Forrige2  af  9Næste

1. Sammenfatning


1.1 Kraftigt opsving og historisk lav ledighed

Væksten i efterspørgsel og BNP i 1. halvår 2006 har været betydeligt stærkere end ventet. BNP voksede med 3½ pct. på årsbasis, og fremgangen var bredt sammensat. Både privat forbrug, investeringer og eksport er steget kraftigt, og mere end skønnet i Økonomisk Redegørelse, august 2006. Den stærke efterspørgselsfremgang har medført stigende beskæftigelse, men også en markant opgang i importen, hvilket blandt andet afspejler høj kapacitetsudnyttelse.

Den registrerede ledighed er faldet med næsten 70.000 siden december 2003 og nåede dermed ned på 117.100 personer i september, jf. figur 1.1a. Det svarer til 4,1 pct. af arbejdsstyrken – det laveste niveau siden 1974. Ledigheden er lavere end i næsten alle andre OECD-lande.

Figur 1.1a Ledighed og AF-aktiverede Figur 1.1b Faktisk og strukturel offentlig saldo
Figur 1.1a Ledighed og AF-aktiverede Figur 1.1b Faktisk og strukturel offentlig saldo

Anm.:   Den strukturelle offentlige saldo er korrigeret for virkningerne af suspensionen af SP-bidraget i 2004-2007.

Med høj beskæftigelse, rekordstore overskud på de offentlige finanser, jf. figur 1.1b, overskud på betalingsbalancen og moderat inflation er dansk økonomi i en god position, både historisk set og sammenlignet med andre lande. De store offentlige overskud vil sammen med Velfærdsaftalen give væsentligt større sikkerhed for, at der ikke opstår store finansieringsproblemer på længere sigt i takt med stigende levetid og flere ældre.

Den kraftige vækst i efterspørgslen har blandt andet været drevet af pæn fremgang i de reale disponible indkomster og fortsat lave renter, som har bidraget til den kraftige stigning i boligformuerne de seneste tre år. Privatforbruget er på den baggrund forøget med 4 pct. pr. år i gennemsnit i perioden fra 2004 til 2006. Det er noget mere end indkomsterne, og husholdningernes opsparing er derfor faldet til et forholdsvis lavt niveau.

Den globale vækst har samtidig været høj og tegner kraftigere end ventet. Vækstskønnene for EU og verdensøkonomien for 2006 er opjusteret en del – med i størrelsesordenen ½ pct.-enhed – i forhold til forventningerne i augustredegørelsen. Markedsvæksten for dansk industrieksport i 2006 er dermed omkring 8 pct., hvilket er det højeste siden 2000. Eksporten er vokset mere i år, end man normalt ser i en situation med høj kapacitetsudnyttelse.

Konjunkturopgangen har påvirket betalingsbalancen, som er svækket med ¾ pct. af BNP i årets første ni måneder i forhold til samme periode i 2005. Overskuddet er imidlertid fortsat pænt og holdes oppe af betydelige indtægter fra søfragt og andre eksporttjenester samt en stigning i nettoformueindkomsten fra udlandet. Danskeres nettoformueindkomst fra udlandet er således steget markant blandt andet i takt med at udlandsgælden er bragt ned. Det øger de disponible indkomster og bidrager til at forøge efterspørgslen. I den aktuelle situation er betalingsbalancens niveau ikke en velegnet indikator for aktivitetsniveauet og pres på kapaciteten.

Manglen på arbejdskraft er udtalt i flere erhverv, og viser sig nu mere klart i form af rekrutteringsproblemer også på offentlige områder, faldende markedsandele på især hjemmemarkedet og lange leveringstider fx inden for industri og byggeriet. På industriens område er manglen på arbejdskraft taget væsentligt til og har nået et relativt højt niveau i løbet af de seneste måneder, jf. figur 1.2a.

Figur 1.2a Arbejdskraftmangel i industri og byggeri Figur 1.2b Outputgab og kapacitetsudnyttelse
Figur 1.2a Arbejdskraftmangel i industri og byggeri Figur 1.2b Outputgab og kapacitetsudnyttelse

Samlet er Danmark dermed formentlig omkring toppen af den højkonjunktur, som indtil videre har varet i ca. tre år. Ledigheden er derfor også lavere end de beregnede skøn for, hvad strukturerne på arbejdsmarkedet kan bære på lidt længere sigt.  Det er især mangel på arbejdskraft, der sætter en grænse for, hvor meget produktionen kan vokse de næste år.

Grænsen for, hvor langt ledigheden varigt kan bringes ned, afspejler blandt andet, at en del af ledigheden er korte forløb i forbindelse med de relativt mange jobskift, som kendetegner det fleksible danske arbejdsmarked, samt ledige på feriedagpenge, hjemsendelses-, sæson- og vejrligsledighed mv. Den tilbageværende ledighed kan samtidig afspejle venteperioder i forbindelse med overgang til førtidspension, efterløn, uddannelse eller lignende, og at der for nogle grupper er begrænsede muligheder for eller tilskyndelser til at arbejde på almindelige vilkår, hvilket vanskeligt fuldt ud kan modvirkes via rådighedskrav og aktiveringsforanstaltninger mv.

Det forventes, at presset på arbejdsmarkedet fortsat vil være betydeligt i 2007, hvorefter det tager lidt af. Det aftagende pres afspejler blandt andet en forøgelse af arbejdsudbuddet i kraft af initiativerne i Velfærdsaftalen og indvandring fra ikke mindst Østeuropa, men også at væksten i efterspørgslen efterhånden må forventes at bøje af efter nogle år med meget stor fremgang i forbrug og investeringer.

BNP skønnes på den baggrund at stige realt med 2,2 pct. i 2007 og 1,2 pct. i 2008 efter en kraftig opgang i år på omkring 3,3 pct. I navnlig 2008 vokser produktionen dermed mindre end potentialet og det såkaldte outputgab bliver reduceret, jf. figur 1.2b. Vækstskønnet for 2006 er opjusteret med 0,6 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen, jf. tabel 1.1, og svarer dermed næsten til væksten i 2005.

Produktionsfremgangen i år og næste år vil forøge beskæftigelsen i forhold til det historisk høje niveau i 2006, hvorefter den forudsatte normalisering af konjunktursituationen med gradvis vigende efterspørgselsvækst kan trække i retning af et mindre beskæftigelsesfald og samtidig reducere manglen på arbejdskraft.

Den registrerede ledighed skønnes at falde til 112.000 personer i 2007 og ventes derefter at kunne fastholdes på samme niveau i 2008, blandt andet med baggrund i større aktivering som følge af Velfærdsaftalen. På årsbasis vil det samlede antal ledige og aktiverede fortsat være meget lavt i historisk sammenhæng.

Konjunkturvurderingen indebærer dermed en relativt blød landing, hvor der ikke bygges op til større ubalancer, og beskæftigelsen fastholdes på et højt niveau. Forløbet bygger på en række forudsætninger og forventninger, og navnlig følgende skal fremhæves.

For det første forventes, at væksten i den samlede efterspørgsel bliver mere afdæmpet, blandt andet i kraft af aftagende vækst i den internationale økonomi, vigende konkurrenceevne, og navnlig at renteniveauet forøges. Højere renter bidrager til, at væksten i boligpriserne bremses væsentligt op, og dæmper stigningen i det private forbrug og boliginvesteringerne. Højere renter kan reducere presset især i bygge- og anlægssektoren, hvor lønstigningerne har nået et relativt højt niveau.

For det andet er det lagt til grund at finanspolitikken ikke bidrager til at forøge presset på arbejdsmarkedet. Det kræver en tilbageholdende finanspolitik, og at de store overskud medgår til at nedbringe den offentlige gæld.  I Danmark skal finanspolitikken indrettes, så der tages passende hensyn til konjunktursituationen. Det skyldes blandt andet, at pengepolitikkens opgave er at sikre stabil kurs over for euroen.

I konjunkturvurderingen er det beregningsteknisk forudsat at indbetalingerne til Særlig pensionsopsparing (SP) genindføres i 2008. Det følger af gældende lovgivning. Indbetalingerne til SP dæmper isoleret set væksten i det private forbrug. Der tages stilling til SP i efteråret 2007, blandt andet med udgangspunkt i den samfundsøkonomiske situation.

For det tredje er det afgørende at overenskomstforhandlingerne i foråret og de efterfølgende decentrale forhandlinger giver anledning til en balanceret løsning, som understøtter en fortsat stabil løn- og prisudvikling og lav ledighed.

I den aktuelle situation har arbejdsmarkedets parter et særligt medansvar for beskæftigelsesudviklingen de kommende år.

Forårets forhandlinger påbegyndes på et tidspunkt, hvor presset på arbejdsmarkedet kan være forøget yderligere.  Det vil navnlig på lønmodtagersiden være en udfordring at fastholde fokus på beskæftigelsesmulighederne i industrien og andre internationalt konkurrenceudsatte erhverv, som formentlig er endnu mere følsomme over for høje lønstigninger end tidligere. De satsforhøjelser mv., der forhandles centralt, vil samtidig sætte rammerne for lønudviklingen helt frem mod 2010 og vil formentlig sætte en bund for de efterfølgende decentrale forhandlinger, som mere direkte er påvirket af udbuds- og efterspørgselsforhold.

Konsekvensen af uholdbart høje lønstigninger er forøget inflation, som udhuler lønstigningernes købekraft, og risiko for større inflationsforventninger, som kan forøge rentespændet overfor udlandet. Det er sandsynligt, at ledigheden i et sådant forløb skal højt op i en længere periode for at dæmpe lønkravene og sikre, at inflationsforventningerne igen bringes ned på knap 2 pct., som med fastkurspolitikken er det naturlige referencepunkt. Et ustabilt forløb med for høje lønstigninger vil navnlig medføre lavere beskæftigelse i industrien og andre erhverv, som er udsat for international konkurrence. Det vil især svække beskæftigelsen for personer med kortere uddannelser og forringe mulighederne for dem, der i forvejen har svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet.

Da der ikke foreligger overenskomster for LO/DA-området, som dækker 2007 og 2008, har lønforudsætningerne i denne konjunkturvurdering karakter af beregningstekniske antagelser, som bygger på den historiske sammenhæng mellem realløn og arbejdsløshed mv. Disse beregningstekniske antagelser indebærer gennemsnitlige lønstigninger i 2007 og 2008 i overkanten af 4 pct., hvilket giver anledning til en svækkelse af konkurrenceevnen og pres på avancerne.

Vækstmulighederne de næste år begrænses ikke bare af den meget lave ledighed, men også af den demografiske udvikling, som trækker ned i arbejdsudbuddet. De senere års reformer, senest med Velfærdsaftalen, har forøget vækstpotentialet en del, men til gengæld er mulighederne for at gennemføre yderligere tiltag med større virkning på det korte sigt også ret begrænsede.

Det afspejler blandt andet, at de gennemførte reformer stiller krav om tilpasning af de administrative systemer mv., som det tager tid at få til at virke optimalt. Der vil altid, uanset hvordan systemer indrettes, være kapacitetsgrænser og perioder med mangel på arbejdskraft, og det er vigtigt, at virksomhederne udnytter de tilgængelige arbejdskraftreserver bedst muligt, blandt andet ved at anvende medarbejderes kvalifikationer fuldt ud og investere i oplæring fx af indvandrere og efterkommere.

Tabel 1.1
Skøn for udvalgte nøgletal for 2006 og 2007 sammenlignet med augustredegørelsen samt skøn for 2008
 
    2006 2007 2008  
    Aug. Dec. Aug. Dec. Dec.  
  Realvækst (i 2000-priser), pct.            
  BNP 2,7 3,3 2,0 2,2 1,2  
  Privat forbrug 3,1 4,2 2,0 2,2 1,2  
  Offentligt forbrug 1,1 1,1 1,0 1,3 1,1  
  Eksportmarkedsvækst 6,9 8,2 5,6 5,9 6,1  
  Pct. af BNP            
  Offentligt overskud 3,1 3,4 2,8 3,3 3,1  
  Betalingsbalanceoverskud 1,6 2,3 1,7 2,0 2,2  
  1.000 personer            
  Ledighed 127,0 125,0 120,0 112,0 112,0  
  Stigning, pct.            
  Kontantpris på enfamiliehuse 22,0 21,0 6,0 6,0 2,0  
  Forbrugerprisindeks 2,0 1,9 1,8 1,9 2,1  
  Timefortjeneste, privat sektor 3,6 3,8 4,2 4,3 4,3  
  Eksterne forhold            
  Rente, 10-årige statsobl., pct. 4,0 3,8 4,4 4,2 4,3  
  Oliepris, $ pr. td. 70,0 65,0 63,0 64,0 63,0  
  Dollarkurs, kr. pr. $ 6,0 5,9 5,9 5,8 5,8  
  Oliepris, kr. pr. td. 418,3 381,4 370,2 372,3 366,4  

Med de begrænsede vækstmuligheder og mangel på arbejdskraft skal finanspolitikken samtidig tilrettelægges, så efterspørgslen ikke stimuleres unødigt. Aftalen om finansloven og budgetterne for regionerne og kommunerne i 2007 indebærer en neutral finanspolitik, målt ved den såkaldte finanseffekt. Det vil sige, at den planlagte finanspolitik for 2007 ikke yderligere forøger presset på arbejdsmarkedet. Finansloven indebærer et løft i rammen for de offentlige udgifter, som navnlig målrettes forskningen og uddannelsessystemet blandt andet med sigte på at forøge vækstmulighederne på lidt længere sigt.

En tilbageholdende økonomisk politik vil væsentligt øge sandsynligheden for et vellykket forløb. Hvis den økonomiske politik indrettes efter at fastholde ledigheden under et niveau, der er foreneligt med en stabil løn- og prisudvikling, så svækkes de offentlige finanser, mens presset på løn og priser forøges. Det vil indebære risiko for betydelige stigninger i ledigheden på nogle års sigt.

Det er derfor af særlig betydning, at de store offentlige overskud går til nedbringelse af gælden og ikke giver anledning til lempelse af finanspolitikken, hvilket på kortere sigt ville øge risikoen for alvorlige balanceproblemer. Overskuddet på de offentlige finanser er samtidig af en størrelsesorden, som er nødvendig for at sikre finansiering på langt sigt af stigende udgifter til sundhed og plejeydelser mv. til flere ældre, jf. afsnit 1.4. og kapitel 5.

1.2 Den internationale økonomi

Væksten

Det ser ud til, at BNP-væksten på verdensplan når op på 5,1 pct. i 2006. Den globale vækst er dermed fortsat meget høj og noget større end ventet i august, hvor væksten blev skønnet til 4,7 pct. Der er dermed ikke indtruffet en afdæmpning i verdensøkonomien, hvilket ellers var ventet. Kun i USA er væksten bremset op fra midten af 2006. Den høje globale vækst ventes at fortsætte i prognoseperioden om end på et lidt lavere niveau.

Mens væksten i USA er dæmpet fra et niveau, der lå væsentligt over det langsigtede vækstpotentiale, og risikoen for stigende inflation er reduceret, er væksten i Europa på vej op efter en længere periode med en ret svag konjunktur. BNP-væksten i Euroområdet forventes i 2006 at blive på 2,6 pct., faldende til lidt over 2 pct. i 2007-08 som følge af blandt andet højere renter, højere moms i Tyskland og en vis afdæmpning i verdensøkonomien. Væksten i Euroområdet skønnes stor nok til at sikre et yderligere fald i ledigheden.

I Sverige, Norge og Storbritannien, der har stor betydning for dansk eksport, forventes vækstrater på henholdsvis 4,0 pct., 3,4 pct. og 2,7 pct. i 2006, hvilket er mere end i euroområdet. Navnlig de nordiske lande har stærke nøgletal for tiden, med pæn vækst, lav ledighed og stærke offentlige finanser. I 2007-08 forventes en mere afdæmpet vækst i Norden og Storbritannien således, at mervæksten i forhold til euroområdet bliver lidt mindre.

Væksten er således blevet mere ensartet i Europa og USA, jf. figur 1.3a. Det kan – sammen med uændret stærk fremgang i Asien – reducere de internationale ubalancer. En række lav- og mellemindkomstlande i Latinamerika og Afrika samt de olieproducerende lande har pæn vækst og stigende realindkomster blandt andet i kraft af øgede eksportindtægter som følge fortsat høje råvare- og oliepriser. Den kraftige opgang i disse indtægter medfører isoleret set og med en vis forsinkelse bedre europæiske og amerikanske eksportmuligheder.

Overordnet er vækstbilledet fortsat positivt, men samtidig er det globale risikobillede blevet lidt mere sammensat. Risikoen for, at afdæmpningen i USA kan udvikle sig til et mere markant tilbageslag, fx hvis faldet i boligpriserne fortsætter, skal vurderes i lyset af, at der nu igen er pengepolitiske reaktionsmuligheder, fordi de korte renter er hævet en del i de senere år. Lavere vækst i USA og forøget opsparing er under alle omstændigheder en betingelse for, at de internationale ubalancer kan mindskes.

Reduceres tilliden til amerikanske aktiver i forbindelse med et større tilbageslag, kan det føre til faldende aktie- og obligationskurser i USA og lavere dollar. Et mere markant fald i dollaren kan svække EU's eksport, men samtidig kan øget kapitaltilstrømning til Europa trække i retning af lavere obligationsrenter i blandt andet euro-området. Også i lyset af, at en lavere dollar kan sænke inflationspresset i de europæiske økonomier og dermed reducere behovet for renteforhøjelser fra blandt andet ECB’s side, kan de samlede virkninger på EU’s økonomi kan dermed være forholdsvis begrænsede.

Figur 1.3a BNP-vækst i USA og EU Figur 1.3b Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet
Figur 1.3a BNP-vækst i USA og EU Figur 1.3b Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet

Kilde: EU-kommisionen, Ecowin og egne beregninger.

Renten

Den korte, pengepolitiske rente i USA blev i perioden fra juni 2004 til juni 2006 gradvis forhøjet fra 1 pct. til 5¼ pct. jf. figur 1.4a. Siden er renten blevet fastholdt på dette niveau, idet risikoen for vedholdende inflation er reduceret som følge af konjunkturafdæmpningen og det nylige fald i olieprisen.

Den amerikanske centralbank har ikke klart signaleret, hvilken retning pengepolitikken bevæger sig i. Forventningen på de finansielle markeder – som kommer til udtryk i terminsmarkedet – er imidlertid, at næste renteændring bliver i nedadgående retning. Det forudsættes, at renten nedsættes to gange i løbet 2007 med i alt 0,5 pct.-enheder. Hvis konjunkturerne udvikler sig svagere end antaget, kan rentenedsættelserne blive fremrykket.

På trods af ret høj kerneinflation på ca. 3 pct. i oktober er den 10-årige amerikanske rente faldet med 0,3 pct.-enheder siden augustvurderingen efter en periode med stigende lange renter, jf. figur 1.4b.  Det afspejler blandt andet, at risikoen for fortsat høj eller tiltagende inflation er taget af, og at der er forventninger om vigende korte renter som følge af den mere afdæmpede konjunktursituation og lavere oliepriser. Inflationsforventningerne ser ud til at være sikkert forankrede på et noget lavere inflationsniveau end det nuværende, hvilket navnlig afspejler tillid til, at centralbanken formår at holde inflationen lav.

Figur 1.4a Pengepolitiske renter i USA og euroområdet Figur 1.4b Lange renter (10-årige statsobl.) i Danmark, Tyskland og USA
Figur 1.4a Pengepolitiske renter i USA og euroområdet Figur 1.4b Lange renter (10-årige statsobl.) i Danmark, Tyskland og USA

Kilde: EU-kommissionen og Ecowin.

Den europæiske centralbank har siden augustvurderingen hævet den pengepolitiske styringsrente med 0,25 pct.-enheder i oktober i år til 3,25 pct.  De korte renter er dermed væsentligt lavere end i USA og ret lave også efter danske konjunkturforhold. Det antages i konjunkturvurderingen, at styringsrenten hæves yderligere i december i år samt medio 2007 med 0,25 pct.-enheder pr. gang. De ventede renteforhøjelser skal ses i lyset af de fortsat positive økonomiske nøgletal for euroområdet og dermed risikoen for inflation. Den tyske momsforhøjelse pr. 1. januar 2007 vil bidrage til et engangsløft i Euroområdets prisniveau på 0,3 pct.-enheder, men det bør ikke påvirke styringsrenterne opad.

Samlet set medfører vurderingen en opjustering af den 3-måneders markedsbestemte eurorente på 0,1 og 0,2 pct.-enhed(er) i henholdsvis 2006 og 2007, svarende til en årlig gennemsnitlig rente på henholdsvis 3,1 og 3,7 pct. Niveauet forudsættes at stige marginalt til 3,8 pct. i 2008.

De lange renter i euroområdet er - ligesom de amerikanske lange renter – faldet siden augustvurderingen, jf. figur 1.5b. Skønnene for den 10-årige statsobligationsrente i euroområdet er derfor nedjusteret en anelse i 2006 og i 2007 i forhold til augustvurderingen.

Dollarkurs og oliepris

Dollaren er siden sommer blevet svækket yderligere. Den forudsatte gennemsnitskurs er nedjusteres fra 5,98 til 5,87 kr. i 2006 og fra 5,87 til 5,82 kr. i 2007. Aktuelt er dollarkursen faldet til et lidt lavere niveau på knap 5,70 kr.

I juli 2006 toppede olieprisen foreløbigt med en pris på ca. 78 dollar pr. tønde. Prisen er siden faldet til aktuelt omkring 60 dollar pr. tønde, jf. figur 1.5a og 1.5b. Det hurtige prisfald tyder på, at prisen i sommer var ekstraordinært høj på grund af usikkerhed i Mellemøsten samt bekymring for nye afbrydelser af forsyningerne, som det tidligere er sket i fx Den Mexicanske Golf og Alaska. Spekulative handler pressede muligvis prisen yderligere en smule op.

Figur 1.5a Nominel oliepris (Brent) Figur 1.5b Real oliepris (do.)
Figur 1.5a Nominel oliepris (Brent) Figur 1.5b Real oliepris (do.)

Anm.:   Begge figurer er i logaritmisk skala. Den reale oliepris er den nominelle oliepris deflateret med de danske forbrugerpriser.

Kilde:   EcoWin.

Olieprisen påvirkes også nedad som følge af, at en række producentlande er i færd med at udbygge kapaciteten blandt andet som reaktion på et højt prisniveau, men også i kraft af besparelses- og effektiviseringsforanstaltninger på efterspørgselssiden.

Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer således i sin seneste prognose[1], at olieprisen falder til omkring 50 dollar pr. tønde i 2012 (i 2005-priser). Herefter ventes den fundamentale knaphed på olieressourcer og stigende efterspørgsel slå igennem og medføre en gradvis stigning frem mod 2030, hvor prisen forventes at nå ca. 60 dollar pr. tønde. Der er i prognosen ikke taget højde for mulige større politiske initiativer til nedbringelse af olieefterspørgslen, fx fra amerikansk eller kinesisk side.

IEA’s vurdering af den langsigtede forsyningssituation er lidt mindre optimistisk end i tidligere prognoser. Mulighederne for, at olieprisen kan falde væsentligt, vurderes derfor at være mindre.

Den aktuelle oliepris på omkring 60 dollar pr. tønde er lidt lavere end ventet i august. På basis af olie futures-priserne forudsættes en oliepris på 64 dollar pr. tønde i 2007. Med baggrund i blandt andet IEA’s vurdering af den langsigtede forsynings- og efterspørgselsudvikling forudsættes olieprisen at aftage til 63 dollar i 2008. Samlet set er vurderingen omtrent uændret i forhold til augustredegørelsen.

1.3 Hovedtræk af det danske konjunkturbillede

Den kraftige efterspørgselsstigning i 1. halvår 2006, som har været betydelig stærkere end ventet i Økonomisk Redegørelse, august 2006, har været bredt funderet og gjort sig gældende for såvel den private indenlandske efterspørgsel til forbrug og investering som eksporten.

Den reale vækst i det private forbrug var på 4¾ pct. i 1. halvår 2006 i forhold til 1. halvår 2005. For både de faste investeringer og eksporten var væksten godt 13 pct. Blandt andet som følge af høj kapacitetsudnyttelse i Danmark er efterspørgselsvæksten i høj grad blevet rettet mod udenlandsk producerede varer og tjenester, og importen forøgedes i samme periode med godt 18 pct.[2]

Den hjemlige produktion voksede imidlertid også forholdsvis kraftigt i 1. halvår 2006 – med 3½ pct. i forhold til samme periode i 2005. Blandt andet på grundlag heraf skønnes den reale BNP-vækst i 2006 at blive 3,3 pct. Det er en opjustering på 0,6 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen.[3] Hermed skønnes BNP-væksten i 2006 at blive næsten lige så høj som i 2005, hvorimod der tidligere ventedes en afdæmpning af væksten allerede i 2006.

På baggrund af den høje kapacitetsudnyttelse og det positive outputgab ventes fortsat en afdæmpning af væksten. BNP-væksten i 2007 skønnes således at blive 2,2 pct. (0,2 pct.-enheder mere end i augustredegørelsen). Som for BNP-væksten gælder det gennemgående for de øvrige størrelser på forsyningsbalancen, at opjusteringerne i forhold til augustredegørelsen er betydelig mindre for 2007 end for 2006.

I 2008, som for første gang inddrages i prognosen, ventes en yderligere afdæmpning af BNP-væksten til 1,2 pct. Det indebærer, at der navnlig i 2008 vil ske en reduktion af outputgabet.

Den private indenlandske efterspørgsel

Opsvinget er ledsaget af en ret kraftig stigning i husholdningernes reale disponible indkomst, som skønnes at vokse med 2,8 pct. i 2006 blandt andet som følge af en stærk stigning i den reale lønsum. Skønnet er opjusteret med 0,8 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen blandt andet i kraft af større stigning i produktion, beskæftigelse og arbejdsstyrke.

I 2007 og 2008 ventes en gradvis afdæmpning af stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst til henholdsvis 2,2 og 1,4 pct. som følge af den langsommere vækst i produktionen mv., og for 2008 gælder særligt det beregningstekniske ophør af suspensionen af SP-bidraget i henhold til gældende lov.

Under opsvinget er der sket en forøgelse af forbrugskvoten navnlig som følge af den lave rente og de stærkt stigende ejerboligpriser. I 2006 skønnes det private forbrug at vokse realt med 4,2 pct., hvilket fortsat er en del mere end stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst. Skønnet er justeret op med 1,1 pct.-enhed i forhold til augustredegørelsen, jf. figur 1.6a.

Figur 1.6a Realvækst i det private forbrug Figur 1.6b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer
Figur 1.6a Realvækst i det private forbrug Figur 1.6b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer

I 2007 og 2008 ventes en gradvis afdæmpning af forbrugsvæksten, idet stigningen i forbrugskvoten ventes at høre op som følge af den højere rente og dæmpning af ejerboligmarkedet. Således skønnes forbrugsstigningen at blive 2,2 pct. i 2007 og 1,2 pct. i 2008.

Der er tegn på en begyndende afdæmpning af forbrugsstigningen. Således har husholdningernes bilkøb vist fald i de seneste måneder efter at have ligget ret konstant på et højt niveau siden starten af 2005. Samtidig er den reale vækst i detailomsætningen reduceret.[4] Desuden viser det netop offentliggjorte, foreløbige nationalregnskab for 3. kvartal en udfladning af det private forbrug.

Boks 1.1
Størrelser i 2000-priser og kædede fastprisstørrelser
I det metode- og datareviderede nationalregnskab fra sommeren 2005 er Danmarks Statistiks ”officielle” reale vækstrater for posterne på forsyningsbalancen (dvs. dem, DS viser i de trykte publikationer) baseret på kædede fastprisstørrelser. Overalt i denne redegørelse er prognosens og de historiske tal for de reale vækstrater imidlertid, ligesom i de øvrige redegørelser siden august 2005, opgjort i 2000-priser. Vækstraterne i 2000-priser offentliggør DS i Statistikbanken.
Som det fremgår af tabel a, er der gennemgående ret små forskelle mellem opgørelserne af de reale vækstrater på grundlag af henholdsvis kædede fastprisstørrelser og 2000-priser. 
Tabel a
Reale vækstrater for 2005 og skønnene for 2006-2008 på grundlag af henholdsvis 2000-priser og kædede fastprisstørrelser
  2005 2006 2007 2008
  00 Kæde 00 Kæde    00 Kæde    00 Kæde
BNP 3,4 3,0 3,3 3,3 2,2 2,2 1,2 1,2
Privat forbrug 4,0 4,1 4,2 4,1 2,2 2,2 1,2 1,1
Offentligt forbrug 1,2 1,3 1,1 1,1 1,3 1,3 1,1 1,1
Faste bruttoinvest. 9,0 9,1 13,2 12,9 4,3 4,2 1,7 1,7
Eksport 9,2 8,5 10,3 10,2 4,7 4,6 2,8 2,6
Import 12,1 11,9 14,7 14,7 5,5 5,3 3,1 3,0
BVT 2,9 2,6 3,7 3,6 2,2 2,2 1,2 1,1
Anm.: ”00” betyder i 2000-priser. De metodemæssige forskelle mellem kædede og traditionelle fastprisstørrelser er omtalt nærmere i Økonomisk Redegørelse, august 2005, boks 1.2, s. 15, boks 1.3, s. 17 og appendiks 4.1, s. 112-114.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Boligformuerne er steget realt med ca. 50 pct. siden 2003, og friværdierne er forøget, selv om låntagningen også er gået op. Det er derfor ikke usandsynligt, at forbrugsvæksten på kort sigt bliver større end skønnet.

Prisstigningerne på ejerboliger har imidlertid som ventet vist en afdæmpning i sommerhalvåret, og skønnet over stigningen i kontantprisen for enfamiliehuse i 2006 er sat marginalt ned fra 22 til 21 pct.

Der ventes fortsat en markant yderligere afdæmpning af ejerboligpriserne blandt andet som følge af stigningen i renten, og den årlige stigningstakt i kontantprisen skønnes at gå ned til 6 pct. i 2007 og 2 pct. i 2008. Det svarer til uændret real kontantpris igennem de to år på landsplan og indebærer mulige prisfald i nogle af de områder, hvor priserne er steget mest.

Forventningen om en betydelig afdæmpning af stigningen i prisen på ejerboliger støttes af, at der i det seneste halve års tid er sket en ret stor forøgelse af antallet af usolgte boliger, og at der meldes om længere liggetider for de udbudte boliger, navnlig i og omkring København.

Den lave rente og det høje niveau for ejerboligpriserne ventes at bidrage til en real vækst i boligbyggeriet i 2006 på 11 pct. I 2007 og 2008 skønnes væksten i boligbyggeriet at afdæmpes til henholdsvis 6 og 1 pct.

De faste erhvervsinvesteringer voksede markant i 1. halvår 2006 som følge af den høje kapacitetsudnyttelse og lave rente. For hele 2006 ventes en real vækst på næsten 15 pct. jf. figur 1.6b. Det er en opjustering på 3½ pct.-enheder.

I 2007 skønnes en fortsat ret stærk om end noget lavere vækst i erhvervsinvesteringerne på 5½ pct. I 2008 ventes væksten at dæmpes yderligere til 2 pct. blandt andet som følge af højere rente, langsommere vækst i produktionen og reduktion af outputgabet.

Investeringskvoten for erhvervenes materielinvesteringer ventes at stige fortsat frem til 2007 og derefter falde lidt i 2008. For erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ligger investeringskvoten ret konstant i prognoseperioden efter fald i den foregående periode.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Blandt andet på baggrund af den kraftige stigning i eksporten af varer og tjenester i 1. halvår 2006 skønnes den reale vækst i eksporten at blive lidt over 10 pct. i 2006. Det er en opjustering på næsten 4 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen, hvilket dog delvis skyldes særlige forhold i forbindelse med dansk opkøb af et stort udenlandsk rederi.

I 2007 og 2008 skønnes den reale vækst i eksporten af varer og tjenester at gå ned til henholdsvis 4¾ og 2¾ pct. på grund af blandt andet lidt aftagende markedsvækst og et vist tab af markedsandele for industrieksporten som følge af den knappe kapacitet.

Med baggrund i den kraftige vækst i efterspørgslen skønnes importen af varer og tjenester at vokse realt med næsten 15 pct. i 2006. Det er ligesom for eksporten en betydelig opjustering i forhold til augustredegørelsen, hvilket blandt andet ligeledes skal ses i sammenhæng med den danske overtagelse af et stort udenlandsk rederi.

På grund af afdæmpningen af efterspørgselsstigningen ventes en markant reduktion af væksten i importen i 2007 og 2008 til henholdsvis 5½ pct. og lidt over 3 pct.

Bytteforholdet for varer og tjenester skønnes at blive forbedret lidt i prognoseperioden, hvilket sammen med den lavere vækst i den indenlandske efterspørgsel fører til, at overskuddet på vare- og tjenestebalancen går lidt op, fra omkring 53 mia. kr. i både 2006 og 2007 til 57 mia. kr. i 2008. Det vil betegne en vending af udviklingen efter forringelsen af vare- og tjenestebalancen siden 2003 på lidt over 2 pct. af BNP.

Tabel 1.2
Efterspørgsel, import og produktion
 
    2005 2003 2004 2005 2006 2007 2008  
    Mia. kr. Realvækst, pct.  
  Privat forbrug 754,3 1,6 3,7 4,0 4,2 2,2 1,2  
  Offentligt forbrug 401,4 0,2 1,7 1,2 1,1 1,3 1,1  
  Offentlige investeringer 27,1 -6,7 11,7 4,4 8,1 -10,0 1,0  
  Boliginvesteringer 86,8 11,6 10,6 12,4 11,0 6,0 1,0  
  Erhvervsinvesteringer 209,7 0,2 1,2 8,3 14,7 5,4 2,0  
  Lagerinvesteringer (pct. af BNP) 1,2 -0,7 0,1 0,1 -0,1 0,0 0,1  
  Indenlandsk efterspørgsel 1481,6 0,6 3,4 4,4 5,3 2,5 1,3  
  Eksport 753,5 -1,1 2,6 9,2 10,3 4,7 2,8  
  - heraf industrieksport 328,5 -2,1 2,9 8,8 9,1 4,7 3,8  
  Samlet efterspørgsel 2235,1 0,0 3,1 6,1 7,0 3,3 1,8  
  Import 681,1 -1,7 6,4 12,1 14,7 5,5 3,1  
  - heraf vareimport 457,2 -3,1 7,8 7,8 14,8 4,8 3,2  
  Bruttonationalprodukt (BNP) 1554,0 0,7 1,7 3,4 3,3 2,2 1,2  
  Bruttoværditilvækst (BVT) 1318,3 0,7 1,1 2,9 3,7 2,2 1,2  
  - heraf i private byerhverv 829,4 0,5 0,6 4,0 5,2 2,6 1,4  
  BNP pr. indbygger (1.000 kr.) 286,8 0,4 1,5 3,1 3,0 1,9 0,9  

Nettoformueindkomsten fra udlandet skønnes at vise en fortsat, men ret svag opgang i 2007 og 2008. Det vil blive opvejet af en mindre forøgelse af EU-betalingerne og ulandsbistand mv.

Saldoen på betalingsbalancens samlede løbende poster skønnes dermed at blive knap 37 mia. kr. i 2006 mod 46 mia. kr. i 2005.[5] Selv om der således er sket en konjunkturbetinget reduktion af overskuddet, afspejler niveauet for saldoen i den nuværende situation ikke presset i dansk økonomi, fordi saldoen holdes oppe af positiv nettoformueindkomst fra udlandet og store indtægter fra søfragt mv., som ikke har tæt forbindelse til aktivitetsudviklingen i Danmark.

I 2007 ventes en svag reduktion af overskuddet til 35 mia. kr., mens det i 2008 ventes at gå op til knap 40 mia. kr. svarende til 2¼ pct. af BNP. Overskuddene på betalingsbalancen ventes at føre til, at nettofordringen på udlandet vil udgøre 3¾ pct. af BNP ved udgangen af 2007.

Beskæftigelse og ledighed

Opsvinget har ført til en markant stigning i beskæftigelsen. I 2006 skønnes den samlede beskæftigelse at vokse med 39.000 personer eller 1,4 pct. Det er en opjustering på 6.000 personer i forhold til augustredegørelsen.

I 2007 ventes fremgangen i beskæftigelsen at dæmpes til 15.000 personer som følge af den langsommere vækst i produktionen, og i 2008 ventes et lille fald i beskæftigelsen på 2.000 personer.

Beskæftigelsesstigningen i 2006 og 2007 sker hovedsagelig i de private erhverv. I offentlig service mv. antages beskæftigelsen at vokse med 1.000 personer i både 2007 og 2008 efter at være uændret i 2006. Det finanspolitiske sigtepunkt er realvæksten i det offentlige forbrug, mens fordelingen af de ekstra midler på offentlig beskæftigelse og køb af varer og tjenester fx i det private afhænger af den konkrete prioritering blandt andet i kommunerne.

Arbejdsstyrken skønnes at vokse med 7.000 personer i 2006. Det dækker over en stigning som følge af højkonjunkturen, øget indvandring fra de østeuropæiske EU-lande og de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der mere end opvejer den demografisk betingede tendens til faldende arbejdsstyrke, jf. afsnit 4.2. Frem til 2008 ventes en næsten uændret arbejdsstyrke.

Den registrerede ledighed skønnes at falde til et årsgennemsnit på 125.000 personer i 2006 mod 157.000 personer i 2005. Aktuelt er ledigheden på 117.000 personer, og der ventes kun et mindre fald i ledigheden fremover. I 2007 skønnes årsgennemsnittet for ledigheden således at blive 112.000 personer eller 3,9 pct. af arbejdsstyrken.

I 2008 skønnes ledigheden at kunne forblive på dette niveau i kraft af en forøgelse af aktiveringsindsatsen i henhold til Velfærdsaftalen. Bruttoledigheden (registreret ledige plus aktiverede) vil dermed vokse med knap 10.000 personer i 2008 som følge af normalisering af konjunktursituationen.

Ledigheden har siden begyndelsen af 2005 ligget lavere end det strukturelle niveau, dvs. det niveau, der på kortere sigt anses for at være foreneligt med en stabil lønudvikling. De beregnede skøn peger således på, at den strukturelle ledighed ligger omring 5½ pct. af arbejdsstyrken, eller måske lidt mindre. Der er usikkerhed om niveauet. Denne usikkerhed skønnes normalt til i størrelsesordenen ½-1 pct.-enhed. Med et aktuelt ledighedsniveau på 4,1 pct.[6] og tendens til fortsat fald er ledigheden med stor sandsynlighed under det strukturelle niveau.

Prognosen er baseret på, at afstanden mellem den strukturelle og den registrerede ledighed mindskes i løbet af 2008 som følge af blandt andet de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i henhold til Velfærdsaftalen og vigende indenlandsk efterspørgselsvækst.

Tabel 1.3
Nøgletal
 
    2003 2004 2005 2006 2007 2008  
  Stigning, pct.  
  Realt BNP 0,7 1,7 3,4 3,3 2,2 1,2  
  Handelsvægtet BNP i udlandet 1,3 3,0 2,2 3,2 2,6 2,6  
  Eksportmarkedsvækst (industrivarer) 2,1 6,2 5,3 8,2 5,9 6,1  
  Lønkonkurrenceevnen i samme valuta -4,2 -1,7 -0,5 -0,8 -1,3 -0,7  
  Industrieksport i faste priser -2,1 2,9 8,8 9,1 4,7 3,8  
  Timeløn 3,7 2,8 3,6 3,8 4,3 4,3  
  Forbrugerprisindeks 2,1 1,2 1,8 1,9 1,9 2,1  
  Kontantpris på enfamiliehuse 3,1 8,8 17,2 21,0 6,0 2,0  
  Eksportpriser, varer -1,1 1,1 4,0 3,5 1,7 1,4  
  Importpriser, varer -0,3 1,0 4,1 3,4 1,1 0,8  
  Bytteforhold, varer -0,9 0,1 -0,1 0,1 0,6 0,6  
  Timeproduktivitet i private byerhverv 2,8 -0,1 1,8 2,7 1,9 1,6  
  Real disponibel indkomst, husholdninger1) 3,4 3,3 1,5 2,8 2,2 1,4  
  Arbejdsmarked              
  Arbejdsstyrke (1.000 personer) 2.871 2.876 2.877 2.884 2.886 2.884  
  Beskæftigelse (1.000 personer) 2.700 2.700 2.719 2.759 2.774 2.772  
  - heraf i privat sektor 1.880 1.879 1.902 1.941 1.955 1.952  
  - heraf i offentlig forvaltning og service 820 821 818 818 819 820  
  Beskæftigelse (ændring, pct.) -1,6 0,0 0,7 1,4 0,5 -0,1  
  Ledighed (1.000 personer) 171 176 157 125 112 112  
  Efterlønsmodtagere 60-64 år (do.) 120 127 135 142 145 149  
  Ledige i pct. af arbejdsstyrken 5,9 6,1 5,5 4,3 3,9 3,9  
  Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def. 5,4 5,5 4,8 3,8 3,4 3,4  
  Obligationsrenter, valutakurs              
  10-årig statsobligation (pct. p.a.) 4,3 4,3 3,4 3,8 4,2 4,3  
  30-årig realkreditobligation (do.) 5,4 5,3 4,4 5,3 5,5 5,6  
  Effektiv kronekurs (1980=100) 101,2 102,2 101,6 101,6 101,8 101,8  
  Betalingsbalance og udlandsgæld              
  Vare- og tjenestebalancen, mia. kr. 85,6 72,0 72,4 53,2 52,7 57,1  
  Betalingsbalancen (do.) 45,8 33,3 46,3 37,1 35,0 39,5  
  Do. i pct. af BNP 3,2 2,3 3,0 2,3 2,0 2,2  
  Nettofordringer på udlandet, mia. kr. -170,3 -124,1 20,2 -12,5 24,2 65,4  
  Do. i pct. af BNP -12,1 -8,5 1,3 -0,8 1,4 3,7  
  Offentlige finanser              
  Offentlig saldo, mia. kr. -1,4 27,9 71,8 56,2 56,0 56,2  
  Do. i pct. af BNP -0,1 1,9 4,6 3,4 3,3 3,1  
  Off. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr. 625,1 624,9 557,5 461,5 409,9 347,0  
  Do. i pct. af BNP 44,4 42,6 35,9 28,1 23,8 19,4  
  Skattetryk, pct. af BNP2) 47,9 49,1 50,4 48,0 47,2 47,0  
  Udgiftstryk (do.) 53,8 53,6 51,6 50,1 49,2 48,9  
  1) Korrigeret, jf. tabel 3.1.
2) Stigningen i skattetrykket fra 2003 til 2005 er ikke udtryk for øget skattebelastning, jf. afsnit 5.3.
 

Det store fald i ledigheden og det aktuelt historisk lave niveau har ført til forøgede muligheder for privat beskæftigelse for grupper, der ellers har vanskeligt ved at finde plads på arbejdsmarkedet. Ledigheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er faldet med næsten 4.000 personer siden efteråret 2004, og i samme periode er ledigheden blandt medlemmerne af det nuværende 3F reduceret med ca. 12.000 personer.

Samtidig er der udtalt mangel på arbejdskraft på en række områder, herunder ikke mindst byggeriet. Her angiver ca. 40 pct. af virksomhederne, at de ikke kan få dækket deres behov for arbejdskraft. Det er det højeste niveau for byggeriets arbejdskraftmangel i 20 år. Også i den mere konkurrenceudsatte industri har der på det seneste været en klar stigning i manglen på arbejdskraft – og industrivirksomhedernes kapacitetsudnyttelse er øget betydeligt.

Løn og priser

Den høje efterspørgsel efter arbejdskraft har ført til en vis forøgelse af lønstigningstakten. Det gælder navnlig i byggeriet, hvor den årlige lønstigning for arbejdere lå på 4¾ pct. i 3. kvartal. I den mere konkurrenceudsatte industri var lønstigningen i 3. kvartal 3 pct.

Der foreligger ikke overenskomster for LO/DA-området mv. for 2007 og 2008, og lønforudsætningerne har derfor beregningsteknisk karakter. Det er lagt til grund, at stigningen i timelønnen i den private sektor, der ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings årlige Strukturstatistik udgjorde 3,6 pct. i 2005, forøges til 3¾ pct. i 2006 og 4¼ pct. i 2007. I 2008 er forudsat en tilsvarende lønstigning som i 2007. Den forudsatte lønstigning ligger noget højere end i euroområdet og i udlandet i gennemsnit.

Forbrugerpriserne skønnes i hele prognoseperioden at ligge omkring 2 pct. årligt. Således ventes en stigning på 1,9 pct. i både 2006 og 2007, mens der i 2008 ventes en lille forøgelse til 2,1 pct. blandt andet på grund af lidt mindre olieprisfald og lidt højere underliggende inflation som følge af det høje aktivitetsniveau.

I hele prognoseperioden virker skattestoppets nominalprincip for stykafgifterne dæmpende på inflationen. Endvidere bliver prisstigningstakten i 2006 og 2007 påvirket nedad af sænkningen af forældrebetalingen til daginstitutioner, et beløb til målrettede huslejenedsættelser i almene boliger samt gradvist bortfald af passagerafgiften, hvortil kommer nedsættelsen af sodavandsafgiften i 2007.

1.4 Den offentlige saldo og finanspolitikken

Den offentlige saldo og gæld

Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 71,8 mia. kr. svarende til 4,6 pct. af BNP i 2005. I løbet af blot to år (fra 2003 til 2005) er den offentlige saldo dermed vendt fra et lille underskud til et rekordstort overskud. Det store omsving er navnlig udtryk for, at de offentlige finanser i Danmark påvirkes ganske meget af konjunkturudviklingen og udsving i oliepriser, aktie- og obligationskurser mv. Den offentlige saldo kan derfor fluktuere ganske meget inden for en ret kort tidshorisont, jf. figur 1.7a.

Figur 1.7a Offentlig saldo – faktisk og strukturelt Figur 1.7b Udviklingen i ØMU-gælden og 2010-planen
Figur 1.7a Offentlig saldo – faktisk og strukturelt Figur 1.7b Udviklingen i ØMU-gælden og 2010-planen

Anm.: I den oprindelige 2010-plan blev ØMU-gælden reduceret til 27½ pct. af BNP i 2008 (og yderligere til 23½ pct. af BNP i 2010), mod nu skønnet 19½ pct. af BNP i 2008. De to tal kan ikke sammenlignes umiddelbart. Siden udarbejdelsen af den oprindelige 2010-plan har en række tekniske forhold – uden betydning for kravene til finanspolitikken og de offentlige finansers holdbarhed – øget niveauet for ØMU-gælden målt i kr. Det vedrører blandt andet ATP’s beholdning af statsobligationer (der fradrages i opgørelsen af ØMU-gælden), en historisk oprevision af ØMU-gælden foretaget af Danmarks Statistik og genudlån til statsgaranterede enheder mv. På den anden side indebar data- og metoderevisionen af nationalregnskabet i sommeren 2005 et højere niveau for BNP, hvilket isoleret set har reduceret gældskvoten. I figur 1.8b er ØMU-gælden i den oprindelige 2010-plan søgt korrigeret for disse tekniske forhold for at øge sammenligneligheden med de nuværende tal.

Det er af central betydning, at de store overskud i disse år anvendes til at nedbringe den offentlige gæld, af hensyn til såvel konjunktursituationen som de langsigtede finanspolitiske udfordringer.

Når de store overskud år anvendes til at nedbringe gælden, indebærer det lavere offentlige rentebetalinger i fremtiden. Det bidrager til at sikre finansiering af de fremtidige merudgifter til blandt andet pleje og sundhedsydelser, der vil opstå i takt med, at der bliver flere ældre, jf. nedenfor.

Med et fortsat højt aktivitetsniveau og store indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen (som følge af de relativt høje oliepriser) skønnes fortsat store overskud på 56¼ mia. kr. (3,4 pct. af BNP) i 2006 og 56 mia. kr. (3,3 pct. af BNP) i 2007. Et første summarisk skøn for 2008, der blandt andet er baseret på en række beregningstekniske antagelser om finanspolitikken, indebærer et overskud på 56¼ mia. kr. (3,1 pct. af BNP).

Det er især lavere skønnede indtægter fra pensionsafkastskatten som følge af gradvist stigende renteniveau, der trækker i retning af en lavere offentlig saldo i årene 2006-2008 end det rekordstore overskud i 2005.

De store overskud på de offentlige finanser bidrager til, at både den offentlige ØMU-gæld og nettogælden i stat og kommuner nedbringes betydeligt. ØMU-gælden forventes reduceret fra knap 36 pct. af BNP i 2005 til 19½ pct. af BNP i 2008. Dermed er nedbringelsen af ØMU-gælden på forkant med målsætningen i den oprindelige 2010-plan, jf. figur 1.7b.

Nettogælden i stat og kommuner skønnes at falde fra at udgøre 9½ pct. af BNP i 2005 til at blive et finansielt (netto)tilgodehavende på 2 pct. af BNP i 2008 med forbehold for uventede værdireguleringer.

I 2006 ventes den offentlige saldo i Danmark at udvise det største overskud blandt EU15-landene, jf. figur 1.8a. Det var også tilfældet i 2005. Samtidig er det kun Luxemburg og Irland i EU15, der skønnes at have en lavere ØMU-gældskvote end Danmark, jf. figur 1.8b.

Figur 1.8a Offentlig saldo i EU15-landene i 2006 Figur 1.8b Offentlig gæld i EU15-landene i 2006
Figur 1.8a Offentlig saldo i EU15-landene i 2006 Figur 1.8b Offentlig gæld i EU15-landene i 2006

Kilde: EU-kommissionen (Economic Forecast Autumn 2006) og egne beregninger for Danmark. Den offentlige saldo for Danmark er opgjort på EDP-form, dvs. inkl. overskuddet i ATP mv., som udgør omtrent 1 pct. af BNP. I nationalregnskabet opgøres den offentlige saldo ekskl. ATP. Det skyldes, at ATP ifølge nationalregnskabet er en del af den private sektor. Håndteringen af ATP påvirker ikke kravene til finanspolitikken og de offentlige finansers holdbarhed. Fra og med næste EDP-indberetning i april 2007 opgøres den offentlige saldo ekskl. overskuddet i ATP. På tilsvarende måde vil ØMU-gælden fremover blive opgjort uden fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer, jf. kapitel 5.

Når der tages højde for konjunkturerne og andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser, er der fortsat tale om pæne overskud, som er nødvendige for at sikre en holdbar udvikling i de offentlige finanser på sigt. I perioden 2004-2008 udgør de beregnede strukturelle overskud (korrigeret for suspensionen af SP-bidraget i 2004-2007) således i gennemsnit 1,3 pct. af BNP.

Det gennemsnitlige strukturelle overskud i perioden 2004-2008 ligger i den øvre ende af det mellemfristede målinterval, der tilsiger strukturelle overskud på ½-1½ pct. af BNP frem mod 2010, jf. Danmarks Konvergensprogram 2006, november 2006.

Konvergensprogrammet indeholder en makroøkonomisk fremskrivning, som blandt andet indregner virkningerne af Aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (Velfærdsaftalen).[7]

På baggrund af Velfærdsaftalen og anden ny information indebærer fremskrivningen, at finanspolitikken kan siges at opfylde kravet om holdbare offentlige finanser. I det centrale forløb udgør den såkaldte holdbarhedsindikator -0,2 pct. af BNP, selv om den anvendte befolkningsprognose indebærer væsentligt større stigning i levetiden og i antallet af ældre end tidligere lagt til grund.

Inden for en holdbar ramme er der således ikke råderum til en samlet set mere lempelig økonomisk politik end lagt til grund i Danmarks Konvergensprogram 2006. I Konvergensprogrammet er indregnet en ramme for vækst i de offentlige udgifter til service mv. på ca. 1 pct. om året i gennemsnit frem mod 2010. Forudsætningen for det stort set holdbare forløb er blandt andet, at den offentlige gæld nedbringes mærkbart i disse år, hvor den demografiske udvikling er forholdsvis gunstig med relativt mange i de mest erhvervsaktive aldre, og hvor provenuerne fra Nordsøen er forholdsvis store.

Frem mod 2010 reduceres det strukturelle overskud fra knap 1½ pct. af BNP i 2005 til omkring 1 pct. af BNP i 2010, hvilket blandt andet afspejler at vækstrammen for offentlige forbrugsudgifter udgør omkring 1 pct. i gennemsnit fra 2007 til 2010. Den forøgede ramme medgår blandt andet til at finansiere en styrkelse af forskningen og uddannelserne (globaliseringspuljen). Frem mod 2010 er den strukturelle saldo dermed på linje med det opstillede målinterval, som er afstemt med kravet om et holdbart finanspolitisk forløb givet Velfærdsaftalen, centrale skøn for beskæftigelsesudviklingen og de anvendte forudsætninger omkring rente og levetid mv.

Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

På baggrund af finanslovsaftalen og de kommunale budgetter for 2007 skønnes finanspolitikken at have en neutral virkning på den økonomiske aktivitet i 2007.

Den neutrale finanspolitik i 2007 skal blandt andet ses i lyset af et forudsat fald i de offentlige investeringer i kølvandet af ekstraordinært høje kommunale anlægsudgifter i 2006. Det forudsatte fald i investeringsomfanget er afspejlet i de vedtagne kommunale budgetter for 2007.

Siden augustredegørelsen er skønnet for finanspolitikkens bidrag til den økonomiske aktivitet i 2007 – målt ved den såkaldte et-årige finanseffekt – øget fra -0,1 til 0,0 pct. af BNP. Opjusteringen kan henføres til en lidt større vækst i de offentlige udgifter til service mv. end forudsat i august.

Realvæksten i det offentlige forbrug i 2007 er således opjusteret fra 1,0 pct. i august til nu 1,3 pct. Den lidt større vækst i 2007 hænger blandt andet sammen med den kommunale budgetlægning. Initiativer i forbindelse med finanslovsaftalen, herunder vedrørende sundhed og ældre, trækker også i retning af lidt større vækst end oprindeligt planlagt, jf. kapitel 5 og Budgetoversigt 3, december 2006. Målt i løbende priser er udgifterne til service mv. i 2007 øget med ca. 1½ mia.kr. i forhold til august.

Den aktivitetsneutrale finanspolitik i 2007 skal ses i lyset af det aktuelt høje aktivitetsniveau i dansk økonomi – med betydeligt pres på arbejdsmarkedet – og at de senere års finanspolitik fremstår forholdsvis lempelig – blandt andet som følge af skattenedsættelserne i 2004 og større vækst i det offentlige forbrug end oprindeligt planlagt.

Presset på arbejdsmarkedet indebærer på baggrund af beregningstekniske antagelser højere lønstigninger i løbet af prognoseperioden. Lønstigningerne ligger fortsat højere end i udlandet, hvilket reducerer konkurrenceevnen, jf. figur 1.9a.

Figur 1.9a Stigning i lønomkostninger i Danmark og udlandet (industri) Figur 1.9b Outputgab i dansk økonomi og euroområdet
Figur 1.9a Stigning i lønomkostninger i Danmark og udlandet (industri) Figur 1.9b Outputgab i dansk økonomi og euroområdet

Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionen (Economic Forecast Autumn 2006) og egne beregninger.

Outputgabet angiver forskellen mellem BNP og et beregnet mål for det potentielle BNP-niveau, der er foreneligt med et balanceret forløb for blandt andet priser og løn. Det vurderes, at outputgabet var svagt negativt i 2004 i kølvandet af den afdæmpede økonomiske vækst i perioden 2001-2003. I takt med vendingen i konjunkturerne er outputgabet blevet positivt og skønnes at udgøre i størrelsesordenen 2 pct. af BNP i 2006 og 2007, jf. figur 1.9b. Det indikerer et mærkbart kapacitetspres i dansk økonomi. I navnlig 2008 ventes en vis indsnævring af outputgabet, idet BNP skønnes at vokse forholdsvist moderat med 1,2 pct.

Kapacitetspresset er noget større end i euroområdet, hvor det skønnede outputgab fortsat er negativt frem mod 2008. De stærkere danske konjunkturer bidrager til, at ECB’s pengepolitik kan fremstå forholdsvis lempelig efter danske forhold.

I lyset af det aktuelt høje aktivitetsniveau er det vigtigt med en tilbageholdende linje i finanspolitikken. Det kan sammen med den senere tids rentestigninger og gradvise kommende rentestigninger bidrage til en blød landing for dansk økonomi.

Appendiks 1.1
Resumé af prognosen og dens ændringer

Væksten har været kraftigere end ventet i Økonomisk Redegørelse, august 2006. Således er den skønnede reale BNP-vækst i 2006 opjusteret til 3,3 pct. mod 2,7 pct. i augustredegørelsen. Opjusteringen skyldes navnlig højere vækst i det private forbrug og erhvervsinvesteringerne. I 2007 og 2008 ventes en gradvis aftagende BNP-vækst på henholdsvis 2,2 og 1,2 pct. Skønnet for 2007 er opjusteret med 0,2 pct.-enheder. Det er første gang 2008 inddrages i prognosen.

I tabel A.1 og figur A.1a-A.6b er vist skønnene for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til augustredegørelsen.

Tabel A.1 (fortsat)
Sammenligning med vurderingen i august af skønnene for 2006 og 2007 på udvalgte områder samt skønnene for 2008
 
    2006 2007 2008  
    Aug. Dec. Aug. Dec. Dec.  
  Realvækst, pct.            
  Privat forbrug 3,1 4,2 2,0 2,2 1,2  
  Samlede offentlig efterspørgsel 1,6 1,6 0,2 0,5 1,1  
  - heraf offentligt forbrug 1,1 1,1 1,0 1,3 1,1  
  - heraf offentlige investeringer 8,1 8,1 -10,0 -10,0 1,0  
  Boligbyggeri 10,0 11,0 6,0 6,0 1,0  
  Faste erhvervsinvesteringer 11,2 14,7 5,0 5,4 2,0  
  I alt endelig indenlandsk efterspørgsel 4,3 5,4 2,2 2,5 1,3  
  Lagerændringer1) 0,1 -0,1 0,0 0,0 0,1  
  I alt indenlandsk efterspørgsel 4,4 5,3 2,2 2,5 1,3  
  Eksport 6,5 10,3 3,4 4,7 2,8  
  - heraf industrieksport 8,2 8,4 4,6 4,6 3,7  
  Samlede efterspørgsel 5,1 7,0 2,6 3,3 1,8  
  Import 10,3 14,7 3,8 5,5 3,1  
  - heraf vareimport2) 12,4 14,8 4,1 4,8 3,2  
  BNP 2,7 3,3 2,0 2,2 1,2  
  Bruttoværditilvækst 2,5 3,7 1,9 2,2 1,2  
  - heraf i private byerhverv3) 3,3 5,2 2,5 2,6 1,4  
  1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
2) Ekskl. skibe og fly samt energi.
3) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.

 
Tabel A.1 (fortsat)
Sammenligning med vurderingen i august af skønnene for 2006 og 2007 på udvalgte områder samt skønnene for 2008
 
    2006 2007 2008  
    Aug. Dec. Aug. Dec. Dec.  
  Ændring i 1.000 personer            
  Arbejdsstyrke, i alt 3 7 1 2 -2  
  Beskæftigelse, i alt 33 39 7 15 -2  
  - heraf i den private sektor 33 39 7 14 -3  
  - heraf i offentlig forvaltning og service 0 0 0 1 1  
  Ledighed -30 -32 -7 -13 0  
  Stigning, pct.            
  Eksportpriser, varer 4,3 3,5 1,0 1,7 1,4  
  Importpriser, do. 3,8 3,4 0,7 1,1 0,8  
  Bytteforhold, do. 0,5 0,1 0,3 0,6 0,6  
  Kontantpris for enfamiliehuse 22,0 21,0 6,0 6,0 2,0  
  Forbrugerprisindeks 2,0 1,9 1,8 1,9 2,1  
  Timeløn 3,6 3,8 4,2 4,3 4,3  
  Real disponibel indkomst, privat sektor 5,0 6,6 3,7 3,4 1,8  
  Real disponibel indkomst, husholdninger4) 2,0 2,8 2,2 2,2 1,4  
  Timeproduktiviteten i private byerhverv5) 1,2 2,7 2,1 1,9 1,6  
  Pct.            
  Rente, 10-årige statsobligation 4,0 3,8 4,4 4,2 4,3  
  Rente, 30-årige realkreditobligation 5,4 5,3 5,7 5,5 5,6  
               
  De centrale balancestørrelser            
  Betalingsbalancesaldo 26,7 37,1 28,4 35,0 39,5  
  Offentlig saldo 50,1 56,2 47,8 56,0 56,2  
  Ledighed (1.000 personer) 127 125 120 112 112  
               
  Eksterne forudsætninger            
  Handelsvægtet, BNP-vækst i udl., pct. 2,8 3,2 2,5 2,6 2,6  
  Eksportmarkedsvækst, pct. 6,9 8,2 5,6 5,9 6,1  
  Dollarkurs (kr. pr. dollar) 6,0 5,9 5,9 5,8 5,8  
  Oliepris, US-$ pr. td. 70,0 65,0 63,0 64,0 63,0  
  Oliepris, kr. pr. td. 418,3 381,4 370,2 372,2 366,4  
  4) Korrigeret, jf. tabel 3.1.
5) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.
 


Figur A.1a Den reale BNP-vækst Figur A.1b Ændringer i beskæftigelsen
 
Figur A.2a Ændringer i arbejdsstyrken Figur A.2b Ledigheden
 
Figur A.3a Stigning i timelønnen Figur A.3b Stigning i forbrugerpriserne
 
Figur A.4a Realvækst i det private forbrug Figur A.4b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer
 
Figur A.5a Realvækst i eksporten af varer og tjenester Figur A.5b Realvækst i importen af varer og tjenester
 
Figur A.6a Saldoen på betalingsbalancens løbende poster Figur A.6b Saldoen på de samlede offentlige finanser

Appendiks 1.2
Årsager til ændrede skøn

I det følgende foretages en modelbaseret dekomponering af ændrede skøn for centrale størrelser i forhold til augustvurderingen. Dekomponeringen er baseret på ADAM-modellen. Ændringerne i skønnene i forhold til august opdeles overordnet på udlandsforhold, offentlige indtægter og udgifter samt adfærdsændringer.

I forhold til augustvurderingen er skønnet for BNP-væksten for 2006 opjusteret fra 2,7 pct. til 3,3 pct., jf. tabel B.1. Skønnet for 2007 er samtidig opjusteret med 0,2 pct.-enheder til 2,2 pct.

Tabel B.1
Modelberegnede bidrag til ændrede skøn for BNP-vækst siden august
 
         
    2006 2007  
  Pct.-enheder      
  ØR, august06-skøn for BNP-vækst 2,7 2,0  
  Udlandsforhold:      
  - Markedsvækst 0,2 0,2  
  - Priser i udlandet, inkl. valuta 0,0 0,0  
  - Energipriser 0,0 0,0  
  - Udenlandske renter 0,0 0,0  
  Udlandsforhold i alt (1) 0,3 0,1  
  Offentlige indtægter og udgifter (2) 0,0 0,1  
  Adfærdsændringer:      
  - Forbrugstilbøjelighed 0,3 0,2  
  - Investeringstilbøjelighed 0,1 0,1  
  - Importkvoter og markedsandele 0,4 -0,3  
  - Boligmarked, herunder ejendomspriser 0,0 -0,1  
  - Andet -0,4 0,2  
  Adfærdsændringer i alt (3) 0,3 0,0  
  I alt (1)+(2)+(3) 0,6 0,2  
  ØR, december06-skøn for BNP-vækst 3,3 2,2  
  Anm.: Beregningerne er foretaget på ADAM. På grund af afrunding kan summen af bidragene fra de enkelte komponenter afvige fra den samlede ændring.
Kilde: Egne beregninger.
 

De nye forudsætninger vedrørende udenlandske forhold giver isoleret set anledning til en opjustering af BNP-væksten for 2006 på 0,3 pct.-enheder, hvilket primært afspejler øgede forventninger til eksportmarkedsvæksten.

Forudsætningerne vedrørende de offentlige indtægter og udgifter er stort set uændrede for 2006, og de påvirker derfor ikke skønnet for BNP-væksten.

Det private forbrug ser ud til at vokse noget hurtigere i indeværende år end skønnet i august, og forbrugertilliden ligger fortsat på et højt niveau. På den baggrund er forbrugstilbøjeligheden opjusteret. Det større kapacitetspres betyder desuden, at investeringstilbøjeligheden ligeledes er opjusteret lidt. Samtidig er forventningerne til væksten i eksporten, herunder navnlig eksporten af søtransport, øget i forhold til augustredegørelsen. Markedsandelsudviklingen ser derfor stærkere ud end tidligere vurderet. Disse forhold bidrager isoleret set til en opjustering af den økonomiske vækst i 2006. I modsat retning trækker blandt andet, at energiintensiteten i søtransporterhvervet er opjusteret, som følge af en særlig stor stigning i erhvervets udgifter til brændstof i indeværende år. Ifølge modelberegningerne løfter de ændrede forventninger til den økonomiske adfærd samlet set BNP-væksten for 2006 med 0,3 pct.-enheder. Dette bidrag fra ”adfærd” angiver den forøgelse af væksten, som ikke kan henføres til ændrede forudsætninger omkring blandt andet udlandsforhold.

For 2007 er den skønnede vækst i BNP opjusteret med 0,2 pct.-enheder i forhold til august. Opjusteringen kan blandt andet henføres til øget eksportmarkedsvækst. Ændrede udlandsforudsætninger har isoleret set en samlet positiv effekt på BNP-væksten på 0,1 pct.-enhed.

Nye forudsætninger vedrørende offentlige indtægter og udgifter giver anledning til en opjustering af BNP-væksten for 2007 på 0,1 pct.-enhed. Det afspejler øgede offentlige forbrugsudgifter og skal ses i sammenhæng med, at finanspolitikken samlet skønnes aktivitetsneutral i 2007, mens der i august var forudsat en svag dæmpende effekt.

Forbrugstilbøjeligheden vurderes for 2007 at blive lidt højere end tidligere skønnet, hvilket blandt andet skal ses i lyset af en fortsat god udvikling i husholdningernes formuer. Det løfter isoleret set BNP-væksten for næste år. En lille opjustering af investeringstilbøjeligheden trækker i samme retning. Den høje kapacitetsudnyttelse giver samtidig anledning til en opjustering af importkvoterne, idet efterspørgslen i højere grad må tilfredsstilles af import. Det påvirker BNP-væksten negativt. Samlet set har ændringerne i den ventede adfærd en stort set neutral virkning på BNP-væksten.

Inflation og betalingsbalance

Skønnet for inflationen i 2006 på 1,8 pct. (målt ved den implicitte forbrugsdeflator) er uændret i forhold til augustredegørelsen, mens skønnet for 2007 er opjusteret med 0,1 pct.-enhed til 1,9 pct., jf. tabel B.2.

Samlet set fører nye udlandsforudsætninger isoleret set til en nedjustering af inflationen i 2006 på 0,3 pct.-enheder. Det afspejler, at der nu forudses en lidt mindre stigning i energipriserne end tidligere, som følge af dels en nedjustering af verdensmarkedsprisen på olie og dels forventningen om en lidt stærkere krone over for dollaren. For 2007 har ændrede udlandsforudsætninger en lille positiv effekt på inflationen, hvilket blandt andet dækker over, at olieprisen nu skønnes at falde mindre i 2007 end vurderet i august.

Adfærdsændringerne bidrager isoleret set til en opjustering af inflationen i 2006. Det afspejler blandt andet en positiv efterspørgselseffekt fra den øgede forbrugstilbøjelighed. Samtidig har det tiltagende kapacitetspres en opadgående effekt på den indenlandske prisudvikling. For 2007 er den samlede virkning på inflationen fra den ændrede adfærd stort set neutral.

Tabel B.2
Modelberegnede bidrag til ændrede skøn for inflation og betalingsbalancen
 
         
    2006 2007  
    Inflation Betalings-
balance
Inflation Betalings-
balance
 
    Pct. Pct. af BNP Pct. Pct. af BNP  
  ØR, aug06 1,8 1,6 1,8 1,7  
  Nyt niveau i 2005 (1)    -    0,0   0,0  
  Udlandsforhold:          
  - Markedsvækst 0,0 0,1 0,1 0,1  
  - Priser i udlandet, inkl. valuta -0,1 0,2 0,0 0,2  
  - Energipriser -0,2 -0,1 0,1 -0,1  
  - Udenlandske renter 0,0 0,0 0,0 0,0  
  Udlandsforhold i alt (2) -0,3 0,2 0,1 0,3  
  Offentlige indtægter og udgifter (3) 0,0 0,0 0,0 -0,1  
  Adfærdsændringer i alt (4) 0,2 0,5 0,0 0,3  
  I alt (1)+(2)+(3)+(4) -0,1 0,6 0,1 0,4  
  ØR, dec06 1,8 2,3 1,9 2,0  
  Anm.: Beregningerne er foretaget på ADAM. På grund af afrunding kan summen af bidragene fra de enkelte komponenter afvige fra den samlede ændring.
Kilde: Egne beregninger.
 

Betalingsbalanceoverskuddet er opjusteret i begge prognoseår, og der ventes nu et overskud på 2,3 og 2,0 pct. af BNP i henholdsvis 2006 og 2007, mod tidligere henholdsvis 1,6 og 1,7 pct., jf. tabel B.2.

Opjusteringen af betalingsbalanceoverskuddene skyldes blandt andet, at overskuddet for 2005 er revideret op i den seneste opgørelse. Revisionen er ikke indarbejdet i prognosens talgrundlag, hvorfor denne effekt ikke indgår som ”nyt niveau for 2005” i modelberegningerne. Det nye niveau for 2005 kan navnlig henføres til større nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet, som blandt andet på denne baggrund er opjusteret for 2006 og 2007. Virkningen af det nye niveau er medregnet under adfærdsændringer, hvor effekterne af ændrede skøn for disse overførsler også indregnes.

Den positive effekt fra nye adfærdsforudsætninger kan desuden henføres til de styrkede udsigter for udviklingen i markedsandelene for søtransport.

Ændrede udlandsforudsætninger påvirker ligeledes skønnene for overskuddet på de løbende poster positivt, hvilket blandt andet skyldes opjusteringen af eksportmarkedsvæksten. Dertil kommer virkningen af lidt lavere forventninger til væksten i importpriserne.


Fodnoter

[1] World Energy Oulook, November 2006.

[2] Væksten i såvel eksport som import af varer og tjenester i 1. halvår 2006 har været væsentligt større end lagt til grund i augustredegørelsen. Det har bl.a. baggrund i dansk overtagelse af et stort udenlandsk rederi i 2005, jf. afsnit 3.5.

[3] En oversigt over prognosen og dens ændringer i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2006 er givet i tabel A.1 og figur A.1a-A.3b i appendiks 1.1. De reale vækstrater i denne redegørelse er i 2000-priser, mens Danmarks Statistiks ”officielle” vækstrater er kædede, jf. boks 1.1. Prognosen er bl.a. baseret på DS’ nationalregnskabstal frem til og med 2. kvartal 2006. Efter færdiggørelsen af prognosen har DS offentliggjort foreløbigt nationalregnskab for 3. kvartal 2006. Tal herfra er medtaget i figurer mv., men indgår altså ikke i grundlaget for prognosen.

[4] De månedlige (sæsonkorrigerede) tal for detailomsætningen er behæftet med usikkerhed.

[5] Efter at talgrundlaget for prognosen blev lagt fast, har Danmarks Statistik revideret overskuddet på betalingsbalancen i 2005 op fra 46,3 til 56,1 mia. kr. som følge af blandt andet opjustering af nettoformueindtægterne fra udlandet.

[6] Danmarks Statistik angiver en sæsonkorrigeret ledighedsprocent for september på 4,2 på grundlag af et lidt afvigende arbejdsstyrkebegreb.

[7] Fremskrivningerne i Danmarks Konvergensprogram 2006, november 2006 tager afsæt i Økonomisk Redegørelse, august 2006 og indregner allerede besluttede økonomisk-politiske tiltag. Frem mod 2010 indregnes en realvækst i det offentlige forbrug på ca. 1 pct. om året, skattestoppet og de skønnede virkninger af allerede kendte initiativer på arbejdsmarkedet. Der er i Konvergensprogrammet ikke taget stilling til den finanspolitiske prioritering efter 2010. Efter 2010 anvendes beregningstekniske principper svarende til tidligere Konvergensprogrammer, hvortil kommer virkningerne af Velfærdsaftalen.



Forrige2  af  9Næste