Lige muligheder – styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Danmark har et af de bedste velfærdssystemer i verden. Der udbydes en lang række gratis serviceydelser til alle borgere. Det gælder f.eks. uddannelse og sundhed. Samtidig tages der hånd om de borgere, som i kortere eller længere perioder har brug for hjælp. Det sørger et veludbygget og fintmasket sikkerhedsnet for.

Samtidig er velstanden høj. Vi har en stærk økonomi. Beskæftigelsen er høj. Ledigheden er historisk lav.

Den høje velstand kommer alle i samfundet til gode. Indkomstforskellene i Danmark er blandt de mindste i verden og den sociale mobilitet blandt de højeste. Det bidrager til en stærk sammenhængskraft og skaber et samfund med muligheder for alle.

På trods af det meget gode udgangspunkt har nogle grupper i det danske samfund alligevel vanskeligt ved at klare sig på linje med andre. De falder udenfor uddannelsessystemet, deltager ikke på arbejdsmarkedet og bliver ikke en del af civilsamfundets fællesskaber.

Det er vigtigt, at alle borgere får chancen for at skabe sig et godt liv og benytte sig af tilværelsens muligheder. Derfor er det ikke nok, at der formelt er lige muligheder for alle. Vi skal også skabe betingelser for, at den enkelte kan gribe mulighederne og ikke på forhånd er begrænset af opvækstvilkår. Det er kernen i regeringens indsats mod negativ social arv.

Udfordringen: Styrkede personlige ressourcer

Det generelt høje velstandsniveau og den store indkomstmobilitet betyder, at negativ social arv i mindre grad end tidligere handler om økonomi. I stedet relaterer forskelle i livschancer sig i stigende grad til de sociale og kulturelle forudsætninger, den enkelte har med sig hjemmefra.

Intet barns skæbne er bestemt på forhånd. Men nogle børn vokser op under vilkår, som gør, at de har større sandsynlighed for at få problemer. Både som børn og unge, men især senere i voksenlivet.

Forskelle i livschancer grundlægges tidligt i barndommen blandt andet som følge af forskelle i hjemmebaggrund. Hvor forskelle i livschancer tidligere i høj grad handlede om manglende adgang til uddannelse for alle og meget ulige økonomiske betingelser, har forskelle i livschancer i dag andre årsager, herunder at mangel på personlige ressourcer og social kapital videreføres fra forældre til børn.

Kernen i denne problemstilling er personlige ressourcer. Personlige ressourcer handler blandt andet om at kunne begå sig socialt, kommunikere med andre, træffe beslutninger og tage ansvar for sig selv og sin familie.

Personlige ressourcer er afgørende for et godt liv. De er i stigende grad afgørende for at kunne klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og i det hele taget deltage aktivt i samfundslivet. En indsats for at skabe lige muligheder må derfor tage udgangspunkt i at styrke den enkeltes personlige ressourcer.

Regeringens udspil

Målet er at styrke de personlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte, samt deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv.

Det er problemstillinger, regeringen længe har arbejdet med, og udspillet bygger således oven på en lang række initiativer, som regeringen allerede har iværksat, bl.a. i relation til negativ social arv, øget kvalitet i dagtilbud og udmøntning af globaliseringspuljen.

Regeringen ønsker med dette udspil at afsætte yderligere i alt 600 mio. kr. fra satspuljen over en fire-årig periode, hvilket regeringen vil søge satspuljepartiernes opbakning til, fordelt på tre hovedindsatsområder:

• Børn: Der skal sættes tidligere ind over for socialt svage børn, så de i tide får den hjælp og støtte, de har brug for. Samtidig skal der være fokus på faglighed og tidlig læring, så børnene sikres en god skolegang og et godt afsæt til at tage en uddannelse.
• Unge: Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsen for at fastholde de unge på uddannelsesinstitutionerne skal styrkes, og der skal sættes ind over for de sociale problemer, der udgør en barriere for at gennemføre et uddannelsesforløb.
• Forældre: Nogle forældre skal støttes i at kunne varetage deres ansvar som forældre. De skal forstå deres opgave og have de værktøjer, der skal til for at løse opgaven.

Det er målet, at indsatsen i højere grad skal være sammenhængende på tværs af myndighedsområder. Indsatsen over for borgerne skal ikke begrænses af, hvordan man har valgt at opdele forvaltningen.

Samtidig skal indsatsen være helhedsorienteret. Hvis et barn har flere problemer, er det ikke nok at sætte ind i forhold til et enkelt af barnets problemer. Problemerne hænger ofte sammen, og indsatsen bør gøre det samme.

Det er vigtigt, at indsatsen er målrettet. Der findes en lang række offentlige tilbud, som retter sig mod børnefamilier generelt, fx undervisnings-, sundheds-, og fritidstilbud. De dækker langt de fleste børns behov og bidrager til forebyggelse af sociale problemer. Men børn og unge med særlige problemer har brug for en ekstra målrettet indsats.

Endelig er det afgørende, at indsatsen også rent faktisk virker. Der skal være fokus på viden og effekt. Initiativerne er således udvalgt på baggrund af forskningsmæssig viden, og regeringen vil løbende følge op på effekten.

Meget er allerede sat i gang

Der sker allerede i dag en omfattende indsats for at styrke børn og unges personlige ressourcer. Regeringen har således taget en lang række initiativer i forhold til at bryde den negative sociale arv.

Indsatsen for at skabe lige muligheder kræver et langt sejt træk, hvor der er brug for flere skridt. Også fordi man hele tiden bliver klogere på, hvad der virker – og hvordan.

Regeringsudspillet om Lige muligheder skal derfor ses som en del af regeringens samlede indsats for at sikre muligheder for alle.

I dagtilbuddene arbejdes løbende med at udvikle børnenes sociale og kulturelle kompetencer. Børnene skal lære at omgås hinanden og forberedes til skolegang. Derfor spiller dagtilbuddene en stor rolle i forhold til udsatte børn. Regeringen har afsat 2 mia. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud. En væsentlig del af midlerne går til en styrket indsats for udsatte børn.

Ikke mindst i grundskolen sker der en afgørende indsats for at styrke børns personlige ressourcer. Folkeskolen giver børnene grundlæggende færdigheder og bidrager til, at de lærer at være ansvarlige, selvstændige borgere. Regeringens globaliseringsstrategi har sat ambitiøse mål på uddannelsesområdet. Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Samtidig skal mindst 95 pct. af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.

En styrkelse af børnenes personlige ressourcer udgør et vigtigt element i den sociale indsats. Med anbringelsesreformen fra 2006 stilles skærpede krav til indsatsen over for socialt svage børn og unge. Der skal opstilles klare mål for barnets udvikling. Skolegang er et fokusområde i denne sammenhæng. Samtidig stiller anbringelsesreformen krav om, at kommunerne udarbejder sammenhængende børnepolitikker.

Indsatsen over for udsatte børn og unge er afhængig af kvaliteten i dagtilbud, skole mv. Regeringen har med kvalitetsreformen sat fokus på ledelse og faglig udvikling for medarbejderne. Målet er nytænkende, kreative og sammenhængende institutioner. Kvalitetsreformen rummer initiativer, der skal udbrede faste støttepersoner til udsatte børn og unge på tværs af faggrænser og sikre bedre rådgivning af forældre og pædagoger i dagtilbud med mange udsatte børn. Målet er at skabe bedre overgange mellem dagtilbud, skole og skolefritidsordning.

Regeringens udspil vedr. Lige muligheder indeholder i alt 18 konkrete initiativer fordelt på målgrupperne børn, unge og forældre.

For alle forslagene er der lagt vægt på:

• At de bidrager til at styrke personlige ressourcer hos udsatte børn, unge og deres forældre.
• At de har en klar målretning i forhold til målgrupperne.
• At de er underbygget af viden fra forskning eller konkrete erfaringer med forsøg i Danmark eller i udlandet.
• At de er tænkt tværgående – på tværs af myndigheder.
• At de er tænkt helhedsorienteret.