1  af  9Næste

Forord


Dansk økonomi er stærk og er inde i en kraftig højkonjunktur. Der er flere i beskæftigelse end nogensinde før, og ledigheden er faldet med 70.000 personer siden december 2003 til det laveste niveau siden 1974. Ledigheden er dermed lavere end i næsten alle andre OECD-lande.

Der forventes et godt forløb, efter nogle år med betydelig fremgang i produktion og beskæftigelse. Væksten dæmpes blandt andet som følge af stigende renter. Samtidig stiger arbejdsudbuddet i kraft af initiativerne i velfærdsaftalen og tidligere reformer på arbejdsmarkedet.

En fortsat god udvikling forudsætter en fornuftig aftale på arbejdsmarkedsområdet, der sikrer en stabil udvikling i lønninger og priser og dermed lav ledighed.

Med høj beskæftigelse, rekordstore overskud på de offentlige finanser, overskud på betalingsbalancen og moderat inflation er dansk økonomi stærk, både historisk set og sammenlignet med andre lande.

Den stærke konjunktursituation bidrager til solide offentlige overskud i disse år. De ekstraordinært store overskud går til gældsnedbringelse. Det er nødvendigt, fordi vi ellers risikerer at sætte den gode udvikling over styr.

Nedbringelsen af den offentlige bruttogæld er på forkant af 2010-planen og nettogælden i stat og kommuner ventes i 2008 at være vendt til et lille nettotilgodehavende. Der har samtidig været tale om markante ressourceløft til borgernær offentlig service. Mere end 30 mia. kr. fra 2001 til 2007.

Gældsnedbringelsen og Velfærdsaftalen giver stor sikkerhed omkring finansieringen af den offentlige velfærd i mange år fremover, hvor levetiden stiger, og der bliver flere ældre.

Samtidig har vi med Velfærdsaftalen fået plads til forøget fremgang i den offentlige service. Med Globaliseringspuljen styrkes Danmark i den globale økonomi. Puljen udgør 2 mia. kr. i 2007, stigende til 10 mia. kr. i 2012. Partierne bag Velfærdsaftalen har besluttet, at pengene skal investeres i forskning, uddannelse, innovation og iværk-sætteri.

Thor Pedersen Thor Pedersens signatur
Thor Pedersen
Finansminister

1  af  9Næste