3. Fremskrivning af miljøtilstanden i 2015

I det følgende beskrives Baseline 2015, som er en fremskrivning af den forventede miljøtilstand i vandløb, søer og kystnære marine områder i 2015, når effekten af allerede besluttede tiltag indregnes (Iversen et al. 2006). På baggrund af baselinen er det muligt at kvantificere ”afstanden til målet” i forhold til opfyldelse af vandrammedirektivet og dermed fastlægge, hvor stor en yderligere indsats, der er behov for med henblik på at opfylde målsætningerne i direktivet.

De tre typer af overfladevand behandles i det følgende hver for sig. Baselinen udgør grundlaget for de efterfølgende scenarieberegninger, herunder vurdering af mulig anvendelse af undtagelsesbestemmelserne.

3.1 Vandløb

3.1.1 Overordnet metode

Baseline 2015 for vandløb er baseret på en fremskrivning af den nuværende miljøtilstand målt som DVFI (Dansk VandløbsFauna Indeks). DVFI er baseret på smådyrsfaunaen og har en skala fra 1 til 7, hvor 1 er det ringeste og 7 det bedste. Analysen skal tages med det forbehold, at den er foretaget ud fra kun én indikator, nemlig smådyrsfauna. Det er i vandrammedirektivet forudsat, at flere biologiske kvalitetselementer, som fx fisk og vandplanter, skal anvendes. Det må forventes, at færre vandløbsstrækninger end angivet nedenfor som konsekvens heraf vil opfylde målsætningen.

3.1.2 Den nuværende miljøtilstand

Udgangspunktet for analysen er de ca. 24.600 km. vandløb, der i dag er målsatte. Det er endnu ikke besluttet hvilke vandløb, der skal målsættes i henhold til vandrammedirektivet, og dermed opfylde målsætningen om god økologisk tilstand.

I tabel 3.1. er vist den nuværende miljøtilstand, dvs. hvor mange km vandløb der har en given DVFI-værdi. Det fremgår, at hele DVFI spektret er repræsenteret, men med hovedvægt på DVFI 4 og 5 med henholdsvis 40 pct. og 30 pct. af vandløbene. Det fremgår også, at DVFI generelt er højere i de store vandløb end i de små vandløb.

Der er store regionale forskelle i den nuværende miljøtilstand. DVFI er generelt lavere på Sjælland, Lolland og Falster end i resten af landet. Dette mønster afspejler både forskellige naturgivne forhold som vandføring og faldforhold, og graden af påvirkninger.

3.1.3 Miljøtilstanden i 2015

Nedenfor er vist en fremskrivning af miljøtilstanden i form af DVFI i de danske vandløb i 2015, jf. tabel 3.2.

Der skal knyttes følgende kommentarer til den forventede effekt af de vigtigste besluttede virkemidler.

Indsats mod spildevand fra spredt bebyggelse

Der vil blive foretaget en indsats i forhold til spildevand fra ca. 90.000 ejendomme i det åbne land frem til og med 2015 (Miljøstyrelsen 2005). Effekten af indsatsen vil være, at spildevandet ikke længere ledes urenset til overfladevand, men nedsives eller renses biologisk i sandfilter eller lignende.

Indsatsen vil primært slå igennem i de små vandløb, hvor fortyndingen af spildevandet er mindst. Derudover vil effekten være størst i vandløb med gode fysiske forhold, dvs. vandløb, hvor det primært er spildevandet, der er årsag til en dårlig miljøtilstand.

Skønsmæssigt vurderes det, at i størrelsesordenen 6.000 km små eller mellemstore vandløb vil få en forbedret DVFI-klasse som følge af indsatsen, og heraf vurderes en betydelig del at skifte fra DVFI 4 til DVFI 5. For de store vandløb forudsættes det i beregningerne, at der ikke sker en påviselig ændring i DVFI.

Forbedring af de fysiske forhold

Etablering af VMP II og III-vådområder, som omfatter vandløb, kan medvirke til at forbedre vandløbenes fysiske forhold og dermed eventuelt faunaklassen. Etablering af dyrkningsfrie randzoner kan medvirke til at reducere udskridninger og erosion og dermed forbedre vandløbs fysiske forhold. I små vandløb kan de fysiske forhold ændres så meget, at dette påvirker DVFI i gunstig retning. Ud fra en række antagelser vedrørende omfanget af de to tiltag, deres geografiske placering og tiltagenes langsigtede effekter vurderes det med stor usikkerhed, at i størrelsesordenen 200 km primært små vandløb vil ændre faunaklasse i positiv retning.

Ophør eller reduktion af grødeskæring og anden vandløbsvedligeholdelse forbedrer ligeledes de fysiske forhold i vandløb og dermed potentielt faunaklassen. Samtidig påvirkes afvandingen og dermed dyrkningsinteresserne i de vandløbsnære arealer i negativ retning.

Opsamling

Sammenfattende fremgår det af tabel 3.2, at der forventes en vis forbedring af miljøtilstanden målt som DVFI i 2015 i forhold til nu. 86 pct. af de målsatte vandløb kan således forventes at have opnået faunaklasse 4 eller derover i 2015. Forbedringerne sker især i de små og mellemstore vandløb, og forbedringerne er størst på Sjælland, Lolland og Falster. Det skal understreges, at fremskrivningen er behæftet med stor usikkerhed, ikke mindst på fordelingen på landsdele, som især er knyttet til implementeringen af de besluttede tiltag.

3.2 Søer

3.2.1 Overordnet metode

Baseline 2015 for søer er baseret på en fremskrivning af den nuværende miljøtilstand målt som den årlige gennemsnitskoncentration af fosfor (µg P/l). Der er en overordnet sammenhæng mellem fosforkoncentration og en række biologiske kvalitetselementer i søer.

3.2.2 Den nuværende miljøtilstand

Udgangspunktet for analysen er data fra 27 målsatte søer i det nationale overvågningsprogram vedrørende søkvalitet og fosfortilførsel fordelt på kilder. En oversigt over de 27 søer og deres oplandskarakteristik kan ses i Søndergaard et al. (2003). De 27 søer omfatter relativt mange store og dermed generelt lidt mindre næringsrige søer, og de er derfor ikke helt repræsentative for tilstanden i danske søer generelt (Lauridsen et al. 2005).

Den grundlæggende problematik i forhold til fosforbelastningen i søer er, at der skal ske en reduktion af både fosfortilførsel og –ophobning for at forbedre vandkvaliteten. For at begrænse søernes fosforbelastning er det således nødvendigt, dels at reducere den tilførsel, der sker med afstrømningen fra marker til vandløb, og dels at sikre at fosfor, der allerede er kommet ud i vandløbene, kan bundfældes her, inden det når søerne. Der er imidlertid risiko for, at den fosfor, der tidligere er ophobet under opdyrkning og drift, frigives ved etablering af reducerende forhold som eksempelvis ådale. Det kan desuden tage mange år, fra den eksterne belastning reduceres, til effekten er slået fuldt igennem i en sø.

Nedenfor er vist den nuværende målte søkoncentration i forhold til den beregnede ligevægtskoncentration ved den nuværende fosfortilførsel, jf. figur 3.1.

Figur 3.1

Den nuværende målte årsmiddelkoncentrationaf total fosfor (2002-04) i forhold til den beregnede ligevægtskoncentration ved den nuværende fosfortilførsel til 27 danske søer

Det fremgår af figuren, at nogle søer med relativt lave fosforkoncentrationer allerede er i ligevægt, det vil sige de ligger på stregen. Det ses også, at den nuværende søkoncentration i mange søer er langt fra ligevægt. Det skyldes blandt andet frigivelse af fosfor, som er ophobet på søbunden fra tidligere udledninger af spildevand. Forsinkelsen kan i nogle søer være 10-30 år, dvs. den fulde effekt af tiltag, der allerede er gennemført, vil ikke i alle tilfælde slå fuldt igennem i 2015. Det foreliggende datagrundlag er for spinkelt til at foretage en regional analyse.

3.2.3 Miljøtilstanden i 2015

I figuren nedenfor er vist en fremskrivning af miljøtilstanden i form af en ligevægtskoncentration af fosfor i søvandet ved fosforbelastningen i 2015 som følge af allerede besluttede tiltag for at nedbringe fosfortilførslen, jf. figur 3.2.

Figur 3.2

Ligevægtskoncentrationen af fosfor i søvand i 27 danske søerefter en 90 pct.s reduktion i tilførslen fra spredt bebyggelse set i forhold til ligevægtskoncentrationen ved den nuværende fosfortilførsel

Fremskrivningen i figur 3.2. er alene baseret på den besluttede reduktion i fosfortilførslen på 90 pct. fra spredt bebyggelse til søer (Miljøstyrelsen 2004). Som det fremgår af figuren, forventes der at ske en reduktion på op til 10-20 µg/l i fosforbelastningen i 2015 som følge af dette tiltag, hvilket kan betragtes som et vigtigt bidrag til målopfyldelsen. For at reducere fosforbelastningen yderligere vil der skulle iværksættes tiltag rettet mod landbrugets bidrag til fosforudledningen.

I VMP III er det besluttet, at landbrugets fosforoverskud skal halveres inden 2015, og at der skal etableres 50.000 ha randzoner ved frivillig omlægning af brakarealer. Randzoner vil reducere fosfortilførslen til vandmiljøet med i størrelsesordenen 20 tons fosfor pr. år. En halvering af fosforoverskuddet i landbruget vil ikke reducere fosfortilførslen til vandmiljøet, men vil alt andet lige på sigt medføre en stigning. Stigningen vil dog være mindre, end hvis fosforoverskuddet ikke var blevet halveret. Det er ikke muligt at kvantificere effekten af et fortsat fosforoverskud på tilførslen til vandmiljøet. Det er derfor i det følgende valgt at sætte den samlede effekt af de to tiltag til 0. Der foreligger ikke forskning, der beskriver den tidsmæssige sammenhæng mellem indsatsen som led i VMP III og effekten på vandmiljøet, men etablering af randzoner forventes at have en direkte effekt på afstrømningen fra arealerne.

Opsamling

Som det fremgår ovenfor, vil fremskrivningen for de fleste søer betyde reduktioner i søkoncentrationen på op til 20-30 µg fosfor pr. liter, mens andre søer ikke eller næsten ikke vil blive påvirket. Fremskrivningen er behæftet med betydelig usikkerhed, som blandt andet er knyttet til den landbrugsmæssige udvikling i de konkrete søoplande.

3.3 Kystnære marine områder

3.3.1 Overordnet metode

Kvælstof er den væsentligste påvirkningsfaktor i de kystnære marine områder, og der er en overordnet sammenhæng mellem kvælstofkoncentrationen og en række biologiske kvalitetselementer (Dahl et al. 2005). Den valgte indikator er ålegræssets dybdeudbredelse, der er defineret som den største dybde, hvor mindst 5 pct. af havbunden er dækket af ålegræs. Der er med baggrund i historiske data og litteratur fra omkring år 1900 fundet dybdeudbredelse af ålegræs (Reinke 1889, Rosenwenge, 1896 og Ostenfeld, 1908). Disse udgør definitionsgrundlaget for referencetilstanden. Ud fra en landsdækkende regression mellem dybdeudbredelse af ålegræs og sommerkoncentrationer af total kvælstof (Nielsen et al. 2002) kan der beregnes en dertil svarende årlig total kvælstofkoncentration.

I et givet kystnært område er kvælstofkoncentrationen blandt andet styret af den landbaserede tilførsel og opblandingen fra de mere åbne farvande (Ærtebjerg et al. 2004). I en del fjorde og kystnære områder er fosfor også væsentlig, særligt om foråret. Hovedparten af næringsstofferne tilføres imidlertid det marine miljø i vinterhalvåret.

3.3.2 Den nuværende miljøtilstand

Den nuværende tilstand er beskrevet ved vinterkoncentrationerne af kvælstof i det marine miljø i vinteren 2003 (Andersen (red.) 2005). Der er meget stor forskel på koncentrationen i de forskellige dele af de danske farvande, og kvælstofkoncentrationerne er generelt højest i områder, hvor der tilføres meget ferskvand med vandløb. Den landbaserede kvælstoftilførsel stammer først og fremmest fra nitratudvaskning fra de dyrkede arealers rodzone. Transporten fra rodzonen via grundvand og vandløb til det marine miljø er geologisk betinget. Det betyder, at der i nogle egne af Danmark er en forsinkelse fra en reduktion i rodzoneudvaskningen til effekten på tilførslen til det marine miljø.

Den landbaserede kvælstoftilførsel til et farvandsområde består dels af tilførslen med vandløb fra oplandet og dels af direkte udledninger fra punktkilder som rensningsanlæg og havbrug. De direkte udledninger opgøres særskilt.

Vandløbstilførslen består dels af en målt kvælstoftilførsel fra en del af oplandet og dels af en modelberegnet kvælstoftilførsel fra resten af oplandet, hvor det ikke har været muligt at måle. Den modelberegnede kvælstoftilførsel fra de umålte oplande estimeres blandt andet ud fra jordbundsforhold, hydrologi og dyrkningsforhold. Jo større andel af oplandet, der er umålt, des større er usikkerheden.

Ud fra den samlede estimerede kvælstoftilførsel med vandløb og kendskab til andelen af udyrkede arealer, punktkilder mv. i oplandet kan det ved hjælp af kildeopsplitning estimeres hvor meget af vandløbstransporten, der stammer fra udledning fra punktkilder (fx rensningsanlæg og dambrug) til ferskvand, og hvor meget der stammer fra diffuse kilder (dyrkede og udyrkede arealer). Kvælstoftilførslen fra diffuse kilder er defineret som udvaskningen fra rodzonen (1 meters dybde) og omfatter både dyrkede og udyrkede arealer.

I tabellerne nedenfor er vist den samlede landbaserede kvælstoftilførsel til alle farvandsområder i henholdsvis 1989-91 og 2002-2004, jf. tabel 3.3 og 3.4.

I tabellerne er også angivet vandløbenes vandføring (vandafstrømning), som er afgørende for udledningen af kvælstof fra diffuse kilder. Man kan således ikke meningsfuldt sammenligne kvælstoftilførslen fra diffuse kilder i de to perioder uden at tage højde for forskelle i vandføring.

3.3.3 Miljøtilstanden i 2015

De modelberegnede udvaskninger fra rodzonen i 1985 og 2002 blev gennemført i forbindelse med VMPII slutevalueringen (Børgesen og Grant 2003). Beregningerne er gennemført på kommuneniveau. Kommuneresultaterne er summeret for de 9 farvandsområder i Danmark. Kommuneresultaterne er skaleret til gennemsnitsresultaterne i 1985 og 2002 i Grant et al. (2003), jf. tabel 3.5.

Den modelberegnede kvælstofudvaskning fra rodzonen i 1985 og 2002 ved normalklima fremgår af tabellen. For perioden 1985-2002 er der beregnet en reduktion på knap 40 pct. Fra 2002 til 2003 vurderede Grant et al. (2003) en yderligere reduktion på 3,6 pct.

Det fremgår af den politiske aftale om Vandmiljøplan III, at kvælstoftilførslen til vandmiljøet skal reduceres med 13 pct. inden 2015 i forhold til niveauet i 2003. Til grund for dette reduktionsmål ligger en prognose for udviklingen i landbruget, herunder husdyrproduktionen, udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut. Der forventes ingen særskilte effekter af den individuelle regulering af landbrug, da effekten heraf indgår som forudsætning for opnåelse af målene i Vandmiljøplan II og III, og dermed er indregnet i baselinen. Udvaskningen fra de dyrkede arealer i 2015 er derfor beregnet ved at reducere udvaskningen i 2002 med 16,1 pct. For udyrkede arealer er udvaskningen forudsat ens i 2002 og 2015. Det er antaget, at den procentvise reduktion er ens på hele det dyrkede areal.

Det er valgt at fremskrive den landbaserede kvælstoftilførsel til ligevægt med kvælstofbelastningen i 2015. Det betyder, at der i de østdanske oplande i 2015 vil være en ligevægt mellem kvælstofbelastning og vandløbstransport af kvælstof, mens der i oplandene til farvandsområderne Nordsøen og Kattegat vil gå en årrække efter 2015 før ligevægten indtræder.

Fremskrivningen er foretaget på følgende måde:

• spildevandstilførslen til ferskvand 2002-2004 er korrigeret for effekten af indsatsen overfor 90.000 ejendomme i det åbne land
• den diffust betingede vandløbstransport 2002-2004 i oplandene til farvandsområderne i Nordsøen og Kattegat er korrigeret til ligevægt med ændringen i rodzoneudvaskningen og fratrukket effekten af tiltag i 2003-2015 (16,1 pct.)
• den diffust betingede vandløbstransport i 2002-2004 i oplandene til de øvrige farvandsområder er alene fratrukket effekten af tiltag i 2003-2015 (16,1 pct.).

Opsamling

Det fremgår af tabellen nedenfor, at den landbaserede kvælstoftilførsel til det marine miljø, som er i ligevægt med den forventede kvælstofbelastning i 2015, udgør i størrelsesordenen 58.000 tons kvælstof i et normalår. Det fremgår også, at spildevand udgør ca. 13 pct. af den landbaserede tilførsel i et ”normalår”, jf. tabel 3.6.