4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priserel

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Væksten i BNP var 3,4 pct. i 2005 (opgjort i 2000-priser), og der ventes en fortsat pæn vækst i 2006 og 2007. I 2006 ventes en vækst på 2,6 pct., som trækkes både af den indenlandske efterspørgsel og eksporten. Væksten skønnes at aftage til 1,9 pct. i 2007 blandt andet som følge af høj oliepris, stigende rente og kapacitetsbegrænsninger i økonomien. Skønnene for BNP-væksten er opjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2006 og nedjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2007.

Beskæftigelsen steg med 20.000 personer i 2005 og skønnes at stige med yderligere 26.000 personer i 2006 og 6.000 personer i 2007, som følge af fortsat pæn vækst i både 2006 og 2007. Stigningen i beskæftigelsen kommer hovedsageligt fra stigende privat beskæftigelse. Skønnene er blevet opjusteret i forhold til decemberredegørelsen, hvilket skal ses på baggrund af den uventet kraftige aktivitetsfremgang i 2005 og den lidt forøgede vækst i 2006.

Den registrerede ledighed var på årsbasis 157.000 personer i 2005 og var i marts 2006 nået ned på 133.500 ledige (sæsonkorrigeret). På baggrund af det fortsatte ledighedsfald i starten af 2006 og den skønnede stigning i beskæftigelsen, ventes et ledighedsniveau på 131.000 personer i 2006 og 125.000 personer i 2007. Skønnene er nedjusteret med 12.000 personer i 2006 og 15.000 personer i 2007 i forhold til decemberredegørelsen.

Lønstigningerne på LO/DA-området udgjorde 3,6 pct. i 2005. Det er 0,8 pct.-enheder mere end i 2004. Det skal ses i lyset af, at ledigheden nåede under det beregnede strukturelle niveau i starten af 2005. Det forventede fortsatte fald i ledigheden indebærer stigende pres på arbejdsmarkedet, og lønstigningerne på det private arbejdsmarked ventes derfor at tiltage til 4,2 pct. i 2007. I den offentlige sektor vil lønstigningstakterne ekskl. reststigning i henhold til overenskomsterne udgøre 3,4 pct. og 3,1 pct. for henholdsvis 2006 og 2007.

Inflationen ventes at stige fra 1,8 pct. i 2005 til 2,0 pct. i 2006, både på baggrund af de fortsatte energiprisstigninger og et forventet tiltagende underliggende inflationspres. Skønnet er uændret i forhold til decemberredegørelsen. Inflationen renset for energiprisstigninger ventes at stige fra 1,2 pct. i 2005 til 1,6 pct. i 2006. For 2007 forventes inflationen eksklusive energiprisstigninger at tiltage til 2,2 pct. Den samlede forbrugerprisinflation i 2007 forventes at falde i forhold til 2006 til 1,8 pct. Faldet skyldes, at energipriserne forudsættes at falde gennem 2007. Opjusteringen af forbrugerprisskønnet for 2007 med 0,2 pct.-enheder i forhold til decemberredegørelsen skyldes en stigning i den forudsatte råoliepris i 2007 i forhold til forudsætningen i decemberredegørelsen.

4.1 Produktion

Opsvinget, som startede i slutningen af 2003, fortsatte i 2005, jf. figur 4.1a. I starten af opsvinget var den indenlandske efterspørgsel den drivende kraft, men efterhånden er væksten blevet bredere funderet. Ifølge de nyeste nationalregnskabstal blev BNP-væksten 3,4 pct. for 2005 ^[1]. Fremadrettet ventes ligeledes en pæn fremgang i den økonomiske aktivitet i overkanten af det langsigtede vækstpotentiale. BNP-væksten ventes at blive 2,6 pct. og 1,9 pct. i henholdsvis 2006 og 2007 ^[2]. Vækstskønnene er opjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2006 og nedjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2007 i forhold til decembervurderingen.

Figur 4.1a Kvartalsudvikling i BNP	Figur 4.1b Vækstbidrag til BNP

Anm.: I figur 4.1a vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det forudsatte forløb til 2007 samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater (baseret på et tre kvartals glidende centreret gennemsnit af nationalregnskabstallene frem til 4. kvartal 2005 og det forudsatte forløb til 2007). I figur 4.1b angiver tallene øverst i figuren BNP-væksten for det pågældende år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det igangværende opsving var i starten hovedsageligt drevet af den indenlandske efterspørgsel, specielt privatforbruget. I løbet af 2005 blevet opsvinget bredere funderet med større vækstbidrag fra investeringerne og et mindre negativt bidrag fra nettoeksporten. Fremadrettet ventes stadigvæk positive, men faldende, vækstbidrag fra den indenlandske efterspørgsel, samtidigt med stigende vækstbidrag fra nettoeksporten, jf. figur 4.1b.

Vækstbidraget fra den indenlandske efterspørgsel ventes således at aftage gradvis fra ca. 4 pct.-enheder i 2005 til 1¾ pct.-enhed i 2007. Da den mere moderate vækst i den indenlandske efterspørgsel ikke helt opvejes af et øget vækstbidrag fra nettoeksporten, falder BNP-væksten jævnt fra 2005 til 2007.

På produktionssiden er det hovedsageligt de private serviceerhverv, som bidrager til væksten i prognoseperioden, jf. tabel 4.1. Den stærke fremgang i privatforbruget i 2005 bidrog til den høje vækst i de private serviceerhverv på 5,2 pct. Produktionsvæksten forventes fortsat at være høj i 2006 og 2007, men dog faldende blandt andet som følge af den aftagende vækst i privatforbruget.

I 2006 og 2007 ventes en produktionsvækst i industrien over det gennemsnitlige niveau for de sidste 10 år hovedsageligt som følge af en pæn eksportvækst i 2006 og 2007.

Samlet skønnes produktionen i de private byerhverv at stige med 3,5 pct. i 2006 og 2,6 pct. i 2007. Væksten i aktiviteten i de private byerhverv er i forhold til decembervurderingen opjusteret i både 2006 og 2007.

Tabel 4.1 Vækst i produktionen (BVT) på udvalgte erhverv

		Gnst. 1990- 2004	2004	2005	2006		2007
	Andel				Dec.	Maj	Dec.	Maj
		Realvækst i pct.
Samlet produktion (BVT)	100,0	1,9	1,1	2,9	2,0	2,6	1,8	1,9
Heraf:
- Landbrug	2,5	2,6	-0,1	1,4	2,6	3,4	2,0	1,6
- Udvinding af olie og gas mv.	3,0	9,2	8,4	-0,8	-6,4	-2,6	-2,6	-1,1
- Bygge- og anlægsvirksomhed	5,3	1,0	6,1	4,3	2,9	5,6	2,8	3,1
- Industri mv.	16,3	0,7	-3,5	0,6	1,7	1,1	0,9	2,6
- Private serviceerhverv	41,8	2,3	1,7	5,2	3,2	4,2	2,7	2,5
- Offentlige tjenester	21,5	1,4	0,4	-0,1	0,2	0,1	0,3	0,1
Øvrige erhverv	9,5	2,0	3,7	4,8	2,9	2,6	3,2	2,5
Privat sektor	77,9	2,0	1,3	3,5	2,5	3,2	2,2	2,4
Private byerhverv	63,4	1,8	0,6	3,9	2,8	3,5	2,2	2,6
BNP-vækst		1,9	1,7	3,4	2,4	2,6	2,0	1,9

Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport og boligbenyttelse. Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse. Andelene er beregnet i forhold til BVT i faste priser i 2004.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Produktivitetsvæksten (mandeproduktiviteten) i både de private byerhverv og den private sektor under ét tiltog i 2005 og ventes at ligge på omkring 2 pct. i prognoseperioden, jf. figur 4.2a. Produktivitetsudviklingen i den private sektor i 2006 og 2007 vil dermed ligge nogenlunde på linje med det historiske gennemsnit siden 1990.

Figur 4.2a Produktivitetsudviklingen	Figur 4.2b Outputgab og kapacitetsudnyttelse

Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet som BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet). Indikatoren for kapacitetsudnyttelsen i industrien og arbejdskraftmangel i bygge- og anlægssektoren er målt i afvigelser fra deres historiske gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik.

Den relativt kraftige fremgang i BNP på 3,4 pct. i 2005 betød, at outputgabet – forskellen mellem faktisk og beregnet potentiel produktion – blev udvidet i 2005 efter et par år med et vist negativt outputgab, jf. figur 4.2b.

Outputgabet tiltog således fra -0,2 pct. i 2004 til 0,9 pct. i 2005 og ventes yderligere at tiltage til omkring 1,5 pct. i både 2006 og 1,7 pct. i 2007. Udviklingen i outputgabet afspejler en situation med høj udnyttelse af produktionskapaciteten samt mangel på ledig kvalificeret arbejdskraft.

Vurderingen af kapacitetspresset understøttes af de spørgeskema-baserede mål for kapacitetsudnyttelsen i industrien og arbejdskraftmangel i bygge- og anlægssektoren, som fortsat ligger på et højt niveau.

4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres

Den samlede beskæftigelse steg med i størrelsesordnen 20.000 personer i 2005 og ventes at stige yderligere med 26.000 personer i 2006, jf. figur 4.3a. For 2007 skønnes en stigning på 6.000 personer. Den private beskæftigelse steg med knap 24.000 personer i 2005 og ventes at stå for hele stigningen i 2006 og 2007. Stigningen i den private beskæftigelse er opjusteret med 13.000 personer i 2006 og 3.000 personer i 2007 i forhold til decembervurderingen.

Figur 4.3a Beskæftigelsesudviklingen	Figur 4.3b Ændring i beskæftigelsen og BVT-vækst i den private sektor

Anm.: I figur 4.3b er BVT-væksten vist som 2-års glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Stigningen i beskæftigelsen skal ses på baggrund af aktivitetsfremgangen i 2005 og den forventede aktivitetsfremgang i 2006. Normalt sker tilpasningen i beskæftigelsen med en vis forsinkelse i forhold til produktionen, jf. figur 4.3b. Da BVT-væksten, efter en periode med svag vækst i 2001-2003, tiltog i 2004-2005 og fortsat skønnes at være kraftig i 2006, forventes derfor en større stigning i beskæftigelsen i 2006. For 2007 er BVT-væksten i den private sektor, kun lidt større end den potentielle vækstrate. Beskæftigelsesfremgangen forventes derfor at blive beskeden i 2007.

De tilgængelige beskæftigelsesindikatorer viser, at beskæftigelsen har været stigende igennem hele 2005, jf. figur 4.4a. Lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken viste en sæsonkorrigeret år til år-stigning i 4. kvartal 2005 på 28.000 personer, mens nationalregnskabet viser en år til år-stigning i beskæftigelsen ^[3] (som også indeholder selvstændige) i 4. kvartal på 29.000 personer. AKU-statistikken, som er stikprøvebaseret og derfor forbundet med særlig usikkerhed, viste også en stor beskæftigelsesstigning i 4. kvartal 2005.

Den kraftige fremgang i den private beskæftigelse i 2005 dækker over ganske store forskelle imellem erhvervene. Beskæftigelsesvæksten i 2004 inden for serviceerhvervene fortsatte i 2005. Ligeledes steg beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. I modsætning hertil fortsatte tilbagegangen i industrien. Industribeskæftigelsen faldt med 7.000 personer fra 2004 til 2005, svarende til de sidste 15 års gennemsnit.

Konjunkturbarometeret for industrien og bygge- og anlægssektoren er styrket siden udarbejdelsen af decemberredegørelsen, jf. figur 4.4b. Virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i serviceerhvervene (serviceerhvervene udgør ca. 2/3 af den private beskæftigelse) er forøget en smule, og ligger fortsat på et meget højt niveau. Udviklingen i konjunkturbarometrene understøtter indtrykket af et vækstforløb, hvor den kraftige indenlandske efterspørgselsvækst trækker beskæftigelsen op i serviceerhvervene og bygge- og anlægssektoren.

Figur 4.4a År til år-ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker	Figur 4.4b Konjunkturbarometre for erhvervene (sæsonkorrigeret)

Anm.: Egen sæsonkorrektion af AKU beskæftigelsen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

I prognoseårene forventes stigningen i den private beskæftigelse således hovedsageligt at ske i serviceerhvervene, jf. tabel 4.2. Aktivitetsfremgang inden for bygge- og anlægssektoren fortsætter i prognoseårene, men det skønnes, at den lave ledighed blandt visse faggrupper begrænser fremgangen i beskæftigelsen.

I industrien har den gennemsnitlige årlige BVT-vækst de sidste 15 år været 0,7 pct., hvilket har ført til et fald i industribeskæftigelsen på godt 110.000 personer, svarende til gennemsnitligt 7.000 om året, jf. tabel 4.2. Det er et resultat af blandt andet ændrede efterspørgselsmønstre, international arbejdsdeling og outsourcing, samt at produktivitetsfremskridtene i industrien typisk er større end i andre erhverv. Et tiltagende indenlandsk efterspørgselspres kan indebære lønstigninger i økonomien, der ligger ud over udlandets, og som forringer industriens konkurrenceevne. Det vil kunne forskyde beskæftigelsen væk fra industrien og over i de hjemmemarkedsorienterede erhverv.

På baggrund af en BVT-vækst i industrien på niveau med de sidste 15 års gennemsnit, faldt beskæftigelsen med 7.000 personer i 2005. I 2006 og 2007 ventes en BVT-vækst, som ligger over det historiske gennemsnit, og med omtrent trendmæssig produktivitetsvækst vil der kun ske et mindre fald i beskæftigelsen i 2006 og 2007.

Tabel 4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

	2003- niveau	Gnst. 1990- 2004	2004	2005	2006		2007
					Dec.	Maj	Dec.	Maj
	1.000 personer	Ændring, 1.000 personer
Privat sektor	1.886	4	7	24	13	26	2	6
Offentlig sektor	822	3	-5	-4	2	0	2	0
I alt	2.708	7	2	20	14	26	3	6
Landbrug mv.1)	107	-4	-2	0	-3	-3	-4	-4
Industri	426	-7	-11	-7	-4	-3	-4	-3
Bygge- og anlægsvirk.	160	1	1	9	2	2	1	1
Private serviceehverv2)	1.221	15	18	18	18	31	9	12
Offentlige tjenester	794	3	-4	0	1	0	1	0
Arbejdsstyrke	2.878	0	8	1	0	0	0	0
Ledighed	171	-7	6	-19	-14	-26	-3	-6

Anm.: Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summerer til totalen.

1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv.
2) Inklusive søtransport.

Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.

Arbejdsstyrke

De sidste to år har arbejdsstyrken været stort set uændret og der ventes ingen større ændringer i 2006 og 2007, jf. figur 4.5a. Den demografiske udvikling trækker i retning af et fald i arbejdsstyrken, som anslås til 14.000 personer fra 2005 til 2007, mens tiltag på arbejdsmarkedet, herunder afskaffelsen af overgangsydelsen og integrationsaftalen kan bidrage til en strukturel stigning i arbejdsstyrken, som med nogen usikkerhed vurderes til 3.000 personer. De gunstige konjunkturer kan på kort sigt øge arbejdsstyrken med måske 11.000 personer, jf. tabel 4.3. ^[4]

Arbejdsstyrken udviser således normalt en vis konjunkturfølsomhed, der primært afspejler, at der blandt de unge er en tendens til, at erhvervsdeltagelsen varierer i takt med beskæftigelsesmulighederne, jf. Finansredegørelse 2004. AKU-statistikken, der er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, peger på stigende erhvervsdeltagelse for 15-29-årige i 2005, jf. figur 4.5b.

Tabel 4.3 Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2006-2007

	2006-2007
Ændring i 1.000 personer
Samlet befolkning	13
18-64 år	2
Over 64 år	11
1. Demografi	-14
2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet	3
3. Konjunkturer mv.	11
Arbejdsstyrken (=1+2+3)	0

Anm.: Bidraget fra demografi er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkeds-kategorier på niveauet i 2004. Desuden tages højde for stigende opholdstid blandt indvandrere og et øget uddannelsesniveau i befolkningen. Bidraget fra tiltag indregner bidrag fra udfasningen af overgangsydelsen, effekten af førtidspensions- og efterlønsreformerne samt virkningen af integrationsaftalen ”En ny chance til alle”.

Kilde: Egne beregninger.

Erhvervsdeltagelsen for de 55-66-årige har været stigende igennem de sidste knap 10 år. Især udfasningen af overgangsydelsen men også førtidspensions- og efterlønsreformen har bidraget til den stigende erhvervsdeltagelse. Effekten af førtidspensions- og efterlønsreformen må forventes at have slået fuldt igennem på erhvervsfrekvenserne, så der kan ikke ventes yderligere stigninger i erhvervsfrekvenser fra disse reformer.

Figur 4.5a Udviklingen i arbejdsstyrken	Figur 4.5b Erhvervsfrekvens for unge og ældre i AKU-statistikken

Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.5b. Erhvervsfrekvensen er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken.

Kilde: Danmarks Statistik, AKU, ADAM's databank og egne beregninger.

Ledighed og kapacitetspres

Den registrerede ledighed udgjorde 157.000 personer på årsbasis i 2005 og skønnes at falde til 131.000 personer i 2006 og 125.000 personer i 2007, jf. figur 4.6a. Faldet i den registrerede ledighed skal især ses på baggrund af den stigende private beskæftigelse. Skønnene for den registrerede ledighed er nedjusteret med 12.000 personer i 2006 og 15.000 personer i 2007 i forhold til decemberredegørelsen. I marts 2006 var den sæsonkorrigerede registrerede ledighed 133.500 personer, hvilket er et fald på knap 52.000 personer siden december 2003, hvor den senest toppede med omkring 185.000 personer. Ledighedsprocenten i marts var 4,8 pct. ifølge Danmarks Statistik, hvilket er den laveste i de sidste 30 år.

Udviklingen i antal personer, som enten er i AF-aktivering eller registreret ledige, er et bedre mål for udviklingen i den konjunkturbetingede ledighed. Det skyldes, at en registreret ledig, som kommer i AF-aktivering, i aktiveringsperioden ikke medregnes i den registrerede ledighed. Dette mål for den konjunkturmæssige ledighed var i marts knap 165.000 personer. Summen af registrerede ledige og AF-aktiverede forventes fortsat at falde i takt med den faldende registrerede ledighed, da antallet af AF-aktiverede forventes at være stort set konstant.

Figur 4.6a Nye og gamle forløb for ledighed og AF aktivering + ledighed	Figur 4.6b AKU-ledigheden

Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.6a og 4.6b.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

Ledigheden i AKU-statistikken, der som nævnt er forbundet med stikprøveusikkerhed, giver et bedre billede af, hvor mange der reelt står til rådighed på arbejdsmarkedet. Ledige er defineret som personer uden beskæftigelse, der aktivt har søgt job eller aktivt har søgt at starte selvstændig virksomhed inden for de sidste fire uger, og som kan tiltræde et arbejde eller starte egen virksomhed inden for to uger. AKU-ledigheden omfatter dermed de registrerede ledige og andre som reelt er jobsøgende.

Faldet i den registrerede ledighed siden 4. kvartal 2003 er først rigtigt slået igennem i AKU-ledigheden i løbet af 2005, jf. figur 4.6b. I 4. kvartal 2005 var den sæsonkorrigerede AKU-ledighed 126.000 personer, hvilket er historisk lavt. Med udgangspunkt i AKU-statistikken er det muligt at opgøre andelen af dagpenge- og AF-tilmeldte kontanthjælpsmodtagere, som selv mener de står til rådighed for arbejdsmarkedet. I slutningen af 2005 var det cirka 1 ud af 3 dagpenge- og AF-tilmeldt kontanthjælpsmodtagere som angav, at de ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

På baggrund af den faktiske ledigheds- og reallønsudvikling indtil udgangen af 2005, er den strukturelle ledighed beregnet til omkring 5½ pct. i 2005 og det er forudsat, at den strukturelle ledighed er uændret i 2006 og 2007, jf. figur 4.7a. Niveauet for den beregnede strukturelle ledighed i 2005 er forbundet med usikkerhed, bl.a. fordi det er svært at bedømme gennemslaget af de seneste års arbejdsmarkedsreformer.

Det positive ledighedsgab ved udgangen af 2004 (dvs. forskellen mellem den faktiske ledighed og den beregnede strukturelle ledighed) blev gradvist lukket i 2005 i takt med, at bedringen af konjunkturerne slog igennem på arbejdsmarkedet. Ved udgangen af 2005 var ledighedsgabet omkring -½ pct.-enhed. I 2006 ventes et negativt ledighedsgab på knap 1 pct.-enhed. Ledigheden i 2006 skønnes dermed at ligge under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt. I 2007 forventes, at det negative ledighedsgab udvides med yderligere 0,1 pct.-enhed. Ledighedsgabet i 2006 og 2007 er hermed på niveau med ledighedsgabet i 2000 og 2001.

Figur 4.7a Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken	Figur 4.7b Ledighed og varighed

Anm.: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden vises konfidensbåndene, hvor den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd. I figur 4.7b er antallet af berørte nedskaleret således at niveauet i 1. kvartal 2000 svarer til den registrerede ledighed. Antallet af personer berørt af ledighed er ca. 550.000 personer om året.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

Den fortsatte fremgang i aktiviteten kombineret med den rekordlave ledighed medfører pres på arbejdsmarkedet. Det kan medføre knaphedsbetingede lønstigninger, men samtidigt får personer på randen af arbejdsmarkedet bedre mulighed for at komme i beskæftigelse.

Ændringen i antallet af ledige kan opdeles i, hvor mange der er berørt af ledighed, og hvor længe de er ledige. Ledighedsstigningen i 2002 og 2003 afspejler navnlig, at den gennemsnitlige ledighedsperiode blev længere, mens antallet af personer berørt af ledighed har været mere stabilt. Det er almindeligt i forbindelse med konjunkturtilbageslag. Ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003 er tilsvarende primært udtryk for, at længden af ledighedsperioderne er aftaget, jf. figur 4.7b. Faldet i ledighedsperioderne kan således forklare ca. 75 pct. af det samlede ledighedsfald på 46.000 helårspersoner fra 4. kvartal 2003 til 1 kvartal 2006, jf. figur 4.8a.

Stigningen i den gennemsnitlige ledighedsperiode i 2002 og 2003 kan også ses ved, at antallet af langtidsledige steg, jf. figur 4.8b. Tilsvarende har ledighedsfaldet siden starten af 2004 nedbragt antallet af langtidsledige. Udviklingen i antallet af langtidsledige kan være påvirket af aktiveringsomfanget, da registrerede ledige som AF-aktiveres ikke indgår i den registrerede ledighed. Antallet af korttidsledige er stort set ikke påvirket af konjunkturerne.

Figur 4.8a Dekomponering af ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003	Figur 4.8b Lang- og korttidsledige

Anm.: I figur 4.8a er ”grad” defineret som ændringen i antallet af fuldtidsledige minus ændringen i ledighedsgraden gange antallet af berørte i begyndelsen af perioden, mens ”berørte” er defineret tilsvarende, men for uændret ledighedsgrad. Krydsproduktet, som højst udgør 1.000 personer, er proportionalt fordelt. I figur 4.8b er antal ledige opgjort som rullende år. Korttidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad på under 0,2, og langtidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad over 0,8.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

Faldet i ledigheden siden slutningen af 2003 er slået igennem i alle A-kasser, og særligt kraftigt i A-kasserne inden for byggefaget, jf. figur 4.9a. I marts 2006 udgjorde de ledige 3,2 pct. af de forsikrede i byggefagene. Den lave ledighed i byggefagene resulterer i mangel på visse typer af arbejdskraft. Omkring hver fjerde af virksomhederne inden for byggeriet mener, at mangel på arbejdskraft begrænser produktionen, jf. figur 4.9b.

Figur 4.9a Ledighed i udvalgte grupper af A-kasser	Figur 4.9b Arbejdskraftsmangel i byggeriet

Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.9a og 4.9b.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

Mismatch-indikatorer for ledighedsudviklingen viser, at ledighedsfaldet er jævnt fordelt på arbejdsmarkedet. Faldet i mismatch-indikatorerne kan være et udtryk for bedre strukturer på arbejdsmarkedet.

Mismatch-indikatorerne er et mål for forskelle i ledighedsprocenterne for fag- og aldersgrupper og for amterne. F.eks. er mismatch-indikatoren for faggrupper et mål for udviklingen i forskellen mellem de enkelte faggruppers ledighedsprocent.

Mismatch-indikatoren for faggrupper er faldet med knap 30 pct. siden udgangen af 2003, jf. figur 4.10a. Forskellen i ledighedsprocenterne mellem faggrupperne er dermed indsnævret under den nuværende konjunkturfremgang og er på det laveste niveau i over 20 år. Faldet i ledigheden siden 1993 afspejler også et bedre fagligt match, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at arbejdsmarkedsreformerne gennem de sidste 10 år navnlig har styrket beskæftigelsen og jobsøgningen blandt de kortuddannede.

Mismatch-indikatoren for den geografiske fordeling af ledige viser, at den geografiske spredning i ledighed kun er faldet lidt under den nuværende konjunkturfremgang, jf. figur 4.10a. Det skyldes hovedsagligt, at ledigheden i Nordjyllands Amt er faldet mindre end landsgennemsnittet.

Forskelle i ledigheden for forskellige aldersgrupper er indsnævret siden udgangen af 2003. En mismatch-indikator med hensyn til alder er faldet med knap 30 pct. siden udgangen af 2003, jf. figur 4.10b.

Figur 4.10a Faglige og geografiske mismatch-indikatorer	Figur 4.10b Ledighed og aldersmæssige mismatch-indikator

Anm.: Mismatch-indikatorerne er beregnet som den vægtede spredning af ledighedsprocenten på tværs af relevante kategorier. Vægtningen er baseret på antallet af personer inden for de relevante kategorier.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.3 Løn

Lønstigningstakten udgjorde 3,6 pct. i 2005 ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStatistik, der er det lønbegreb, der er grundlaget for konjunkturvurderingen. Det er 0,8 pct.-enheder mere end i 2004, jf. figur 4.11a. Forøgelsen af lønstigningstakten var særlig stor i bygge- og anlægsvirksomhed, hvor der skete en stigning fra 2,3 pct. i 2004 til 3,8 pct. i 2005. I den mere konkurrenceudsatte industri var forøgelsen af lønstigningen mindre, men stigningen var også betydelig i serviceprægede erhverv.

Samlet peger det på, at lønstigningerne er tiltaget mere i takt med faldet i ledigheden end hidtil vurderet ud fra den kvartalsvise KonjunkturStatistik. En del af forøgelsen af lønstigningstakten kan forklares ved en stigning i fraværsbetalinger og pensionsbetalinger for fastlønnede. Disse lønandele må dog forventes at fortrænge andre lønandele, hvorfor det underliggende må afspejle et tiltagende lønpres. En del af lønstigningstakten kan endvidere forklares ved populationsforskydninger samt uregelmæssige betalinger, der ikke indgår i konjunkturstatistikken.

Lønstigningstakten for den private sektor ventes at tiltage til 4,2 pct. i 2007, som en konsekvens af det forventede tiltagende pres på arbejdsmarkedet. ^[5] Det er 0,2 pct.-enheder højere end skønnet i decembervurderingen, hvilket skal ses i lyset af det noget kraftigere fald i ledigheden. Denne forventning understøttes af, at der ifølge konjunkturbarometrene og arbejdsmarkedsrådene er mangel på arbejdskraft i mange brancher, herunder i bygge- og anlægssektoren, hvor ledigheden har været stærkt faldende over det seneste halvandet år

Skønnet for lønstigningstakten for 2007 svarer stort set til niveauet i 2001-2002, hvor ledigheden var højere. I første kvartal 2007 skal der indgås nye overenskomster på DA/LO-området.

Der er store regionale forskelle i udviklingen i lønstigningstakten på kortere sigt. De største lønstigninger i 4. kvartal på omkring 4½ pct. – som opgjort i DA's kvartalsvise lønstatistik – skete i Bornholms Regionskommune, Viborg og Roskilde Amt samt København og Frederiksberg Kommune. De laveste lønstigninger forekom i Ribe Amt og udgjorde ca. 2 pct. Lønstigningerne var også relativt lave i Ringkøbing, Frederiksborg og Københavns Amt. Lønstigningstakten er gennem 2005 steget med godt 2 pct.-enheder i København og Frederiksberg Kommune, men aftaget med godt 1 pct.-enhed i Ribe og Frederiksborg Amt.

Figur 4.11a Timefortjenesten på DA-området	Figur 4.11b Timefortjenesten fordelt på brancher

Kilde: DA og egne beregninger.

Ifølge konjunkturstatistikken er lønstigningstakten tiltaget for arbejdere, hvilket blandt andet kan henføres til en forøgelse af lønstigningstakten med ca. ½-1 pct.-enhed i 4. kvartal 2005 i serviceprægede erhverv og bygge- og anlægsvirksomhed. For funktionærer er der sket en afdæmpning i industrien, mens lønstigningstakten er tiltaget i bygge- og anlægsvirksomhed. Lønstigningstakten er endnu ikke opgjort for arbejdere i strukturstatistikkens lønbegreb.

For industrien og serviceprægede erhverv har lønstigningstakten siden 4. kvartal 2004 ligget lidt under 3 pct. ifølge konjunkturstatistikken, men lønstigningstakten er tiltaget lidt igennem 2005 i serviceprægede erhverv og udgjorde 3 pct. i 4. kvartal 2005, jf. figur 4.11b. Det er noget lavere end ifølge strukturstatistikken.

Lønstigningstakten inden for bygge- og anlægssektoren har siden midten af 2004 været højere end i industrien og de serviceprægede erhverv ifølge konjunkturstatistikken, hvilket skal ses i lyset af den meget lave ledighed for byggefagene, jf. figur 4.9a. Lønstigningstakten tiltog i 4. kvartal 2005 til 3,5 pct., hvilket er på niveau med lønstigningstakten i slutningen af 2002. Dette svarer nogenlunde til udviklingen ifølge strukturstatistikken. Ændringer i lønstigningstakten fra kvartal til kvartal skal dog fortolkes med nogen forsigtighed, da der er statistisk usikkerhed om stigningstakten i det enkelte kvartal.

Stigningstakten i reallønnen – den nominelle lønstigning deflateret med prisinflationen målt ved forbrugerprisindekset – har været faldende de senere år i kraft af det aftagende pres på arbejdsmarkedet og det deraf følgende fald i de nominelle lønstigninger frem til 2004. De seneste tal fra DA peger på en noget højere reallønsudviklingen i 2005. Reallønsstigningstakten ventes at tiltage til 2,4 pct. i 2007 bl.a. i takt med det tiltagende pres på arbejdsmarkedet. Det afspejles i en forøgelse af den nominelle lønstigningstakt og aftagende inflation fra 2006 til 2007 som følge af det forudsatte fald i olieprisen.

Lønstigningstakten for arbejdere lå i 2004 tæt på referenceforløbet i begge statistikker, jf. figur 4.12a. Strukturstatistikken er endnu ikke opgjort for arbejdere for 2005. Den opgjorte lønstigningstakt i konjunkturstatistikken er påvirket af, at udvidelsen af løn under sygdom og barsel i 3. kvartal 2004 ikke indgår i de offentliggjorte lønstigningstakter, hvilket bidrager til en lidt svagere udvikling i den opgjorte end i den faktiske lønstigningstakt. ^[6]

Den faldende lønstigningstakt frem til 2004 kan henføres til, at presset på arbejdsmarkedet har været faldende og inflationen aftagende siden 2001, jf. figur 4.12b. Lønstigningstakten i 2005 skal blandt andet ses i lyset af, at ledigheden skønnes at være faldet til under det beregnede strukturelle niveau i starten af 2005. Det strukturelle niveau er dog vanskeligt at fastlægge præcist.

På længere sigt er de nominelle lønstigninger bestemt af udviklingen i priser og produktivitet. Over en længere periode ventes produktiviteten at vokse med ca. 1¾ pct. om året. Med en inflationsmålsætning på knap 2 procent, vil de nominelle lønninger kunne vokse med 3¾ pct. og samtidig sikre en nogenlunde konstant lønkvote på længere sigt.

Ledigheden skønnes at ligge under det beregnede strukturelle niveau i både 2006 og 2007. De historiske erfaringer viser, at dette vil skabe yderligere pres på lønstigningerne. Høje lønstigninger optræder således typisk sent i konjunkturforløbet, jf. boks 4.1. Der er endvidere tendens til, at forøgelse af lønstigninger i industrien sker med en vis forsinkelse i forhold til en reduktion i den generelle ledighed.

Figur 4.12a Timefortjeneste og referenceforløb på DA/LO-området (arbejdere)	Figur 4.12b Timefortjeneste på DA-området og ledighedsgab

Anm.: Referenceforløbet er baseret på fire centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag, arbejdstid samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien ”Feriefridage mv.” På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten. Overenskomsterne gælder frem til 1. marts 2007.

Kilde: DA og egne beregninger.

Boks 4.1 Lønstigningstakt og ledighed over konjunkturerne

Historisk er der en klar sammenhæng mellem lav ledighed og høje lønstigninger, og høje lønstigningstakter indtræder typisk sent i konjunkturforløbet, jf. figur a, der viser afvigelserne fra trend for den samlede gennemsnitlige ledighed og lønstigningerne i industrien. I figuren er ”støj” i data fjernet med et såkaldt HP-filter for at fremhæve centrale mønstre. Lønstigningerne i industrien ser ud til at følge bygge- og anlægsbranchen med en vis forsinkelse. Det kan formentlig henføres til, at der i den pågældende periode har været tendens til, at ledigheden falder i bygge- og anlægsbranchen, før den falder i resten af økonomien. Figur a Afvigelse fra trend for ledighed og lønstigningstakten i industrien, 1980kv1-2005kv4 Figur b Lønstigninger i bygge- og anlægsbranchen og industrien, afvigelser fra trend Anm.: Serierne er udglattet med HP-filteret og udvælger de dele af variansen i de oprindelige serier, der kan henføres til konjunkturbevægelser, der varer mellem 14 år og ca. 5 år. Kilde: DA, Danmarks Statistik, Monas databank og egne beregninger.

Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ventes at stige med 3,5 pct. i 2006, hvilket er 0,07 pct.-enheder mere end stigningen i timefortjenesten, jf. tabel 4.4. Det kan henføres til øgede bidrag til ATP og arbejdsgivernes elevrefusion (AER), jf. bilagstabel B.4. AER-bidraget består fra 2006 af to beløb. Det ene beløb skal dække de ydelser, der typisk kommer arbejdsgiveren til gode, mens det andet beløb skal dække AER's finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det samlede bidrag er øget fra 370 kroner pr. kvartal til 405 kroner pr. kvartal pr. omregnet fuldtidsansat.

Tabel 4.4 Lønstigninger og satsreguleringsprocent

	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Stigning, pct.
Privat sektor:
- samlede arbejdsomkostninger pr. time	4,5	3,9	2,6	3,7	3,5	4,2
- timefortjeneste	4,2	3,7	2,8	3,6	3,4	4,2
- årsløn for arbejdere	3,8	3,5	2,8	¹2,9	3,4	3,9
- årsløn for funktionærer	3,8	3,9	2,9	¹2,9	3,4	3,9
Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning	2,5	3,7	3,5	2,7	3,4	3,1
Timefortjeneste for offentlige ansatte	2,5	3,4	-	-	-	-
Satsreguleringsprocent	2,7	3,2	2,9	2,0	2,0	2,1

Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Timefortjenesten for offentlige ansatte er fortjenesten i henholdsvis stat og kommuner ekskl. genetillæg, men inkl. løn under sygdom mv. Fortjenesterne er efterfølgende vægtet sammen med andelen af beskæftigelsen.

1. DA's StruksturStatistik er endnu ikke opgjort for arbejdere og funktionærer. Skønnene er baseret på den kvartalsvise KonjunktuStatistik.

Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Der er i foråret 2005 indgået overenskomster i den offentlige sektor, som dækker perioden 1. april 2005 til 31. marts 2008. Overenskomstrammen inkl. reguleringsordning og reststigning vurderes af parterne at udgøre ca. 10 pct., jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2005.

I kraft af de aftalte rammer og skønnet for lønudviklingen i den private sektorer vurderes lønstigningstakten ekskl. reststigning for den offentlige sektor at være 3,4 pct. og 3,1 pct. i hhv. 2006 og 2007. Skønnet for 2006 er uændret i forhold til skønnet i december 2005. ^[7] Sammensætningen af overenskomsterne er forskellige på det statslige og kommunale område, hvilket giver store forskelle i referenceforløbet for de to områder, jf. figur 4.13a. og 4.13b.

Figur 4.13a Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område	Figur 4.13b Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område

Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne. Overenskomsterne gælder frem til og med 1. kvartal 2008.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Satsreguleringsprocenten for overførselsindkomsterne er fastlagt til 2,0 i 2006. I konjunkturvurderingen er satsreguleringsprocenten skønnet til 2,1 pct. i 2007. Satsreguleringsprocenten for 2007 fastlægges, når de anvendte lønbegreber for lønudviklingen i 2005 foreligger.

4.4 Priser

I 2005 var inflationen 1,8 pct. målt ved den gennemsnitlige årsstigningstakt i forbrugerprisindekset. I 2006 ventes inflationen at blive 2,0 pct., hvilket er uændret i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2005. Skønnet for 2007 er opjusteret med 0,2 pct.-enheder til 1,8 pct. i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2005.

Efter at have ligget på et historisk lavt niveau gennem 2004, steg inflationen gennem de første tre kvartaler i 2005 fra et niveau på ca. 1 pct. i januar til ca. 2,4 pct. i september. Siden september 2005 er inflationen faldet lidt igen, og den har ligget omkring 2 pct. i de forløbne måneder af 2006, jf. figur 4.14a. I marts 2006 var inflationen 1,9 pct., mens den i april udgjorde 1,8 pct. Forløbet ligger en anelse under det skønnede i Økonomisk Redegørelse, december 2005.

Stigningen i inflationen i første halvdel af 2005 skyldtes især et bortfald af det negative inflationsbidrag fra fødevarer og øvrige varer, jf. figur 4.14b. Siden sommeren 2005 har både fødevarer og øvrige varer bidraget til inflationen med henholdsvis 0,1 pct.-enhed og 0,2 pct.-enheder.

Den tiltagende inflation i anden halvdel af 2005 og specielt det høje niveau i september skyldtes især de tiltagende prisstigninger på energi. Det direkte bidrag fra energiprisstigninger steg fra 0,4 pct.-enheder i maj 2005 til 1,2 pct.-enheder i september 2005. Herefter faldt bidraget fra energiprisstigninger lidt igen, og siden september har energiprisstigninger bidraget med omkring 0,8 pct.-enheder. I marts og april 2006 bidrog energipriserne med 0,7 pct.-enheder. Bidraget i april var uændret i forhold til marts på trods af de rekordhøje råoliepriser siden midten af april.

Set i lidt længere perspektiv er den samlede inflation på trods af de kraftige energiprisstigninger fortsat afdæmpet. For få år siden var inflationen mellem 2,5 og 3 pct., mens den nuværende inflation kun er omkring 2 pct. De stigende energipriser kan altså ikke overordnet set siges at have udhulet forbrugernes købekraft, idet andre poster i forbruget har haft en afdæmpet prisudvikling og dermed trukket i modsat retning.

Figur 4.14a Forbrugerprisinflation og nettoprisinflation	Figur 4.14b Dekomponering af forbrugerpris-inflationen på bidrag fra hovedposter

Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.

De høje energiprisstigningstakter har hidtil primært påvirket inflationen via energiposterne. Indirekte effekter i form af øgede prisstigninger på andre varer og tjenester via produktionskredsløbet har været mindre udtalte. Det kan skyldes, at de øgede input-priser har ført til mindre avancer i stedet for at føre til øgede priser. Samtidig har punktafgifterne på energi den effekt, at prisen på energi inklusive afgifter stiger relativt mindre end den rene energipris.

Bidraget til inflationen fra husleje har ligget nogenlunde konstant omkring 0,5 pct.-enheder i flere år. Huslejeindekset opgøres kun én gang årligt, og ved ændringen i februar 2006 faldt bidraget fra husleje til 0,4 pct.-enheder. ^[8]

De øvrige tjenesteydelsers inflationsbidrag er faldet svagt gennem 2005 og bidrog ultimo 2005 med 0,5 pct.-enheder mod 1,0 pct.-enhed ultimo 2004. I de første måneder i 2006 har bidraget fra øvrige tjenesteydelser ligget på 0,6 pct.-enheder, jf. figur 4.14b.

At varepriserne har været stigende i anden halvdel af 2005 efter at have været faldende i en længere periode kan blandt andet afspejle, at varepriserne er påvirket af gennemslag fra de øgede importpriser på forarbejdede varer, jf. figur 4.15a. Importpriserne har været stigende gennem 2005, hvilket blandt andet skyldes en svækkelse af den effektive kronekurs i 2005. Siden november 2005 og specielt de seneste måneder er den effektive valutakurs styrket igen, idet blandt andet dollarkursen er svækket over for euro. Styrkelsen af den effektive valutakurs vil med en vis forsinkelse mindske importprisstigningerne og hermed inflationstakten for varer, jf. boks 4.2. Valutakursændringer og importprisændringer påvirker normalt kun i mindre grad inflationstakten for tjenesteydelser.

Figur 4.15a Effektiv kronekurs og importeret inflation	Figur 4.15b Inflationen i Danmark og euroområdet

Anm.: Da højreaksen er vendt om på figur 4.15a, svarer en opadgående kurve for den effektive kronekurs til en svækkelse af kronen.

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Boks 4.2 Prisgennemslag af valutakursændringer

Ændringer i den effektive kronekurs slår igennem i importpriserne målt i danske kroner, hvis ellers den udenlandske eksportør fastholder prisen opgjort i udenlandsk valuta. Importprisudviklingen har direkte betydning for udviklingen i den indenlandske prisdannelse gennem to kanaler. Dels benyttes importvarer som input i produktionen, og dels indgår importvarer direkte i den indenlandske efterspørgsel. Derudover kan en faldende importpris via øget priskonkurrencepres skabe et nedadgående prispres på indenlandske produkter. I tabellen er vist enkle regressioner, som belyser valutakursændringers gennemslag på importpriserne (eksklusive råvarer – i danske kroner) og forbrugerpriserne. Modellerne viser, at virkningen sker langsomt, og at der ikke er fuldt gennemslag. De anvendte regressioner Ek er den procentvise ændring (kvartal/kvartal) i den effektive kronekurs Pimp er den procentvise ændring (kvartal/kvartal) i importpriserne eksklusive råvarer P er den procentvise ændring (kvartal/kvartal) i forbrugerpriserne Pvare er den procentvise ændring (kvartal/kvartal) i forbrugervarepriserne t-værdierne er angivet i parentes Der er benyttet sæsonkorrigerede månedsdata omregnet til kvartalsdata fra 1981 til 2005 Det langsomme valutakursgennemslag kan blandt andet udtrykke, at udenlandske eksportører og danske importører tilpasser deres priser til danske markedsforhold (prisdifferentiering – pricing to market), og dermed selv bærer en del af valutakurstilpasningen via ændrede avancer. En stigning i den effektive kronekurs på 1 pct. giver i løbet af de første fire kvartaler anledning til et fald i importpriserne eksklusive råvarer på omtrent 0,3 pct., jf. figur a. Priseffekten øges herefter gradvis til 0,4 pct. efter otte kvartaler. Den langsigtede priseffekt er i omegnen af 0,5 pct., og den optræder efter ca. 12 kvartaler. For forbrugerpriser på varer er effekten af en valutakursændring mindre, og tilpasningen langsommere. Fire kvartaler efter en stigning i den effektive kronekurs på 1 pct. er forbrugerpriserne på varer kun faldet med 0,2 pct., jf. figur b. På længere sigt øges effekten til 0,4 pct. Priseffekten er noget mindre for forbrugerpriser under ét. Dette skyldes et svagt valutakursgennemslag på tjenesteydelser, da tjenesteydelser har et lille importindhold og generelt er mindre udsat for udenlandsk konkurrence end varemarkederne. I beregningerne er ikke eksplicit indregnet afledte virkninger via løndannelsen. Figur a Valutagennemslag på importpriser (effekt af 1 pct. stigning i effektiv kronekurs) Figur b Valutagennemslag på forbrugerpriser (effekt af 1 pct. stigning i effektiv kronekurs)

Anm.: Kurverne viser den kvartalsvise effekt af en permanent stigning i den effektive kronekurs på 1 pct.

Kilde: Danmarks Nationalbank (effektive kronekursindeks), Danmarks Statistik (forbrugerprisindeks og prisindeks for indenlandsk vareforsyning) samt egne beregninger.

Med det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) kan inflationen bedre sammenlignes imellem EU-landene. Inflationen i Danmark var i 2004 noget lavere end inflationen i eurolandene som helhed, jf. figur 4.15b. Gennem første halvdel af 2005 indsnævredes denne forskel, og i august og i december 2005 var inflationen i Danmark på niveau med eurolandenes. Siden årsskiftet har inflationen igen været lavere i Danmark. Dette skyldes primært, at fødevare- og især energiprisstigningerne har været mere afdæmpede i Danmark end i euroområdet. Den danske forbrugerprisinflation renset for prisstigninger på energi og uforarbejdede fødevarer (kerneinflationen) har siden årsskiftet været på niveau med euroområdets.

Inflationsudsigter

For 2006 forventes en forbrugerprisinflation på 2,0 pct., jf. tabel 4.5. Skønnet er uændret i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2005. I de forløbne måneder af 2006 var inflationen en anelse lavere end det skønnede forløb. Dette forventes opvejet af de direkte effekter på energipriserne af de nuværende rekordhøje råoliepriser og den forudsatte højere råoliepris i resten af 2006. Forbrugerprisinflationen renset for energiprisstigninger skønnes at blive 1,6 pct. i 2006, jf. figur 4.16a.

De stigende råvarepriser (primært energiprisstigninger) har hidtil ikke givet sig udslag i stigende kerneinflation, jf. figur 4.16b. Dette kan blandt andet skyldes, at de stigende råvarepriser i stedet for at smitte af på de øvrige priser delvist har ført til mindre avancer. Stigningstakten i engrosvarepriserne (prisindeks for indenlandsk vareforsyning) har ligget over 4 pct. siden efteråret 2005. Det kan ikke afvises, at der udestår et opadgående pres på inflationen fra avancerne. Tilsvarende kan de stigende energipriser i højere grad via stigende lønkrav føre til generelle løn- og prisstigninger (såkaldte andenrunde-effekter).

For 2007 forventes inflationen eksklusive energiprisstigninger at tiltage i forhold til 2006 til 2,2 pct., jf. tabel 4.5. Den samlede forbrugerprisinflation i 2007 forventes at falde i forhold til 2006 til 1,8 pct. Faldet skyldes, at energipriserne efter en fastholdelse af det nuværende høje niveau i resten af 2006 forudsættes at falde markant gennem 2007. Opjusteringen af forbrugerprisskønnet for 2007 med 0,2 pct.-enheder i forhold til decemberredegørelsen skyldes, at der forudsættes et lidt mindre fald i råolieprisen i 2007 end forudsat i decemberredegørelsen.

Figur 4.16a Forbrugerprisinflationskøn	Figur 4.16b Kerneinflation og råvarepriser

Anm.: Kerneinflationen opgøres som forbrugerprisinflationen ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi. Den forventede øgede stigningstakt i inflationen ultimo 2006 er ikke udtryk for en forventet ekstraordinær udvikling i denne periode. Derimod skyldes stigningen primært, at inflationen opgøres i forhold til samme måned året før, og at forbrugerprisindekset i absolutte værdier faldt i efteråret 2005 og frem til og med januar 2006.

Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.

Den underliggende inflation, som er et beregnet mål for det indenlandske inflationspres, ventes at tiltage. Inflationsbidraget fra den underliggende inflation ventes at stige fra 0,7 pct.-enheder i 2006 til 1,0 pct.-enhed i 2007. Dette skal på linje med de foregående redegørelsers vurderinger ses i lyset af det tiltagende beregnede outputgab i prognoseperioden, som afspejler, at kapacitetspresset i virksomhederne og på arbejdsmarkedet er tiltagende. Kapacitetspresset vil normalt føre til pris- og lønpres.

Tabel 4.5 Prisudvikling og forklarede faktorer

	2005	2006		2007
		Dec.	Maj	Dec.	Maj
Stigning, pct.
Forbrugerprisindeks ekskl. energi	1,2	1,7	1,6	2,1	2,2
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)	1,7	1,9	2,0	1,5	1,7
Forbrugerprisindeks	1,8	2,0	2,0	1,6	1,8
Afgifter, bidrag	-0,2	-0,2	-0,1	-0,1	-0,1
Nettoprisindeks	2,0	2,1	2,1	1,7	1,9
Heraf bidrag fra, pct.-enhed
Fødevarer	0,1	0,2	0,1	0,2	0,2
Energi	0,8	0,3	0,5	-0,3	-0,1
Husleje og off. takster	0,7	0,6	0,6	0,6	0,6
Importvarer, ekskl. energi	0,1	0,2	0,2	0,2	0,2
Underliggende inflation	0,3	0,8	0,7	1,0	1,0
Stigning, pct.
Outputgab	0,9	1,0	1,5	1,1	1,6

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Nettoprisindekset svarer til forbrugerprisindekset opgjort ekskl. bidrag fra afgifter. Nettoprisindekset skønnes at stige med 2,1 pct. i 2006 og 1,9 pct. i 2007. Udviklingen i afgifter er således med til at sænke forbrugerprisinflationen med lige over 0,1 pct.-enheder i begge prognoseår. Den dæmpende effekt på forbrugerprisinflationen af afgifter skyldes, at mange afgifter er stykafgifter, som ikke varierer med prisen. Skattestoppets generelle fastfrysning af afgifter er således medvirkende til at dæmpe stigningen i forbrugerpriserne.

---

Fodnoter

[1] De anførte reale vækstrater er baseret på 2000-priser. Opgjort i kædede værdier var BNP-væksten 3,1 pct. i 2005.

[2] I løbet af 2006 og 2007 falder gradvist flere arbejdsgiverbetalte helligdage i hverdagene, hvilket isoleret set kan sænke BNP-væksten i disse år. BNP-effekten af de færre arbejdsdage i 2006 og 2007 er usikker.

[3] Eksklusiv personer på orlov.

[4] Udviklingen i den opgjorte arbejdsstyrke kan rent statistisk også være påvirket af udviklingen i AF-aktiveringen, idet en registreret ledig, der AF-aktiveres i andet end støttet beskæftigelse, ikke vil blive medregnet i arbejdsstyrken, hvorimod registrerede ledige medregnes i arbejdsstyrken.

[5] Oplysningerne vedrører Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStatistik for 2005 er blevet offentliggjort, efter at arbejdet med det talmæssige grundlag for prognosen blev afsluttet.

[6] Løn under sygdom og barsel kan opgøres til et bidrag til årsstigningstakten på ca. 0,2 pct.-enheder.

[7] Den statslige reguleringsordning anvender opgørelsen over lønudviklingen i 3. kvartal i den private sektor ifølge Danmark Statistiks lønindeks.

[8] Prisudviklingen på ejerboliger indgår ikke i det danske forbrugerprisindeks. Som et mål for udviklingen i omkostningen ved det faktiske forbrug af ejerboliger benyttes i forbrugerprisindekset huslejeudviklingen, hvorfor de seneste års kraftige prisstigninger på ejerboliger ikke afspejles i forbrugerpriserne. En opgørelse af omkostningen ved det faktiske forbrug af ejerboliger bør dog udover at inddrage ejerboligprisudviklingen også inddrage faktorer som for eksempel renteudvikling, lånemuligheder, skatteforhold og forventet kapitalgevinst/-tab.