4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser
Væksten i BNP var 3,6 pct. i 2005 (opgjort i 2000-priser). I 2006 ventes en vækst på 2,7 pct., som trækkes både af eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Væksten skønnes at aftage til 2,0 pct. i 2007 blandt andet som følge af stigende rente og kapacitetsbegrænsninger i økonomien. Skønnene for BNP-væksten er opjusteret med 0,1 pct.-enhed i både 2006 og 2007. BVT-væksten i de private byerhverv var 4,4 pct. i 2005, og der ventes fortsat pæn men aftagende BVT-vækst i 2006 og 2007. I 2006 ventes en vækst på 3,3 pct. og i 2007 en vækst på 2,5 pct.
Beskæftigelsen steg med 30.000 personer i 2005 og skønnes at stige med yderligere 33.000 personer i 2006 og 7.000 personer i 2007, som følge af fortsat pæn vækst. Stigningen i beskæftigelsen kommer hovedsageligt fra stigende privat beskæftigelse. Skønnene er blevet opjusteret i forhold til majvurderingen, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af den lidt forøgede vækst i 2006.
Den registrerede ledighed var på årsbasis 157.000 personer i 2005, og var i juni 2006 nået ned på 123.100 ledige (sæsonkorrigeret). Blandt andet på baggrund af det fortsatte ledighedsfald i 2006 og den skønnede stigning i beskæftigelsen, ventes et gennemsnitligt ledighedsniveau på 127.000 personer i 2006 og 120.000 personer i 2007. Skønnene er nedjusteret med 4.000 personer i 2006 og 5.000 personer i 2007 i forhold til majvurderingen.
Lønstigningerne på LO/DA-området udgjorde 3,6 pct. i 2005. Det er 0,8 pct.-enheder mere end i 2004. Det skal ses i lyset af, at ledigheden nåede under det beregnede strukturelle niveau i starten af 2005. Det fortsatte fald i ledigheden indebærer stigende pres på arbejdsmarkedet, og lønstigningerne på det private arbejdsmarked ventes derfor at tiltage til 4,2 pct. i 2007. I den offentlige sektor vil lønstigningstakterne ekskl. reststigning i henhold til overenskomsterne udgøre 3,4 pct. og 3,2 pct. for henholdsvis 2006 og 2007.
Inflationen ventes at stige fra 1,8 pct. i 2005 til 2,0 pct. i 2006, både på baggrund af de fortsatte energiprisstigninger og et forventet tiltagende underliggende inflationspres. Inflationen renset for energiprisstigninger ventes at stige fra 1,2 pct. i 2005 til 1,6 pct. i 2006. For 2007 forventes inflationen eksklusive energiprisstigninger at tiltage til 2,2 pct. Den samlede forbrugerprisinflation i 2007 forventes at falde i forhold til 2006 til 1,8 pct. Faldet skyldes, at energipriserne forudsættes at falde gennem 2007. Skønnene er uændrede i forhold til majredegørelsen.
4.1 Produktion
Opsvinget, som startede i slutningen af 2003, fortsatte i 2005, jf. figur 4.1a. I starten af opsvinget var den indenlandske efterspørgsel den drivende kraft, men efterhånden er væksten blevet bredere funderet. Ifølge de nyeste nationalregnskabstal blev BNP-væksten 3,6 pct. for 2005[1]. Fremadrettet ventes ligeledes en pæn fremgang i den økonomiske aktivitet i overkanten af det langsigtede vækstpotentiale. BNP-væksten ventes at blive 2,7 pct. og 2,0 pct. i henholdsvis 2006 og 2007[2]. Vækstskønnene er opjusteret med 0,1 pct.-enhed i både 2006 og 2007 i forhold til majvurderingen.
Væksten i de private byerhverv var 4,4 pct. i 2005, hovedsagligt på grund af høj vækst i serviceerhvervene og i byggeriet. I prognoseperioden ventes fortsat en pæn men aftagende vækst i de private byerhverv bl.a. som følge af væksten i privatforbruget og den fortsatte fremgang i nybyggeriet.
Ifølge de seneste nationalregnskabstal fortsatte højkonjunkturen i 1. kvartal 2006. Privatforbruget steg med 2,1 pct. i forhold til kvartalet før og var med til at forøge den indenlandske efterspørgsel. Eksporten voksede samtidig med 2,7 pct. Arbejdskraftsmangel i blandt andet industrien og byggeriet begrænser den indenlandske produktionsvækst, og kan være en medvirkende årsag til stigningen i importen på 6,1 pct.
| Figur 4.1a | Figur 4.1b | |
| BNP-vækst | Vækstbidrag til BNP | |
 |
 |
Anm.: I figur 4.1b angiver tallene øverst i figuren BNP-væksten for det pågældende år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det igangværende opsving var i starten hovedsageligt drevet af den indenlandske efterspørgsel, specielt privatforbruget. I løbet af 2005 blev opsvinget bredere funderet med større vækstbidrag fra investeringerne og nettoeksporten. I 2006 ventes et faldende vækstbidrag fra privatforbruget, som opvejes af et stigende bidrag fra investeringerne. Vækstbidraget fra nettoeksporten falder kraftigt i 2006 hovedsageligt som følge af kapacitetspresset i den danske økonomi. Væksten i 2006 bliver derfor mere afdæmpet end i 2005, jf. figur 4.1b.
Vækstbidraget fra den indenlandske efterspørgsel ventes at aftage fra ca. 4 pct.-enheder i 2006 til 2 pct.-enheder i 2007. Da den mere moderate vækst i den indenlandske efterspørgsel ikke helt opvejes af et øget vækstbidrag fra nettoeksporten, falder BNP-væksten fra 2006 til 2007.
På produktionssiden er det hovedsageligt de private serviceerhverv, som bidrager til væksten i prognoseperioden, jf. tabel 4.1. Den stærke fremgang i privatforbruget i 2005 bidrog til den høje vækst i de private serviceerhverv på 5,9 pct. Produktionsvæksten forventes fortsat at være høj i 2006 og 2007, men dog faldende blandt andet som følge af den aftagende vækst i privatforbruget.
Samlet skønnes produktionen i de private byerhverv at stige med 3,3 pct. i 2006 og 2,5 pct. i 2007. Væksten i aktiviteten i de private byerhverv er i forhold til majvurderingen nedjusteret i både 2006 og 2007.
| Tabel 4.1 | |||||||||||
| Vækst i produktionen (BVT) på udvalgte erhverv | |||||||||||
| Andel | Gnst. 1990-2005 |
2004 | 2005 | 2006 | 2007 | ||||||
| Maj | Aug. | Maj | Aug. | ||||||||
| Realvækst i pct. | |||||||||||
| Samlet produktion (BVT) | 100,0 | 2,0 | 1,1 | 3,2 | 2,6 | 2,5 | 1,9 | 1,9 | |||
| Heraf: | |||||||||||
| - Landbrug | 2,5 | 2,5 | -0,1 | 1,9 | 3,4 | 5,5 | 1,6 | 1,6 | |||
| - Udvinding af olie og gas mv. | 2,9 | 8,5 | 8,4 | -1,0 | -2,6 | -2,6 | -1,1 | -1,1 | |||
| - Bygge- og anlægsvirksomhed | 5,4 | 1,2 | 6,1 | 4,4 | 5,6 | 6,1 | 3,1 | 3,3 | |||
| - Industri mv. | 15,9 | 0,7 | -3,5 | 0,7 | 1,1 | -0,4 | 2,6 | 2,0 | |||
| - Private serviceerhverv | 41,9 | 2,5 | 1,7 | 5,9 | 4,2 | 4,3 | 2,5 | 2,6 | |||
| - Offentlige tjenester | 20,7 | 1,3 | 0,4 | -0,3 | 0,1 | 0,2 | 0,1 | 0,2 | |||
| Øvrige erhverv | 9,7 | 2,2 | 3,7 | 4,8 | 2,6 | 2,8 | 2,5 | 2,4 | |||
| Privat sektor | 78,5 | 2,2 | 1,3 | 4,0 | 3,2 | 3,2 | 2,4 | 2,4 | |||
| Private byerhverv | 64,2 | 1,9 | 0,6 | 4,4 | 3,5 | 3,3 | 2,6 | 2,5 | |||
| BNP-vækst | 2,0 | 1,7 | 3,6 | 2,6 | 2,7 | 1,9 | 2,0 | ||||
| Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport og boligbenyttelse. Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse. Andelene er beregnet i forhold til BVT i faste priser i 2005. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. |
|||||||||||
Produktivitetsvæksten (mandeproduktiviteten) i både de private byerhverv og den private sektor under ét tiltog i 2005 og ventes at ligge på knap 2 pct. i prognoseperioden, jf. figur 4.2a. Produktivitetsudviklingen i den private sektor i 2006 og 2007 vil dermed ligge nogenlunde på linje med det historiske gennemsnit siden 1990.
| Figur 4.2a | Figur 4.2b | |
| Produktivitetsudviklingen | Outputgab og kapacitetsudnyttelse | |
 |
 |
Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet som BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet). Indikatoren for kapacitetsudnyttelsen i industrien er målt i afvigelser fra deres historiske gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik.
I bygge- og anlægssektoren ventes en høj (mande)produktivitetsvækst i 2006 og 2007, som følge af høj byggeaktivitet kombineret med mangel på kvalificeret arbejdskraft, jf. tabel 4.2. Derudover betyder det stigende nybyggeri i forhold til reparationer, at produktivitetsvæksten stiger, da produktiviteten er højere i nybyggeri end i reparationer. Produktivitetsvæksten i serviceerhvervene ventes i prognoseperioden at ligge en smule over det historiske niveau. I fremstillingserhvervene ventes en lav produktionsvækst i 2006, og da arbejdsgiverne vil være tilbageholdende med at afskedige kvalificeret arbejdskraft i en periode med arbejdskraftsmangel, vil produktivitetsvæksten blive forholdsvis lav. For 2007 ventes en produktivitetsvækst lidt over det historiske niveau.
| Tabel 4.2 | ||||||||
| Mandeproduktiviteten i udvalgte erhverv | ||||||||
| Genst. 1990-2004 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |||
| Realvækst i pct. | ||||||||
| Samlet | 1,6 | 2,0 | 1,0 | 2,1 | 1,3 | 1,7 | ||
| Privat sektor | 1,8 | 2,1 | 0,9 | 2,4 | 1,4 | 2,0 | ||
| Private byerhverv | 1,3 | 1,8 | 0,2 | 2,7 | 1,2 | 1,9 | ||
| Bygge- og anlæg | 0,5 | 3,1 | 5,2 | -1,2 | 3,0 | 2,8 | ||
| Service | 1,3 | 2,2 | 0,7 | 4,2 | 1,7 | 1,6 | ||
| Service ekskl. søtransport | 0,8 | 2,2 | 1,4 | 3,2 | 1,4 | 1,7 | ||
| Fremstilling | 2,3 | 1,7 | -0,9 | 2,2 | 0,4 | 2,8 | ||
| Anm.: Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. |
||||||||
Den relativt kraftige fremgang i BNP på 3,6 pct. i 2005 betød, at outputgabet – forskellen mellem faktisk og beregnet potentiel produktion – blev positivt i 2005 efter et par år med et vist negativt outputgab, jf. figur 4.2b.
Outputgabet tiltog således fra -0,4 pct. i 2004 til 0,9 pct. i 2005 og ventes yderligere at tiltage til omkring 1,6 pct. i 2006 og 1,7 pct. i 2007. Udviklingen i outputgabet afspejler en situation med høj udnyttelse af produktionskapaciteten samt mangel på ledig kvalificeret arbejdskraft.
Vurderingen af kapacitetspresset understøttes af de spørgeskema-baserede mål for kapacitetsudnyttelsen i industrien og arbejdskraftmangel i bygge- og anlægssektoren, som fortsat ligger på et højt niveau.
4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres
Den samlede beskæftigelse steg med 29.000 personer i 2005 og ventes at stige yderligere med 33.000 personer i 2006, jf. figur 4.3a. For 2007 skønnes en stigning på 7.000 personer. Den private beskæftigelse steg med knap 29.000 personer i 2005 og ventes ligeledes at stå for hele stigningen i 2006 og 2007. Stigningen i den private beskæftigelse er opjusteret med 7.000 personer i 2006 og 1.000 personer i 2007 i forhold til majvurderingen.
| Figur 4.3a | Figur 4.3b | |
| Beskæftigelsesudviklingen | Ændring i beskæftigelsen og BVT-vækst i den private sektor | |
 |
 |
Anm.: I figur 4.3b er BVT-væksten vist som 2-års glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Stigningen i beskæftigelsen skal ses på baggrund af aktivitetsfremgangen i 2005 og den forventede aktivitetsfremgang i 2006. Normalt sker tilpasningen i beskæftigelsen med en vis forsinkelse i forhold til produktionen, jf. figur 4.3b. Da BVT-væksten, efter en periode med svag vækst i 2001-2003, tiltog i 2004-2005 og fortsat skønnes at være kraftig i 2006, forventes derfor en større stigning i beskæftigelsen i 2006. For 2007 er BVT-væksten i den private sektor, kun lidt større end den potentielle vækstrate. Beskæftigelsesfremgangen forventes derfor at blive beskeden i 2007.
De tilgængelige beskæftigelsesindikatorer viser, at beskæftigelsen har været stigende igennem 2005, jf. figur 4.4a. Nationalregnskabet viste en sæsonkorrigeret år til år-stigning i beskæftigelsen[3] (som indeholder selvstændige) på 50.000 personer i 1. kvartal 2006, mens lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken viste en sæsonkorrigeret år til år-stigning i 2. kvartal 2006 på 38.000 personer. AKU-statistikken, som er stikprøvebaseret og derfor forbundet med særlig usikkerhed, viste også en stor beskæftigelsesstigning i første halvår af 2006.
Den kraftige stigning i den private beskæftigelse igennem 2005 og 1. kvartal 2006 har hævet den samlede beskæftigelse til et historisk højt niveau. Med de ventede stigninger i 2006 og 2007, kommer den samlede beskæftigelse i 2007 op på omkring 2,78 millioner personer, hvilket vil være omkring 37.000 personer flere end den tidligere rekord i 2002.
Den kraftige fremgang i den private beskæftigelse i 2005 dækker over ganske store forskelle imellem erhvervene. Beskæftigelsesvæksten i 2004 inden for serviceerhvervene fortsatte i 2005. Ligeledes steg beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. I modsætning hertil fortsatte tilbagegangen i industrien. Industribeskæftigelsen faldt med 6.000 personer fra 2004 til 2005, stort set svarende til de sidste 15 års gennemsnit.
Konjunkturbarometrene for industrien og bygge- og anlægssektoren ligger på et højt niveau, jf. figur 4.4b. Virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i serviceerhvervene (der udgør ca. 2/3 af den private beskæftigelse) er forøget en smule og ligger fortsat på et meget højt niveau. Udviklingen i konjunkturbarometrene understøtter indtrykket af et vækstforløb, hvor den kraftige indenlandske efterspørgselsvækst trækker beskæftigelsen op i serviceerhvervene og bygge- og anlægssektoren.
| Figur 4.4a | Figur 4.4b | |
| År til år-ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker |
Konjunkturbarometre for erhvervene (sæsonkorrigeret) | |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion af AKU beskæftigelsen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
I prognoseårene forventes stigningen i den private beskæftigelse således hovedsageligt at ske i serviceerhvervene, jf. tabel 4.3. Aktivitetsfremgang inden for bygge- og anlægssektoren fortsætter i prognoseårene, men det skønnes, at den lave ledighed blandt visse faggrupper begrænser fremgangen i beskæftigelsen og produktionen.
I industrien har den gennemsnitlige årlige BVT-vækst de sidste 15 år været 0,7 pct., hvilket har ført til et fald i industribeskæftigelsen på godt 110.000 personer, svarende til gennemsnitligt 7.000 om året, jf. tabel 4.3. Det er et resultat af blandt andet ændrede efterspørgselsmønstre, international arbejdsdeling og outsourcing, samt at produktivitetsfremskridtene i industrien typisk er større end i andre erhverv. Et tiltagende indenlandsk efterspørgselspres kan indebære lønstigninger i økonomien, der ligger over udlandets, og som forringer industriens konkurrenceevne. Det vil kunne forskyde beskæftigelsen væk fra industrien og over i de hjemmemarkedsorienterede erhverv.
På baggrund af en BVT-vækst i industrien på niveau med de sidste 15 års gennemsnit, faldt beskæftigelsen med 6.000 personer i 2005. Set over både 2006 og 2007 ventes en BVT-vækst, som ligger over det historiske gennemsnit og med omtrent trendmæssig produktivitetsvækst vil der kun ske et mindre fald i beskæftigelsen i 2006 og 2007.
| Tabel 4.3 | ||||||||||
| Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed | ||||||||||
| 2003- niveau |
Gnst. 1990-2005 |
2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |||||
| Maj | Aug. | Maj | Aug. | |||||||
| 1.000 personer | Ændring, 1.000 personer | |||||||||
| Privat sektor | 1.886 | 6 | 7 | 30 | 26 | 33 | 6 | 7 | ||
| Offentlig sektor | 822 | 3 | -5 | -1 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| I alt | 2.708 | 9 | 2 | 29 | 26 | 33 | 6 | 7 | ||
| Landbrug mv.1) | 107 | -3 | -2 | -1 | -3 | -3 | -4 | -4 | ||
| Industri | 426 | -7 | -11 | -6 | -3 | -3 | -3 | -3 | ||
| Bygge- og anlægsvirk. | 160 | 1 | 2 | 9 | 2 | 5 | 1 | 1 | ||
| Private serviceehverv2) | 1.221 | 16 | 18 | 26 | 31 | 35 | 12 | 14 | ||
| Offentlige tjenester | 794 | 2 | -4 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||
| Arbejdsstyrke | 2.878 | 1 | 8 | 10 | 0 | 3 | 0 | 1 | ||
| Ledighed | 171 | -8 | 5 | -19 | -26 | -30 | -6 | -7 | ||
| Anm.: Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summerer til totalen. 1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv. 2) Inklusive søtransport. Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger. |
||||||||||
Arbejdsstyrke
De sidste to år er arbejdsstyrken vokset med i alt 18.000 personer, jf. figur 4.5a. I prognoseperioden ventes en lille stigning i arbejdsstyrken på 3.000 personer som følge af den gunstige konjunkturudvikling og strukturelle tiltag på arbejdsmarkedet. Den demografiske udvikling trækker i retning af et fald i arbejdsstyrken, som anslås til 14.000 personer fra 2005 til 2007, mens tiltag på arbejdsmarkedet, herunder afskaffelsen af overgangsydelsen og integrationsaftalen ”En ny chance til alle”, kan bidrage til en strukturel stigning i arbejdsstyrken, som med nogen usikkerhed vurderes til 8.000 personer. De gunstige konjunkturer kan på kort sigt øge arbejdsstyrken med måske 10.000 personer, jf. tabel 4.4.[4]
Arbejdsstyrken udviser således normalt en vis konjunkturfølsomhed, der primært afspejler, at der blandt de unge er en tendens til, at erhvervsdeltagelsen varierer i takt med beskæftigelsesmulighederne, jf. Finansredegørelse 2004. AKU-statistikken, der er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, peger på, at tendensen til stigende erhvervsdeltagelse for 15-29-årige i 2005 fortsætter i 2006, jf. figur 4.5b.
| Tabel 4.4 | |||
| Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2006-2007 | |||
| 2006-2007 | |||
| Ændring i 1.000 personer | |||
| Samlet befolkning | 13 | ||
| 18-64 år | 2 | ||
| Over 64 år | 11 | ||
| 1. Demografi | -14 | ||
| 2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet | 8 | ||
| 3. Konjunkturer mv. | 10 | ||
| Arbejdsstyrken (=1+2+3) | 3 | ||
| Anm.: Bidraget fra demografi er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkeds-kategorier på niveauet i 2004. Desuden tages højde for stigende opholdstid blandt indvandrere og et øget uddannelsesniveau i befolkningen. Bidraget fra tiltag indregner bidrag fra udfasningen af overgangsydelsen, effekten af førtidspensions- og efterlønsreformerne fra 1998, integrationsaftalen ”En ny chance til alle” samt virkningen af velfærdsaftalen. Kilde: Egne beregninger. |
|||
Erhvervsdeltagelsen for de 55-66-årige har været stigende igennem de sidste knap 10 år. Især udfasningen af overgangsydelsen, men også førtidspensions- og efterlønsreformen har bidraget til den stigende erhvervsdeltagelse.
| Figur 4.5a | Figur 4.5b | |
| Udviklingen i arbejdsstyrken | Erhvervsfrekvens for unge og ældre i AKU-statistikken | |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.5b. Erhvervsfrekvensen er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistik, AKU, ADAM’s databank og egne beregninger.
Med optagelsen af de østeuropæiske lande i EU blev de nye medlemslandes borgere omfattet af aftalerne om arbejdskraftens fri bevægelighed under visse restriktioner fastlagt i ”Østaftalen”. I juni 2006 var der godt 6.500 personer fra de nye EU-lande, som havde en aktiv opholds- og arbejdstilladelse, jf. figur 4.6a. I landbruget, hvor hovedparten af er beskæftiget, er der udstedt tilladelse til ca. 3.300 personer fra de nye EU-lande, hvilket svarer til 3,8 pct. af den samlede beskæftigelse i landbruget. Antallet af udstedte arbejdstilladelser inden for byggeriet udgjorde 0,5 pct. af byggebeskæftigelsen. Der har også været en stigning i nyudstedte opholdstilladelser til borgere fra ikke-EF/EØS-lande i forbindelses med beskæftigelse, jf. figur 4.6b.
| Figur 4.6a | Figur 4.6b | |
| Arbejdstilladelser til personer fra de nye EU-lande |
Udstedte opholdstilladelser, kvartalsvis | |
 |
 |
Anm.: Figur 4.6b angiver antallet af nyudstedte opholdstilladelser til EF/EØS-borgere (ikke nødvendigvis af beskæftigelsesmæssige årsager) og opholdstilladelser til andre landes borgere i forbindelse med beskæftigelse.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik.
Ledighed og kapacitetspres
Den registrerede ledighed udgjorde 157.000 personer på årsbasis i 2005 og skønnes at falde til 127.000 personer i 2006 og 120.000 personer i 2007, jf. figur 4.7a. Faldet i den registrerede ledighed skal især ses på baggrund af den stigende private beskæftigelse. Skønnene for den registrerede ledighed er nedjusteret med 4.000 personer i 2006 og 5.000 personer i 2007 i forhold til majvurderingen. I juni 2006 var den sæsonkorrigerede registrerede ledighed godt 123.000 personer, hvilket er et fald på godt 62.000 personer siden december 2003, hvor den senest toppede med omkring 185.000 personer. Ledighedsprocenten i juni var 4,5 pct. ifølge Danmarks Statistik, hvilket er det laveste niveau i de sidste 30 år[5].
Udviklingen i antal personer som enten er i AF-aktivering eller registreret ledige, er et bedre mål for udviklingen i den konjunkturbetingede ledighed. Det skyldes, at en registreret ledig som kommer i AF-aktivering i aktiveringsperioden ikke medregnes i den registrerede ledighed. Dette mål for den konjunkturmæssige ledighed var i juni knap 152.000 personer. Summen af registrerede ledige og AF-aktiverede forventes fortsat at falde i takt med den faldende registrerede ledighed, da antallet af AF-aktiverede forventes at være stort set konstant i prognoseperioden.
| Figur 4.7a | Figur 4.7b | |
| Nye og gamle forløb for ledighed og AF aktivering + ledighed |
AKU-ledigheden | |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.7a og 4.7b.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.
Ledigheden i AKU-statistikken, der er forbundet med stikprøveusikkerhed, giver et bedre billede af, hvor mange personer der reelt står til rådighed på arbejdsmarkedet. Ledige er defineret som personer uden beskæftigelse, der aktivt har søgt job eller aktivt har søgt at starte selvstændig virksomhed inden for de sidste fire uger, og som kan tiltræde et arbejde eller starte egen virksomhed inden for to uger. AKU-ledigheden omfatter dermed de registrerede ledige, der selv tilkendegiver, at de står til rådighed og andre som reelt er jobsøgende.
Faldet i den registrerede ledighed siden 4. kvartal 2003 er først rigtigt slået igennem i AKU-ledigheden i løbet af 2005, jf. figur 4.7b. I 2. kvartal 2006 var den sæsonkorrigerede AKU-ledighed 127.000 personer. Med udgangspunkt i AKU-statistikken er det muligt at opgøre andelen af dagpenge- og AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere, som selv mener de står til rådighed for arbejdsmarkedet. I 2. kvartal af 2006 var det cirka 1 ud af 4 dagpenge- og AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere, som angav at de ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet[6].
På baggrund af den faktiske ledigheds- og reallønsudvikling indtil udgangen af 2005 er den strukturelle ledighed beregnet til omkring 5½ pct. i 2005, og det er forudsat, at den strukturelle ledighed er uændret i 2006, jf. figur 4.8a. I 2007 er der indlagt et mindre fald i den strukturelle ledighed som følge af arbejdsmarkedsinitiativerne i velfærdsaftalen.
Det positive ledighedsgab ved udgangen af 2004 (dvs. forskellen mellem den faktiske ledighed og den beregnede strukturelle ledighed) blev gradvist lukket i 2005 i takt med, at bedringen af konjunkturerne slog igennem på arbejdsmarkedet. Ved udgangen af 2005 var ledighedsgabet omkring -½ pct. af arbejdsstyrken. I 2006 ventes et negativt ledighedsgab på knap 1 pct. Ledigheden i 2006 skønnes dermed at ligge under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt. I 2007 forventes, at det negative ledighedsgab udvides med yderligere 0,3 pct.-enhed. Ledighedsgabet i 2006 og 2007 er hermed større end ledighedsgabet i 2000 og 2001.
| Figur 4.8a | Figur 4.8b | |
| Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken |
Fuldtidsforsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige | |
 |
 |
Anm. Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden vises konfidensbåndene, hvor den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd. Egen sæsonkorrektion i figur 4.8b.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.
Den fortsatte fremgang i aktiviteten kombineret med den rekordlave ledighed medfører pres på arbejdsmarkedet. Det kan medføre knaphedsbetingede lønstigninger, men samtidigt får personer på randen af arbejdsmarkedet bedre mulighed for at komme i beskæftigelse.
Faldet i ledigheden siden december 2003 har betydet et fald i antal forsikrede ledige på 35 pct. svarende til 54.000[7] personer og et lidt mindre fald i antallet af ikke-forsikrede ledige på 20 pct., jf. figur 4.8b. Det kan skyldes, at der blandt de ikke-forsikrede ledige er en overrepræsentation af ufaglærte, som kan have svært ved at få beskæftigelse på grund af manglende kvalifikationer og mindre økonomisk tilskyndelse til at søge beskæftigelse.
Ændringen i antallet af ledige kan opdeles i, hvor mange der er berørt af ledighed, og hvor længe de er ledige. Ledighedsstigningen i 2002 og 2003 afspejler navnlig, at den gennemsnitlige ledighedsperiode blev længere, mens antallet af personer berørt af ledighed har været mere stabilt. Det er almindeligt i forbindelse med konjunkturtilbageslag. Ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003 er tilsvarende primært udtryk for, at længden af ledighedsperioderne er aftaget, jf. figur 4.9a. Faldet i ledighedsperioderne kan således forklare ca. 70 pct. af det samlede ledighedsfald på 54.000 helårspersoner fra 4. kvartal 2003 til 2. kvartal 2006, jf. figur 4.9b.
| Figur 4.9a | Figur 4.9b | |
| Ledighed og varighed | Dekomponering af ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003 | |
 |
 |
Anm.: I figur 4.9a er antallet af berørte nedskaleret, således at niveauet i 1. kvartal 2000 svarer til den registrerede ledighed. Antallet af personer berørt af ledighed er ca. 550.000 personer om året. I figur 4.9b er ”grad” defineret som ændringen i antallet af fuldtidsledige minus ændringen i ledighedsgraden gange antallet af berørte i begyndelsen af perioden, mens ”berørte” er defineret tilsvarende, men for uændret ledighedsgrad. Krydsproduktet, som højst udgør 1.000 personer, er proportionalt fordelt.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Stigningen i den gennemsnitlige ledighedsperiode i 2002 og 2003 kan også ses ved, at antallet af langtidsledige steg, jf. figur 4.10a. Tilsvarende har ledighedsfaldet siden starten af 2004 nedbragt antallet af langtidsledige. Udviklingen i antallet af langtidsledige kan være påvirket af aktiveringsomfanget, da personer som AF-aktiveres ikke indgår i den registrerede ledighed. Antallet af korttidsledige er stort set ikke påvirket af konjunkturerne.
Antallet af forsikrede langtidsledige er faldet siden december 2003, mens antallet af ikke-forsikrede langtidsledige stort set er uændret, jf. figur 4.10b.
| Figur 4.10a | Figur 4.10b | |
| Lang- og korttidsledige | Langtidsledige opdelt på forsikrings- kategorier | |
 |
 |
Anm.: Korttidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad på under 0,2, og langtidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad over 0,8 ganget deres gennemsnitlige ledighedsgrad.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.
De korttidsledige forsikrede kan opdeles på årsager til ledighed. Den vigtigste årsag til ledigheden blandt de korttidsledige er AF-ferie, som i 2. kvartal 2006 udgjorde omkring halvdelen af de forsikrede korttidsledige, jf. figur 4.11a. Personer på AF-ferie er enten ledige, som holder ferie med dagpenge, eller beskæftigede som ikke har optjent ferie, men er berettiget til dagpenge. Derudover er en del af de kortidsledige forsikrede dimittender eller personer, som har afsluttet værnepligt. Korttidsledigheden blandt de forsikrede er ikke særlig konjunkturfølsom, da årsagerne til at ovennævnte personer modtager dagpenge i en kort periode ikke er særlig afhængig af situationen på arbejdsmarkedet.
| Figur 4.11a | Figur 4.11b | |
| Ledighedsårsager for de korttidsledige forsikrede |
Modtagere af supplerende dagpenge | |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.11a. Hjemsendt er midlertidig hjemsendte, Dimittend er dimittender og personer som har afsluttet værnepligt, Korttid er forsikrede ledige med en ledighedsgrad under 0,20 i helårspersoner. I figur 4.11b er modtagere af supplerende dagpenge, personer der fik udbetalt dagpenge i en uge hvor der også var arbejdsindkomst. Supplerende dagpenge udbetales således i uger, hvor der påbegyndes eller afsluttes et beskæftigelsesforhold, i uger med hjemsendelse på grund af fx vejrlig eller materialemangel og i uger med beskæftigelse på nedsat tid.
Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsdirektoratet og egne beregninger
I 2005 modtog 148.000 personer supplerende dagpenge i større eller mindre omfang. Langt hovedparten (godt 100.000 personer) modtog supplerende dagpenge i mindre end 10 uger. Det skønnes, at ca. 40.000 personer i en periode havde arbejde på fast nedsat tid med supplerende dagpenge. Ud af den registrerede ledighed på 157.000 personer i 2005 udgjorde modtagere af supplerende dagpenge, opgjort i fuldtidsmodtagere, godt 13.500 personer.
Fremgangen i økonomien har også betydet et fald i ledigheden blandt indvandrere og efterkommere. Ledighedsfaldet begyndte først i 2. kvartal 2004, og siden er ledigheden faldet med godt 5.000 personer svarende til 20 pct., jf. figur 4.12a. Ledigheden blandt indvandrere og efterkommere opgjort som procent af arbejdsstyrken[8] var ifølge de seneste tal for Danmarks Statistik 13,2 pct. i 4. kvartal 2004. Det dækker over store forskelle mellem indvandrere og efterkommere med forskellig herkomst. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande havde en ledighedsprocent på 7,4 pct., mens det tilsvarende tal for ikke-vestlige lande var 16,6 pct. Siden 4. kvartal er ledigheden målt i antal personer faldet med 4.700 personer svarende til knap 19 pct. På den baggrund skønnes ledighedsprocenten blandt indvandrere og efterkommere at være faldet til ca. 10,7 pct.
| Figur 4.12a | Figur 4.12b | |
| Ledige indvandrere og efterkommere | Ledighed i udvalgte grupper af A-kasser | |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.12a og 4.12b.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.
Faldet i ledigheden siden slutningen af 2003 er slået igennem i alle A-kasser, og særligt kraftigt i A-kasserne inden for byggefaget, jf. figur 4.12b. I juni 2006 udgjorde de forsikrede ledige 2,6 pct. af de forsikrede i byggefagene. Dansk Byggeri opgjorde i uge 21 ledighedsprocenten i 3Fs Bygnings- og Anlægsgruppe, der forsikrer ufaglærte bygnings- og anlægsarbejder, til 5,8 pct., hvilket er et fald på 2,4 pct.-enheder i forhold til samme uge året før. Den lave ledighed i byggefagene resulterer i mangel på visse typer af arbejdskraft. Omkring fire ud af ti virksomheder inden for byggeriet mener, at mangel på arbejdskraft begrænser produktionen, jf. figur 4.13a.
Selvom beskæftigelsen er faldende i industrien, er metalarbejdernes ledighed også nået ned på et meget lavt niveau, hvilket bl.a. afspejler en forskydning væk fra ikke-faglærte til faglærte og gode jobmuligheder i andre brancher. Det lave ledighedsniveau i industrien kan også ses ved at antallet af aktuelle flaskehalse inden for fremstillingsvirksomhed er stigende, jf. figur 4.13b.
| Figur 4.13a | Figur 4.13b | |
| Arbejdskraftsmangel i byggeriet | Aktuelle flaskehalse ifølge de regionale arbejdsmarkedsråd | |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.13a.
Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger.
Ledighedsfaldet har været jævnt fordelt på arbejdsmarkedet. Mismatch-indikatorer for ledigheden i a-kasser, aldersgrupper og amter har alle været faldende. Faldet i mismatch-indikatorerne kan være et udtryk for bedre strukturer på arbejdsmarkedet.
Mismatch-indikatorerne er et mål for forskelle i ledighedsprocenterne mellem forskellige a-kasser (faglig mismatch), amter (geografisk mismatch) eller personer med forskellige aldre (aldersmæssig mismatch). Et fald i en indikator er ikke nødvendigvis udtryk for faldende ledighed, men at ledigheden er mere jævnt fordelt inden for de relevante kategorier.
Den faglige mismatch-indikator, som er et mål for udviklingen i forskellen mellem de enkelte faggruppers ledighedsprocent, er faldet med knap 30 pct. siden udgangen af 2003, jf. figur 4.14a. Forskellen i ledighedsprocenterne mellem faggrupperne er dermed indsnævret under den nuværende konjunkturfremgang og er på det laveste niveau i over 20 år. Faldet i ledigheden siden 1993 afspejler også et bedre fagligt match, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at arbejdsmarkedsreformerne gennem de sidste 10 år navnlig har styrket beskæftigelsen og jobsøgningen blandt de kortuddannede.
Mismatch-indikatoren for den geografiske fordeling af ledige viser, at den geografiske spredning i ledighed kun er faldet lidt under den nuværende konjunkturfremgang, jf. figur 4.14a. Det skyldes hovedsagligt, at ledigheden i Nordjyllands Amt er faldet mindre end landsgennemsnittet.
Forskelle i ledigheden for forskellige aldersgrupper er også indsnævret siden udgangen af 2003. Mismatch-indikatoren med hensyn til alder er faldet med knap 30 pct. siden udgangen af 2003, jf. figur 4.14b.
| Figur 4.14a | Figur 4.14b | |
| Faglige og geografiske mismatch-indikatorer | Ledighed og aldersmæssig mismatch-indikator | |
 |
 |
Anm.: Mismatch-indikatorerne er beregnet som den vægtede spredning af ledighedsprocenten på tværs af relevante kategorier. Vægtningen er baseret på antallet af personer inden for de relevante kategorier. Mismatch-indikatorerne er en måde at vise forskelle i ledighedsprocenten mellem forskellige a-kasser (faglig mismatch), amter (geografisk mismatch) eller personer med forskellige aldre (aldersmæssig mismatch). Et fald i en indikator er ikke nødvendigvis udtryk for faldende ledighedsprocent, men at ledighedsprocenterne er mere ens inden for de relevante kategorier fx amter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
4.3 Løn
Lønstigningerne i den private sektor forventes at tiltage i takt med det stigende pres på arbejdsmarkedet. Lønstigningerne på DA-området udgjorde 3,6 pct. i 2005 ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStatistik, der er det lønbegreb, der er grundlaget for konjunkturvurderingen, jf. boks 4.1. Det er en forøgelse af den opgjorte lønstigningstakt med 0,8 pct.-enheder i forhold til 2004, jf. figur 4.15.a. Som følge af tekniske forhold er det kun en del af forøgelsen af lønstigningstakten, der kan henføres til et konjunkturbetinget lønpres.
De private lønstigninger skønnes at stige med 3,6 pct. i 2006. Det er 0,2 pct.-enheder mere end skønnet i majvurderingen, der var fastlagt før strukturstatistikken for 2005 var kendt. Lønstigningerne skønnes at tiltage til 4,2 pct. i 2007 som en konsekvens af det forventede tiltagende pres på arbejdsmarkedet, jf. figur 4.15a.
| Figur 4.15a | Figur 4.15b | |
| Lønsstigninger på DA-området og ledighedsgab |
Timefortjeneste på DA-området i udvalgte erhverv i 2005 | |
 |
 |
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
De private reallønsstigninger ventes at tiltage til 2,4 pct. i 2007, jf. figur 4.15a. Det er en konsekvens af den forventede forøgelse af de nominelle lønstigninger og en moderat aftagende forbrugerprisinflation som konsekvens af et forventet, gradvist fald i olieprisen, jf. afsnit 4.4.
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik blev lønstigningstakten forøget med 0,4 pct.-enheder til 3,3 pct. i 2. kvartal 2006, jf. figur 4.16.a. Lønstigningerne tiltog med 1½ pct.-enhed i bygge- og anlægsvirksomhed til 4,4 pct. For arbejdere nåede lønstigningerne op på 4,7 pct. I den mere konkurrenceudsatte fremstillingsindustri tiltog lønstigningerne med 0,5 pct.-enheder, men lønstigningerne er fortsat moderate på 3,1 pct., mens lønstigningerne blev forøget i serviceprægede erhverv med 0,2 pct.-enheder til 3,2 pct. Lønstigningerne i finansiering og forretningsservice har været aftagende siden starten af 2005 ifølge Danmarks Statistik, der endnu ikke har offentliggjort tal for 2. kvartal.
| Figur 4.16a | Figur 4.16b | |
| Timefortjenesten fordelt på brancher | Timefortjeneste og referenceforløb på DA/LO-området (arbejdere) | |
 |
 |
Anm.: Referenceforløbet er baseret på fire centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag, arbejdstid samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien ”Feriefridage mv.” På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten. Overenskomsterne gælder frem til 1. marts 2007. Finansiering og forretningsservice som opgjort af Danmarks Statistik, ellers Dansk Arbejdsgiverforening.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den betydelige forøgelse af lønstigningstakten i bygge- og anlægsvirksomhed var delvis ventet som følge af den kraftige reduktion i ledigheden i branchen og som følge af forholdsvis moderate lønstigninger i 1. kvartal, der bl.a. skyldes en streng vinter. Lønstigningerne i 2. kvartal ligger samlet set nogenlunde på linje med det forventede.
Lønstigningstakten for arbejdere lå i det meste af 2004 og 2005 tæt på et beregnet referenceforløb, der er baseret på de overenskomstfastsatte mindstebetalinger, jf. figur 4.16b. I 2. kvartal 2006 blev arbejdernes lønstigningstakter forøget til 3,6 pct., hvilket er 0,7 pct.-enheder mere end i referenceforløbet.
Lønstigningerne er fortsat relativt moderate i forhold til konjunktursituationen. Muligheden for i nogen grad at tilfredsstille behovet for arbejdskraft fra de nye EU-lande via Østaftalen og globaliseringen kan have taget toppen af lønstigningerne i en periode, men effekten er usikker og formentlig begrænset. Antallet af opholdstilladelser er forholdsvist begrænset i de fleste brancher, jf. figur 4.6b, og det er primært i landbruget, antallet af opholdstilladelser er steget. Der er endvidere ikke tegn på, at fx antallet af arbejdspladser, der flyttes til udlandet, er større end tidligere, og typisk får mange afskedigede medarbejdere relativt hurtigt job i andre virksomheder. Endelig kan relativ begrænset konkurrencepres i visse brancher dæmpe konjunktursituationens betydning for løndannelsen.
| Boks 4.1 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Forskellige lønstatistikker | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Der findes flere forskellige statistikker, der beskriver lønudviklingen i Danmark. De viser ofte ikke helt samme lønstigningstakter, men forskellene er normalt begrænsede. Forskellene i de opgjorte lønstigninger afspejler bl.a., at statistikkerne dækker forskellige brancher, anvender forskellige metoder og ikke medregner alle elementer af de samlede lønudbetalinger. Grundlaget for historiske tal for private lønstigninger i konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse er Dansk Arbejdsgiverforenings (DA’s) årlige StrukturStatistik, der offentliggøres i midten af maj måned, jf. tabel 1.3, tabel 4.4 og tabel B.3. Strukturstatistikken anvender et bredt fortjenestesbegreb og er endvidere grundlaget for beregningen af satsreguleringsprocenten. Da strukturstatistikken kun offentliggøres en gang om året, anvendes kvartalsvise statistikker fra Dansk Arbejdsgiverforening og Danmarks Statistik (DS) som løbende indikatorer for udviklingen i lønstigningerne. De kvartalsvise statistikker fra DA og DS har opgjort nogenlunde samme lønstigninger de senere år, også selvom statistikken fra DS dækker hele den private sektor og anvender en anden metode til opgørelse af lønstigningstakten end DA’s statistik. I tidligere år har DA’s StrukturStatistik og DA’s kvartalsvise KonjunkturStatistik udvist nogenlunde samme stigningstakter på overordnet niveau, jf. tabel a. For 2005 udviste StrukturStatistikken imidlertid en lønstigningstakt, der var 0,8 pct.-enheder højere end ifølge konjunkturstatistikken.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Uregelmæssige betalinger indgår ikke i konjunkturstatistikken, selvom de kan være udtryk for konjunkturelt betingede lønudbetalinger. Det skyldes, at betalingerne ikke nødvendigvis falder i samme kvartal hvert år og, hvis de indgik i opgørelsen, kunne give svært fortolkelige udsving i de opgjorte stigningstakter på kvartalsbasis. I 2006 bidrog uregelmæssige pensionsbetalinger til stigningstakten i strukturstatistikken med 0,3 pct.-enheder, jf. Dansk Arbejdsgiverforening, StrukturStatistik 2005. På den anden side opgøres lønstigningerne i DA’s StrukturStatistik eksklusive genebetalinger, der bl.a. omfatter overtidstillæg, holddriftstillæg og udearbejdstillæg, mens genebetalingerne indgår i konjunkturstatistikkens opgørelse af lønudviklingen. Ændringerne i genebetalingerne har dog været begrænsede fra 2004 til 2005 og kan derfor ikke forklare den betydelige forskel mellem lønstigningstakten i strukturstatistikken og konjunkturstatistikken for 2005. Derimod har genebetalingerne ændret sig meget fra år til år i bygge- og anlægssektoren, hvilket bidrager til at forklare de betydelige forskelle i lønstigningstakterne i denne sektor i de to statistikker, jf. tabel a. Endelig er der metodiske forskelle mellem statistikkerne. DA’s strukturstatistik bygger på indberetninger fra – i princippet – alle medlemsvirksomhederne, mens konjunkturstatistikken bygger på en ret stor (repræsentativ) stikprøve. Usikkerheden i konjunkturstatistikken er dog begrænset. Lønstigningstakterne i DA’s KonjunkturStatistik er beregnet med faste vægte på branche, arbejdsfunktion og ansættelsesvilkår, så ændringer i sammensætningen af ansatte i virksomhederne fra et år til andet ikke påvirker lønstigningstakterne i større omfang. I DA’s StrukturStatistik vil ændringer i sammensætningen af beskæftigelsen på tværs af disse grupper derimod påvirke den opgjorte lønstigningstakt. Styrken af disse populationsforskydninger for lønstigningstakterne er ikke kendt. DS’ opgørelse af den kvartalsvise udvikling i lønstigningstakten er derimod påvirket af ændringer i sammensætningen af beskæftigelsen. Lønstigningstakten for 2005 i DA’s StrukturStatistik er desuden påvirket af et nyt valideringskriterium for en af ledergrupperne, som har bidraget til lønstigningstakten med 0,3 pct.-enheder. Samlet set vurderes, at strukturstatistikken kan overvurdere de faktiske lønstigninger i 2005 som følge af ændringer i sammensætningen af virksomhedernes ansatte, mens konjunkturstatistikken undervurderer lønstigningerne, bl.a. fordi uregelmæssige betalinger, der ifølge strukturstatistikken har været betydelige i 2005, ikke indgår i statistikken. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lønstigningstakterne i 2005 ifølge den kvartalsvise KonjunkturStatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening er noget lavere end ifølge strukturstatistikkens opgørelse både på overordnet niveau, på hovedbrancher og for arbejdere og funktionærer. Forskellen har været størst i forretningsservice, jf. figur 4.15b og boks 4.1.
Forskellene i de to statistikkers opgørelser af lønstigningerne afspejler blandt andet metodiske forskelle, og at statistikkerne ikke medregner de samme lønelementer i opgørelserne af lønstigningerne. Konjunkturstatistikken medregner således ikke uregelmæssige betalinger såsom bonus og uregelmæssige pensionsbetalinger, der har bidraget til den højere stigningstakt i strukturstatistikkens opgørelse for 2005, jf. boks 4.1. Nogle af de uregelmæssige betalinger kan være konjunkturbetingede og dermed udtryk for forøget pres på arbejdsmarkedet, der således ikke indgår i de kvartalsvise opgørelser af lønstigningerne.
Samlet forventes en mere behersket forøgelse af lønstigningerne end fx i opsvinget i midten af 1980’erne, hvor lønstigningerne tiltog kraftigt. Fastkurspolitikken har formentlig bidraget til en mere stabil løndannelse ved at forankre inflationsforventningerne omkring 2 pct. Samtidig kan globaliseringen dæmpe de decentrale lønkrav. Skønnet for lønstigningstakten for 2007 svarer stort set til niveauet i 2001-2002, hvor ledighedsgabet var mindre end skønnet for 2007.
På længere sigt er de nominelle lønstigninger bestemt af udviklingen i priser og produktivitet. Over en længere periode ventes produktiviteten at vokse med 1¾ pct. om året. Med en inflationsmålsætning på knap 2 procent, vil de nominelle lønninger kunne vokse med 3¾ pct. og samtidig sikre en nogenlunde konstant lønkvote på længere sigt.
I første kvartal 2007 skal der indgås nye overenskomster på DA/LO-området. Der er en risiko for, at lønstigningerne bliver forøget mere end lagt til grund i augustredegørelsen. Væsentligt højere lønstigninger på en større del af det private arbejdsmarked vil reducere konkurrenceevnen og på sigt betalingsbalancen og vil kunne medføre lavere beskæftigelse og højere ledighed i konkurrenceudsatte erhverv. Hvis det sker, vil det kunne kræve en større stigning i ledigheden at bringe lønstigningerne ned på det langsigtede niveau, jf. boks 4.2.
| Boks 4.2 | |||||||||||||||||||||
| Ledighed og løndannelse | |||||||||||||||||||||
Lønstigningerne tiltager normalt, når der er pres på arbejdsmarkedet, dvs. når ledigheden reduceres under det såkaldte strukturelle niveau, jf. figur a. Forskellen mellem ledigheden og det beregnede strukturelle niveau sker ofte relativt sent i et konjunkturopsving, men den præcise timing af forøgelsen af de nominelle lønstigninger afhænger af flere forhold, herunder udviklingen i inflationen, forventningerne til fremtidig inflation, løn- og prisudviklingen i udlandet mv., jf. figur a.
Anm.: Lønstigningerne i figur a er udglattet med HP-filteret og udvælger de dele af variansen i de oprindelige serier, der kan henføres til konjunkturbevægelser, der varer mellem 14 år og ca. 5 år. De lodrette linjer angiver økonomiske indgreb. Tilpasningen til det langsigtede niveau i figur b er beregnet på baggrund af den estimerede sammenhæng mellem reallønsstigninger og ledighedsgab, der ligger til grund for beregningen af den strukturelle ledighed. Det stiplede forløb er et eksempel på en mulig tilpasning, når lav ledighed medfører en større lønreaktion. Tre opsving I midten af 1980’erne blev der givet store lønstigninger i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1987. Det var sammenfaldende med, at ledigheden var blevet reduceret til under det beregnede strukturelle niveau, jf. figur e og f. Da prisinflationen samtidig var faldende, indebar det store stigninger i reallønnen. De høje lønstigninger skete på baggrund af et kraftigt fald i ledigheden i byggeriet og et noget lavere fald i den generelle ledighed, jf. figur c og d. Lønstigningerne i byggeriet havde været stigende i en længere periode op til overenskomstforhandlingerne, hvilket formentlig afspejler, at ledigheden begyndte at falde tidligere i byggeriet. Lønstigningerne blev forøget på et tidspunkt, hvor ledigheden var begyndt at stige igen, blandt andet påvirket af kartoffelkurven, der blev gennemført i lyset af overophedningen på bolig- og arbejdsmarkedet. I midten af 1990’erne faldt ledigheden i byggeriet også kraftigt, og faldet i den generelle ledighed var større end både i 1980’erne og end i det seneste 1½ år. Som følge af, at arbejdsmarkedsreformerne gradvist øgede arbejdsudbuddet og mindskede presset på arbejdsmarkedet, tog det imidlertid længere tid, før ledigheden faldt mærkbart under det beregnede strukturelle niveau (først i løbet af 1998). Lønstigningerne blev forøget, men ikke så meget som i 1980’erne, og lønpresset blev endvidere dæmpet som følge af det økonomiske indgreb i 1998, hvor bl.a. rentefradragsretten blev begrænset. I det nuværende opsving er lønstigningerne i byggeriet steget de seneste to år i takt med faldet i ledigheden, mens lønstigningerne i industrien har været forholdsvis stabile. Den generelle ledighed er reduceret til under det beregnede strukturelle niveau. Samtidig skal overenskomsterne på LO/DA-området fornys i 1. kvartal 2007. Situationen på arbejdsmarkedet i dag er således på nogle punkter parallel til situationen i midten af 1980erne. I det lys er det således afgørende at sikre fortsat udbud af arbejdskraft, og at de kommende overenskomstforhandlinger ikke resulterer i store lønstigninger.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger. |
Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ventes at stige med 3,7 pct. i 2006, hvilket er 0,07 pct.-enheder mere end stigningen i timefortjenesten, jf. tabel 4.4. Det kan henføres til øgede bidrag til ATP og arbejdsgivernes elevrefusion (AER) og lavere bidrag til Lønmodtagernes Garantifond, jf. bilagstabel B.4. AER-bidraget består fra 2006 af to beløb. Det ene beløb skal dække de ydelser, der typisk kommer arbejdsgiveren til gode, mens det andet beløb skal dække AER’s finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det samlede bidrag er øget fra 370 kroner pr. kvartal til 405 kroner pr. kvartal pr. omregnet fuldtidsansat.
| Tabel 4.4 | ||||||||
| Lønstigninger og satsreguleringsprocent | ||||||||
| 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |||
| Stigning, pct. | ||||||||
| Privat sektor: | ||||||||
| - samlede arbejdsomkostninger pr. time | 4,5 | 3,9 | 2,6 | 3,7 | 3,7 | 4,2 | ||
| - timefortjeneste | 4,2 | 3,7 | 2,8 | 3,6 | 3,6 | 4,2 | ||
| - årsløn for arbejdere | 3,8 | 3,5 | 2,8 | 3,4 | 3,6 | 3,9 | ||
| - årsløn for funktionærer | 3,8 | 3,9 | 2,9 | 3,8 | 3,6 | 3,9 | ||
| Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning | 2,5 | 3,7 | 3,5 | 2,7 | 3,4 | 3,2 | ||
| Timefortjeneste for offentlige ansatte | 2,9 | 3,4 | 4,9 | - | - | - | ||
| Satsreguleringsprocent | 2,7 | 3,2 | 2,9 | 2,0 | 2,0 | 2,4 | ||
| Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Timefortjenesten for offentlige ansatte er fortjenesten i henholdsvis stat og kommuner ekskl. genetillæg, men inkl. løn under sygdom mv. Fortjenesterne er efterfølgende vægtet sammen med andelen af beskæftigelsen. Stigningen i timefortjenesten følger Danmarks Statistiks nye offentliggørelsesmetode. Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger. |
||||||||
Lønstigningerne i staten tiltog i 1. kvartal 2006 til 2,9 pct., hvilket er noget højere end i referenceforløbet for de statslige overenskomster, jf. figur 4.17a.[9] Det kan formentlig henføres til problemer med indberetning til statistikken i 1. kvartal 2005, hvor de målte lønstigninger var lave. Det bevirker en noget højere lønstigning i første kvartal i år. I kommunerne tiltog lønstigningerne til 2,8 pct. i 1. kvartal 2006, hvilket er lidt under referenceforløbet, jf. figur 4.17b.
| Figur 4.17a | Figur 4.17b | |
| Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område |
Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område | |
 |
 |
Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne. Overenskomsterne gælder frem til og med 1. kvartal 2008.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I kraft af de aftalte rammer og skønnet for lønudviklingen i den private sektorer vurderes lønstigningstakten ekskl. reststigning for den offentlige sektor at være 3,4 pct. og 3,2 pct. i hhv. 2006 og 2007.
Skønnet for den offentlige sektor som helhed 2006 er uændret i forhold til skønnet i majvurderingen, men dækker over et lidt højere skøn for de kommunale lønninger med baggrund i en lidt højere udmøntning fra den kommunale reguleringsordning pr. 1. oktober 2006 end ventet. Det skyldes blandt andet lidt lavere kommunale lønstigninger i første kvartal 2006 end ventet. Skønnet for den offentlige sektor for 2007 er 0,1 pct.-enhed højere end i majvurderingen som følge af overhæng fra udmøntning fra den kommunale reguleringsordning i 2006 og forventning om en lidt højere udmøntning fra den kommunale reguleringsordning pr. 1. oktober 2007.[10] Sammensætningen af overenskomsterne er forskellige på det statslige og kommunale område, hvilket giver store forskelle i referenceforløbet for de to områder.
Satsreguleringsprocenten for overførselsindkomsterne er fastlagt til 2,0 i 2006 og 2,4 i 2007.
4.4 Priser
Inflationen målt ved den gennemsnitlige årsstigningstakt i forbrugerprisindekset ventes at stige fra 1,8 pct. i 2005 til 2,0 pct. i 2006. Inflationen renset for energiprisstigninger ventes at stige fra 1,2 pct. i 2005 til 1,6 pct. i 2006. For 2007 forventes inflationen eksklusive energiprisstigninger at tiltage til 2,2 pct. Den samlede forbrugerprisinflation i 2007 forventes at falde i forhold til 2006 til 1,8 pct. Faldet skyldes, at energipriserne forudsættes at falde gennem 2007. Skønnene er uændrede i forhold til skønnene i Økonomisk Redegørelse, maj 2006.
Inflationen steg gennem 2005, og toppede med 2,4 pct. i september 2005. Siden er inflationen faldet lidt igen til 1,8 pct. i april 2006. I juli var inflationen 2,0 pct., jf. figur 4.18a. Forløbet ligger på linje med det skønnede i Økonomisk Redegørelse, maj 2006.
Den tiltagende inflation i anden halvdel af 2005 og specielt det høje niveau i september skyldtes især de tiltagende prisstigninger på energi. Det direkte bidrag fra energi til inflationstakten steg fra 0,4 pct.-enheder i maj 2005 til 1,2 pct.-enheder i september 2005, jf. figur 4.18b. Herefter faldt bidraget lidt igen, og siden september har energi bidraget med 0,7 pct.-enheder. Energipriserne steg også relativt kraftigt gennem første halvår 2006, idet forbrugerpriserne på brændstof steg med ca. 9 pct., og forbrugerpriserne på energi til boligopvarmning samt el steg med ca. 4 pct. fra december 2005 til juni 2006.
Fødevareprisstigninger har bidraget med omkring 0,1 pct.-enhed fra sommeren 2005 og til marts 2006, men i de seneste måneder er bidraget steget, og det nåede i juni i år 0,3 pct.-enheder. Det er især prisstigningstakterne på grønsager og fisk, der er steget.
Bidraget fra øvrige varer har i et års tid ligget omkring 0,2 pct.-enheder. Bidraget til inflationen fra husleje har ligget nogenlunde konstant omkring 0,5 pct.-enheder i flere år. Huslejeindekset opgøres kun én gang årligt, og ved ændringen i februar 2006 faldt bidraget fra husleje til 0,4 pct.-enheder.
| Figur 4.18a | Figur 4.18b | |
| Forbrugerprisinflation og nettoprisinflation |
Dekomponering af forbrugerpris- inflationen på bidrag fra hovedposter | |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.
De øvrige tjenesteydelser bidrog ultimo 2005 med 0,5 pct.-enheder til den samlede inflation. I første halvår 2006 har bidraget fra øvrige tjenesteydelser ligget på 0,6 pct.-enheder, og det steg i juli 2006 til 0,7 pct.-enheder, jf. figur 4.18b. De seneste måneder er prisstigningstakterne på transporttjenester og på charterrejser tiltaget, hvilket blandt andet er udtryk for gennemslag af de høje energipriser på transportområdet.
Priserne på kommunikation har gennem en årrække været faldende. Det er især priserne på mobiltelefoner og andet teleudstyr, der er faldet kraftigt. Priserne på teleudstyr er for eksempel faldet med 33 pct. fra juni 2005 til juni 2006. Priserne på teletjenester (fastnettelefoni, mobiltelefoni og internet) er også faldet, om end ikke ligeså kraftigt. Fra juni 2005 til juni 2006 er priserne på teletjenester faldet med 2,3 pct.
Den effektive kronekurs svækkedes gennem 2005, hvilket har været medvirkende til den positive og tiltagende stigningstakt i importpriserne på forarbejdede varer siden januar 2005, jf. figur 4.19a. Siden februar 2006 er den effektive valutakurs styrket igen, idet blandt andet dollaren er svækket over for euro. Styrkelsen af den effektive valutakurs må med en vis forsinkelse forventes at dæmpe importprisstigningerne og hermed inflationstakten for varer.
| Figur 4.19a | Figur 4.19b | |
| Effektiv kronekurs og importeret inflation | Inflationen i Danmark og euroområdet | |
 |
 |
Anm.: Da højreaksen er vendt om på figur 4.19a, svarer en opadgående kurve for den effektive kronekurs til en svækkelse af kronen.
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.
Med det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) kan inflationen bedre sammenlignes imellem EU-landene. Inflationen i Danmark var i 2004 noget lavere end inflationen i eurolandene som helhed, jf. figur 4.19b. Gennem første halvdel af 2005 indsnævredes denne forskel, og i august og december 2005 var inflationen i Danmark på niveau med inflationen i euroområdet. Siden årsskiftet har inflationen igen været lavere i Danmark. Dette skyldes primært, at vareinflationen og især energiprisstigningerne har været mere afdæmpede i Danmark end i euroområdet. Inflationen i Danmark på tjenesteydelser ligger på niveau med euroområdets.
Inflationsudsigter
For 2006 forventes en forbrugerprisinflation på 2,0 pct. Skønnet er uændret i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, maj 2006. På baggrund af udviklingen de seneste måneder er skønnet for bidraget til den samlede inflation i 2006 fra energi og fødevarer øget, mens skønnet for bidraget fra importvarer eksklusive energi er mindsket, jf. tabel 4.5. Forbrugerprisinflationen renset for energiprisstigninger skønnes ligesom i Økonomisk Redegørelse, maj 2006 at blive 1,6 pct. i 2006, jf. figur 4.20a.
| Figur 4.20a | Figur 4.20b | |
| Forbrugerprisinflationskøn | Kerneinflation og råvarepriser | |
 |
 |
Anm.: Kerneinflationen opgøres som forbrugerprisinflationen eksklusive uforarbejdede fødevarer og energi.
Kilde: Danmarks Statistisk og egne skøn og beregninger.
Fra 2003 til 2005 er årsstigningstakten i råvareprisindekset steget fra 0 pct. til 20 pct., men er dog faldet igen i 2006 til omkring 13 pct., jf figur 4.20b. Det skyldes især de kraftige energiprisstigninger. Således har årsstigningstakterne for importeret råolie svinget mellem 25 pct. og 65 pct. siden medio 2004, jf. figur 4.21a. Råolie udgør sammen med brændstoffer en tredjedel af råvareprisindekset. På det seneste er priserne på aluminium, kobber og især zink steget markant, men disse råvarer udgør tilsammen kun 10 pct. af råvareprisindekset. Prisudviklingen på plast, træ samt jern og stål, som sammen med råvarer til landbrug udgør resten af råvareprisindekset, har været mere afdæmpet. Årsstigningstakten på råvarer til landbrug er meget svingende og er alene i 2006 faldet fra 10 pct. ved årsskiftet til -4 pct. i juni.
De stigende råvarepriser har hidtil ikke givet sig udslag i stigende kerneinflation, jf. figur 4.20b. Dette kan blandt andet skyldes, at de stigende råvarepriser i stedet for at smitte af på de øvrige priser delvist har ført til mindre avancer. Stigningstakten i engrosvarepriserne (prisindeks for indenlandsk vareforsyning) har ligget over 4 pct. siden efteråret 2005, jf. figur 4.21b. Det kan ikke afvises, at der udestår et opadgående pres på inflationen fra avancerne. Tilsvarende kan de stigende energipriser i højere grad via stigende lønkrav føre til generelle løn- og prisstigninger (såkaldte andenrunde-effekter).
For 2007 forventes inflationen eksklusive energiprisstigninger at tiltage i forhold til 2006 til 2,2 pct., jf. tabel 4.5. Den samlede forbrugerprisinflation i 2007 forventes at falde i forhold til 2006 til 1,8 pct. Begge skøn er uændrede i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, maj 2005. Faldet i den samlede forbrugerprisinflation i 2007 skyldes, at energipriserne forudsættes at falde gennem 2007.
| Figur 4.21a | Figur 4.21b | |
| Råvareprisindekset, underindeks | Prisindeks for indenlandsk vareforsyning | |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.
Den underliggende inflation, som er et beregnet mål for det indenlandske inflationspres, ventes at tiltage. Inflationsbidraget fra den underliggende inflation ventes at stige fra 0,7 pct.-enheder i 2006 til 1,0 pct.-enhed i 2007. Dette skal på linje med de foregående redegørelsers vurderinger ses i lyset af at kapacitetspresset i virksomhederne og på arbejdsmarkedet er tiltagende. Kapacitetspresset vil normalt føre til pris- og lønpres.
| Tabel 4.5 | |||||||
| Prisudvikling og forklarede faktorer | |||||||
| 2005 | 2006 | 2007 | |||||
| Maj | Aug. | Maj | Aug. | ||||
| Stigning, pct. | |||||||
| Forbrugerprisindeks ekskl. energi | 1,2 | 1,6 | 1,6 | 2,2 | 2,2 | ||
| EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) |
1,7 | 2,0 | 2,0 | 1,7 | 1,8 | ||
| Forbrugerprisindeks | 1,8 | 2,0 | 2,0 | 1,8 | 1,8 | ||
| Afgifter, bidrag | -0,2 | -0,1 | -0,1 | -0,1 | -0,1 | ||
| Nettoprisindeks | 2,0 | 2,1 | 2,1 | 1,9 | 1,9 | ||
| Heraf bidrag fra, pct.-enhed | |||||||
| Fødevarer | 0,1 | 0,1 | 0,2 | 0,2 | 0,2 | ||
| Energi | 0,8 | 0,5 | 0,6 | -0,1 | -0,1 | ||
| Husleje og off. takster | 0,7 | 0,6 | 0,6 | 0,6 | 0,6 | ||
| Importvarer, ekskl. energi | 0,1 | 0,2 | 0,1 | 0,2 | 0,2 | ||
| Underliggende inflation | 0,3 | 0,7 | 0,7 | 1,0 | 1,0 | ||
| Stigning, pct. | |||||||
| Outputgab | 0,9 | 1,5 | 1,6 | 1,6 | 1,6 | ||
| Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. | |||||||
Nettoprisindekset svarer til forbrugerprisindekset opgjort ekskl. bidrag fra afgifter. Nettoprisindekset skønnes at stige med 2,1 pct. i 2006 og 1,9 pct. i 2007. I hele prognoseperioden virker skattestoppets nominalprincip for stykafgifterne dæmpende på inflationen. Skattestoppet er således medvirkende til at sænke forbrugerprisinflationen med lige over 0,1 pct.-enhed i 2006 og lige under 0,1 pct.-enhed i 2007.
Prisstigningstakten i 2006 og 2007 påvirkes nedad af sænkningen af forældrebetalingen til daginstitutioner, et beløb til målrettede huslejenedsættelser i almene boliger samt gradvist bortfald af passagerafgiften.
Fodnoter
[1] De anførte reale vækstrater er baseret på 2000-priser. Opgjort i kædede værdier var BNP-væksten 3,1 pct. i 2005.
[2] I løbet af 2006 og 2007 falder gradvist flere arbejdsgiverbetalte helligdage i hverdagene, hvilket isoleret set kan sænke BNP-væksten i disse år. BNP-effekten af de færre arbejdsdage i 2006 og 2007 er usikker.
[3] Eksklusiv personer på orlov.
[4] Udviklingen i den opgjorte arbejdsstyrke kan rent statistisk også være påvirket af udviklingen i AF-aktiveringen, idet en registreret ledig, der AF-aktiveres i andet end støttet beskæftigelse, ikke vil blive medregnet i arbejdsstyrken, hvorimod registrerede ledige medregnes i arbejdsstyrken.
[5] I 1970 var ledigheden på 24.600 personer eller 1,3 pct. af samtlige lønmodtagere.
[6] Ifølge AKU-statistikken.
[7] Egen sæsonkorrektion. Det samlede antal ledige stemmer derfor ikke helt overens med Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal.
[8] Arbejdsstyrken er defineret som summen af de beskæftigede og ledige indvandrere og efterkommere.
[9] Overenskomsterne blev indgået i foråret 2005. Overenskomstrammen inkl. reguleringsordning og reststigning vurderes af parterne at udgøre ca. 10 pct. på både det statslige og kommunale område, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2005.
[10] Udmøntningen fra den kommunale reguleringsordning pr. 1. oktober baseres på bl.a. gennemsnittet af lønstigningerne i den private sektor ifølge Danmarks Statistiks lønindeks i perioden 2. kvartal året før til 1. kvartal samme år.
