3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Der ventes en relativ kraftig vækst i husholdningernes reale disponible indkomster på 2¾ pct. i 2006 navnlig som følge af en god reallønsfremgang og stigende beskæftigelse. I 2007 ventes indkomstfremgangen at blive 2¼ pct. I 2008 skønnes en afdæmpning af stigningen til 1½ pct. på grund af en beregningsteknisk antagelse om ophør af suspensionen af SP-indbetalingerne.

Væksten i privatforbruget understøttes af fremgangen i indkomsterne, lave renter og den stedfundne stigning i kontantpriserne på boligmarkedet. Det private forbrug skønnes at vokse med 4,2 pct. i 2006, hvilket er en opjustering i forhold til augustvurderingen på 1,1 pct.-enheder. Opjusteringen er primært en følge af høj vækst i privatforbruget i 1. halvår 2006 samt en højere forventet stigning i husholdningernes disponible indkomster. I 2007 og 2008 dæmpes væksten i det private forbrug til henholdsvis 2,2 pct. og 1,2 pct. 

Kontantprisen på enfamiliehuse er steget kraftigt i 2004 og 2005 samt i starten af 2006, men på det seneste er der sket en opbremsning. Det er lagt til grund for skønnene i prognoseårene, at der sker en yderligere opbremsning i stigningstakten for kontantprisen, blandt andet som følge af renteforhøjelserne og det stigende udbud af ejerboliger til salg og øgede liggetider. Årsstigningstakten for kontantprisen skønnes at aftage til omkring 2 pct. i 2008. Det indebærer, at kontantpriserne øges med 21 pct. i 2006, overvejende som følge af den høje vækst gennem 2005 og i begyndelsen af dette år. For 2007 og 2008 indebærer den forventede udvikling en kalenderårsstigning på henholdsvis 6 og 2 pct. Det indebærer meget svage stigninger gennem de 2 år.

Boliginvesteringerne ventes at stige med 11 pct. og 6 pct. i henholdsvis 2006 og 2007. Fremgangen ventes fortsat drevet af det private boligbyggeri. Det støttede boligbyggeri dæmper fremgangen i investeringerne i 2006 og 2007, idet de forventede påbegyndelser aftager i forbindelse med kommunesammenlægningerne og afskaffelsen af fremordningen. I 2008 ventes boliginvesteringerne at stige med 1 pct., og både det ikke støttede og det støttede byggeri forventes at bidrage positivt hertil.

Erhvervsinvesteringerne skønnes at vokse med 14,7 pct. i 2006 og 5,4 pct. i 2007. I forhold til augustvurderingen er der tale om en opjustering på henholdsvis 3,5 og 0,4 pct.-enheder. Det er vurderingen, at det er materielinvesteringerne, der trækker væksten i erhvervsinvesteringerne, hvilket skal ses i lyset af det aktuelt meget høje kapacitetspres og mangel på arbejdskraft. I 2008 ventes væksten i erhvervsinvesteringerne at aftage til 2,0 pct.

Navnlig på baggrund af en gunstig udvikling på eksportmarkederne og et stort løft i eksporten af søtransport ventes der for 2006 en kraftig vækst i eksporten af varer og tjenester på 10,3 pct. Opgangen vurderes herefter at aftage til 4,8 og 2,8 pct. i henholdsvis 2007 og 2008. Samtidig skønnes væksten i importen at blive 14,7 pct., 5,5 pct. og 3,1 pct. i henholdsvis 2006, 2007 og 2008. Den ventede kraftige vækst i importen medvirker til, at betalingsbalanceoverskuddet forudses at aftage til ca. 2-2¼ pct. af BNP i prognoseårene fra 3,6 pct. af BNP i 2005. Danmarks finansielle position forventes at blive styrket gennem prognoseperioden, og nettoformuen over for udlandet kan ved udgangen af 2008 udgøre 3,7 pct. af BNP.

3.1 Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomst

Opsvinget har været ledsaget af en ret stærk vækst i indkomsterne. Således skønnes husholdningernes reale disponible indkomst at stige med 2¾ pct. i 2006, jf. tabel 3.1 (”husholdninger korrigeret”).

Indkomstfremgangen ventes at fortsætte i prognoseperioden, men i et gradvis mere afdæmpet tempo. I 2007 skønnes stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst at blive 2¼ pct., mens fremgangen i 2008 – hvor der i henhold til gældende lov forudsættes ophør af suspensionen af SP-bidraget på 1 pct. af løn mv. – anslås at blive 1½ pct.

Tabel 3.1
De reale disponible indkomster og formuerne
		Gnst. 90-04	2003	2004	2005	2006	2007	2008
	Vækst i pct.
	Husholdningernes nominelle disponible indkomst1)	3,4	5,1	3,3	3,3	5,3	4,1	4,6
	Forbrugerprisstigning2)	2,2	2,0	1,4	2,1	1,8	1,9	2,1
	Real disponibel indkomst
	Husholdninger1)	1,2	3,1	1,9	1,2	3,5	2,2	2,4
	Husholdninger korrigeret3)	1,2	3,4	3,3	1,5	2,8	2,2	1,4
	Samlet privat sektor4)	1,5	1,9	0,3	2,5	6,6	3,4	1,8
	Real nettoformue
	Husholdninger, finansiel (ult.)5)	5,06)	15,6	18,4	28,4	7,5	3,1	3,3
	Husholdningerne, ejerboliger	3,9	1,8	8,7	17,1	22,3	7,4	3,0
	Samlet privat sektor (ult.)4)	2,56)	0,6	5,1	9,9	13,8	7,9	5,0
	Anm.: Tallet for husholdningernes indkomster for 2005 er fortsat skøn, og nationalregnskabstallene for 2003-2004 er foreløbige. 1) Efter nationalregnskabets definition. Husholdningernes indkomster er ekskl. kollektive pensionsordninger, jf. bilagstabel B.15. 2) Den implicitte deflator for det private forbrug. 3) Korrigeret for sving i pensionsafkastskatten fra individuelle pensionsordninger samt for individuelle pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser inkl. SP. Ændringer af SP-indbetalingerne påvirker den korrigerede indkomst opad i 2004 og nedad i 2008, jf. tabel 3.2. 4) Inkl. offentlige selskaber mv. Udviklingen i den private sektors indkomst i de enkelte år kan være stærkt påvirket af sving i pensionsafkastskatten som følge af kursændringer. Således skyldes den store stigning i 2006 i høj grad det betydelige fald i pensionsafkastskatten på 26½ mia. kr. svarende til 2½ pct. af den private sektors disponible indkomst. Den private sektors formue inkluderer værdien af virk- somhedernes kapitalapparat. 5) Inkl. pensionsformuerne. Kilden er frem til ult. 2005 de finansielle konti i det metode- og datareviderede nationalregnskab. 6) 1994-2004. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.

Dermed skønnes væksten i husholdningernes reale disponible indkomster i 2006-2008 at blive betydelig større end den gennemsnitlige årlige stigning i perioden fra 1990 til 2004 på 1¼ pct.

Afdæmpningen af stigningstakten i indkomsterne i det kommende par år bidrager til, at der kan ventes en mere dæmpet udvikling i det private forbrug, jf. afsnit 3.2.

I 2006 giver de reale lønindkomster som følge af den store stigning i beskæftigelsen og den pæne fremgang i reallønnen et væsentligt bidrag til den forholdsvis kraftige fremgang i husholdningernes reale disponible indkomst, jf. tabel 3.2.

I 2007 er vækstbidraget fra den reale lønsum fortsat ret højt, om end det reduceres noget i forhold til 2006. I 2007 forøges reallønsstigningen pr. beskæftiget som følge af den forudsatte lønstigningstakt i den private sektor og en næsten uændret stigning i deflatoren for det private forbrug, men til gengæld skønnes stigningen i beskæftigelsen at blive betydelig mindre end i 2006.

Tabel 3.2
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst i 2003-2007
		2004	2005	2006	2007	2008
	Pct.
	Stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst1)	3,3	1,5	2,8	2,2	1,4
	Heraf bidrag (pct.-enheder) fra
	- Real stigning i lønsummen2)	1,1	1,4	2,3	1,7	1,1
	- Real stigning i indkomstoverførslerne fra det offentlige	0,5	-0,1	-0,2	0,1	0,3
	I alt løn og overførsler	1,6	1,3	2,1	1,8	1,4
	Skattenedsættelser på arbejdsindkomst mv.	1,4	-	-	-	-
	Suspension af SP-indbetalingerne	0,7	-	-	-	-0,8
	I øvrigt3)	-0,44)	0,2	0,7	0,4	0,8
	1) Den korrigerede indkomst, jf. anmærkning og note 3 til tabel 3.1. 2) Lønbegrebet er inkl. pensionsbidrag til kollektive ordninger. 3) Vedrører bl.a. nettobidrag til kollektive pensionsordninger, sociale bidrag, husholdningernes nettorenteudgifter (ekskl. de kollektive pensionskapitaler), bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder (inkl. ejerboliger), aktieudbytter og opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling. 4) Det negative tal skyldes især, at aktieudbytterne til husholdningerne ifølge nationalregnskabet faldt med 2½ mia. kr. i 2004, mens der i perioden 1994-2003 var en gennemsnitlig årlig stigning på 1½ mia. kr. Forskellen svarer til ca. ½ pct. af husholdningernes indkomst. Udbetalinger af udbytter til husholdningerne kan være forsinket i forhold til konjunkturudviklingen. Kilde: ADAM og egne beregninger.

I 2008 skønnes en yderligere afdæmpning af bidraget fra den reale lønsum som følge af svagt vigende beskæftigelse og en moderat forøgelse af stigningen i forbrugerpriserne, mens lønstigningstakten forudsættes stort set uændret i forhold til 2007. Reallønsstigningen pr. beskæftiget i den private sektor forudsættes at svare til 2 pct. i 2008.

De samlede offentlige indkomstoverførsler skønnes at vise et fortsat svagt realt fald i 2006, især som følge af det ret store fald i ledigheden. Det er et eksempel på virkningen af de såkaldte automatiske stabilisatorer. Hertil kommer den moderate satsregulering i 2006 på 2,0 pct. på grundlag af stigningen i den udbetalte årsløn i 2004. I modsat retning trækker forøgelsen i 2006 for førtidspensionisterne af de skattefrie ydelser på 610 mio. kr. svarende til 1 mia. kr. før skat. Det svarer til ca. 0,4 pct. af de samlede offentlige overførsler.

I 2007 ventes en lille real forøgelse af de samlede indkomstoverførsler, hvilket især afspejler, at faldet i ledigheden tager betydelig af. Hertil kommer den højere satsregulering på 2,4 pct.^[1] Underliggende er der tendens til en vis real vækst i indkomstoverførslerne som følge af det øgede antal personer på folkepension og efterløn samt satsreguleringen.

I forøgelsen af de offentlige indkomstoverførsler i 2007 indgår, at der i henhold til finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti sker en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse til folkepensionister med 400 mio. kr., jf. afsnittet om familietypeberegningerne nedenfor.

I 2008 ventes et lidt større vækstbidrag fra indkomstoverførslerne på ¼ pct.-enhed som følge af blandt andet en lille stigning i bruttoledigheden (ledige plus aktiverede, jf. afsnit 4.2).  Satsreguleringsprocenten forudsættes at gå op til 2,6 pct. på grundlag af den skønnede moderate forøgelse af den private lønstigningstakt i 2006, men det modsvares af, at forøgelsen af stigningen i forbrugsdeflatoren også skønnes at blive 0,2 pct.-enheder.

Husholdningernes har nettokapitaludgifter, som for tiden udgør omkring 35 mia. kr. årligt (ekskl. afkastet af pensionskapitalerne).

Det påvirker husholdningernes indkomstudvikling i 2006 negativt, at nettorenteudgifterne^[2] efter fald i 2005 ventes at vokse som følge af den moderate opgang i renten og fortsat nettolåntagning. Til gengæld skønnes der en fortsat stor vækst i aktieudbytterne til husholdningerne i 2006.

I 2007 ventes en stigning i husholdningernes nettokapitaludgifter som følge af højere nettorenteudgifter og kun moderat voksende aktieudbytter. I 2008 skønnes en lille yderligere forringelse af nettokapitalindkomsterne.

De reale disponible indkomster styrkes af skattestoppet i kraft af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten og mængdeafgifterne. Sidstnævnte virker via en reduktion af forbrugerprisstigningerne.

I forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2006 er skønnet over stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2006 opjusteret med ¾ pct.-enhed. Det skyldes ikke mindst en opjustering af bidraget fra den reale lønsum som følge af såvel højere beskæftigelses- og arbejdsstyrkevækst som større lønstigning. For 2007 er skønnet uændret.

Den samlede private sektors reale disponible indkomst

Som for husholdningerne ventes der en relativt høj vækst i den reale disponible indkomst i hele den private sektor i 2006 og derefter en gradvis afdæmpning af indkomstfremgangen i 2007 og 2008.

I hvert af årene 2006-2008 skønnes væksten i den samlede private sektors reale disponible indkomst – ligesom i 2005 – at være større end for husholdningerne, jf. tabel 3.1 og figur 3.1a og 3.1b.^[3]

Figur 3.1a Vækst i den private sektors reale Disponible indkomst og det reale BNP	Figur 3.1b Vækst i den private sektors og husholdningernes reale disponible indkomst

Anm.:   Husholdningerne indkomster er korrigeret for SP mv., jf. tabel 3.1, note 3. Den kraftige vækst i den private     sektors reale disponible indkomst i 2006 skyldes bl.a. stort fald i pensionsafkastskatten, jf. teksten.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.

Forskellen er navnlig stor i 2006, hvor indkomstfremgangen for hele den private sektor skønnes at blive 6½ pct., hvilket er historisk højt. Det skyldes især det ventede store fald i pensionsafkastskatten, hvortil kommer en ret høj stigning i selskabernes bruttooverskud som følge af den ganske kraftige vækst i produktionen.

Svingene i pensionsafkastskatten slår ud i (modsatrettede) sving i selskabernes og den private sektors disponible indkomst, fordi disse sving i høj grad skyldes beskatning af kursgevinster og -tab, som ikke indgår i nationalregnskabets indkomstbegreb. Også selskabsskatten afhænger i et vist omfang af kursændringer. Desuden kan provenuet fra selskabsskatten også af andre grunde svinge fra år til år delvis uafhængigt af den nationalregnskabsmæssige opgørelse af selskabernes bruttooverskud.

Korrigeres skønsmæssigt for faldet i den del af pensionsafkastskatten, der skyldes kurstab, bliver væksten i den private sektors reale disponible indkomst i 2006 reduceret fra de nævnte 6½ pct. til godt 4 pct. Det er stadig betydelig højere end den gennemsnitlige årlige stigning i perioden fra 1990 til 2004 på 1½ pct., jf. tabel 3.1. Svingene i pensionsafkastskatten vedrører primært placeringen af beskatningen af pensionsafkastet i de enkelte år og i mindre grad den samlede beskatning over tid og vurderes derfor kun i beskedent omfang at påvirke den private sektors økonomiske dispositioner.

I 2007 ventes en fortsat ret stor stigning i den private sektors reale disponible indkomst på 3¼ pct. Stigningen i selskabernes bruttooverskud i 2007 skønnes at blive lidt mindre end i 2006 blandt andet som følge af den langsommere vækst i produktionen, jf. bilagstabel B.15.

Hertil kommer, at der som for husholdningerne ventes en – temmelig kraftig – forringelse af selskabernes nettoformueindkomst (ekskl. pensionskapitaler) i 2007, hvilket blandt andet skal ses på baggrund af den ret store stigning i erhvervsinvesteringerne og den stigende rente. Det trækker de disponible indkomster i positiv retning, at provenuet fra selskabsskatten mv. ventes at blive reduceret en smule blandt andet som følge af den lidt lavere oliepris. Pensionsafkastskatten ventes at blive stort set uændret i forhold til 2006.

I 2008 ventes stigningen i den private sektors reale disponible indkomst at afdæmpes yderligere til 1¾ pct. En væsentlig årsag hertil er den langsommere vækst i produktionen.

Hertil kommer, at selskabernes nettorenteudgifter mv. skønnes at vise fortsat ret stor stigning i 2008, og at pensionsafkastskatten skønnes at vokse med knap 9 mia. kr., svarende til ¾ pct. af den private sektors disponible bruttoindkomst. I modsat retning trækker, at det forudsatte ophør af suspensionen af SP-betalingerne i 2008 vil medføre en øget disponibel indkomst. Det afspejler, at indbetalingerne er fradragsberettigede, og SP-bidragene ikke fratrækkes i indkomsten, fordi de regnes som privat opsparing.^[4] Modstykket til fradragsretten er, at der senere skal betales skat af pensionsudbetalingerne.

I modsætning til den skønnede udvikling i 2005-2008 voksede husholdningernes indkomst i 2004 kraftigere end den samlede private sektors indkomst. Hertil bidrog, at indkomstskattenedsættelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken mv. vejede tungere for husholdningerne end for hele den private sektor^[5], hvortil kommer den ret store stigning i pensionsafkastskatten på 17 mia. kr. i 2004.

I forhold til augustredegørelsen er skønnet over væksten i den private sektors reale disponible indkomst i 2006 justeret op med 1½ pct.-enhed. Hovedforklaringerne på det er opjusteringen af væksten i produktion, arbejdsstyrke og beskæftigelse, hvortil kommer en nedjustering af selskabernes nettorenteudgifter og selskabsskatten. I modsat retning trækker en nedjustering af faldet i pensionsafkastskatten

Derimod er skønnet over væksten i den private sektors reale disponible indkomst i 2007 justeret ned med knap ½ pct.-enhed som følge af en opjustering af stigningen i selskabernes nettorenteudgifter.

Formuerne

Der er en kraftig vækst i formuerne i disse år. Den reale stigning i husholdningernes formue i ejerboliger i 2006 ventes at gå op til 22½ pct., jf. tabel 3.1. Den reale formuestigning i ejerboligerne vil dermed være omkring 50 pct. i forhold til 2003.

Som følge af den ventede afdæmpning af ejerboligmarkedet samtidig med en fortsat vækst i ejerboligmassen skønnes væksten i den reale ejerboligformue at gå ned til 7½ pct. i 2007 og 3 pct. i 2008.

Husholdningernes finansielle nettoformue (inkl. pensionskapitaler) skønnes som følge af en mere moderat udvikling i aktiekurserne og en forøgelse af husholdningernes nettogæld at vokse afdæmpet gennem 2006-2008 i forhold til den meget kraftige forøgelse gennem 2003-2005. Forøgelsen afspejler voksende pensionsformuer (husholdningernes ”frie” finansielle formue er negativ).

Sammenlignet med augustredegørelsen er skønnet over stigningen i 2006 i husholdningernes finansielle formue justeret op på grund af højere aktiekurser.

Den samlede private formue udvikler sig mere jævnt end husholdningernes bl.a. fordi værdien af ejerboliger, hvor prisstigningen kan bevæge sig temmelig meget fra år til år, vejer mindre i den samlede private formue end i husholdningernes.

Den samlede private formue skønnes gennem 2006 at udvise en kraftig real vækst på knap 14 pct., hvilket ud over de stigende ejerboligpriser afspejler den stærke vækst i erhvervsinvesteringerne og dermed virksomhedernes kapitalapparat, jf. tabel 3.1. I 2007 og 2008 ventes en fortsat høj, men afdæmpet stigning på henholdsvis knap 8 og 5 pct.

Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier

Typiske lønmodtagerfamilier skønnes i 2006 at få en vækst i den reale disponible indkomst på ¾-1¼ pct., jf. tabel 3.3. Det er gennemgående en lidt mindre stigning end i 2005, hvilket for boligejerfamiliernes vedkommende skyldes en større boligudgift på grund af rentestigningen og højere ejerboligpris, hvorimod der i 2005 var et rentefald (og en noget mindre stigning i ejerboligprisen)^[6].

Tabel 3.3
Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.
		Gnst. 96-04	2003	20041	2005	2006	2007	2008
	Stigning i pct.
	Boligejere
	Privatansat timelønnet par	1,1	0,4	4,7	1,3	0,7	1,1	0,3
	-”- funktionærpar	1,8	1,6	5,1	1,5	1,2	1,4	0,6
	Offentligt ansat par	1,3	0,4	5,9	1,0	1,0	0,8	-0,3
	Folkepensionistpar2)	1,4	1,2	5,8 3)	1,2	0,6	1,54)	0,8
	Lejere
	Privatansat timelønnet par	1,2	0,4	3,2	1,0	0,8	1,5	0,9
	Enlig timelønnet, 35 pct. ledig	1,7	0,5	3,0	0,8	0,6	1,3	0,7
	Enlig folkepensionist2)	0,9	4,0 3)	0,9	0,7	0,2	1,74)	0,4
	Faktisk gennemsnit for alle5)
	Beskæftigede lønmodtagere	2,3	1,6	5,8	…	…	…	…
	Over 66-årige	1,8	1,4	2,5	…	…	…	…
	Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni 2004. Deflateringen er baseret på forbrugerprisindekset, mens der i tabel 3.1 deflateres med den implicitte deflator for det private forbrug. 1) De store stigninger for lønmodtagerne i 2004 skyldtes indkomstskattenedsættelserne fra årets begyndelse og Forårpakken (suspensionen af SP-indbetalingerne øger indkomsten i disse beregninger). 2) Ekskl. de stigende udbetalinger fra private pensionsordninger bortset fra ATP. Folkepensionisterne er forudsat at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra 2004. For 2008 forudsættes beregningsteknisk uændrede regler for pensioner mv. i forhold til 2007. 3) Den høje stigning for enlige folkepensionister i 2003 og for folkepensionistpar i 2004 skyldtes henholdsvis den supplerende engangsydelse og den supplerende pensionsydelse. I modsætning til, hvad der i 2004-2006 gælder for den supplerende pensionsydelse, blev den supplerende engangsydelse for 2003 ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten. 4) Fra 2007 forhøjes den supplerende pensionsydelse, og den indgår ikke længere i beregningsgrundlaget for boligydelsen. 5) Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Kilde: Egne beregninger.

Rentestigningen i 2006 på 1 pct.-enhed og den højere ejerboligpris indebærer en reduktion af stigningen i ejerfamiliernes reale disponible indkomst på godt ½ pct.-enhed i 2006.

Derimod understøttes fremgangen i den reale disponible indkomst for boligejerne af skattestoppets nominalprincip for ejendomsværdiskatten, som i 2006 isoleret set indebærer, at stigningen i ejerfamiliernes reale disponible indkomst er ca. ¾ pct.-enhed større, end den ville være uden skattestop.^[7]

Generelt medfører skattestoppet en gradvis stigning i de reale indkomster i kraft af nominalprincippet for stykafgifterne, hvortil i 2006 kommer virkningerne af nedsættelserne af betalingerne for daginstitutioner og udfasningen af passagerafgiften og i 2007 nedsættelsen af afgiften på sodavand. Disse forhold indgår via lavere forbrugerprisstigning.

I 2007 er stigningen i de privatansatte lønmodtageres reale disponible indkomst mellem ¾ og 1½ pct. For de privatansatte er stigningen omkring ½ pct.-enhed højere end i 2006 blandt andet på grund af den forudsatte lønstigning og den marginalt lavere stigning i forbrugerprisindekset. For boligejerfamilierne bevirker forudsætningen om fortsat højere rente og ejendomspriser en reduktion af indkomstfremgangen med knap 1 pct-enhed.

I 2008 er stigningen i de privatansatte lønmodtagerfamiliers reale disponible indkomst mellem ¼ og 1 pct. Det skyldes især det forudsatte ophør af suspensionen af SP-indbetalingerne i 2008, som reducerer væksten i indkomsten med op til 1 pct.-enhed. Reallønsfremgangen for privatansatte er fortsat relativt stor, omkring 2 pct. Højere rente og ejendomspriser reducerer boligejernes indkomststigning med lidt over 1 pct.-enhed.^[8]

Familierne med offentligt ansatte forudsættes at få en mindre stigning i den reale disponible indkomst i 2007-2008 end de privatansatte. For 2008 er forudsætningen om de offentligt ansattes lønudvikling beregningsteknisk.^[9]

I forhold til augustredegørelsen er stigningstakterne for den reale disponible indkomst for privatansatte i 2006 opjusteret med omkring ¼ pct.-enhed som følge af lidt højere lønskøn og en smule lavere skøn over forbrugerprisstigningen.

For folkepensionisterne i tabel 3.3 skønnes den reale disponible indkomst at vokse med godt 1½ pct. i 2007. Det er over 1 pct.-enhed mere end i 2006, hvilket skyldes forøgelsen af satsreguleringen fra 2,0 til 2,4 pct. og forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse. For lejerne forøges stigningen af, at den supplerende pensionsydelse fra 2007 ikke længere indregnes i grundlaget for boligydelsen. For boligejerne giver nominalprincippet for ejendomsværdiskatten et bidrag til realindkomststigningen.

I 2008 forøges pensionisternes reale disponible indkomst med ½-¾ pct. som følge af den skønnede satsreguleringsprocent på 2,6 og en forbrugerprisstigning på 2,1 pct.

Der er gennemgående en noget større vækst i de faktiske gennemsnit for de reale disponible indkomster end i familietypeberegningerne. Det fremgår af tabel 3.3’s nederste to linjer, der vedrører henholdsvis beskæftigede lønmodtagere og de ”over 66-årige”, baseret på en stikprøve af befolkningen.

For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrkens sammensætning over mod flere højtuddannede.

For de over 66-årige er forklaringen blandt andet, at der hvert år er en nettotilgang af personer i denne aldersgruppe med en relativt stor supplerende indkomst fra private, individuelle og kollektive pensionsordninger – bortset fra ATP, der indgår i familietypeberegningerne for folkepensionisterne.^[10]

3.2 Det private forbrug

De seneste to års kraftige stigning i privatforbruget ventes at fortsætte i 2006, hvor realvæksten i det private forbrug skønnes til 4,2 pct. Realvæksten i privatforbruget skønnes herefter at aftage til 2,2 pct. i 2007 og 1,2 pct. i 2008.^[11] Forbrugsvæksten er opjusteret med 1,1 pct.-enheder i 2006 og 0,2 pct.-enheder i 2007 i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2006.

Udsigten til en pæn indkomstfremgang, de stedfundne stigninger i boligpriserne og fald i ledigheden ventes at bidrage til en høj vækst i privatforbruget i 2006. I 2007 og 2008 dæmpes væksten i forbruget, blandt andet som følge af stigende renter og en mere afdæmpet udvikling i husholdningernes indkomster og boligformuer. Desuden vil opsparingen i husholdningerne efterhånden være nede på et ret lavt niveau. Den forudsatte genindførsel af SP-bidraget i 2008 (som afspejler lovgivningen) bidrager via øget opsparing til en lavere forbrugsvækst i 2008.

Figur 3.2a Det private forbrug	Figur 3.2b Forbrugertilliden

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 1. halvår 2006 steg det private forbrug med 4,9 pct. i forhold til året før (sæsonkorrigeret, 2000-priser), og de høje vækstrater i det private forbrug i 2004 og 2005 er dermed fortsat i første halvdel af 2006, jf. figur 3.2a. Forbrugsvæksten i 1. halvår har dermed ifølge de foreløbige nationalregnskabstal været noget kraftigere end forudsat i Økonomisk Redegørelse, august 2006. Udviklingen i detailomsætningsindekset i årets første tre kvartaler peger ligeledes i retning af en høj vækst i privatforbruget i 2006. De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2006, der blev offentliggjort af Danmarks Statistik den 30. november 2006, viser en årlig realvækst på 3,9 pct. (sæsonkorrigeret, 2000-priser) i året første tre kvartaler.

Forbrugertilliden ligger fortsat på det høje niveau, der har gjort sig gældende siden annonceringen af Forårspakken, jf. figur 3.2b. Forbrugernes positive opfattelse af den økonomiske situation, der har understøttet forbrugsvæksten i 2004 og 2005, kan blandt andet ses i sammenhæng med det lave renteniveau samt den aftagende og lave ledighed, mens stigningen i energipriserne gennem 2005 ikke har haft synlige konsekvenser. Det høje niveau for forbrugertilliden understøtter forventningen om et højt privatforbrug i 2006.

Forbrugsudviklingen frem mod 2008

På baggrund af den forventede fortsatte stigning i husholdningernes disponible indkomster, lav ledighed og store boligformuer skønnes en fortsat kraftig vækst i privatforbruget på 4,2 pct. i 2006, jf. figur 3.3a. Væksten i det private forbrug ventes at aftage til 2,2 pct. i 2007 og 1,2 pct. i 2008.

Den forudsatte rentestigning i løbet af prognoseperioden og i forbindelse hermed afdæmpningen i kontantprisstigningerne på boligmarkedet bidrager til den aftagende forbrugsvækst i 2007 og 2008. Hertil kommer, at opsparingen i husholdningerne er kommet ned på et relativt lavt niveau. Den beregningstekniske antagelse om genindførelse af SP-bidraget i 2008 bidrager via øget opsparing til en aftagende forbrugsvækst i 2008.

Figur 3.3a Udviklingen i privatforbruget (årlig realvækst)	Figur 3.3b Husholdningernes forbrugskvote og formuekvote

Anm.:   Husholdningernes formuekvote er bestemt ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM (den private  sektors formue) i forhold til husholdningerne disponible indkomst (korrigeret for SP mv., jf. afsnit 3.1). Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Der ventes en pæn stigning i husholdningernes reale (korrigerede) disponible indkomster, som er opgjort til 2,8 pct. i 2006 og 2,2 pct. i 2007. Udviklingen i husholdningernes indkomster bidrager dermed til fremgangen i det private forbrug i begge år. I 2008 øges husholdningernes reale (korrigerede) disponible indkomster med 1,4 pct. Den lavere vækst afspejler den nævnte antagelse omkring SP-bidraget.

Væksten i husholdningernes forbrugskvote i de seneste år har bidraget til den markante vækst i privatforbruget. Den skønnede udvikling i prognoseperioden indebærer en fortsat stigning i forbrugskvoten i 2006 og i mindre grad i 2007, hvorefter den fortsatte afdæmpning af forbrugsvæksten i 2008 resulterer i en uændret forbrugskvote fra 2007 til 2008, jf. figur 3.3b. Stigningen i forbrugskvoten i 2007 skal ses i sammenhæng med en real stigning på 3,2 pct. i det private forbrug eksklusive bolig og inklusive bilydelser, som er det forbrugsbegreb, der ligger til grund for opgørelsen af forbrugskvoten. Stigningen i forbrugskvoten understøttes navnlig i 2006 af en høj og stigende formuekvote, der primært kan henføres til en kraftigt stigende boligformue afledt af den betydelige opgang i kontantpriserne frem mod sommeren 2006, jf. figur 3.4a.

Figur 3.4a Stigning i (den private sektors) formue og bidrag fra boligformue siden 1993	Figur 3.4b Opsparingskvote i privat sektor og husholdningerne

Anm.:   Opsparingskvoten i husholdningerne er målt i pct. af husholdningernes samlede (korrigerede) disponible indkomst. Opsparingskvoten er beregnet med udgangspunkt i det samlede forbrug og kan derfor ikke direkte sammenholdes med forbrugskvoten i figur 3.2b, som tager udgangspunkt i et andet forbrugsmål. Hertil kommer, at husholdningernes pensionsopsparing (netto, inkl. formueafkast efter skat) i nationalregnskabet ikke er med i de disponible indkomster. Opsparingen for husholdningerne udregnes derfor som forskellen mellem den korrigerede disponible indkomst og forbrug tillagt pensionsopsparing (i kollektive ordninger). Forbrugskvoten og opsparingskvoten for husholdningerne summerer derfor ikke til 1.

Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Større boligformuer reducerer isoleret set behovet for (anden) opsparing og øger på den måde den del af den disponible indkomst, der kan anvendes til forbrug. Beregninger foretaget på ADAM-modellen viser, at formuestigningerne i årene 2003-2006 isoleret set kan have løftet væksten i det private forbrug med ca. ¾ pct.-enhed om året. Heraf bidrager de stigende kontantpriser med ca. ½ pct.-enheder.^[12]

I prognoseårene kan formuestigningen isoleret set begrunde en fremgang i privatforbruget på knap 1½ pct.-enhed om året. Hertil kommer bidraget fra store indkomster mv. Omtrent halvdelen af vækstbidraget fra formuestigningen skal ses i sammenhæng med stigende kontantpriser. Stigningen i den private sektors formue slår igennem på privatforbruget med en vis forsinkelse, og det er således navnlig de markante formuestigninger siden 2003, der bidrager til forbrugsfremgangen i 2006, 2007 og 2008. Det kan ikke udelukkes, at den kraftige stigning i boligformuerne har større forbrugsvirkning end forudsat i prognoseårene. Friværdierne^[13] – målt i pct. af husholdningernes disponible indkomst – er således øget fra ca. 55 pct. i 2002 til ca. 79 pct. i 2005, selvom husholdningernes udestående realkreditgæld er vokset markant i perioden.

De seneste års fremgang i privatforbruget har medført en faldende opsparingskvote i såvel husholdningerne som den private sektor som helhed, jf. figur 3.4b. Faldet i husholdningernes opsparingskvote ventes at fortsætte i 2006, hvorefter opsparingskvoten stabiliseres som følge af den forventede afdæmpning af forbrugsvæksten i 2007 og 2008. Husholdningernes opsparingskvote ventes i hele prognoseperioden at ligge under det historiske gennemsnit.

Opsparingskvoten er beregnet med udgangspunkt i det samlede forbrug og kan derfor ikke direkte sammenholdes med forbrugskvoten ovenfor, som tager udgangspunkt i det private forbrug opgjort eksklusive bolig og inklusive bilydelser.

Den opgjorte stigning i den private sektors opsparingskvote i 2006 skal blandt andet ses i sammenhæng med en betydelig reduktion i provenuet fra pensionsafkastskatten i 2006 sammenholdt med 2005. Det lavere provenu fra pensionsafkastskatten øger den private sektors disponible indkomst (fordi det tilhørende afkast i form af ikke-realiserede kursgevinster i pensionskasserne ikke indgår i indkomstbegrebet) og dermed opsparingskvoten i den private sektor. Svingene i pensionsafkastskatten vedrører primært placeringen af beskatningen af pensionsafkastet i de enkelte år og i mindre grad den samlede beskatning over tid og vurderes derfor kun i beskedent omfang at påvirke den private sektors økonomiske dispositioner. I 2007 og 2008 skal stigningen i den private sektors opsparingskvote ses i lyset af en stigning i den private sektors disponible indkomst, blandt andet som følge af et lavere provenu fra selskabsskatten.

Faldet i husholdningernes opsparingskvote giver sig udslag i en negativ nettofordringserhvervelse i husholdningerne, jf. figur 3.5a. Nettofordringserhvervelsen angiver husholdningernes finansielle opsparing og er givet som forskellen mellem husholdningernes opsparing – den del af den disponible indkomst, der ikke forbruges – og husholdningernes samlede investeringer^[14]. ”Opsparingsunderskuddet” i husholdningerne udgjorde i størrelsesordenen 100 mia. kr. i 2004 og 2005, svarende til 6-7 pct. af BNP, når nettofordringserhvervelsen opgøres eksklusive husholdningernes nettoopsparing i pensionskasserne. Inklusive husholdningernes nettoopsparing i pensionskasserne udgør opsparingsunderskuddet i 2004 og 2005 ca. 45 mia. kr., svarende til ca. 3 pct. af BNP.

Husholdningernes finansielle nettogæld er således også steget, jf. figur 3.5b. Nettogælden er opgjort som husholdningernes nettobeholdning af realkreditlån og andre lån, indskud i pengeinstitutter, værdipapirer eksklusive aktier og øvrige fordringer. Som følge af det faldende renteniveau og låneomlægninger har husholdningernes rentebyrde, der angiver husholdningernes nettorentebetalinger efter skat i procent af husholdningernes disponible indkomst, imidlertid været relativ konstant fra 2001 til 2005.

Figur 3.5a Husholdningernes nettofordringserhvervelse	Figur 3.5b Finansiel nettogæld i husholdningerne

Anm.:   Husholdningernes nettogæld er opgjort til kursværdi. Nettogælden omfatter nettobeholdningen af realkreditlån og andre lån, indskud i pengeinstitutter, værdipapirer (ekskl. aktier) og øvrige fordringer. Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for SP mv.

Kilde:  Nationalbanken, Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Husholdningernes relativt store gældsbyrde og den stigende udbredelse af variabelt forrentede lån kan betyde, at husholdningernes økonomi er blevet mere følsom over for ændringer i renten i forhold til tidligere. Gældsopbygningen kan ligeledes have betydning for husholdningernes muligheder for at optage yderligere lån navnlig hvis friværdierne falder.

I forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2006 er væksten i privatforbruget opjusteret med 1,1 pct.-enheder i 2006 og 0,2 pct.-enheder i 2007, jf. tabel 3.4 og tabel 3.5.

Tabel 3.4
Ændringer i den skønnede forbrugsvækst siden augustvurderingen: Forklarende faktorer
		2006	2007
	Realvækst i pct.
	ØR august: Realvækst i privat forbrug	3,1	2,0
	Udlandsforhold:	0,2	-0,1
	Offentlige udgifter og indtægter:	0,1	0,2
	Adfærdsændringer:	0,8	0,2
	-herunder forbrugstilbøjelighed	0,5	0,3
	-herunder boligmarked	0,0	-0,1
	Samlet ændring	1,1	0,2
	ØR december: Realvækst i privat forbrug	4,2	2,2

Opjusteringen af væksten i privatforbruget i 2006 skal primært ses i lyset af den høje vækst i privatforbruget i 1. halvår 2006. Hertil kommer en forventet højere vækst i husholdningernes disponible indkomster. Også nedjusteringen af olieprisen i 2006 bidrager til en højere forbrugsvækst i 2006.

Opjusteringen af forbrugsskønnet i 2007 skal ses i sammenhæng med en forventet (lidt) højere vækst i husholdningernes formuer.

Tabel 3.5
Realvækst i det private forbrug og udvalgte1) underkomponenter
		2005	1990- 20052)	2005	2006		2007		2008
					Aug.	Dec.	Aug.	Dec,	Dec.
		Mia. kr.	Realvækst i pct.
	Detailomsætning	255,7	1,7	3,1	4,5	5,6	2,7	3,0	1,4
	Heraf:
	- Fødevarer	76,6	0,7	3,1	2,8	3,2	1,5	2,0	1,1
	- Nydelsesmidler	34,3	0,1	-5,1	0,0	1,1	1,5	1,1	1,0
	- Ikke-varige varer	83,7	1,9	4,2	6,0	6,8	3,5	3,7	1,7
	- Varige varer	61,2	3,9	6,6	6,9	9,1	3,7	4,3	1,7
	Bilkøb	48,8	6,5	26,5	6,0	6,0	-2,7	-3,5	-1,0
	Øvrige tjenester	207,8	1,7	6,0	2,2	3,9	1,8	2,6	1,2
	Energi	62,5	1,4	-4,0	-0,1	1,5	1,5	1,7	0,5
	Andet	179,5	0,9	1,0	2,3	3,0	2,4	2,4	1,5
	Forbrug i alt	754,3	1,7	4,0	3,1	4,2	2,0	2,2	1,2
	Forbrug, ekskl. biler	705,6	1,4	2,7	2,9	4,1	2,3	2,7	1,3
	Forbrugskvote, pct.3)	-	-	82,3	83,8	84,1	84,2	84,9	84,9
	1) En komplet oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug findes i bilagstabel B.13. 2) Gennemsnitlig stigning i årene 1990-2005. 3) Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst. Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for SP mv. Kilde: ADAM’s databank og egne skøn.

Udviklingen i bilkøbet og detailsalget

Væksten i husholdningernes bilkøb udgjorde 11,5 pct. i 1. halvår 2006 i forhold til året før (sæsonkorrigeret, 2000-priser), jf. figur 3.6a. På årsbasis er væksten i bilkøbet dermed fortsat høj, men det afspejler primært den kraftige opgang gennem 2005.

Efter en stigning i antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne på knap 10 pct. (sæsonkorrigeret) i 1. halvår 2006 i forhold til 1. halvår 2005 er antallet af nyregistreringer 2,3 pct. mindre i 3. kvartal 2006 end samme kvartal året før. Der ventes stagnation i sidste del af året, hvorfor væksten i bilkøbet skønnes til 6 pct. i 2006. I 2004 og 2005 var stigningen på ca. 45 pct. og 26½ pct.

Den mere afdæmpede vækst i bilkøbet i år afspejler blandt andet, at bilkøbet har nået et højt niveau sammenholdt med tidligere opsving, jf. figur 3.6b. Skønnet for væksten i bilkøbet på 6 pct. er uændret i forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 2006.

I 2007 ventes et fald i husholdningernes bilkøb på 3,5 pct. I forhold til augustvurderingen er der tale om en nedjustering på 0,8 pct.-enheder, der primært kan henføres til en mindre opjustering af bankernes og sparekassernes gennemsnitlige udlånsrente. I 2008 skønnes husholdningernes bilkøb at falde svagt med 1,0 pct. På trods af det skønnede fald i 2007 og 2008 vil bilkøbet fortsat ligge på et højt niveau.

Figur 3.6a Bilkøb i husholdningerne	Figur 3.6b Bilkøbets andel af det samlede forbrug

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Detailsalget steg ifølge nationalregnskabet med 5,8 pct. i 2. kvartal 2006 sammenlignet med 2. kvartal 2005 (sæsonkorrigeret, 2000-priser) og detailsalget er dermed steget med 6,2 pct. fra 1. halvår 2005 til 1. halvår 2006 (sæsonkorrigeret, 2000-priser), jf. figur 3.7a. Væksten i 2. kvartal 2006 har været markant højere end forudsat i augustvurderingen.

Figur 3.7a Detailsalget ifølge nationalregnskabet	Figur 3.7b Detailomsætningsindekset

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Detailomsætningsindekset er i årets første tre kvartaler steget med 3,8 pct. i forhold til samme periode sidste år, jf. figur 3.7b. De foreløbige nationalregnskabstal for 1. halvår 2006 og udviklingen i detailomsætningsindekset understøtter forventningen om en relativ kraftig opgang i detailsalget, og der skønnes således en vækst på 5½ pct. i 2006. Skønnet er opjusteret med 1,0 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2006, hvilket blandt andet hænger sammen med udviklingen i 2. kvartal 2006 og den forventede højere vækst i husholdningernes disponible indkomster. I 2007 er detailsalget opjusteret med 0,3 pct.-enheder i forhold til augustvurderingen, og der skønnes dermed en vækst på 3,0 pct. i 2007.

3.3 Boligmarkedet

Kontantprisen

Væksten i kontantprisen på ejerboliger er dæmpet en del i løbet af året, hvilket skal ses i sammenhæng med, at antallet af ejerboliger til salg er steget, og liggetiderne er øget. Det afspejler blandt andet det stigende renteniveau.

Det er lagt til grund for skønnene i prognoseårene, at der fortsat sker en markant opbremsning i stigningstakten for kontantprisen, blandt andet som følge af renteforhøjelserne. Konkret forventes det, at kontantpriserne øges med 21 pct. i 2006, overvejende som følge af den høje vækst gennem 2005 og i begyndelsen af dette år. For 2007 og 2008 indebærer den forventede udvikling en kalenderårsstigning på henholdsvis 6 og 2 pct., jf. figur 3.8a. Kontantprisen stiger dermed meget svagt på landsplan gennem de næste 2 år, hvilket kan dække over egentlige prisfald i nogle af de områder, hvor prisstigningerne har været størst.

Skønnet for kontantpriserne er nedjusteret med 1 pct.-enhed i 2006, mens skønnet er uændret i 2007 i forhold til augustvurderingen. Skønnet for 2006 er nedjusteret som følge af lidt lavere prisstigninger i 2. kvartal end ventet.

De seneste oplysninger fra Danmarks Statistik for 2. kvartal 2006 viser en årlig stigning på 23,3 pct. og dermed en afdæmpning, jf. figur 3.8a. Ligeledes peger de seneste oplysninger fra Realkreditrådet (RKR) på, at årsstigningstakten for parcel- og rækkehuse fortsat afdæmpes i 3. kvartal 2006.

RKRs tal er påvirket af, at handlerne kan være indgået op til flere måneder før det kvartal, som priserne henføres til i statistikkerne, jf. boks 3.1, Økonomisk Redegørelse, august 2006. I den nuværende situation med blandt andet stigende renteniveau kan det betyde, at RKRs kontantprisstatistik overvurderer prisudviklingen.

Kontantprisen på ejerboliger er øget markant gennem de sidste to år. I 2004 og 2005 er kontantprisen på enfamiliehuse således vokset med henholdsvis 9 og 17 pct. på landsplan blandt andet på grund af det lave renteniveau, god fremgang i indkomsterne og fald i ledigheden.

Figur 3.8a Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse	Figur 3.8b Korte og lange renter (efter skat)

Anm.: Egen sæsonkorrektion for kontantprisen i figur 3.8a. Figur 3.8b er baseret på Realkreditrådets gennemsnitlige mål for de effektive renter før skat korrigeret med skatteværdien af rentefradraget. For de korte renter anvendes 1- og 2-årige inkonverterbare obligationer, mens der for de lange renter anvendes 30-årige fastforrentede, konverterbare obligationer. Vægtene afhænger af nyudstedelsen i de forskellige serier.

Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egne skøn.

Kontantprisstigningen i 2006 vil være den største siden 1983 trods et svagt stigende renteniveau. Det kan skyldes, at effekten af det stigende renteniveau slår igennem på boligpriserne med en vis forsinkelse. I Storbritannien begyndte den pengepolitiske rente eksempelvis at stige fra 3. kvartal 2003, mens kontantprisen på ejerboliger først begyndte at aftage i 4. kvartal 2004, jf. figur 3.9a. I USA har renten været stigende siden 2. kvartal 2004, mens afdæmpningen i årsstigningstakten i kontantprisen først indtraf i 1. kvartal 2006, jf. figur 3.9b. Det tyder således på, at renten kan have en forsinket effekt på kontantprisen på ejerboliger.

Figur 3.9a Den pengepolitiske rente og kontantprisen i Storbritannien	Figur 3.9b Den pengepolitiske rente og kontantprisen i USA

Anm.: Halifax indekset, som er brugt i figur 3.9a, er et indeks for kontantprisen på ejerboliger. I figur 3.9b er huspriserne baseret på et indeks for enfamiliehuse.

Kilde: Ecowin.

Den afdæmpede prisstigningstakt de seneste måneder skal blandt andet ses i sammenhæng med, at liggetiden – målt i antal dage – er steget. De stigende liggetider påvirkes af det samlede udbud af boliger til salg samt salget af boliger. Udbudet af boliger til salg er steget markant siden lavpunktet i februar, mens antallet af solgte boliger ikke er steget.

Liggetiden for ejerlejligheder er steget fra 85 dage i februar til 123 dage i oktober. Tendensen ser også ud til at være opadgående for enfamiliehuse, men liggetiden er med 116 dage i oktober kun lidt længere end for et halvt år siden.

Udbudet af boliger til salg er steget med 13.400 siden lavpunktet i februar til godt 44.000 boliger, hvilket kan være et udtryk for, at flere boligejere ønsker at sælge, fordi prisniveauet er højt. Udviklingen dækker over en stigning på 7.100 enfamiliehuse og 6.300 ejerlejligheder, svarende til en stigning på henholdsvis 33 og 68 pct. De registrerede nedslag i udbudsprisen er blevet lidt større de seneste måneder, hvilket formentligt afspejler at kontantprisstigningen er mindre end ventet, da boligen blev sat til salg. Generelt er den forventede prisstigning i markedet mindre end for et halvt år siden.

De seneste to kvartaler er prisen på ejerlejligheder stagneret i København og Frederiksberg, hvor ejerlejligheder udgør en stor andel af den samlede boligmasse. Siden 1995 har prisstigningen ellers været blandt landets kraftigste i København og Frederiksberg.

Liggetiderne på ejerlejlighederne er steget kraftigt – specielt i Frederiksberg – i forhold til resten af landet. Fra januar til oktober 2006 er liggetiden på ejerlejligheder steget fra 85 dage til 130 dage i København. I samme periode er liggetiden steget fra 79 til 153 dage i Frederiksberg, jf. figur 3.10a.

Figur 3.10a Liggetider på ejerlejligheder	Figur 3.10b Udbud af ejerlejligheder til salg

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og Realkreditnettet.

Udbuddet af ejerlejligheder til salg i København og Frederiksberg er ligeledes steget markant fra januar 2006 og udgør en stor del af den samlede stigning i antallet af udbudte ejerlejligheder på landsplan. Fra januar til oktober 2006 er antallet af udbudte ejerlejligheder i København og Frederiksberg steget med henholdsvis 95 og 64 pct., jf. figur 3.10b. Det stigende udbud kan være et udtryk for, at flere ejere af ejerlejligheder ønsker at realiserer en forventet kapitalgevinst.

Blandt andet på grund af de øgede liggetider og det stigende antal udbudte ejerlejligheder til salg, kan det nu observeres, at prisen på ejerlejligheder i København og Frederiksberg stort set er stagneret. Kontantprisstigningen i 3. kvartal 2006 var således 0,1 pct. i forhold til forrige kvartal ifølge RKR. Samtidig er stigningen i kontantprisen på ejerlejligheder aftaget i Københavns Amt, Roskilde og Frederiksborg Amt samt i de 6 største provinsbyer, hvor stigningerne også har været kraftige.

Oplysningerne fra RKR viser, at stigningstakten for enfamiliehuse ligeledes er aftaget i Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amt samt i de 6 største provinsbyer i 3. kvartal 2006. I kommunegruppe 8, som dækker over mindre kommuner,^[15] er stigningstakten for enfamiliehuse negativ i 3. kvartal. Stigningstakten for enfamiliehuse i København og Frederiksberg – hvor der findes relativt få enfamiliehuse – samt nogle af de mindre kommuner er øget i 3. kvartal, jf. figur 3.11a.

De store regionale forskelle i kontantprisstigningerne kan være påvirket af nettotilflytning og dermed efterspørgslen efter boliger, men årsagssammenhængen går også den anden vej, idet stigende huspriser selvsagt også kan dæmpe tilflytningen.

Figur 3.11a Regional kontantpris på enfamiliehuse	Figur 3.11b Reale huspriser i udvalgte OECD-lande

Anm.: Figur 3.10a viser den regionale udvikling i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse. Kommunegruppe 1 er København og Frederiksberg, gruppe 2 er kommunerne i Københavns amt, gruppe 3 er kommunerne i Roskilde og Frederiksborg amt, og gruppe 4 er de 6 største provinsbyer. Grupperne 5-8 indeholder mindre kommuner. I figur 3.10b er huspriserne deflateret med de nationale forbrugerprisindeks.

Kilde: Realkreditrådet og Ecowin.

Siden 1995 har den største nettotilflytning været til København og Frederiksberg med en gennemsnitlig årlig nettotilflytning på godt 4.600 personer. Kontantprisen på enfamiliehuse er ligeledes som nævnt steget med større styrke i København og Frederiksberg sammenlignet med landets øvrige kommunegrupper. Specielt siden 2001 har København og Frederiksberg oplevet høje stigningstakter.

I kommunegruppe 6-8, som indeholder landets kommuner med 20.000 eller færre indbyggere i den største bymæssige bebyggelse, har nettotilflytningen generelt været negativ siden 1995 og stigningen i kontantprisen har samtidig været lav i disse kommunegrupper sammenlignet med landsgennemsnittet.

Boks 3.1 Modelberegnede realøkonomiske effekter af et fald i kontantprisen

Der er lavet en modelberegning, som viser effekten af en reduktion i kontantprisstigningen på 10 pct.-enheder i forhold til det, som er forudsat i vurderingen. Det svarer til, at kontantpriserne falder med 4 pct. i 2007 – i stedet for at stige med 6 pct. som indregnet. Beregningen viser, at efterspørgslen efter arbejdskraft dæmpes med i størrelsesordenen 4.000 personer i 2007 og 9.000 i 2008, navnlig som følge af mindre vækst i det private forbrug og boliginvesteringerne. BNP dæmpes med ½ pct., mens betalingsbalancen forbedres, jf. tabel a En reduktion i beskæftigelsen på 9.000 personer skal ses i sammenhæng med, at ledigheden i 2008 skønnes ca. 30.000 personer under det beregnede strukturelle niveau, som skønnes at være afstemt med nogenlunde stabile lønninger og priser. I en situation som den aktuelle med pres på økonomiske ressourcer vil de negative effekter nok være en del mindre, da efterspørgslen nok endnu ikke har tilpasset sig fuldt ud til de høje ejendomspriser. Det ses blandt andet ved de stigende friværdier. Effekten på den indenlandske efterspørgsel vil derfor nok være noget mindre end angivet i tabellen, og virkningen på beskæftigelse (og ledighed) vil også være mindre. Tabel a Modelberegnede realøkonomiske effekter af et fald i kontantprisen     2007 2008 2009 2010 Kontantprisen -9,4 -7,5 -5,5 -3,9   Ændring i pct. i forhold til grundforløbet Privat forbrug  -0,3 -0,6 -0,5 -0,3 Offentligt forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 Faste bruttoinvesteringer  -1,0 -2,0 -1,6 -0,9 - heraf boliginvesteringer -2,6 -5,4 -4,1 -2,7 Eksport 0,0 0,1 0,1 0,2 Import -0,2 -0,5 -0,4 -0,2 BNP -0,2 -0,5 -0,4 -0,2   Ændring i mia. kr. i forhold til grundforløbet Betalingsbalancen 1,6 5,7 4,1 1,4   Ændring i 1.000 personer i forhold til grundforløbet Beskæftigelse         - privat -3,9 -9,2 -9,9 -7,1 - offentlig  0 0 0 0 Arbejdsstyrken -0,3 -0,9 -1,0 -0,7 Kilde: Adam.

Udviklingen i ejendomspriserne har central betydning for den realøkonomiske udvikling. Således har de stigende kontantpriser bidraget væsentligt til væksten i det private forbrug og det private boligbyggeri de seneste par år, jf. afsnit 3.2.

Der er usikkerhed om udviklingen i kontantpriserne. I den aktuelle situation vil en kraftigere kontantprisstigning end ventet være mere uønsket end et egentligt, moderat prisfald. Antages eksempelvis, at kontantpriserne falder med 4 pct. i 2007 – i stedet for at stige med 6 pct. som ventet i konjunkturvurderingen – så dæmpes efterspørgslen efter arbejdskraft med i størrelsesordenen 9.000 personer i 2008 i forhold til det ventede. Det vil isoleret set bidrage til at dæmpe presset på arbejdsmarkedet og reducere risikoen for unødige pris- og lønstigninger. Navnlig bygge- og anlægssektoren vil blive kølet lidt af, fordi de vigende kontantpriser dæmper boliginvesteringerne, jf. boks 3.1. Kraftigere stigninger i priserne end lagt til grund i konjunkturvurderingen vil derimod forstærke kapacitetsproblemerne – specielt i bygge- og anlægssektoren, hvor lønningerne i øjeblikket stiger mest.

Årsstigningstakten for fritidshuse var fortsat forholdsvis høj i 3. kvartal 2006, men stigningstakten er afdæmpet en smule i forhold til årsstigningstakten i 2. kvartal 2006.

Selvom kontantpriserne igennem de senere år er steget ganske betydeligt, har den samlede stigning over en lidt længere årrække ikke været ekstraordinært stor i forhold til udviklingen andre steder. Væksten i den reale kontantpris siden midten af 1990’erne har således været noget større i lande som Storbritannien, Irland og Spanien, mens stigningen i Danmark stort set svarer til den observerede i fx Sverige og Frankrig, jf. figur 3.11b. I andre lande, herunder Tyskland, er den reale kontantpris faldet i samme periode.

Boliginvesteringerne

Boliginvesteringerne er i gennemsnit steget med 12 pct. årligt i perioden 2003-05 og er dermed øget markant de senere år, jf. figur 3.12a. Fremadrettet ventes stigninger i boliginvesteringerne på 11 pct. i 2006 og 6 pct. i 2007. Der er tale om en opjustering på 1 pct.-enhed i 2006, som skyldes at de reviderede nationalregnskabstal for 1. og 2. kvartal 2006 viste stærkere vækst end ventet i forrige redegørelse. I 2008 ventes boliginvesteringerne at stige med 1 pct.

Det private, ikke-støttede boligbyggeri har bidraget betydeligt til den samlede stigning i boliginvesteringerne de seneste år, jf. figur 3.12b. Det skal ses i sammenhæng med de høje priser på ejerboliger, som øger den forventede gevinst ved at igangsætte nybyggeri.

I prognoseårene vurderes byggeriet af private, ikke-støttede boliger fortsat at være den drivende kraft bag fremgangen i boliginvesteringerne. Den forøgede aktivitet understøttes af det stigende påbegyndelsesomfang i årets først halvdel. I 3. kvartal 2006 var påbegyndelserne uændret høje i forhold til samme kvartal året før. Den øgede aktivitet understøttes ligeledes af stigningen i beskæftigelsen inden for nybyggeri i årets første 3 kvartaler i forhold til samme kvartaler året før.

Figur 3.12a Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse	Figur 3.12b Tilsagn og påbegyndelser i det ikke-støttede boligbyggeri

Anm.: Den relative kontantpris i figur 3.12a er opgjort som forholdet mellem kontantprisindekset for enfamiliehuse og omkostningsindekset for boligbyggeri. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal i figur 3.12b er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. Figuren viser det samlede antal parcel-, række-, kæde- og dobbelthuse samt ejerlejligheder.

Kilde: ADAM’s databank, Danmarks Statistik og egne skøn.

Hovedreparationer, som udgør omkring halvdelen af de samlede boliginvesteringer, er steget omkring 5 og 10 pct. i henholdsvis 2004 og 2005 og bidrager til stigningen i de samlede investeringer. I første halvdel af 2006 er værdien af hovedreparationer faldet i forhold til året før og påvirker dermed boliginvesteringerne negativt.

Figur 3.13a Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren	Figur 3.13b Tilsagn og påbegyndelser i det støttede almene boligbyggeri

Anm.: Den stiplede linje i figur 3.13a angiver gennemsnittet for den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren i perioden 1998-2005. Den sammensatte indikator er et udtryk for udviklingen i beskæftigelsen, omsætningen og tilbudspriserne ved licitation i de foregående tre måneder, samt forventningerne til de kommende tre måneder. I figur 3.13b er tilsagn og påbegyndelser af det almene boligbyggeri vist som 12 måneders glidende gennemsnit. I figuren er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger, dvs. ekskl. støttede, andelsboliger samt private ungdoms- og udlejningsboliger.

Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet.

Det betydelige og tiltagende kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren kan medvirke til at lægge en dæmper på byggeaktiviteten. Kapacitetspresset afspejles i den historisk høje mangel på arbejdskraft inden for byggefagene, og indikatorerne for ordrebeholdningen og den sammensatte konjunkturindikator for boligbyggeriet ligger begge markant over deres historiske gennemsnit, jf. figur 3.13a.

Det støttede almene boligbyggeri var på et højt niveau i perioden 2002-03, hvor påbegyndelsesomfanget af almene boliger var ekstraordinært højt.^[16] Både antallet af tilsagn og påbegyndelser inden for det støttede almene boligbyggeri har siden haft en faldende tendens, hvilket blandt andet kan skyldes, at andelen af ledige almene boliger i dele af landet er steget, jf. figur 3.13b.

Forventningen til det samlede støttede boligbyggeri i prognoseperioden er nedjusteret markant i 2006 og 2007 siden augustvurderingen og dermed bidrager det støttede boligbyggeri negativt til den forventede samlede stigning i boliginvesteringerne. Nedjusteringen kan blandt andet være et udtryk for, at kommunerne afventer den nye situation efter kommunesammenlægningerne pr. 1. januar 2007. Desuden ophæves fremordningen, som skulle have løbet til og med 2007, således at der ikke i 2006 og 2007 kan gives tilsagn om støtte til private udlejningsboliger. De frigivne midler er medgået til finansiering af ”politiforliget”. I 2008 forventes det støttede byggeri at stige en smule i forhold til 2007, jf. tabel 3.6.

Tabel 3.6
Antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri
		2003	2004	2005	2006	2007	2008
	Antal påbegyndte boliger
	Almene familieboliger	3.700	2.600	1.400	900	1.000	1.200
	Almene ungdomsboliger	500	500	800	500	500	400
	Almene ældreboliger	4.400	4.500	3.500	2.500	2.800	3.000
	Selvejende ældreboliger	100	100	100	200	200	200
	Handicapboliger	0	100	200	300	100	0
	Private andelsboliger	800	600	300	100	0	0
	Private ungdomsboliger	-	100	1.300	500	100	700
	Private udlejningsboliger	-	500	500	700	100	0
	Støttet boligbyggeri, i alt	9.500	9.000	8.100	5.700	4.800	5.500
	Anm.: Antallet af påbegyndelser er for perioden 2002-05 baseret på de faktiske påbegyndelsestal. Profilen for de påbegyndte støttede boliger som følge af regeringsinitiativer kan navnlig henføres til nedsættelse af grundkapitalindskuddet, den periodevis automatiske lånefinansiering, fremrykningsinitiativer samt støtte til private ungdoms- og udlejningsboliger. Kilde Socialministeriet.

3.4 Erhvervsinvesteringer

Der ventes en kraftig fremgang i de samlede erhvervsinvesteringer i 2006 på 14,7 pct. efter en stigning på 8,3 pct. i 2005, jf. tabel 3.7. I 2007 og 2008 ventes væksten i erhvervsinvesteringerne at blive henholdsvis 5,4 pct. og 2,0 pct. Erhvervsinvesteringerne er dermed en betydelig vækstdrivende kraft i 2006 og i 2007.

I forhold til augustvurderingen er skønnet for erhvervsinvesteringerne opjusteret med hhv. 3,5 og 0,4 pct.-enheder i 2006 og 2007. Opjusteringen af erhvervsinvesteringerne i 2006 afspejler en betydelig forøgelse af de erhvervsmæssige materielinvesteringer, der dermed står for en væsentlig del af væksten i erhvervsinvesteringerne både i indeværende år og i 2007.

De seneste år har investeringskvoten været meget høj, primært på grund af et højt niveau for de erhvervsmæssige materielinvesteringer, jf. figur 3.14a. Det høje investeringsniveau skyldes bl.a. den aktuelt høje kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmanglen i bl.a. industrien og bygge- og anlægssektoren, jf. figur 3.14b. Samtidig er der en generel tendens til, at den gennemsnitlige levetid for maskiner er blevet kortere som følge af den teknologiske udvikling, ligesom investeringer i computerhardware og -software udgør en stadig større andel af de samlede materielinvesteringer. Det øger afskrivningerne og dermed også det investeringsniveau, som kræves for at fastholde kapitalapparatet.

Tabel 3.7
Erhvervsinvesteringer
		2005	Gnst.   95-05	2006	2007	2008
		Mia. 2000-kr.	Årlig realvækst i pct.
	Samlede erhvervsinvesteringer	198,6	3,8	14,7	5,4	2,0
	- heraf materiel	154,0	5,1	18,0	6,0	2,0
	- heraf bygninger og anlæg	44,6	0,3	3,5	3,0	2,0
	Konjunkturfølsomme inv.1)	160,0	4,8	17,5	5,6	2,1
	- heraf materiel	133,6	5,2	20,1	6,0	2,1
	- heraf bygninger og anlæg	26,4	3,0	4,5	3,7	1,9
	Særlige investeringer2)	38,6	0,6	3,2	4,3	1,7
	1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer. Der ses således bort fra fx investeringer i skibe, fly og platforme, der i mindre grad er konjunkturfølsomme. 2) Fortrinsvis investeringer i energisektoren, transport og kommunikation. Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

De erhvervsmæssige materielinvesteringer skønnes at vokse ganske kraftigt med 18 pct. i 2006. I forhold til augustvurderingen er der tale om en opjustering på 5 pct.-enheder. Opjusteringen skal blandt andet ses i lyset af, at de seneste nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viste en fremgang i materielinvesteringerne i 2 kvartal 2006 på 22,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Niveauet for materielinvesteringerne ved indgangen til 2. halvår 2006 var 25 pct. højere end niveauet for 2005 som helhed.

Det skønnes, at investeringerne i materiel mv. fortsat vil ligge højt i resten af 2006 og 2007, idet den høje efterspørgsel nødvendiggør investeringer i maskiner og andet materiel for at udvide produktionskapaciteten. Samtidig kan manglen på arbejdskraft føre til en øget substitution over mod kapital, og dermed yderligere investeringer i maskiner og transportmidler mv., bl.a. fordi arbejdskraftmanglen kan føre til knaphedsbetingede lønstigninger, og dermed relative prisstigninger på arbejdskraft.

På kort sigt vil øgede investeringer være med til at forstærke presset i økonomien, især arbejdskraftmanglen, da øgede investeringer kan kræve dansk arbejdskraft til transport og installation af maskiner og til opførelse eller udvidelse af bygninger og anlæg.

Figur 3.14a Investeringskvote i den private sektor og outputgab	Figur 3.14b Kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmangel i industrien
	</td>

Anm.: Investeringskvoten er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, egne beregninger og skøn.

Flere indikatorer for materielinvesteringerne understøtter kraftig vækst i investeringerne i 2006. Importen af investeringsgoder er fortsat på et meget højt niveau, jf. figur 3.15a. Desuden er investeringsgodeindustriens ordreindgang fra hjemmemarkedet vokset med 5,2 pct. i årets første 9 måneder i forhold til samme periode sidste år, jf. figur 3.15b.

I 2007 ventes væksten i materielinvesteringerne at blive 6 pct. Den lavere vækst i materielinvesteringerne i 2007 kan blandt andet henføres til det stigende renteniveau, der er lagt til grund i vurderingen, og som ventes at dæmpe investeringerne. Desuden vil væksten aftage i takt med, at kapitalapparatet er blevet tilpasset til det højere aktivitetsniveau. I forhold til augustvurderingen er der tale om en opjustering af skønnet på 1,0 pct.-enhed.

Det vurderes, at væksten i materielinvesteringerne vil aftage til 2,0 pct. i 2008. Den noget mere afdæmpede vækst i materielinvesteringerne skal ses i lyset af det meget høje niveau for materielinvesteringerne i perioden 2005-2007. Ligeledes ventes kapacitetspresset, målt ved outputgabet, at aftage fra 2007 til 2008.

Figur 3.15a Import af investeringsgoder og omsætning af investeringsgoder til hjemmemarkedet	Figur 3.15b Inv.godeindustriens ordreindgang fra og ordrebeholdning til hjemmemarkedet

Anm.: I begge figurer er vist sæsonkorrigerede tal og 3 måneders glidende gennemsnit. I figur 3.14b er begge serier vist ekskl. skibe, fly, platforme mv.

Kilde: Danmarks Statistik.

Der ventes en fremgang i erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer i 2006 på 3,5 pct. I forhold til augustvurderingen er der tale om en nedjustering af skønnet på 1,5 pct.-enheder. Nedjusteringen skal ses i lyset af, at bygge- og anlægsinvesteringerne ifølge de seneste nationalregnskabstal kun steg med 0,3 pct. i 2. kvartal i 2006 i forhold til samme kvartal året før. Der er stor usikkerhed i opgørelsen af erhvervsinvesteringerne i de kvartalsvise nationalregnskaber, der ofte revideres betydeligt.

Det er primært byggeriet, der driver væksten i de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer i 2006. Indikatorer for byggeinvesteringerne i 2006 viser således, at det konjunkturfølsomme erhvervsbyggeri voksede med 4,3 pct. (sk.) i 2. kvartal 2006 i forhold til kvartalet før. Desuden steg det påbegyndte erhvervsbyggeri i 3. kvartal 2006 med 5,5 pct. i forhold til samme kvartal året før^[17] og er dermed fortsat på et højt niveau, jf. figur 3.16a.

Erhvervsbyggeriet styrkes også som følge af pæn vækst i serviceerhvervene og dermed et øget behov for erhvervslokaler. Der har været et fald i antallet af ledige kontorlokaler siden 2004,^[18] hvilket understøtter at efterspørgslen efter erhvervsbyggeri er på vej op.

I 2007 og 2008 ventes fremgangen i bygge- og anlægsinvesteringerne at aftage en smule til henholdsvis 3,0 pct. og 2,0 pct. Erhvervsbyggeriet aftager i takt med det stigende renteniveau og den mere afdæmpede fremgang i aktiviteten frem mod 2008. Der er ikke planlagt ekstraordinært store offentlige erhvervsmæssige anlægsinvesteringer i 2007 og 2008, som kan øge niveauet for bygge- og anlægsinvesteringerne i prognoseperioden.

Der kan være flere årsager til, at der ikke har været en markant fremgang i bygge- og anlægsinvesteringerne trods den meget høje kapacitetsudnyttelse i 2005 og 2006. Blandt andet bygge- og anlægsinvesteringerne var i slutningen af 1990’erne og starten af 2000 på et meget højt niveau, hvilket øgede bygningskapitalen betydeligt. Desuden omfatter anlægsinvesteringerne (der udgør ca. halvdelen af de samlede bygge- og anlægsinvesteringer) primært offentlige erhvervsmæssige investeringer, der i mindre grad er konjunkturfølsomme.

Figur 3.16a Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer	Figur 3.16b Investeringskvoter i den private sektor

Anm.: Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal i figur 3.16a. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. Investeringskvoterne i figur 3.16b er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, egne beregninger og skøn.

På baggrund af vurderingen af fremgangen i erhvervsinvesteringerne, skønnes det, at materielinvesteringskvoten i den private sektor vil stige i 2006 og 2007 og derefter aftage en smule i 2008, jf. figur 3.16b. Bygge- og anlægsinvesteringskvoten vurderes at være stort set konstant i prognoseperioden.

3.5 Udenrigshandel og betalingsbalance

Væksten i verdensøkonomien har været ganske kraftig de seneste år. Den pæne fremgang er fortsat i 2006, hvor den globale vækst skønnes at blive på 5,1 pct., hvilket er 0,4 pct.-enheder højere end i 2005. USA og Asien er stadig de primære drivkræfter, men konjunkturudviklingen i euroområdet er styrket efter en forholdsvis svag udvikling siden 2000. I 2007 ventes en vis afdæmpning af aktivitetsfremgangen i USA samt en lidt lavere vækst i både euroområdet og Asien. Den internationale vækst skønnes således at aftage til godt 4½ pct. i 2007 og 2008.

Den aktuelt ret kraftige fremgang i verdensøkonomien giver anledning til en markant vækst i verdenshandlen, og der har indtil nu ikke været tegn på en afdæmpning af opgangen. Der ventes således en stor stigning i verdenshandlen på 9,3 pct. for 2006 som helhed, mens fremgangen vurderes at blive lidt langsommere i 2007 og 2008, hvor verdensmarkedsvæksten bliver mere afdæmpet.

Udviklingen på de danske eksportmarkeder er særdeles god i indeværende år, hvilket navnlig skyldes en øget vækst i Tyskland, Sverige og Storbritannien. I forhold til augustvurderingen er eksportmarkedsvæksten opjusteret med 1,3 og 0,3 pct.-enheder i henholdsvis 2006 og 2007. Opjusteringerne dækker primært over forøget aktivitetsfremgang i Tyskland og Sverige. Eksportmarkedsvæksten for industrien ventes således at blive 8,2 pct. i 2006, hvorefter den dæmpes til 5,9 og 6,1 pct. i henholdsvis 2007 og 2008.

Vareeksporten er vokset forholdsvis hurtigt i indeværende år. Fremgangen understøttes af den stærke eksportmarkedsvækst. I 3. kvartal er der dog tegn på en afdæmpning, hvilket blandt andet afspejler stigende arbejdskraftmangel i industrien samt tab af konkurrenceevne. Det er forventningen, at væksten i vareeksporten vil aftage ret markant frem mod 2008.

De seneste nationalregnskabstal viser en særdeles kraftig fremgang i tjenesteeksporten i årets første tre kvartaler. Udviklingen afspejler blandt andet et løft i handlen med søfragt, som følge af en betydelig forøgelse af de danske rederiaktiviteter i forbindelse med en virksomhedsovertagelse i 2005.  I indeværende år ventes derfor en kraftig vækst i eksporten af tjenester, hvorefter udviklingen vurderes at blive mere afdæmpet i 2007 og 2008, hvor effekterne fra virksomhedsovertagelsen kan bortfalde, samtidig med at væksten i verdenshandlen dæmpes. Den samlede eksport skønnes at vokse med 10,3 pct., 4,7 pct. og 2,8 pct. i henholdsvis 2006, 2007 og 2008, jf. tabel 3.8.

De store stigninger i både vare- og tjenesteeksporten i de seneste to år har medvirket til, at eksporten i 2006 udgør over halvdelen af BNP og er større end privatforbruget.

Den stærke efterspørgsel har medført en stor stigning i vareimporten. Udviklingen er samtidig blevet forstærket af et betydeligt løft i navnlig udgifterne til bunkring (primært køb af brændstof i udlandet), som følge af den øgede aktivitet inden for søtransport. Der ventes dermed en kraftig vækst i vareimporten i 2006, der er lidt større end den fremgang, der blev lagt til grund i augustredegørelsen.^[19] I 2007 og 2008 skønnes opgangen gradvist at aftage i takt med, at efterspørgselsvæksten bliver mere afdæmpet.

Tabel 3.8
Realvækst i eksport og import, pct.
		2005	2006		2007		2008
		Dec.	Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
	Eksport	9,2	6,5	10,3	3,4	4,7	2,8
	Import	12,1	10,3	14,7	3,8	5,5	3,1
	Eksportens bidrag til BNP-væksten1)	1,4	1,1	1,1	0,8	0,9	0,2
	1) Eksportens bidrag til BNP-væksten er korrigeret for importindholdet, jf. boks 4.1. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tjenesteimporten er i lighed med tjenesteeksporten blevet løftet betydeligt i indeværende år som følge af stigningen i handlen med søtransport i forbindelse med rederiovertagelsen. Der ventes således også på importsiden en kraftig vækst i 2006, der herefter vurderes at aftage gennem prognoseperioden. Den samlede importvækst skønnes til 14,7 pct., 5,5 pct. og 3,1 pct. i henholdsvis 2006, 2007 og 2008.

Eksportens bidrag til BNP-væksten skønnes at blive på 1,1 pct.-enhed i 2006, jf. tabel 3.8 og afsnit 4.1. Bidraget ventes dermed at aftage lidt i forhold til niveauet i 2005, idet eksportens importindhold øges blandt andet som følge af det betydelige indenlandske kapacitetspres. I 2007 og 2008 ventes bidraget at aftage yderligere i takt med en mere dæmpet fremgang i eksporten.

De seneste månedlige tal for betalingsbalancen viser en svækkelse af saldoen på de løbende poster i årets første tre kvartaler på 10,7 mia. kr. i forhold til samme periode i 2005. Udviklingen skyldes en stor nedgang i overskuddet fra varehandlen. Det ventes, at overskuddet for 2006 som helhed vil aftage til 37,1 mia. kr. fra 56,1 mia. kr. i 2005. I 2007 og 2008 skønnes saldoen at udgøre henholdsvis 35,0 og 39,5 mia. kr. Overskuddene holdes gennem hele prognoseperioden oppe af store overskud fra tjenestehandlen samt stigende nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet.

De samlede danske nettoaktiver over for udlandet er opgjort til -41 mia. kr. eller -2,4 pct. af BNP ved udgangen af 2. kvartal 2006. Danmarks finansielle status fremstår dermed marginalt svagere end vurderet i augustredegørelsen, hvilket primært afspejler datarevisioner og værdireguleringer. På baggrund af de ventede overskud på betalingsbalancen skønnes nettoaktiverne at kunne stige til 3,7 pct. ved udgangen af 2008.

Udviklingen i varehandlen

Den danske eksport nyder aktuelt godt af en pæn vækst på eksportmarkederne. Vareeksporten, og især industrieksporten, er således vokset forholdsvist markant i indeværende år. Det er navnlig vareeksporten til Storbritannien, Norge og Sverige, der har udviklet sig gunstigt. Ser man bort fra energi er eksporten af varer til de tre lande vokset med henholdsvis 10,1 pct., 9,8 pct. og 9,5 pct. (løbende priser) i årets første 3 kvartaler sammenlignet med samme periode i 2005.

De seneste udenrigshandelstal viser et uændret niveau for industrieksporten i 3. kvartal efter en kraftig fremgang i 2. kvartal, og frem mod 2007 og 2008 ventes vækstmulighederne at blive dæmpet ret markant. Det skyldes blandt andet mangel på arbejdskraft og det tiltagende pres på arbejdsmarkedet, der normalt svækker lønkonkurrenceevnen. Der er udsigt til en vis forringelse af lønkonkurrenceevnen i 2006, som på baggrund af beregningstekniske forudsætninger om de indenlandske lønstigninger fortsætter i 2007 og 2008^[20], jf. tabel 3.9.

Tabel 3.9
Udviklingen i industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne
		2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008
	Eksportmarkedsvækst	0,1	1,4	2,1	6,2	5,3	8,2	5,9	6,1
	Industrieksport	4,3	6,4	-2,1	2,9	8,8	9,1	4,7	3,8
	Markedsandele	4,2	5,0	-4,1	-3,2	3,4	0,8	-1,2	-2,2
	Arb.omk. pr. time
	- Danmark	4,0	5,3	4,0	2,9	3,6	3,9	4,4	4,3
	- Udlandet	3,3	3,1	3,2	2,1	2,5	3,1	3,2	3,5
	Effektiv kronekurs	1,3	0,9	3,6	1,0	-0,6	0,0	0,2	0,0
	Lønkonkurrenceevne	-2,0	-2,9	-4,2	-1,7	-0,5	-0,8	-1,3	-0,7
	Anm.: Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Der er anvendt effektiv kronekurs-vægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der her udgøres af 21 OECD-lande. Kilde: EU-kommissionen, BLS, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Industrieksportfremgangen vurderes desuden at blive dæmpet af den generelt høje kapacitetsudnyttelse. Aktuelt er det indtrykket, at kapacitetspresset i industrien er ganske betydeligt, hvilket underbygges af den seneste udvikling i industriens eksportordrebeholdning, der er vokset markant, uden at ordreindgangen er gået tilsvarende op, jf. 3.17a. Dertil kommer, at manglen på arbejdskraft i industrien ligger på et højt niveau.

På denne baggrund skønnes væksten i eksporten af industrivarer at blive på 9,1 pct., 4,7 pct. og 3,8 pct. i henholdsvis 2006, 2007 og 2008. Skønnet for 2006 er opjusteret med 0,4 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen, hvilket navnlig skyldes de øgede forventninger til eksportmarkedsvæksten. Den ret høje vækst i industrieksporten for 2006 som helhed, skal til dels ses i lyset af det høje niveau for industrieksporten ved udgangen af 2005.

Figur 3.17a Industriens ordre- og arbejdskraftsituation	Figur 3.17b Markedsandele og outputgab

Anm.: Serierne vedrørende ordresituationen er sæsonkorrigeret og vist som 3 måneders glidende gennemsnit. Den månedlige serie for arbejdskraftmangel er dannet ved lineær interpolation af kvartalvise data for situationen i efterfølgende kvartal, egen sæsonkorrektion.

Kilde: ADAM’s databank, Danmarks Statistik og egne skøn.

Forventningerne til eksporten af industrivarer set i forhold til eksportmarkedsvæksten indebærer en lille markedsandelsgevinst for 2006, mens der i 2007 og 2008 ventes et tab af markedsandele, jf. tabel 3.9. De ventede markedsandelstab fremadrettet skal især ses i lyset af en høj kapacitetsudnyttelse, der tidligere har ført til en lignende udvikling i situationer, hvor udlandsvæksten har været kraftig^[21], jf. figur 3.17b.

For økonomien som helhed ventes også konkurrenceevnetab fremadrettet. De relative enhedslønomkostninger måler lønniveauet korrigeret for produktivitet i forhold til samhandelspartnerne. Den forudsatte udvikling i enhedslønomkostningerne peger på en svækkelse af konkurrenceevnen over for euroområdet og Norden, jf. figur 3.18a.

Figur 3.18a Enhedslønomkostninger (DK ift. udlandet)	Figur 3.18b Import af bunkring og reparationer

Anm.: Enhedslønomkostningerne i fig. 3.18a er i samme valuta. Euroområdet og Norden er vejet efter effektiv kronekurs-vægte. En stigende kurve er udtryk for en forringelse af dansk konkurrenceevne.

Kilde: ADAM’s databank, OECD, Danmarks Statistik og egne skøn.

I Storbritannien er lønstigningerne ret markante, hvilket medvirker til at dansk konkurrenceevne kan blive styrket lidt på dette marked.

For 2006 ventes et fald på 1,8 pct. i energieksporten, hvilket skal ses i lyset af et ventet fald i olieproduktionen. På baggrund af prognoser for olie- og gasproduktionen ventes energieksporten herefter at stige med 1,3 pct. i 2007 og falde med 3,0 pct. i 2008.

Den samlede vareeksport ventes i 2006 at vokse med 7,0 pct. Skønnet er opjusteret med 0,4 pct.-enheder i forhold til augustvurderingen navnlig som følge af forøget vækst i industri- og landbrugseksporten.  I 2007 og 2008 forudses fremgangen i vareeksporten at dæmpes til henholdsvis 3,7 og 2,7 pct., hvilket navnlig skyldes forventningen om en langsommere udvikling i industrieksporten.

Den kraftige efterspørgselsvækst har medført en stor fremgang i vareimporten, der ventes at vokse med 14,8 pct. i 2006. Det svarer til en opjustering på 2,3 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen, der blandt andet skal ses i lyset af, at den samlede efterspørgsel stiger noget mere end ventet. En del af den ekstraordinære store stigning i vareimporten i 2006 kan specifikt henføres til en kraftig stigning i bunkrings- og reparationsudgifterne, som skyldes den forøgede danske rederiaktivitet, jf. figur 3.18b. Disse komponenter tegner sig skønsmæssigt for ca. 2½ pct.-enheder af den samlede skønnede vækst i vareimporten. Fremadrettet ventes opgangen i vareimporten at aftage gradvist i takt med at den samlede efterspørgselsvækst bliver mere afdæmpet. For 2007 og 2008 ventes således en vækst i importen af varer på henholdsvis 4,8 og 3,2 pct.

Udviklingen i tjenestehandlen

Ifølge nationalregnskabet er tjenestehandlen vokset særdeles kraftigt siden 4. kvartal 2004. En del af løftet gennem første del af 2005 skal dog formentlig ses i lyset af databrud som følge af omlægning af betalingsbalancestatistikken. De seneste kvartalers kraftige vækst er derimod navnlig udtryk for øget handel med søfragt i forlængelse af forrige års virksomhedsovertagelse inden for rederierhvervet, jf. boks 3.2.

På turistposterne viser nationalregnskabstallene på både udgifts- og indtægtssiden forholdsvis markante årlige stigninger i de første tre kvartaler af 2006 som helhed. Tallene er dog særligt usikre, da navnlig disse poster har været berørt af statistikomlægningerne. Billedet af en stigende udvikling på udgiftssiden understøttes af konjunkturindikatorer for rejsebureauerne, der giver indtryk af en positiv omsætningsudvikling i indeværende år. På indtægtssiden viser overnatningsstatistikken et lille fald i antallet af overnatninger i årets første 8 måneder sammenlignet med samme periode i 2005.

Boks 3.2 Handel med søtransport og rederiopkøb

Den generelle forudsætning for, at en shippingydelse registreres som dansk eksport, er grundlæggende, at det er en dansk virksomhed, der varetager fragten for en udenlandsk kunde. Det er i den sammenhæng underordnet, hvilke lande transporten foregår mellem, og hvilken nationalitet ejeren af det pågældende skib måtte have. Ved et rederiopkøb vil handlen med søtransport blive påvirket såfremt de nyerhvervede aktiviteter regnskabsmæssigt behandles på linje med den eksisterende virksomhed. Et øget salg af transportydelser til valutaudlændinge vil løfte eksportsiden. Samtidig vil importsiden blive påvirket, idet danske selskabers udgifter i udlandet til leasing af skibe med besætning og til andre hjælpetjenester relateret til søfragt (f.eks. lastning, losning og havne- og kanalafgifter) henregnes til søtransportposten som import. En del af de producerede transportydelser foregår typisk på leasede fragtskibe.  Der er registreret et stort løft i handlen med søtransport omkring en rederiovertagelse i 1999, og en lignede udvikling tegner sig i den nuværende situation, hvor de danske aktiviteter på containerområdet kan blive forøget med op imod 50 pct., jf. figur a. Foreløbigt er der ikke set helt så store stigninger i handlen, hvilket formentlig blandt andet kan tilskrives en række indkøringsvanskeligheder i forbindelse med virksomhedsopkøbet. Hertil kommer virkningen af et fald i fragtraterne og generelt forøget konkurrence på shippingområdet. Samtidig er udgifterne til bunkring og reparation steget særdeles kraftigt. I 1. halvår 2006 ligger nettoindtægterne fra udlandet for søtransporterhvervet således lavere end i samme periode i 2005, hvilket formentlig afspejler lavere kapacitetsudnyttelse, jf. figur b. Såfremt den potentielle aktivitetsforøgelse ved rederiopkøbet endnu ikke er opnået, må handelsmængderne fortsat forventes at blive påvirket opad af ændringerne. Figur a Handel med søtransport Figur b Nettoindtjening over for udlandet i søtransporterhvervet Anm.:   Indtjeningen i fig. b er opgjort som nettoeksporten af søtransport fratrukket udgifterne til bunkring og reparation. Det er dermed forsimplet antaget, at alle udgifterne på disse to poster er knyttet til søtransporterhvervet. Der ses bort fra operationel leasing af skibe uden besætning samt erhvervets køb og salg af skibe, herunder finansiel leasing. Kilde: Danmarks Statistik.

Samlet ventes et stort løft i tjenesteeksporten i 2006, hvilket navnlig skyldes udviklingen inden for søfragt, men også afspejler pæne stigninger på de øvrige tjenesteposter. Vækstskønnet er opjusteret med 11,6 pct.-enheder til 16,9 pct. Effekterne ved rederiopkøbet var - blandt andet på grund af usikkerhed om løftets størrelse – ikke indregnet i augustredegørelsen, idet virkningerne endnu ikke var bekræftet i nationalregnskabet. Efterhånden som effekterne fra rederiovertagelsen bortfalder ventes væksten i tjenesteeksporten at falde ret markant. Samtidig peger forventningen om lavere vækst i verdenshandlen i retning af en mindre opgang i handlen med søtransport. Væksten i tjenesteeksporten er skønnet til 6,6 og 2,9 pct. i henholdsvis 2007 og 2008.

På importsiden ventes udviklingen i betydelig grad at følge forløbet i tjenesteeksporten, der har et betydeligt importindhold. Den generelt lavere efterspørgselsvækst lægger samtidig også op til et aftagende vækstforløb. Importen af tjenester skønnes således at vokse med 14,4 pct., 6,8 pct. og 2,9 pct. i henholdsvis 2006, 2007 og 2008. Skønnet for 2006 er opjusteret med 8,5 pct.-enheder.

Den nye tjenestehandelsstatistik er væsentlig mere detaljeret end de tidligere opgørelser og giver et ret nuanceret billede af sammensætningen og landefordelingen af dansk tjenestehandel, jf. boks 3.3.

Boks 3.3 Dansk tjenestehandel

I forbindelse med omlægningen af betalingsbalancestatistikken ved årsskiftet 2004/2005 tog Danmarks Statistik samtidig en ny tjenestehandelstælling i brug.  Hvor den gamle opgørelse af tjenestehandlen var baseret på Nationalbankens betalingsstatistik er det nye datamateriale dannet på baggrund af månedlige indberetninger fra ca. 400 virksomheder, der dækker ca. 70 pct. af tjenestehandlen. På kvartalsbasis indgår indberetninger fra yderligere 1200 virksomheder. Der er endvidere en særskilt behandling af rejseposten, der dækkes af flere kilder, herunder overnatningsstatistikken og interview af udenlandske rejsende. Den samlede statistik omfatter nu ca. 70 tjenestekategorier fordelt på lande, og detaljeringsgraden er dermed øget betragtelig i forhold til den tidligere tælling. Den samlede danske tjenesteeksport skønnes at udgøre ca. 18 pct. af BNP i 2006, mens tjenesteimporten vurderes at svare til ca. 15 pct. af BNP. Andelene er stort set fordoblet siden 1980, hvilket blandt andet kan tilskrives øget handel inden for søtransport.  Det er dog problematisk at se på udviklingen i tjenestehandlen, idet der er flere brud i opgørelserne som følge af anvendelsen af nye kilder og metoder.  Tjenestehandlen kan opdeles i tre hovedposter; transport, rejser og andre tjenester. På eksportsiden udgør disse poster henholdsvis omtrent 65 pct., 10 pct. og 25 pct. af den samlede handel, mens fordelingen på importsiden tilsvarende er 50 pct., 15 pct. og 35 pct. De betydelige danske rederiaktiviteter indebærer, at søtransport både for eksport og import tegner sig for lidt over ¾ af transportposten og dermed udgør en væsentlig del af tjenestehandlen. USA er Danmarks største handelspartner inden for tjenester.   Ud af den samlede eksport og import af tjenester foregår henholdsvis 13 og 14 pct. af handlen med USA. Herefter følger Tyskland, Sverige og Storbritannien, der er de tre største handelspartnere i varehandlen. Tjenestehandlen er lidt mere geografisk spredt end varehandlen. Omkring halvdelen af tjenestehandlen foregår med EU-15, mens det tilsvarende andel er omkring 65 pct. for varehandlen. Den nye tjenestehandelsstatistik giver et ret detaljeret billede af gruppen ”andre tjenester”, der blandt andet indeholder en række forholdsvis vidensintensive ydelser, som egner sig til elektronisk transport, jf. figur a. Handlen med disse tjenester styrkes af den løbende teknologiske udvikling inden for elektronisk kommunikation.

Dansk tjenestehandel

Figur a Sammensætning af tjenesteeksport ekskl. transport og rejser (”andre tjenester”) Figur b Tjenestehandelsoverskud fordelt på områder Anm.:   Figurerne er baseret på tal for 2005. Posten ”tjenester mellem tilknyttede virksomheder” i figur a er en    restpost for tjenestehandel mellem eksempelvis datter- og moderselskab, som ikke dækkes af andre poster. Kilde: Danmarks Statistik. Danmark har et ganske stort overskud fra tjenestehandlen, der er opgjort til 28,0 mia. kr. for 2005.  Overskuddet kan primært henføres til nettoindtægterne fra handlen med søtransport på 40,3 mia. kr. Modsat er der underskud på blandt andet rejseposten.  Aktiviteterne inden for søfragt medfører store nettooverskud i tjenestehandlen med Europa og Asien, mens der stor set er balance i handlen med Nordamerika, der helt overvejende vedrører USA, jf. figur b.  I tjenestehandlen med USA opvejes nettoindtægterne på søtransportposten blandt andet af nettoudgifter til operationel leasing uden besætning. Denne post indeholder formentligt et betydeligt element af tjenester relateret til søtransport.

Betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoaktiver over for udlandet

Den stærke efterspørgselsfremgang har medført en forringelse af overskuddet fra varehandlen. Ifølge udenrigshandelsstatistikken er handelsbalancen således svækket med 10,2 mia. kr. i årets første tre kvartaler i forhold til samme periode i 2005, jf. figur 3.19a. Opgjort ekskl. energivarer er svækkelsen 15,3 mia. kr. eller ca. 1 pct. af BNP.

På betalingsbalance- og nationalregnskabsform er varebalancen svækket mere, idet bunkrings- og reparationsposterne her regnes med i varehandlen. I årets første tre kvartaler er udgifterne på disse poster forøget med 15,7 mia. kr. sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år. Ifølge betalingsbalancestatistikken er overskuddet fra varehandlen dermed samlet forringet med 24,9 mia. kr. i perioden.

Den store stigning i udgifterne til bunkring mv. skal ses i sammenhæng med større indtægter fra handlen med søtransport, der løfter overskuddet fra tjenestehandlen. Nettovalutaindtjeningen fra søtransporterhvervet ser dog samlet ud til at være faldet lidt i årets første halvdel, jf. boks 3.2. På betalingsbalancen opvejes nedgangen i overskuddet på vare- og tjenestebalancen delvist af større nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet. Udviklingen i disse overførsler er ikke tæt knyttet til den aktuelle konjunkturudvikling. Samlet er de løbende poster svækket med 10,7 mia. kr. i den pågældende periode.

Figur 3.19a Handelsbalancen	Figur 3.19b Nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet

Anm.: Figur 3.19a viser tre måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret. I figur 3.19b inkluderer udbytter mv.     reinvesteret indtjening samt anden formueindkomst.

Kilde: Danmarks Statistik. og Nationalbanken.

Ser man bort fra energikomponenterne ventes vareeksportpriserne gennem hele prognoseperioden at vokse hurtigere end de tilsvarende importpriser. På denne baggrund ventes bytteforholdet samlet at blive forbedret med 0,2 pct., 0,3 pct. og 0,6 pct. i henholdsvis 2006, 2007 og 2008. Ændringerne i energipriserne har en forholdsvist begrænset effekt på bytteforholdet, da der er tæt på at være balance i handlen med energivarer.

Overskuddet fra vare- og tjenestehandlen skønnes på denne baggrund at aftage fra 72,4 mia. kr. i 2005 til 53,2 mia. kr. i 2006. Det ventede fald skyldes navnlig den kraftige vækst i vareimporten, herunder bunkringsudgifterne, mens øgede nettoindtægter fra handlen med søtransporttjenester bidrager til at holde overskuddet oppe.

I 2007 vurderes saldoen på vare- og tjenestebalancen at blive stort set uændret på 52,7 mia. kr. Det dækker over et større overskud fra tjenestehandlen og et øget underskud fra handlen med energivarer, hvor de lidt lavere oliepriser forventes at have størst betydning på eksportsiden. Opgjort ekskl. energivarer ventes overskuddet fra varehandlen at kunne holde sig stort set uændret understøttet af bytteforholdsgevinster. Blandt andet som følge af en ventet opgang i fragtraterne, forudses nettoindtægterne fra tjenesteposterne herefter at stige yderligere, hvilket styrker vare- og tjenestebalancen, der skønnes at udvise et overskud på 57,1 mia. kr. i 2008.

Formueindkomstoverførslerne fra udlandet øges i takt med forbedringen af Danmarks finansielle position over for udlandet (nedbringelsen af udlandsgælden), jf. tabel 3.10.

Tabel 3.10
Betalingsbalancens løbende poster
		2002	2003	2004	20051)	2006	2007	2008
	Mia. kr.
	Handelsbalancen	50,1	50,4	40,3	39,0	6,7	4,7	5,8
	Do. i pct. af BNP	3,6	3,6	2,7	2,5	0,4	0,3	0,3
	- Landbrugsvarer	42,0	38,2	37,4	37,7	40,2	41,6	43,0
	- Energivarer	7,4	7,8	10,4	8,8	-2,3	-4,2	-6,5
	- Industrivarer	4,0	7,7	-5,9	-12,6	-35,9	-37,2	-35,3
	- Andre varer	-3,3	-3,3	-1,5	5,2	4,7	4,4	4,5
	Tjenestebalancen	30,1	35,2	31,7	33,4	46,5	48,0	51,3
	- Turister	1,1	-0,2	-1,0	1,4	1,0	1,4	1,9
	- Øvrige tjenester inkl. søtransport	28,9	35,4	32,6	32,0	45,5	46,6	49,4
	Vare- og tjenestebalance	80,1	85,6	72,0	72,4	53,2	52,7	57,1
	Do. i pct. af BNP	5,8	6,1	4,9	4,7	3,2	3,1	3,2
	Formueindkomst, netto	-22,1	-15,2	-10,0	0,5	13,0	14,0	15,5
	EU-betalinger, netto	-3,6	-4,0	-4,8	-6,6	-8,6	-10,4	-11,4
	Andre løbende overførsler	-20,4	-20,6	-23,8	-20,0	-20,5	-21,3	-21,7
	Løbende poster, i alt	34,1	45,8	33,3	46,3	37,1	35,0	39,5
	Do. i pct. af BNP	2,5	3,2	2,3	3,0	2,3	2,0	2,2
	1) I den seneste opgørelse er overskuddet på de løbende poster for 2005 opgjort til 56,1 mia. kr. I forhold til talgrundlaget for denne prognose er det blandt andet nettoindtægterne fra formueindkomst, der er opjusteret for dette år. Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

I årets første tre kvartaler udgør disse overførsler 9,6 mia. kr., netto, hvilket er 8,8 mia. kr. mere end i samme periode i 2005. Forbedringen kan henføres til nettooverførslerne af udbytter, mens den stigende rente har medvirket til at øge de danske nettorentebetalinger til udlandet, jf. figur 3.19b. Danmark har nettoaktiver i porteføljeaktier og direkte investeringer, men nettopassiver i obligationer. Formueindkomstoverførslerne fra udlandet ventes samlet at udgøre 13 mia. kr., netto, i 2006. Skønnet er opjusteret med 11,4 mia. kr. i forhold til augustredegørelsen, hvilket blandt andet kan henføres til revision af opgørelsen af overførslerne for 2005. På baggrund af de ventede betalingsbalanceoverskud i prognoseårene ventes der yderligere stigninger i formueindkomsterne fremadrettet. Opgangen kan dog blive mere afdæmpet blandt andet som følge af stigende renter samt lavere overskud på de løbende poster i forhold til niveauet i 2005. Nettoformueindkomsten fra udlandet ventes således at udgøre 14,0 og 15,5 mia. kr. i henholdsvis 2007 og 2008.

Betalingsbalanceoverskuddet vurderes at aftage fra 56,1 mia. kr. i 2005 til 37,1 mia. kr. eller 2,3 pct. af BNP i 2006, jf. tabel 3.10. Herefter ventes et overskud på 35,0 og 39,5 mia. kr. i henholdsvis 2007 og 2008. Det svarer til henholdsvis 2,0 og 2,2 pct. af BNP. Skønnene for 2006 og 2007 er opjusteret med henholdsvis 10,4 og 6,6 mia. kr., hvilket navnlig dækker over øget nettoformueindkomst fra udlandet.

Den ventede nedgang i saldoen på de løbende poster i indeværende år er blandt andet en konsekvens af den stærke efterspørgselsvækst, der mindsker nettoindtægterne fra varehandlen. Betalingsbalanceoverskuddet holdes i hele prognoseperioden oppe af store overskud på tjenesterne samt stigende nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet. Saldoen ventes at blive forbedret lidt i 2008, hvor den indenlandske efterspørgselsvækst vurderes at blive langsommere end i udlandet, jf. figur 3.20a.

Figur 3.20a Relativ indenlandsk efterspørgsel og betalingsbalancen	Figur 3.20b Danmarks nettoaktiver over for udlandet

Kilde:  ADAM’s databank, OECD og Danmarks Nationalbank.

Datarevisioner samt betydelige negative kursreguleringer som følge af en god kursudvikling på danske aktier har medvirket til, at Danmarks finansielle status fremstår lidt svagere end i august, jf. figur 3.20b. Ved udgangen af 2. kvartal udgjorde nettoaktiverne over for udlandet således -41 mia. kr. efter, at de forinden kortvarigt havde været positive. Nettoformuen er særdeles følsom over for kursudsving på valuta-, aktie- og obligationsmarkederne på grund af store bruttobeholdninger af aktiver og passiver på mere end 190 pct. af BNP. Fremadrettet ventes overskuddene på betalingsbalancen at medvirke til en forøgelse af nettoaktiverne, der – med forbehold for ikke-forventede kursreguleringer – ventes at stige fra -12,5 mia. kr. (-0,8 pct. af BNP) ved udgangen af 2006 til 65,4 mia. kr. eller 3,7 pct. af BNP ultimo 2008, jf. tabel 3.11.

Tabel 3.11
Betalingsbalancens løbende poster og nettoaktiver over for udlandet
		2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008
	Mia. kr.
	Løbende poster, i alt	41,8	34,1	45,8	33,3	46,3	37,1	35,0	39,5
	Do. i pct. af BNP	3,1	2,5	3,2	2,3	3,0	2,3	2,0	2,2
	Nettoaktiver, ultimo	-220,0	-225,3	-170,3	-124,1	20,2	-12,5	24,2	65,4
	Do. i pct. af BNP	-16,5	-16,4	-12,1	-8,5	1,3	-0,8	1,4	3,7
	Værdireguleringer mv.	-44,1	-40,6	9,3	12,7	96,5	-71,5	0,0	0,0
	Anm.: Udover overskuddet på de løbende poster og værdireguleringer påvirkes nettoaktiverne også af net-tooverskuddet på kapitalkontoen. 1) I den seneste opgørelse er overskuddet på de løbende poster opgjort til 56,1 mia. kr. Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

---

Fodnoter

^[1] Systemet for satsregulering styrer også opreguleringen af personfradrag og grænserne for mellem- og topskatterne.

^[2] Ekskl. nettorenteindtægterne i kollektive pensionskapitaler.

^[3] Der er i disse år underliggende en tendens til, at den reale disponible indkomst i hele den private sektor vokser lidt hurtigere end i husholdningerne. Det skyldes for det første, at nettobidrag til kollektive pensionsordninger, som vokser relativt stærkt for tiden, fragår i husholdningernes indkomst (men ikke i den private sektors). For det andet, at formueindkomsten i de kollektive pensionsordninger, som ligeledes vokser ret meget, indgår i den private sektors indkomst, men ikke i husholdningernes. I modsat retning trækker for så vidt angår 2005 og 2006, at aktieudbytter til husholdningerne (fra danske selskaber) i disse to år vurderes også at vokse relativt kraftigt. Den private sektor inkluderer offentlige selskaber mv.

^[4] Det er husholdningernes disponible indkomst opgjort som i nationalregnskabet, der vokser som følge af ophøret af suspensionen af SP-indbetalingerne i 2008. Den korrigerede indkomst for husholdningerne, jf. tabel 3.1., reduceres derimod som følge af genindførelsen af SP-indbetalingerne, fordi dette indkomstbegreb ikke medregner pensionsopsparing i kollektive ordninger.

^[5] Forårspakkens suspension af SP-bidraget indebar en forøgelse af husholdningernes disponible indkomst (med det her anvendte indkomstbegreb, jf. note 3 til tabel 3.1), mens den samlede private sektors indkomst påvirkedes nedad som følge af, at SP-indbetalinger, som angivet i teksten, er fradragsberettigede, men ikke fratrækkes den private sektors indkomst.

^[6] Ændringer i renten og ejerboligprisen kommer med de her viste ejerfamilietyper ind på den måde, at en tiendedel af familierne hvert år antages at købe en ny bolig, som delvis finansieres ved at optage lån med fast rente. Der er ingen virkninger i form af ændret rente på lån med variabel rente.

^[7] Der sammenlignes med et forløb, hvor ejendomsværdiskatten tænkes at følge de offentlige vurderinger (herved tages ikke hensyn til, at udviklingen i ejerboligpriserne kunne være anderledes uden skattestoppet). For ejendomsskatten (den kommunale grundskyld) indebærer skattestoppets loft over stigningsprocenten, at højere grundskyld højst kan reducere den årlige stigningstakt i de viste familiers reale disponible indkomst med 0,1 pct.-enhed.

^[8] Den måde, højere ejerboligpriser indgår på i beregningerne for de viste familietyper, jf. fodnote 5, indebærer en ret stor stigning i renteudgifterne i 2008 som følge af de kraftige ejerboligprisstigninger i årene forud, selv om ejerboligprisernes stigning i 2008 skønnes at blive en meget behersket.

^[9] Mens overenskomsterne på hovedparten af det private arbejdsmarked skal fornys i foråret 2007, skal de offentligt ansattes overenskomster fornys i foråret 2008, jf. afsnit 4.3. Over flere år er udviklingen i de offentligt og privat ansattes løn nogenlunde parallel.

^[10] I 2003 og 2004 voksede den reale disponible indkomst for henholdsvis den enlige folkepensionist og folkepensionistparret i tabel 3.3 mere end det faktiske gennemsnit for over 66-årige. Det skyldes, at henholdsvis den supplerende engangsydelse i 2003 og den supplerende pensionsydelse i 2004 vejer mindre for det faktiske gennemsnit af over 66-årige end for pensionisterne i tabel 3.3, idet de pågældende ydelser er begrænset til folkepensionister med de laveste indkomster.

^[11] Opgjort efter de nye nationalregnskabsprincipper (kædeindeks) skønnes væksten i det private forbrug at blive 4,1 pct. i 2006, 2,2 pct. i 2007 og 1,1 pct. i 2008.

^[12] Afledte virkninger af kontantprisudviklingen på den øvrige økonomiske aktivitet mv. er ikke medtaget i beregnin- gerne.

^[13] Friværdien afspejler boligformuen opgjort til markedspris fratrukket de udestående lån i boligformuen. Boligformuen er beregnet på baggrund af ADAM som markedsværdien af boligbestanden, opgjort på baggrund af genanskaffelsesprisen.

^[14] Omfatter husholdningernes faste bruttoinvesteringer (herunder primært boliginvesteringer), lagerændringer og nettoanskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver.

^[15] Øvrige kommuner med mindre end 5.000 indbyggere i største bymæssige bebyggelse.

^[16] Den kraftige fremgang i byggeriet af almene boliger i 2002 og 2003 afspejler bl.a. nedsættelsen af grundkapitalindskuddet (den kommunale støtte til alment nybyggeri) fra 14 til 7 pct. i 2001 samt den periodevise adgang til lånefinansiering af grundkapitalindskuddet. Dette har foranlediget flere kommuner til at fremrykke alment boligbyggeri. Nedsættelsen af grundkapitalindskuddet er af flere omgange blevet forlænget, men ophører ifølge kommuneaftalen fra juni 2005 pr. 1. januar 2007, således at grundkapitalindskuddet igen udgør 14 pct.

^[17] Der er en betydelig usikkerhed ved byggestatistikken som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregisteret, og tallene bliver løbende revideret, hvorfor tallet for 3. kvartal 2006 endnu ikke er endeligt. En mere retvisende indikator for udviklingen fås ved at sammenligne det første offentliggjorte tal i 3. kvartal 2006 med det først offentliggjorte tal for 3. kvartal 2005. Opgjort på denne måde var der en stigning i det påbegyndte erhvervsbyggeri på 6,5 pct.

^[18] Den seneste opgørelse over kontorledigheden offentliggjort af Ejendomsforeningen Danmark viser, at antallet af ledige kvadratmeter erhvervslokaler faldt med 185.000 m² til en ledighed på knap 2 pct. fra indgangen til 3. kvartal til indgangen til 4. kvartal 2006. Herunder var der et fald i kontorlokaleledigheden, så der på landsplan var 3,9 pct. ledige kontorlokaler ved indgangen til4. kvartal.

^[19] Bunkring er ikke inkluderet i udenrigshandelsstatistikkens opgørelse af vareimport, mens posten regnes med i nationalregnskabet. I førstnævnte opgørelse er den årlige vækst i vareimporten i de første tre kvartaler af 2006 opgjort til 15,8 pct. I nationalregnskabsstatistikken er det tilsvarende tal opgjort til 19,7 pct.

^[20] Der foreligger ikke nogen overenskomst for 2007 og 2008. Se i øvrigt afsnit 4.3.

^[21] Markedsandelsgevinsterne i perioden omkring 2001 og 2002, hvor kapacitetspresset var betydeligt, skal ses i lyset af den internationale konjunkturnedgang, idet dansk eksport er mindre følsom over for konjunkturudsving end den samlede handel med industrivarer.