,6 og 1,7 pct. af BNP. De skønnede overskud er nedjusteret med 10,0 og 13,6 mia. kr. i henholdsvis 2006 og 2007. Nedjusteringen skyldes de lavere forventninger til overskuddet på vare- og tjenestebalancen.

For 2005 er betalingsbalanceoverskuddet i Danmarks Statistiks seneste offentliggørelse opgjort til 41,4 mia. kr. Det ventes således, at overskuddene i prognoseårene vil aftage noget i forhold til niveauet i 2005. Denne udvikling skal blandt andet ses i lyset af, at den indenlandske efterspørgselsvækst aktuelt er større i Danmark end i udlandet, jf. figur 3.18a. Dertil kommer, at energivareområdets samlede nettobidrag til betalingsbalancen ventes at aftage i prognoseperioden, jf. boks 3.3.

De skønnede overskud på de løbende poster er dog forholdsvis solide, hvilket er ret usædvanligt i den aktuelle situation med høj indenlandsk efterspørgsel og et betydeligt kapacitetspres. Den noget atypiske udvikling kan blandt andet henføres til den overraskende pæne vækst i industrieksporten. En del af eksportfremgangen trækkes som nævnt formentlig af reeksport, men der kan umiddelbart også være en vis nettofortjeneste knyttet til denne type engroshandel. Betalingsbalancesaldoen understøttes desuden af stigende nettoformueoverførsler fra udlandet samt fortsat store overskud fra handlen med søtransport. Disse overskud kan endvidere potentielt blive endnu større, som følge af den omtalte rederifusion. Indtil videre er der som nævnt kun set klare effekter af virksomhedsovertagelsen på udgifterne til bunkring mv., om end overskuddet fra handlen med tjenester er tiltaget noget i 1. halvår 2006 sammenlignet med 1. halvår 2005.

Den betydelige vækst i importen og den heraf afledte nedgang i betalingsbalanceoverskuddet kan til dels ses som et udtryk for, at den kraftige vækst i efterspørgslen i stigende grad må tilfredsstilles ved udenlandsk produktion, som følge de indenlandske kapacitetsbegrænsninger. Den høje kapacitetsudnyttelse indebærer en risiko for tiltagende løn- og prisstigninger, som forringer konkurrenceevnen, hvilket kan medføre en opbremsning af væksten og stigende ledighed.

Figur 3.18a		Figur 3.18b
Relativ indenlandsk efterspørgsel og betalingsbalancen		Danmarks nettoaktiver over for udlandet

Kilde: ADAM’s databank, OECD og Danmarks Nationalbank.

Udlandsgælden blev elimineret i løbet af 2005, og Danmarks nettoaktiver over for udlandet er ultimo 1. kvartal 2006 opgjort til 47 mia. kr. eller 2,9 pct. af BNP, jf. figur 3.18b. Blandt andet på baggrund af de skønnede overskud på betalingsbalancen ventes nettoaktiverne at tiltage yderligere i prognoseperioden. Nettoformuen over for udlandet vurderes således – med forbehold for ikke-forventede kursreguleringer – at udgøre 73,5 mia. kr. i 2006 og 103,5 mia. kr. i 2007. Det svarer til henholdsvis 4,5 og 6,1 pct. af BNP, jf. tabel 3.11.

Tabel 3.11
Betalingsbalancens løbende poster og nettoaktiver over for udlandet
		2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
	Mia. kr.
	Løbende poster, i alt	18,2	41,8	34,1	45,8	33,3	46,31)	26,7	28,4
	Do. I pct. af BNP	1,4	3,1	2,5	3,2	2,3	3,0	1,6	1,7
	Nettoaktiver, ultimo	-217,8	-220,0	-225,3	-170,3	-124,1	25,0	73,5	103,5
	Do. I pct. af BNP	-16,8	-16,5	-16,4	-12,1	-8,5	1,6	4,5	6,1
	Værdireguleringer mv.	-84,2	-44,1	-40,6	9,3	12,7	101,2	20,0	0,0
	Anm.: Udover overskuddet på de løbende poster og værdireguleringer påvirkes nettoaktiverne også af netto-   overskuddet på kapitalkontoen. 1) I den seneste opgørelse er overskuddet på de løbende poster opgjort til 41,4 mia. kr. Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

---

Fodnoter

^[1] Der er i disse år underliggende en tendens til, at den reale disponible indkomst i hele den private sektor vokser lidt hurtigere end i husholdningerne. Det skyldes for det første, at nettobidrag til kollektive pensionsordninger, som vokser relativt stærkt for tiden, fragår i husholdningernes indkomster (men ikke i den private sektors). For det andet, at formueindkomsten i de kollektive pensionsordninger, som ligeledes vokser ret meget, indgår i den private sektors indkomst, men ikke i husholdningernes. I modsat retning trækker, at aktieudbytter til husholdningerne (fra danske selskaber) også vokser relativt kraftigt. Den private sektor inkluderer offentlige selskaber.

^[2] Også husholdningernes (korrigerede) disponible indkomst påvirkes i et vist omfang af sving i pensionsafkastskatten, idet den disponible indkomst fra individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv. er inkluderet.

^[3] Hertil kommer, at Forårspakkens suspension af SP-bidraget indebar en forøgelse af husholdningernes disponible indkomst (med det her anvendte indkomstbegreb, jf. note 3 til tabel 3.1), mens den samlede private sektors indkomst påvirkedes nedad som følge af, at SP-indbetalinger er fradragsberettigede, og SP-betalingerne ikke påvirker den private sektors indkomst.

^[4] Det statistiske grundlag for opgørelsen af husholdningernes finansielle nettoformue er forbedret i forhold til majredegørelsen, fordi Danmarks Statistik nu har udarbejdet finansielle konti for det metode- og datareviderede nationalregnskab. Opgørelsen rækker frem til ult. 2005.

^[5] Ændringer i renten og ejerboligprisen kommer med de her viste ejerfamilietyper ind på den måde, at en tiendedel af familierne hvert år antages at købe en ny bolig. Lånene er med fast rente, så der er ingen virkninger i form af ændret rente på lån med variabel rente.

^[6] Ved sammenligning af familietypeberegningerne i tabel 3.3 med husholdningernes makroindkomster i tabel 3.1 skal man bl.a. være opmærksom på, at familietypeberegningerne ikke omfatter aktieudbytter. F.eks. blev husholdningernes makroindkomster i 2004 påvirket nedad af et fald i udbytter til husholdningerne, jf. note 4 til tabel 3.2.

^[7] I 2003 og 2004 voksede den reale disponible indkomst for henholdsvis den enlige folkepensionist og folkepensionistparret i tabel 3.3 mere end det faktiske gennemsnit for over 66-årige. Det skyldes, at henholdsvis den supplerende engangsydelse i 2003 og den supplerende pensionsydelse i 2004 vejer mindre for det faktiske gennemsnit af over 66-årige end for pensionisterne i tabel 3.3, idet de pågældende ydelser er begrænset til folkepensionister med de laveste indkomster.

^[8] Opgjort efter de nye nationalregnskabsprincipper (kædeindeks) skønnes væksten i det private forbrug i 2006 og 2007 at blive henholdsvis 3,0 pct. og 1,9 pct.

^[9] Afledte virkninger af kontantprisudviklingen på den øvrige økonomiske aktivitet mv. er ikke medtaget i beregnin- gerne.

^[10] Den kraftige fremgang i byggeriet af almene boliger i 2002 og 2003 afspejler bl.a. nedsættelsen af grundkapitalindskuddet (den kommunale støtte til alment nybyggeri) fra 14 til 7 pct. i 2001 samt den periodevise adgang til lånefinansiering af grundkapitalindskuddet. Dette har foranlediget flere kommuner til at til at fremrykke alment boligbyggeri. Nedsættelsen af grundkapitalindskuddet er af flere omgange blevet forlænget, men ophører ifølge kommuneaftalen fra juni 2005 pr. 1. januar 2007, således at grundkapitalindskuddet igen udgør 14 pct.

^[11] En af forklaringerne på den kortere levetid for materiel kan blandt andet findes i, at investeringer i computerhardware og -software, der har en meget kortere levetid end øvrigt materiel, udgør en stadig større andel af de samlede materielinvesteringer. Således udgjorde beholdningen af hardware og software 3,7 pct. af den samlede nettobeholdning af fast realkapital i 2005 mod 0,6 pct. i 1990.

^[12] Den seneste opgørelse over kontorledigheden offentliggjort af Ejendomsforeningen Danmark viser, at antallet af ledige kontorkvadratmeter faldt med 150.000 m² fra indgangen til 2. kvartal til indgangen til 3. kvartal 2006. Kontorlokaleledigheden er dermed nede på 4 pct.

^[13] De senest offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der var et fald på 8 pct. i det påbegyndte erhvervsbyggeri i 2. kvartal 2006 i forhold til samme kvartal året før, jf. figur 3.15a. Der er imidlertid en betydelig usikkerhed ved byggestatistikken som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregisteret, og tallene bliver løbende revideret, hvorfor tallet for 2. kvartal 2006 endnu ikke er endeligt. En mere retvisende indikator for udviklingen fås ved at sammenligne det første offentliggjorte tal i 2. kvartal 2006 med det først offentliggjorte tal for 2. kvartal 2005. Opgjort på denne måde var det påbegyndte erhvervsbyggeri stort set uændret.

^[14] Metoden til bestemmelse af skønnene for væksten på eksportmarkederne er ændret lidt siden maj, hvilket indebærer, at de anførte skøn for eksportmarkedsvæksten i 2006 og 2007 ikke fuldt ud kan sammenlignes med skønnene i majredegørelsen.

^[15] Efter at prognosens talgrundlag er fastlagt, er der offentliggjort nye tal for vareeksporten, der blandt andet viser en stor opgang i industrieksporten i juni. På den baggrund kan skønnet for væksten i industrivarer i 2006 være undervurderet.

^[16] Jf. Finansredegørelse 2000, kapitel 2.

^[17] Bunkring og udgifter til reparationer regnes ikke med i udenrigshandelsstatistikken. Den sæsonkorrigerede vækst i importen af varer ekskl. skibe og fly i 1. kvartal 2006 er her opgjort til 4,8 pct. (løbende priser).