Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser. De har forældre, som støtter dem gennem opvæksten. De får følelsesmæssig opbakning og omsorg. Der er styr på hverdagen. Børnene lærer at blive selvstændige individer og ansvarlige borgere. De har en god barndom.
Nogle børn er ikke lige så heldige. De får ikke den nødvendige støtte hjemmefra. Der er ikke tilstrækkelig omsorg. Der er ikke styr på hverdagen. Der sættes ikke grænser. Måske fordi forældrene selv kæmper med problemer, der overskygger børnenes. Måske fordi forældrene mangler de nødvendige ressourcer til at opdrage og støtte deres børn.
Mange af de børn, der er vokset op under vanskelige vilkår, klarer sig alligevel godt. Udfaldet er ikke givet på forhånd. Men børnene har en øget risiko for at udvikle problemer, der forringer deres chancer for et godt liv.
Det er derfor vigtigt med en særlig indsats i forhold til de børn, der ikke får tilstrækkelig støtte hjemmefra. De skal have mulighed for at udvikle personlige ressourcer på linje med alle andre børn.
Regeringens målsætning er derfor:
- At der sker en tidligere indsats, før børnenes problemer vokser sig for store.
- At faglighed og tidlig læring opprioriteres.
Tidlig indsats
Forskelle i livschancer grundlægges tidligt i barndommen. Allerede i de første leveår lægges kimen til kompetencer, som er vigtige gennem hele livet.
Udbredelsen af lige muligheder forudsætter, at der sættes tidligere ind over for børn med problemer. Forskningen viser, at en tidlig indsats giver de bedste resultater for børnene. Hvis problemerne får lov til at vokse sig store, bliver de endnu sværere at løse.
De fleste børn og unge, der i dag modtager sociale foranstaltninger i hjemmet eller er anbragte uden for hjemmet, er over 15 år. På det tidspunkt er det ofte svært at vende udviklingen. Derfor skal der sættes hurtigere ind, når der konstateres problemer.
En tidlig indsats forudsætter, at problemerne opdages i tide. Det er der gode rammer for i Danmark. Langt de fleste børn er i kontakt med en sundhedsplejerske umiddelbart efter fødslen og er senere indskrevet i dagtilbud.
En tidlig indsats forudsætter også, at de fagpersoner, som er i kontakt med barnet, reagerer ansvarsbevidst på problemerne. De skal kende faresignalerne og underrette de sociale myndigheder, hvis de er bekymrede for et barn.
Endelig er det vigtigt, at de sociale myndigheder følger op på indberetningerne og iværksætter den rette indsats. En tidlig indsats er ikke meget bevendt, hvis det ikke samtidig er den rigtige indsats.
Regeringen har gennem de seneste år taget en række initiativer for at styrke den tidlige indsats. Bl.a. har kommunerne fået pligt til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik, kommunernes muligheder for at gribe tidligt ind er blevet udvidet gennem lovgivningen, og der er afsat puljemidler til at styrke den tidlige indsats.
Der består dog stadig en udfordring i at styrke den tidlige indsats over for de udsatte børn og unge.
Regeringens foreslår på den baggrund følgende nye initiativer:
- Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne.
- Samtaler ved overgang mellem institutioner og styrket samarbejde i dagtilbud.
- Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats i graviditeten og netværk blandt udsatte forældre.
Tidlig indsats
– hvad har regeringen allerede gjort?
Anbringelsesreformen
Bedre kvalitet i sagsbehandlingen og skærpede krav til undersøgelser i børnesager.
Lovkrav om sammenhængende børnepolitik
Sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats i kommunerne.
Hjælpeforanstaltninger for vordende forældre
Mulighed for hjælpeforanstaltninger allerede inden barnets fødsel.
Sundhedsplejerskens indsats
Styrkelse af den tidlige indsats i de socialt svageste familier, herunder særligt svage gravide, svage spædbørnsmødre, socialt udsatte fædre og udsatte etniske spædbørnsfamilier.
Tidlig indsats
– hvad vil regeringen gøre?
Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne
Der skal udarbejdes bedre redskaber til at opdage sociale problemer hos børn. Redskaberne skal gøre sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger, lærere og andre fagfolk bedre til at identificere risikobørnene.
Samtidig indledes et samarbejde med kommunerne om at nedbringe gennemsnitsalderen for, hvornår udsatte børn får hjælp. Endelig skal kommunernes håndtering af underretninger undersøges, så de gode erfaringer kan spredes. Det skal bidrage til at sikre, at der reageres på bekymringerne.
Samtaler ved overgang mellem institutioner og styrket samarbejde i dagtilbud
Det er vigtigt, at viden om barnets problemer ikke går tabt i overgangen mellem forskellige institutioner. Det kan forsinke den rette indsats. Derfor laves der i samarbejde med kommunerne forsøg med overgangssamtaler fra sundhedsplejersker til vuggestue, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Samtidig styrkes samarbejdet mellem sundhedsplejerske og dagtilbud i forhold til de mest udsatte børn.
Styrkelse af den sundhedsfaglige indsats i graviditeten og netværk blandt udsatte forældre
Det er vigtigt, at der sættes tidligt ind i forhold til udsatte gravide og nybagte forældre, der er en særlig sårbar gruppe. Derfor oprettes en pulje til forsøg med at styrke den
målrettede sundhedsfaglige indsats for udsatte forældre tidligt i graviditeten og styrke udsatte forældres netværk.
Fokus på faglighed og tidlig læring
Individuelle kompetencer og personlige ressourcer bliver vigtigere og vigtigere i det moderne samfund. Derfor er det vigtigt, at flere børn får gode faglige kvalifikationer.
Det er regeringens målsætning, at vi skal have verdens bedste folkeskole, men nogle børn opnår ikke tilstrækkelige faglige kompetencer i skolen. Det begrænser deres muligheder senere i livet.
Derfor er det nødvendigt at sætte målrettet ind, så flere børn får de kompetencer, der skal til for at klare sig i uddannelsessystemet.
Alle børn har en medfødt nysgerrighed. De er ivrige efter at lære og udvikle sig. Det er afgørende at stimulere børnenes lyst til at lære.
Læringen begynder tidligt. Allerede i småbørnsalderen lægges kimen til begrebsforståelse, kommunikation og ordforråd.
Forældrene spiller her en vigtig rolle. De skal motivere børnene og støtte dem i deres udvikling, f.eks. ved at læse højt og lave lektier sammen med dem. Her får nogle børn ikke den tilstrækkelige støtte hjemmefra, og det er derfor vigtigt tidligt at støtte dem i deres læring.
Dagtilbuddene er særligt vigtige i forhold til at sikre udviklingen hos de børn, der ikke stimuleres godt nok hjemmefra. Her arbejdes med børnenes udvikling af sproget. Samtidig lærer børnene at omgås jævnaldrende. Undersøgelser viser, at børns faglige udvikling hænger tæt sammen med den sociale udvikling.
Hvis der skal sikres lige muligheder, er det vigtigt, at flere børn får et godt fagligt niveau. Det er derfor regeringens målsætning, at alle børn skal være rustede til at gennemføre en uddannelse.
Regeringen har allerede taget en række initiativer til at styrke faglighed og tidlig læring. Regeringen har bl.a. indført tilbud om sprogvurdering af alle tre-årige og har indført obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der vurderes at have behov for det, fra tre-årsalderen til skolestart. Det er desuden besluttet at igangsætte et program for efteruddannelse af pædagoger med fokus på udsatte børn i dagtilbud, læring m.v.. Endelig har regeringen iværksat en handlingsplan for læsning.
Det vurderes imidlertid, at der fortsat er behov for at styrke den tidlige læring, herunder forældrenes rolle og at styrke folkeskolens indsats over for udsatte børn med anden etnisk baggrund end dansk.
Regeringens foreslår på den baggrund følgende nye initiativer:
- Bogstartprogrammer.
- Rådgivningsenhed for tosprogede elever i grundskolen.
Faglighed og tidlig læring
– hvad har regeringen allerede gjort?
Sprogvurdering af alle 3-årige
Tidlig identifikation af børn med særlige behov med henblik på en mere kvalificeret indsats, særligt i dagtilbuddene.
Fremrykket og obligatorisk sprogstimulering
Sprogstimulering for tosprogede småbørn med behov herfor er gjort obligatorisk og omfatter børn fra treårsalderen.
Forsøg med heldagsskoler
Tilbud til særligt tosprogede elever, som målrettes den enkeltes faglige behov.
Pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan. De pædagogiske læreplaner er næste skridt på vejen i arbejdet med at dokumentere de 0-6-åriges læring og udvikling.
Elevplaner i folkeskolen
Med henblik på at sikre løbende evaluering og tydelighed omkring barnets udviklingspunkter.
Styrkelse af dagtilbuddenes indsats
Der er truffet beslutning om at igangsætte et efteruddannelsesprogram for pædagoger med fokus på udsatte børn og en afprøvning af målrettede metoder i arbejdet med udsatte børn i dagtilbud (interventionsprogrammer).
Faglighed og tidlig læring
– hvad vil regeringen gøre?
Bogstartprogrammer
Forskning viser, at børn bliver bedre læsere, hvis deres forældre læser højt for dem. Derfor etableres med udgangspunkt i engelske erfaringer et bogstartprogram i regi af sundhedsplejen. Sundhedsplejersken vil i samarbejde med specialuddannede bibliotekarer støtte forældrene i at læse med barnet.
Rådgivningsenhed for tosprogede elever i grundskolen
Tosprogede elevers læring udgør en særlig problemstilling. Det er dokumenteret i PISA Etnisk 2005, at 47 pct. af de tosprogede elever afslutter folkeskolen med utilstrækkelige læsefærdigheder. Derfor oprettes der en rådgivningsenhed for folkeskolerne. Den centrale opgave bliver at udarbejde målrettede handlingsplaner for tosprogede elever med særlige behov.
