3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Husholdningernes reale disponible indkomster skønnes at vokse med knap 2 pct. i 2006, stort set svarende til stigningen i 2005, blandt andet som følge af en fortsat ganske kraftig vækst i de reale lønindkomster. I 2007 ventes indkomststigningen at gå op til 2½ pct.

Fremgangen i det private forbrug ventes at fortsætte i 2006 og 2007. Forbrugsvæksten understøttes blandt andet af lave renter og stigende kontantpriser på boligmarkedet. Det private forbrug skønnes at vokse med 2,5 pct. i 2006, hvilket afspejler en opjustering i forhold til decembervurderingen på 0,1 pct.-enhed. Opjusteringen er primært en følge af at kontantprisen er steget mere end ventet, mens stigende rente og høj oliepris trækker i modsat retning. I 2007 er væksten i det private forbrug nedjusteret med 0,1 pct.-enhed til 1,8 pct., hvilket primært kommer til udtryk ved lidt lavere vækst i husholdningernes bilkøb.

Efter en stigning på knap 17 pct. i 2005 ventes kontantprisen for enfamiliehuse at stige 17 pct. i 2006 og 5 pct. i 2007. Stigningen i 2006 skal ses i lyset af de kraftige og tiltagende prisstigninger igennem 2005 og begyndelsen af 2006. Skønnet for 2006 dækker dog over en kraftig afdæmpning af prisstigningstakten gennem året, bl.a. som følge af de forudsatte rentestigninger. Der ventes en yderligere afdæmpning af prisstigningstakten til 5,0 pct. i 2007. Boliginvesteringerne ventes at stige med 8,0 pct. og 5,0 pct. i henholdsvis 2006 og 2007. Fremgangen ventes drevet af det private boligbyggeri, blandt andet som følge af de kraftige kontantprisstigninger, mens det støttede boligbyggeri trækker i modsat retning.

Erhvervsinvesteringerne skønnes at vokse med ca. 9½ pct. i 2006 og 5,0 pct. i 2007. I forhold til decembervurderingen er der tale om mindre opjusteringer i både 2006 og 2007.

Eksporten af varer og tjenester ventes at vokse med 5,3 pct. og 3,8 pct. i henholdsvis 2006 og 2007. Samtidig skønnes væksten i importen at blive 7,2 pct. i 2006 og 3,7 pct. i 2007. Blandt andet på baggrund af en ventet kraftig fremgang i vareimporten vurderes betalingsbalanceoverskuddet at aftage til 2,3 pct. af BNP i 2006 fra 2,9 pct. af BNP i 2005. I 2007 ventes et overskud på 2,5 pct. af BNP. Danmarks nettoaktiver over for udlandet forventes at blive øget gennem prognoseperioden og kan ved udgangen af 2007 udgøre 7,1 pct. af BNP.

3.1 Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomster

Husholdningernes reale disponible indkomster skønnes at vokse med knap 2 pct. i 2006, stort set svarende til stigningen i 2005, jf. tabel 3.1 (husholdninger, korrigeret). I 2007 ventes stigningen at gå op til 2½ pct. Væksten i husholdningernes reale disponible indkomster i prognoseperioden skønnes således at være større end den gennemsnitlige årlige stigning i perioden 1990-2004 på lidt over 1 pct.

Tabel 3.1 De reale disponible indkomster og formuerne

	Gnst. 90-04	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Vækst i pct.
Husholdningernes nominelle disponible indkomst1)	3,4	2,6	5,4	2,6	3,1	5,0	4,3
Forbrugerprisstigning2)	2,2	1,6	2,0	1,4	2,1	1,9	1,8
Real disponibel indkomst
Husholdninger1)	1,1	1,0	3,3	1,2	1,1	3,0	2,4
Husholdninger, korrigeret3)	1,1	-0,2	3,7	2,6	1,84)	1,94)	2,5
Samlet privat sektor5)	1,5	2,2	1,9	0,3	1,9	5,2	2,8
Real netttoformue (ult.)
Husholdningerne, finansiel6)	7,37)	-9,2	16,1	19,9	7,8	5,6	2,6
Husholdningerne, ejerboliger	3,9	2,3	1,8	8,9	16,8	17,3	5,8
Samlet privat sektor5) 6)	2,37)	0,8	0,8	4,0	6,7	8,5	3,9

Anm.: Tallet for husholdningerne for 2005 er fortsat skøn, og nationalregnskabstallene for 2002-2004 er foreløbige.

1) Efter nationalregnskabets definition. Husholdningernes indkomster er ekskl. kollektive pensionsordninger, jf. bilagstabel B.15.
2) Den implicitte deflator for det private forbrug.
3) Korrigeret for SP (hvilket påvirker stigningstakterne i 2002 og 2004) og individuelle pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser.
4) Vækstens fordeling på 2005 og 2006 er skønsmæssigt korrigeret for, at det nuværende tal for indkomstskatteprovenuet i 2005 kan være for højt.
5) Inkl. offentlige selskaber.
6) Husholdningernes finansielle formue inkluderer aktiebesiddelser, som ikke indgår i den private sektors formue, hvor værdien af virksomhedernes kapitalapparat indgår direkte. Pensionsformuerne (korrigeret for udsat skat) er medregnet i husholdningernes formue.
7) 1994-2004.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.

Det anvendte, korrigerede indkomstbegreb for husholdningerne er ændret i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2005, hvor der blev benyttet ADAM's kortsigtede, forbrugsbestemmende disponible indkomst i husholdningerne. Nu tages i stedet udgangspunkt i nationalregnskabets opgørelse af husholdningernes disponible indkomst, idet denne korrigeres for SP-indbetalinger samt individuelle ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Hovedforskellen (af relevans for vækstraterne) mellem det nu benyttede og det tidligere indkomstbegreb for husholdningerne er, at det nye begreb ikke korrigerer for individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter. Derfor er det nu benyttede indkomstbegreb til en vis grad påvirket af sving i pensionsafkastskatten.

Grunden til skiftet er, at der blandt andet ved den foreløbige opgørelse for 2005 er konstateret nogle vanskeligheder med det tidligere anvendte indkomstbegreb blandt andet i sammenhæng med det metode- og datareviderede nationalregnskab fra sommeren 2005. ^[1]

Indkomststigningen i prognoseperioden er større end i decemberredegørelsen, men som følge af metodeskiftet kan tallene ikke sammenlignes direkte. ^[2]

I både 2006 og 2007 skyldes den ret store indkomststigning blandt andet en fortsat ganske kraftig vækst i de reale lønindkomster, jf. tabel 3.2. I 2006 vokser antallet af beskæftigede relativt meget ligesom i 2005, mens fremgangen i 2007 navnlig skyldes en forholdsvis høj reallønsstigning pr. beskæftiget som følge af den ventede forøgelse af lønstigningstakten og den lidt lavere forbrugerprisstigning.

Tabel 3.2 Bidrag til stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst i 2003-2007

	2003	2004	2005	2006	2007
Pct.
Stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst1)	3,7	2,6	1,8	1,9	2,5
Heraf bidrag (pct.-enheder) fra
- Real stigning i lønsummen2)	0,5	0,7	1,4	1,8	1,6
- Real stigning i indkomstoverførslerne fra det offentlige	0,9	0,5	-0,1	-0,0	0,2
I alt løn og overførsler	1,4	1,2	1,3	1,8	1,8
Skattenedsættelser på arbejdsindkomst mv.	-	1,4	-	-	-
Suspension af SP-indbetalingerne	-	0,7	-	-	-
I øvrigt3)	2,3	-0,7	0,5	0,1	0,7

1) Jf. anmærkning og note 3 til tabel 3.1.
2) Inkl. pensionsbidrag til kollektive ordninger.
3) Vedrører bl.a. nettobidrag til kollektive pensionsordninger, sociale bidrag, husholdningernes nettorenteudgifter (ekskl. de kollektive pensionskapitaler), bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder (inkl. ejerboliger), aktieudbytter og opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling.

Kilde: ADAM og egne beregninger.

De samlede offentlige indkomstoverførsler skønnes at stagnere realt i 2006, ligesom i 2005, især som følge af det ret store fald i ledigheden. Det er et eksempel på virkningen af de såkaldte automatiske stabilisatorer. Hertil kommer den moderate satsregulering på grund af den forholdsvis afdæmpede stigning i den udbetalte årsløn i 2004. I modsat retning trækker forbedringerne for førtidspensionisterne af de skattefrie ydelser på 610 mio. kr. svarende til 1 mia. kr. før skat. Det udgør ca. 0,3 pct. af de samlede sociale overførsler.

I 2007 ventes en lille forøgelse af de reale indkomstoverførsler, blandt andet som følge af en skønnet, lidt højere satsregulering end i 2006 (2,1 mod 2,0 pct.) og svagt aftagende forbrugerprisstigning, hvortil kommer det mindre fald i ledigheden.

Der skønnes i alle tre år 2005-2007 en ret stor stigning i aktieudbytterne til husholdningerne. Til gengæld ventes husholdningernes nettorenteudgifter at vokse lidt i både 2006 og 2007 efter omtrentlig stagnation i perioden 2002-2005. Det skyldes den ventede opgang i renten og nettolåntagning.

De reale disponible indkomster påvirkes positivt af skattestoppet i kraft af nominalprincippet for mængdeafgifterne og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.

Den samlede private sektors reale disponible indkomst og formuerne

Fremgangen i den samlede private sektors reale disponible indkomst skønnes i hvert af årene 2005-2007 at være noget større end for husholdningerne, jf. tabel 3.1. og figur 3.1a og 3.1b. ^[3]

Forskellen er navnlig stor i 2006, hvor indkomstfremgangen for hele den private sektor skønnes at blive 5,2 pct., hvilket er historisk højt. Det skyldes især det ventede store fald i pensionsafkastskatten, hvortil kommer fortsat god stigning i selskabernes bruttooverskud.

Svingene i pensionsafkastskatten slår ud i (modsatrettede) sving i selskabernes og den private sektors disponible indkomst, fordi disse sving i høj grad skyldes kursgevinster og -tab, som ikke indgår i nationalregnskabets indkomstbegreb. Også selskabsskatten afhænger i et vist omfang af kursændringer. Desuden kan provenuet af selskabsskatten også af andre grunde svinge fra år til år delvis uafhængigt af den nationalregnskabsmæssige opgørelse af selskabernes bruttooverskud.

I 2005 steg selskabernes bruttoindkomster endnu kraftigere som følge af den øgede indtjening i Nordsøen, men det modvirkedes af store forøgelser af provenuerne fra såvel selskabsskat mv. som pensionsafkastskat.

I 2007 ventes en vis afdæmpning af stigningen i selskabernes bruttooverskud – blandt andet som følge af det ventede fald i olieprisen – og en ny forøgelse af pensionsafkastskatten. I modsat retning virker, at der skønnes et fald i selskabernes nettorenteudgifter mv. og i provenuet fra selskabsskatten mv.

Figur 3.1a Vækst i den private sektors reale disponible indkomst og det reale BNP	Figur 3.1b Vækst i den private sektors og husholdningernes reale disponible indkomst

Anm.: Husholdningerne indkomster er korrigeret for SP mv., jf. tabel 3.1, note 3.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.

I modsætning til perioden 2005-2007 voksede husholdningernes indkomster i 2004 kraftigere end selskabernes. Det skyldtes blandt andet, at indkomstskattelettelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken mv. vejede tungere for husholdningerne end for hele den private sektor. ^[4]

I forhold til decemberredegørelsen er skønnet over væksten i den private sektors disponible indkomst i 2006 justeret op med 0,6 pct.-enheder blandt andet som følge af, at der nu regnes med et betydelig større fald i pensionsafkastskatten. Derimod er vurderingen af udviklingen i 2007 (og 2005) næsten uændret.

Der er en kraftig vækst i formuerne i disse år. Den reale stigning i husholdningernes formue i ejerboliger ventes i 2006 at blive godt 17 pct. eller lidt mere end i 2005. Formuestigningen i ejerboligerne er historisk høj i de to år, jf. tabel 3.1. Som følge af den ventede afdæmpning af ejerboligmarkedet skønnes væksten i den reale ejerboligformue at gå ned til ca. 6 pct. i 2007.

Den reale stigning i husholdningernes finansielle nettoformue skønnes at tage gradvis af til 5½ pct. i 2006 og 2½ pct. i 2007 efter den historisk kraftige vækst i 2003 og 2004 på 15-20 pct., der blandt andet skyldtes den store stigning i aktiekurserne, jf. tabel 3.1. Ud over en noget langsommere stigning i aktiekurserne skyldes den mere afdæmpede udvikling i den finansielle formue blandt andet øget låntagning i realkredit.

Den samlede private formue udvikler sig mere jævnt end husholdningernes, fordi værdien af virksomhedernes kapitalapparat indgår direkte i den private formue og ikke via de tit kraftigt svingende kursværdier af aktier. Desuden vejer værdien af ejerboliger, hvor prisstigningen kan bevæge sig temmelig meget fra år til år, mindre i den samlede private formue end i husholdningernes.

Den samlede private formue skønnes i 2006 at udvise en relativt kraftig real vækst på 8½ pct., hvilket ud over de stigende ejerboligpriser afspejler den stærke vækst i erhvervsinvesteringerne og dermed virksomhedernes kapitalapparat, jf. tabel 3.1. I 2007 ventes en afdæmpning af stigningen til knap 4 pct.

Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier

Typiske lønmodtagerfamilier skønnes i 2006 at få en vækst i den reale disponible indkomst på mellem ¼ og 1 pct., jf. tabel 3.3. Det er for boligejerfamilierne som hovedregel en langsommere opgang end i 2005, hvilket skyldes større boligudgift blandt andet på grund af rentestigningen. Fremgangen i den reale disponible indkomst understøttes af skattestoppet, herunder for boligejernes vedkommende fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, og nedsættelserne af betalingerne for daginstitutioner.

I 2007 ventes stigningen i lønmodtagernes indkomst at forøges til mellem ¾ og 1¾ pct. blandt andet på grund af den højere lønstigning og lidt lavere prisstigning, som især afspejler forudsætningen om fald i olieprisen. For boligejerfamilierne virker forudsætningen om højere rente i modsat retning.

Den kraftige indkomstfremgang for lønmodtagerne i 2004 på op til 6 pct. skyldtes nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst (herunder beskæftigelsesfradraget) fra begyndelsen af året og Forårspakken.

For folkepensionisterne i tabel 3.3 skønnes den reale disponible indkomst at vokse med omkring ½ pct. i både 2006 og 2007. Stigningen ventes at blive en smule større i 2007 end i 2006 som følge af en lidt højere satsreguleringsprocent på 2,1 mod 2,0 i 2006 og den lavere forbrugerprisstigning. For boligejerne giver nominalprincippet for ejendomsværdiskatten et bidrag til realindkomststigningen.

Den moderate indkomstudvikling for folkepensionisterne i prognoseperioden skal ses på baggrund af de ret store stigninger i 2003 og 2004 for henholdsvis enlige og samgifte pensionister som følge af den supplerende engangs- og pensionsydelse.

I forhold til decemberredegørelsen er stigningerne i den reale disponible indkomst for boligejerfamilierne sat ned med omkring ½ pct.-enhed i både 2006 og 2007 som følge af højere boligudgift. Lejerfamiliernes indkomststigning er kun reduceret en smule.

Tabel 3.3 Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.

	Gnst. 96-04	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Stigning i pct.
Boligejere
Privatansat timelønnet par	1,3	1,1	0,4	4,7	0,5	0,2	1,3
-”- funktionærpar	1,9	1,7	1,6	5,1	1,1	0,8	1,4
Offentligt ansat par	1,4	0,8	0,4	5,9	1,0	1,1	0,7
Folkepensionistpar1)	1,5	0,9	1,2	5,8 2)	1,2	0,5	0,6
Lejere
Privatansat timelønnet par	1,3	0,8	0,4	3,2	0,2	0,3	1,7
Enlig timelønnet, 35 pct. ledig	1,5	0,9	0,5	2,9	0,2	0,3	1,3
Enlig folkepensionist1)	0,9	0,7	4,0 2)	0,9	0,7	0,1	0,4
Faktisk gennemsnit for alle3)
Beskæftigede lønmodtagere	2,3	1,9	1,6	5,7	-	-	-
Over 66-årige	1,8	0,8	1,3	2,5	-	-	-

Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni 2004. Deflateringen er baseret på forbrugerprisindekset (ekskl. bolig), mens den i tabel 3.1 er baseret på den implicitte deflator for det private forbrug.

1) Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger bortset fra ATP. Folkepensionisterne er forudsat at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra 2004.
2) Den høje stigning for enlige folkepensionister i 2003 og for folkepensionistpar i 2004 skyldtes henholdsvis den supplerende engangsydelse og den supplerende pensionsydelse. I modsætning til den supplerende pensionsydelse fra 2004 blev den supplerende engangsydelse for 2003 ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten.
3) Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Kilde: Egne beregninger.

Der er gennemgående en noget større vækst i de faktiske gennemsnit for de reale disponible indkomster end i familietypeberegningerne. Det fremgår af tabel 3.3's nederste to linjer, der vedrører henholdsvis beskæftigede lønmodtagere og de ”over 66-årige”, baseret på en stikprøve af befolkningen.

For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrkens sammensætning over mod flere højtuddannede.

For de over 66-årige er forklaringen blandt andet, at der hvert år er en nettotilgang af personer i denne aldersgruppe med en relativt stor supplerende indkomst fra private pensionsordninger (bortset fra ATP, der indgår i familietypeberegningerne for folkepensionisterne). ^[5]

3.2 Det private forbrug

Efter en kraftig stigning på 3,7 pct. i både 2004 og 2005 skønnes en mere afdæmpet realvækst i det private forbrug på 2,5 pct. og 1,8 pct. i 2006 og 2007. ^[6] Forbrugsvæksten er opjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2006 og nedjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2007 i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2005.

Den høje forbrugsvækst i 2004 og 2005 skal ses i lyset af det lave renteniveau, stigende boligpriser, faldende ledighed og en kraftig indkomstfremgang i 2004. I takt med forventningen om stigende renter og aftagende prisstigningstakter på boligmarkedet forventes væksten i det private forbrug at aftage i løbet af 2006 og 2007.

Figur 3.2a Det private forbrug	Figur 3.2b Forbrugertilliden

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Kvartalsvækstraten i det private forbrug udgjorde 0,6 pct. og -0,1 pct. i henholdsvis 3. og 4. kvartal 2005 (sæsonkorrigeret, 2000-priser) og aftog dermed en smule ovenpå den kraftige stigning i 2. kvartal 2005, jf. figur 3.2a. Forbrugsvæksten i 2005 blev en smule lavere end skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2005.

På trods af højere råoliepriser og begyndende rentestigninger ligger forbrugertilliden fortsat på et meget højt niveau og fortsætter dermed den positive tendens, der har gjort sig gældende siden annonceringen af Forårspakken, jf. figur 3.2b. Forbrugernes gunstige vurdering af den økonomiske situation, der har understøttet forbrugsvæksten i 2004 og 2005, skal ses i sammenhæng med det lave renteniveau samt en aftagende og lav ledighed. Det høje niveau for forbrugertilliden understøtter forventningen om en fortsat pæn vækst i det private forbrug i 2006.

Forbrugsudviklingen i 2006 og 2007

Stigende disponible indkomster, lav ledighed og voksende boligpriser peger på en fortsat solid vækst i forbruget på 2,5 pct. i 2006, jf. figur 3.3a. Væksten i det private forbrug ventes at aftage til 1,8 pct. i 2007.

Figur 3.3a Udviklingen i privatforbruget (årlig realvækst)

Anm.: Husholdningernes formuekvote er bestemt ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM i forhold til husholdningerne langsigtede disponible indkomst. Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst. Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for SP og individuelle pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser og er herudover skønsmæssigt korrigeret for, at det nuværende tal for indkomstskatteprovenuet i 2005 kan være for højt.

1) Den private ikke-finansielle sektor.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

Den forudsatte rentestigning igennem 2006 og 2007 og i forbindelse hermed afdæmpningen i kontantprisstigningerne på boligmarkedet i 2007 bidrager til den aftagende forbrugsvækst i 2007.

Husholdningernes reale (korrigerede) disponible indkomster ventes at stige med 1,9 pct. i 2006 og 2,5 pct. i 2007. Udviklingen i husholdningernes indkomster bidrager dermed til fremgangen i det private forbrug i begge år.

Husholdningernes forbrugskvote steg mindre end ventet i 2005, blandt andet som følge af lavere vækst i privatforbruget end skønnet. Den skønnede udvikling i prognoseperioden indebærer en fortsat stigning i forbrugskvoten i 2006, mens forbrugskvoten er stort set uændret fra 2006 til 2007, jf. figur 3.3b.

Stigningen i forbrugskvoten understøttes af en fortsat stigende formuekvote, der primært kan henføres til en kraftigt stigende boligformue afledt af tiltagende kontantpriser, jf. figur 3.4a.

Figur 3.4a Stigning i (den private sektors) formue og bidrag fra boligformue siden 1993	Figur 3.4b Opsparingskvote i privat sektor og husholdningerne

Anm.: Opsparingskvoten i husholdningerne er målt i pct. af husholdningernes samlede disponible indkomst. Opsparingskvoten er beregnet med udgangspunkt i det samlede forbrug og kan derfor ikke direkte sammenholdes med forbrugskvoten i figur 3.2b, som tager udgangspunkt i et andet forbrugsmål. Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for SP og individuelle pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser og er herudover skønsmæssigt korrigeret for, at det nuværende tal for indkomstskatteprovenuet i 2005 kan være for højt. Opsparingen for husholdningerne er her udregnet som forskellen mellem den korrigerede disponible indkomst og det private forbrug tillagt nettoindbetalinger til kollektive pensionsordninger. Forbrugskvoten og opsparingskvoten for husholdningerne summerer ikke til 1.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

I 2006 og 2007 vurderes formuestigningen isoleret set at indebære en fremgang i privatforbruget på 1,0 pct-enhed om året. Vækstbidraget skal også i de kommende år ses i sammenhæng med stigende kontantpriser.

De seneste års fremgang i privatforbruget har medført en faldende opsparingskvote i både husholdningerne og den private sektor som helhed, jf. figur 3.4b og boks 3.1. Faldet i husholdningernes opsparingskvote ventes at fortsætte i 2006, hvorefter den forventede afdæmpning af forbrugsvæksten resulterer i et mindre løft i opsparingskvoten i 2007. Husholdningernes opsparingskvote ventes i både 2006 og 2007 at ligge under det historiske gennemsnit. ^[7]

Stigningen i den private sektors opsparingskvote i prognoseperioden skal bl.a. ses i sammenhæng med en betydelig reduktion i provenuet fra pensionsafkastskatten i 2006 og 2007 sammenholdt med 2005. Det lavere provenu fra pensionsafkastskatten øger den private sektors disponible indkomst og dermed opsparingskvoten i den private sektor. Den lavere pensionsafkastskat i 2006 og 2007 skyldes forventede kurstab på obligationer og renteswapaftaler som følge af en mere afdæmpet udvikling på aktiemarkederne og gradvise rentestigninger. Udsvingene i pensionsafkastskatten fra år til år vurderes ikke at have betydning for husholdningernes forbrugsbeslutning i de enkelte år.

Boks 3.1 Principielle overvejelser om husholdningernes opsparingskvote

Husholdningernes opsparing tager afsæt i nationalregnskabsidentiteten og opgøres som den disponible indkomst fratrukket forbruget, mens opsparingskvoten er defineret som opsparingens andel af husholdningernes disponible indkomst. Afgrænsningen af husholdningernes opsparing hænger dermed i høj grad sammen med afgrænsningen af husholdningernes disponible indkomst i nationalregnskabet. I nationalregnskabet omfatter husholdningernes disponible indkomster restindkomst, lønindkomst og indkomstoverførsler korrigeret for direkte skatter og bidrag til sociale ordninger, nettorenteindkomst mv. Ændringer i husholdningernes opsparing bruges ofte til at forklare udviklingen i privatforbruget og i udarbejdelsen af konjunkturskøn. Opsparingsbegrebet bør derfor så vidt muligt afspejle de forhold, der gør sig gældende for husholdningernes forbrugs- og opsparingsbeslutning. I tilknytning til opgørelsen af husholdningernes opsparingskvote bør det overvejes, hvorvidt opsparingen (og den disponible indkomst) kan opgøres brutto eller netto (dvs. fratrukket afskrivninger).1) Nettoopsparingen giver det bedste udtryk for formuetilvæksten, fordi nedslidningen af aktiverne i husholdningerne trækkes fra, når opsparingen opgøres netto. Som det fremgår af figur a er udviklingen over tid nogenlunde identisk i brutto- og nettoopgørelsen af husholdningernes opsparingskvote, mens der niveaumæssigt er en væsentlig forskel. Afskrivningerne er svære at opgøre. Forløbet i husholdningernes opsparingskvote er kendetegnet ved en forholdsvis høj opsparing frem til midten af 1990'erne, hvorefter opsparingskvoten har været aftagende i konjunkturopgangsperioden frem til årtusindeskiftet. Siden 2000 er opsparingskvoten igen steget, men er som følge af forbrugsopgangen i 2004 og 2005 faldet tilbage til et niveau på ca. 3-4 pct., når opsparingskvoten opgøres brutto, jf. figur a. Figur a Brutto- og nettoopgørelse af husholdningernes opsparingskvote Figur b Bruttoopgørelse af husholdningernes opsparingskvote samt korrigeret opsparingskvote Kilde: OECD, Danmarks Statistik, ADAM og egne beregninger. Opsparingskvoterne er baseret på nationalregnskabsopgørelsen af husholdningernes disponible indkomst og kan derfor ikke sammenlignes med figur 3.4b. Opgørelsen af husholdningernes opsparingskvote er forbundet med flere forskellige vanskeligheder, der gør det svært at sammenligne husholdningernes opsparingskvote mellem lande og over tid. Nedenfor beskrives en række af disse vanskeligheder. Størrelsen af den offentlige sektor er af betydning for opsparingskvotens størrelse. En udbredt offentlig finansiering af uddannelse, sundhed mv. via indkomstskatter reducerer således husholdningernes disponible indkomst, mens opsparingen ikke påvirkes i samme omfang. Opgørelsen af husholdningernes opsparingskvote indebærer således, at en stor offentlig sektor trækker i retning af en større opsparingskvote i husholdningerne. En måde at korrigere for dette forhold består i at lægge det individuelle kollektive forbrug, der afspejler husholdningernes direkte andel af det offentlige forbrug, til husholdningernes disponible indkomst i nævneren. Sammensætningen af skattesystemet har betydning, idet en større andel af indirekte skatter reducerer husholdningernes opsparingskvote. Det hænger sammen med, at de direkte skatter i modsætning til de indirekte skatter fratrækkes i opgørelsen af den disponible indkomst. Mens opsparingen er uændret, bliver den disponible indkomst således forøget, når andelen af indirekte skatter øges, hvorved husholdningernes opsparingskvote reduceres. Der kan laves en simpel korrektion for dette forhold ved at trække de indirekte skatter fra husholdningernes disponible indkomst i nævneren. Køb af varige forbrugsgoder (ekskl.boliger) indgår i husholdningernes privatforbrug i nationalregnskabet og påvirker dermed husholdningernes opsparing i de enkelte år. Det kan diskuteres, om ikke varige forbrugsgoder i stedet bør behandles som aktiver, der afskrives over en vis tidshorisont. Det indebærer, at købet af varige forbrugsgoder kun bør indgå i privatforbruget med den del, der afskrives, mens den resterende del medregnes i opsparingen. Til trods for at nationalregnskabsopgørelsen af husholdningernes disponible indkomster ikke medregner eventuelle kapitalgevinster, trækkes den betalte skat (bl.a. i form af pensionsafkastskat) fra i opgørelsen af de disponible indkomster. Der kan korrigeres for denne inkonsistens ved at lægge pensionsafkastskatten til i både tæller og nævner. En del af opsparingen bliver udhulet som følge af prisstigninger. Jo større prisstigningstakt, jo mere er opsparingen ”overvurderet”. Det kan derfor overvejes at trække den del af opsparingen, der udhules af prisstigninger, fra opsparingen. En korrigeret bruttoopsparingskvote, der korrigerer for ovenstående forhold, viser et forløb for husholdningernes opsparingskvote som angivet i figur b. Niveaumæssigt forskydes opsparingskvoten betydeligt, men forløbet over tid er nogenlunde det samme. Dog udjævnes udsvingene i opsparingskvoten en smule, når opsparingskvoten korrigeres for de nævnte forhold. Inkonsistensen omkring kapitalgevinster og beskatningen heraf kan også forsøges håndteret ved at medregne kapitalgevinsterne i husholdningernes disponible indkomst, således at kapitalgevinsterne indgår i husholdningernes opsparing. År-til-år udsvingene i opsparingskvoten bliver imidlertid betydeligt større, når kapitalgevinsterne medregnes. Husholdningernes opsparingskvote omfatter husholdningernes private pensionsopsparing i individuelle og kollektive ordninger, mens opsparingen via offentlige ordninger ikke medregnes. Indretningen af samfundets opsparings- og velfærdsordninger har således også betydning for størrelsen af husholdningernes opsparing. Det er imidlertid vanskeligt at korrigere husholdningernes opsparingskvote for dette forhold. Pensionsopsparingen via offentlige ordninger kan ikke udskilles af de samlede offentlige finanser og dermed medregnes som opsparing i husholdningerne. Omvendt bliver definitionen af husholdningernes opsparing meningsløs, hvis den private pensionsopsparing trækkes ud.

1) OECD's opgørelse af husholdningernes opsparingskvote er en nettoopgørelse, der fratrækker værdiforringelsen af kapitalen over tid.

På trods af stigningen i forbrugskvoten og den forholdsvis lave opsparing i husholdningerne udgjorde overskuddet på betalingsbalancen ca. 3 pct. af BNP i 2005. Overskuddet følger primært af store overskud fra handel med søtransport og olie samt et fald i rentebetalingerne til udlandet, mens den betydelige fremgang i importen har givet anledning til et underliggende nedadgående pres på saldoen. Den forventede gradvise afdæmpning af forbrugsvæksten i prognoseperioden udgør dermed et sundt bidrag til den makroøkonomiske balance.

I forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2005 er væksten i privatforbruget opjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2006 og nedjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2007, jf. tabel 3.4 og tabel 3.5.

Opjusteringen af væksten i privatforbruget i 2006 skal blandt andet ses i lyset af pæn indkomstfremgang og en opjustering af kontantprisstigningerne på boligmarkedet, der via en stigning i husholdningernes formue bidrager positivt til privatforbruget. Den marginale opjustering afspejler desuden et forløb i såvel detailomsætningsindekset som antallet af nyregistrerede personbiler i 1. kvartal 2006, der ligger ret tæt på vurderingen i december.

Nedjusteringen af forbrugsvæksten på 0,1 pct.-enhed i 2007 skal blandt andet ses i sammenhæng med opjusteringen af renten.

Tabel 3.4 Ændringer i den skønnede forbrugsvækst siden decembervurderingen: Forklarende faktorer

	2006	2007
Realvækst i pct.
ØR december: Realvækst i privat forbrug	2,4	1,9
Udlandsforhold:	-0,2	-0,2
Finanspolitik:	0,0	-0,1
Adfærdsændringer:	0,3	0,1
-herunder forbrugstilbøjelighed	0,5	-0,4
-herunder boligmarked	0,1	0,4
Samlet ændring	0,1	-0,1
ØR maj: Realvækst i privat forbrug	2,5	1,8

Anm.: Beregningerne er foretaget på ADAM. På grund af afrunding kan summen af bidragene fra de enkelte komponenter afvige fra den samlede ændring.

Kilde: Egne beregninger.

Tabel 3.5 Realvækst i det private forbrug og udvalgte¹⁾ underkomponenter

	2005	1990- 20052)	2005	2006		2007
				Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Mia. kr.	Realvækst i pct.
Detailomsætning	256,1	1,7	3,2	3,2	3,2	2,5	2,3
Heraf:
- Fødevarer	76,5	0,7	3,0	1,7	1,8	1,5	1,4
- Nydelsesmidler	34,2	0,1	-5,5	1,9	1,0	1,5	1,4
- Ikke-varige varer	84,2	1,9	5,0	4,2	4,2	3,1	2,9
- Varige varer	61,3	3,9	6,7	4,2	4,7	3,2	3,1
Bilkøb	48,3	6,4	25,3	2,8	3,8	-2,0	-2,7
Øvrige tjenester	206,4	1,6	5,3	1,9	2,8	1,8	1,8
Energi	63,4	1,5	-2,7	0,4	-2,6	1,3	1,0
Andet	177,7	0,8	-0,1	2,5	2,6	2,4	2,4
Forbrug i alt	751,9	1,6	3,7	2,4	2,5	1,9	1,8
Forbrug, ekskl. biler	703,6	1,4	2,4	2,4	2,4	2,2	2,1
Forbrugskvote, pct.3)	-	-	82,2	-	83,1	-	83,0

1) En komplet oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug findes i bilagstabel B.13.
2) Gennemsnitlig stigning i årene 1990-2005.
3) Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst. Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for SP og individuelle pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser og er herudover skønsmæssigt korrigeret for, at det nuværende tal for indkomstskatteprovenuet i 2005 kan være for højt.

Kilde: ADAM's databank og egne skøn.

Husholdningernes låntagning

Forventningen om en fortsat solid vækst i privatforbruget understøttes af den høje vækst i penge- og realkreditinstitutternes udlån til husholdningerne. Den gennemsnitlige reale udlånsvækst i penge- og realkreditinstitutternes udlån til husholdningerne udgjorde således knap 10 pct. i 2005 og den reale årlige udlånsvækst ligger i 1. kvartal 2006 på godt 11½ pct., jf. figur 3.5a.

Figur 3.5a Penge- og realkreditinstitutternes udlån til husholdningerne1)	Figur 3.5b Pengeinstitutternes nyudlån2) til husholdningerne1) fordelt på formål

Anm.: Den årlige nominelle udlånsvækst er deflateret med inflationsraten ifølge forbrugerprisindekset.

1) Inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdningerne.
2) Ekskl. kassekreditter.

Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

Væksten i realkreditinstitutternes udlån til husholdningerne har udgjort godt 7 pct. realt i 2005, mens den reale stigning i pengeinstitutternes udlån lå på omkring 20 pct. Den store stigning i pengeinstitutternes udlån til husholdningerne kan primært forklares med en markant stigning i udlånene til boligformål. Over halvdelen af pengeinstitutternes nyudlån til husholdningerne i 2005 er lån til boligformål, jf. figur 3.5b.

Husholdningernes køb af egen bolig opgøres i nationalregnskabet som investeringer i erhvervet ”boligbenyttelse” og husholdningernes udgifter til reparationer og vedligeholdelse betragtes som konsekvens heraf ikke som privatforbrug, men som rå- og hjælpestoffer i erhvervet boligbenyttelse. Husholdningernes øgede låntagning til boligformål slår således ikke direkte ud i et øget privatforbrug. Privatforbruget påvirkes dog en anelse via en stigning i det private forbrug af boligbenyttelse (de beregnede huslejeudgifter af egen bolig).

Den stigende låntagning i husholdningerne afspejler, at husholdningernes investeringer overstiger opsparingen. Nettofordringserhvervelsen, der angiver forskellen mellem opsparing og investeringer, har således været mærkbart negativ i de senere år, jf. figur 3.6a. ”Opsparingsunderskuddet” i husholdningerne udgjorde i størrelsesordenen 6-8 pct. af BNP i 2004 og 2005, når nettofordringserhvervelsen opgøres eksklusive husholdningernes formuetilvækst i pensionskasserne.

I sammenhæng med de stigende boligformuer er husholdningernes nettogæld således også steget, jf. figur 3.6b. Som følge af det lave renteniveau har husholdningernes rentebyrde, der angiver husholdningernes nettorentebetalinger efter skat i procent af husholdningernes disponible indkomst, imidlertid været relativ konstant siden 2001. Rentebyrden ventes at ligge en anelse højere i 2006 og 2007.

Figur 3.6a Husholdningernes nettofordrings-erhvervelse	Figur 3.6b Rentebyrde og finansiel nettogæld i husholdningerne

Anm.: Husholdningernes nettogæld er opgjort til kursværdi. Nettogælden omfatter nettobeholdningen af realkreditlån og andre lån, indskud i pengeinstitutter, værdipapirer (ekskl.aktier) og øvrige fordringer. Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for SP og individuelle pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser og er herudover skønsmæssigt korrigeret for, at det nuværende tal for indkomstskatteprovenuet i 2005 kan være for højt.

Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

Udviklingen i bilkøbet og detailsalget

Væksten i bilkøbet fortsatte i anden halvdel af 2005 og for året som helhed lå væksten noget over vurderingen i december, jf. figur 3.7a.

Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne er steget med 1,2 pct. fra 4. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 og antallet af nyregistreringer ligger dermed fortsat på et højt niveau, ovenpå det meget høje antal nyregistrerede personbiler i slutningen af 2005. Årsstigningstakten i antallet af nyregistreringer er imidlertid faldende og der forventes en mere afdæmpet vækst i bilkøbet i 2006 sammenholdt med væksten (på 25 pct.) i 2005.

Væksten i bilkøbet skønnes at udgøre 3,8 pct. i 2006. Den mere afdæmpede vækst afspejler bl.a., at bilkøbet har nået et højt niveau, jf. figur 3.7b. Væksten i bilkøbet er opjusteret med 1,0 pct.-enhed i forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse, december 2005. Opjusteringen afspejler et større teknisk overhæng, mens højere renter og oliepriser trækker i modsat retning. I 2007 ventes et fald i husholdningernes bilkøb på 2,7 pct.

Figur 3.7a Bilkøb i husholdningerne	Figur 3.7b Bilkøbets andel af det samlede forbrug

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Detailsalget steg ifølge nationalregnskabet med 3,2 pct. i 2005 (2000-priser), hvilket var lidt mindre end skønnet i decembervurderingen, jf. figur 3.8a. Den mindre stigning kan hovedsageligt henføres til et fald i forbruget af nydelsesmidler (på 5,5 pct.).

Detailomsætningsindekset i 1. kvartal 2006 viser en stigning på 4,7 pct. i forhold til 1. kvartal 2005, jf. figur 3.8b. Udviklingen i detailomsætningsindekset understøtter dermed forventningen om en relativ kraftig vækst i detailsalget i 2006, og der skønnes som i decembervurderingen en vækst i detailsalget på 3,2 pct. i 2006. I 2007 skønnes en stigning i detailsalget på 2,3 pct.

Figur 3.8a Detailsalget ifølge nationalregnskabet	Figur 3.8b Detailomsætningsindekset

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.3 Boligmarkedet

Kontantprisen

Kontantprisen på ejerboliger er steget markant og med tiltagende styrke gennem de sidste to år. I 2004 og 2005 er kontantprisen på enfamiliehuse således vokset med henholdsvis 9 og 17 pct. på landsplan. Ifølge Realkreditrådet er årsstigningstakten for parcel- og rækkehuse øget yderligere til ca. 24 pct. i 1. kvartal 2006. Den kvartalsvise stigningstakt er imidlertid reduceret i forhold til kvartalet forinden, jf. figur 3.9a.

Det er fortsat vurderingen, at tempoet i prisudviklingen gradvist vil aftage i løbet af 2006. I forhold til decemberredegørelsen er den ventede opbremsning dog udskudt. Den skønnede kontantprisstigning på enfamiliehuse er opjusteret med 7 pct.-enheder til 17 pct. for 2006 som helhed. Prisstigningstakten ventes at stabiliseres på omkring 5 pct. i 2007, hvilket er uændret i forhold til vurderingen i december. Prisstigningen gennem 2007 vil dermed være meget afdæmpet.

Figur 3.9a Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse	Figur 3.9b Reale huspriser i udvalgte OECD-lande

Anm.: Egen sæsonkorrektion for kontantprisen i figur 3.9a. De stiplede linjer i figur 3.9a angiver niveauer for årsstigningstakten, mens en asterisk angiver estimatet for årsstigningstakten i kontantprisen for 1. kvartal 2006 baseret på en simpel fremskrivning af prisstatistikken fra Danmarks Statistik på baggrund af udviklingen i Realkreditrådets prisstatistik for parcel- og rækkehuse.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank, EcoWin og egne skøn.

Med udsigt til stigende renter forventes således en gradvis reduktion i prisstigningstakten gennem den resterende del af 2006. For året som helhed vil der dog være tale om en kraftig prisstigning som følge af det betydelige overhæng ved indgangen til året. Det forudsatte fald i ledigheden og en pæn indkomstfremgang kan imidlertid holde hånden under boligefterspørgslen og dermed bidrage til en mindre markant afdæmpning af prisudviklingen end lagt til grund i prognosen. I takt med den skønnede opgang i renterne videre ind i 2007 ventes en yderligere afdæmpning af prisstigningstakten.

Selvom kontantprisstigningerne igennem de senere år har været ganske betydelige, har de i international sammenhæng ikke været ekstraordinært høje. Væksten i den reale kontantpris siden midten af 1990'erne har således været noget højere i lande som Storbritannien, Irland, Spanien og Sverige, mens stigningen i Danmark stort set svarer til den observerede i f.eks. USA og Frankrig, jf. figur 3.9b. I andre lande, herunder Tyskland, er den reale kontantpris faldet i samme periode.

Figur 3.10a Real kontantpris og konjunkturcyklen	Figur 3.10b Korte og lange renter (efter skat)

Anm.: I figur 3.10a er vist den procentvise afvigelse i den reale kontantpris fra trend, som er beregnet ved HP-filtrering, samt den procentvise afvigelse mellem den faktiske og den potentielle produktion.

Kilde: ADAM's databank, Realkreditrådet og egne beregninger.

Der har historisk været en tæt sammenhæng mellem vendepunkterne i konjunkturcyklen og kontantprisudviklingen, jf. figur 3.10a. Det skyldes bl.a., at boligefterspørgslen og den samlede indenlandske efterspørgsel typisk stimuleres af samme forhold, herunder rente- og indkomstudviklingen, og at husprisudviklingen i sig selv har betydning for den indenlandske efterspørgsel. Desuden har ændringer i finansieringsvilkårene for boligejere i nogen grad været anvendt som konjunkturregulerende instrument op igennem 1980'erne og 1990'erne, hvilket har påvirket boligefterspørgslen og dermed kontantprisen. ^[8]

Vendepunktet i konjunktursituationen i 1998 er imidlertid ikke blevet efterfulgt af en afmatning på boligmarkedet. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at boligefterspørgslen er blevet understøttet af markante rentefald i perioden 2000-05, ligesom den stigende udbredelse af rentetilpasningslån kan have spillet en rolle, jf. figur 3.10b. Rentefaldet afspejles for en given kontantpris i lavere omkostninger ved finansiering af boligkøb. Boligudgifternes andel af den disponible indkomst for en gennemsnitlig førstegangskøber med et traditionelt fastforrentet realkreditlån ^[9] ligger således på et meget lavt niveau for 2005 som helhed, selvom kontantprisen er steget betydeligt de senere år, jf. figur 3.11a.

Figur 3.11a Boligudgifternes andel af den disponible indkomst	Figur 3.11b Regional kontantpris

Anm.: I figur 3.11a er boligudgiften beregnet som summen af udgifter til reparation og vedligeholdelse af hus, ejendomsskatter og prioritetsrenter (efter skat). Prioritetsrenterne for førstegangskøbere er beregnet ud fra årets gennemsnitlige rente på fastforrentet realkredit med en løbetid på 30 år, mens de for eksisterende ejere beregnes som de gennemsnitlige renteudgifter for familier, der har købt hus de sidste 10 år. Figur 3.11b viser den regionale udvikling i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse. Kommunegruppe 1 er København og Frederiksberg, gruppe 2 er kommunerne i Københavns amt, gruppe 3 er kommunerne i Roskilde og Frederiksborg amt, og gruppe 4 er de 6 største provinsbyer. Grupperne 5-8 indeholder mindre kommuner.

Kilde: Realkreditrådet, egne skøn og egne beregninger.

Kraftigt voksende kontantpriser og de seneste rentestigninger indebærer, at boligudgifterne for en førstegangskøber er mærkbart højere i begyndelsen af indeværende år sammenlignet med niveauet for 2005 som helhed. Med udsigt til en fortsat opgang i renten og kontantprisen – om end i et mere afdæmpet tempo – vil boligudgifterne for førstegangskøbere stige yderligere i 2006 og videre ind i 2007. Det gør det vanskeligt for potentielle førstegangskøbere at træde ind på boligmarkedet, hvilket vil reducere boligefterspørgslen og dermed lægge et nedadgående pres på kontantprisen.

I lyset heraf kan det ikke udelukkes, at afdæmpningen af kontantprisstigningerne bliver kraftigere og indtræffer hurtigere end lagt til grund i prognosen. Navnlig i hovedstadsregionen og de største provinsbyer kan den forudsatte opgang i renterne forventes at medføre en betydelig afdæmpning af prisudviklingen, bl.a. fordi boligudgifterne her er noget højere end i resten af landet som følge af det meget højere kontantprisniveau, jf. figur 3.11b.

Udover rentefaldet og fremgangen i husholdningernes reale disponible indkomster kan fastfrysningen af ejendomsværdiskatten i medfør af skattestoppet have understøttet boligefterspørgslen og dermed en forøget kontantpris. Hvis fastfrysningen af ejendomsværdiskatten har skabt forventninger om fremtidige kapitalgevinster på boliger, ville boligefterspørgslen være øget på kort sigt, og virkningen på kontantprisen ville vise sig hurtigt. I den såkaldte DREAM-model er boligprisdannelsen på denne måde fremadskuende, og de forventede kapitalgevinster vil således øge kontantprisen allerede omkring tidspunktet for skattestoppets indførelse. Modelberegninger på DREAM viser, at kontantprisniveauet kan være øget med op mod 5 pct. i 2002 som følge af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten frem mod 2010, mens prisstigningerne de seneste år ikke i nævneværdigt omfang har været påvirket. Til sammenligning steg kontantprisen med 3,8 og 3,1 pct. i henholdsvis 2002 og 2003. Beregninger på ADAM-modellen peger i retning af, at kontantprisen reagerer langsommere og mindre kraftigt i fravær af fremadskuende forventninger, således at kontantprisniveauet er op mod 2 pct. højere i 2005 som følge ejendomsværdiskattestoppet.

Boliginvesteringerne

Med en gennemsnitlig årlig stigning på 12 pct. i perioden 2003-05 er boliginvesteringerne øget markant de senere år, jf. figur 3.12a. Fremadrettet ventes en mere moderat fremgang i boliginvesteringerne på 8 pct. i 2006 og 5 pct. i 2007. I forhold til vurderingen i december er der tale om en opjustering på henholdsvis 5 og 3 pct.-enheder.

Figur 3.12a Boliginvesteringerne og det påbegyndte etageareal	Figur 3.12b Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse
	</td>

Anm.: De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal i figur 3.12a er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. Den relative kontantpris i figur 3.12b er opgjort som forholdet mellem kontantprisindekset for enfamiliehuse og omkostningsindekset for boligbyggeri.

Kilde: ADAM's databank, Danmarks Statistik og egne skøn.

Det private, ikke-støttede boligbyggeri har bidraget ganske betydeligt til den samlede stigning i boliginvesteringerne de seneste år. Det skal ses i sammenhæng med de kraftige prisstigninger på ejerboliger, som gør det mere profitabelt at igangsætte nybyggeri. I prognoseårene vurderes byggeriet af private, ikke-støttede boliger fortsat at være den drivende kraft bag fremgangen i boliginvesteringerne. I forhold til decemberredegørelsen ventes byggeriet af ejerboliger i indeværende år at stige med større styrke, bl.a. som følge af opjusteringen af den relative kontantpris, jf. figur 3.12b.

Der er selvsagt en øvre grænse for, hvor meget byggeaktiviteten kan øges igennem prognoseperioden. I områder som hovedstadsområdet kan prisen på ejerboliger således presses i vejret, uden det af den grund nødvendigvis øger nybyggeriet, fordi adgangen til ubebyggede arealer formentlig er mere begrænset her end i resten af landet.

De seneste oplysninger fra Danmarks Statistik peger dog på, at manglen på byggegrunde til etageboligbyggeri i hovedstaden tilsyneladende er mindre udpræget end hidtil antaget. I de senere år er antallet af tilsagn til boligbyggeri således steget markant i hovedstaden til et historisk højt niveau i 2005 jf. figur 3.13a. Den kraftige stigning skyldes udelukkende øgede tilsagn til lejligheder. I det øvrige land har stigningen været knap så kraftig, og i modsætning til hovedstaden dækker stigningen her over øgede tilsagn til byggeri af huse.

Figur 3.13a Tilsagn i det private, ikke-støttede boligbyggeri	Figur 3.13b Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren

Anm.: I figur 3.13a dækker hovedstaden over København og Frederiksberg kommune samt Københavns amt. Huse dækker over parcel-, kæde-, række- og dobbelthuse, mens lejligheder angiver etageboligbebyggelse. Egen sæsonkorrektion for boligbyggeriets ordrebeholdning i figur 3.13b. Den stiplede linje i figur 3.13b angiver gennemsnittet for den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren i perioden 1998-2005.

Kilde: Danmarks Statistik.

Desuden kan det betydelige og tiltagende kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren medvirke til at lægge en dæmper på byggeaktiviteten, jf. boks 3.2, Økonomisk Redegørelse, december 2005. Kapacitetspresset afspejles i den historisk høje mangel på arbejdskraft inden for byggefagene, og indikatorerne for ordrebeholdningen og den sammensatte konjunkturindikator for boligbyggeriet ligger begge markant over deres historiske gennemsnit, jf. figur 3.13b.

Figur 3.14a Boliginv. fordelt på støttede og ikke-støttede boliger samt hovedreparationer	Figur 3.14b Tilsagn og påbegyndelser i det støttede boligbyggeri

Anm.: I figur 3.14b er tilsagn og påbegyndelser vist som 12 måneders glidende gennemsnit, og der er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger samt støttede andelsboliger, dvs. ekskl. støttede, private ungdoms- og udlejningsboliger.

Kilde: Danmarks Statistik, Socialministeriet og egne beregninger.

Det støttede boligbyggeri trækker svagt ned i de samlede boliginvesteringer i prognoseårene, jf. figur 3.14a. Dermed ventes det støttede boligbyggeri at udgøre en aftagende andel af de samlede boliginvesteringer efter at have ligget på et højt niveau i perioden 2002-04, hvor påbegyndelsesomfanget af almene boliger var ekstraordinært højt ^[10], jf. figur 3.14b og tabel 3.6

Tabel 3.6 Antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri

	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Antal påbegyndte boliger
Almene familieboliger	4.400	3.700	2.600	1.400	2.600	2.200
Almene ungdomsboliger	800	500	500	800	700	500
Almene ældreboliger	6.000	4.400	4.600	3.500	4.500	3.600
Selvejende ældreboliger	100	100	100	100	200	200
Handicapboliger	-	-	100	200	300	100
Private andelsboliger	600	700	600	300	-	-
Private ungdomsboliger	-	-	100	1.300	500	900
Private udlejningsboliger	-	-	500	1.500	300	900
Støttet boligbyggeri, i alt	11.900	9.400	9.100	9.100	9.100	8.400
- heraf sfa. regeringsinitiativer	5.300	4.300	1.700	3.200	1.700	2.400

Anm.: Antallet af påbegyndelser er for perioden 2002-05 baseret på de faktiske påbegyndelsestal. Profilen for de påbegyndte støttede boliger som følge af regeringsinitiativer kan navnlig henføres til nedsættelse af grundkapitalindskuddet, den periodevis automatiske lånefinansiering, fremrykningsinitiativer samt støtte til private ungdoms- og udlejningsboliger.

Kilde: Socialministeriet.

3.4 Erhvervsinvesteringer

Efter en betydelig stigning på 8,3 pct. i 2005 ventes de samlede erhvervsinvesteringer at vokse med 9½ pct. i 2006 og 5 pct. i 2007, jf. tabel 3.7 I forhold til vurderingen i december er der tale om en opjustering på henholdsvis 3 og 1½ pct.-enheder. Skønnene indebærer et vækstbidrag til den samlede aktivitet på henholdsvis 1,4 og 0,8 pct.-enheder, og erhvervenes faste investeringer vurderes dermed fortsat at være en betydelig vækstdrivende kraft igennem prognoseårene.

Tabel 3.7 Erhvervsinvesteringer

	2005	Gnst. 95-05	2006	2007
	Mia. 2000-kr.	Årlig realvækst i pct.
Samlede erhvervsinvesteringer	198,5	3,8	9,7	5,0
- heraf materiel	154,6	5,2	11,0	5,0
- heraf bygninger og anlæg	43,9	0,2	5,0	5,0
Konjunkturfølsomme inv.1)	160,6	4,8	11,7	5,4
- heraf materiel	134,7	5,3	12,1	4,9
- heraf bygninger og anlæg	25,9	2,9	9,1	7,8
Særlige investeringer 2)	37,7	0,4	1,9	3,2

1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer. Der ses således bort fra f.eks. investeringer i skibe, fly og plat- forme, der i mindre grad er konjunkturfølsomme.
2) Fortrinsvis investeringer i energisektoren, transport og kommunikation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Opgangen i de samlede erhvervsinvesteringer i indeværende år ventes primært at være drevet af en solid vækst i materielinvesteringerne. Det skal bl.a. ses i lyset af den kraftige acceleration i materielinvesteringerne gennem 2005, som indebærer et betydeligt overhæng ved indgangen til 2006. Alene i 4. kvartal 2005 er materielinvesteringerne steget knap 20 pct. i forhold til kvartalet før. Det er navnlig maskiner og inventar, der har bidraget til fremgangen det seneste år, men investeringer i software er også steget betydeligt. Anskaffelsen af transportmidler er derimod gået en smule tilbage.

Den skønnede stigning i materielinvesteringerne i indeværende år understøttes af flere indikatorer. Foreløbige og usikre tal for importen af maskiner og andet kapitaludstyr er således øget knap 10 pct. (sæsonkorrigeret) i 1. kvartal 2006 i forhold til kvartalet forinden, jf. figur 3.15a. Investeringsgodeindustriens ordrebeholdning til hjemmemarkedet er faldet en smule i begyndelsen af 2006, men er fortsat på et højt niveau, jf. figur 3.15b. ^[11]

Stigningen i materielinvesteringerne ventes at blive mere afdæmpet i 2007, bl.a. som følge af den mere afdæmpede vækst i den økonomiske aktivitet samt mindre gunstige finansieringsvilkår som følge af den forudsatte stigning i realrenten.

Investeringskvoten for materielinvesteringerne ventes fortsat at stige gennem prognoseårene, men med aftagende styrke i 2007, jf. figur 3.16a

Figur 3.15a Import af investeringsgoder og omsætning af investeringsgoder til hjemmemarkedet	Figur 3.15b Inv.godeindustriens ordreindgang fra og ordrebeholdning til hjemmemarkedet

Anm.: Sæsonkorrigerede tal og 3 måneders glidende gennemsnit. Begge serier i figur 3.15a er vist ekskl. skibe, fly, platforme mv. I figur 3.15b er vist sæsonkorrigerede tal og 3 måneders glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik.

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer er faldet stort set uafbrudt i perioden 2002-05. De seneste nationalregnskabstal peger imidlertid på, at faldet nu er ophørt og vendt til en stigning. Bygge- og anlægsinvesteringerne er således steget knap 4 pct. (sæsonkorrigeret) fra 3. til 4. kvartal 2005, og fremgangen ventes at fortsætte igennem prognoseperioden.

Figur 3.16a Investeringskvoter i den private sektor	Figur 3.16b Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer

Anm.: Investeringskvoterne i figur 3.16a er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten i den private sektor. Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal i figur 3.16b. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede indberetninger og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank, egne beregninger og skøn.

Tallene for byggevirksomheden understøtter i nogen grad forventningen om en opgang i bygge- og anlægsinvesteringerne. Det påbegyndte etageareal i erhvervsbyggeriet er således øget ganske kraftigt i første halvår 2005, men er derefter afløst af et mindre fald, jf. figur 3.16b. Dette fald skal dog tolkes varsomt, idet der erfaringsmæssigt kan ske betydelige opjusteringer af påbegyndelsesomfanget som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret.

Den ventede fremgang i erhvervsbyggeriet baseres bl.a. på forventningen om fortsat stigende beskæftigelse inden for serviceerhvervene og stigende produktion generelt. Sammen med faldet i antallet af ledige bygninger til erhvervsbrug igennem 2005 og videre ind i 2006 ifølge Ejendomsforeningen Danmark kan det øge behovet for nye kontor-, administrations- og produktionsbygninger.

Bygge- og anlægsinvesteringer ventes at stige kraftigere end produktionen, og investeringskvoten forudsættes dermed at stige gradvist igennem prognoseårene til 5½ pct. i 2007, hvilket fortsat er noget under gennemsnittet på 6½ pct. for perioden 1970-2005, jf. figur 3.16a.

3.5 Udenrigshandel og betalingsbalance

De internationale vækstudsigter er fortsat gunstige. Den globale vækst skønnes at blive på 4,6 pct. i 2006. Det er uændret i forhold til 2005, hvor væksten kom lidt ned fra det rekordhøje niveau i 2004. Fremgangen kan i 2006 blive lidt mere bredt funderet. USA og Asien er fortsat de primære drivkræfter, men konjunkturudviklingen i euroområdet, herunder Tyskland, ventes at blive styrket noget efter en svag udvikling i 2005. Væksten i verdensøkonomien skønnes at blive en smule mere afdæmpet i 2007, hvor der forudsættes en fremgang på 4,3 pct.

Der ventes dermed en pæn vækst i verdenshandlen i 2006. Årsvækstraten kan blive forholdsvis stor blandt andet som følge af en markant opgang i handlen i slutningen af 2005. Fremgangen kan aftage lidt i 2007, men udviklingen i handlen ventes fortsat at være forholdsvis robust.

Den solide udvikling på de danske eksportmarkeder ventes at blive styrket i år som følge af en øget vækst i euroområdet. Vækstudsigterne på eksportmarkederne er således forbedret noget i forhold til decembervurderingen, hvilket navnlig dækker over forøget aktivitetsfremgang i Tyskland, Sverige og Storbritannien. Eksportmarkedsvæksten i 2007 er derimod sat lidt ned på baggrund af lidt mindre vækst i tysk økonomi, hvor momsforhøjelsen i 2007 kan virke afdæmpende. Eksportmarkedsvæksten skønnes at blive 7,3 pct. i 2006 og ventes at aftage til 5,9 pct. i 2007. ^[12]

Vareeksporten steg overraskende meget i 2005, hvor navnlig fremgangen i industrieksporten var forholdsvis kraftig. Den pæne vækst understøttes blandt andet af en gunstig udvikling på eksportmarkederne og svækkelsen af den effektive kronekurs. Den positive udvikling i vareeksporten kan fortsætte i 2006, idet markedsvæksten ventes at tiltage og den effektive kronekurs kan aftage yderligere. Oven på den markante vækst i 2005 forudses opgangen dog at aftage lidt i indeværende år, hvor et ventet fald i olieproduktionen også kan virke afdæmpende på fremgangen. I 2007 ventes en nedgang i væksten som følge af lavere markedsvækst, øget kapacitetspres og tiltagende knaphedsbetingede lønstigninger.

Tjenesteeksporten steg samlet set kraftigt i 2005. Udviklingen er dog svær at bedømme på grund af omlægningen af betalingsbalancestatistikken. Der er forudsat en aftagende fremgang i tjenesteeksporten i prognoseperioden. Væksten i den samlede eksport vurderes at blive på 5,3 pct. og 3,8 pct. i henholdsvis 2006 og 2007, jf. tabel 3.8.

Tabel 3.8 Realvækst i eksport og import, pct.

	2005	2006		2007
		Dec.	Maj	Dec.	Maj
Eksport	8,7	4,5	5,3	4,6	3,8
Import	11,1	4,9	7,2	4,1	3,7
Bidrag til BNP-vækst	-0,7	0,0	-0,8	0,4	0,1

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Importen voksede forholdsvist hurtigt i 2005, hvilket blandt andet afspejler markant vækst i den indenlandske efterspørgsel og pæn fremgang i industrieksporten som har et højt importindhold. I lighed med tjenesteeksporten voksede importen af tjenester særdeles kraftigt, men igen vanskeliggør statistikomlægningen en fortolkning af udviklingen. I 2006 ventes væksten i importen at blive forholdsvis kraftig, men i takt med at den samlede efterspørgselsvækst kan aftage, skønnes opgangen i importen at blive mere afdæmpet i 2007. Fremgangen i den samlede import af varer og tjenester ventes at blive på 7,2 pct. og 3,7 pct. i henholdsvis 2006 og 2007.

Nettoeksportens bidrag til BNP-væksten skønnes at blive på -0,8 pct.-enheder i 2006, men ventes at tiltage til 0,1 pct.-enheder i 2007, hvor væksten i importen forudses at blive mere afdæmpet.

Overskuddet på betalingsbalancen i 2005 er opgjort til 44,3 mia. kr. Det solide overskud kan navnlig tilskrives store overskud fra handel med søtransport og olie samt et fald i renterne til udlandet. Den betydelige fremgang i importen har dog givet anledning til et underliggende nedadgående pres på saldoen. På grund af statistikomlægningen kan det opgjorte overskud for 2005 ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere år. I 2006 ventes overskuddet at falde til 36,7 mia. kr., idet nettoindtægterne fra varehandlen reduceres som følge af det forudsatte fald i olieproduktionen og den fortsat markante fremgang i vareimporten. Betalingsbalanceoverskuddet kan stige til 42,0 mia. kr. i 2007, blandt andet som følge af et øget overskud i tjenestehandlen og større nettorenteindtægter fra udlandet. De skønnede overskud er i forhold til decembervurderingen nedjusteret med 13,9 mia. kr. og 15,1 mia. kr. i henholdsvis 2006 og 2007, hvilket primært kan henføres til opjusteringen af væksten i vareimporten i 2006 og lavere forventninger til overskuddet fra tjenestehandlen.

Den seneste opgørelse af Danmarks nettoaktiver over for udlandet viser, at udlandsgælden blev elimineret i 2005. Nettoformuen over for udlandet er således opgjort til 2,3 pct. af BNP ultimo 2005, og den ventes at kunne stige til 7,1 pct. af BNP ved udgangen af 2007.

Udviklingen i varehandlen

Fremgangen i vareeksporten var forholdsvis kraftig i 2005. Væksten var navnlig høj i 2. og 3. kvartal, mens opgangen aftog lidt i 4. kvartal. Den positive udvikling kan blandt andet henføres til industrieksporten, der samlet voksede med 8,9 pct. Der var især en stor fremgang i eksporten af maskiner mv., herunder vindmøller og mobiltelefoner, men eksportvæksten er forholdsvis bredt funderet, og også eksporten af næringsmidler mv. steg betydeligt med en vækst på 4,7 pct. Energieksporten faldt med 1,5 pct., hvilket skal ses i lyset af en nedgang i olieproduktionen. Det er navnlig afsætningen til USA, der er steget kraftigt, men også afsætningen til Sverige og Storbritannien er vokset pænt. Opgangen understøttes blandt andet af en solid vækst på eksportmarkederne og et fald i den effektive kronekurs.

Den markante eksportudvikling er med til at øge kapacitetspresset i en situation, hvor der også er en betydelig fremgang i den indenlandske efterspørgsel.

Det har været fremhævet, at en del af eksportvæksten i Tyskland vedrører varer, der importeres fra lavtlønslande for herefter at gennemgå en kort forarbejdningsproces, inden de reeksporteres. Noget tyder på, at en del af opgangen i dansk eksport ligeledes kan henføres til reeksport af varer, der kun i mindre grad – eller slet ikke – videreforarbejdes i Danmark og derfor kun i begrænset omfang lægger beslag på produktionskapaciteten. Eksporten af mobiltelefoner er således næsten fordoblet (i løbende priser), samtidig med at der også har været en kraftig fremgang i importen af mobiltelefoner. En lignende udvikling gør sig gældende for handlen med beklædning, hvor vækstraterne imidlertid er væsentlig mindre. Overordnet set udgør reeksport-elementet dog formentlig kun en forholdsvis begrænset del af den samlede eksportfremgang.

Lønkonkurrenceevnen var stort set uændret i 2005, idet svækkelsen af den effektive kronekurs opvejede virkningen af lønstigningerne, der er noget større i Danmark end i udlandet, jf. tabel 3.9. I 2006 og navnlig i 2007 ventes lønkonkurrenceevnen at blive forringet lidt, hvilket blandt andet afspejler tiltagende knaphedsbetingede lønstigninger i Danmark.

I indeværende år styrkes væksten i industrieksporten isoleret set af højere markedsvækst, men fremgangen kan dog aftage lidt fra det høje niveau i 2005 blandt andet som følge af høj kapacitetsudnyttelse. Et betydeligt overhæng ved udgangen af 2005 bidrager til, at årsvækstraten kan blive forholdsvis markant. I 2007 ventes øget lønpres, tiltagende knaphed på arbejdskraft og en nedgang i eksportmarkedsvæksten at have en afdæmpende virkning på væksten i industrieksporten.

De muslimske landes boykot af dansk eksport får ikke nævneværdig betydning for udviklingen i den samlede eksport i indeværende år. Anvendes en meget bred definition for muslimske lande udgør dansk eksport til disse lande lidt over 1 pct. af Danmarks samlede produktion. Det vurderes dog, at kun en forholdsvis lille del af denne eksport har været berørt af boykotten. Landbrugseksporten til de muslimske lande, der vel nok er den mest udsatte varegruppe udgør således kun ca. 0,1 pct. af Danmarks samlede produktion. En betydelig andel af den berørte eksport er desuden formentlig blevet afsat på andre markeder – evt. i anden forarbejdning, men til mindre gode priser.

På denne baggrund er skønnet for væksten i industrieksporten i 2006 opjusteret med 1,7 pct.-enheder til 7,8 pct., jf. figur 3.17b. I 2007 ventes industrieksporten at vokse med 5,3 pct. Den positive eksportudvikling i 2005 gav anledning til pæne markedsandelsgevinster efter et par år med større tab. Forventningerne til industrieksporten indebærer en omtrent neutral udvikling i markedsandelene i 2006 og 2007, jf. tabel 3.9.

Tabel 3.9 Udviklingen i industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne

	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Stigning, pct.
Eksportmarkedsvækst	11,4	-0,6	0,5	3,7	6,2	5,3	7,3	5,9
Industrieksport	13,4	4,3	6,4	-2,1	2,9	8,9	7,8	5,3
Markedsandele	1,8	5,0	5,8	-5,6	-3,1	3,4	0,5	-0,6
Arb.omk. pr. time
- Danmark	4,4	4,0	5,3	4,0	2,9	3,71)	3,5	4,2
- Udlandet	4,3	3,3	3,1	3,2	2,1	3,1	2,9	2,9
Effektiv kronekurs	-4,1	1,3	0,9	3,6	1,0	-0,6	-0,3	0,1
Lønkonkurrenceevne	4,1	-2,0	-2,9	-4,2	-1,7	0,1	-0,2	-1,3

Anm.: Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Der er anvendt effektiv kronekurs-vægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der her udgøres af 21 OECD-lande.

1) Den viste vækstrate for arbejdsomkostningerne i 2005 er baseret på de seneste tal fra DA's strukturstatistik, der er offentliggjort efter prognosens talgrundlag er fastlagt. I databanken er der forudsat en vækst på 3,1 pct.

Kilde: EU-kommissionen, BLS, Danmarks Statistik og egne beregninger.

De relative enhedslønomkostninger måler lønniveauet korrigeret for produktivitet i forhold til samhandelspartnerne. Udviklingen i enhedslønomkostningerne for økonomien som helhed indikerer, at konkurrenceevnen over for euroområdet kan svækkes en smule i prognoseperioden, som følge af de højere lønstigninger i Danmark, jf. figur 3.17a. På linje med udviklingen i 2005 viser forløbet i enhedslønomkostningerne, at konkurrenceevnen over for USA kan blive forbedret i indeværende år. Forbedringen skal blandt andet ses i lyset af den forudsatte stigning i dollarkursen. ^[13]

Figur 3.17a Enhedslønomkostninger	Figur 3.17b Eksporten af industri- og energivarer

Anm.: Enhedslønomkostningerne er i samme valuta og målt som Danmark i forhold til udlandet. Euroområdet og Norden er vejet efter effektiv kronekurs-vægte. Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv.

Kilde: OECD, ADAM's databank og egne beregninger.

Den samlede vareeksport voksede med 6,9 pct. i 2005. I 2006 og 2007 ventes væksten at blive på henholdsvis 5,6 pct. og 3,9 pct., jf. figur 3.18a. Skønnet for 2006 er opjusteret med 2,0 pct.-enheder i forhold til decembervurderingen blandt andet som følge af de øgede forventninger til væksten i industrieksporten. Dertil kommer, at produktionen af olie er opjusteret, således at det ventede fald i energieksporten fra 2005 til 2006 skønnes til 4,7 pct. mod knap 13 pct. i december Samtidig er den ventede fremgang i eksporten af næringsmidler mv. opjusteret med 1,5 pct.-enheder til 3,5 pct. I 2007 kan væksten i vareeksporten aftage noget, blandt andet som følge af at opgangen i industrieksporten skønnes at blive mere afdæmpet.

Fremgangen i vareimporten var forholdsvis kraftig gennem de sidste tre kvartaler i 2005, og væksten for året som helhed er opgjort til 8,3 pct. Den markante vækst kan til dels henføres til den betydelige stigning i den indenlandske efterspørgsel, men importen af varer blev også trukket af den hurtige fremgang i industrieksporten, der har et betydeligt importindhold.

I 2006 ventes en vækst i vareimporten på 8,8 pct., jf. figur 3.18a. Skønnet er opjusteret med 3,9 pct.-enheder, hvilket blandt andet skyldes højere skøn for væksten i materielinvesteringerne og industrieksporten. Den høje årsvækstrate skal dog også ses i lyset af et betydeligt overhæng ved udgangen af 2005. Navnlig i den første del af indeværende år er der således forudsat en mere afdæmpet opgang i vareimporten i forhold til den kraftige stigning gennem 2005. Denne udvikling underbygges af de seneste månedlige tal for vareimporten (løbende priser, ekskl. skibe og fly mv.), der viser et fald i hver af årets første tre måneder. Den ventede nedgang i den samlede efterspørgselsvækst i 2007 kan virke afdæmpende på væksten i importen af varer, der skønnes at aftage til 3,8 pct.

Figur 3.18a Eksport og import af varer	Figur 3.18b Eksport og import af tjenester

Kilde: ADAM's databank og egne skøn.

Udviklingen i tjenestehandlen

Tjenestehandelsstatistikken viser en usædvanlig kraftig vækst i handlen med tjenester i 1. kvartal 2005. Fremgangen var noget mindre i 2. kvartal, men dog fortsat markant, mens tallene for 3. og 4. kvartal viser et mere jævnt forløb med små op- og nedgange. Eksporten af tjenester voksede samlet med 12,6 pct. i 2005 og tjenesteimporten steg med 17,3 pct. For eksporten var fremgangen stor for søtransport og øvrige tjenester, samtidig med at turisteksporten faldt markant. Der var også en stor nedgang i turistimporten, mens opgangen i tjenesteimporten tilsyneladende primært vedrørte øvrige tjenester og kun i mindre grad søtransport. ^[14]

Væksten i den samlede eksport af tjenester skønnes til 4,6 pct. og 3,5 pct. i henholdsvis 2006 og 2007, jf. figur 3.18b. Det svarer til en nedjustering på henholdsvis 1,5 og 2,2 pct.-enheder i forhold til decemberskønnet. Usikkerheden omkring udviklingen i tjenestehandelsstatistikken i 2005 vanskeliggør vurderingen af det fremadrettede forløb. Nedjusteringen af skønnene skal primært ses i lyset af oplysningerne for sidste halvdel af 2005, der indikerer en mere afdæmpet fremtidig udvikling end vurderet i december. Uafhængigt af forløbet i opgørelserne er det på baggrund af dels den pæne fremgang i verdenshandlen og dels tal fra Danmarks Rederiforening vurderingen, at væksten i eksporten af søtransport har været markant i 2005. Verdenshandlen ventes at vokse forholdsvist kraftigt igen i 2006, hvorefter opgangen skønnes at aftage lidt i 2007. På den baggrund er det forudsat, at væksten i tjenesteeksporten kan aftage noget fra 2006 til 2007.

Importen af tjenester vurderes samlet at vokse med 4,1 pct. og 3,5 pct. i henholdsvis 2006 og 2007, jf. figur 3.14b. Skønnene er nedjusteret med henholdsvis 0,8 og 0,7 pct.-enheder. De lidt lavere vækstrater kan blandt andet henføres til nedjusteringen af væksten i eksporten af tjenester, der har et betydeligt indhold af tjenesteimport. Opgangen i importen af tjenester forventes at kunne aftage i 2007, hvor den samlede efterspørgselsvækst kan blive mere moderat, og herunder, at væksten i eksporten af søtransport kan blive langsommere.

Den skønnede fremgang i tjenestehandlen kan være undervurderet, idet virksomhedsovertagelsen inden for rederierhvervet i 2005 kan give anledning til et løft i såvel eksporten som importen af søtransport.

Betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoaktiver over for udlandet

Overskuddet på betalingsbalancen i 2005 er opgjort til 44,3 mia. kr. eller 2,9 pct. af BNP, jf. tabel 3.10. På grund af omlægningen af betalingsbalancestatistikken i 2005 kan den opgjorte saldo ikke sammenlignes med tidligere år.

I lyset af den kraftige fremgang i den indenlandske efterspørgsel og det tiltagende kapacitetspres fremstår det solide betalingsbalanceoverskud i 2005 noget usædvanligt, idet man typisk vil forvente en svækkelse af saldoen i en situation, hvor efterspørgslen vokser hurtigere i Danmark end i udlandet. Det pæne overskud kan dog navnlig henføres til handlen med søtransport, der isoleret set bidrog med ca. 35 mia. kr., hvilket skal ses på baggrund af den store eksport af søtransport i den nye tjenestestatistik samt en markant vækst i fragtraterne på 10,7 pct. Opgangen i oliepriserne betyder desuden, at bidraget fra handlen med energi fortsat kan være forholdsvist stort, selvom energieksporten målt i mængder er aftaget, samtidig med at importen af energi er vokset markant. Nettobalancen fra handlen med skibe og fly er samtidig vokset betydeligt – fra et lille underskud til et pænt overskud – som følge af en stor nedgang i importen inden for denne varegruppe. Endelig betyder elimineringen af udlandsgælden, at rentebetalingerne til udlandet (netto) er blevet væsentlig mindre, hvilket også er med til styrke betalingsbalancen.

Samlet vurderes det således, at den kraftige fremgang i importen har medført et underliggende nedadgående pres på de løbende poster i 2005. Overskuddet er imidlertid blevet holdt oppe af andre forhold, herunder store overskud fra rederierhvervet og energisektoren, hvor prisudviklingen var særlig gunstig, og produktionen kun i mindre grad må forventes at være påvirket af indenlandske kapacitetsforhold.

Denne vurdering underbygges af udviklingen på handelsbalancen, der ikke er berørt af omlægningen af betalingsbalancestatistikken. Opgjort ekskl. energi, skibe og fly er overskuddet aftaget fra 48,7 mia. kr. og 35,4 mia. kr. i henholdsvis 2003 og 2004 til 31,1 mia. kr. i 2005. Fremadrettet ventes handelsbalanceoverskuddet ekskl. energi, skibe og fly at udgøre 24,1 mia. kr. og 29,9 mia. kr. i henholdsvis 2006 og 2007.

Overskuddet på vare- og tjenestebalancen ventes at aftage fra 73,3 mia. kr. i 2005 til 65,9 mia. kr. i 2006. Det ventede fald skyldes navnlig den markante vækst i vareimporten samt den forudsatte nedgang i olieproduktionen. I 2007 kan saldoen på vare- og tjenestebalancen stige til 67,6 mia. kr., blandt andet fordi overskuddet fra tjenestehandlen kan stige, samtidig med at opgangen i vareimporten ventes at blive mere afdæmpet.

Overførslerne af formueindkomster fra udlandet udgjorde i 2005 -0,8 mia. kr., netto. På baggrund af en ventet opgang i Danmarks nettoaktiver over for udlandet kan Danmark blive nettomodtager af formueindkomster i prognoseårene. I 2006 og 2007 skønnes nettoformueindkomsterne fra udlandet således at udgøre henholdsvis 2,7 mia. kr. og 7,7 mia. kr.

Bytteforholdet blev forbedret med 0,9 pct. i 2005 primært som følge af højere oliepriser og tiltagende fragtrater. I 2006 skønnes bytteforholdet stort set uændret, idet effekten fra den højere oliepris opvejes af det ventede fald i den effektive kronekurs. Blandt andet på baggrund af det forudsatte fald i olieprisen kan bytteforholdet blive forværret med -0,3 pct. i 2007.

Efter at talgrundlaget for prognosen er fastlagt, er der blevet offentliggjort en foreløbig opgørelse af betalingsbalancesaldoen i marts, der viste et lille underskud på de løbende poster. De foreløbige opgørelser viser dermed små underskud på de løbende poster i hver af årets første tre måneder. Fortolkningen af udviklingen vanskeliggøres af, at dataserien ikke er sæsonkorrigeret, men niveauet for de månedlige betalingsbalancetal i 1. kvartal 2006 ligger lidt lavere end i samme periode et år tilbage, hvilket navnlig kan tilskrives den stærke opgang i importen i 2005. Det bør dog samtidig bemærkes, at tallene for 1. kvartal 2005 lå lidt lavere end de opgjorte overskud i resten af 2005 (bortset fra i december). Danmarks Statistik anfører desuden, at de foreløbige opgørelser skal fortolkes med forsigtighed, og at der erfaringsmæssigt vil ske justeringer i efterfølgende offentliggørelser. I prognosen forudses det, at betalingsbalancesaldoen fremadrettet bliver styrket i forhold til niveauet i 1. kvartal af indeværende år. Samlet skønnes overskuddet på betalingsbalancen for 2006 som helhed således at blive forholdsvist solidt – om end det ventes at falde til 36,7 mia. kr., svarende til 2,3 pct. af BNP. Nedgangen kan navnlig tilskrives det ventede fald i overskuddet på handelsbalancen.

For 2007 ventes betalingsbalanceoverskuddet at stige til 42,0 mia. kr. eller 2,5 pct. af BNP som følge af det tiltagende overskud fra handlen med varer og tjenester samt en stigning i nettoformueindkomsterne fra udlandet. De skønnede overskud på betalingsbalancen er i forhold til decembervurderingen nedjusteret med 13,9 mia. kr. og 15,1 mia. kr. i henholdsvis 2006 og 2007, hvilket primært kan henføres til opjusteringen af væksten i vareimporten i 2006 og lavere forventninger til overskuddet fra tjenestehandlen.

Tabel 3.10 Betalingsbalancens løbende poster

	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Mia. kr.
Handelsbalancen	49,7	50,1	50,4	40,3	41,3	30,6	30,2
Do. i pct. af BNP	3,7	3,6	3,6	2,7	2,7	1,9	1,8
- Landbrugsvarer	45,5	42,0	38,2	37,4	38,9	39,7	41,1
- Energivarer	5,1	7,4	7,7	10,3	9,1	7,5	2,2
- Industrivarer	0,8	4,0	7,6	-5,8	-12,3	-19,8	-15,6
- Andre varer	-1,7	-3,3	-3,1	-1,5	5,5	3,3	2,6
Tjenestebalancen	39,0	30,1	35,2	31,7	32,0	35,3	37,4
- Turister	2,5	1,1	-0,2	-1,0	2,9	3,1	3,4
- Øvrige tjenester inkl. søtransport	36,5	28,9	35,4	32,6	29,0	32,2	34,0
Vare- og tjenestebalance	88,7	80,1	85,6	72,0	73,3	65,9	67,6
Do. i pct. af BNP	6,6	5,8	6,1	4,9	4,7	4,1	4,0
Formueindkomst, netto	-24,9	-22,1	-15,2	-10,0	-0,8	2,7	7,7
EU-betalinger, netto	-2,8	-3,6	-4,0	-4,8	-4,9	-8,3	-9,2
Andre løbende overførsler	-19,2	-20,4	-20,6	-23,8	-23,2	-23,7	-24,1
Løbende poster, i alt	41,8	34,1	45,8	33,3	44,3	36,7	42,0
Do. i pct. af BNP	3,1	2,5	3,2	2,3	2,9	2,3	2,5

Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.

Udlandsgælden blev elimineret i 2005, og Danmarks nettoaktiver over for udlandet er ultimo 2005 opgjort til 36 mia. kr. eller 2,3 pct. af BNP. På baggrund af de skønnede overskud på betalingsbalancen kan nettoaktiverne tiltage yderligere i prognoseperioden. Nettoformuen over for udlandet ventes således – med forbehold for kursreguleringer – at udgøre 75,0 mia. kr. i 2006 og 119,3 mia. kr. i 2007. Det svarer til henholdsvis 4,6 pct. og 7,1 pct. af BNP, jf. tabel 3.11.

Elimineringen af udlandsgælden skal blandt andet ses på baggrund af den forholdsvis lange årrække med generelt pæne betalingsbalanceoverskud, der overordnet set er udtryk for, at forholdet mellem opsparingen og investeringerne i samfundet er blevet mere balanceret i forhold til i 1970'erne og 1980'erne. Den nuværende demografiske situation er aktuelt med til at styrke opsparingen, men på lidt længere sigt kan demografiske forskydninger være med til at belaste betalingsbalancen og formuestillingen.

Tabel 3.11 Betalingsbalancens løbende poster og nettoaktiver over for udlandet

	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Mia. kr.
Løbende poster, i alt	18,2	41,8	34,1	45,8	33,3	44,3	36,7	42,0
Do. i pct. af BNP	1,4	3,1	2,5	3,2	2,3	2,9	2,3	2,5
Nettoaktiver, ultimo	-217,8	-220,0	-225,3	-170,3	-124,1	36,0	75,0	119,3
Do. i pct. af BNP	-16,8	-16,5	-16,4	-12,1	-8,5	2,3	4,6	7,1
Værdireguleringer mv.	-84,2	-44,1	-40,6	9,3	12,7	113,7	0	0

Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.

---

Fodnoter

[1] I decemberredegørelsen blev det anført, at der knyttede sig usikkerhed til opgørelsen af den korrigerede reale disponible indkomst i husholdningerne, jf. fodnote 1 i afsnit 3.1, s. 76 i decemberredegørelsen.

[2] For de fire år 2004-2007 er den gennemsnitlige årlige stigning i husholdningernes reale disponible indkomst sat op med 0,5 pct.-enheder i forhold til decemberredegørelsen (fra 1,7 til 2,2 pct.), og fordelingen af væksten på de enkelte år er ændret. Forskellene i forhold til decemberredegørelsen er også påvirket af, at husholdningernes indkomst i 2004 nu foreligger opgjort i nationalregnskabet, mens der ved udarbejdelsen af decemberredegørelsen ikke forelå 2004-tal for de institutionelle sektorer i nationalregnskabet.

[3] Der er i disse år underliggende tendens til, at den reale disponible indkomst i hele den private sektor vokser lidt hurtigere end i husholdningerne. Det skyldes for det første, at nettobidrag til kollektive pensionsordninger, som vokser relativt stærkt for tiden, fragår i husholdningernes indkomster. For det andet, at nettoformueindkomsten i de kollektive pensionsordninger, som ligeledes vokser ret meget, indgår i den private sektors indkomst, men ikke i husholdningernes. I modsat retning trækker, at aktieudbytter til husholdningerne også vokser relativt kraftigt. Den private sektor inkluderer offentlige selskaber.

[4] Hertil kommer, at Forårspakkens suspension af SP-bidraget indebar en forøgelse af husholdningernes disponible indkomst (med det her anvendte indkomstbegreb, jf. note 1 til tabel 3.1), men ikke af den samlede private sektors.

[5] I 2003 og 2004 voksede den reale disponible indkomst for henholdsvis den enlige folkepensionist og folkepensionistparret i tabel 3.3 mere end det faktiske gennemsnit for over 66-årige. Det skyldes, at henholdsvis den supplerende engangsydelse i 2003 og den supplerende pensionsydelse i 2004 vejer mindre for det faktiske gennemsnit af over 66-årige, idet de pågældende ydelser er begrænset til folkepensionister med laveste indkomster.

[6] Opgjort efter de nye nationalregnskabsprincipper (kædeindeks) skønnes væksten i det private forbrug i 2006 og 2007 at blive henholdsvis 2,5 pct. og 1,7 pct.

[7] I nationalregnskabet er husholdningernes pensionsopsparing (netto, inkl. formueafkast efter skat) ikke med i deres disponible indkomster.

[8] Det gælder bl.a. den såkaldte kartoffelkur i 1986, hvori et vigtigt element var indførelsen af mix-lån, således at et nyt realkreditlån skulle indeholde mindst 40 pct. serielån, hvilket øgede ydelsen for boligkøbere i begyndelsen af lånets løbetid som følge af højere afdrag. Samtidig blev skatteværdien af rentefradraget reduceret ved skattereformen i 1987, således at realrenten efter skat blev positiv. I 1993 blev lånereglerne lempet igen, således at rene annuitetslån blev genindført, og den maksimale løbetid på realkreditlån blev forlænget fra 20 til 30 år. I forbindelse med den såkaldte Pinsepakke i 1998 blev skatteværdien af rentefradraget reduceret yderligere.

[9] Nye låneformer med variabel rente (eventuelt kombineret med et renteloft) og/eller afdragsfrihed vil typisk kunne reducere boligudgifterne, men de indebærer samtidig en markant anderledes risikoprofil for låntager.

[10] Den kraftige fremgang i byggeriet af almene boliger i 2002 og 2003 afspejler bl.a. nedsættelsen af grundkapitalindskuddet (den kommunale støtte til alment nybyggeri) fra 14 til 7 pct. i 2001 samt den periodevise adgang til lånefinansiering af grundkapitalindskuddet. Nedsættelsen af grundkapitalindskuddet er af flere omgange blevet forlænget, men ophører ifølge kommuneaftalen fra juni 2005 pr. 1. januar 2007, således at grundkapitalindskuddet igen udgør 14 pct. Det høje påbegyndelsesomfang af støttede, private ungdoms- og udlejningsboliger i 2005 skal ses i sammenhæng med fremrykningsinitiativerne i Forårspakken.

[11] Den mængdemæssige udvikling skønnes at være af omtrent samme omfang, da priserne på maskiner og andet kapitaludstyr vurderes at stige ganske svagt.

[12] Data for den historiske udvikling i eksportmarkedsvæksten er revideret i ADAM's databank, hvilket indebærer, at de nye skøn for eksportmarkedsvæksten i 2006 og 2007 ikke direkte kan sammenlignes med skønnene i decemberredegørelsen.

[13] Aktuelt er dollarkursen lavere end forudsat ved udarbejdelsen af prognosens talgrundlag. Den skønnede udvikling i konkurrenceevnen over for USA kan således være for positiv.

[14] Udviklingen i tjenesteposterne er vanskellig at fortolke, idet opgørelsen af tjenestehandlen blev omlagt ved årsskiftet 2004/2005, således at der anvendes nye kilder og metoder. Den kraftige vækst i 1. kvartal indikerer klart, at statistikomlægningen har medført et brud i tidsserierne, men det er ikke med rimelig sikkerhed muligt at kvantificere bruddets størrelse. Forløbet fra kvartal til kvartal må desuden formodes at være særligt usikkert i og med, at sæsonmønstret kan have ændret sig. Det er Danmarks Statistiks vurdering, at de overordnede nettostørrelser giver et retvisende billede af udviklingen, mens turistposterne og bruttostørrelserne i den øvrige tjenestehandel skal fortolkes med forsigtighed.