Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige7  af  14Næste

Lige muligheder – Unge: Alle unge skal have en uddannelse


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Overgangen fra barndom til ungdom er en periode, hvor man gennemgår en væsentlig udvikling. Man begynder langsomt at skabe sin egen tilværelse. Det er en periode, hvor der skal træffes valg, som har betydning frem i tiden. Det gælder ikke mindst i forhold til uddannelse.

Ikke alle unge har forudsætningerne for at træffe de rigtige beslutninger og komme gennem overgangen fra barn til ung – og fra ung til voksen. Nogle unge har ikke de nødvendige rammer. Nogle kæmper med omfattende problemer.

En sjettedel af de unge får ikke anden uddannelse end folkeskolen. Det er et problem. Særligt fordi uddannelse i stigende grad er afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet.

Derfor skal flere gennemføre en uddannelse. Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang har en kompetencegivende uddannelse i år 2015.

For at støtte op om det mål har regeringen følgende målsætninger:

  • at flere unge fastholdes på ungdomsuddannelserne.
  • at der sættes målrettet ind over for de sociale problemer, der udgør en barriere for at gennemføre en uddannelse.
  • at de unge sikres et netværk, der kan modvirke ensomhed og sociale problemer.

Foto

Fastholdelse på ungdomsuddannelserne

Foto

Uddannelse er et centralt indsatsområde for at skabe lige muligheder og bryde negativ social arv. Unge uden uddannelse har langt større risiko for at blive ledige eller stå helt uden for arbejdsmarkedet.

Langt de fleste begynder faktisk på et uddannelsesforløb, men nogle må senere give op. Særligt på erhvervsuddannelserne er frafaldet stort.

Der er mange årsager til frafaldet. Nogle er begyndt på den forkerte uddannelse. Nogle har svært ved at honorere de faglige krav, der stilles på ungdomsuddannelserne. Andre finder sig ikke til rette socialt og mangler kendskab til normer og omgangsformer.

Andre igen kæmper med selvværdet og mangler måske opbakning hjemmefra.

Der er især behov for en målrettet indsats over for unge med anden etnisk baggrund end dansk. På erhvervsuddannelserne har de et dobbelt så stort frafald som etnisk danske unge.

For at udbrede lige muligheder er det vigtigt, at de unge trives og fastholdes på ungdomsuddannelserne. Det er vigtigt, at de begynder på den rette uddannelse. Det er vigtigt, at de gennemfører den.

Regeringen har allerede iværksat en lang række initiativer med henblik på at sikre fastholdelse og trivsel på ungdomsuddannelserne. Unges uddannelse er blandt andet et fokusområde i regeringens Aftale om udmøntning af Globaliseringspuljen.

Regeringen har endvidere iværksat en lang række initiativer for at sikre en tværgående og sammenhængende indsats, herunder særligt på uddannelsesområdet. Eksempelvis har vejledningsreformen fra 2004 sat fokus på overgange mellem de forskellige uddannelsesniveauer og særligt overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Der er dog behov for en yderligere målrettet indsats i forhold til især unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk.

Regeringens foreslår på den baggrund følgende nye initiativ:

  • Udvidet rådgivningsenhed for tosprogede elever på erhvervsuddannelserne.

Fastholdelse på ungdomsuddannelserne
– hvad har regeringen allerede gjort?

Fra frafald til fastholdelse
Fokus på reduktion i frafaldet på erhvervsuddannelserne, bl.a. gennem mentorordninger, særlige grundforløb og styrket social og psykologisk rådgivning.

Praktikpladser
Indsats for at øge antallet af praktikpladser på erhvervsskolerne, herunder særligt for tosprogede elever.

Særlig indsats for unge med anden etnisk baggrund
Styrket indsats i forhold til nydanske unges uddannelses- og erhvervsvalg.

Kommunal forpligtelse vedr. erhvervsgrunduddannelse
Sikre at unge under 30 år med begrænsede uddannelsesmæssige forudsætninger kan komme i uddannelse.

Ret til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Unge op til 25 år med særlige behov gives ret til en 3-årig ungdomsuddannelse. Det skal sikre, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

Fastholdelse på ungdomsuddannelserne
– hvad vil regeringen gøre?

Udvidet rådgivningsenhed for tosprogede elever
på erhvervsuddannelserne

På baggrund af de hidtidige gode erfaringer skal den eksisterende rådgivningsenhed for tosprogede elever på erhvervsuddannelserne udvides. Enheden målrettes frafaldstruede elever. Tilbuddet omfatter blandt andet mentorer, studie- og praktikpladsværksteder, valgfri undervisning, forældreinddragelse og erhvervsrettet danskundervisning.

Foto

Særlige sociale problemer

En mindre gruppe af unge kæmper med særlige problemer som misbrug, kriminalitet, psykiske lidelser mv.

Problemerne fylder meget i de unges liv. De gør det svært at få hverdagen til at hænge sammen og gennemføre en uddannelse. Problemerne risikerer at begrænse mulighederne senere i livet.

Unge mennesker med særlige sociale problemer er en meget forskelligartet gruppe. I mange tilfælde er der tale om sårbare unge mennesker med et lavt selvværd. Typisk er de fanget i en negativ spiral, som de har brug for hjælp til at komme ud af.

Foto

Misbrugsproblemer kan spænde fra såkaldt weekendmisbrug til et egentligt fysisk afhængighedsforhold. Psykiske problemer kan spænde fra vedvarende koncentrationsbesvær i skolen til egentlige psykiatriske diagnoser. Problemer med kriminalitet kan variere fra enkeltstående tilfælde af småkriminalitet til regelmæssige – og måske meget alvorlige – lovbrud.

Fælles for problemerne er, at det er vigtigt at sætte hurtigt ind. Ofte forværres problemerne, hvis der ikke gribes ind.

Det er samtidig vigtigt, at man yder en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. De unge kæmper ofte med flere problemstillinger på én gang. Og de konkrete problemer vil i mange tilfælde være symptomer på bagvedliggende problemer.

Hvis der skal sikres lige muligheder, er det vigtigt, at der tages effektivt hånd om de unges sociale problemer – inden de vokser sig store.

Lovgivningen rummer gode muligheder for at hjælpe unge med sociale problemer. Samtidig har regeringen iværksat en række initiativer for at styrke indsatsen. Der er bl.a. indført behandlingsgaranti i forhold til unge med svære misbrugsproblemer og afsat midler til psykologhjælp og forstærket indsats over for unge med psykiske problemer samt til at øge den kriminalitetsforebyggende indsats.

Der består dog en række udfordringer i forhold til unges sociale problemer, bl.a. i forhold til at sikre en hurtig indsats, når unge har brug for hjælp, ligesom der er behov for yderligere tilbud for gruppen af unge misbrugere.

Regeringens foreslår på den baggrund følgende nye initiativer:

  • 24-timers kontaktordning med henblik på hurtig indsats.
  • Forsøg med ret til efterværn for tidligere anbragte unge.
  • Mere effektive behandlingstilbud til unge med misbrugsproblemer.
  • Nationalt informationscenter om misbrug.

Særlige sociale problemer
– hvad har regeringen allerede gjort?

Behandlingsgaranti og krav om handleplan for unge stofmisbrugere
Kommunerne er blevet forpligtet til at tilbyde hurtig og sammenhængende behandling.

Psykiatriaftalen 2007-2010
Styrkelse af indsatsen overfor unge med psykiske problemstillinger.

Styrkelse af ungdomssanktionen
Struktureret behandlingsforløb som alternativ til frihedsstraf. Fokus på uddannelse og beskæftigelse.

Styrket indsats over for kriminelle unge under 15 år
Idékatalog over effektive initiativer og ansøgningspulje, hvor kommuner, boligforeninger, frivillige mv. kan søge støtte til projekter for målgruppen.

Forskning om unges sociale problemer
Med henblik på at opnå en mere systematisk viden om unges problemer har regeringen igangsat et forskningsprojekt med fokus på sociale problemers opståen samt effekten af forebyggende og behandlende tilbud. Dermed kan indsatsen blive endnu bedre.

Særlige sociale problemer
– hvad vil regeringen gøre?

24-timers kontaktordning med henblik på hurtig indsats
Det er vigtigt, at unge med sociale problemer hjælpes hurtigt, mens de er motiverede for at ændre deres livssituation. Derfor etableres i samarbejde med en række kommuner forsøg med en 24-timers kontaktordning. Når en ung henvender sig, skal de høre fra kommunen inden for 24 timer, og kommunen skal hurtigt iværksættes den nødvendige indsats. Tilgængelighed er et centralt element, så kontakten skal kunne ske gennem de kommunikationsformer, de unge selv anvender, dvs. SMS, e-mail mv.

Forsøg med ret til efterværn for tidligere anbragte unge
Tidligere anbragte har brug for vejledning og rådgivning, når anbringelsen ophører. Derfor gennemføres der et forsøg, hvor alle tidligere anbragte gives ret til støtte efter anbringelsen. De unge skal blandt andet støttes i at gennemføre en uddannelse og håndtere en selvstændig livsførelse.

Mere effektive behandlingstilbud til unge med misbrugsproblemer
Det vurderes, at 4 pct. af alle unge under 18 år har misbrugsproblemer. Misbrugsproblemer gør det meget vanskeligt at gennemføre en uddannelse eller i det hele taget få en hverdag til at fungere. Det er vigtigt, at der findes effektive behandlingstilbud. Derfor oprettes en ansøgningspulje med henblik på at udbrede de effektive behandlingsformer i kommunerne. Forskningen viser, at det er vigtigt at tage afsæt i den unges samlede situation og inddrage den unges netværk i behandlingen. Der tages udgangspunkt i et veldokumenteret amerikansk program. Men også gode danske erfaringer skal udbredes. Kommunerne skal lære af hinanden.

Nationalt informationscenter om misbrug
Det er afgørende for en hurtig indsats, at de fagfolk, der til daglig arbejder med de unge, kender faresignalerne hos de unge – og ved, hvad de kan gøre ved det. Derfor etableres et nationalt informationscenter om misbrug. Her kan fagfolk og andre finde råd og vejledning om, hvordan misbrugsproblemer håndteres bedst.

Netværk

Et godt socialt netværk er vigtigt for alle, men måske især i ungdomsårene. I en periode, der kan være forvirrende og frustrerende, har man for alvor brug for et fast holdepunkt. Et sted, hvor man kan udvikle sine personlige ressourcer og etablere sig som selvstændigt individ.

For børn med et svagt netværk spiller voksne en stor rolle. Mønsterbrydere – dvs. børn som bryder med deres sociale baggrund – har ofte mødt en voksen, som har haft afgørende betydning for dem. Det kan være pædagogen fra børnehaven, klasselæreren, fodboldtræneren eller måske en forælder til en ven. I den stabile voksenkontakt kan børnene finde den støtte og ro, som de ikke nødvendigvis har fundet i hjemmet.

Men det kræver personlige ressourcer at indgå i positive sociale netværk. Nogle unge mennesker mangler de nødvendige sociale og kulturelle kompetencer. Det kan være svært at begå sig i sociale sammenhænge, hvis man føler sig anderledes, udenfor, isoleret – eller ikke har lært at begå sig hjemmefra.

Det manglende netværk kan have store konsekvenser for de unges muligheder i livet. Uden jævnaldrende eller voksne at støtte sig til kan man nemt blive ensom. Det kan være svært at sætte grænser og modstå gruppepres. Og det kan ikke mindst være svært at gennemføre en uddannelse.

En særlig udsat gruppe er anbragte og tidligere anbragte unge. De står ofte ret alene i tilværelsen, når anbringelsen ophører. Ofte er der kun en svag tilknytning til familien, og de unge skal pludselig til at skabe en tilværelse for sig selv.

Hvis der skal sikres lige muligheder, er det vigtigt, at unge mennesker har et godt netværk, de kan støtte sig til.

Regeringen har iværksat en lang række initiativer for at styrke rammerne for socialt udsatte børn og unges netværk, eksempelvis i forhold til anbragte og tidligere anbragte. Derudover har der bl.a. været afsat midler til forsøg med etablering af ung-til-ung-vejledning for elever på grundforløbet på erhvervsuddannelserne med henblik på at fastholde de svage elever i uddannelsen.

Det vurderes dog, at der fortsat er et potentiale i at styrke indsatsen i forhold til socialt udsatte unges netværk og sociale relationer.

Regeringens foreslår på den baggrund følgende nye initiativer:

  • Sociale viceværter tilknyttet ungdomsboliger.
  • Netværk for anbragte og ensomme børn og unge.
  • Bedste-ven til sårbare børn og unge.

Netværk
– hvad har regeringen allerede gjort?

Fritidspas til udsatte børn og unge
Sikring af fritidstilbud til udsatte børn og unge gennem opsøgende arbejde i socialt udsatte boligområder.

Den frivillige integrationsindsats
Fokus på integration af børn og unge med anden etnisk baggrund bl.a. gennem deltagelse i idræts- og foreningslivet.

Idræt for vanskeligt stillede børn
Forbedring af mulighederne for, at vanskeligt stillede børn kan deltage i idrætsaktiviteter.

Støtte til ung-til-ung netværk
Støtte til en række netværk, bl.a. for anbragte, tidligere anbragte og ensomme unge. Derudover styrkelse af netværk blandt unge på ungdomsuddannelserne.

Netværk
– hvad vil regeringen gøre?

Sociale viceværter i ungdomsboligerne
For unge med sociale problemer er det særligt svært at skulle bo på egen hånd. Mange flytter i ungdomsbolig, hvor det også er en udfordring at få fællesskabet med de andre unge til at fungere. Derfor skal der gives mulighed for at ansætte sociale viceværter i tilknytning til ungdomsboligerne. Viceværterne skal stå til rådighed for den unge, opfange evt. problemer tidligt og bygge bro mellem den unge og de øvrige beboere.

Netværk for anbragte og ensomme børn og unge
Anbragte og tidligere anbragte samt ensomme unge er en meget sårbar gruppe. Undersøgelser viser, at 6 pct. af alle unge føler sig helt isolerede, mens et stort mindretal trives dårligt, bl.a. som følge af ensomhed og lavt selvværd. Undersøgelser slår også fast, at mellem 11 og 17 pct. af unge normalt ikke taler med andre om deres problemer. De unge har imidlertid hårdt brug for den støtte og opbakning, et godt socialt netværk kan give. Men de har ofte svært ved at indgå i sociale relationer til jævnaldrende. Flere frivillige foreninger gør i dag et stort arbejde for at give de unge et netværk. Der oprettes en pulje med henblik på at støtte den gode indsats.

Bedste-ven til sårbare børn og unge
En del børn er ensomme og mangler stabil voksenkontakt. Enten fordi deres forældre mangler ressourcer eller ganske enkelt ikke er til stede. Med udgangspunkt i gode erfaringer fra Børns Voksenvenner etableres ordninger, hvor der knyttes relationer mellem sårbare børn og ressourcestærke ældre. Børnene får en ”bedste-ven”. Der oprettes en pulje, hvor bl.a. frivillige foreninger kan søge om midler.

Forrige7  af  14Næste