2. Indledning: Baggrund, kommissorium og rapportens indhold
Baggrund og kommissorium for udvalget
Det tværministerielle udvalg vedrørende langsigtet indsats for et bedre vandmiljø blev nedsat i marts 2005, jf. kommissoriet i bilag 1. Udvalgets medlemmer er Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Finansministeriet (formand). Det overordnede formål med udvalgets arbejde er at bidrage til, at Danmark på en omkostningseffektiv måde kan gennemføre vandrammedirektivet. Udvalgets vurderinger i forhold til omkostningseffektiviteten af virkemidler vil indgå i grundlaget for beslutninger om den videre implementering af vandrammedirektivet.
Udvalget har fået gennemført en række analyser af forskningsinstitutionerne Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (tidligere Danmarks JordbrugsForskning, DJF) og Fødevareøkonomisk Institut (FØI). Der er således udarbejdet en rapport med overvejelser om mulige virkemidler til realisering af målene i vandrammedirektivet (Schou et al. 2007), og eksempler på scenarieberegninger baseret på omkostningseffektiv sammensætning af virkemidler med henblik på opfyldelse af tre scenarier for målsætningen om god økologisk tilstand (Iversen et al. 2007).
Arbejdet med at afdække mulige omkostningseffektive virkemidler har imidlertid vist sig at være vanskeligt og er blevet forsinket af forskellige årsager. Det skyldes for det første, at analysearbejdet har påvist et behov for at oparbejde ny viden om sammenhænge mellem mål for udledninger, fx reduktion af kvælstof og fosfor, som er velkendte fra arbejdet med vandmiljøplaner, og miljøtilstanden målt på de biologiske og fysiske-kemiske indikatorer, som skal opfyldes i henhold til direktivet.
For det andet er den nationale proces blevet påvirket af den forsinkede EU-proces med henblik på endelig fastsættelse af miljømålene i direktivet, hvor der kortlægges og sammenholdes metoder for måling af vandkvalitet i medlemslandene. Kommissionen ventes at tage beslutning om fastsættelse af målene i direktivet ultimo 2007. Vandrammedirektivet er imidlertid omfattet af den nye forskriftsprocedure med kontrol, hvorefter Rådet (miljø) og Europa-Parlamentet kan modsætte sig beslutningen inden for en frist på 3 måneder, det vil sige frem til primo 2008. De endelige mål i vandrammedirektivet er dermed ikke kendte på nuværende tidspunkt.
Vandrammedirektivet fastsætter bindende mål for miljøkvaliteten af vandløb, søer, kystområder og grundvand. Direktivets målsætning er, at der skal opnås ”god økologisk tilstand” i overfladevand og grundvand i 2015. Analyserne i denne rapport er afgrænset til miljøtilstanden i overfladevand (vandløb, søer og kystområder). Målene i vandrammedirektivet relaterer sig principielt til hver enkelt lokalitet, fx en konkret sø. Målene er fx udbredelse af ålegræs i kystvande og tilstedeværelsen af smådyrsfauna, mv. i vandløb. Der er ikke taget stilling til opnåelse af god kemisk tilstand i henhold til vandrammedirektivet, fx i forbindelse med jordforureninger.
Rapportens indhold
I rapporten bliver der opstillet en baseline for den forventede miljøtilstand i vandløb, søer og kystnære marine områder i 2015 (kapitel 3). I baselinen indgår effekten af allerede besluttede tiltag, fx indsats mod udledning af spildevand og vandmiljøplanerne. Analysen af virkemidler bidrager som input til vurdering af, hvordan målsætningerne i vandrammedirektivet kan implementeres omkostningseffektivt. Omkostningseffektivt forstås i denne sammenhæng som, at de på forhånd specificerede målsætninger realiseres til de lavest mulige omkostninger (kapitel 4). Det er væsentligt at bemærke, at vurderingen af omkostningseffektivitet er knyttet til specificering af målsætningen. Der opstilles således mulige virkemidler til omkostningseffektiv opfyldelse af direktivets målsætning (kapitel 5).
Der opstilles endvidere en række scenarier for miljømål, da miljømålene endnu ikke er fastlagt, som sammenholdes med baselinen. Derved fås et foreløbigt skøn for ”afstanden til målet” i 2015 (kapitel 6). Analysens afdækning af afstanden til målet for de tre typer af vandområder gennemgås for de enkelte vandområder i kapitel 6. Formålet med scenarieberegningerne er at sammensætte eksempler på omkostningseffektive pakker af virkemidler og dermed opstille foreløbige estimater for de omkostninger, der kan forventes som følge af vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand i overfladevand. Beregningerne er baseret på en række faste antagelser om jordbundsforhold, retention, mv.
Der er opstillet tre scenarier for målfastsættelse for hver vandtype (vandløb, søer og kystvande) med udgangspunkt i én indikator for miljøtilstanden. For vandløb er det smådyrsfauna opgjort i Dansk VandløbsFauna Indeks, for søer er det klorofylindhold i søvand og for kystvande er det dybdegrænsen for udbredelse af ålegræs. Indikatoren omsættes til et skøn for den nødvendige reduktion i kvælstof- og/eller fosforbelastning samt behov for forbedring af de fysiske forhold i de enkelte vandområder for at opnå målsætningen om god økologisk tilstand. Der er foretaget beregninger på reduktion af kvælstof og fosfor under forudsætning om kendte sammenhænge mellem reduktion af udledning af næringsstoffer og den biologiske og fysiske-kemiske miljøtilstand i vandområderne.
