6. Scenarieberegninger for foreløbige målsætninger i vandrammedirektivet

Formålet med scenarieberegningerne er at sammensætte eksempler på omkostningseffektive pakker af virkemidler og dermed opstille foreløbige estimater for de omkostninger, der kan forventes som følge af vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand i overfladevand. Beregningerne er baseret på en række faste antagelser om jordbundsforhold, retention, anvendelse af undtagelsesbestemmelser, mv. De endelige miljømål og dermed skillelinien mellem god og moderat tilstand kendes ikke, hvorfor der er opstillet tre scenarier for målfastsættelse for hver vandtype (vandløb, søer og kystvande) med udgangspunkt i én indikator for miljøtilstanden.

Scenarierne er opstillet således, at scenarium 1 angiver den mindst tilladte påvirkning af vandmiljøet (det skrappeste scenarium) og scenarium 3 angiver den størst tilladte påvirkning af vandmiljøet (det mindst skrappe scenarium) i forhold til målsætningen om god økologisk tilstand. For hvert scenarium og hver vandtype er ”afstanden til målet” estimeret, det vil sige den ændring af påvirkningen, som vurderes generelt at være nødvendig for at nå målet i de tre scenarier, når der tages afsæt i fremskrivningen af miljøtilstanden i 2015 eller på længere sigt i de tilfælde, hvor målet ikke vurderes at kunne opnås i 2015.

Nedenfor præsenteres foreløbige bud på omkostningseffektive virkemidler til forbedring af vandkvaliteten i henholdsvis vandløb, søer og kystvande samt skøn over niveau for omkostninger ved anvendelse af virkemidlerne inden for spændet af de tre scenarier for målfastsættelse. Omkostningerne er estimeret i forhold til en reduktion af landbrugserhvervets påvirkning af de forskellige vandtyper, da landbruget vurderes at stå for langt hovedparten af udledningerne af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og dermed udgøre den væsentligste påvirkningsfaktor for kvaliteten i vandområderne. Andre sektorer som husholdninger, fiskeri og akvakultur er inddraget i begrænset omfang i de relevante analyser, idet der primært er inddraget spildevand fra spredt bebyggelse.

6.1 Vandløb

6.1.1 Målsætningsopfyldelse i 2015 og årsagerne hertil

I Baseline 2015 (Iversen et al. 2006) er den skønnede miljøtilstand i 2015 opgjort ud fra smådyrsfaunaen i form af Dansk VandløbsFaunaIndeks (DVFI), jf. afsnit 3.1. I nærværende analyse er der opstillet tre scenarier for grænsen mellem god og moderat tilstand ud fra smådyrsfaunaen. De tre scenarier er DVFI=6, DVFI=5 og DVFI=4. Eventuelle fremtidige mål for miljøtilstanden med udgangspunkt i andre biologiske indikatorer (fx vandplanter og fisk) er ikke afspejlet i de efterfølgende betragtninger, men skal inddrages som en yderligere usikkerhedsfaktor. Den danske indmelding til interkalibreringen for alle vandområder er vedlagt som bilag, jf. bilag 2.

Det fremgår nedenfor, at i scenarierne 1, 2 og 3 vil henholdsvis ca. 20.100 km, 10.200 km og 3.200 km vandløb ikke opfylde målsætningen i 2015, jf. tabel 6.1.

Tabel 6.1
Skønnet antal km vandløb, der vurderes i 2015 ikke at opfylde målsætningen i tre scenarier for målfastsættelse
		Scenarium 1 DVFI = 6 (km vandløb)	Scenarium 2 DVFI = 5 (km vandløb)	Scenarium 3 DVFI = 4 (km vandløb)
	Hele landet
	Vandløbsbredde > 8 m	1.090	620	130
	Vandløbsbredde 2-8 m	8.860	4.930	1.320
	Vandløbsbredde < 2 m	10.110	4.640	1.740
	I alt	20.060	10.190	3.190
	Pct.  af målsatte vandløb uden målopfyldelse	82	41	13

Danmarks Miljøundersøgelser indsamlede i 1996 oplysninger fra amterne om årsagen til manglende målopfyldelse. De tre væsentligste grunde var spildevand, de fysiske forhold og okker.

Udledning af okker skyldes normalt dræning af jern- og pyritholdige jorder. Når alt pyrit og andre reducerede jernforbindelser er iltede, vil okkerudledningen ophøre efter en årrække. I 2004 skønnede Danmarks Miljøundersøgelser, at omkring 450 km vandløb i 2002 ikke opfyldte DVFI = 5 på grund af okker, jf. DMU’s notat af 23. september 2004. Såfremt der ikke foretages gendræning af okkerpotentielle områder, må det antages, at okker ikke er til hindring for målopfyldelse i 2015 eller i en kortere årrække derefter.

I 2004 vurderede Danmarks Miljøundersøgelser desuden, at for ca. 5.300 km vandløb var spildevand den væsentligste årsag til manglende opfyldelse af DVFI = 5 i 2002. I Baseline 2015 er det vurderet, at i størrelsesordenen 6.000 km små eller mellemstore vandløb i 2015 vil få en forbedret faunaklasse som følge af allerede planlagte indsatser, primært indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse, og heraf vurderes en betydelig del at skifte fra DVFI 4 til DVFI 5. Der er en rimelig god overensstemmelse i de to skøn.

Ud fra ovenstående må det for scenarierne 2 og 3 konkluderes, at den altovervejende årsag til manglende målopfyldelse i 2015 vil være de fysiske forhold. I scenarium 1 vil de fysiske forhold ligeledes være den væsentligste årsag til manglende målopfyldelse, og der vil derudover formentlig være andre faktorer som spildevand og okker, som også vil være til hinder for målopfyldelse, selvom det er vanskeligt at vurdere.

Det vurderes på den baggrund, at der i forhold til vandløbene vil være behov for at ændre de fysiske forhold, og forbedring af de fysiske forhold vurderes at være det klart væsentligste virkemiddel til forbedring af vandkvaliteten i vandløbene.

Fysiske forhold

Vandløb med gode fysiske forhold forudsætter en god vandføring og gode faldforhold. Et vandløb med gode fysiske forhold har afvekslende bundforhold og strømhastigheder, dybe partier skifter med lavvandede strækninger og vandløbet mæandrerer (slynger sig).

I nogle dele af landet er faldforholdene så ringe, at det har betydning for de fysiske muligheder for at opfylde en basismålsætning. Derudover er mange vandløbsstrækninger i landbrugsoplande stærkt regulerede og dybt nedskårne i terrænet af hensyn til vandafledning. De nødvendige ændringer for at skabe gode fysiske forhold kan være meget omfattende og medføre store økonomiske udgifter. Sådanne vandløb kan forventes at kunne udpeges enten som stærkt modificerede vandområder eller blive omfattet af undtagelsesbestemmelserne, jf. afsnit 4.4.

De nuværende kriterier for målsætning af vandløb, herunder detaljeringsgraden, varierer betydeligt på landsplan. I amternes regionplaner er en del vandløb målsat med en mindre skrap målsætning. Det drejer sig ud over okker om følgende typer påvirkninger, hvor det er vurderet, at vandløbet ikke kan opnå en generel målsætning.

• Spildevandsafledning: typisk strækninger på 0,1-1 km i små og meget små vandløb som forbinder rensningsanlæg med et naturligt vandløb.
• Vandløb med reduceret sommervandføring som følge af vandindvinding.
• Vandafledning: små og meget små menneskeskabte vandløb som dræner/leder drænvand fra dyrkede arealer. Kunstige kanaler i afvandede områder, fx pumpekanaler.

Det vurderes generelt, at vandløb målsat med en mindre skrap målsætning i regionplanerne, ikke vil kunne opfylde DVFI=5. Det samlede omfang af de to første er formentlig relativt beskedent og i størrelsesordenen 100-200 km fortrinsvis små vandløb. Den tredje kategori indgår som stærkt modificerede vandløb nedenfor.

For at kunne gennemføre beregningerne vurderes det nødvendigt at have som præmis, at nogle vandløb vil blive udpeget som stærkt modificerede eller omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Nedenfor fremgår omfanget af stærkt modificerede vandløb, der ligger til grund for de videre beregninger, jf. tabel 6.2.

Tabel 6.2
Omfanget af vandløb, som er stærktmodificerede eller forventes omfattet af undtagelsesbestemmelserne
		Scenarium 1 DVFI = 6 (km vandløb)	Scenarium 2 DVFI = 5 (km vandløb)	Scenarium 3 DVFI = 4 (km vandløb)
	Hele landet
	Vandløbsbredde > 8 m	600	400	50
	Vandløbsbredde 2-8 m	3.700	2.000	450
	Vandløbsbredde < 2 m	3.700	1.600	500
	I alt	8.000	4.000	1.000

Stærkt modificerede vandområder skal opfylde målsætninger om et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand i henhold til vandrammedirektivet. Vandområder, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, målsættes med et mindre strengt miljømål, fx moderat økologisk tilstand. I beregningerne er det antaget, at dette vil kunne realiseres uden yderligere tiltag.

Forbedrede fysiske forhold

Forbedring af vandløbenes fysiske tilstand kan ske ved ophør af vandløbsvedligeholdelse. Herved kan vandstanden stige, hvilket vil betyde, at de tilgrænsende jorder i mange tilfælde ikke kan anvendes som hidtil og må udtages af omdriftsarealet. Udtag af jord langs vandløb vurderes derfor at være den væsentligste årsag til omkostninger knyttet til målsætningsopfyldelse i vandløb. Det vurderes, at dette virkemiddel er det eneste, som kan bringes i anvendelse for at forbedre de fysiske forhold.

DMU har foretaget et groft skøn over omfanget af arealer, der i givet fald vil skulle tages ud af omdrift med henblik på opnåelse af DVFI=5 i vandløb, jf. tabel 6.3.

Tabel 6.3
De skønnede arealer som tages ud af omdrift for opnåelse af DVFI=5 i vandløb(Scenarium 2)
	Bredde	Vandløbslængde (km)	(ha/km)	Udtagning af arealer (ha)
	Vandløbsbredde > 8 m	300-400	20	6.000-8.000
	Vandløbsbredde 2-8 m	1.700-2.500	8	14.000-20.000
	Vandløbsbredde < 2 m	1.000-2.100	3	3.000-6.000
	Areal i alt	3.000-5.000		23.000-34.000

Det er ved beregningerne forudsat, at der udtages arealer svarende til 10 gange vandløbsbredden, det vil sige henholdsvis 3, 8 og 20 ha pr. løbende km vandløb for vandløb med bredder < 2 m, 2-8 m og > 8 m. Der er betydelige forskelle mellem landsdelene. De 10 gange vandløbsbredden i arealudtag er en gennemsnitsbetragtning. For nogle vandløb vil forholdene kunne forbedres ved mere skånsom vedligeholdelse, simple forbedringer i og omkring vandløbene m.m., mens der for andre vandløb kan være behov for større indsatser, herunder udtag af arealer i omdrift.

Arealskønnet er baseret på, at ikke alle vandløb kan opnå målsætningen i de tre scenarier alene gennem udtagning af arealer i omdrift. Dette kan skyldes øvrige påvirkningsfaktorer som udledninger via overløb af regnvand, udledning af spildevand fra spredt bebyggelse (hvor der ikke allerede forudsættes en indsats inden 2015), pesticider, okker, søafløb eller lign.

Der vil i scenarium 1 med stor sandsynlighed være behov for yderligere tiltag ud over arealudtagningen, fx i forhold til spildevandsrensning fra den spredte bebyggelse eller regnbetingede udledninger, som det ikke er muligt at kvantificere. Arealangivelserne er bruttotal og omfatter alle typer arealer, herunder også naturområder. De første 2 meter på hver side af vandløbet er omfattet af de nuværende bræmmebestemmelser, og i alt udgør de nuværende 2 meter bræmmer ca. 2.000 ha. Det bemærkes derudover, at scenarium 1 repræsenterer en vandløbstilstand tæt på den naturlige. Det vil være meget svært at opnå i mange danske vandløb, hvilket også afspejles i, at en væsentlig andel forventes undtaget eller udpeget som stærkt modificerede. Det bemærkes yderligere, at vurderingen af udtagningsbehov kan være underestimeret, såfremt alle de resterende ådale skal mere eller mindre opgives i dyrkningsmæssig henseende.

6.1.2 Økonomisk analyse for vandløb

Som det fremgår ovenfor, vurderes realiseringen af målene for vandløb først og fremmest at skulle ske ved at forbedre de fysiske forhold. Det antages derfor, at tiltaget ophør med vandløbsvedligeholdelse vil blive anvendt, hvorfor omkostningen vedrører fra tabt jordrente, når hidtidige omdriftsarealer bliver mere vandlidende. Omvendt medfører tiltaget ophør med vandløbsvedligeholdelse en besparelse. Analysen er baseret på en nettoopgørelse af omfanget af vandløb, hvor målene i direktivet vurderes at kunne realiseres.

Som det fremgår overfor, skønnes der i scenarium 2 at skulle udtages arealer på 23.000-34.000 ha. Ved anvendelse af samme metode på scenarierne 1 og 3 fås et skøn over arealudtagningsbehovet på henholdsvis 63.000-102.000 ha og 6.000-10.000 ha. For scenarierne 1, 2 og 3 er der fradraget henholdsvis 8.000 km, 4.000 km og 1.000 km vandløb, jf. den ovenfor omtalte præmis for beregningerne. I tabel 6.4 er forudsætningerne for beregningen vist.

Tabel 6.4
Forudsætninger for økonomisk analyse vedrørende vandløb
		Udtaget areal (ha)
		MIN	MAX
	Vandløb
	Scenarium 1	62.600	102.300
	Scenarium 2	22.600	34.300
	Scenarium 3	5.600	9.800
	Anm.:   Nettoberegning: total længde vandløb minus længde vandløb, hvor direktivets krav ikke vurderes at kunne opfyldes (stærkt modificerede vandløb eller vandløb, som forventes omfattet af undtagelsesbestemmelser).            Minimumsscenariet er beregnet ved en hektarpris på 900 kr./ha og en pris for vandløbsvedligeholdelse på 4.100 kr./km. Maksimumsscenariet er beregnet ved en hektarpris på 1.700 kr./ha og pris for vandløbsvedligeholdelse på 7.500 kr./km.

Omkostninger til vandløbsvedligeholdelse vurderes at være afhængig af vandløbsbredden, idet det alt andet lige vil være forbundet med lavere omkostninger pr. km vandløb at vedligeholde de smalle vandløb. Det fremgår nedenfor, at den økonomiske analyse er særdeles følsom overfor prisen på vandløbsvedligeholdelse.

Det bemærkes, at analyserne ikke omfatter konsekvenser af fjernelse af fysiske spærringer i vandløb, egentlig vandløbsrestaurering eller eventuelle omkostninger til beskyttelse af infrastrukturanlæg. Vandløb i bymæssig bebyggelse bør desuden vurderes nøje med henblik på, om de skal omfattes af undtagelsesbestemmelserne eller udpeges som stærkt modificerede. Endvidere er der tale om gennemsnitlige omkostninger i form af tabt jordrente. De gennemsnitlige årlige omkostninger skønnes at være henholdsvis 33, 14 og 2 mio. kr. årligt i de tre scenarier, jf. tabel 6.5.

Tabel 6.5
Årlig nettoomkostning vedrørende vandløb
		Scenarium 1		Scenarium 2		Scenarium 3
		Min	Max	Min	Max	Min	Max
	Omkostning ved areal-udtagning (1.000 kr.)	58.100	173.900	20.300	58.300	5.000	16.600
	Sparet omkostning til vandløbsvedligeholdelse	42.200	123.800	12.300	37.500	4.200	13.200
	Nettoomkostning	15.900	50.200	8.000	20.800	800	3.500
	Gennemsnitlig nettoomkostning	33.000		14.400		2.100
	Omkostning pr. km vandløb (kr./km)	620		900		380

Analysen viser, at nettoomkostningerne dækker over væsentlige fordelingsmæssige effekter. Således vil gevinsterne i form af sparede omkostninger ved ophør med vandløbsvedligeholdelse som udgangspunkt tilfalde den myndighed, som pt. har ansvar for denne opgave, dvs. kommunerne, mens omkostningerne som følge af arealudtagning som udgangspunkt bæres af jordejerne.

De sparede omkostninger til vandløbsvedligeholdelse i kommunerne er estimeret til henholdsvis gennemsnitlig 70, 21 og 7 mio. kr. årligt i de tre scenarier, mens de beregnede omkostninger som følge af arealudtagning for landbrugserhvervet er estimeret til gennemsnitlig 92, 31 og 9 mio. kr. årligt i de scenarier. Det bemærkes, at de beregnede omkostninger til arealudtagning er angivet som årlige nettoværdier (jordrente ved landbrugsmæssig drift af jorden) og ikke som kapitaliseret tab i forringelse af jordprisen, jf. afsnit 6.4.

6.2 Søer

6.2.1 Målsætningsopfyldelse i 2015 og årsagerne hertil

Udgangspunktet for analysen er de 27 intensivt undersøgte NOVA søer og den ligevægtskoncentration, der i Baseline 2015 er vurderet vil være i ligevægt med den i 2015 forventede fosforbelastning (Iversen et al. 2006), jf. afsnit 3.2.

I VMP III er det besluttet, at landbrugets fosforoverskud skal halveres inden 2015, og at der skal etableres 50.000 ha randzoner ved frivillig omlægning af brakarealer. Randzoner vil reducere fosfortilførslen til vandmiljøet med i størrelsesordenen 20 tons fosfor pr. år. En halvering af fosforoverskuddet i landbruget vil ikke reducere fosfortilførslen til vandmiljøet, men vil alt andet lige på sigt medføre en stigning. Stigningen vil dog være mindre, end hvis fosforoverskuddet ikke var blevet halveret. Det er ikke muligt at kvantificere effekten af et fortsat fosforoverskud på tilførslen til vandmiljøet. Det er derfor i det følgende valgt at sætte den samlede effekt af de to tiltag til 0. Der foreligger ikke forskning, der beskriver den tidsmæssige sammenhæng mellem indsatsen som led i VMP III og effekten på vandmiljøet, men etablering af randzoner forventes at have en direkte effekt på afstrømningen fra arealerne.

Der opstilles tre scenarier til brug for analysen. Der er en overordnet sammenhæng mellem chlorofylkoncentration og fosforkoncentration i søerne og det vil derfor være muligt at omregne en interkalibreret chlorofylkoncentration til en fosforkoncentration, jf. tabel 6.6.

Tabel 6.6
Koncentration af fosfor og tilhørende chlorofylværdier (µg p/l , årsmiddelværdier)i de tre scenarier. Dybe søer har en gennemsnitsdybde over 3 m
		Scenarium 1	Scenarium 2	Scenarium 3
	Fosforværdier
	Dybe søer	25	50	75
	Lavvandede søer	50	100	125
	Chlorofylværdier
	Dybe søer	6	13	18
	Lavvandede søer	13	22	30

Det fremgår af tabel 6.7 nedenfor, at henholdsvis 17, 4 og 2 af de 27 NOVA søer vurderes ikke at ville opfylde målsætningen i de tre scenarier med de tiltag, som allerede er iværksat.

Tabel 6.7
Forventet målopfyldelse i de 27 NOVA søeri de tre scenarier
		Scenarium 1	Scenarium 2	Scenarium 3
	Opfyldt	10	23	25
	Ikke opfyldt	17	4	2
	I alt	27	27	27

Det relative fosforreduktionsbehov i de tre scenarier er henholdsvis max. 70 pct. i scenarium 1, max. 40 pct. i scenarium 2 og max. 10 pct. i scenarium 3 af den nuværende fosfortilførsel og set i forhold til den nuværende ligevægtskoncentration.

Opskalering til landsplan

Det er forbundet med en række usikkerheder at overføre resultaterne fra de 27 søer til landsdækkende forhold, som er illustreret ved følgende betragtninger:

1) Morfologi og næringsstofindhold. De 27 søer antages at repræsentere alle målsatte danske søer. Dette holder ikke helt, blandt andet fordi de 27 søer generelt er større, dybere og mindre næringsrige sammenlignet med NOVANA-programmets 35-71 tilfældigt udvalgte danske søer over 5 ha (ekstensiv 1 søer). Alt andet lige må en analyse baseret på de 27 søer således forventes at undervurdere reduktionsbehovet.

2) Oplandsareal. De 27 søer dækker et samlet oplandsareal på 1.944 km2, hvilket svarer til 4,4 pct. af Danmarks areal. Oplandsmæssigt er der blandt de 27 søer en markant dominans af sjællandske søer, og alene oplandet til de 4 store søer (Furesøen, Tystrup Sø, Tissø og Arresø) udgør 72 pct. af de 27 søers samlede opland.

3) Fosforbelastning. Den samlede fosforbelastning til de 27 søer er beregnet til 61 tons fosfor pr. år, men dækker over meget store variationer fra sø til sø. Fosfortilførslen til to søer (Tystrup Sø og Arresø) dækker alene over halvdelen af de 27 søers samlede tilførsel.

4) Datamaterialets størrelse. Til brug for vurderingen af reduktionsbehovet for fosfor er der reelt kun 17 NOVA søer til rådighed, idet målene i scenarium 1 kan forventes opfyldt for 10 søer. Materialet er endnu mere spinkelt, når det drejer sig om scenarierne 2 og 3.

Ekstrapolation til alle danske målsatte søer

Spildevand tilledt opstrøms søer kan typisk renses med en effektivitet på 95-97 pct. af fosfortilførslen, men spildevandstilledning betyder i nogle søer ganske meget. For 6 af NOVA-søerne er der tale om et punktkildebidrag uden bidrag fra spredt bebyggelse på over 30 pct.

Scenarium 1

For at kunne estimere behovet for reduktion i landbrugsbidraget er der lavet en analyse af de NOVA søer, som primært er påvirket af fosfortilførsel fra landbruget. Søerne i analysen er udvalgt efter, at de har et identificeret reduktionsbehov i scenarium 1 (17 søer), og at de derudover modtager et væsentligt fosforbidrag fra punktkilder (13 søer). Disse 13 søer har således været til rådighed for analysen. Gennem denne analyse er det beregnet, at der er behov for en reduktion på i gennemsnit 0,12 kg fosfor pr. ha landbrugsareal for at nå målene i scenarium 1 for de 13 søer.

Opskaleringen til landsplan er foretaget ved en simpel forholdstalsberegning ud fra det samlede landbrugsareal i søoplandene, idet de 13 søer udgør ca. halvdelen af NOVA-søerne. Der vurderes at være et samlet landbrugsopland på ca. 400.000 ha (halvdelen af landbrugsarealet i samtlige søoplande), hvor der må forventes et reduktionsbehov i scenarium 1. Alene ud fra NOVA-søerne er der estimeret et samlet reduktionsbehov i landbrugsbidraget på ca. 50 tons fosfor pr. år. Ved opskaleringen skal der tages hensyn til, at de 27 NOVA søer ikke er repræsentative for danske målsatte søer. Et samlet estimat for reduktionsbehov fra landbrugsarealerne for at nå målene i scenarium 1 med de opstillede præmisser skønnes til 50-80 tons fosfor pr. år. Der anvendes i beregningerne et gennemsnit på 65 tons fosfor pr. år.

Scenarium 2

Det er ikke muligt at beregne reduktionsbehovet for den landbrugsbaserede tilførsel i scenarium 2 på grundlag af de 27 NOVA søer, idet antallet af søer med et reduktionsbehov er yderst begrænset. Der vil derimod være en række søer, hvor en reduktion af landbrugets fosforbidrag vil være nødvendigt for at nå målet i scenarium 2 blandt NOVANA-programmets tilfældigt udvalgte søer.

Reduktionsbehovet i scenarium 2 kan forventes at være mindre end halvdelen af behovet i scenarium 1. Dette er baseret på, at antallet af søer, hvor målet ikke kan nås ifølge fremskrivningen til 2015, falder meget fra scenarium 1 til 2. Det peger imidlertid i modsat retning, at færre søer i scenarium 2 end i scenarium 1 kan forventes at blive omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Det vurderes, at der vil være et reduktionsbehov på 10-20 tons fosfor pr. år i scenarium 2, og der tages i beregningerne udgangspunkt i gennemsnittet, det vil sige 15 tons pr. år. På samme vis kan der gives et bud på, hvor store landbrugsarealer i oplandet til søer, som ikke opfylder målsætningen i scenarium 2, hvilket vurderes at være 100-150.000 ha.

Scenarium 3

Samme ræsonnement kan videreføres i forstærket form for scenarium 3. Der vil være behov for en reduktion i nogle søoplande, som vurderes at være i størrelsesordenen 2-4 tons fosfor pr. år. Scenarium 3 indgår ikke i de videre analyser, da antallet af søer med et reduktionsbehov vil være meget lille. Det vil derfor være tilfældigt, hvilke virkemidler der vil være relevante i de få oplande, hvor der skal ske en reduktion.

6.2.2 Økonomisk analyse for søer

Beregningen tager udgangspunkt i den opskalering, som er foretaget ovenfor. Der er en væsentlig begrænsning på, i hvor stort omfang de enkelte virkemidler kan implementeres, det vil sige virkemidlernes potentiale. Der er foretaget en vurdering heraf på nationalt niveau. På grundlag af denne vurdering er virkemidlernes potentiale opgjort i pct. af det samlede landbrugsareal, og den relative fordeling er overført til oplandsarealet på 400.000 ha i scenarium 1. Tilsvarende er oplandet til søerne, som omfattes af scenarium 2, anslået til ca. 17 pct. af det nationale oplandsareal svarende til 124.000 ha.

Resultaterne af beregningerne for scenarium 1 og 2 er vist nedenfor i tabellerne 6.8 og 6.9.

I forhold til nedenstående tabeller bemærkes, at virkemiddel 5a og 5b retter sig mod det samme areal, og kun et af virkemidlerne kan sættes ind ad gangen. Ligeledes retter virkemidlerne 11, 14 og 15 sig mod det samme areal, og kun et af disse virkemidler kan iværksættes i fuldt omfang. Virkemiddel 12 retter sig mod flere typer risikoarealer og kan også kombineres med de ovennævnte virkemidler. Der er et ukendt omfang af overlap med virkemiddel 19. Effekten i form af fosfortilbageholdelse ved ekstensivering i ådale opstår alene på den del af arealet, som oversvømmes. Virkemiddel 20 forudsætter, at det kombineres med virkemiddel 12 for at opnå en effekt og arealet for virkemiddel 20 skal ligge indenfor de arealer, der kan udpeges som egnede for virkemiddel 12.

Tabel 6.8
Anvendelse af virkemidler til fosforreduktioni søer i scenarium 1
			Implementering		Total P-effekt		Total omkostning
			Max	Faktisk	Kg		1000 kr.
	Nr.	Virkemiddel	ha	ha	Min	Max	Min	Max
	5a.	Krav om nedfældning frem til 1/4	30.788	-	-	-	-		-
	5b.	Forbud mod jordbearbejdning frem til ¼	30.788	-	-	-	-		-
	11.	Udelukke vintersæd på erosionstruede arealer	43.119	-	-	-	-		-
	12.	Undergøds m. P	135.160	-	-	-	-		-
	15.	Vedr. græs på erosionstruede arealer	43.119	-	-	-	-		-
	16.	Udyrkede randzoner langs søer og vandløb	161	-	-	-	-		-
	19.	Ekstensivering ådale	16.119	6.500	32.500	97.500	5.850		11.050
	20.	Afbrænding af husdyrgødning	8060	-	-	-	-		-
		Sum	307.314	6.500	32.500	97.500	5.850		11.050
		Reduktionsmål			65.000

Det antages, at den gennemsnitlige reduktion af fosfortabet skal svare til det fastsatte mål. Dette skyldes, at de angivne intervaller for fosfortab knytter sig til de potentielle arealer, som er angivet i tabellen. Hvis tiltaget implementeres uden for disse arealer, vurderes det at have mindre eller slet ingen effekt på fosfortabet. Efter princippet om omkostningsminimering skal de mindst omkostningstunge virkemidler implementeres først, det vil sige implementering af 6.500 ha ekstensivering i ådale, som er tiltaget med de laveste reduktionsomkostninger. Herved fås en gennemsnitlig reduktion på ca. 65 tons fosfor årligt i scenarium 1. Den totale omkostning er på 6-11 mio. kr. årligt, jf. tabel 6.8.

Omfanget af arealudtagningerne vurderes ikke at have betydning for husdyrproduktionens samlede størrelse. I de områder, hvor der gennemføres ekstensivering i ådalene, vil ændrede harmoniforhold i form af begrænset mulighed for udbringning af gødning på de ekstensiverede arealer, imidlertid medføre begrænsninger i mulighederne for husdyrproduktion.

I scenarium 2 vurderes reduktionsbehovet at kunne opfyldes ved etablering af 1.500 ha ekstensiverede ådale, hvilket giver en omkostning på omkring 2 mio. kr. årligt, jf. tabel 6.9.

Tabel 6.9
Anvendelse af virkemidler til fosforreduktioni søer i scenarium 2
			Implementering		Total P-effekt		Total omkostning
			Max	Faktisk	Kg		1000 kr.
	Nr.	Virkemiddel	ha	ha	Min	Max	Min	Max
	5a.	Krav om nedfældning frem til 1/4	9.544	-	-	-	-	-
	5b.	Forbud mod jordbearbejdning frem til ¼	9.544	-	-	-	-	-
	11.	Udelukke vintersæd på erissionstruede arealer	13.367	-	-	-	-	-
	12.	Undergøds m. P	41.900	-	-	-	-	-
	15.	Vedr. græs på erossionstruede arealer	13.367	-	-	-	-	-
	16.	Udyrkede randzoner langs søer og vandløb	50	-	-	-	-	-
	19.	Ekstensivering ådale	4.997	1.500	7.500	22.500	1.350	2.550
	20.	Afbrænding af husdyrgødning	2.488	-	-	-	-	-
		Sum	95.267	1.500	7.500	22.500	1.350	2.550
		Reduktionsmål			15.000

Følsomhedsanalyse

Der er foretaget en følsomhedsanalyse, hvor kun halvdelen af fosforreduktionen nås gennem virkemidlet ekstensivering af landbrugsdrift i ådale. I scenarium 1 betyder dette, at ekstensivering af landbrugsdrift i ådale kun bidrager med 30 tons fosfor pr. år. Den gennemsnitlige omkostning er på 30-79 mio. kr. årligt, jf. tabel 6.10. Følsomhedsanalysen for scenarium 2 er analog hertil og øger omkostningerne til 16 mio. kr. årligt.

Tabel 6.10
Anvendelse af virkemidler til fosforreduktioni søer i scenarium 1, når halvdelen af reduktionen opnås ved ekstensivering af ådale
			Implementering		Total P-effekt		Total omkostning
			Max	Faktisk	Kg		1000 kr.
	Nr.	Virkemiddel	ha	Ha	Min	Max	Min	Max
	5a.	Krav om nedfældning frem til 1/4	30.788	-	-	-	-	-
	5b.	Forbud mod jordbearbejdning frem til ¼	30.788	31.000	775	7.750	9.300	27.280
	11.	Udelukke vintersæd på erissionstruede arealer	43.119	43.000	2.580	10.750	12.900	37.840
	12.	Undergøds m. P	135.160	135.000	405	13.500	4.050	8.100
	15.	Vedr. græs på erossionstruede arealer	43.119	-	-	-	-	-
	16.	Udyrkede randzoner langs søer og vandløb	161	161	161	483	580	1.095
	19.	Ekstensivering ådale	16.119	3.000	15.000	45.000	2.700	5.100
	20.	Afbrænding af husdyrgødning	8.060	-	-	-	-	-
		Sum	307.314	212.161	18.921	77.483	29.530	79.415
		Reduktionsmål			65.000

Følsomhedsanalysen viser, at realisering af målsætningen for søerne er stærkt afhængig af mulighederne for at gennemføre ekstensivering af landbrugsdrift i ådale, samt af at målrette øvrige tiltag mod arealer, hvor effekten er stor. Såfremt dette ikke er muligt, eller kun er muligt i begrænset omfang, vil opnåelse af målsætningen for søer belastet af fosfor fra landbrugskilder være vanskelig.

6.3 Kystnære marine områder

6.3.1 Målsætningsopfyldelse i 2015 og årsagerne hertil

Analysen tager udgangspunkt i tre konkrete kystvande, Odense Fjord, Mariager Fjord og Limfjorden, hvor der foreligger et betydeligt datagrundlag. Den valgte indikator er ålegræssets dybdeudbredelse, defineret som den største dybde med mindst 5 pct. af havbunden dækket af ålegræs. Graden af eutrofiering af vandmiljøet, det vil sige indholdet af næringssalte i vandet, især nitrat og fosfor, og ålegræssets dybdeudbredelse kan beskrives med empiriske modeller (Nielsen et al. 2002; Middelboe og Markager 1997).

Fremgangsmåden i scenarieberegningerne for Odense Fjord og Mariager Fjord beskrives kort her. For de enkelte fjordområder er der med baggrund i historiske data og litteratur fra omkring år 1900 fundet dybdeudbredelse af ålegræs (Reinke 1889, Rosenwenge, 1896 og Ostenfeld, 1908). Disse udgør definitionsgrundlaget for referencetilstanden. Ud fra en landsdækkende regression mellem dybdeudbredelse af ålegræs og sommerkoncentrationer af kvælstof (Nielsen et al. 2002) kan der beregnes en dertil svarende årlig total kvælstofkoncentration.

De konkrete belastninger til Mariager og Odense Fjord, som skulle sikre målene i scenarierne 1, 2 og 3, holdes op mod den fremskrevne kvælstofbelastning for 2015 (baseline) for de udvalgte fjordområder. Denne er fundet ved at arealkorrigere den fremskrevne kvælstofbelastning for 2015 for farvandsområder (Iversen et al. 2006), jf. afsnit 3.3. Den fremskrevne kvælstofbelastning for 2015 for de enkelte fjordområder er i rimelig overensstemmelse med lignende opgørelser foretaget af amterne (pers. kom. Mikael Hjorth Jensen, Fyns Amt og Poul Nordemann, Århus Amt). De nødvendige reduktioner i kvælstofbelastningen fra land i forhold til baseline i 2015 kan dermed skønnes. I Limfjorden har angrebsvinklen været anderledes (se nedenfor).

Der opstilles tre scenarier til brug for analysen. I scenarium 2 er målet den kvælstofkoncentration, der svarer til en 25 pct.s reduktion af referencetilstanden for dybdeudbredelsen af ålegræs. Scenarierne 1 og 3 er defineret som henholdsvis 0,75 og 1,5 gange koncentrationen i scenarium 2. De anvendte koncentrationer i Odense Fjord og Mariager Fjord fremgår af tabel 6.11.

Tabel 6.11
Anvendte kvælstofkoncentrationer tilscenarieberegningerne i Odense Fjord og Mariager Fjord
		Scenarium 1	Scenarium 2	Scenarium 3
	Total kvælstof µgN/l
	Odense Fjord	408	544	816
	Mariager Fjord	410-625	547-834	820-1251

Odense Fjord

Kvælstofscenarieberegninger for Odense Fjord fremgår af Ærtebjerg, G. et al. (2004), og resultaterne skal kort opsummeres her. Odense Fjord kan deles op i inder- og yderfjord, hvor der i yderfjorden i Ostenfeld (1908) angives en dybdeudbredelsesgrænse af ålegræs på 6-7 meter. Referencetilstanden blev defineret til 6 meter for yderfjorden (Fyns Amt 2003). Der foreligger ikke historiske registreringer for inderfjorden, og derfor er beregningen alene gennemført i forhold til yderfjorden.

Den fremskrevne kvælstoftilledning til Odense Fjord i 2015 er ca. 1.600 tons kvælstof, mens den nuværende gennemsnitlige (1980-2005) belastning er ca. 2.200 tons kvælstof pr. år (pers. kom. Mikael Hjorth Jensen, Fyns Amt). Nedenfor ses de yderligere reduktionsbehov i kvælstofbelastningen til fjorden i de tre scenarier, jf. tabel 6.12.

Tabel 6.12
Beregnet yderligere kvælstofreduktionsbehovi Odense Fjord i tre scenarier
		Scenarium 1	Scenarium 2	Scenarium 3
	N-reduktionsbehov
	t N/år	1.040	360	40
	Pct.	63	24	2

Mariager Fjord

Der er en meget begrænset mængde historiske data på dybdeudbredelse af ålegræs i Mariager Fjord. Rosenvenge (1896) angiver en dybdeudbredelse af ålegræs på 2 meter i inderfjorden. Denne dybde er i overensstemmelse med, at det på grund af morfologien i inderfjorden ikke er muligt for ålegræsset at etablere sig, da skrænterne ned mod den dybe del af inderfjorden (Dybet) er for stejle. Dette forhold er ikke gældende i samme grad i yderfjorden. Det er derfor valgt, at gennemføre beregningerne ud fra to referencetilstande for ålegræs dybdeudbredelse på henholdsvis 4 og 5,5 meter, som gælder generelt for danske inder- og yderfjorde (Dahl et al. 2005; Ostenfeld 1908).

De skønnede reduktioner i kvælstofbelastningen for Mariager Fjord tager udgangspunkt i en forventet kvælstofbelastning på ca. 700 tons kvælstof pr. år i 2015. Den nuværende kvælstoftilførsel til Mariager Fjord er ca. 1.400 tons kvælstof pr. år (pers. kom. Else Hvass, Nordjyllands Amt). Tabel 6.13. viser reduktionsbehov i de tre scenarier.

Tabel 6.13
Beregnet yderligere kvælstofreduktionsbehovi Mariager Fjord i tre scenarier
		Scenarium 1	Scenarium 2	Scenarium 3
	N-reduktionsbehov
	t N/år	172 – 441	– 89 – 270	Opfyldt med VMPIII
	Pct.	24 – 63	– 13 – 38

Der er en meget betydelig forsinkelse fra et tiltag implementeres og til effekten ses i fjorden, som er i størrelsesordenen 20-30 år. For Mariager Fjord er der stor usikkerhed ved den anvendte metode til beregning af kvælstofreduktioner både på grund af det begrænsede historiske materiale på referencetilstand for ålegræssets dybdeudbredelse, og da sammenhængen mellem kvælstofkoncentrationer (total kvælstof) og kvælstofbelastning til fjorden er behæftet med store variationer.

Nordjyllands og Århus amter har udarbejdet en handlingsplan for Mariager Fjord, og miljømålene i denne plan er rimelig sammenlignelige med scenarium 2. I handlingsplanen vurderes det, at en kvælstofbelastning i 2015 på ca. 640 tons kvælstof vil muliggøre målsætningsopfyldelse, mens det tilsvarende estimat i nærværende analyse er i størrelsesordenen 700 tons kvælstof. Der er overordnet god overensstemmelse mellem de to vurderinger.  I amternes handlingsplan er der også forudsat en reduktion i fosforbelastningen.

Limfjorden

Angrebsvinklen for Limfjorden adskiller sig fra de to øvrige, idet der er taget udgangspunkt i den handlingsplan, som amterne i oplandet til Limfjorden har udarbejdet. I denne handlingsplan er udgangspunktet for belastningsberegningerne et mål om sigtdybde og ikke en dybdegrænse for ålegræssets udbredelse. Da der er en empirisk relation mellem sigtdybde og dybdegrænse, kan Limfjordsscenariet imidlertid anvendes i analysen. Oplysningerne er hentet fra rapporter udarbejdet til Limfjordsamterne (bl.a. DMU nr. 577 ”Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003” og Nordjyllands amt m.fl. 2007).

Den nuværende belastning er på ca. 18.000 tons kvælstof pr. år, og tilførslen er ved fuld effekt af VMP III vurderet til ca. 12.000 tons kvælstof. I forbindelse med amternes handlingsplan er der udarbejdet et scenarium ved en tilførsel på 10.000 tons kvælstof pr. år. En tilførsel i denne størrelse er vurderet generelt at medføre en sigtdybde på 4,5 m i Limfjorden og er dermed overordnet sammenligneligt med scenarium 2. Der forudsættes også et niveau for fosfortilførslen til Limfjorden. Scenarierne 1 og 3 er i denne sammenhæng en simpel skalering af kvælstofbelastningen fra scenarium 2 med hhv. 0,75 og 1,5, jf. tabel 6.14.

Tabel 6.14
Beregnet yderligere kvælstofreduktionsbehovi Limfjorden i tre scenarier
		Scenarium 1	Scenarium 2	Scenarium 3
	N-reduktionsbehov
	t N/år	4.500	2.000	Opfyldt med VMPIII -
	Pct.	37	16

Opskalering til landsplan

Resultaterne fra de tre analyserede marine områder er sammenstillet nedenfor, jf. tabel 6.15.

Tabel 6.15
Beregnet yderligere kvælstofreduktionsbehov i forhold til Baseline 2015 i 3 marine områderog skaleret op til nationalt niveau
		Oplandsareal (km² )	Scenarium 1	Scenarium 2	Scenarium 3
	Odense Fjord	1.059	1.000	400	40
	Mariager Fjord	572	200 – 400	-100 – 300	Opfyldt med VMPIII
	Limfjorden	7.510	4.500	2.000	Opfyldt med VMPIII
	De tre vandområder	9.141	5.800	2.600	40
	Nationalt		15 – 25.000	6 – 11.000	100-200

Opskaleringen er foretaget ved at vægte de tre områder efter deres oplandsareal, dog sådan at negative værdier er sat til nul. En ekstra reduktion i en fjord forbedrer ikke situationen i en anden fjord. Udgangspunktet har været, at oplandet til danske fjorde og lukkede kystvande er ca. 30.000 km² (Kaas et al 1996). Opskaleringen er forbundet med stor usikkerhed, hvilket er forsøgt afspejlet i usikkerheden på de nationale tal, hvor intervallerne ikke er baseret på beregninger, men på en samlet vurdering.

Opskaleringen er meget styret af Limfjorden med langt det største opland og dermed de usikkerheder og den tilgang, som ligger i Limfjordsscenariet. Det vurderes dog, at oplandets størrelse og sammensætning gør estimatet på landsplan mere kvalificeret. Miljøstyrelsen har alene på baggrund af Odense Fjord data lavet et estimat af det yderligere behov for national kvælstofreduktion (svarende til scenarium 2) på ca. 5.000 tons pr. år (Jens Brøgger Jensen, pers. komm.). Hvis der tages højde for, at der i Miljøstyrelsens estimat er taget udgangspunkt i en lavere tilførsel til Odense Fjord end i dette notat, er der rimelig overensstemmelse mellem de to estimater.

Der er alene fokuseret på kvælstof i scenarierne for de marine områder. Fosfor spiller også en rolle, specielt i de lukkede fjordsystemer, og der kan derfor også være et reduktionsbehov for fosfor (fx i Mariager Fjord eller Limfjorden). Dette er imidlertid ikke analyseret nærmere.

6.3.2 Økonomisk analyse for kystvande

De tre scenarier er kendetegnet ved, at omkring 70 pct. af landbrugsarealet (1.900.000 ha) er opland til de marine områder i scenarium 1, mens omkring 66 pct. af landbrugsarealet (1.260.000 ha) indgår i scenarium 2 og omkring 33 pct. (630.000 ha) indgår i scenarium 3.

De enkelte virkemidler har et maksimalt potentiale for anvendelse, som har betydning ved vurdering af implementeringsmuligheder på landsplan. Der er foretaget en vurdering heraf i virkemiddelrapporten (Schou et al. 2007). På grundlag af denne vurdering er virkemidlernes potentiale opgjort i pct. af det samlede landbrugsareal, og den relative fordeling er overført til oplandsarealet i de tre scenarier. Herved fås den potentielle implementering af virkemidlerne i denne scenarieanalyse, jf. tabel 6.16.

Tabel 6.16
Potentiel anvendelse af mulige kvælstofvirkemidlernationalt samt for de tre scenarier
			MAX implementering	MAX implementering i ha OPLANDE
	Nr.	Virkemiddel	Nationalt	Scenarium 1	ScenarIum 2	Scenarium 3
	1.	Økologisk malkekvæg	40.000	28.000	18.760	8.960
	2.	Ammoniakgødning	30.000	21.000	14.070	6.720
	3.	Efterafgrøder	250.000	175.000	117.250	56.000
	4.	Optimeret efterafgrøder	250.000	175.000	117.250	56.000
	6.	Reduceret N-norm til 80 pct.	2.200.000	1.540.000	1.031.800	492.800
	7.	Slæt i stedet for afgræsning	48.000	33.600	22.512	10.752
	8.	Red. N til græsmarker	48.000	33.600	22.512	10.752
	9.	Efterafgrøder efter ompløj.	98.000	68.600	45.962	21.952
	13.	Handelsgødning isf dybstrø.	250.000	175.000	117.250	56.000
	14.	Energiafgrøder	40.000	28.000	18.760	8.960
	17.	Udtagning, højbund	2.000.000	1.400.000	938.000	448.000
	18.	Skovrejsning	40.000	28.000	18.760	8.960
	19.	Ekstensivering af ådale	100.000	70.000	46.900	22.400
	20.	Afbrænding af husdyrgødning	50.000	35.000	23.450	11.200
	Kilde: Schou et al. samt Uffe Jørgensen og Brian Jacobsen, pers. Komm.

Det bemærkes, at summen af potentielle arealer inden for oplandene overstiger oplandsarealerne, hvilket skyldes, at en række af virkemidlerne ”konkurrerer” om det samme areal. For visse af virkemidlerne, fx omlægning til økologisk malkekvæg, er det potentielle areal sat til et lavere niveau end, hvad der er vurderet teknisk muligt. Dette er gjort for at afspejle særligt usikkerheden vedrørende udviklingen i implementeringsomkostningerne, såfremt virkemidlerne skulle få en meget bred anvendelse.

Resultatet af vurderingerne er vist i tabellerne 6.17, 6.18 og 6.19 nedenfor.

I scenarium 1 er der for at nå målet behov for en gennemsnitlig reduktion i kvælstofbelastningen på gennemsnitlig 20.000 tons kvælstof pr. år, jf. tabel 6.17. Princippet om omkostningsminimering betinger, at de mindst omkostningstunge virkemidler implementeres først, dvs. nr. 1, 2, 7 og 14. Disse vurderes alle at kunne implementeres teknisk/økonomisk inden for det angivne potentiale uden meromkostninger. Det bemærkes, at virkemiddel 10 ikke er inkluderet, idet det vurderes særdeles vanskeligt at kontrollere. Endvidere kan de to efterafgrødetiltag ”efterafgrøder” og ”optimerede efterafgrøder” implementeres samtidig, dvs. deres effekt er additiv. I forhold til virkemiddelanalysen er kvælstofeffekten for ”optimerede efterafgrøder” dog reduceret svarende til det lavest vurderede niveau, idet den maksimale effekt relaterer sig til gevinster, som i dette scenarium er realiseret i regi af andre tiltag.

Tabel 6.17
Anvendelse af virkemidler til kvælstofreduktioni kystvande i scenarium 1
			Implementering		Total N-effekt		Total omkostning
			Max	Faktisk	Kg		1000 kr.
	Nr.	Virkemiddel	Ha	Ha	Min	Max	Min	Max
	1.	Økologisk malkekvæg	28.000	28.000	55.440	378.840	0	0
	2.	Ammoniakgødning	21.000	21.000	41.580	55.440	0	0
	3.	Efterafgrøder	175.000	175.000	693.000	3.176.250	67.550	135.100
	4.	Optimeret  efterafgrøde	175.000	175.000	1.155.000	1.155.000	64.400	143.500
	6.	Reduceret  N-norm til 80 pct.	1.540.000	1.540.000	1.727.880	2.541.000	155.540	271.040
	7.	Slæt i stedet for afgræsning	33.600	33.600	144.144	1.208.592	0	0
	8.	Red. N til græsmarker	33.600	-	-	-	-	-
	9.	Efterafgrøder efter ompløj.	68.600	68.000	1.234.200	2.468.400	35.360	35.360
	10.	Tidlig såning af vintersæd	-	-	-	-	-	-
	13.	Handelsgødning isf dybstrø.	175.000	175.000	1.386.000	1.617.000	41.125	50.750
	14.	Energiafgrøder	28.000	28.000	277.200	508.200	0	0
	17.	Udtagning, højbund	1.400.000	120.000	1.029.600	2.613.600	432.000	816.000
	18.	Skovrejsning	28.000	28.000	277.200	646.800	71.680	169.120
	19.	Ekstensivering af ådale	70.000	70.000	6.300.000	9.450.000	63.000	119.000
	20.	Afbrænding af husdyrgødning	35.000	35.000	8.085	75.075	-	5.250
		Sum	3.810.800	2.496.600	14.329.329	25.894.197	930.655	1.745.120
		Reduktionsmål			15.000.000	25.000.000

For tiltag 1, 2, 7 og 14 er der et teknisk set større arealpotentiale, men der kan blive tale om stigende omkostninger. Derefter antages tiltag 19, 9, 13, 3, 20, 4, 18 fuldt implementeret. Den resterende reduktion fås ved tiltag 17. Dette giver en gennemsnitlig reduktion på 20.000 tons kvælstof årligt. Omkostningerne er estimeret til 931-1.745 mio. kr. årligt, jf. tabel 6.17. Det forhold, at en reduktion af denne størrelse kræver iværksættelse af både skovrejsning og udtagning af højbundsjord, har stor betydning for omkostningerne, idet disse tiltag er forbundet med betydelige reduktionsomkostninger i forhold til de øvrige kvælstoftiltag. De to tiltag repræsenterer således mere end halvdelen af de samlede reduktionsomkostninger, men bidrager kun med en mindre andel af den ønskede kvælstofreduktion.

I scenarium 2 indgår de samme virkemidler som i scenarium 1, idet virkemidlerne 1, 2, 7 og 14 antages implementeret sammen med 19, 9, 13 og delvis tiltag 3, jf. tabel 6.18. Dette giver en gennemsnitlig reduktion på 8.500 tons kvælstof årligt og omkostninger på 106-173 mio. kr. årligt.

Tabel 6.18
Anvendelse af virkemidler til kvælstofreduktioni kystvande i scenarium 2
			Implementering		Total N-effekt			Total omkostning
			Max	Faktisk	Kg			1000 kr.
	Nr.	Virkemiddel	ha	ha	Min	Max		Min	Max
	1.	Økologisk  malkekvæg	18.760	18.760	37.145	253.823		0	0
	2.	Ammoniakgødning	14.070	14.070	27.859	37.145		0	0
	3.	Efterafgrøder	117.250	70.000	277.200	1.270.500		27.020	54.040
	4.	Optimeret efterafgrøde	117.250	-	-	-		-	-
	6.	Reduceret N-norm til 80 pct.	1.031.800	-	-	-		-	-
	7.	Slæt i stedet for afgræsning	22.512	22.500	96.525	809.325		0	0
	8.	Red. N til græsmarker	22.512	-	-	-		-	-
	9.	Efterafgrøder efter ompløj.	45.962	45.000	816.750	1.633.500		23.400	23.400
	10.	Tidlig såning af vintersæd	-	-	-	-		-	-
	13.	Handelsgødning isf dybstrø.	117.250	65.000	514.800	600.600		15.275	18.850
	14.	Energiafgrøder	18.760	18.760	185.724	340.494		0	0
	17.	Udtagning, højbund	938.000	-	-	-		-	-
	18.	Skovrejsning	18.760	-	-	-		-	-
	19.	Ekstensivering af ådale	46.900	45.000	4.050.000	6.075.000		40.500	76.500
	20.	Afbrænding af husdyrgødning	23.450	-	-	-		-	-
		Sum	2.553.236	299.090	6.006.002	11.020.387		106.195	172.500
		Reduktionsmål			6.000.000	11.000.000

Scenarium 3 kan opnås ved de omkostningsneutrale virkemidler alene, fx ved implementering af 3.500 ha økologisk kvægproduktion, 5.000 ha med slæt i stedet for afgræsning og 2.000 ha energiafgrøder, jf. tabel 6.19.

Tabel 6.19Anvendelse af virkemidler til kvælstofreduktioni kystvande i scenarium 3
			Implementering		Total N-effekt			Total omkostning
			Max	Faktisk	Kg			1000 kr.
	Nr.	Virkemiddel	ha	ha	Min		Max	Min	Max
	1.	Økologisk malkekvæg	8.960	3.500	6.930		47.355	0	0
	2.	Ammoniakgødning	6.720	-	-		-	-	-
	3.	Efterafgrøder	56.000	-	-		-	-	-
	4.	Optimeret efterafgrøde	56.000	-	-		-	-	-
	6.	Reduceret N-norm til 80 pct.	492.800	-	-		-	-	-
	7.	Slæt i stedet for afgræsning	10.752	5.000	21.450		179.850	0	0
	8.	Red. N til græsmarker	10.752	-	-		-	-	-
	9.	Efterafgrøder efter ompløj.	21.952	-	-		-	-	-
	10.	Tidlig såning af vintersæd	-	-	-		-	-	-
	13.	Handelsgødning isf dybstrø.	56.000	-	-		-	-	-
	14.	Energiafgrøder	8.960	2.000	19.800		36.300	0	0
	17.	Udtagning, højbund	448.000	-	-		-	-	-
	18.	Skovrejsning	8.960	-	-		-	-	-
	19.	Ekstensivering af ådale	22.400	-	-		-	-	-
	20.	Afbrænding af husdyrgødning	11.200	-	-		-	-	-
		Sum	1.219.456	10.500	48.180		263.505	0	0
		Reduktionsmål			100.000		200.000

Følsomhedsanalyser på ekstensivering i ådale i reduceret omfang og anvendelse af velafprøvede virkemidler

I de foregående analyser af scenarierne 1 og 2 er ekstensivering af landbrugsdrift i ådalsområder inddraget i fuldt omfang. I forbindelse med VMP II er det kun lykkedes at realisere ekstensivering i størrelsesordenen 6.000 ha, hvilket er et begrænset niveau set i forhold til behovet for ekstensivering af 23.000-34.000 ha i scenarium 2 og 63.000-102.000 ha i scenarium 1, jf. afsnit 6.1. om vandløb. For at belyse konsekvenserne, hvis der ikke realiseres ekstensivering af ådalsområder i fuldt omfang, er der tillige gennemført en følsomhedsanalyse for scenarium 2, hvor der kun ekstensiveres ådalsområder i halvt omfang. Den mindre brug af dette virkemiddel ændrer omkostningerne ved en reduktion på 8.500 tons kvælstof pr. år til gennemsnitligt 329 mio. kr. pr. år, idet det blandt andet bliver nødvendigt at inddrage det dyrere virkemiddel reducerede kvælstofnormer, jf. tabel 6.20.

Tabel 6.20
Anvendelse af virkemidler til kvælstofreduktion i kystvande i scenarium 2, nårhalvdelen af reduktionen opnås ved ekstensivering af ådale
			Implementering		Total N-effekt			Total omkostning
			Max	Faktisk	Kg			1000 kr.
	Nr.	Virkemiddel	ha	ha	Min	Max		Min	Max
	1.	Økologisk  malkekvæg	18.760	18.760	37.145	253.823		0	0
	2.	Ammoniak-gødning	14.070	14.070	27.859	37.145		0	0
	3.	Efterafgrøder	117.250	117.000	463.320	2.123.550		45.162	90.324
	4.	Optimeret  efterafgrøde	117.250	117.000	772.200	772.200		43.056	95.940
	6.	Reduceret N-norm til 80 pct.	938.000	870.000	976.140	1.435.500		87.870	153.120
	7.	Slæt i stedet for afgræsning	22.512	22.500	96.525	809.325		0	0
	8.	Red. N til græsmarker	22.512	-	-	-		-	-
	9.	Efterafgrøder efter ompløj.	45.962	45.000	816.750	1.633.500		23.400	23.400
	10.	Tidlig såning af vintersæd	-	-	-	-		-	-
	13.	Handels-gødning isf dybstrø.	117.250	65.000	514.800	600.600		15.275	18.850
	14.	Energiafgrøder	18.760	18.760	185.724	340.494		0	0
	17.	Udtagning,  højbund	938.000	-	-	-		-	-
	18.	Skovrejsning	18.760	-	-	-		-	-
	19.	Ekstensivering af ådale	46.900	22.500	2.025.000	3.037.500		20.250	38.250
	20.	Afbrænding af husdyrgødning	23.450	23.000	5.313	49.335		-	3.450
		Sum	2.459.436	1.333.590	5.920.775	11.092.972		235.013	423.334
		Reduktionsmål			6.000.000	11.000.000

Der er en del usikkerhed knyttet til implementering af hidtil uafprøvede virkemidler, og der er derfor foretaget en supplerende beregning baseret på allerede afprøvede virkemidler. I denne beregning er alene anvendt virkemidler, som er velafprøvede og implementeret i den eksisterende kvælstofregulering. Konkret drejer det sig om øget brug af efterafgrøder, yderligere reduktion af kvælstofnormen til 80 pct. af det driftsøkonomisk optimale samt etablering af yderligere vådområder i form af ekstensivering af landbrugsdrift i ådale. Beregningen forudsætter, at disse tre virkemidler implementeres under hensyntagen til deres reduktionsomkostninger, det vil sige i rækkefølgen: ekstensivering af ådale, efterafgrøder og reduktion af kvælstofnorm.

Resultatet af beregningerne er vist i tabellerne 6.21, 6.22 og 6.23 nedenfor.

Analysen viser, at hverken målet i scenarium 1 eller i scenarium 2 kan realiseres med de nævnte virkemidler og deres anslåede potentialer. For scenarium 1 opnås en reduktion af kvælstofbelastningen på gennemsnitlig 11.200 tons kvælstof (8.500-13.900 tons kvælstof), hvilket kun udgør godt 60 pct. af målet på 18.000 tons kvælstof. Målet ligger desuden markant udenfor max./min. intervallet. Omkostningerne ligger i intervallet 272-501 mio. kr. årligt, jf. tabel 6.21.

Tabel 6.21
Anvendelse af virkemidler til kvælstofreduktioni kystvande i scenarium 1
			Implementering		Total N-effekt		Total omkostning
			Max	Faktisk	Kg		1000 kr.
	Nr.	Virkemiddel	ha	ha	Min	Max	Min	Max
	3.	Efterafgrøder	175.000	175.000	693.000	3.176.250	67.550	135.100
	6.	Reduceret N-norm til 80 pct.	1.400.000	1.400.000	1.570.800	2.310.000	141.400	246.400
	19.	Ekstensivering af ådale	70.000	70.000	6.300.000	9.450.000	63.000	119.000
		Sum	1.645.000	1.645.000	8.563.800	14.936.250	271.950	500.500
		Reduktionsmål			15.000.000	25.000.000

For scenarium 2 fås en reduktion på gennemsnitlig 7.500 tons kvælstof (5.700- 9.300 tons kvælstof), hvilket er 10 pct. under målet. Målet på 8.500 tons kvælstof ligger dog inden for max./min. intervallet. Omkostningerne er vurderet til 182-335 mio. kr. årligt, jf. tabel 6.22.

Tabel 6.22
Anvendelse af virkemidler til kvælstofreduktion i kystvande i scenarium 2
			Implementering		Total N-effekt		Total omkostning
			Max	Faktisk	Kg		1000 kr.
	Nr.	Virkemiddel	ha	ha	Min	Max	Min	Max
	3.	Efterafgrøder	117.250	117.250	464.310	2.128.088	45.259	90.517
	6.	Reduceret N-norm til 80 pct.	938.000	938.000	1.052.436	1.547.700	94.738	165.088
	19.	Ekstensivering af ådale	46.900	46.900	4.221.000	6.331.500	42.210	79.730
		Sum	1.102.150	1.102.150	5.737.746	10.007.288	182.207	335.335
		Reduktionsmål			6.000.000	11.000.000

I scenarium 3 kan målet realiseres ved etablering af 1.400 ha ekstensiverede ådale, hvilket vurderes at svare til en omkostning på ca. 2 mio. kr. årligt, jf. tabel 6.23.

Tabel 6.23
Anvendelse af virkemidler til kvælstofreduktioni kystvande i scenarium 3
			Implementering		Total N-effekt		Total omkostning
			Max	Faktisk	Kg		1000 kr.
	Nr.	Virkemiddel	ha	ha	Min	Max	Min	Max
	3.	Efterafgrøder	56.000	-	-	-	-	-
	6.	Reduceret N-norm til 80 pct.	448.000	-	-	-	-	-
	19.	Ekstensivering af ådale	22.400	1.400	126.000	189.000	1.260	2.380
		Sum	526.400	1.400	126.000	189.000	1.260	2.380
		Reduktionsmål			100.000	200.000

Det bemærkes i forhold til scenarieberegningerne og følsomhedsanalysen på scenarierne 1 og 2, at der for samtlige virkemidler er forudsat en retention på 67 pct., dog er retentionen for ådalsprojekter forudsat at være 10 pct. ud over det, som fjernes i selve projektområdet. I det omfang virkemidlerne kan implementeres på arealer med en lavere retention end forudsat her, vil effekten pr. ha øges og de aggregerede omkostninger reduceres. I forhold til følsomhedsanalysen for scenarium 1 vil det dog kræve, at alle virkemidler implementeres på arealer med en retention på under 10 pct., for at målet kan realiseres med de kendte virkemidler. I forhold til følsomhedsanalysen for scenarium 2 skal retentionen for arealer med efterafgrøder og reduceret kvælstofnorm være på 50 pct. frem for de anvendte 67 pct., før målsætningen kan realiseres. Disse resultater peger på, at det alt-andet-lige er væsentligt at målrette virkemidlerne mod arealer med lav retention ved udarbejdelsen af indsatsplanerne for at sikre en omkostningseffektiv implementering.

6.4 Samlet økonomisk vurdering af scenarierne

Der er i de foregående afsnit beskrevet en række beregninger af reduktionspotentiale, virkemiddelsammensætning og omkostninger ved tre scenarier for målfastsættelse i vandrammedirektivet. Der er foretaget en række forenklinger og antagelser i scenarieberegningerne for at kunne opskalere fra konkrete beregninger og data til et samlet billede på landsplan. Estimaterne på reduktionsbehov og omkostninger i de forskellige scenarier er således forbundet med betydelig usikkerhed.

Der er ligeledes usikkerhed omkring, hvornår effekten af de enkelte virkemidler slår igennem. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i, at tiltagene er gennemført senest i 2012, som er foreskrevet i direktivet, og at effekten opnås i 2015. Der kan imidlertid ikke forventes en så hurtig effekt for alle tiltag, da de biologiske ændringer for nogle virkemidler tager længere tid fx undergødskning med fosfor. Det er ligeledes uafklaret, om målopfyldelse er knyttet til ethvert målepunkt i et vandområde eller til et gennemsnit af målinger i vandområdet. Det er derudover tvivlsomt, hvorvidt det i det forudsatte omfang kan nås at implementere alle tiltag i 2012, fx ådalsprojekter.

Det er derudover forudsat i beregningerne, at alle de analyserede virkemidler kan anvendes op til deres vurderede fulde potentiale. Dette er ligeledes tvivlsomt, og der er gennemført følsomhedsanalyser i forhold til det centrale skøn, hvor primært ådalsprojekter forudsættes at kunne implementeres i fuldt omfang. Tilsvarende vil der for øvrige virkemidler være gjort en række antagelser om det mulige implementeringsomfang, som kan vise sig, at være vanskelige at gennemføre i praksis. Følsomhedsanalyser viser desuden, at der kan være tvivl om muligheden for at opfylde målsætningen for de marine områder, hvis der udelukkende anvendes kendte virkemidler.

De økonomiske estimater i rapporten kan således ikke forventes at give det fulde billede af omkostninger og gevinster ved implementering af de enkelte tiltag. Som nævnt vil lokale forhold have stor betydning for en omkostningseffektiv sammensætning af virkemidler i konkrete vandområder. Dertil kommer, at omkostningerne ved en række foranstaltninger ikke indgår i beregningerne, fx eventuelle omkostninger til beskyttelse af infrastruktur og eventuelle supplerende omkostninger til spildevandsrensning. Omkostninger forbundet med øvrige supplerende tiltag, som ikke kan kvantificeres i nærværende rapport, eller som ikke er vurderet relevante på baggrund af den analytiske tilgang, vil kunne vise sig i implementeringsforløbet. Forvridningstab forbundet med tiltag, der er omfattet af statstilskud, indgår ikke i beregningerne. Endelig er de administrative omkostninger ved implementering af de forskellige tiltag kun inddraget i meget begrænset omfang. Der kan således blive tale om et betydeligt højere omkostningsskøn end det foreliggende, når alle elementer af omkostningerne ved implementering af de analyserede tiltag medtages.

På den anden side vil der være synergieffekter mellem fx vandløbstiltag og kvælstofreduktion af hensyn til kystvandene. Disse synergieffekter er vurderet kvalitativt, og det fremgår, at effekterne kan forventes at være størst ved målfastsættelse svarende til scenarium 1, hvor indsatsbehovet vil være størst og dermed også omfanget af tiltag. I scenarium 2 vil synergien mellem vandløbsforbedringer og kvælstoffjernelse formentlig være betydeligt mindre end i scenarium 1, og tilsvarende vil reduktion i fosfor til kystområderne være betydelig mindre end i scenarium 1. Skønnet over de samlede omkostninger i de gennemførte analyser kan på den baggrund i en vis udstrækning være overvurderet. Dertil kommer, at der kan forventes en række gevinster i form af afledte miljø- og natureffekter, som ikke er inddraget i analysen, hvilket kan forventes at pege i retning af lavere samlede nettoomkostninger. Den direkte landbrugsstøtte til arealer fx vådområder ikke indgår i analyserne, men det antages, at den kan bibeholdes ved iværksættelse af arealrelaterede tiltag, som eksempelvis ekstensivering af landbrugsdrift i ådale. Dette vil ligeledes pege i retning af lavere samlede omkostninger.

En samlet oversigt over skønnet indsatsbehov i de tre scenarier er vist nedenfor, jf. tabel 6.24.

Tabel 6.24
Skøn over behov for indsatser i detre scenarier
		Scenarium 1	Scenarium 2	Scenarium 3
	Vandløb (DVFI)  Behov for arealudtag (ha)	63-102.000	23-34.000	6-10.000
	Søer (chlorofyl/fosfor)  P-reduktionsbehov (t P/år)	50-80	10-20	2-4
	Marine områder (ålegræs/kvælstof)  N-reduktionsbehov (t N/år)	15-25.000	6-11.000	1-200

I tabel 6.25. er vist en sammenfatning af omfanget af de forventede ekstensiverede arealer langs vandløb og i ådale, som indgår i scenarieberegningerne.

Tabel 6.25
Arealer forudsat ekstensiveret i scenarieanalyserne (ha)
		Scenarium 1	Scenarium 2	Scenarium 3
	Vandløb	85.000	29.000	7.500
	Søer	6.500	1.500	-
	Marine områder	218.000	45.000	-
	I alt (ha)	309.500	75.500	7.500

Det fremgår af tabel 6.25, at der kan forventes ekstensiveret et betydeligt areal, hvis de analyserede tiltag gennemføres. I scenarium 1 svarer omfanget af arealudtag til godt 10 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark, mens scenarium 2 og 3 svarer til henholdsvis omkring 3 pct. og 0,3 pct. af det samlede landbrugsareal. Til sammenligning kan nævnes, at der siden 1990’erne har været en nedgang i det samlede landbrugsareal på omkring 0,4 pct. årligt som følge af byudvikling, anlæg af veje mv. Denne udvikling forventes at fortsætte, men udviklingen kan ikke forventes at erstatte mulige arealbaserede tiltag, fx udtagning af landbrugsjord, i forbindelse med implementering af vandrammedirektivet, da der formentlig vil være tale om forskellige arealtyper.

Ved arealudtag som led i gennemførelsen af direktivet må det forventes, at de mindst produktive landbrugsarealer ville kunne tages ud af drift først som følge af ekstensiveringen. Generelt vurderes randzoner langs vandløb og søer at have et lavere udbytte end det gennemsnitlige markudbytte, idet randzoner ofte anvendes som forager (forpløjning), påvirkes af hegn og andre beplantninger, er vandlidende langs vandløb og søer, har restriktioner på pesticidanvendelsen, mv. Endelig vurderes en eventuel ekstensivering af landbrugsjord at ville påvirke de mindre bedrifter uden udtagningsforpligtigelse økonomisk mere end de større bedrifter med udtagningsforpligtigelse.

De økonomiske konsekvensberegninger for vandløb, søer og marine områder er sammenfattet nedenfor. Såfremt beregningseksemplerne i analysen lægges til grund, kan omkostningerne anslås til i størrelsesordenen 953 mio. kr. - 1,9 mia. kr. årligt ved målfastsættelse svarende til scenarium 1, og omkring 116-460 mio. kr. årligt i scenarium 2. Tabel 6.26. nedenfor sammenfatter skøn over omkostningerne på baggrund af beregningseksemplerne i rapporten.

Tabel 6.26
Sammenfatning af økonomiske konsekvensberegninger
Mio. kr. pr. år
		Scenarium 1	Scenarium 2	Scenarium 3
	Vandløb	16-50	8-21	1-4
	Søer	6-79	1-16	-
	Marine områder	931-1.745	107-423	1-2
	I alt	953-1.874	116-460	2-6

Omkostningerne for alle drifts- og arealrelaterede virkemidler er opgjort som ændring i jordrenten. Formålet med opgørelse af ændret jordrente er at belyse effekten, som relaterer sig til den landbrugsmæssige anvendelse af jorden. Analyserne er foretaget med udgangspunkt i budgetkalkuler og regnskabsdata, idet ændringen fremkommer som forskellen i restindkomsten til jord i ”før” og ”efter” situationen. Dette muliggør også en adskillelse af jordrentebidraget til afgrødeproduktion og husdyrproduktion i analyserne. For de rent landbrugstekniske tiltag er denne fremgangsmåde rimelig entydig. For de arealrelaterede tiltag, eksempelvis udtagning af højbundsjord eller udlægning af udyrkede randzoner, kunne det i stedet overvejes, at basere jordrenteopgørelsen på observerede jordpriser, idet der i princippet vil være konsistens mellem den budgetøkonomiske jordrente og jordprisen.

Der er primært tre årsager til, at denne tilgang ikke er valgt i nærværende rapport. For det første vil anvendelse af jordprisen kun være retvisende, såfremt der reelt er tale om afståelse af brugsretten til jorden. Dette skyldes, at ejerskab til jorden også medfører andre brugsmuligheder ud over landbrugsdrift, fx jagtretten. Såfremt tiltaget eksempelvis alene omfatter ophør med landbrugsdrift, vil en jordrenteopgørelse baseret på jordpriser derfor føre til en overestimering af jordrentetabet. For det andet er det nødvendigt at kende landmandens interne kalkulationsrente og planlægningshorisont, hvis der skal foretages en omregning fra jordpriser (nutidsværdi) til jordrente (årlig værdi). For det tredje giver jordrenteopgørelser baseret på jordpriser ikke direkte information om produktionens sammensætning, inputforbrug og kapitalapparat. Det er derfor ikke muligt at opgøre jordrenten ud fra jordprisen, idet dette kræver rimelig høj detaljeringsgrad med hensyn til indtægter og omkostninger. Disse forhold taler for, at jordrenten beregnes ud fra historiske regnskabsdata og budgetkalkuler også for de arealrelaterede tiltag.

Handelsprisen på arealerne vil afspejle den fulde brugsværdi af jorden, dvs. landbrugsdrift, jagtrettigheder, mv. vil indgå i markedsprisen for arealet. Jordpriserne vil således være højere end jordrenten, som den er anvendt i analyserne i denne rapport, hvor udelukkende landbrugsmæssig drift indgår. Det anslås for ådalsjorde, at 60 til 90 pct. af jordprisen vil afspejle jordens landbrugsmæssige anvendelse, idet der dog er en betydelig variation.

Der kan angives et foreløbigt skøn over effekten på jordværdien af arealrelaterede tiltag, jf. tabel 6.27.

Tabel 6.27
Oversigt over skønnet værdi på landbrugsjord førog efter ekstensivering
Mia. kr.
		Scenarium 1	Scenarium 2
	Skønnet værdi baseret på handelspris på arealer før ekstensivering (fuld brugsværdi af jorden indgår i prisen)	27-47	6-11
	Værditab ved ekstensivering	16-28	4-7
	Skønnet nettoværdi af arealer efter  ekstensivering (ved reduktion af værdi med 60 pct. som følge af ekstensivering)	11-19	2-4

En tidligere analyse fra DMU i 2004 viser et meget stort spænd i jordprisændringen ved ekstensivering af arealer fra ca. 10 pct. til 90 pct. Gennemsnitlig er der sket en reduktion i jordprisen på ca. 60 pct. Der anvendes i beregningerne en hektarpris for lavbundsjord på 60.000 kr./ha og et interval for højbundsjord på 100-200.000 kr./ha svarende til jordpriserne anvendt i en tidligere analyse fra DMU i 2004. Den øvre del af dette interval ligger noget højere end hektarpriserne for de hidtidige naturgenopretningsprojekter, men er valgt med henblik på at afspejle en forventning om stigende jordpriser ved øget ekstensivering af landbrugsarealer. Det antages ligesom i analysen fra 2004, at 35 pct. af de udtagne arealer er lavbund.

6.5 Vurdering af synergier

Der kan være betydelig synergi mellem forskellige virkemidler fx udtag af ådalsarealer/etablering af vådområder af hensyn til vandløbskvalitet og kvælstof- og/eller fosforreduktion, men kun hvis ådalsarealerne ligger opstrøms det vandområde, der har behov for næringsstoffjernelse. Ligeledes vil værdien af synergien blive reduceret, hvis ådalsudtagningen medfører opfyldelse ud over behovet i forhold til et nedstrømsliggende vandområde.

De følgende betragtninger er helt generelle, og mere nøjagtige muligheder for synergieffekter kan kun udarbejdes i konkrete oplande til vandområder.

Scenarium 1

Det må forventes, at der vil være et behov for reduktion/forbedringer i forhold til stort set alle marine områder, ca. 2/3 af søerne og ca. halvdelen af vandløbene (heri indregnet stærkt modificerede vandløb og vandløb, som forventes omfattet af undtagelsesbestemmelser). Landbrugsoplandet til de marine områder er tidligere anslået til 70 pct. af det totale landbrugsareal.

Det må derfor forventes, at gennemførelse af scenarium 1 vil betyde, at de arealer, der udtages af hensyn til forbedring af vandløbenes tilstand, også kan indgå som virkemiddel i forhold til en opfyldelse af målene for de marine områder. Der kan i visse områder være en større effekt på kvælstoffjernelsen fra vandløbsprojekter end nødvendigt af hensyn til opfyldelse af den marine målsætning.

Samlet kunne et bud på synergien mellem vandløbsforbedring og kvælstoffjernelse være i størrelsesordenen 50 pct., det vil sige halvdelen af det antal ha, som skal udtages for at forbedre tilstanden i vandløb, vil også kunne give effekt i forhold til målopfyldelse i marine områder. Dertil kommer, at vandløbstiltag også vil reducere fosfortilførslen til kystvande, hvilket for de mest lukkede områder også kan have en forbedrende effekt.

Søoplandene udgør ca. 25 pct. af det danske areal. Et bud på synergieffekter mellem vandløbsforbedringer og fosforreduktion af hensyn til at opnå målene for søer i scenarium 1 vil være 15-20 pct. af arealerne, der udtages som forbedring af vandløbsforhold, ligger opstrøms en sø. For søer, som er eller kan blive kvælstofbegrænsede, vil vandløbstiltag også kunne have en forbedrende effekt.

Scenarium 2

Det må forventes, at der skal ske en vis reduktion i kvælstoftilførslen til en del kystområder for at opfylde scenarium 2. For vandløbene er det estimeret, at der skal ske forbedringer på ca. 25 pct. af de målsatte strækninger.

Forskelle i vandløbenes tilstand regionalt vil kunne spille en større rolle, idet indsatsen for forbedringer i vandløbene næppe vil være så jævnt fordelt over landet som i scenarium 1. Det betyder, at i nogle områder vil vandløbsforbedringer bidrage med en større kvælstoffjernelse end nødvendigt af hensyn til målopfyldelse i kystområder, og i andre områder vil det være nødvendigt med supplerende virkemidler.

Synergien mellem vandløbsforbedringer og kvælstoffjernelse vil formentlig være betydeligt mindre end i scenarium 1, og skønsmæssigt i størrelsesordenen 10-20 pct. af de udtagne arealer af hensyn til vandløbsforbedringer vil kunne bidrage til målopfyldelse i kystområder. Tilsvarende vil reduktion i fosfor til kystområderne være betydelig mindre end i scenarium 1.

Som nævnt i afsnittet om søscenarierne er det overordentlig vanskeligt at estimere, hvor mange søer, der ikke vil opfylde kravene i scenarium 2. Såfremt det antages, at der er et reduktionsbehov for 15-20 pct. af søerne i scenarium 2, vil mindre end 5 pct. af de udtagne arealer som følge af forbedringer af vandløbene samtidig kunne bidrage til en reduktion af fosfortilførslen til søer, hvor målet i scenarium 2 ikke kan nås.

Scenarium 3

Reduktions- og forbedringsbehovene for såvel vandløb, søer som kystområder er så små, at det er tilfældigheder, som vil afgøre, om der kan være en synergieffekt.

Ovenstående betragtninger anses ikke for at være af en karakter, så der kan regnes egentlige omkostningsscenarier, hvor synergien inddrages. Betragtningerne kan imidlertid illustrere, at der er væsentlig forskel i synergien i de 3 forskellige scenarier, og at den for scenarium 2 formentlig vil være af begrænset betydning. Dermed anses de omkostningsestimater, der er lavet for scenarium 2, som en rimelig rettesnor for omkostningerne ved at implementere dette scenarium.