1. Sammenfatning
1.1 Kraftigt opsving, rekordlav ledighed og store offentlige overskud
Opsvinget har været kraftigere end ventet. Væksten i BNP i 2005 udgjorde 3,4 pct. Det er 0,6 pct.-enheder mere end skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2005, og den højeste vækst i 11 år. Ledigheden er i marts 2006 faldet til under 135.000 personer, jf. figur 1.1a. Det er det laveste niveau i over 30 år.
Den faldende ledighed giver muligheder for at skabe beskæftigelse for grupper, der ellers har vanskeligt ved at finde plads på arbejdsmarkedet. De gode konjunkturer styrker også på kort sigt de offentlige finanser og øger dermed tempoet for nedbringelsen af den offentlige gæld.
Såvel det private forbrug som boligbyggeriet, erhvervsinvesteringerne og eksporten bidrog til den kraftige vækst i 2005, og opsvinget er dermed blevet mere bredt funderet. De efterspørgselsdrivende faktorer har navnlig været den meget lave rente og de stærkt stigende ejerboligpriser samt forøgelsen af de disponible indkomster i 2004 som følge af Forårspakken mv. Hertil kommer den høje globale vækst.
| Figur 1.1a Ledighed og AF-aktiverede | Figur 1.1b Faktisk og strukturel offentlig saldo |
 |
 |
Anm.: Den strukturelle offentlige saldo er korrigeret for virkningerne af suspensionen af SP-bidraget i 2004-2007.
Den private beskæftigelse steg med næsten 25.000 personer i 2005, svarende til en vækst på op imod 1 pct. af den samlede beskæftigelse. Samtidig var fremgangen i produktiviteten relativt høj. Den stærke stigning i efterspørgslen i en situation med høj kapacitetsudnyttelse bevirkede en betydelig forøgelse af importen på over 10 pct.
De seneste oplysninger om udviklingen i ledigheden og på ejendomsmarkedet tyder på, at væksten i økonomien er fortsat i pænt tempo i den første del af 2006. Stigningen i boligpriserne er endnu ikke dæmpet mærkbart, og styrken i ledighedsfaldet er ikke taget af. Den stigende rente og højere oliepris har endnu ikke haft tydelige virkninger på boligmarkedet og efterspørgslen.
Den danske konjunkturudvikling er foran euroområdet, som har været præget af svag indenlandsk efterspørgsel samt høj, delvis strukturbetinget ledighed. Det har bidraget til, at renteniveauet er ret lavt i forhold til den danske konjunktursituation. Renteniveauet afspejler ECB's pengepolitik, og at det normale rentespænd over for euroområdet er beskedent blandt andet i kraft af den mere favorable udvikling i offentlig gæld og saldo i Danmark.
Med en ledighed på vej ned i et niveau, hvor den i relativt høj grad knytter sig til kortvarige ledighedsforløb blandt andet i tilknytning til jobskifte og hjemsendelse, er de umiddelbart ledige resurser ved at være udtømte, mens risikoen for at knaphedsbetingede lønstigninger og mere synligt pres på blandt andet betalingsbalancen er forøget.
Kapacitetsudnyttelsen er høj i de fleste erhverv, og væksten i produktionsmulighederne begrænses af, at ændringer i befolkningens alderssammensætning er begyndt at trække ned i arbejdsstyrken. Varig beskæftigelsesfremgang skal derfor komme fra nye initiativer, herunder som følge af de lempede regler for indvandring fra nye EU-lande og forslag i regeringens velfærdsudspil. Det kan bidrage til at forlænge opsvinget.
Der er i konjunkturvurderingen forventninger om en pæn, men gradvis aftagende BNP-vækst i 2006 og 2007 på henholdsvis 2,6 og 1,9 pct. Vækstskønnet for 2006 er sat op med ¼ pct.-enhed i forhold til decemberredegørelsen, mens skønnet for 2007 er sænket en anelse jf. tabel 1.1. Vurderingen forudsætter navnlig, at væksten i det private forbrug dæmpes i forhold til den kraftige fremgang de senere år, og at udgiftsvæksten i kommuner og på det regionale niveau bringes ned efter ændringerne i den kommunale struktur.
Der ser ud til at være sket en vis opbremsning af stigningen i det private forbrug, selv om husholdningernes boligformuer er steget noget mere end ventet. Bilkøbene har ligget nogenlunde konstant på et højt niveau siden foråret 2005, og for detailomsætningen har der i de senere måneder været tale om en vis afdæmpning af væksten.
Samtidig vil stigningen i de markedsbestemte renter siden begyndelsen af september og de forventede moderate rentestigninger i prognoseårene bidrage til at reducere forbrugsvæksten, blandt andet fordi renteforhøjelser virker dæmpende på boligpriserne. Både huspriser og privatforbrug er i dag mere følsomme over for renteændringer end tidligere. Det afspejler blandt andet indførelsen og udbredelsen af nye variabelt forrentede låneformer.
Det forventes, at beskæftigelsen vil stige med 26.000 personer fra 2005 til 2006, mens der for 2007 skønnes en yderligere stigning på 6.000 personer. Beskæftigelsen i 2007 vil dermed være den højeste nogensinde. Den kraftige beskæftigelsesvækst i 2006 afspejler blandt andet den stærke aktivitetsfremgang i 2005. Ledigheden ventes at falde til omkring 125.000 personer eller 4,3 pct. af arbejdsstyrken i 2007.
Den stærke opgang i importen har medført en svækkelse af betalingsbalancen, som har vist mindre – formentlig sæsonbetingede – underskud i årets tre første måneder. I konjunkturårene forventes en vigende indenlandsk efterspørgselsvækst og overskud inden for blandt andet søtransport at indebære et overskud på 35-40 mia. kr. på årsbasis i 2006 og 2007.
Tabel 1.1 Ændringer for udvalgte nøgletal samt skøn for 2007
| 2006 | 2007 | |||
| Dec. | Maj | Dec. | Maj | |
| Realvækst, pct. | ||||
| BNP | 2,4 | 2,6 | 2,0 | 1,9 |
| Privat forbrug | 2,4 | 2,5 | 1,9 | 1,8 |
| Offentligt forbrug | 0,3 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |
| Eksportmarkedsvækst1) | 7,0 | 7,3 | 7,0 | 5,9 |
| Pct. af BNP | ||||
| Offentligt overskud | 2,3 | 2,8 | 2,1 | 2,9 |
| Betalingsbalanceoverskud | 3,1 | 2,3 | 3,4 | 2,5 |
| 1.000 personer | ||||
| Ledighed | 143,0 | 131,0 | 140,0 | 125,0 |
| Stigning, pct. | ||||
| Kontantpris på enfamiliehuse | 10,0 | 17,0 | 5,0 | 5,0 |
| Forbrugerprisindeks | 2,0 | 2,0 | 1,6 | 1,8 |
| Timefortjeneste, privat sektor | 3,5 | 3,4 | 4,0 | 4,2 |
| Eksterne forhold | ||||
| Rente, 10-årige statsobl., pct. | 3,9 | 4,0 | 4,2 | 4,3 |
| Oliepris, $ pr. td. | 57,0 | 70,0 | 48,5 | 63,0 |
| Dollarkurs, kr. pr. $ | 6,3 | 6,1 | 6,3 | 6,1 |
| Oliepris, kr. pr. td. | 360,2 | 427,2 | 306,5 | 382,7 |
1) Data for den historiske udvikling i eksportmarkedsvæksten er revideret i ADAM's databank, hvilket indebærer, at de nye skøn for eksportmarkedsvæksten i 2006 og 2007 ikke direkte kan sammenlignes med skønnene i decemberredegørelsen.
De offentlige finanser har udvist stigende overskud i 2004 og 2005, blandt andet som følge af konjunkturfremgang, høje indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen i kraft af høje oliepriser og store indtægter fra pensionsafkastskatten som følge af kursgevinster på pensionsformuerne. I 2005 udgjorde overskuddet på de offentlige finanser knap 4 pct. af BNP, og det er rekord.
For 2006 skønnes overskuddet reduceret til 2,8 pct. af BNP blandt andet som følge af udsigten til et meget beskedent provenu fra pensionsafkastskatten, mens overskuddet i 2007 ventes at udgøre i størrelsesordenen 2,9 pct. af BNP, jf. figur 1.1b. Både i 2006 og 2007 regnes med store offentlige indtægter fra Nordsø-aktiviteterne som følge af de høje oliepriser. Selv om olieprisen skulle forblive høj, vil dette bidrag til overskuddet efterhånden blive mindre, fordi der ventes faldende olieproduktion.
Når der korrigeres for de forhold, som midlertidigt styrker finanserne i disse år, svarer overskuddet til de mål, som er stillet op frem mod 2010 af hensyn til de langsigtede finanspolitiske udfordringer. Den såkaldt strukturelle saldo udgør således ca. 1¼ pct. af BNP i gennemsnit fra 2004 til 2007, hvilket ligger inden for det opstillede mål på mellem ½ og 1½ pct. af BNP.
Skønnene over de offentlige overskud i 2006 og 2007 er blandt andet baseret på, at realvæksten i det offentlige forbrug i begge år begrænses til 0,5 pct., og at de offentlige investeringer, efter den ventede, betydelige forøgelse i 2006 på knap 10 pct. blandt andet som følge af kommunalreformen, falder igen i 2007.
Realvæksten i det offentlige forbrug udgjorde 1,2 pct. i 2005 ifølge Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse. I årene 2002-2005 udgjorde realvæksten i det offentlige forbrug 1,3 pct. i gennemsnit om året, hvilket er lavere end i perioden 1993-2001, hvor realvæksten er opgjort til gennemsnitligt 2,4 pct.
1.2 Balancen i økonomien
Arbejdsmarkedet
Den økonomiske vækst i 2004 og 2005 har været kraftigere end den anslåede potentielle vækst. Det har ført til historisk lav ledighed, og at outputgabet – dvs. forskellen mellem den faktiske produktion og den beregnede potentielle produktion, der er afstemt med en stabil lønudvikling – er blevet positivt. Kapacitetsudnyttelsen i industrien har været voksende siden slutningen af 2003, jf. figur 1.2a. Outputgabet skønnes at vokse yderligere frem til 2007.
Lav ledighed og passende høj kapacitetsudnyttelse giver gode betingelser for, at fx indvandrere og efterkommere kan opnå beskæftigelse. For at udnytte de gode betingelser til at sikre varig fremgang i beskæftigelsen skal aktiveringen, formidlingen af job og rådighedsreglerne i dagpenge- og kontanthjælpssystemet virke mere effektivt.
Den betydelige fremgang har medført mangel på arbejdskraft i en række erhverv, hvilket kan lede til forstærket løn- og prispres, hvis grundlaget for et forøget arbejdsudbud ikke er til stede. Der er navnlig mangel på arbejdskraft i byggeriet, jf. figur 1.2b. Desuden advarer de regionale Arbejdsmarkedsråd om flaskehalse i en række brancher inden for service og industri samt på offentlige områder som sundhed, social service og undervisning.
| Figur 1.2a Kapacitetsudnyttelse og mangel på arbejdskraft i industrien | Figur 1.2b Mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsvirksomhed |
 |
 |
Presset på arbejdsmarkedet har medvirket til, at lønstigningen tog til i 2005. De seneste oplysninger viser, at timelønnen voksede med 3,6 pct. i 2005 mod 2,8 pct. i 2004, jf. figur 1.3a. [1] Det er mere end lønstigningen i udlandet.
Forøgelsen af lønstigningstakten var særlig stor i bygge- og anlægsvirksomhed, hvor der skete en stigning fra 2,3 pct. i 2004 til 3,8 pct. i 2005, jf. figur 1.3b. I den mere konkurrenceudsatte industri var forøgelsen af lønstigningen mindre. I visse private serviceerhverv som forretningsservice var lønstigningen i 2005 omkring 4 pct. En del af forøgelsen af stigningen i timelønnen fra 2004 til 2005 skyldes højere pensionsbidrag, øgede fraværsbetalinger og sammensætningseffekter.
| Figur 1.3a Lønstigning på DA-området, 1999-2005 | Figur 1.3b Do. i 2004 og 2005 i udvalgte erhverv |
 |
 |
Det ventede, yderligere ledighedsfald medfører tiltagende pres på arbejdsmarkedet, og de gennemsnitlige lønstigninger kan gradvis nå op omkring 4 pct. i 2007. Det er mere end man må forvente under normale konjunkturforhold og leder til en svækkelse af lønkonkurrenceevnen, jf. figur 1.11b.
Boligmarkedet, det private forbrug og betalingsbalancen
Det lave renteniveau har bidraget til den betydelige stigning i ejerboligpriserne, som stimulerer byggeaktiviteten og forbruget i kraft af forøgelsen af boligejernes reale formuer, og fordi det bliver mere fordelagtigt at bygge nyt. De øgede friværdier kan fortsat belånes til meget lave finansieringsomkostninger. Huspriserne ligger historisk højt i reale termer, jf. figur 1.4a, navnlig i byområderne.
Forbrugsfremgangen i 2004 og 2005 har på den baggrund været kraftigere end væksten i husholdningernes reale disponible indkomster, selv om indkomsterne steg ret meget i 2004 som følge af Forårspakken og skattenedsættelserne i begyndelsen af året. Husholdningernes forbrugskvote er derfor forøget i 2005, og der ventes en yderligere stigning i forbrugskvoten i 2006.
Den stærke vækst i blandt andet det private forbrug har ført til en kraftig stigning i importen, og det har belastet betalingsbalancen. Ses bort fra brændsel, er der sket en forringelse af handelsbalancen. Betalingsbalancen har vist underskud i de tre første måneder i 2006, jf. figur 1.4b. Selv om sæsonmæssige forhold spiller en rolle, afspejler betalingsbalanceudviklingen det aktuelt høje aktivitetsniveau i dansk økonomi. [2]
| Figur 1.4a Udviklingen i den reale pris på ejerboliger | Figur 1.4b Handelsbalancen (ekskl. brændsel) og betalingsbalancen |
 |
 |
Anm.: Figur 1.4a: Den reale ejerboligpris er den nominelle pris deflateret med forbrugerprisindekset. Figur 1.4b: Månedstallene (ikke-sæsonkorrigerede) for betalingsbalancen starter først i oktober 2004, fordi det er den første måned, for hvilken der forligger tal efter den nye opgørelsesmetode. Handelsbalancen (3-måneders glidende gennemsnit af sæsonkorrigerede tal) er ikke berørt af statistikomlægningen.
Kilde: Danmarks Statistik og Realkreditrådet (for så vidt angår ejerboligprisstigningen i 1. kvartal 2006).
Industrieksporten er steget kraftigt i løbet af 2005 som følge af høj global vækst uden for euroområdet. Der ventes en tiltagende vækst i euroområdet i 2006, som vil bidrage til yderligere vækst i industrieksporten. Fremgangen i eksporten medfører et øget pres på resurserne, men kan bidrage til at holde betalingsbalanceoverskuddet oppe i prognoseperioden.
I 2006 ventes overskuddet at udgøre 2¼ pct. af BNP. Overskuddet afspejler blandt andet høje olieindtægter og pæne overskud fra søtransport, som ikke er særligt påvirket af kapacitetsforhold i Danmark. Det forventede betalingsbalanceoverskud har sit modstykke i offentlige overskud, idet den private sektor har finansielt opsparingsunderskud. Husholdningernes nettofordringserhvervelse, ekskl. pension, er lav i øjeblikket, hvilket dog i betydeligt omfang bliver modsvaret af formueopbygningen i pensionskasserne
Udlandsgælden blev afviklet i 2005, og i prognoseperioden forudses Danmark at opbygge finansiel nettoformue i udlandet. Afviklingen af gælden efter mere end 50 år med gældsforpligtelser medfører lavere nettorentebetalinger til udlandet, og dermed at der frigøres mere købekraft, som kan rettes mod import og dansk producerede varer og tjenester.
Konjunkturvurderingen indebærer en forholdsvis balanceret udvikling frem mod 2007, med svagt tiltagende lønstigninger og vigende konkurrenceevne. Det afspejler stigende kapacitetsudnyttelse, og at ledigheden bringes ned på et historisk lavt niveau. Konjunkturopgangen indebærer, at vækstmulighederne efter 2007 alt andet lige mindskes, fordi der med de nuværende strukturer ikke vil være ledige resurser i økonomien. Hertil kommer, at demografien trækker ned i vækstmulighederne.
Det er derfor en central udfordring at styrke arbejdsudbuddet også på kort sigt. De besluttede justeringer af fleksjobordningen, de mere lempelige regler for indrejse fra de nye EU lande og flere af de forslag, der indgår i velfærdsudspillet, vil bidrage hertil og dermed forøge vækstpotentialet og medvirke til at forlænge opsvinget. Det samme gælder effektiviseringen af aktivering, formidling af job og rådighedsreglerne i dagpenge- og kontanthjælpssystemet blandt andet i forbindelse med de nye jobcentre.
Risikoen for et mindre jævnt forløb også efter 2007 knytter sig måske især til, at huspriserne kan stige mere end ventet kombineret med en større forøgelse af byggeri og forbrugskvote og en mere mærkbar forringelse af lønkonkurrenceevnen. Det kan give anledning til efterfølgende nedadgående markedsmæssige reaktioner på ejendomsmarkedet og bidrage til en periode med svag vækst på lidt længere sigt. Udviklingen afhænger også af de internationale konjunkturer og varigheden af det globale opsving, som har været relativt kraftigt. Moderat vækst på de danske eksportmarkeder og yderligere renteforhøjelser fra ECBs side med sigte på at nå et mere normalt leje kan bidrage til et balanceret forløb i Danmark.
Endelig vil en tilbageholdende linje i finanspolitikken bidrage til et stabilt forløb. Finanspolitikken skønnes at virke omtrent neutralt på den økonomiske aktivitet i 2006, mens der for 2007 endnu ikke er taget stilling til den samlede prioritering. Med de udsigter der tegner sig, er det imidlertid centralt med en skarp prioritering i udgiftspolitikken, så det sikres, at finanspolitikken ikke unødigt bidrager til at forøge presset i økonomien.
1.3 Den internationale økonomi
Væksten
Den globale vækst er ret kraftig i disse år. I 2007 ventes en global BNP-vækst på 4,3 pct. Det er kun lidt mindre end i 2005 og 2006 efter den rekordstore vækst på 5,1 pct. i 2004.
Det internationale vækstbillede i 2006 og 2007 er fortsat karakteriseret ved høj vækst i USA, Østasien, Latinamerika, Nordafrika og Mellemøsten. I EU ventes en tiltagende vækst i 2006 på 2,3 pct. med en svag afbøjning til 2,2 pct. i 2007 blandt andet påvirket af den tyske momsforhøjelse. Den tiltagende vækst i EU-landene i 2006 skal ses i lyset af en forventning om højere vækst i den indenlandske efterspørgsel og ret gode eksportmuligheder, også i de olieeksporterende lande uden for Europa. Væksten i USA forudses stadig at være stærkere end i EU, jf. figur 1.5a, men målt pr. indbygger er forskellen noget mindre.
| Figur 1.5a BNP-vækst i USA og EU | |
 |
 |
Kilde: EU-kommisionen, Ecowin og egne beregninger.
Det globale vækstskøn er opjusteret med 0,3 pct.-enheder i 2006 og 0,1 pct.-enhed i 2007 i forhold til decemberredegørelsen. [3] Opjusteringerne vedrører navnlig lande i Østasien, herunder Japan, men også for visse europæiske lande som Sverige, Tyskland og Storbritannien ventes der nu en højere vækst i 2006 og 2007 end forudsat i december.
Vurderingen af væksten i industriens afsætningsmuligheder på eksportmarkederne er justeret lidt op i 2006 i forhold til december og lidt ned i 2007, jf. figur 1.5b.
Den forventede aftagende vækst i USA i 2006-2007 vil isoleret set virke i retning af at mindske det meget store amerikanske betalingsbalanceunderskud, men blandt andet den højere oliepris virker i modsat retning, og underskuddet ventes at stige til et rekordhøjt niveau på omkring 6-7 pct. af BNP i 2007. Samtidig skønnes der – efter forbedring fra 2003 til 2005 – at ske en ny forringelse af de offentlige finanser i USA til et underskud på 4½ pct. af BNP i 2007 som følge af blandt andet udgifter til genopbygning efter orkanerne i efteråret 2005.
De store finansielle ubalancer udgør fortsat en risiko for den internationale vækst. Underskuddet på den amerikanske betalingsbalance, der modsvares af tilsvarende store overskud i Asien og hos olieeksporterende lande, er opbygget siden begyndelsen af 1990'erne. Presset på betalingsbalancen forstærkes af olieprisstigningerne, idet USA importerer ca. 60 pct. af sit olieforbrug.
Underskuddet på betalingsbalancen gør USA sårbar over for et omsving i internationale investorers adfærd. Vigende lyst til at investere i amerikanske finansielle aktiver i omverdenen vil gøre det vanskeligere at finansiere underskuddet på betalingsbalancen og vil kunne medføre en svækkelse af dollaren og et opadgående pres på de ellers lave lange renter. En genopretning af betalingsbalancen vil formentlig kræve en periode med stigende opsparing og afdæmpet efterspørgsel i USA.
Renten
Den korte, pengepolitiske rente i USA er siden 30. juni 2004 blevet forhøjet seksten gange med ¼ pct.-enhed ad gangen, fra 1 pct. til den seneste forhøjelse den 11. maj til 5 pct. (Fed Funds Target Rate), jf. figur 1.6a. Den lange amerikanske rente er steget med 0,6 pct.-enheder siden december hvor der imidlertid allerede var forudsat en stigende lang rente. Den lange amerikanske rente ligger nu lidt over 5 pct.
Frem til 1. december fastholdt ECB de korte, pengepolitiske renter uændrede under indtryk af det forholdsvis moderate mellemfristede inflationspres og den svage konjunktur i euroområdet. Siden da har ECB i to omgange hævet renterne med i alt 0,5 pct.-enheder. Danmarks Nationalbank har stort set fulgt ECB's rentepolitik, hvilket skal ses i sammenhæng med fastkurspolitikken. Den 17. februar foretog Nationalbanken dog en selvstændig renteforhøjelse på 0,1 pct.-enhed på baggrund af en ekstraordinær valutaudstrømning.
ECB's renteforhøjelser har været foregrebet af finansmarkederne, og renten på etårige flekslån herhjemme er steget med lidt over 1 pct.-enhed siden det rekordlave niveau i september. De lange renter er i samme periode øget stort set tilsvarende blandt andet under påvirkning af den amerikanske rentestigning, jf. figur 1.6b.
Rentespændet mellem de korte pengemarkedsrenter i Danmark og euroområdet er ganske beskedent ligesom spændet mellem renten på 10-årige statsobligationer i Danmark og Tyskland. Det afspejler blandt andet nedbringelsen af statsgælden med et reduceret udbud af statsobligationer til følge og i det hele taget den gode makroøkonomiske balance i dansk økonomi med solide overskud på både de offentlige finanser og betalingsbalancen, mens de store eurolande, herunder Tyskland, har problemer med store underskud på de offentlige finanser og svag vækst.
Stigningen i de markedsbestemte renter i euroområdet har været lidt større end forudsat i decemberredegørelsen, og årsgennemsnittet for den korte rente er opjusteret med 0,3 og 0,4 pct.-enheder i henholdsvis 2006 og 2007, jf. tabel 2.7 i kapitel 2. For den lange rente har udviklingen stort set været som forudsat, og der er kun foretaget en lille opjustering på 0,1 pct.-enhed af den lange rente i 2006 og 2007.
| Figur 1.6a Pengepolitiske renter i USA og euroområdet | Figur 1.6b Lange renter (10-årige statsobl.) i Danmark, Tyskland og USA |
 |
 |
Kilde: EU-kommissionen og Ecowin.
Rentestigningen vil bidrage til at dæmpe det danske opsving, men i hvert fald i 2006 og 2007 må den ventede europæiske rente fortsat vurderes at være lav i forhold til den danske konjunktursituation.
Dollarkurs og oliepris
Dollaren har fluktueret noget, men har i den seneste tid ligget lidt lavere end forudsat i december. Der regnes med en stigning i årsgennemsnittet for dollarkursen fra ca. 6,00 kr. i 2005 til ca. 6,10 kr. i 2006 (mod 6,30 kr. i december). Aktuelt er dollarkursen faldet til en noget lavere niveau på ca. 5,80 kr.
Olieprisen har været uventet høj i foråret 2006, blandt andet på grund af den geopolitiske situation og en fortsat stærk efterspørgsel, jf. figur 1.7a og 1.7b. Prisen nåede næsten 75 $ (450 kr.)/td. i april, men er siden faldet lidt.
| Figur 1.7a Nominel oliepris (Brent) | Figur 1.7b Real oliepris (do.) |
 |
 |
Anm: Begge figurer er i logaritmisk skala. Den reale oliepris er den nominelle oliepris deflateret med de danske forbrugerpriser.
Kilde: EcoWin.
Den høje oliepris har smittet af på markedet for olie-futures, som udtrykker oliemarkedernes forventning til olieprisen i fremtiden. Der forudsættes blandt andet på denne baggrund stort set uændret oliepris (i $) i resten af 2006, jf. tabel 2.8 i kapitel 2. Målt i danske kroner ventes olieprisen at stige med ca. 30 pct. fra 2005 til 2006.
For 2007 forudsættes – blandt andet med baggrund i Det Internationale Energiagenturs seneste vurdering af det langsigtede niveau for råolieprisen på ca. 40 $ pr. td. – et fald i olieprisen til 63 $ pr. td., svarende til et fald på 10 pct. i forhold til den skønnede pris på 70 $ i 2006. Den aktuelle oliepris ligger væsentligt over de marginale udvindingsomkostninger for råolie og formentlig også over omkostningerne ved alternative energiformer og energibesparelser, så det er ikke sandsynligt, at den nuværende oliepris kan fastholdes over en længere årrække. Da det imidlertid tager nogen tid at opbygge ny produktionskapacitet, er det usikkert, hvornår et prisfald vil sætte ind.
Samlet set har de ændrede udlandsforudsætninger i forhold til decemberredegørelsen en neutral effekt på dansk BNP-vækst i 2006, mens der er en svag negativ virkning 2007, jf. boks 1.1. De beregnede virkninger på skønnene af ændrede forudsætninger er gennemgået nærmere i appendiks 1.2.
Boks 1.1 Beregnede virkninger af ændrede forudsætninger om eksterne forhold
|
De ændrede forudsætninger for eksportmarkedsvæksten, konkurrent- og importpriser, valuta, olieprisen og renter i forhold til decembervurderingen har samlet set en neutral virkning på den danske BNP-vækst i 2006 og en negativ effekt på -0,2 pct.-enheder i 2007, jf. tabel a. Tabel a Beregnet effekt på dansk BNP-vækst af ændrede forudsætninger om eksterne forhold
Anm.: Som følge af afrundinger summerer enkelposterne i 2006 ikke til totalen. Kilde: Egne beregninger på ADAM. |
1.4 Hovedtræk af det danske konjunkturbillede
Væksten i dansk økonomi i 2006 tegner som nævnt til at blive noget kraftigere end skønnet i decemberredegørelsen. Den reale BNP-vækst ventes at blive 2,6 pct., hvilket er en opjustering på 0,2 pct.-enheder. I 2007 regnes med en BNP-vækst på 1,9 pct., hvilket er en anelse mindre end ventet i december. [4]
Den indenlandske efterspørgsel
Det private forbrug skønnes i 2006 at udvise en vækst på 2,5 pct., hvilket er noget mindre end i 2005, jf. tabel 1.2. Forbrugsopgangen i 2006 indebærer en fortsat stigning i forbrugskvoten drevet af den fortsat lave rente, de stærkt stigende ejerboligpriser og gode lånemuligheder.
For 2007 skønnes væksten i forbruget at blive dæmpet til 1,8 pct. blandt andet som følge af den stigende rente og langsommere opgang i ejerboligpriserne, jf. figur 1.8a.
| Figur 1.8a Realvækst i det private forbrug | Figur 1.8b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Prisstigningerne på ejerboliger har været kraftigere end ventet, og skønnet over stigningen i kontantprisen for enfamiliehuse i 2006 er sat op fra 10 pct. til 17 pct. Det er en stigning på niveau med 2005, og den højeste stigning i 20 år. Der ventes fortsat en reduktion af prisstigningen for ejerboliger i løbet af 2006 som følge af den moderate stigning i renten, og stigningen i kontantprisen skønnes at gå ned til 5 pct. i 2007. Det indebærer en meget afdæmpet stigning gennem 2007.
Boligbyggeriet viste sig med en stigning på 13 pct. at være meget større i 2005 end lagt til grund i vurderingen i december blandt andet som følge af den kraftige opgang i huspriserne. De fortsat stærke stigninger i kontantprisen ventes at bidrage til en yderligere vækst i 2006 på 8 pct. og 5 pct. i 2007. I 2003 og 2004 var væksten blandt andet drevet af boligpolitiske initiativer, herunder boligpakken fra 2002, mens det private boligbyggeri har fået større betydning det seneste år. Kapacitetssituationen i bygge- og anlægssektoren lægger en øvre grænse for, hvor meget aktiviteten kan udvides på kortere sigt.
Boks 1.2 2000-priser og kædeindeks
|
I det nye nationalregnskab er Danmarks Statistiks ”officielle” reale vækstrater for posterne på forsyningsbalancen (dvs. dem, DS viser i de trykte publikationer) beregnet på grundlag af kædeindeks. Overalt i denne Redegørelse er prognosens og de historiske tal for de reale vækstrater imidlertid, ligesom i august- og decemberredegørelserne fra 2005, opgjort i 2000-priser. Vækstraterne i 2000-priser offentliggør DS i Statistikbanken. Som det fremgår af tabel a, er der gennemgående ret små forskelle mellem opgørelserne af de reale vækstrater på grundlag af henholdsvis kædeindeks og 2000-priser. Således er den gennemsnitlige (numeriske) forskel i de fire år for fx den reale BNP-vækst opgjort efter de to metoder 0,1 pct.-enhed. Tabel a Reale vækstrater for 2004 og 2005 samt skønnene for 2006 og 2007 på grundlag af henholdsvis 2000-priser og kædeindeks
Anm.: ”00” betyder i 2000-priser, og ”kæde” betyder som kædeindeks. De metodemæssige forskelle mellem kædeindeks og traditionelle fastprisstørrelser er omtalt nærmere i Økonomisk Redegørelse, august 2005, boks 1.2, s. 15, boks 1.3, s. 17 og appendiks 4.1, s. 112-115. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
De faste erhvervsinvesteringer voksede kraftigt, med godt 8 pct., i 2005 på grund af den høje og tiltagende kapacitetsudnyttelse og lave rente. I 2006 skønnes en fortsat stærk vækst på næsten 10 pct., blandt andet som følge af en vækst i erhvervsbyggeriet efter fald i de foregående år, og i 2007 regnes med en yderligere stigning på 5 pct., jf. figur 1.8b. Dermed vil investeringskvoten stige efter et lille fald i perioden 2001-2004.
Udenrigshandel og betalingsbalance
Også eksporten steg stærkt i 2005, med ca. 9 pct. realt [5]. Væksten var navnlig høj for eksporten til USA og til en vis grad også Sverige og UK. I 2006 ventes fremgangen i eksporten at blive godt 5 pct., mens der for 2007 regnes med en vækst på knap 4 pct.
Afdæmpningen af eksportvæksten i 2006 skyldes navnlig udviklingen i eksporten af tjenester og energi. Industrieksporten skønnes at stige med knap 8 pct. i 2006. Begivenhederne i Mellemøsten med boykot af danske varer og virksomheder i kølvandet af tegningesagen har ikke haft mærkbar betydning for den overordnede vækst og beskæftigelse. Det samme gælder fugleinfluenzaen.
Der sker i disse år kun mindre ændringer af den valutakurskorrigerede lønkonkurrenceevne efter den betydelige forringelse i perioden 2001-2004. I 2007 er der udsigt til en mindre forringelse af lønkonkurrenceevnen, og det skønnes, at den reale vækst i industrieksporten afdæmpes til godt 5 pct., idet der ventes et mindre tab af markedsandele.
Som følge af den kraftige vækst i efterspørgslen steg importen af varer og tjenester også stærkt i 2005, med ca. 11 pct. realt. I 2006 og 2007 skønnes en gradvis reduktion af importvæksten til henholdsvis godt 7 og knap 4 pct. i takt med afdæmpningen af væksten i efterspørgslen.
Tabel 1.2 Efterspørgsel, import og produktion
| 2005 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Mia. kr. | Realvækst, pct. | ||||||
| Privat forbrug | 751,9 | 1,6 | 1,6 | 3,7 | 3,7 | 2,5 | 1,8 |
| Offentligt forbrug | 401,9 | 2,3 | 0,2 | 1,7 | 1,2 | 0,5 | 0,5 |
| Offentlige investeringer | 27,2 | -6,5 | -7,2 | 12,4 | 2,9 | 9,6 | -7,4 |
| Boliginvesteringer | 87,1 | 0,8 | 11,6 | 10,6 | 12,6 | 8,0 | 5,0 |
| Erhvervsinvesteringer | 208,1 | 1,0 | 0,3 | 1,1 | 8,3 | 9,7 | 5,0 |
| Lagerinvesteringer1) | 2,0 | 0,3 | -0,7 | 0,1 | 0,1 | 0,0 | -0,1 |
| Indenlandsk efterspørgsel | 1478,3 | 1,8 | 0,6 | 3,4 | 4,3 | 3,5 | 1,8 |
| Eksport | 754,8 | 4,6 | -1,1 | 2,6 | 8,7 | 5,3 | 3,8 |
| - heraf industrieksport | 331,3 | 6,4 | -2,1 | 2,9 | 8,9 | 7,8 | 5,3 |
| Samlet efterspørgsel | 2233,0 | 2,7 | 0,0 | 3,1 | 5,8 | 4,1 | 2,5 |
| Import | 681,5 | 8,0 | -1,7 | 6,4 | 11,1 | 7,2 | 3,7 |
| - heraf vareimport | 459,3 | 7,0 | -3,1 | 7,8 | 8,3 | 8,8 | 3,8 |
| Nettoeksporten1) 2) | 73,3 | -1,1 | 0,2 | -1,5 | -0,7 | -0,8 | 0,1 |
| Bruttonationalprodukt (BNP) | 1551,5 | 0,6 | 0,7 | 1,7 | 3,4 | 2,6 | 1,9 |
| Bruttoværditilvækst (BVT) | 1317,3 | 0,4 | 0,7 | 1,1 | 2,9 | 2,6 | 1,9 |
| - heraf i private byerhverv | 828,7 | -0,1 | 0,6 | 0,6 | 3,9 | 3,5 | 2,6 |
| BNP pr. indbygger (1.000 kr.) | 286,8 | 0,3 | 0,5 | 1,5 | 3,2 | 2,5 | 1,8 |
1) Bidrag til vækst i BNP
2) Handelsbalancen er endvidere påvirket af et forbedret bytteforhold i perioden
Skønnene over eksport og import i faste priser indebærer, at det negative vækstbidrag fra nettoeksporten på ¾ pct. af BNP i både 2005 og 2006 vender til et svagt positivt vækstbidrag i 2007.
Det negative vækstbidrag fra udenrigshandlen bidrager til, at overskuddet på vare- og tjenestebalancen i 2006 ventes at blive forringet med ca. 8 mia. kr. i forhold til 2005. Det er i god overensstemmelse med den relativt stærke vækst i den indenlandske efterspørgsel. I 2007 skønnes vare- og tjenestebalancen at blive stort set uændret. Overskuddet på energiposterne skønnes at blive meget beskedent i 2007 som følge af faldende olieproduktion, men til gengæld ventes en vis forbedring af handelsbalancen for industrivarer.
Saldoen på betalingsbalancen skønnes i 2006 at blive forringet stort set svarende til forringelsen af vare- og tjenestebalancen, idet en forøgelse af EU-betalingerne opvejes af vækst i nettoformueindkomsten fra udlandet. Overskuddet på betalingsbalancen skønnes således at blive 36 mia. kr. eller 2,2 pct. af BNP mod et overskud på godt 44 mia. kr. i 2005. I 2007 skønnes overskuddet at gå op til 42 mia. kr. som følge af voksende nettoformueindkomst.
Der er formentlig sket en underliggende forbedring af betalingsbalancen i de seneste år blandt andet som følge af forbedring af bytteforholdet og den voksende eksport inden for rederierhvervet. Overskuddet kan derfor være blevet mindre følsomt over for ændringer i den indenlandske kapacitetsudnyttelse end tidligere [6].
Som nævnt er udlandsgælden i løbet af 2005 blevet fjernet og vendt til en nettofordring på udlandet, på godt 2 pct. af BNP ultimo 2005. Ved udgangen af 2007 skønnes nettofordringen på udlandet – med forbehold for værdireguleringer – at vokse til 7 pct. af BNP.
Beskæftigelse og ledighed
Opsvinget har ført til en markant stigning i beskæftigelsen. I 2006 skønnes den samlede beskæftigelse at vokse med ca. 26.000 personer eller 1 pct., hvilket er lidt mere end i 2005. I 2007 ventes fremgangen i beskæftigelsen at dæmpes til 6.000 personer som følge af den langsommere produktionsstigning. Beskæftigelsesstigningen i 2006 og 2007 vil udelukkende ske i de private erhverv, idet beskæftigelsen ved offentlig forvaltning og service ventes at være nogenlunde uændret.
Arbejdsstyrken skønnes at være stagnerende i 2006 og 2007. Der er en demografisk betinget tendens til fald i arbejdsstyrken. Det vurderes at blive opvejet af en konjunkturmæssig forøgelse og virkningerne af blandt andet de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i henhold til integrationsaftalen.
Da arbejdsstyrken er uændret, slår stigningerne i beskæftigelsen ud i et tilsvarende fald i ledigheden. Den registrerede ledighed skønnes således at falde fra 157.000 personer i 2005 til 131.000 i 2006 og 125.000 i 2007 svarende til 4,3 pct. af arbejdsstyrken. Faldet i ledigheden ventes at flade ud i løbet af 2007, jf. figur 1.1.
Tabel 1.3 Nøgletal
| 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Stigning, pct. | ||||||
| Realt BNP | 0,6 | 0,7 | 1,7 | 3,4 | 2,6 | 1,9 |
| Handelsvægtet BNP i udlandet | 1,5 | 1,3 | 3,0 | 2,2 | 2,8 | 2,5 |
| Eksportmarkedsvækst (industrivarer) | 0,5 | 3,7 | 6,2 | 5,3 | 7,3 | 5,9 |
| Lønkonkurrenceevnen i samme valuta | -2,9 | -4,2 | -1,7 | 0,1 | -0,2 | -1,3 |
| Industrieksport i faste priser | 6,4 | -2,1 | 2,9 | 8,9 | 7,8 | 5,3 |
| Timeløn | 4,2 | 3,7 | 2,8 | 3,61) | 3,4 | 4,2 |
| Forbrugerprisindeks | 2,4 | 2,1 | 1,2 | 1,8 | 2,0 | 1,8 |
| Kontantpris på enfamiliehuse | 3,8 | 3,1 | 9,1 | 16,9 | 17,0 | 5,0 |
| Eksportpriser, varer | -1,0 | -1,1 | 1,1 | 4,6 | 4,0 | 0,5 |
| Importpriser, varer | -2,5 | -0,3 | 1,0 | 4,1 | 3,9 | 0,9 |
| Bytteforhold, varer | 1,4 | -0,9 | 0,1 | 0,5 | 0,1 | -0,4 |
| Timeproduktivitet i private byerhverv | 0,7 | 2,0 | 1,3 | 1,9 | 1,8 | 2,2 |
| Real disp. indkomst, husholdninger2) | -0,2 | 3,7 | 2,6 | 1,8 | 1,9 | 2,5 |
| Arbejdsmarked | ||||||
| Arbejdsstyrke (1.000 personer) | 2.888 | 2.878 | 2.886 | 2.887 | 2.887 | 2.887 |
| Beskæftigelse (1.000 personer) | 2.743 | 2.708 | 2.710 | 2.730 | 2.756 | 2.762 |
| - heraf i privat sektor | 1.910 | 1.886 | 1.893 | 1.917 | 1.943 | 1.949 |
| - heraf i offentlig forvaltning og service | 833 | 822 | 817 | 813 | 813 | 813 |
| Beskæftigelse (ændring, pct.) | 0,0 | -1,3 | 0,1 | 0,7 | 1,0 | 0,2 |
| Ledighed (1.000 personer) | 145 | 171 | 176 | 157 | 131 | 125 |
| Efterlønsmodtagere 60-64 år (do.) | 114 | 120 | 127 | 135 | 142 | 149 |
| Ledige i pct. af arbejdsstyrken | 5,0 | 5,9 | 6,1 | 5,5 | 4,5 | 4,3 |
| Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def. | 4,6 | 5,4 | 5,5 | 4,8 | 3,9 | 3,7 |
| Obligationsrenter, valutakurs | ||||||
| 10-årig statsobligation (pct. p.a.) | 5,1 | 4,3 | 4,3 | 3,4 | 4,0 | 4,3 |
| 30-årig realkreditobligation (do.) | 6,3 | 5,4 | 5,3 | 4,4 | 5,4 | 5,6 |
| Effektiv kronekurs (1980=100) | 97,7 | 101,2 | 102,2 | 101,6 | 101,3 | 101,3 |
| Betalingsbalance og udlandsgæld | ||||||
| Vare- og tjenestebalancen, mia. kr. | 80,1 | 85,6 | 72,0 | 73,3 | 65,9 | 67,6 |
| Betalingsbalancen (do) | 34,1 | 45,8 | 33,3 | 44,3 | 36,7 | 42,0 |
| Do. i pct. af BNP | 2,5 | 3,2 | 2,3 | 2,9 | 2,3 | 2,5 |
| Nettofordringer på udlandet, mia. kr. | -225,3 | -170,3 | -124,1 | 36,0 | 75,0 | 119,3 |
| Do. i pct. af BNP | -16,4 | -12,1 | -8,5 | 2,3 | 4,6 | 7,1 |
| Offentlige finanser | ||||||
| Off. saldo, mia. kr. | 3,2 | -1,0 | 24,8 | 61,4 | 45,8 | 48,8 |
| Do. i pct. af BNP | 0,2 | -0,1 | 1,7 | 4,0 | 2,8 | 2,9 |
| Off. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr. | 643,1 | 625,2 | 624,9 | 556,4 | 467,5 | 411,9 |
| Do. i pct. af BNP | 46,8 | 44,4 | 42,6 | 35,9 | 28,8 | 24,4 |
| Skattetryk, pct. af BNP3) | 48,0 | 47,8 | 49,0 | 50,1 | 47,8 | 47,5 |
| Udgiftstryk (do.) | 53,8 | 53,8 | 53,7 | 51,8 | 50,6 | 49,9 |
1) I henhold til DA's Strukturstatistik for 2005, som er blevet offentliggjort, efter at arbejdet med det talmæs- sige grundlag for prognosen var afsluttet. Ifølge DA's kvartalsvise Konjunkturstatistik, der forelå for hele 2005 ved prognosens udarbejdelse, kan lønstigningen i 2005 opgøres til 2,9 pct.
2) Jf. tabel 3.1.
3) Stigningen i skattetrykket fra 2003 til 2005 er ikke udtryk for øget skattebelastning, jf. afsnit 1.4.
Løn og priser
Det øgede pres på arbejdsmarkedet ventes at føre til en gradvis forøgelse af stigningen i timelønnen fra 3,6 pct. i 2005 [7] til 4,2 pct. 2007. Dermed vil lønstigningen fortsat ligge noget højere end i euroområdet.
Forbrugerpriserne skønnes at stige med 2,0 pct. i 2006 mod 1,8 pct. i 2005. Den lidt forøgede prisstigningstakt skyldes den højere oliepris og prisstigninger på fødevarer og importen. For 2007 skønnes stigningen i forbrugerpriserne at blive 1,8 pct., idet virkningerne af forøgelsen af lønstigningstakten bliver mere end opvejet af et negativt vækstbidrag fra energipriserne. Uden det forudsatte fald i råolieprisen ville skønnet for inflationen i 2007 have været lidt højere end i 2006.
Med skønnene for løn- og prisudviklingen vil stigningen i den reale timeløn forøges fra omkring 1½ pct. i 2006 til 2½ pct. i 2007.
I hele prognoseperioden virker skattestoppets nominalprincip for stykafgifterne dæmpende på inflationen. Endvidere bliver prisstigningstakten i 2006 og 2007 påvirket nedad af sænkningen af forældrebetalingen til daginstitutioner, et beløb til målrettede huslejenedsættelser i almene boliger samt gradvist bortfald af passagerafgiften.
1.5 Den offentlige saldo og finanspolitikken
Den offentlige saldo og gæld
Overskuddet på den offentlige saldo i 2005 er foreløbig opgjort til 61½ mia. kr. svarende til 4 pct. af BNP. Overskuddet blev 10 mia. kr. større end ventet i december. Det var især provenuet fra pensionsafkastskat, som blev større end ventet, men indkomstskat og moms bidrog også til det større overskud.
I 2006 og 2007 skønnes fortsat store offentlige overskud – om end mere moderate end i 2005. Det er primært en forventning om lavere indtægter fra pensionsafkastskatten, der trækker i retning af lidt lavere overskud sammenlignet med 2005.
De offentlige overskud ventes at udgøre 2¾-3 pct. af BNP i 2006 og 2007. Overskuddet er dermed opjusteret med 9½ mia. kr. i 2006 og over 13 mia. kr. i 2007. Det er især en forventning om større indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen afledt af fortsat høj oliepris, højere momsindtægter og lavere dagpengeudgifter i takt med det konjunkturbetingede fald i ledigheden, der bidrager til større offentlige overskud. I modsat retning trækker blandt andet en opjustering af det offentlige forbrug.
I løbet af to år er stillingen på de offentlige finanser dermed vendt fra et lille underskud i 2003 til et rekordstort overskud i 2005. Den markante vending er med til at illustrere, at de offentlige finanser i Danmark kan fluktuere meget i løbet af forholdsvis kort tid.
Det hænger blandt andet sammen med, at de offentlige finanser i Danmark er relativt konjunkturfølsomme set i et internationalt perspektiv. Men det skyldes også, at flere store offentlige indtægtsposter er afhængige af udviklingen på de finansielle markeder og oliemarkederne. Det drejer sig især om provenuet fra pensionsafkastskatten, der afhænger af afkastet på aktier og obligationer, og indtægterne fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen, der er tæt knyttet til olieprisen.
Pensionsafkastskatten alene kan selv med moderate ændringer i renteniveauet medføre betydelige skift i saldoen. Blandt andet med afsæt i en forventet rentestigning på under 1 pct.-enhed i løbet af 2006 skønnes provenuet fra pensionsafkastskatten at falde fra 31¾ mia. kr. eller 2 pct. af BNP i 2005 til knap 5 mia. kr. eller 0,3 pct. af BNP i 2006, jf. figur 1.9a. Et lavere forudsat afkast på aktier i 2006 end i 2005 trækker også i retning af lavere provenu fra pensionsafkastskatten.
De forholdsvis store offentlige overskud i årene 2005-07 afspejler i betydeligt omfang en midlertidig styrkelse af de offentlige finanser. Det gælder ikke mindst i 2005, hvor provenuet fra pensionsafkastskatten blev ekstraordinært stort. De høje oliepriser indebærer herudover forholdsvis store indtægter fra Nordsø-aktiviteterne i hele perioden 2005-07. De positive konjunkturer med blandt andet høj vækst i det private forbrug og faldende ledighed bidrager også til de store overskud.
| Figur 1.9a Offentlig saldo og fluktuerende indtægter | Figur 1.9b Udviklingen i ØMU-gælden og 2010-planen |
 |
 |
Anm.: I den oprindelige 2010-plan blev ØMU-gælden reduceret til 29½ pct. af BNP i 2007 (og yderligere til 23½ pct. af BNP i 2010), mod nu skønnet 24½ pct. af BNP i 2007. De to tal kan ikke sammenlignes umiddelbart. Siden udarbejdelsen af den oprindelige 2010-plan har en række tekniske forhold – uden betydning for de offentlige finanser og kravene til finanspolitikken – øget niveauet for ØMU-gælden målt i kr. Det vedrører blandt andet ATP's beholdning af statsobligationer (der fradrages i opgørelsen af ØMU-gælden), en historisk oprevision af ØMU-gælden foretaget af Danmarks Statistik og genudlån til statsgaranterede enheder mv. På den anden side indebar data- og metoderevisionen af nationalregnskabet i sommeren 2005 et højere niveau for BNP, hvilket isoleret set reducerer gældskvoten. I figur 1.9b er ØMU-gælden i den oprindelige 2010-plan korrigeret for disse tekniske forhold, jf. DK2010(korr.) for at øge sammenligneligheden med de nuværende tal. Det oprindelige gældsforløb i 2010-planen er også vist i figuren som den stiplede kurve.
Det gunstige forløb for de offentlige finanser skal især ses i lyset af, at det samlede skattegrundlag er steget mere end BNP, og dermed at det målte skattetryk er forøget siden 2003, selv om beskatningen samlet set er sat mærkbart ned. Det målte skattetryk er således steget fra 47¾ pct. af BNP i 2003 til 50 pct. af BNP i 2005 på trods af skattestoppet og de gennemførte skattenedsættelser.
Stigningen i det målte skattetryk fra 2003 til 2005 er således ikke udtryk for en øget skattebelastning. Nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst i 2004, der var på 10 mia. kr. eller 0,7 pct. af BNP, og skattestoppet bidrager således til at reducere den reelle skattebelastning. Det er med til at understrege, at udviklingen i skattetrykket ikke er velegnet som mål for den reelle skattebelastning, jf. kapitel 5.
Stigningen i det målte skattetryk skyldes således primært, at indtægterne fra pensionsafkastskatten (med uændrede regler) er steget kraftigt fra at udgøre 0,4 pct. af BNP i 2003 til at udgøre 2,0 pct. af BNP i 2005. I samme tidsrum er skatteindtægterne fra Nordsø-aktiviteterne (der primært hidrører selskabsskat og kulbrinteskat) ligeledes vokset fra 0,5 pct. af BNP til 1,2 pct. af BNP.
For at få et dækkende indtryk af den underliggende udvikling i de offentlige finanser er det nødvendigt at korrigere for midlertidige bidrag som følge af bevægelser på de finansielle markeder eller konjunkturforhold. Derfor foretages en opgørelse af den såkaldte strukturelle saldo.
I beregningen af den strukturelle saldo renses de faktiske offentlige overskud blandt andet for ekstraordinære indtægter fra pensionsafkastskatten og Nordsø-aktiviteterne samt konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser. Opgørelsen af det beregnede strukturelle overskud er forbundet med usikkerhed. Udviklingen skal derfor ses over et vist tidsrum.
De beregnede strukturelle overskud på de offentlige finanser – korrigeret for suspensionen af SP-bidraget – vurderes i gennemsnit at udgøre knap 1¼ pct. af BNP i perioden 2004-07. Det er i den øvre del af det såkaldte målinterval, som tilsiger gennemsnitlige strukturelle offentlige overskud på ½-1½ pct. af BNP frem mod 2010. [8] Overskuddet er dermed ikke større end det mål, der er opstillet i 2010-planerne.
De store overskud på de offentlige finanser bidrager til, at både den offentlige ØMU-gæld og nettogælden i stat og kommuner nedbringes i et ret hurtigt tempo. Fra 2005 til 2007 ventes ØMU-gælden reduceret med ca. 11½ pct. af BNP., mens nettogælden nedbringes med godt 7 pct. af BNP i samme periode.
I 2006 ventes den offentlige saldo i Danmark i øvrigt at udvise det største overskud blandt EU15-landene, jf. figur 1.10a. Det var også tilfældet i 2005. Samtidig er det udelukkende Luxemburg og Irland i EU15, der skønnes at have en lavere ØMU-gældskvote end Danmark, jf. figur 1.10b. I en række af EU-landene er der aktuelt store underskud på de offentlige finanser. Det afspejler blandt andet strukturelle problemer på arbejdsmarkederne, og at der ikke er ført tilbageholdende finanspolitik i gode tider. Aktuelt er 12 ud af de 25 EU-lande underlagt proceduren for uforholdsmæssigt store underskud som følge af overskridelser af 3-procentsgrænsen for det offentlige budgetunderskud – herunder blandt andet fem af euro-landene (Tyskland, Frankrig, Italien, Portugal og Grækenland) samt Storbritannien og 6 af de nye EU-lande.
Et centralt mål i den oprindelige 2010-plan var at sikre en halvering af den offentlige ØMU-gældskvote fra 2000 frem til 2010. Nedbringelsen af gælden indebærer lavere rentebetalinger og dermed større finanspolitiske handlemuligheder på sigt.
Udviklingen i ØMU-gælden frem mod 2007 er overordnet på linje med de mål, som oprindeligt blev opstillet, jf. figur 1.9b. Gældskvoten er i perioder blevet nedbragt i et lidt lavere tempo end forudsat 2010-planen, men samtidig er der også perioder med væsentligt hurtigere gældsnedbringelse. Det afspejler i vidt omfang udviklingen i konjunkturerne, der jo i betydeligt omfang påvirker de offentlige finanser og dermed gældsudviklingen. I forbindelse med det nuværende opsving bliver gælden således nedbragt i relativt højt tempo, og gældsafviklingen er derfor på forkant med målet i den oprindelige 2010-plan.
Det er fortsat et overordnet sigtepunkt, at den økonomiske politik skal opfylde kravet om langsigtet finanspolitisk holdbarhed under de anvendte forudsætninger om blandt andet rente, befolkningssammensætning osv. Regeringens udspil til velfærdsreformer skal ses i det lys, jf. Fremtidens velstand og velfærd, april 2006.
Med udgangspunkt i en eventuel aftale om velfærdsreformer og globaliseringsinitiativer vil regeringen i 2007 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan. Den nye økonomiske plan vil mindst række frem til 2015 og blandt andet indeholde mål for beskæftigelse, offentlig gæld og beskatning.
| Figur 1.10a Offentlig saldo i EU15-landene i 2006 | Figur 1.10b Offentlig gæld i EU15-landene i 2006 |
 |
 |
Kilde: EU-kommissionen (Economic Forecast Spring 2006) og egne beregninger for Danmark. Den offentlige saldo for Danmark er opgjort på EDP-form, dvs. inkl. overskuddet i ATP mv., som udgør omtrent 1 pct. af BNP. I nationalregnskabet opgøres den offentlige saldo ekskl. ATP. Det skyldes, at ATP ifølge nationalregnskabet er en del af den private sektor
Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Efter den forholdsvis betydelige lempelse i 2004 – ikke mindst i form af skattenedsættelserne på arbejdsindkomst – vurderes finanspolitikken i de efterfølgende år at have en mere neutral virkning på BNP-væksten. Den såkaldte finanseffekt skønnes således til 0,1 pct. af BNP både i 2005 og 2006.
Finanspolitikken i 2005 og 2006 fremstår lidt mere lempelig end skønnet i december. Det skyldes blandt andet højere vækst i det offentlige forbrug i begge år, men også øgede offentlige investeringer i 2006.
Det offentlige forbrug er opjusteret med 3 mia. kr. i 2006 i forhold til decembervurderingen. Opjusteringen beror især på merudgifter i forbindelse med kommunalreformen, en opjustering af skønnet for medicinudgifterne på baggrund af et nyt skøn fra Lægemiddelstyrelsen samt forventede merudgifter på Forsvarsministeriets område til indkøb af blandt andet redningshelikoptere, der følger af en tidsmæssig forskydning inden for rammerne af forsvarsforliget.
For så vidt angår 2007 er der endnu ikke taget stilling til finanspolitikkens stramhedsgrad. Vurderingen af de offentlige finanser og finanspolitikken i 2007 bygger således overvejende på beregningstekniske forudsætninger.
Det stedfundne rentefald siden 2002 bidrager til den økonomiske vækst med anslået omtrent ½ pct.-enhed i 2006. Aktivitetsstigningen og faldet i ledigheden har været en del større i Danmark end i euroområdet, og ECB's pengepolitik fremstår derfor lempelig efter danske forhold.
Det øgede pres på arbejdsmarkedet ventes at føre til højere lønstigninger i løbet af prognoseperioden. Det er lagt til grund, at merlønstigningen i forhold til udlandet forøges frem til 2007, jf. figur 1.11b.
| Figur 1.11a Outputgab i dansk økonomi og euroområdet | Figur 1.11b Stigning i lønomkostninger i Danmark og udlandet (industri) |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionen (Economic Forecast Spring 2006) og egne beregninger.
Outputgabet er bestemt ved forskellen mellem potentielt og faktisk BNP, og et positivt outputgab indikerer et vist kapacitetspres i økonomien. Efter at have været svagt negativt i 2004 vurderes det, at outputgabet blev positivt i 2005, og at det vil blive udvidet yderligere i løbet af 2006 og 2007, jf. figur 1.11a.
De nuværende forholdsvis høje oliepriser og forventningen om kommende renteforhøjelser vil sammen med lavere udlandsvækst kunne bidrage til at dæmpe den økonomiske aktivitet i 2007.
Et positivt outputgab på godt 1½ pct. af BNP i 2007 vil som udgangspunkt indebære, at vækstmulighederne dæmpes i de efterfølgende år. Antages det eksempelvis, at konjunktursituationen er normaliseret i 2010 (dvs. outputgabet er nul), vil den årlige BNP-vækst i perioden 2008-10 alt andet lige skulle være ½ pct.-enhed lavere end det underliggende vækstpotentiale. Med de demografiske udsigter, og en antagelse om at produktiviteten vokser i samme tempo som i perioden 1990-2005, kan den potentielle vækst anslås til ca. 1½ pct. om året. Dette indikerer således vækstrater på omtrent 1 pct. om året i perioden 2008-10. Omvendt vil den underliggende vækst forøges med initiativer, der styrker arbejdsudbuddet. Fx vil de forslag, som indgår i regeringens velfærdsudspil, bidrage til at øge vækstpotentialet.
Appendiks 1.1 Resumé af prognosen og dens ændringer
Dansk økonomi er inde i et kraftigt opsving. Den reale BNP-vækst (i 2000-priser) var 3,4 pct. i 2005 og skønnes at blive 2,6 pct. i 2006. I 2007 ventes væksten afdæmpet til 1,9 pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige årlige BNP-vækst i årene 2001-2003 kun 0,7 pct.
Den kraftige vækst i 2005 skyldes en fortsat høj indenlandsk efterspørgsel, tiltagende eksportvækst og stigende faste bruttoinvesteringer. I 2006 og 2007 ventes eksporten og erhvervsinvesteringerne fortsat at vise høj vækst, men opvejer ikke helt det aftagende vækstbidrag fra det private forbrug. BNP-væksten skønnes således at aftage fra 2005 til 2007.
Skønnene indebærer, at BNP-væksten i 2005-2007 vil være højere end den anslåede strukturelle vækst på længere sigt. Outputgabet var positivt i 2005 og ventes at tiltage i både 2006 og 2007. Væksten vurderes nu i større udstrækning at være koncentreret i de mere konjunkturfølsomme byerhverv.
Skønnet for BNP-væksten i 2006 er justeret op med 0,2 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2005, mens skønnet for væksten i 2007 er nedjusteret med 0,1 pct.-enhed, jf. appendiks 1.2 for en modelbaseret dekomponering af ændrede skøn i forhold til decembervurderingen. Opjusteringen af BNP-væksten i 2006 er understøttet af en opjustering af den skønnede vækst i erhvervsinvesteringerne for 2006, som vurderes at tiltage i forhold til 2005. Den forventede eksportvækst i 2007 er nedjusteret i forhold til decembervurderingen, blandt andet på grund af nedjusteringen i den ventede eksportmarkedsvækst. Det fører sammen med forudsætningen om højere oliepriser og lidt højere renter til nedjusteringen af skønnet for BNP-væksten i 2007.
Prognosen for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til decemberredegørelsen fremgår af figur A.1a-6b og tabel A.1.
Husholdningernes reale disponible indkomster skønnes at vokse med knap 2 pct. i 2006 – stort set svarende til stigningen i 2005. I 2007 ventes stigningen at gå op til 2½ pct. De ret store indkomststigninger skyldes blandt andet en fortsat ganske kraftig vækst i de reale lønindkomster. Skønnene for stigningen i de reale disponible indkomster i 2005 samt prognoseårene er højere end i decembervurderingen, men tallene er ikke fuldt sammenlignelige, jf. afsnit 3.1.
Det private forbrug viste en kraftig realvækst på 3,7 pct. i både 2004 og 2005. Den høje forbrugsvækst skyldes det lave renteniveau, stigende ejerboligpriser, faldende ledighed samt en kraftig indkomstfremgang i 2004. Det er ikke mindst bilkøbene, der er steget. Der ser ud til at være sket en vis opbremsning i det private forbrug de senere måneder, og i 2006 og 2007 ventes en gradvis afdæmpning af forbrugsvæksten til hhv. 2,5 og 1,8 pct., blandt andet som følge af de forventede rentestigninger. Forbrugsskønnet for 2006 afspejler dog samtidig forventningen om en fortsat lav ledighed og stigende boligpriser. Skønnet for 2007 er påvirket af forventningen om rentestigninger og i den forbindelse af den ventede afdæmpning i kontantprisstigningerne på boligmarkedet. Det kan dog ikke udelukkes at huspriserne – og dermed forbrugskvoterne – stiger mere end ventet.
| Figur A.1a Den reale BNP-vækst | Figur A.1b Ændringer i beskæftigelsen |
 |
 |
| Figur A.2a Ændringer i arbejdsstyrken | Figur A.2b Ledigheden |
 |
 |
| Figur A.3a Stigning i timelønnen | Figur A.3b Stigning i forbrugerpriserne |
 |
 |
Forbrugsvæksten i 2006 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til decemberredegørelsen, primært som følge af nedjusteringen af ledigheden og opjusteringen af kontantprisen på ejerboliger. Skønnet for 2007 er justeret marginalt ned med 0,1 pct., blandt andet på grund af de forventede høje oliepriser og stigende renteniveau.
Priserne på ejerboliger er steget markant og med tiltagende styrke gennem de senere år. Kontantprisen på enfamiliehuse skønnes at vokse med 17 pct. i 2006 ligesom i 2005. Det vurderes, at tempoet i prisudviklingen for ejerboliger vil aftage i løbet af 2006 som følge af den ventede, moderate forøgelse af renten. I forhold til decembervurderingen er opbremsningen dog udskudt. Den skønnede kontantprisstigning er blandt andet i lyset heraf opjusteret med 7 pct.-enheder for 2006, mens skønnet for 2007 er uændret på 5 pct.
Investeringerne i boligbyggeri skønnes at vokse realt med 8 og 5 pct. i hhv. 2006 og 2007 efter en gennemsnitlig årlig stigning på 12 pct. i perioden 2003-2005. I forhold til decembervurderingen er der tale om en opjustering i både 2006 og 2007 på hhv. 5 og 3 pct.-enheder, hvilket blandt andet skyldes opjusteringen af kontantprisen på ejerboliger.
Det private, ikke-støttede boligbyggeri har bidraget til den samlede stigning i boliginvesteringerne med tiltagende styrke de seneste år. Det skal ses i sammenhæng med de kraftige prisstigninger på ejerboliger, som gør det mere profitabelt at igangsætte nybyggeri. I prognoseårene vurderes byggeriet af private, ikke-støttede boliger fortsat at være den drivende kraft bag fremgangen i boliginvesteringerne.
| Figur A.4a Realvækst i det private forbrug | Figur A.4b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer |
 |
 |
| Figur A.5a Realvækst i eksporten af varer og tjenester | Figur A.5b Realvækst i importen af varer og tjenester |
 |
 |
| Figur A.6a Saldoen på betalingsbalancens løbende poster | Figur A.6b Saldoen på de samlede offentlige finanser |
 |
 |
Det offentlige forbrug skønnes på grundlag af finansloven og de endelige kommunale budgetter for 2006 at vokse realt med 0,5 pct. i 2006. Realvæksten i det offentlige forbrug forudsættes beregningsteknisk at være 0,5 pct. i 2007. I 2006 er realvæksten i forbruget opjusteret med 0,2 pct.-enheder. Opjusteringen beror især på merudgifter i forbindelse med kommunalreformen, en opjustering af skønnet for medicinudgifterne på baggrund af et nyt skøn fra Lægemiddelstyrelsen samt forventede merudgifter på Forsvarsministeriets område til indkøb af blandt andet redningshelikoptere, der følger af en tidsmæssig forskydning inden for rammerne af forsvarsforliget. Den forudsatte vækst i det offentlige forbrug i 2007 er uændret i forhold til decembervurderingen.
De offentlige investeringer ventes at vokse med 9-10 pct. i 2006 og falde næsten tilsvarende i 2007. De offentlige investeringer er opjusteret i 2006, hvilket primært skyldes indarbejdelsen af mérudgifter i forbindelse med kommunalreformen ifølge de endelige kommunale budgetter for 2006
Tabel A.1 Sammenligning med decembervurderingen af skønnene for 2006 og 2007 på udvalgte områder
| 2006 | 2007 | |||
| Dec. | Maj | Dec. | Maj | |
| Realvækst, pct. | ||||
| Privat forbrug | 2,4 | 2,5 | 1,9 | 1,8 |
| Samlet offentlig efterspørgsel | 0,4 | 1,1 | 0,6 | 0,0 |
| - heraf offentligt forbrug | 0,3 | 0,5 | 0,5 | 0,5 |
| - heraf offentlige investeringer | 1,0 | 9,6 | 1,0 | -7,4 |
| Boligbyggeri | 3,0 | 8,0 | 2,0 | 5,0 |
| Faste erhvervsinvesteringer | 6,6 | 9,7 | 3,7 | 5,0 |
| I alt endelig indenlandsk efterspørgsel | 2,5 | 3,5 | 1,8 | 2,0 |
| Lagerændringer1) | 0,1 | 0,0 | -0,1 | -0,1 |
| I alt indenlandsk efterspørgsel | 2,6 | 3,5 | 1,7 | 1,8 |
| Eksport | 4,5 | 5,3 | 4,5 | 3,8 |
| - heraf industrieksport | 6,1 | 7,4 | 5,4 | 5,2 |
| Samlede efterspørgsel | 3,3 | 4,1 | 2,7 | 2,5 |
| Import | 4,9 | 7,2 | 4,1 | 3,7 |
| - heraf vareimport2) | 5,1 | 9,0 | 4,2 | 3,9 |
| BNP | 2,4 | 2,6 | 2,0 | 1,9 |
| Bruttoværditilvækst | 2,0 | 2,6 | 1,8 | 1,9 |
| - heraf i private byerhverv3) | 2,8 | 3,5 | 2,2 | 2,6 |
| Ændring i 1.000 personer | ||||
| Arbejdsstyrke, i alt | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Beskæftigelse, i alt | 14 | 26 | 3 | 6 |
| - heraf i den private sektor | 13 | 26 | 2 | 6 |
| - heraf i offentlig forvaltning og service | 2 | 0 | 2 | 0 |
| Ledighed | -14 | -26 | -3 | -6 |
| Stigning, pct. | ||||
| Eksportpriser, varer | 3,4 | 4,0 | -0,4 | 0,5 |
| Importpriser, do. | 3,0 | 3,9 | 0,2 | 0,9 |
| Bytteforhold, do. | 0,4 | 0,1 | -0,6 | -0,4 |
| Kontantpris for enfamiliehuse | 10,0 | 17,0 | 5,0 | 5,0 |
| Forbrugerprisindeks | 2,0 | 2,0 | 1,6 | 1,8 |
| Timeløn | 3,5 | 3,4 | 4,0 | 4,2 |
| Real disponibel indkomst, privat sektor | 4,6 | 5,2 | 2,9 | 2,9 |
| Timeproduktiviteten i private byerhverv4) | 1,8 | 1,8 | 2,1 | 2,2 |
| Pct. | ||||
| Opsparingskvoten i den private sektor | 28,7 | 29,2 | 29,4 | 29,9 |
| Rente, 10-årige statsobligation | 3,9 | 4,0 | 4,2 | 4,3 |
| Rente, 30-årige realkreditobligation | 4,8 | 5,4 | 5,0 | 5,6 |
| De centrale balancestørrelser | ||||
| Betalingsbalancesaldo | 50,5 | 36,7 | 57,0 | 42,0 |
| Offentlig saldo | 36,4 | 45,8 | 35,6 | 48,8 |
| Ledighed (1.000 personer) | 143,0 | 131,0 | 140,0 | 125,0 |
| Eksterne forudsætninger | ||||
| Handelsvægtet, BNP-vækst i udl., pct. | 2,6 | 2,8 | 2,6 | 2,5 |
| Eksportmarkedsvækst, pct. | 7,0 | 7,3 | 7,0 | 5,9 |
| Dollarkurs (kr. pr. dollar) | 6,3 | 6,1 | 6,3 | 6,1 |
| Oliepris, US-$ pr. td. | 57,0 | 70,0 | 48,5 | 63,0 |
| Oliepris, kr. pr. td. | 360,2 | 427,2 | 306,5 | 382,7 |
1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
2) Ekskl. skibe og fly samt energi.
3) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.
4) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.
Kilde: EU-kommisionen, OECD og egne skøn og forudsætninger
Efter en kraftig stigning på 8,3 pct. i 2005 ventes årsstigningstakterne i erhvervenes faste investeringer at øges yderligere i 2006 til knap 10 pct. som følge af den voksende kapacitetsudnyttelse og gode afsætningsvilkår for virksomhederne. I 2007 ventes en mere afdæmpet vækst i erhvervsinvesteringerne på 5 pct. Væksten i de faste investeringer er opjusteret med 3,1 og 1,3 pct.-enheder i hhv. 2006 og 2007 sammenlignet med decembervurderingen.
Eksporten af varer og tjenester steg realt med 8,7 pct. i 2005. Der har tilsyneladende været en kraftig vækst i 2005 i eksport af tjenester på 12,6 pct. Væksten kan være påvirket af omlægningen af betalingsbalancestatistikken fra årsskiftet 2004/5. Væksten i eksporten af tjenester skønnes til 4,6 og 3,5 pct. for henholdsvis 2006 og 2007, men også skønnene er vanskeliggjort på grund af usikkerheden omkring udviklingen igennem 2005.
For vareeksporten, som er upåvirket af statistikomlægningen, har der imidlertid også været en høj vækst i 2005 på 6,9 pct. i 2005. Industrieksporten steg realt med knap 9 pct. Opgangen i industrieksporten er understøttet af en solid vækst på eksportmarkederne og et fald i den effektive kronekurs. I 2006 ventes væksten i industrieksporten at aftage lidt til 7,8 pct. fra det høje niveau i 2005. En forventet højere markedsvækst bidrager isoleret set til en fremgang i industrieksporten, men et skønnet øget lønpres trækker i modsat retning. Nogle muslimske landes boykot af dansk eksport i starten af 2006 har ikke nogen særlig betydning for udviklingen i den samlede vareeksport i indeværende år, da eksporten til disse lande udgør en beskeden del af den samlede eksport. I 2007 skønnes øget lønpres, tiltagende knaphed på arbejdskraft og en nedgang i eksportmarkedsvæksten at have en afdæmpende effekt på væksten i industrieksporten og dermed resultere i tab af markedsandele. Væksten skønnes at blive 5,3 pct. i 2007.
Væksten i den samlede vareeksport ventes at falde til 5,6 og 3,9 pct. i henholdsvis 2006 og 2007. Opgangen i den samlede vareeksport er mindre end i industrieksporten, blandt andet på grund af langsom vækst i landbrugseksporten og fald i olieproduktionen. Skønnet for 2006 er opjusteret med 2 pct.-enheder i forhold til decembervurderingen.
Den samlede eksport af varer og tjenester skønnes at vokse realt med 5,3 og 3,8 pct. i hhv. 2006 og 2007. Væksten i den samlede eksport er opjusteret for 2006, blandt andet som følge af opjusteringen af væksten i industrieksporten. Væksten er nedjusteret for 2007 på grund af forventningen om nedgang i eksportmarkedsvæksten.
Importen af varer og tjenester viste ligesom eksporten en meget stærk realvækst i 2005 på over 11 pct. Det afspejler delvis en stærk, registreret vækst i importen af tjenester, jf. ovenfor, men også vareimporten steg kraftigt som følge af den høje vækst i efterspørgslen og tiltagende kapacitetspres.
Importvæksten ventes at tage af i prognoseårene – men fortsat at være kraftig i 2006 – som følge af den langsommere vækst i efterspørgslen. For 2006 og 2007 skønnes en real stigning i den samlede import af varer og tjenester på hhv. 7,2 og 3,7 pct.
Den ventede vækst i produktionen – specielt i de private byerhverv – skønnes at føre til, at den private beskæftigelse vil vokse med 26.000 personer i 2006 og med yderligere knap 6.000 personer i 2007. I 2005 steg beskæftigelsen med 24.000 personer. Den ret kraftige stigning i den private beskæftigelse satte ind i foråret 2004. Stigningen i beskæftigelsen i prognoseårene skal ses på baggrund af aktivitetsfremgangen i 2005 og den forventede yderligere fremgang i 2006. Stigningen ventes hovedsageligt at ske i serviceerhvervene samt bygge- og anlægssektoren, mens industribeskæftigelsen er faldet gennem de seneste år, hvilket forventes at fortsætte. Industribeskæftigelsen ventes dog at falde mindre end de foregående år, hvilket understøttes af væksten i industrieksporten. Fremgangen i beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren skønnes at begrænses af den lave ledighed blandt visse faggrupper i prognoseårene. Stigningen i den private beskæftigelse er opjusteret med 13.000 personer i 2006 og 4.000 personer i 2007 i forhold til decembervurderingen.
Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service forudsættes at forblive stort set uændret i 2006 og 2007.
Efter en lille stigning i 2005 ventes arbejdsstyrken at kunne fastholdes i 2006 og 2007. Den demografiske tendens til en reduktion af arbejdsstyrken vurderes opvejet af tiltag på arbejdsmarkedet, herunder afskaffelse af overgangsydelsen og integrationsaftalen, samt midlertidige bidrag fra de gunstige konjunkturer.
Siden toppunktet i december 2003 er den sæsonkorrigerede ledighed faldet med knap 52.000 personer til 133.500 personer i marts 2006. Det er en del lavere end det rekordlave niveau i vinterhalvåret 2001-2002. Medregnes aktiverede under arbejdsformidlingen, hvorved der fås et bedre billede af konjunkturudviklingen, var ledigheden på knap 165.000 personer i marts 2006.
Skønnene over beskæftigelse og arbejdsstyrke fører til, at årsgennemsnittet for ledigheden forventes at falde med 26.000 personer i 2006 og yderligere 6.000 personer i 2007 ned til 125.000 personer svarende til 4,3 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed vurderes hermed at nå ned på et nyt rekordlavt niveau, som er under det anslåede strukturelle niveau. Den fortsatte fremgang i aktiviteten kombineret med den rekordlave ledighed medfører pres på arbejdsmarkedet. Det kan føre til knaphedsbetingede lønstigninger, men samtidigt får personer på randen af arbejdsmarkedet bedre mulighed for at komme i beskæftigelse.
I forhold til decemberredegørelsen er skønnet for stigningen i beskæftigelsen opjusteret markant i 2006 og opjusteret i 2007, hvilket slår igennem på ledigheden.
Det tyder på, at den lave ledighed har givet sig udslag i en høj lønstigningstakt i 2005 på 3,6 pct. Lønstigningstakten for den private sektor ventes at tiltage til 4,2 pct. i 2007 som en konsekvens af det forventede tiltagende pres på arbejdsmarkedet. Det er 0,2 pct.-enheder højere end skønnet i decembervurderingen, hvilket skal ses i lyset af det noget kraftigere fald i ledigheden.
For 2006 forventes en forbrugerprisinflation på 2,0 pct. Skønnet er uændret i forhold til decemberredegørelsen. I de forløbne måneder af 2006 har inflationen været en anelse lavere end det skønnede forløb. Dette forventes opvejet af de direkte effekter på energipriserne af de nuværende rekordhøje råoliepriser og den forudsatte højere råoliepris i resten af 2006. I 2007 ventes forbrugerprisstigningen at falde til 1,8 pct., idet energipriserne forudsættes at falde gennem året. Opjusteringen af inflationsskønnet for 2007 med 0,2 pct.-enheder i forhold til decemberredegørelsen skyldes, at der forudsættes et lidt mindre fald i råolieprisen i 2007 end i 2006 sammenlignet med vurderingen i december. [9]
Overskuddet på betalingsbalancen er opgjort til 44,3 mia. kr. i 2005 svarende til 2,9 pct. af BNP. [10] Overskuddet kan tilskrives store overskud fra handel med søtransport og olie samt et fald i rentebetalinger til udlandet. I modsat retning trækker den kraftige fremgang i den indenlandske efterspørgsel og det tiltagende kapacitetspres. I 2006 ventes overskuddet at falde til 36,7 mia. kr., som følge af at nettoindtægterne fra varehandlen reduceres. I 2007 vurderes betalingsbalanceoverskuddet at stige til 42,0 mia. kr. blandt andet på grund af større nettorenteindtægter fra udlandet.
De skønnede betalingsbalanceoverskud i 2006 og 2007 er justeret ned med 14-15 mia. kr. i forhold til decemberredegørelsen. Nedjusteringen af overskuddet kan primært henføres til opjusteringen af væksten i vareimporten i 2006 og en lavere forventning til overskuddet fra tjenestehandlen.
På baggrund af betalingsbalanceoverskuddet er Danmarks finansielle nettostilling over for udlandet ultimo 2005 vendt til en nettofordring på udlandet på 2,3 pct. af BNP. Nettofordringen ventes at tiltage yderligere i prognoseperioden.
Overskuddet på de samlede offentlige finanser er af Danmarks Statistik foreløbigt opgjort til 61,4 mia. kr. i 2005 eller 4,0 pct. af BNP.
Større indtægter fra Nordsøen er årsagen til en betydelig opjustering af de offentlige overskud i både 2006 og 2007 sammenlignet med decemberredegørelsen. Overskuddet skønnes at udgøre 45,8 mia. kr. i 2006, hvilket er godt 9 mia. kr. højere end i decemberredegørelsen. I 2007 ventes overskuddet at blive 48,8 mia. kr. eller godt 13 mia. kr. mere end ventet i december.
Den stærkere aktivitet bidrager også til forbedringen af de offentlige finanser i form af større momsprovenu, der blandt andet afspejler et højere niveau for boliginvesteringerne, og færre udgifter til overførselsindkomster på grund af en lavere skønnet ledighed. I modsat retning trækker blandt andet større offentligt forbrug og i 2006 offentlige investeringer end tidligere skønnet samt lavere provenu fra pensionsafkastskatter.
Skønnet for den strukturelle offentlige saldo, der korrigerer for konjunkturudviklingen og andre midlertidige forhold (såsom sving i provenuet af pensionsafkastskatten og olieprisen), udgør ca. 1¼ pct. af BNP i gennemsnit i perioden 2004-2007. Det er i den øvre del af målintervallet på ½ til 1½ pct. af BNP frem til 2010, og skønnene for 2006 og 2007 er sat lidt op i forhold til decemberredegørelsen.
Den offentlige bruttogæld (ØMU-definition) ventes at falde fra 35¾ pct. af BNP ultimo 2005 til 24½ pct. af BNP ved udgangen af 2007. Nettogælden i stat og kommuner skønnes at falde fra 8½ pct. af BNP ultimo 2005 til 2¼ pct. af BNP ultimo 2007.
Appendiks 1.2 Årsager til ændrede skøn
I det følgende foretages en modelbaseret dekomponering af ændrede skøn for centrale størrelser i forhold til decembervurderingen. Dekomponeringen er baseret på ADAM-modellen. Ændringerne i skønnene i forhold til december opdeles overordnet på udlandsforhold, offentlige indtægter og udgifter samt adfærdsændringer.
I forhold til decembervurderingen er skønnet for BNP-væksten opjusteret med 0,2 pct.-enheder til 2,6 pct. i 2006 og nedjusteret med 0,1 pct.-enhed til 1,9 pct. i 2007, jf. tabel A.1.
Tabel A.1 Modelberegnede bidrag til ændrede skøn for BNP-vækst siden december
| 2006 | 2007 | |
| Pct.-enheder | ||
| ØR, Dec05-skøn for BNP-vækst | 2,4 | 2,0 |
| Udlandsforhold: | ||
| - Markedsvækst | 0,1 | 0,0 |
| - Priser i udlandet, inkl. valuta | 0,0 | 0,0 |
| - Energipriser | -0,1 | 0,0 |
| - Udenlandske renter | -0,1 | -0,2 |
| Udlandsforhold i alt | 0,0 | -0,2 |
| Offentlige indtægter og udgifter i alt | 0,2 | -0,1 |
| Adfærdsændringer: | ||
| - Boligmarked | 0,3 | 0,4 |
| - Forbrugstilbøjelighed | 0,1 | -0,1 |
| - Investeringstilbøjelighed | 0,3 | 0,1 |
| - Importkvoter og markedsandele | -0,7 | -0,2 |
| - Andet | 0,1 | 0,1 |
| Adfærdsændringer i alt | 0,1 | 0,3 |
| Sammensætningseffekter, modelfejl mv. | -0,1 | -0,1 |
| I alt | 0,2 | -0,1 |
| ØR, maj06-skøn for BNP-vækst | 2,6 | 1,9 |
Anm.: Beregningerne er foretaget på ADAM. På grund af afrunding kan summen af bidragene fra de enkelte komponenter afvige fra den samlede ændring.
Kilde: Egne beregninger.
Ændrede forudsætninger vedrørende udenlandske forhold har samlet set en neutral effekt på vækstskønnet for 2006. Det dækker over en positiv effekt fra opjusteringen af eksportmarkedsvæksten, mens virkningerne af dels en opjustering af renterne og dels højere oliepriser trækker i modsat retning.
Ændrede forudsætninger vedrørende de offentlige indtægter og udgifter giver isoleret set anledning til, at BNP-væksten opjusteres med 0,2 pct.-enheder i 2006. Det afspejler blandt andet merudgifter i forbindelse med kommunalreformen og en opjustering af skønnet for medicinudgifterne. Der ventes et omtrent neutralt aktivitetsbidrag fra finanspolitikken i 2006, jf. kapitel 5.
Skønnet for ejendomsprisstigningerne er større end tidligere vurderet, hvilket blandt andet via øgede boliginvesteringer bidrager til en højere BNP-vækst i 2006. Samtidig er vurderingen af både forbrugs- og investeringstilbøjeligheden opjusteret i forhold til december. Det er ligeledes med til forøge BNP-væksten. I modsat retning trækker ændringerne i vurderingen af udviklingen i importkvoterne, idet opjusteringen af væksten i vareimporten - afledt af blandt andet større investeringer - isoleret set påvirker den økonomiske vækst negativt. Samlet set øges BNP-væksten, ifølge modelberegningerne, med 0,1 pct.-enhed som følge af ændrede forventninger til den økonomiske adfærd i 2006.
Skønnet for BNP-væksten i 2007 er nedjusteret med 0,1 pct.-enhed i forhold til december. Nedjusteringen skyldes blandt andet, at renterne forudses at blive højere end tidligere vurderet, hvilket isoleret set – ifølge modelberegningerne – trækker BNP-væksten ned med 0,2 pct.-enheder.
Nye forudsætninger vedrørende offentlige indtægter og udgifter indebærer isoleret set, at BNP-væksten i 2007 mindskes med 0,1 pct.-enhed i forhold til decembervurderingen. Det afspejler blandt andet, at de offentlige investeringer nu forudsættes at falde, mens der i december var forudsat en lille stigning.
Adfærdsændringerne bidrager ifølge modellen samlet set til en opjustering af BNP-væksten i 2007 på 0,3 pct.-enheder. Det positive bidrag kan primært henføres til de øgede forventninger til fremgangen i ejendomspriserne i 2006, der med forsinket virkning påvirker dels boliginvesteringerne og dels (via formueeffekter) det private forbrug i 2007. I negativ retning trækker lidt lavere forventninger til markedsandelene og forbrugstilbøjeligheden, mens øget investeringstilbøjelighed isoleret set giver anledning til en lille opjustering af BNP-væksten.
Inflation og betalingsbalance
Skønnet for inflationen (målt ved den implicitte forbrugsdeflator) er siden december blevet opjusteret med 0,1 og 0,2 pct.-enheder i henholdsvis 2006 og 2007, jf. tabel A.2.
Samlet set fører ændrede udlandsforudsætninger til en opjustering af inflationen i 2006 og 2007. Det skyldes navnlig, at opjusteringen af oliepriserne isoleret set fører til en højere inflation i begge år. I 2006 trækker effekten af en mindre depreciering over for dollaren end tidligere ventet i modsat retning, mens lidt højere forventninger til væksten i vareimportpriserne isoleret set trækker op i inflationen i 2007.
Tabel A.2 Modelberegnede bidrag til ændrede skøn for inflation og betalingsbalancen
| 2006 | 2007 | |||
| Inflation Pct. |
Betalings- balance Pct. af BNP |
Inflation Pct. |
Betalings- balance Pct. af BNP | |
| ØR, Dec. 05 | 1,8 | 3,1 | 1,6 | 3,4 |
| Nyt niveau i 2005 | -0,3 | -0,3 | ||
| Udlandsforhold: | ||||
| - Markedsvækst | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| - Priser i udlandet, inkl. valuta | -0,1 | -0,1 | 0,1 | -0,1 |
| - Energipriser | 0,3 | 0,0 | 0,1 | 0,0 |
| - Udenlandske renter | 0,0 | 0,0 | 0,1 | 0,1 |
| Udlandsforhold i alt | 0,3 | -0,1 | 0,3 | 0,0 |
| Offentlige indtægter og udgifter i alt | 0,1 | 0,0 | 0,0 | -0,1 |
| Adfærdsændringer i alt | -0,4 | -0,4 | -0,1 | -0,5 |
| I alt | 0,1 | -0,9 | 0,2 | -0,9 |
| ØR, Maj06 | 1,9 | 2,3 | 1,8 | 2,5 |
Anm.: Beregningerne er foretaget på ADAM. På grund af afrunding kan summen af bidragene fra de enkelte komponenter afvige fra den samlede ændring.
Kilde: Egne beregninger.
Adfærdsændringerne bidrager samlet set negativt til inflationen i 2006 og 2007, hvilket blandt andet skyldes, at den indenlandske prisudvikling fortsat skønnes at være forholdsvis moderat i prognoseårene. I 2007 påvirkes inflationen dog positivt af øgede forventninger til lønstigningerne.
Betalingsbalanceoverskuddet er nedjusteret med 0,9 pct.-enheder i både 2006 og 2007 til henholdsvis 2,3 og 2,5 pct. af BNP, jf. tabel A.2. Et lavere opgjort niveau for betalingsbalancen i 2005 end ventet i decemberredegørelsen fører med over i prognoseårene, og indebærer isoleret set, at betalingsbalancen i pct. af BNP nedjusteres med 0,3 pct.-enheder i både 2006 og 2007.
Ændrede udlandsforudsætninger har en omtrent neutral effekt på de løbende poster. Nye forudsætninger vedrørende udenlandske priser samt valutakurser giver anledning til en lille nedjustering af betalingsbalancesaldoen i pct. af BNP. Det skyldes blandt andet, at kronen ventes at stå lidt stærkere over for dollaren end tidligere vurderet, hvilket navnlig påvirker eksportpriserne på energi negativt. Dertil kommer, at væksten i importpriserne er opjusteret navnlig i 2007. Overskuddet på de løbende poster i 2007 styrkes samtidig lidt af opjusteringen af renterne, der virker via en afledt negativ effekt på importen.
Herudover påvirkes skønnet for betalingsbalancesaldoen negativt af navnlig større importkvoter i 2006, højere ejendomspriser samt øgede forventninger til investeringstilbøjeligheden i både 2006 og 2007. Samlet set giver ændrede adfærdsforudsætninger isoleret set anledning til en nedjustering af betalingsbalancen i pct. af BNP på 0,4 og 0,5 pct.-enheder i henholdsvis 2006 og 2007.
Fodnoter
[1] Oplysningerne vedrører Dansk Arbejdsgiverforenings Strukturstatistik for 2005, der er blevet offentliggjort, efter at arbejdet med det talmæssige grundlag for prognosen blev afsluttet.
[2] Udviklingen i betalingsbalancen er fortsat vanskelig at bedømme på grund af statistikomlægningen pr. 1/1 2005.
[3] De internationale skøn er baseret på Kommissionens forårsprognose 2006.
[4] En mere detaljeret oversigt over prognosen og dens ændringer i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2005 er givet i appendiks 1.1. De reale vækstrater i denne Redegørelse er i 2000-priser, mens Danmarks Statistiks ”officielle” vækstrater er baseret på kædeindeks, jf. boks 1.2. Prognosen er bl.a. baseret på DS' nationalregnskabstal frem til og med 4. kvartal 2005.
[5] De statistiske oplysninger om den samlede eksport og import af varer og tjenester er påvirket af tekniske forhold vedrørende registreringen af tjenesteposterne.
[6] Vurderingen af betalingsbalancen og navnlig tjenesteposterne er usikker på grund af databrud.
[7] Baseret på Dansk Arbejdsgiverforenings Strukturstatistik.
[8] I den oprindelige 2010-plan udgjorde målintervallet 2-3 pct. af BNP. Omlægningen af den særlige kollektive pensionsopsparing i 2001 indebar en teknisk nedjustering af overskuddet og derved af målintervallet til 1½-2½ pct. af BNP med virkning fra 2002. Ændret placering af ATP i det nye nationalregnskab (juni 2005) indebærer en yderligere teknisk nedjustering af den offentlige saldo. Målintervallet for de (strukturelle) offentlige overskud er derfor nu ½-1½ pct. af BNP som følge af rent tekniske ændringer i opgørelsesprincipperne i nationalregnskabet, der ikke påvirker den reelle gældsnedbringelse eller kravene til finanspolitikken.
[9] Stigningerne i forbrugerpriserne ekskl. energiprisstigningerne forventes at tiltage fra 1,6 pct. i 2006 til 2,2 pct. i 2007.
[10] På grund af omlægningen af betalingsbalancestatistikken i 2005 kan den opgjorte saldo ikke sammenlignes med tidligere års overskud.
