4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Væksten i BNP var 3,4 pct. i 2005 (opgjort i 2000-priser). I 2006 ventes en vækst på 3,3 pct., som trækkes både af eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Væksten skønnes at aftage til 2,2 pct. i 2007 blandt andet som følge af stigende rente, aftagende prisstigningstakter på ejerboliger og mangel på arbejdskraft. I 2008 ventes væksten i BNP at aftage til 1,2 pct. i takt med, at væksten i den indenlandske efterspørgsel aftager yderligere. Skønnene for BNP-væksten er opjusteret med henholdsvis 0,6 og 0,2 pct.-enheder i 2006 og 2007. BVT-væksten i de private byerhverv var 4,0 pct. i 2005, og vurderes at blive 5,2 pct. i 2006. I 2007 ventes fortsat en pæn BVT-vækst på 2,6 pct., mens den skønnes at aftage til 1,4 pct. i 2008.

Beskæftigelsen er steget med 17.000 personer fra udgangen af 2005 til 2. kvartal 2006 og ventes at stige yderligere således at den gennemsnitlige beskæftigelse i 2006 stiger med 39.000 personer i forhold til 2005. Den fortsatte pæne BNP-vækst i 2007 ventes at give en stigning i beskæftigelsen på 15.000 personer. Beskæftigelsesstigningerne er hovedsageligt i den private sektor. Skønnene er opjusteret i forhold til augustvurderingen, hvilket skal ses på baggrund af den forøgede vækst i 2006 og 2007. For 2008 skønnes et mindre fald i beskæftigelsen på 2.000 personer.

Den registrerede ledighed var på årsbasis 157.000 personer i 2005, og var i september 2006 nået ned på 117.100 ledige (sæsonkorrigeret). Blandt andet på baggrund af det fortsatte ledighedsfald i 2006 og den skønnede stigning i beskæftigelsen, ventes et gennemsnitligt ledighedsniveau på 125.000 personer i 2006 og 112.000 personer i 2007. For 2008 skønnes en uændret ledighed på 112.000 personer, hvilket skal ses i lyset af en stigning i AF-aktiveringsomfanget på omkring 7.000 personer.

Lønstigningstakten i den private sektor udgjorde 3,6 pct. i 2005. Stigningstakten skal ses i lyset af, at ledigheden nåede under det beregnede strukturelle niveau i starten af 2005. Den fortsatte fremgang i dansk økonomi indebærer et fortsat pres på arbejdsmarkedet, og stigningstakten ventes derfor at tiltage en smule i 2006. I foråret 2007 skal der indgås nye overenskomster på DA/LO-området. Da der ikke foreligger overenskomster som dækker 2007 og 2008 er lønforudsætningerne i denne konjunkturvurdering baseret på mere beregningstekniske overvejelser om den historiske sammenhæng mellem realløn og arbejdsløshed mv. Det fører beregningsteknisk til lønstigninger i 2007 og 2008 i overkanten af 4 pct., hvilket vil indebære en forringelse af konkurrenceevnen. I den offentlige sektor vil lønstigningstakterne ekskl. reststigning i henhold til overenskomsterne udgøre 3,4 pct. og 3,2 pct. for henholdsvis 2006 og 2007, mens stigningstakten beregningsteknisk forudsættes at blive 3,1 pct. i 2008.

Inflationen ventes at blive 1,9 pct. i 2006, hvilket er en nedjustering med 0,1 pct.-enhed i forhold til skønnet i augustredegørelsen. Nedjusteringen skyldes især energiprisernes fald dette efterår. Inflationsskønnet for 2007 er opjusteret med 0,1 pct.-enhed til 1,9 pct., især som følge af tiltagende prisstigningstakter på fødevarer. Inflationen i 2008 ventes at blive 2,1 pct. Inflationen renset for energiprisstigninger ventes at stige fra 1,6 pct. i 2006 til 2,3 pct. i 2007 og 2008, blandt andet på baggrund af et forventet tiltagende indenlandsk inflationspres, herunder tiltagende prisstigningstakter på tjenesteydelser.

4.1 Produktion

Opsvinget fortsatte i 2005 med en forholdsvis kraftig vækst i BNP på 3,4 pct.^[1] og det vurderes, at opsvinget er fortsat i 2006, hvor BNP-væksten ventes at blive 3,3 pct. Skønnet for BNP-væksten i 2006 er opjusteret med 0,6 pct.-enheder i forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 2006. Opjusteringen skal blandt andet ses i lyset af den kraftige fremgang i aktiviteten i første halvår i 2006. I de første to kvartaler i 2006 lå BNP således 3,5 pct. højere end i de samme kvartaler i 2005, jf. figur 4.1a. De foreløbige tal for 3. kvartal 2006 viser en BNP-vækst på 3,2 pct. i forhold til samme kvartal året før^[2].

I 2007 ventes fortsat en pæn fremgang i den økonomiske aktivitet. Væksten vurderes dog at blive lidt mere afdæmpet på 2,2 pct. Det skal ses i lyset af det stigende renteniveau, vigende international efterspørgsel og en væsentlig mere afdæmpet vækst i boligpriserne, der bidrager til en aftagende vækst i den indenlandske efterspørgsel. Det betydelige kapacitetspres og manglen på arbejdskraft sætter samtidig grænser for væksten. BNP-væksten vurderes at aftage yderligere til 1,2 pct. i 2008.

Figur 4.1a BNP-vækst	Figur 4.1b Vækstbidrag til BNP

Anm.:   I figur 4.1a vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det forudsatte forløb frem til 2008 samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater (baseret på nationalregnskabstallene frem til 2. kvartal 2006). I figur 4.1b vises vækstbidrag beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, jf. boks 4.1. Tallene øverst i figuren angiver BNP-væksten for det pågældende år.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAMs databank og egne beregninger.

Det var især privatforbruget, der drev væksten i starten af opsvinget (dvs. i slutningen af 2003 og i 2004), jf. tabel 4.1. I 2005 blev opsvinget mere bredt funderet og både den indenlandske efterspørgsel og eksporten bidrog til væksten, jf. figur 4.1b og boks 4.1^[3]. I 2006 vurderes det fortsat at være både indenlandsk efterspørgsel og eksporten, der bidrager til væksten. I 2007 og 2008 skønnes det, at eksporten bidrager mest til væksten i BNP, mens den indenlandske efterspørgsels bidrag aftager.

Tabel 4.1
Vækstbidrag, ændring i forhold til augustvurderingen
		2003	2004	2005		2006			2007		2008
					Aug.	Dec.	Ænd.	Aug.	Dec.	Ænd.	Dec.
	Vækstbidrag fra:
	- Privat forbrug	0,8	1,1	1,0	0,6	1,1	0,5	0,6	0,6	0,0	0,3
	- Off. forbrug	0,1	0,3	0,0	0,2	0,2	0,0	0,2	0,2	0,0	0,2
	- Faste bruttoinv.	0,4	0,4	0,9	0,8	1,3	0,5	0,4	0,4	0,0	0,1
	- Eksport	-0,4	0,1	1,4	1,1	1,1	-0,1	0,8	0,9	0,2	0,5
	- Lagerinv.	-0,3	-0,1	0,1	0,0	-0,1	-0,1	0,0	0,0	0,0	0,0
	BNP-vækst, pct.	0,7	1,7	3,4	2,7	3,3	0,6	2,0	2,2	0,2	1,2
	Residual	0,0	0,0	0,0	0,0	0,1		-0,0	-0,0		-0,0
	Anm.: Vækstbidragene er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, jf. boks 4.1. På grund af afrunding kan summen af ændringerne afvige fra den samlede ændring. Kilde: ADAMs databank og egne beregninger.

På produktionssiden er det især de private serviceerhverv, der bidrager til væksten i 2006. Væksten i produktionen i de private serviceerhverv, der står for godt 40 pct. af BVT, skønnes at blive 5,7 pct. i 2006, hvilket er en opjustering på 1,4 pct-enheder i forhold til augustvurderingen, jf. tabel 4.2. Opjusteringen skal især ses i lyset af den større vækst i privatforbruget og eksport af tjenesteydelser. I 2007 og 2008 ventes produktionsvæksten i serviceerhvervene at aftage til henholdsvis 2,7 pct. og 1,5 pct. i takt med at væksten i den samlede efterspørgsel dæmpes.

Tabel 4.2
Vækst i produktionen (BVT) på udvalgte erhverv
		Andel	Gnst. 1990-2005	2005	2006		2007			2008
		2005			Aug.	Dec.	Aug.	Dec.		Dec.
					Realvækst i pct.
	Samlet produktion (BVT)	100,0	1,9	2,9	2,5	3,7	1,9		2,2		1,2
	Heraf:
	- Landbrug	2,5	2,5	1,9	5,5	4,8	1,6		1,7		2,7
	- Udvikling af olie og gas mv.	2,9	8,5	-1,0	-2,6	-6,9	-1,1		1,1		-2,8
	- Bygge- og anlægsvirksomhed	5,4	1,3	4,6	6,1	6,4	3,3		2,8		1,4
	- Industri mv.	15,9	0,7	0,5	-0,4	3,5	2,0		2,4		1,1
	- Private serviceerhverv	42,8	2,5	5,3	4,3	5,7	2,6		2,7		1,5
	- Offentlige tjenester	20,8	1,3	-0,4	0,2	0,2	0,2		0,3		0,3
	- Øvrige erhverv	9,7	2,2	4,6	2,8	4,2	2,4		3,7		2,0
	Privat sektor	78,4	2,1	3,6	3,2	4,7	2,4		2,7		1,4
	Private byerhverv	64,1	1,9	4,0	3,3	5,2	2,5		2,6		1,4
	BNP-vækst		2,0	3,4	2,7	3,3	2,0		2,2		1,2
	Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport og boligbenyttelse. Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse. Andelene er beregnet i forhold til BVT i faste priser i 2005. Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Boks 4.1 Input-output-baseret beregning af vækstbidrag

I konjunkturvurderinger beregner man ofte bidraget fra de forskellige komponenter på forsyningsbalancen til væksten i BNP. Vækstbidragene er med til at danne et billede af, i hvor høj grad f.eks. privatforbruget eller eksporten driver væksten i BNP fra det ene år til det andet. Der findes to metoder til at beregne vækstbidrag. Den mest simple og mest udbredte metode modregner det negative bidrag fra importen i eksportens vækstbidrag. Man beregner således nettoeksportens bidrag til BNP-væksten. Denne metode fører til, at eksportens bidrag til BNP-væksten undervurderes, mens de øvrige komponenters bidrag overvurderes. Det skyldes, at der ikke tages højde for, at de forskellige typer efterspørgsel er med til at generere import. En stigning i det private forbrug f.eks. som følge af et øget antal udlandsrejser, medfører næsten udelukkende en øget import, og det tages der ikke højde for i denne ”traditionelle” metode til beregning af vækstbidrag. En anden, og mere retvisende metode, tager højde for, at efterspørgselen til dels tilfredsstilles af importerede varer og tjenester, både i form af import direkte til endelig anvendelse, men også i form af import der bruges som input i den indenlandske produktion. Med udgangspunkt i en input-output tabel, er det muligt at beregne importindholdet i de enkelte efterspørgselskategorier. Importen fordeles altså ud på den efterspørgselskategori den hører til i stedet for blot at blive modregnet i eksportens vækstbidrag. Forskellen på de to metoder illustreres tydeligt med resultatet af beregningerne for 2002. Her bliver privatforbrugets vækstbidrag positivt (0,8 pct.) beregnet efter den traditionelle metode, mens det bliver negativt (-0,2 pct.), hvis beregningerne laves med udgangspunkt i IO-tabellen, jf. figur a. Årsagen til denne forskel er, at der fra 2001 til 2002 sker en lille forskydning i det private forbrug over mod nogle varer med et relativt højere importindhold, herunder forbrug af biler. Dette tager den traditionelle metode ikke højde for. Da privatforbruget stiger, får man et positivt vækstbidraget derfra, mens den øgede import af forbrugsgoder trækker ned i nettoeksportens vækstbidrag. Den IO-baserede metode opfanger, at selvom privatforbruget er øget, er der en mindre efterspørgsel efter indenlandske produkter herfra og det betyder, at udviklingen i privatforbruget reelt bidrager svagt negativt til BNP-væksten. Af beregningerne fremgår det ligeledes, at eksporten er en væsentlig vækstdrivende faktor i prognoseåret 2006, jf. figur b. Det fremgår ikke af vækstbidragene beregnet efter den traditionelle metode. Figur a Vækstbidrag, 2002 Figur b Vækstbidrag, 2006 Kilde: ADAMs databank og egne beregninger. De IO-baserede beregninger af vækstbidrag foretages på den makroøkonometriske model ADAM med udgangspunk i den erhvervs- og forbrugsgruppering, der er i modellen. Fra 2003 til 2005 er IO-tabellerne i ADAM foreløbige. I prognoseårene er IO-tabellerne påvirket af den skønnede konjunktursituation og relative priser.

Produktionen i de private byerhverv vurderes samlet set at stige med 5,2 pct. i 2006. I resten af prognoseperioden vurderes væksten i produktionen at aftage til henholdsvis 2,6 pct. og 1,4 pct. i 2007 og 2008.

I industrien ventes en fremgang i produktionen på 3,5 pct. i 2006. Da der er en betydelige mangel på arbejdskraft ventes det, at beskæftigelsen i industrien vil være stort set uændret fra 2005 til 2006 efter betydelige fald i industribeskæftigelsen de foregående år. Produktiviteten i industrien forventes dermed at stige ret meget i 2006, jf. tabel 4.3, hvor industri indgår som en del af fremstillingssektoren.

Tabel 4.3
Mandeproduktiviteten i udvalgte erhverv
		Gnst. 1990-2005	2004	2005	2006	2007	2008
	Realvækst i pct.
	Samlet	1,6	1,1	2,1	2,2	1,6	1,2
	Privat sektor	1,9	1,4	2,3	2,5	2,0	1,6
	Private byerhverv	1,4	0,5	2,7	2,7	1,6	1,3
	Bygge- og anlæg	0,5	5,1	-0,9	2,7	2,3	1,4
	Service	1,5	0,8	4,0	2,8	1,6	1,2
	Service ekskl. søtransport	1,1	0,2	3,4	2,3	1,3	1,0
	Fremstilling	2,5	0,6	2,6	4,1	2,7	2,3
	Anm.: Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Produktivitetsvæksten (målt ved BVT pr. beskæftiget) i de private byerhverv tiltog i 2005 til 2,7 pct., jf. figur 4.2a. I 2006 ventes en produktivitetsfremgang omtrent på samme niveau. Dermed forventes en produktivitetsvækst pænt over det historiske gennemsnit, hvilket bl.a. skal ses i lyset af en kraftig stigende efterspørgsel kombineret med mangel på arbejdskraft indenfor mange sektorer. I resten af prognoseperioden vurderes produktivitetsvæksten at aftage gradvist og i 2008 ventes en produktivitetsfremgang på 1,3 pct., hvilket er lidt under det historiske gennemsnit. Det afspejler en forventning om, at beskæftigelsen tilpasses langsomt til udviklingen i produktionen.

I bygge- og anlægssektoren ventes en relativt høj produktivitetsvækst i 2006 og 2007. Forklaringen på den høje produktivitetsvækst kan bl.a. findes i, at der er et stigende nybyggeri i forhold til reparationer, og at produktiviteten er relativt højere i nybyggeri. Produktivitetsvæksten i bygge- og anlægssektoren har historisk været ret lav.

I den private sektor som helhed var produktivitetsvæksten 2,3 pct. i 2005 og den vurderes at tiltage til 2,5 pct. i 2006. I 2007 og 2008 ventes en produktivitetsvækst henholdsvis på linje med og lidt under det historiske gennemsnit.

Efter den relativt kraftige vækst i BNP i 2005 på 3,4 pct. blev outputgabet – målt ved forskellen mellem den faktiske og den beregnede potentielle produktion – positivt (0,9 pct.), efter at have været negativt i de to foregående år, jf. figur 4.2b.

Figur 4.2a Produktivitetsudviklingen	Figur 4.2b Outputgab og kapacitetsudnyttelse

Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet som BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet). Indikatoren for kapacitetsudnyttelsen i industrien er målt i afvigelser fra deres historiske gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik.

I 2006 og 2007 ventes BNP-væksten fortsat at blive større end eller på niveau med den beregnede potentielle vækst. Det bidrager til, at outputgabet skønnes at blive omkring 2 pct. i 2006 og 2007. Det positive outputgab afspejler en situation med høj kapacitetsudnyttelse og mangel på arbejdskraft, hvilket understøttes af de spørgeskemabaserede mål for kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmangel i industrien og i bygge- og anlægssektoren.

I 2008 ventes væksten at blive mindre end den beregnede potentielle vækst, hvilket vil bidrage til at mindske outputgabet, der er opgjort til 1,3 pct.

4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres

Den kraftige vækst i dansk økonomi i 2005 og den forløbne del af 2006 gav anledning til stigende beskæftigelse, jf. figur 4.3a. I 2005 steg beskæftigelsen med 20.000 personer og det skønnes, at beskæftigelsesstigningen bliver 39.000 personer i 2006. Det svarer til beskæftigelsesvækst på ca. 2,2 pct. Da væksten ventes at aftage i 2007 forventes beskæftigelsesfremgangen at blive mere afdæmpet, dvs. omkring 15.000 personer. Stigningen i beskæftigelsen i 2006 og 2007 er opjusteret med henholdsvis 6.000 personer og 7.000 personer. Den private sektor står for næsten hele beskæftigelsesstigningen i 2006 og 2007.

Figur 4.3a Beskæftigelsesudviklingen	Figur 4.3b Ændring i beskæftigelsen og BVT-vækst i den private sektor

Anm.:   I figur 4.3b er BVT-væksten vist som 2-års glidende gennemsnit.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne skøn.

Normalt sker tilpasningen i beskæftigelsen med en vis forsinkelse i forhold til produktionen, jf. figur 4.3b. Den kraftige BVT-vækst i 2005 og 2006 ventes derfor at medføre en stor stigning i beskæftigelsen i 2006. Der skønnes en BVT-vækst i overkanten af den potentielle vækst i 2007, mens BVT-væksten i 2008 ligger betydeligt under den potentielle vækstrate. Beskæftigelsesfremgangen i 2007 ventes derfor at blive mere afdæmpet, mens der skønnes et mindre beskæftigelsesfald i 2008 på 2.000 personer.

De tilgængelige beskæftigelsesindikatorer viser, at beskæftigelsen har været stigende igennem 2006, jf. figur 4.4a. Nationalregnskabet viste en sæsonkorrigeret år til år-stigning i beskæftigelsen^[4] (som omfatter selvstændige) på 49.000 personer i 3. kvartal 2006^[5], mens lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken viste en sæsonkorrigeret år til år-stigning i 3. kvartal 2006 på 41.000 personer. AKU-statistikken, som er stikprøvebaseret og derfor forbundet med stikprøveusikkerhed, viste også en stor beskæftigelsesstigning i de første tre kvartaler af 2006.

Den kraftige stigning i den private beskæftigelse i 2005 og de første 3 kvartaler af 2006 har hævet den samlede beskæftigelse til et historisk højt niveau. Med den ventede stigning i 2006 kommer den samlede beskæftigelse op på omkring 2,76 millioner personer, hvilket vil være omkring 16.000 personer flere end den tidligere rekord i 2002.

Fremgangen i den private beskæftigelse i 2005 dækker over ganske store forskelle imellem erhvervene. Beskæftigelsen inden for serviceerhvervene og bygge- og anlægssektoren steg, mens industribeskæftigelsen faldt med 8.000 personer, svarende til de sidste 15 års gennemsnit.

Figur 4.4a År til år-ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker	Figur 4.4b Konjunkturbarometre for erhvervene (sæsonkorrigeret)

Anm.: Egen sæsonkorrektion af AKU beskæftigelsen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Konjunkturbarometeret for bygge- og anlægssektoren er historisk højt, mens konjunkturbarometeret for industrien ligger på det højeste niveau siden 2000, jf. figur 4.4b. Virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i serviceerhvervene (der udgør ca. 2/3 af den private beskæftigelse) ligger fortsat på et meget højt niveau. Udviklingen i konjunkturbarometrene peger på fortsat beskæftigelsesfremgang i serviceerhvervene og i bygge- og anlægssektoren, samtidigt med at faldet i industribeskæftigelsen formentligt bremser op.

I prognoseårene forventes stigningen i den private beskæftigelse således hovedsageligt at ske i serviceerhvervene, jf. tabel 4.4. Aktivitetsfremgangen inden for bygge- og anlægssektoren fortsætter i 2006 og 2007, men den lave ledighed blandt visse faggrupper begrænser fremgangen i beskæftigelsen og produktionen. Byggebeskæftigelsen ventes derfor at stige i 2006 og 2007, hvorefter beskæftigelsesfremgangen ophører.

I industrien har den gennemsnitlige årlige BVT-vækst de sidste 15 år været 0,7 pct., hvilket har ført til et fald i industribeskæftigelsen på godt 117.000 personer, hvilket svarer til gennemsnitligt 8.000 om året, jf. tabel 4.4. Det er et resultat af blandt andet ændrede efterspørgselsmønstre, international arbejdsdeling og outsourcing, samt at produktivitetsfremskridtene i industrien typisk er større end i andre erhverv. Et tiltagende indenlandsk efterspørgselspres kan indebære lønstigninger i økonomien, der ligger over udlandets, og som forringer industriens konkurrenceevne. Det vil svække beskæftigelsen i industrien og forskyde beskæftigelsen over i de hjemmemarkedsorienterede erhverv.

På baggrund af en ventet BVT-vækst i industrien i 2006 og 2007 som er over niveauet for de sidste 15 års gennemsnit, ventes beskæftigelsen at falde beskedent. Væksten i 2008 ventes at være tilbage på det historiske niveau, hvilket leder til et fald i beskæftigelsen på 5.000 personer. Udviklingen i industribeskæftigelsen er særlig afhængig af overenskomstforhandlingerne i foråret og de efterfølgende lokalaftaler om lønforhold mv.

Tabel 4.4
Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed
		2004- niveau	Gnst. 1990-2005	2005	2006		2007		2008
					Aug.	Dec.	Aug.	Dec.
		1.000 personer	Ændring, 1.000 personer
	Privat sektor	1879	4	23	33	39	7	14	-3
	Offentlig sektor	821	3	-3	0	0	0	1	1
	I alt	2700	7	20	33	39	7	15	-2
	Landbrug mv.1)	104	-4	0	-3	-3	-4	-4	-4
	Industri	407	-8	-8	-3	-2	-3	-1	-5
	Bygge- og anlægsvirk.	161	1	9	5	6	1	1	0
	Private serviceehverv2)	1231	15	21	35	39	14	18	6
	Offentlige tjenester	796	3	-2	0	0	0	1	1
	Arbejdsstyrke	2876	0	1	3	7	1	2	-2
	Ledighed	176	-8	-19	-30	-32	-7	-13	0
	Anm.: Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summerer til totalen. 1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv. 2) Inklusive søtransport. Kilde:  ADAM’s databank og egne beregninger.

Arbejdsstyrke

De sidste to år dvs. 2004 og 2005 er arbejdsstyrken vokset med i alt 6.000 personer, jf. figur 4.5a. I prognoseperioden ventes en stigning i arbejdsstyrken på 7.000 personer som følge af den gunstige konjunkturudvikling og strukturelle tiltag på arbejdsmarkedet. Den demografiske udvikling trækker i retning af et fald i arbejdsstyrken, som anslås til 19.000 personer fra 2005 til 2008, mens tiltag på arbejdsmarkedet, herunder Velfærdsaftalen og integrationsaftalen ”En ny chance til alle”, kan bidrage til en strukturel stigning i arbejdsstyrken, som med nogen usikkerhed vurderes til 7.000 personer. De gunstige konjunkturer kan på kort sigt øge arbejdsstyrken med måske 19.000 personer, jf. tabel 4.5.^[6]

Tabel 4.5
Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2006-2008
		2006-2008
	Ændring i 1.000 personer
	Samlet befolkning	45
	20-64 år	-12
	Over 64 år	39
	1. Demografi	-19
	2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet	7
	3. Konjunkturer mv.	19
	Arbejdsstyrken (=1+2+3)	7
	Anm.: Bidraget fra demografi er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkeds-kategorier på niveauet i 2004. Desuden tages højde for stigende opholdstid blandt indvandrere og et øget uddannelsesniveau i befolkningen. Bidraget fra tiltag indregner bidrag fra udfasningen af overgangsydelsen, effekten af førtidspensions- og efterlønsreformerne fra 1998, integrationsaftalen ”En ny chance til alle” samt virkningen af velfærdsaftalen. Kilde: Egne beregninger.

Arbejdsstyrken udviser således normalt en vis konjunkturfølsomhed, der primært afspejler, at der blandt de unge er en tendens til, at erhvervsdeltagelsen varierer i takt med beskæftigelsesmulighederne, jf. Finansredegørelse 2004. AKU-statistikken, der er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, peger på, at tendensen til stigende erhvervsdeltagelse for 15-29-årige i 2005 fortsatte med tiltagende styrke i 2006, jf. figur 4.5b.

Figur 4.5a Udviklingen i arbejdsstyrken	Figur 4.5b Erhvervsfrekvens for unge og ældre i AKU-statistikken

Anm.:   Egen sæsonkorrektion i figur 4.5b. Erhvervsfrekvensen er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken.

Kilde:  Danmarks Statistik, AKU, ADAM’s databank og egne beregninger.

Ifølge AKU-statistikken har erhvervsdeltagelsen for de 55-66-årige været stigende igennem de sidste knap 10 år. Især udfasningen af overgangsydelsen, men også førtidspensions- og efterlønsreformen har bidraget til den stigende erhvervsdeltagelse. De sidste to år er erhvervsdeltagelsen faldet, hovedsageligt på grund af nedsættelsen af folkepensionsalderen.

Med optagelsen af de østeuropæiske lande i EU blev de nye medlemslandes borgere omfattet af aftalerne om arbejdskraftens fri bevægelighed under visse restriktioner fastlagt i ”Østaftalen”. I oktober 2006 var der godt 7.100 personer fra de nye EU-lande, som havde en aktiv opholds- og arbejdstilladelse, jf. figur 4.6a. I landbruget, hvor hovedparten er beskæftiget, er der udstedt tilladelse til ca. 2.500 personer fra de nye EU-lande, hvilket svarer til 3,1 pct. af den samlede beskæftigelse i landbruget. Antallet af udstedte arbejdstilladelser inden for byggeriet udgjorde 1 pct. af byggebeskæftigelsen. Der har også været en stigning i nyudstedte opholdstilladelser til borgere fra ikke-EF/EØS-lande i forbindelses med beskæftigelse, jf. figur 4.6b.

Figur 4.6a Arbejdstilladelser til personer fra de nye EU-lande	Figur 4.6b Udstedte opholdstilladelser, kvartalsvis

Anm.:   Figur 4.6b angiver antallet af nyudstedte opholdstilladelser til EF/EØS-borgere (ikke nødvendigvis af beskæftigelsesmæssige årsager) og opholdstilladelser til andre landes borgere i forbindelse med beskæftigelse.

Kilde:  Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Ledighed og kapacitetspres

Den sæsonkorrigerede registrerede ledighed i september nåede ned på 117.100 personer, svarende til en ledighedsprocent på 4,2 pct. ifølge Danmarks Statistik. På baggrund af den forventede fortsatte stigning i beskæftigelsen i 2006 og 2007 og arbejdsmarkedsinitiativerne i velfærdsaftalen ventes den registrerede ledighed at falde fra 157.000 personer i 2005 til 125.000 personer i 2006 og 112.000 personer i 2007. For 2008 skønnes en uændret registreret ledighed på 112.000 personer. Ledighedsskønnene er nedjusteret med 2.000 personer i 2006 og 8.000 personer i 2007.

Udviklingen i den registrerede ledighed er også påvirket af udviklingen i antallet af AF-aktiverede. Det skyldes, at en registreret ledig, som kommer i AF-aktivering, i aktiveringsperioden ikke medregnes i den registrerede ledighed. Antallet af registrerede ledige plus AF-aktiverede afspejler hermed bedre den konjunkturmæssige ledighed. I september var dette mål for den konjunkturmæssige ledighed knap 142.000 personer. Det ventes, at antallet af ledige plus AF-aktiverede falder til et årsgennemsnit på 139.000 personer i 2007 for derefter at stige til 148.000 personer i 2008, jf. figur 4.7a.

Fra januar 2007 ændrer Danmarks Statistik opgørelsesmetoden for den registrerede ledighed. Den ændrede opgørelsesmetode sænker den registrerede ledighed med skønsmæssigt 3.000 personer i 2007 og 2008 til et niveau på 109.000 personer, jf. boks 4.2. Der er ikke i konjunkturvurderingen foretaget korrektioner herfor.

Ledigheden i AKU-statistikken, der er forbundet med stikprøveusikkerhed, giver et bedre billede af, hvor mange personer der reelt står til rådighed på arbejdsmarkedet. Ledige er defineret som personer uden beskæftigelse, der aktivt har søgt job inden for de sidste fire uger, og som kan tiltræde et arbejde inden for to uger. AKU-ledigheden omfatter dermed de personer, der selv tilkendegiver, at de står til rådighed og er jobsøgende.

Figur 4.7a Nye og gamle forløb for ledighed og AF aktivering + ledighed	Figur 4.7b AKU-ledigheden

Anm.:   Egen sæsonkorrektion i figur 4.7a og 4.7b.

Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Faldet i den registrerede ledighed siden 4. kvartal 2003 er først rigtigt slået igennem i AKU-ledigheden i løbet af 2005, jf. figur 4.7b. I 3. kvartal 2006 var den sæsonkorrigerede AKU-ledighed 111.000 personer, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 3,8 pct. Med udgangspunkt i AKU-statistikken er det muligt at opgøre andelen af dagpenge- og AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere, som selv mener de står til rådighed for arbejdsmarkedet. I 3. kvartal af 2006 var det cirka 3 ud af 4 dagpenge- og AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere, som angav, at de stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Boks 4.2 Ny opgørelsesmetode for den registrerede ledighed

Fra januar 2007 ændrer Danmarks Statistik opgørelsesmetoden for den registrerede ledighed, som offentliggøres i marts 2007. Formålet er at skabe et mere retvisende billede af personer, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. De væsentligste ændringer i opgørelsesmetoden omfatter: Kilde grundlaget for opgørelsen af forsikrede ledige ændres fra CRAM til RAM. ; Kilde grundlaget for opgørelsen af ikke-forsikrede ledige ændres fra CRAM til DRV/AMANDA Ferieledighed udgår af ledighedsstatistikken De nye datakilder til ledighedsstatistikken bygger direkte på myndighedernes administrative registre og er dermed underlagt kontrol.  Personer på feriedagpenge udgår af statistikken, da de ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Den nye opgørelsesmetode vil skønsmæssigt reducere den skønnede registrerede ledighed i 2007 med 3.000 personer, jf. tabel a. Opgørelsen er baseret på virkningen af, at ferieledighed udgår af ledighedsopgørelsen samt at antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fremover er baseret på kommunernes matchregistreringer i det Digitale Registrerings Værktøj (DRV). Omlægningen af kildegrundlaget fra CRAM til RAM for de forsikrede ledige ventes at have begrænset påvirkning af ledighedsniveauet. Tabel a Skønnet ledighed i 2007 ved ny opgørelsesmetode   Antal helårspersoner   1. Skøn 112.000 2. Ferieledige -6.000 3. Nye datakilder +3.000 Skøn opgjort ved ny metode (=1+2+3) 109.000 Ledigheden i 2007 opgjort ved den nye opgørelsesmetode skønnes at blive 109.000 personer. Ændringen i ledighedsniveauet afspejler, at skønsmæssigt 6.000 personer på feriedagpenge i 2007 ikke vil indgå i ledighedsstatistikken. Derudover vil yderligere omkring 3.000 kontanthjælpsmodtagere indgå i ledighedstallet som følge af, at flere kontanthjælpsmodtagere er registreret arbejdsmarkedsparate i DRV end i CRAM.

På baggrund af den faktiske ledigheds- og reallønsudvikling indtil udgangen af 2005 er den strukturelle ledighed beregnet til omkring 5½ pct. i 2005, jf. figur 4.8a. Som udgangspunkt er det forudsat, at den strukturelle ledighed er uændret i 2006-2008, men hertil lægges effekterne af arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Arbejdsmarkedsinitiativer i velfærdsaftalen skønnes at sænke den strukturelle ledighed med omkring ½ pct.-enhed i 2008. Hovedparten skyldes den øgede aktivering af de registrerede ledige, som hermed udgår af den registrerede ledighed. Dertil kommer blandt andet, at den øgede aktivering også forventes at øge jobsøgningen hos de ledige.

Det positive ledighedsgab ved udgangen af 2004 (dvs. forskellen mellem den faktiske ledighed og den beregnede strukturelle ledighed) blev gradvist lukket i 2005 i takt med, at bedringen af konjunkturerne slog igennem på arbejdsmarkedet. I 2006 ventes et negativt ledighedsgab på godt 1 pct. Ledigheden i 2006 skønnes dermed at ligge under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt. I 2007 forventes, at det negative ledighedsgab udvides med yderligere 0,2 pct.-enhed. Ledighedsgabet i 2006 og 2007 er hermed større end ledighedsgabet i 2000 og 2001. I 2008 indsnævres ledighedsgabet med omkring 0,2 pct.-enhed som følge af vendingen i konjunkturerne og strukturforbedringerne på arbejdsmarkedet.

Figur 4.8a Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken	Figur 4.8b Forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige

Anm.: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden vises konfidensbåndene, hvor den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Den fortsatte fremgang i aktiviteten i 2007 kombineret med den rekordlave ledighed medfører pres på arbejdsmarkedet. Det kan medføre knaphedsbetingede lønstigninger, men samtidigt får personer på randen af arbejdsmarkedet bedre mulighed for at komme i beskæftigelse.

Faldet i ledigheden siden december 2003 har betydet et fald i antal forsikrede ledige på 40 pct. svarende til 63.000 personer og et lidt mindre fald i antallet af ikke-forsikrede ledige på 20 pct., jf. figur 4.8b. Det kan skyldes, at der blandt de ikke-forsikrede ledige er en overrepræsentation af ufaglærte. Ufaglærte kan have svært ved at få beskæftigelse på grund af manglende kvalifikationer og kan desuden have mindre økonomisk tilskyndelse til at søge beskæftigelse.

Ændringen i antallet af ledige kan opdeles i, hvor mange der er berørt af ledighed, og hvor længe de er ledige. Det er almindeligt i forbindelse med konjunkturfremgang, at den gennemsnitlige ledighedsperiode bliver kortere, mens antallet af personer berørt af ledighed er mere stabilt. Ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003 var i starten hovedsageligt drevet af kortere ledighedsperioder for de berørte. Først midt i 2005 begyndte antallet af berørte også at falde, jf. figur 4.9a. Faldet i ledighedsperiodernes længde kan således forklare ca. 70 pct. af det samlede ledighedsfald på 63.000 helårspersoner fra 4. kvartal 2003 til 3. kvartal 2006.

Figur 4.9a Dekomponering af ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003	Figur 4.9b Lang- og korttidsledige

Anm.: I figur 4.9a er ”grad” defineret som ændringen i antallet af fuldtidsledige minus ændringen i ledighedsgraden gange antallet af berørte i begyndelsen af perioden, mens ”berørte” er defineret tilsvarende, men for uændret ledighedsgrad. Krydsproduktet, som højst udgør 1.000 personer, er proportionalt fordelt. I figur 4.9b er korttidsledige berørte ledige med en ledighedsgrad på under 0,2, og langtidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad over 0,8 ganget deres gennemsnitlige ledighedsgrad.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Faldet i den gennemsnitlige ledighedsperiode siden starten af 2004 har nedbragt antallet af langtidsledige, jf. figur 4.9b. Udviklingen i antallet af langtidsledige kan også være påvirket af aktiveringsomfanget, da personer som AF-aktiveres ikke indgår i den registrerede ledighed. Antallet af korttidsledige er ikke i samme grad påvirket af konjunkturerne.

Antallet af forsikrede langtidsledige er faldet siden december 2003, mens antallet af ikke-forsikrede langtidsledige stort set er uændret, jf. figur 4.10a.

Figur 4.10a Langtidsledige opdelt på forsikringskategorier	Figur 4.10b Ledighedsårsager for de korttidsledige Forsikrede

Anm.:   Egen sæsonkorrektion i figur 4.10b. Hjemsendt er midlertidig hjemsendte, Dimittend er dimittender og personer som har afsluttet værnepligt, Korttid er forsikrede ledige med en ledighedsgrad under 0,20 i helårspersoner.

Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

De forsikrede korttidsledige kan opdeles på årsager til ledighed. Den vigtigste årsag til ledigheden blandt de korttidsledige er AF-ferie, som i 3. kvartal 2006 udgjorde omkring halvdelen af de forsikrede korttidsledige, jf. figur 4.10b. Personer på AF-ferie er enten ledige, som holder ferie med dagpenge, eller beskæftigede som ikke har optjent ferie, men er berettiget til dagpenge. Derudover er en del af de forsikrede kortidsledige dimittender eller personer, som har afsluttet værnepligt. Korttidsledigheden blandt de forsikrede er ikke særlig konjunkturfølsom, da årsagerne til at ovennævnte personer modtager dagpenge i en kort periode ikke er særlig afhængig af situationen på arbejdsmarkedet.

Figur 4.11a Modtagere af supplerende dagpenge	Figur 4.11b Ledighed i udvalgte grupper af A-kasser

Anm.: I figur 4.11a er modtagere af supplerende dagpenge, personer der fik udbetalt dagpenge i en uge hvor der også var arbejdsindkomst. Supplerende dagpenge udbetales således i uger, hvor der påbegyndes eller afsluttes et beskæftigelsesforhold, i uger med hjemsendelse på grund af fx vejrlig eller materialemangel og i uger med beskæftigelse på nedsat tid. Egen sæsonkorrektion i figur 4.11b.

Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdsdirektoratet og egne beregninger

I 2005 modtog 148.000 personer supplerende dagpenge i større eller mindre omfang. Langt hovedparten (godt 100.000 personer) modtog supplerende dagpenge i mindre end 10 uger. Det skønnes, at ca. 40.000 personer i en periode havde arbejde på fast nedsat tid med supplerende dagpenge. Ud af den registrerede ledighed på 157.000 personer i 2005 udgjorde modtagere af supplerende dagpenge, opgjort i fuldtidsmodtagere, godt 13.500 personer.

Faldet i ledigheden siden slutningen af 2003 er slået igennem i alle A-kasser, og særligt kraftigt i A-kasserne inden for byggefaget og metalarbejdere, jf. figur 4.11b. I september 2006 udgjorde de forsikrede ledige 2,3 pct. af de forsikrede i byggefagene. Den lave ledighed i byggefagene resulterer i mangel på visse typer af arbejdskraft. Selvom beskæftigelsen er faldende i industrien, er metalarbejdernes ledighed også nået ned på et meget lavt niveau, hvilket bl.a. afspejler en forskydning væk fra ikke-faglærte til faglærte og gode jobmuligheder i andre brancher.

4.3 Løn

Lønstigningerne i den private sektor udgjorde 3,6 pct. i 2005 ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings (DAs) StrukturStatistik, som er det lønbegreb, der er grundlaget for konjunkturvurderingen. I 2006 ventes lønstigningstakten at tiltage til 3,8 pct. Forskellen mellem skønnet for 2006 og den faktiske udvikling i 2005 svarer stort set til opgangen i konjunkturstatistikken frem til 3. kvartal 2006.

Lønstigningen var højest i bygge- og anlægssektoren i 2005, hvor den udgjorde 3,8 pct., mens stigningstakten i industrien og serviceprægede erhverv var 3,5 og 3,7 pct.

Lønstigningstakterne i 2005 ifølge den kvartalsvise KonjunkturStatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening er noget lavere end ifølge StrukturStatistikkens opgørelse både på overordnet niveau, på hovedbrancher og for arbejdere og funktionærer. Forskellen har været størst i serviceprægede erhverv.

Forskellene i de to statistikkers opgørelser af lønstigningerne afspejler blandt andet metodiske forskelle, og at statistikkerne ikke medregner de samme lønelementer i opgørelserne af lønstigningerne. KonjunkturStatistikken medregner blandt andet ikke uregelmæssige betalinger såsom bonus og uregelmæssige pensionsbetalinger, der har bidraget til den højere stigningstakt i StrukturStatistikkens opgørelse for 2005, jf. boks 4.1, Økonomisk Redegørelse august 2006. Uregelmæssige betalinger kan være konjunkturafhængige og derfor afspejles det nuværende pres i dansk økonomi formentlig ikke fuldt ud i KonjunkturStatistikken.

Figur 4.12a Lønsstigninger på DA-området og ledighedsgab	Figur 4.12b Timefortjeneste og referenceforløb på DA/LO-området (arbejdere)

Anm.: Et negativt ledighedsgab betyder at den beregnede strukturelle ledighed er større end den faktiske ledighed, hvilket er med til at presse økonomien. Referenceforløbet i figur 4.12b er baseret på fire centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag, arbejdstid samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien ”Feriefridage mv.” På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten. Overenskomsterne gælder frem til 1. marts 2007. Den faktiske lønudvikling er baseret på DAs KonjunkturStatistik.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.

I de første 3 kvartaler i 2006 er lønningerne i den private sektor steget med omkring 3,1 pct. ifølge DAs KonjunkturStatistik.

Lønstigningstakten for arbejdere har i den periode ligget over et beregnet referenceforløb, der er baseret på de overenskomstfastsatte mindstebetalinger, jf. figur 4.12b. I 3. kvartal 2006 blev arbejdernes lønstigningstakt forøget til 3,6 pct., hvilket er 1,2 pct.-enheder mere end i referenceforløbet.

Specielt for arbejdere i bygge- og anlægssektoren er lønstigningstakten øget de seneste 2 kvartaler til henholdsvis 4,7 og 4,8 pct. I den mere konkurrenceudsatte fremstillingsindustri, hvor mangel på arbejdskraft først er taget rigtigt til de seneste måneder, samt serviceprægede erhverv er lønstigningerne tiltaget til omkring 3 pct., og forøgelsen har hidtil været ret afdæmpet, jf. figur 4.13a. Den betydelige stigning i lønstigningstakten i bygge- og anlægsvirksomhed skal ses i lyset af den kraftige reduktion i ledigheden i branchen og at denne sektor er mindre udsat for international konkurrence end industrien.

Der er store regionale forskelle i udviklingen i lønstigningstakten. I Storstrøms og Frederiksborg Amt er lønnen tiltaget til henholdsvis 4,8 og 4,2 pct. i 3. kvartal 2006, mens stigningstakten i Roskilde Amt er under 3 pct. i 3. kvartal, jf. figur 4.13b.

Figur 4.13a Timefortjenesten fordelt på brancher	Figur 4.13b Regionale lønstigningstakter 3. kvartal 2006

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.

I første kvartal 2007 skal der indgås nye overenskomster på DA/LO-området. Da der ikke foreligger overenskomster som dækker 2007 og 2008 er lønforudsætningerne i denne konjunkturvurdering baseret på beregningstekniske overvejelser om den historiske sammenhæng mellem realløn og arbejdsløshed mv. Det fører beregningsteknisk til lønstigninger i 2007 og 2008 omkring 4¼ pct., hvilket vil indebære en forringet konkurrenceevne.

Den fastsatte lønstigningstakt for 2007 og 2008 svarer til niveauet i 1998-2000, hvor forskellen mellem den strukturelle og faktiske ledighed (ledighedsgabet) var på samme niveau som forudsat i prognoseårene, jf. figur 4.12a.

Det er en mere behersket forøgelse af lønstigningerne i prognoseårene end fx i opsvinget i 1980’erne, hvor lønstigningerne tiltog kraftigt og var med til at give grundlag for den efterfølgende lavkonjunktur. Fastkurspolitikken bidrager til en mere stabil løndannelse ved at forankre inflationsforventningerne omkring 2 pct. Samtidig har globaliseringen betydning for de decentrale lønforhandlinger, ligesom arbejdsmarkedets struktur er blevet væsentligt forbedret.

De private reallønsstigninger er godt 2 pct. i 2007 og 2008 og 1,8 pct. i 2006, jf. figur 4.12a. Det er en konsekvens af de beregningstekniske antagelser om udvikling i de nominelle lønstigninger og en moderat forbrugerprisinflation, som blandt andet påvirkes af lavere oliepriser, jf. afsnit 4.4.

Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ventes at stige med 3,9 pct. i 2006, hvilket er 0,06 pct.-enheder mere end stigningen i timefortjenesten, jf. tabel 4.6. Det kan henføres til øgede bidrag til ATP og arbejdsgivernes elevrefusion (AER). Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond er reduceret i forhold til 2005 og trækker således i modsat retning, jf. bilagstabel B.8.

I 2007 vil virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, som det ser ud nu, stige med 0,04 pct.-enheder mere end stigningen i timefortjenesten, hvilket kan henføres til øgede bidrag til AER og AES samt forlængelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode. Bidraget til Lønmodtagernes Garantifond reduceres yderligere i 2007 og trækker derfor i modsat retning, jf. tabel 4.6 og bilagstabel B.8.

AER-bidraget består fra 2006 af to beløb. Det ene beløb skal dække de ydelser, der typisk kommer arbejdsgiveren til gode, mens det andet beløb skal dække AER’s finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU). Det samlede bidrag øges fra 1.620 kroner pr. år i 2006 til 1.970 kroner pr. år i 2007 pr. fuldtidsansat.

I 2008 forudsættes bidragene til de offentlige kasser (herunder bidrag til AER), lovpligtige omkostninger (herunder bidrag til ATP og Lønmodtagernes Garantifond) og andre øvrige arbejdsomkostninger ikke ændret i forhold til 2007.

Tabel 4.6
Satsreguleringsprocent og beregningstekniske forudsætninger omkring løn
		2003	2004	2005	2006	2007	2008
	Stigning, pct.
	Privat sektor:
	- samlede arbejdsomkostninger pr. time	3,9	2,6	3,7	3,9	4,3	4,3
	- timefortjeneste	3,7	2,8	3,6	3,8	4,3	4,3
	- årsløn for arbejdere	3,5	2,8	3,4	3,9	4,3	4,3
	- årsløn for funktionærer	3,9	2,9	3,8	3,4	4,3	4,3
	Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning	3,7	3,5	2,7	3,4	3,2	3,1
	Timefortjeneste for offentlige ansatte	3,4	4,9	-	-	-	-
	Satsreguleringsprocent	3,2	2,9	2,0	2,0	2,4	2,6
	Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Timefortjenesten for offentlige ansatte er fortjenesten i henholdsvis stat og kommuner ekskl. genetillæg, men inkl. løn under sygdom mv. Fortjenesterne er efterfølgende vægtet sammen med andelen af beskæftigelsen. Stigningen i timefortjenesten følger Danmarks Statistiks nye offentliggørelsesmetode. Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Lønstigningerne i staten var i 1. og 2. kvartal 2006 henholdsvis 2,9^[7] og 1,4 pct., hvilket er noget højere end i referenceforløbet for de statslige overenskomster, jf. figur 4.14a.^[8] I kommunerne tiltog lønstigningerne til 2,8 og 3,7 pct. i henholdsvis 1. og 2. kvartal 2006, hvilket er lidt under referenceforløbet, jf. figur 4.14b.

Figur 4.14a Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område	Figur 4.14b Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område

Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne. Overenskomsterne gælder frem til og med 1. kvartal 2008.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I kraft af de aftalte rammer og den forudsatte lønudvikling i den private sektor er lønstigningstakten ekskl. reststigning for den offentlige sektor på 3,4 pct. og 3,2 pct. i hhv. 2006 og 2007. Lønstigningstakten ekskl. reststigning forudsættes beregningsteknisk at være 3,1 pct. i 2008.

Der skal indgås nye overenskomster i den offentlige sektor i foråret 2008, som selvsagt kan medføre andre stigningstakter i den offentlige sektor end forudsat i redegørelsen.

Skønnet for lønudviklingen i den samlede offentlige sektor i 2006 og 2007 er uændret i forhold til forrige redegørelse, men dækker over et lidt højere skøn for de kommunale lønninger i 2007 med baggrund i en lidt højere udmøntning fra den kommunale reguleringsordning pr. 1. oktober 2007. Det skyldes blandt andet lavere kommunale reststigninger end forudsat.

Sammensætningen af overenskomsterne 2005-2007 er forskellige på det statslige og kommunale område, hvilket giver store forskelle i referenceforløbet for de to områder.

Satsreguleringsprocenten for overførselsindkomsterne er fastlagt til 2,0 i 2006 og 2,4 i 2007, mens satsreguleringsprocenten er skønnet til 2,6 i 2008.

4.4 Priser

I 2005 var inflationen 1,8 pct. målt ved den gennemsnitlige årsstigningstakt i forbrugerprisindekset. I 2006 ventes inflationen at blive 1,9 pct., hvilket er en nedjustering med 0,1 pct.-enhed i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, august 2006. Inflationsskønnet for 2007 er opjusteret med 0,1 pct.-enhed til 1,9 pct., især som følge af tiltagende prisstigningstakter på fødevarer. Inflationen i 2008 ventes at blive 2,1 pct. Inflationen renset for energiprisstigninger ventes at stige fra 1,6 pct. i 2006 til 2,3 pct. i 2007 og 2008, blandt andet på baggrund af et forventet tiltagende indenlandsk inflationspres, herunder tiltagende prisstigningstakter på tjenesteydelser.

Inflationen toppede med 2,4 pct. i september 2005 og har frem til august 2006 ligget omkring 2 pct. I september 2006 faldt inflationen til 1,5 pct., og forblev uændret i oktober, jf. figur 4.15a.

Energiprisstigninger og -fald har påvirket inflationstakten markant. Det direkte bidrag fra energi til inflationstakten er faldet gradvist fra 1,2 pct.-enheder i september 2005 til 0,5 pct.-enheder i august 2006, jf. figur 4.15b. Herefter har det kraftige fald i råolieprisen i august og september 2006 betydet, at bidraget til inflationstakten fra energi i september og oktober for første gang siden april 2004 var negativt.

Fødevareprisstigninger har bidraget med omkring 0,1 pct.-enhed til forbrugerprisinflationen fra sommeren 2005 til marts 2006. Siden marts er fødevarepriserne steget mere, så bidraget i oktober udgjorde 0,4 pct.-enheder. Det er især årsstigningstakterne på fisk (13,0 pct. i oktober), frugt (7,0 pct. i oktober) og grøntsager (5,7 pct. i oktober), der er steget. Priserne på fisk i Danmark følger i høj grad priserne i de omkringliggende lande, og de danske prisstigninger er delvist en udløber af stigende fiskepriser på globalt plan som følge af stigende global efterspørgsel. Tilsvarende er prisstigningerne på frugt og grønsager påvirket af stigende europæiske priser, blandt andet som følge af en delvist fejlslagen høst i Sydeuropa i år.

Bidraget til inflationen fra øvrige varer har i et års tid ligget mellem 0 og 0,2 pct.-enheder. Bidraget fra husleje har ligget nogenlunde konstant omkring 0,5 pct.-enheder i flere år, og har siden februar 2006 ligget på 0,4 pct.-enheder. Huslejeindekset opgøres kun én gang årligt, i februar.

Figur 4.15a Forbrugerprisinflation og nettoprisinflation	Figur 4.15b Dekomponering af forbrugerprisinflationen på bidrag fra hovedposter

Kilde:  Danmarks Statistisk og egne beregninger.

De øvrige tjenesteydelser bidrog i første halvår 2006 med 0,6 pct.-enheder til den samlede inflation. Bidraget steg i juli 2006 til 0,7 pct.-enheder, og igen i oktober til 0,8 pct.-enheder, jf. figur 4.15b. Hen over sommeren er prisstigningstakterne på transporttjenester og på charterrejser tiltaget, hvilket blandt andet er udtryk for gennemslag af de høje energipriser på transportområdet. Det kraftige fald i råolieprisen i august og september har endnu ikke vist sig i transportydelserne i forbrugerprisindekset. Bidraget til forbrugerprisinflationen fra tjenesteydelser trækkes ned af faldet i forældrebetalingen for daginstitutionspladser pr. 1. januar 2006 som det fremgår af aftalerne om Finansloven for 2006. Forældrebetalingen sænkes yderligere pr. 1. januar 2007. Samlet skønnes forbrugerprisindekset på den baggrund reduceret med 0,1 pct.

Den effektive kronekurs svækkedes gennem 2005, hvilket har været medvirkende til den tiltagende stigningstakt i importpriserne på forarbejdede varer siden januar 2005, jf. figur 4.16a. Siden februar 2006 og især i foråret er den effektive valutakurs styrket igen, idet blandt andet dollaren er svækket over for euro. Styrkelsen har medvirket til, at importprisstigningerne er blevet dæmpet igen, og dette må med en vis forsinkelse forventes også at virke dæmpende på inflationstakten for varer. Samspillet mellem inflationen og den øgede samhandel mv. på verdensplan, er belyst i boks 4.3.

Boks 4.3 Globalisering og inflation

Målt ved international handel og direkte investeringer er globaliseringen taget til siden midten af 1990’erne. Samtidig har handlen med såkaldte lavtlønslande som fx Kina fået større betydning, i takt med, at økonomierne er vokset. Den stigende globalisering har medført et nedadgående pres på inflationen bl.a. i Europa, navnlig via billig import, øget konkurrence og international arbejdsdeling. Men samtidig har den kraftige vækst bl.a. i Kina medført opadgående pres på råvarepriser mv. og dermed på inflationen. Det er specielt priserne på forarbejdede varer som tekstiler, beklædning samt computere og anden elektronik, der er faldet markant i industrilandene bl.a. som følge af, at mange nyligt industrialiserede i fx Asien har overtaget produktionen på disse områder. Mulighederne for såkaldt outsourcing af arbejdskraftintensive dele af værdikæden, har også medført større handel og lavere importpriser i vesten. Hertil kommer, at billig import også lægger et pres på konkurrerende indenlandsk producerede varer, og indirekte via løndannelsen. I en analyse foretaget af OECD sammenlignes den dæmpende effekt på forbrugerprisinflationen fra lavere priser på importvarer med den modsatrettede effekt fra de øgede råvareprisstigninger, som knytter sig til den stigende globalisering siden midt-90’erne. For euroområdet skønnes de faldende relative importpriser at dæmpe inflationen med mellem 0,2 og 0,3 pct.-enheder på årsbasis, mens den stigning i råvarepriserne, som knytter sig til større efterspørgsel i lavtlønslande, opgøres til ca. 0,1 pct.-enhed.  Nettoeffekten er dermed forholdsvis afdæmpet på kort sigt, men indebærer store velstandsgevinster på lidt længere sigt.  Generelt er det svært at sondre mellem bidrag fra teknologiske fremskridt i produktionen af de nævnte varer og virkningerne af de nye specialiseringsmønstre, men det påvirker ikke den målte velstandseffekt. I Euroområdet og i Danmark vil det nedadgående pres på inflationen fra globaliseringen ikke i praksis føre til varigt lavere inflation. Det afspejler, at inflationen i euroområdet på mellemlangt sigt er bestemt af ECB’s pengepolitik, og at Danmarks inflation, via fastkurspolitikken, følger inflationen i euroområdet. Det nedadgående inflationspres fra globaliseringen vil således give mulighed for en mere lempelig pengepolitik, i hvert fald i en periode. Det kan indebære øget inflation på indenlandsk ikke-konkurrerende produkter og eventuelt også øget inflation på aktiver såsom aktier eller boliger. Dermed kan globaliseringen på den ene side sænke importinflationen og på den anden side øge den indenlandske inflation uden at den samlede inflation er ændret mærkbart. Globaliseringen kan også betyde, at det enkelte lands aktuelle økonomiske situation og kapacitetsudnyttelsen i landet i mindre grad end tidligere påvirker inflationen. Selv i situationer med høj kapacitetsudnyttelse kan den internationale konkurrence tænkes at moderere pris- og lønstigninger, således at inflationsudsving dæmpes. Denne dæmpende effekt vil være mest udtalt i de internationalt konkurrenceudsatte erhverv og sektorer (især industrien), mens der i mange hjemmemarkedserhverv er større risiko for kraftige lønstigninger i situationer med kapacitetspres. I takt med at verdenshandlen øges yderligere, kan der fortsat ventes en dæmpende effekt på inflationen på en række varetyper. Endvidere vil en øget integration af markederne for tjenesteydelser kunne virke inflationsdæmpende. Omvendt kan den øgede globale efterspørgsel øge prisen på andre varetyper, sådan at fx råvarepriserne øges yderligere. Kilde:   International Monetary Fund: World Economic Outlook, April 2006, kapitel 3 OECD Economics Department working paper, forthcoming (2006): Globalisation and inflation in the   OECD Economies.

Figur 4.16a Effektiv kronekurs og importeret inflation	Figur 4.16b Inflationen i Danmark og euroområdet

Anm.:   Da højreaksen er vendt om på figur 4.16a, svarer en opadgående kurve for den effektive kronekurs til en svækkelse af kronen.

Kilde:  Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Med det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) kan inflationen bedre sammenlignes imellem EU-landene. Inflationen i Danmark har i flere år været lavere end i euroområdet, men den nåede to gange kortvarigt op på samme niveau som i euroområdet i august og december 2005, jf. figur 4.16b. Siden årsskiftet har den danske inflation igen været lidt lavere end den europæiske, og i oktober lå HICP-inflationen i Danmark på 1,4 pct. mod 1,6 pct. i euroområdet. Forskellen skyldes primært, at vareinflationen og især energiprisstigningerne har været mere afdæmpede i Danmark end i euroområdet. De danske prisstigninger på tjenesteydelser ligger på niveau med eller lidt over euroområdets. Kerneinflationen, som er forbrugerprisinflationen renset for energi og uforarbejdede fødevarer, har også i flere år været lavere i Danmark end i euroområdet, men i oktober steg den danske kerneinflation til samme niveau eller lidt over euroområdets.

Den beregnede underliggende inflation har de sidste par år og indtil for nylig været negativ. De seneste måneder er den beregnede underliggende inflation steget en del fra -0,8 pct. i maj til 0,9 pct. i oktober.

Inflationsudsigter

For 2006 forventes en forbrugerprisinflation på 1,9 pct. Skønnet er nedjusteret med 0,1 pct.-enhed i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, august 2006. Nedjusteringen skyldes især det kraftige fald i råolieprisen i august og september 2006 og det deraf følgende fald i energipriserne. I modsat retning trækker de tiltagende fødevareprisstigninger, jf. tabel 4.5. Forbrugerprisinflationen renset for energiprisstigninger skønnes ligesom i augustredegørelsen at blive 1,6 pct. i 2006, jf. figur 4.17a.

Figur 4.17a Forbrugerprisinflationskøn	Figur 4.17b Kerneinflation og råvarepriser

Anm.: Kerneinflationen opgøres som forbrugerprisinflationen eksklusive uforarbejdede fødevarer og energi.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn og beregninger.

Årsstigningstakten i råvareprisindekset har fra begyndelsen af 2004 til foråret 2006 ligget over 10 pct., men er aftaget siden maj 2006 til 5 pct. i oktober, jf. figur 4.17b. De høje årsstigningstakter siden 2004 skyldes især energiprisudviklingen, idet råolie sammen med brændstoffer udgør en tredjedel af råvareprisindekset. Henover sommeren er priserne på jern, stål, aluminium, kobber og især zink steget markant, men disse råvarer udgør tilsammen kun 10 pct. af råvareprisindekset. Prisstigningerne på metaller er et internationalt fænomen drevet af stærk international efterspørgsel fra især de nyligt industrialiserede lande i fx Asien, jf. kapitel 2.7.

I kerneinflationen indgår råvarer ikke direkte, og de stigende råvarepriser har hidtil ikke givet sig udslag i indirekte effekter i form af stigende kerneinflation, jf. figur 4.17b. Det kan blandt andet skyldes, at de stigende råvarepriser i stedet for at smitte af på de øvrige priser har ført til mindre avancer. For en oversigt over forskellige inflationsbegreber henvises til boks 4.4. Stigningstakten i engrosvarepriserne (prisindeks for indenlandsk vareforsyning) har ligget over 4 pct. siden efteråret 2005 og indtil for nylig, blandt andet på grund af det store råvareindhold. Engrosvareprisstigningerne renset for energi steg i april 2006 til 3 pct. efter at have ligget under 2 pct. i en lang periode, jf. figur 4.17b. Det kan ikke afvises, at der udestår et opadgående pres på inflationen fra avancerne.

Boks 4.4 Forskellige inflationsbegreber

Samlet forbrugerprisinflation (headline inflation)Det mest gængse mål for inflationen opgøres som stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset måler den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, som indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. Boligbenyttelse indgår i forbrugerprisindekset, både lejeboliger og ejerboliger. Som et mål for prisen på det faktiske forbrug af ejerboliger benyttes dog huslejeudviklingen, hvorfor renten og prisudviklingen på ejerboliger ikke påvirker forbrugerprisindekset. Enkelte andre udgiftsposter indgår heller ikke, fx køb af værdipapirer, livsforsikringer og pensioner, renteudgifter samt spil. Forbrugerprisinflationen har i gennemsnit siden 2001 udgjort 2,0 pct., jf. figur a. På EU-plan er der udarbejdet et harmoniseret forbrugerprisindeks - HICP (Harmonized Indices of Consumer Prices). I det nationale forbrugerprisindeks og det danske HICP indgår de samme priser, men de vægte, der benyttes til sammenvejning af priserne, er ikke identiske. Den største forskel findes i vægten for bolig / husleje. I HICP indgår ejerboliger ikke, og derfor indgår husleje med noget større vægt i det nationale indeks end i HICP. Nettoprisindekset svarer til forbrugerprisindekset, men opgjort eksklusive indirekte skatter (moms og varetilknyttede skatter/afgifter). Da en række afgifter er stykafgifter (fx energiafgifterne), er udsvingene i nettopriserne normalt større end udsvingene i forbrugerpriserne. Kerneinflation (core inflation) Der kan argumenteres for, at der fås et bedre billede af det inflationære pres ved at rense for prisudviklingen i de mest volatile poster. I Europa er fokus især på den samlede inflation renset for prisudviklingen på energi og uforarbejdede fødevarer, den såkaldte kerneinflation. I USA defineres kerneinflationen som den samlede inflation eksklusive energi og alle fødevarer (ikke kun uforarbejdede fødevarer). Siden 2001 har kerneinflationen i Danmark i gennemsnit udgjort 1,7 pct., jf. figur a. Figur a Forskellige forbrugerprisinflationsbegreber Figur b Prisindeks for indenlandsk vareforsyning og råvareprisindekset Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forskellige inflationsbegreber

Underliggende inflation (indenlandsk markedsbestemt inflation) Et andet mål for det inflationære pres er den underliggende inflation, som er et beregnet mål for den del af prisudviklingen, som primært skyldes det danske marked. For at få et mål for den indenlandske markedsbestemte inflation, er det ikke nok at rense for energi og uforarbejdede fødevarer. Der bør ligeledes renses for fx importerede varer samt varer og tjenester, hvis priser er offentligt regulerede (fx porto, børneinstitutioner og offentlig transport), ligesom der bør renses for energiindholdet i andre varer. Der findes ikke en entydig definition af, hvordan den underliggende inflation opgøres. I figur a er vist årsstigningstakterne i nettoprisindekset renset for bidrag fra fødevarer, energi, øvrige importvarer, udgifter til bolig samt udgifter til offentlige ydelser. Det ses, at den underliggende  infla- tion de sidste par år og indtil for nylig har været negativ. Siden 2001 har den i gennemsnit udgjort 1,3 pct. De seneste måneder er den beregnede underliggende inflation steget fra -0,8 pct. i maj til 0,9 pct. i oktober, jf. figur a. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (engrosprisindekset) Prisindekset for indenlandsk vareforsyning hed tidligere engrosprisindekset, og indekset belyser prisudviklingen i første omsætningsled, nemlig producenternes og importørernes salgspriser eksklusive moms og punktafgifter. Engrospriserne har tendens til at svinge mere end forbrugerpriserne, blandt andet fordi energiprisudsving slår kraftigere igennem på engrospriserne. Siden 2001 har engrosprisinflationen i gennemsnit udgjort 2,1 pct., jf. figur b. Cirka 10 pct. af prisindekset for indenlandsk vareforsyning udgøres af råvareprisindekset, som belyser udviklingen i priserne på importerede råvarer. Råvareprisindekset har endnu større udsving end engrosprisindekset som følge af de kraftige prisudsving på de globale råvaremarkeder og især på råolie, jf. figur b. At engrospriserne svinger mere end forbrugerpriserne hænger også sammen med, at virksomhederne ikke lader udsving i engrospriserne slå fuldt igennem, men i stedet i nogen grad tager udsvingene via avancerne. Engrospriserne og den beregnede underliggende inflation er således tæt negativt korrelerede, jf. figur a og figur b., svarende til at engrosprisfald og især råvareprisfald ledsages af øgede avancer og dermed øget underliggende inflation (og omvendt).

For 2007 forventes inflationen eksklusive energiprisstigninger at tiltage i forhold til 2006 til 2,3 pct., hvilket er en opjustering med 0,1 pct.-enhed i forhold til augustredegørelsen, jf. tabel 4.7. Skønnet for den samlede forbrugerprisinflation i 2007 er ligeledes opjusteret med 0,1 pct.-enhed til 1,9 pct. Opjusteringerne skyldes især forventningen om, at årsstigningstakten for fødevarepriserne fortsætter med at stige gennem første halvår 2007. Prisstigningerne på tjenesteydelser forventes at gå op i 2007 og 2008 som følge af, at stigningen i enhedslønomkostningerne antages at blive større i 2007 og 2008.

Prisstigningstakten i 2007 påvirkes nedad af sænkelsen af sodavandsafgifterne, som det fremgår af aftalerne om Finansloven for 2007. Afgiften sænkes med 30 øre pr. liter.

Tabel 4.7
Prisudvikling og forklarede faktorer
		2005	2006		2007		2008
			Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
	Stigning, pct.
	Forbrugerprisindeks ekskl. energi	1,2	1,6	1,6	2,2	2,3	2,3
	EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)	1,7	2,0	1,9	1,8	1,9	2,0
	Forbrugerprisindeks	1,8	2,0	1,9	1,8	1,9	2,1
	Afgifter, bidrag	-0,2	-0,1	-0,2	-0,1	-0,1	-0,2
	Nettoprisindeks	2,0	2,1	2,1	1,9	2,0	2,2
	Heraf bidrag fra, pct.-enhed
	Fødevarer	0,1	0,2	0,3	0,2	0,3	0,3
	Energi	0,8	0,6	0,5	-0,1	-0,1	0,0
	Husleje og off. takster	0,7	0,6	0,6	0,6	0,6	0,7
	Importvarer, ekskl. energi	0,1	0,1	0,1	0,2	0,2	0,2
	Underliggende inflation	0,3	0,7	0,7	1,0	1,0	1,1
	Pct.
	Outputgab	0,9	1,6	2,1	1,6	1,8	1,3
	Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

For 2008 forventes inflationen eksklusive energiprisstigninger ligesom for 2007 at blive 2,3 pct., mens den samlede inflation ventes at tiltage til 2,1 pct. Efter en forventet moderat stigning i energipriserne i første halvår 2007, ventes energipriserne at falde svagt gennem 2008. Den underliggende inflation, som er et beregnet mål for det indenlandske inflationspres, ventes at tiltage. Inflationsbidraget fra den underliggende inflation ventes at stige fra 0,7 pct.-enheder i 2006 til 1,1 pct.-enhed i 2008. Dette skal ses i lyset af, at kapacitetspresset i virksomhederne og på arbejdsmarkedet er tiltagende.

Nettoprisindekset svarer til forbrugerprisindekset opgjort eksklusive bidrag fra afgifter. Nettoprisindekset skønnes at stige med 2,1 pct. i 2006, 2,0 pct. i 2007 og 2,2 pct. i 2008. I hele prognoseperioden virker skattestoppets nominalprincip for stykafgifterne dæmpende på inflationen. Skattestoppet er således medvirkende til at sænke forbrugerprisinflationen med mellem 0,1 og 0,2 pct.-enheder i hvert år i prognoseperioden.

---

Fodnoter

^[1] De anførte reale vækstrater er baseret på 2000-priser. Opgjort i kædede værdier var BNP-væksten 3,0 pct. i 2005.

^[2] Samtidig med opgørelsen af de foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2006 er væksten i BNP i 1. og 2. kvartal blevet oprevideret en smule, således at væksten i første halvår i 2006 ifølge de seneste oplysninger var 3,7 pct. i forhold til samme periode året før.

^[3] Vækstbidragene der vises i figur 4.1b og tabel 4.1 er beregnet efter den såkaldte input-output-baserede metode, der tager højde for importindholdet, når de enkelte efterspørgselskategoriers vækstbidrag beregnes, jf. boks 4.1.

^[4] Opgjort eksklusiv personer på orlov.

^[5] Ved udarbejdelsen af skønnene til vurderingen var udviklingen til og med 2. kvartal 2006 kendt.

^[6] Udviklingen i den opgjorte arbejdsstyrke kan rent statistisk også være påvirket af udviklingen i AF-aktiveringen, idet en registreret ledig, der AF-aktiveres i andet end støttet beskæftigelse, ikke vil blive medregnet i arbejdsstyrken, hvorimod registrerede ledige medregnes i arbejdsstyrken.

^[7] Årsstigningstakten i 1. kvartal 2006 er påvirket af et lavt niveau i 1. kvartal 2005.

^[8] Overenskomsterne blev indgået i foråret 2005. Overenskomstrammen inkl. reguleringsordning og reststigning vurderes af parterne at udgøre ca. 10 pct. på både det statslige og kommunale område, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2005.