4. Flere i arbejde

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

4.1 Indledning

Høj beskæftigelse er en betingelse for velfærd og velstand i Danmark. Både privat og offentligt ansatte bidrager til den høje velstand – men det er den private beskæftigelse og produktion, der sikrer grundlaget for finansieringen af de offentlige velfærdsydelser.

Gode vækstbetingelser for den private sektor og fremgang i arbejdsstyrke og privat beskæftigelse styrker derfor grundlaget for det danske velfærdssamfund. Flere på arbejdsmarkedet vil også gøre det lettere at rekruttere personale til at løse de offentlige kerneopgaver.

Med de reformer, der er besluttet og gennemført, kan vi regne med, at beskæftigelsen samlet kan fastholdes på et højt niveau eller måske stige lidt de kommende årtier. Det er et godt resultat, fordi befolkningsudviklingen isoleret set trækker kraftigt ned i beskæftigelse og arbejdsstyrke.

Frem mod 2015 er det navnlig de senere års arbejdsmarkedsreformer og højere uddannelsesniveau, som kan sikre mod et stort strukturelt fald i beskæftigelsen. Alene fra 2005 til 2007 skønnes beskæftigelsen at være øget strukturelt med ca. 25.000 personer.

På længere sigt er det reformerne af tilbagetrækningssystemet i forbindelse med Velfærdsaftalen, som sikrer høj beskæftigelse. Tilbagetrækningsreformerne har virkning fra 2019.

Det har høj prioritet at sikre yderligere fremgang i beskæftigelsen i Danmark. Det er en udfordring, blandt andet fordi ledigheden i forvejen er meget lav – lavere end i stort set alle andre OECD-lande.

Forløbet frem mod 2015 stiller krav til både udviklingen i antal beskæftigede og arbejdstiden for at sikre, at den planlagte finanspolitik er holdbar, og at der mindst er balance på de offentlige finanser i 2015.

For det første stilles krav om, at nye arbejdsmarkedspolitiske initiativer skal styrke den ustøttede beskæftigelse varigt med 20.000 personer frem mod 2015. Det indebærer en samlet fremgang i beskæftigelsen af næsten samme størrelsesorden fra 2007 til 2015.

De reformer, der er gennemført, herunder Velfærdsaftalen, og virkningerne af et stigende uddannelsesniveau, skønnes således i store træk at modvirke det nedadgående pres på beskæftigelsen, som følger af den demografiske udvikling frem mod 2015. (Se tabel 1).

Tabel 1. Fremgang i strukturel beskæftigelse

1.000 personer	2007-15
Stigning i strukturel beskæftigelse	15
- Krav til nye initiativer	20
- Vedtagne reformer mv.	25
- Demografi	-30

Kilde: Egne beregninger.

Udviklingen i den offentlige økonomi er derfor betinget af, at besluttede reformer mv. og nye initiativer samlet set kan løfte beskæftigelsen med 45.000 personer fra 2007 til 2015. (Se figur 1).

Figur 1. Demografien mindsker den strukturelle beskæftigelse – men reformer giver fremgang

For det andet er det nødvendigt, at den gennemsnitlige arbejdstid ikke reduceres frem mod 2015. Det er en udfordring, blandt andet fordi den demografiske udvikling med flere ældre (som har lavere gennemsnitlig arbejdstid) i arbejdsstyrken vil trække ned i den gennemsnitlige arbejdstid. Samtidig kan fortsat fremgang i velstanden trække ned i den ønskede arbejdstid.

For det tredje er det forudsat, at de reformer af tilbagetrækningssystemet, som er vedtaget og besluttet i Folketinget, også får den ventede virkning i perioden efter 2015. Det gælder både de besluttede forøgelser af aldersgrænserne for efterløn fra 2019, og at grænserne for efterløn mv. efterfølgende reguleres med ændringer i den gennemsnitlige levetid for 60-årige.

Det er udviklingen i den strukturelle beskæftigelse (det vil sige beskæftigelsen renset for konjunkturbevægelsernes bidrag), der har betydning for de langsigtede finanspolitiske handlemuligheder.

Udviklingen i den faktiske beskæftigelse fra nu af og frem mod 2015 er imidlertid også påvirket af en forventet normalisering af konjunktursituationen efter den kraftige beskæftigelsesfremgang de senere år. Det er således beregningsmæssigt forudsat, at den faktiske beskæftigelse falder i perioden fra 2007 frem mod 2011. Det skal ses i lyset af, at konjunkturerne i øjeblikket er ekstraordinært gode, og at der er et udtalt pres på arbejdsmarkedet.

Regeringens samlede indsats for at øge beskæftigelsen stopper imidlertid ikke ved de mål, der sikrer en holdbar linje i den planlagte finanspolitik. Ambitionen er, at beskæftigelsen skal være så høj som mulig.

Den fortsatte indsats for at øge beskæftigelsen skal især fokusere på følgende områder:

• Større tilgang af arbejdskraft fra andre lande til både den private og offentlige sektor.
• Et mere rummeligt arbejdsmarked.
• Bedre strukturer på arbejdsmarkedet.
• Bedre integration.
• Fokus på beskæftigelsesmulighederne for seniorer.
• Bedre kvalifikationer og hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Væksten og mulighederne i finanspolitikken kræver ikke kun høj beskæftigelse, men også at vi arbejder i tilstrækkeligt mange timer. Det er derfor vigtigt at understøtte høj gennemsnitlig arbejdstid fx ved at sikre større økonomisk tilskyndelse til at øge arbejdstiden eller sikre lavere sygefravær for beskæftigede.

4.2 Det danske arbejdsmarked fungerer godt

I de seneste år har flere lande kigget mod Danmark for at få inspiration til arbejdsmarkedspolitikken. Det gør de, fordi det danske arbejdsmarked på mange måder fungerer godt. Danmark har fx den laveste ledighed i EU. (Se figur 2).

Figur 2. Danmark har den laveste ledighed i EU, 2006

Det danske arbejdsmarked kombinerer fleksibilitet med tryghed for den enkelte. Fleksibilitet fordi virksomhederne har relativt gode muligheder for at tilpasse medarbejdersammensætningen, når vilkårene skifter. Og tryghed for de beskæftigede, fordi ledigheden er lav og kompensationen ved ledighed er relativ god. Det indebærer, at beskæftigede i Danmark oplever en høj grad af jobsikkerhed sammenlignet med andre lande.

Mere end 30 pct. af alle beskæftigede skifter job hvert år, hvilket internationalt set er et meget højt niveau. Den store mobilitet giver mange jobåbninger og bidrager til at reducere langtidsledigheden. På den måde medvirker fleksibiliteten til at understøtte sammenhængskraften og modvirke opdeling i et a- og b-hold.

De fleksible regler for ansættelse og afskedigelse giver også virksomhederne gode vækstbetingelser og gode muligheder for at få det fulde udbytte af globaliseringen.

Arbejdsmarkedspolitikkens succes hviler ikke mindst på effektive rådighedskrav og aktivering, som bl.a. skal sikre, at ledige har tilstrækkelig motivation og de fornødne kvalifikationer til at opnå beskæftigelse. Den aktive arbejdsmarkedspolitik modvirker dermed, at den relativt høje kompensation ved ledighed for de lavere lønnede kan dæmpe den økonomiske tilskyndelse til at finde og fastholde beskæftigelse.

Udfordringen for den danske model er formentlig især, at personer med lav produktivitet kan have svært ved at få plads på det ordinære arbejdsmarked. Konkurrencen kan være hård pga. et højt niveau for mindstelønninger og høj kompensation ved ledighed – samtidig med at lønspredningen er lille.

Det er ofte yngre mennesker uden arbejdsmarkedserfaring og uddannelse og personer, der lige er kommet til landet, som kan have svært ved at finde en plads på det danske arbejdsmarked.

Der er derfor gennemført en række initiativer, som sigter på opkvalificering og mindre frafald i uddannelsessystemet. Samtidig er der med ungeindsatsen tilbage i 1990’erne – og senere med indførelsen af starthjælpsydelsen og kontanthjælpsloftet – foretaget ændringer i ydelsesstrukturen, som øger tilskyndelsen til at søge uddannelse eller beskæftigelse for disse grupper.

I Danmark har arbejdsmarkedets parter et stort ansvar for den samlede arbejdsmarkedspolitik. Det gælder både i spørgsmål omkring løn og arbejdsforhold, men også på centrale områder som eksempelvis pension og efteruddannelse. Arbejdsmarkedets parter har derfor en væsentlig andel i de gode resultater og et ansvar for at fastholde den gode udvikling.

En vigtig opgave for både lønmodtager- og arbejdsgiversiden er at styrke det sociale ansvar på virksomhederne og sikre bedre betingelser for indslusning af flere på det ordinære arbejdsmarked.

4.3 Høj beskæftigelse i Danmark

Danmark har set over de seneste 25 år haft en beskæftigelsesfrekvens på omkring 75 pct. for gruppen af 15-64-årige, hvilket er et internationalt set højt niveau. (Se figur 3).

Figur 3. Danmark har den højeste beskæftigelsesgrad i EU, 2006

Den gode position skyldes bl.a., at der gennem de sidste 10-15 år er gennemført en række justeringer af arbejdsmarkedspolitikken, som har medvirket til at øge arbejdsstyrken og nedbringe ledigheden.

Derudover har befolkningsudviklingen og stigende erhvervsdeltagelse for kvinder – herunder tendensen til at flere kvinder arbejder fuld tid – øget det samlede arbejdsudbud. Endelig har konjunkturerne været ekstraordinært gode siden 2003. Det har bragt ledigheden ned under det niveau, som generelt kan forventes med de nuværende strukturer på arbejdsmarkedet.

Fremover vil betingelserne for at opnå fremgang i beskæftigelsen ikke være lige så gode. Faldet i ledigheden de seneste 5-10 år kan ikke gentages. Kvinder er på arbejdsmarkedet i stort set samme omfang som mænd. Og de årgange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år, vil være større end de årgange, der kommer til.

Samtidig ændres sammensætningen af de mest erhvervsaktive aldersgrupper i retning af relativt flere ældre og indvandrere og efterkommere, som hidtil har opnået beskæftigelse i mindre grad end andre grupper.

Frem mod 2040 opgøres det demografisk betingede fald i beskæftigelsen til omkring 220.000 personer. Det svarer til et fald på knap 10 pct.

Det er blandt andet på den baggrund, at der i de senere år er gennemført en række beskæftigelsesinitiativer, herunder Flere i arbejde, En ny chance til alle, Velfærdsaftalen mv. (Se bilag 4.1).

Disse initiativer ventes i kombination med højere uddannelsesniveau og nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst mv. at kunne løfte den strukturelle beskæftigelse med ca. 25.000 personer fra 2007 til 2015. Reformerne modvirker størstedelen af det fald, der ventes som følge af den demografiske udvikling.

Med kravet om nye initiativer, der løfter den strukturelle beskæftigelse med yderligere 20.000 personer frem mod 2015, stiger den strukturelle beskæftigelse samlet med 15.000 personer fra 2007 til 2015. Det svarer til et løft i beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige på godt ¾ pct.-enhed. (Se figur 4).

Figur 4. Reformer sikrer høj strukturel beskæftigelsesfrekvens for de 15-64-årige

Et løft på godt ¾ pct.-enhed lyder ikke umiddelbart af meget. Men tages der højde for, at befolkningens sammensætning ændrer sig, er der reelt tale om, at beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte alder-, køn- og herkomstgrupper øges med i gennemsnit knap 1½ pct.-enhed frem mod 2015.

Kravet til fremgang i beskæftigelsen og nye initiativer skal ses i sammenhæng med, at der som udgangspunkt er forudsat betydelige strukturforbedringer på arbejdsmarkedet fra 2005 til 2007. I denne periode er den strukturelle beskæftigelse således skønsmæssigt forøget med 25.000 personer, selv om befolkningsgrundlaget trækker ned med 20.000 personer. Det svarer til, at ca. 1/3 af den ret store fremgang i beskæftigelsesfrekvensen de seneste par år antages at have strukturel karakter.

Med initiativerne på tilbagetrækningsområdet i Velfærdsaftalen vil beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige løftes yderligere fra 2019. I 2040 skønnes beskæftigelsesfrekvensen for gruppen at kunne stige til godt og vel 79 pct. (Se figur 5). Det sikrer uændret eller svagt stigende beskæftigelse også i årene efter 2015.

Figur 5. Også efter 2015 løftes beskæftigelses-frekvensen for de 15-64-årige af vedtagne reformer

Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen frem mod 2040 skal også ses i lyset af udviklingen i befolkningens sammensætning. Samlet løftes beskæftigelsesfrekvensen således med knap 7 pct.-enheder i forhold til et forløb med uændrede beskæftigelsesfrekvenser for de enkelte alder-, køn- og herkomstgrupper. Stigningen afspejler navnlig, at grænserne for efterløn og pension forøges i takt med den forudsatte stigning i levetiden. Hvis befolkningssammensætningen var uændret i forhold til i dag, ville det svare til en beskæftigelsesfrekvens på ca. 81-82 pct. i 2040.

Det er et meget højt niveau. Det har historisk vist sig vanskeligt at opnå – og opretholde – en beskæftigelsesfrekvens på over 80 pct. for gruppen mellem 15 og 64 år. Det er kun lykkedes for nogle få lande i en begrænset periode. (Se figur 6).

Figur 6. Beskæftigelsesfrekvenser 15-64 år. Årlige observationer 1970-2005 i 15 OECD-lande (rangordnet)

I opgørelsen af beskæftigelsesfrekvensen indgår den støttede beskæftigelse, herunder fleksjob, skånejob, servicejob, seniorjob, voksenlærlinge samt dagpenge- og kontanthjælpsaktiverede, der er ansat i løntilskudsjob som led i aktiveringsforløb. I de seneste år er den støttede beskæftigelse steget – primært som følge af udviklingen i fleksjobordningen. (Se figur 7). Udviklingen har imidlertid ikke medført færre tilkendelser af førtidspension eller færre sygedagpengemodtagere.

Figur 7. Den støttede beskæftigelse er steget markant

4.4 Hvor skal beskæftigelsen komme fra?

Selv om beskæftigelsen i Danmark er høj, så er antallet af overførselsmodtagere mellem 15 og 64 år også på et højt niveau sammenlignet med andre lande.

Der er således en relativt stor del af de ikke-beskæftigede, som modtager overførselsindkomster. Det skyldes blandt andet gode muligheder for barselsorlov og efterløn, og at en stor andel af befolkningen modtager sygdomsrelaterede ydelser som eksempelvis førtidspension og sygedagpenge.

Gruppen af overførselsmodtagere (inkl. aktiverede uden for arbejdsstyrken) mellem 15 og 64 år omfatter i 2007 knap 700.000 mennesker. Det er ca. 20 pct. af de 15-64-årige. Hertil kommer godt 200.000 SU-modtagere (hvoraf en del er i beskæftigelse) og en mindre gruppe, der hverken er i beskæftigelse eller modtager en overførselsindkomst. (Se tabel 2).

Tabel 2. Antal overførselsmodtagere mv. i 2007, 15-64-årige, 1.000 personer

Ledige mv.	138
- Dagpenge samt start- og kontanthjælpsledige	99
- Aktiverede uden for arbejdsstyrken	39
Personer med nedsat arbejdsevne mv.	356
- Førtidspension	243
- Sygedagpengemodtagere uden for arbejdsmarkedet	24
- Ikke arbejdsmarkedsparate start- og kontanthjælpsmodtagere	54
- Revalidering	22
- Ledighedsydelse	13
Andre ordninger	195
- Barselsdagpenge	52
- Efterløn	143

De knap 700.000 overførselsmodtagere kan opdeles i tre delgrupper:

• Knap 140.000 ledige (inkl. aktiverede uden for arbejdsstyrken), der er tæt på beskæftigelse. Størrelsen af gruppen varierer med skiftende konjunkturer og er på nuværende tidspunkt historisk lav.
• Godt 350.000 personer, der er visiteret til ordninger for personer med andre problemer end ledighed, herunder nedsat arbejdsevne og sygdom. Gruppen består af førtidspensionister, ikke arbejdsmarkedsparate start- og kontanthjælpsmodtagere, revalidenter og ledighedsydelsesmodtagere samt personer uden for arbejdsmarkedet, der modtager sygedagpenge.
• Knap 200.000 andre, som står uden for arbejdsmarkedet og modtager enten efterløn (ca. 150.000) eller barselsdagpenge (ca. 50.000).

Det er ca. 40 pct. af de 15-64-årige uden beskæftigelse, som modtager overførsler relateret til sygdom og nedsat arbejdsevne mv. Et markant løft i den ustøttede beskæftigelse – udover det allerede gennemførte – vil derfor blandt andet kræve en reduktion i antallet af personer, som er visiteret til ordninger, der er tiltænkt personer med andre problemer end ledighed, herunder nedsat arbejdsevne.

Antallet af SU-modtagere ventes at stige frem mod 2015. Det afspejler navnlig den demografiske udvikling og målsætningen om, at flere skal have en uddannelse. Hurtigere studiegennemførelse kan reducere antallet af SU-modtagere og forøge antallet af fuldtidsbeskæftigede, samtidig med at uddannelsesniveauet øges.

Det løbende arbejde med at sikre høj beskæftigelse vil bl.a. fokusere på følgende temaer:

• Større tilgang af arbejdskraft fra andre lande til både den private og offentlige sektor.
• Målretning af de offentlige ordninger for personer med nedsat arbejdsevne og videreudvikling af den forebyggende indsats.
• Styrkelse af arbejdsmarkedspolitikken blandt andet med fokus på at sikre motivation til at søge arbejde og opkvalificering for dem, der har behov. Der skal sikres hurtigst muligt match mellem ledige og ledige job.
• Fortsat indsats for at styrke beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere.
• Fortsat arbejde med at sikre en god overgang fra uddannelse til arbejde, og at unge gennemfører en uddannelse tidligere end i dag.
• Fortsat styrkelse af beskæftigelsen blandt ældre.

Regeringen vil i efteråret 2007 fremlægge en række forslag, der kan nedbryde barrierer og fremme mulighederne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Regeringen vil desuden nedsætte en arbejdsmarkedskommission med uafhængige eksperter. Inden udgangen af 2008 skal kommissionen præsentere sine anbefalinger, som skal hjælpe med at opfylde de strukturpolitiske krav og regeringens vision for beskæftigelse og arbejdstid.

Regeringen vil på baggrund heraf – og med høring af arbejdsmarkedets parter – i foråret 2009 præsentere en samlet, langsigtet strategi for større beskæftigelse og arbejdsudbud, som skal sikre at målene nås.

Større indvandring af kvalificeret arbejdskraft

I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende, at vi lærer af hinanden. Mange danskere er gennem årene rejst ud i verden for at opleve og lære. I de fleste tilfælde er de – efter et kortere eller længere ophold i udlandet – vendt tilbage med ny viden og inspiration, som andre danskere har fået gavn af.

Tilsvarende har vi i de senere år i stigende grad haft glæde af, at velkvalificerede udlændige har haft lyst til at bo og arbejde i Danmark i en kortere eller længere periode. Det har bidraget til vækst og velfærd og har medvirket til at forlænge opsvinget.

I de seneste år er det blevet nemmere at få adgang til Danmark for at studere og arbejde, mens det er blevet sværere at få adgang baseret på andre grundlag.

Den beskæftigelses- og uddannelsesmotiverede indvandring er steget fra godt 17.000 personer i 2001 til knap 24.000 personer i 2005, dvs. med ca. 40 pct. Denne udvikling vurderes at være fortsat. Stigningen skyldes bl.a. gunstige konjunkturer med gode jobmuligheder i Danmark.

Der er på det seneste gennemført en række initiativer, der skal styrke både private og offentlige virksomheders muligheder for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Der er bl.a. sket en udvidelse af jobkort-ordningen og indført en Greencard-ordning.

Desuden er overgangsordningen for østeuropæisk arbejdskraft blevet lempet af flere omgange, ligesom der er iværksat en 13-punktsplan for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Det er væsentligt, at det er attraktivt og nemt for udlændige at komme til Danmark for at arbejde. I en situation med meget lav ledighed vil en tilgang af arbejdskraft udefra styrke væksten og forbedre mulighederne for at rekruttere personale både i det private og på de borgernære offentlige serviceområder.

Større tilgang af højtuddannet arbejdskraft kan samtidig bidrage til at skabe flere jobåbninger og bedre beskæftigelsesmuligheder for den del af arbejdsstyrken, der har relativt færre kvalifikationer.

Et mere rummeligt arbejdsmarked

Der er gennem de senere år taget en række initiativer med henblik på at øge rummeligheden på arbejdsmarkedet.

Visionen om det rummelige arbejdsmarked indebærer, at personer med nedsat arbejdsevne skal have mulighed for at bruge deres evner og deltage i arbejdslivet. Hovedelementerne i et rummeligt arbejdsmarked er:

• At fastholde beskæftigede, der har risiko for at blive afskediget som følge af alder, sygdom eller lignende.
• At integrere personer uden beskæftigelse, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af etnicitet, langvarig ledighed, nedsat arbejdsevne eller lignende.
• At forebygge ulykker og nedslidning via en styrket arbejdsmiljøindsats, så flest muligt beholder den fulde arbejdsevne hele livet.

Fastholdelse hviler især på arbejdspladsernes ansvar over for eksisterende ansatte. Integration på arbejdsmarkedet handler både om arbejdspladsernes åbenhed over for udefrakommende og myndighedernes indsats for at hjælpe ledige i job.

I de seneste år har bestræbelserne på at skabe mere rummelighed på arbejdsmarkedet givet sig udslag i, at antallet af personer visiteret til støttet beskæftigelse er steget markant. Men det er sket, uden at det har ført til færre tilkendelser af førtidspension eller færre sygedagpengemodtagere, som det ellers blev forudsat i forbindelse med førtidspensionsreformen fra 2003.

Der er således sket en væsentlig udvidelse af den samlede gruppe på fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension og sygedagpenge mv. (Se tabel 3).

Tabel 3. Personer på ordninger relateret til sygdom, nedsat arbejdsevne mv., 15-64-årige, 1.000 personer

	2001	2007
Førtidspension	238	243
Ledighedsydelse	1	13
Ansat i fleksjob	13	44
Revalidering	27	22
Sygedagpenge	64	82
I alt	343	404
Andel af 15-64-årige (pct.)	9,6	11,2

I perioden 2001 til 2007 er andelen af de 15-64-årige, der modtager overførsler relateret til sygdom og nedsat arbejdsevne mv., steget fra 9,6 pct. til 11,2 pct. Udviklingen er bemærkelsesværdig i lyset af den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse og rekordlav ledighed i perioden.

Målsætningen om, at flest mulig med nedsat arbejdsevne skal i ustøttet beskæftigelse ser samtidig ikke ud til at være opfyldt. Fx er der sket en reduktion i antallet af personer, der er ansat i aftalebaserede skånejobs efter de sociale kapitler i overenskomsterne.

Der er derfor behov for en fornyet vision for det rummelige arbejdsmarked, der bl.a. bygger på en klar målretning af de offentlige ordninger for personer med nedsat arbejdsevne og en styrkelse af den præventive indsats.

En klar målretning indebærer at:

• Virksomhederne tager ansvar for personer med mindre nedsættelser af arbejdsevnen.
• Fleksjob forbeholdes personer, der ikke kan bringes i ustøttet beskæftigelse.
• Førtidspension forbeholdes personer, der ikke kan bringes i støttet beskæftigelse.

Regeringen og partierne bag Aftale om førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked har indledt drøftelser om en videreudvikling af området.

Samtidig peger meget på, at forskelle i livschancer grundlægges tidligt i barndommen, og at problemer med manglende personlige ressourcer, netværk, uddannelse og svag tilknytning til arbejdsmarkedet kan relateres til negativ social arv. Det indikerer, at der kan være et stort potentiale i en videreudvikling af den forebyggende indsats.

Bedre strukturer på arbejdsmarkedet

Der er gennem de seneste 15 år gennemført gradvise justeringer af beskæftigelsespolitikken, som har medvirket til, at ledigheden nu er reduceret til et – i international sammenhæng – meget lavt niveau.

Senest med Velfærdsaftalen fra juni 2006 er der gennemført væsentlige initiativer, hvoraf en del endnu ikke har fuld virkning.

Det er forudsat, at ledigheden kan fastholdes omkring 4 pct. af arbejdsstyrken i gennemsnit de næste årtier. Det vil konkret betyde, at ledigheden typisk kan svinge mellem i størrelsesordenen 3 pct. og omkring 5-6 pct. over konjunkturerne.

Det kræver en vedholdende arbejdsmarkedspolitisk indsats at fastholde ledigheden på et så lavt niveau. Det er kun nogle få lande, der har kunnet opnå en så lav ledighed, og det har typisk været kortvarigt i situationer med meget gode konjunkturer. (Se figur 8).

Figur 8. Ledighed. Årlige observationer 1970-2005 i 15 OECD-lande (rangordnet)

Regeringen vil derfor også fremover løbende overveje, om beskæftigelsespolitikken skal justeres med henblik på yderligere forbedringer af strukturerne på arbejdsmarkedet.

Danmark skal fortsat være et godt eksempel, når det gælder indretningen af arbejdsmarkedet, så ledigheden kan blive så lav som muligt, og flest muligt har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Bedre integration

Der er opstillet det mål, at beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere skal øges med op til 25.000 personer fra 2004 til 2010 som følge af, at en større andel af gruppen kommer i beskæftigelse.

Den største del af stigningen skal komme fra højere beskæftigelse for personer med ikke-vestlig baggrund. Målsætningen er derfor meget ambitiøs, når gruppens størrelse, alderssammensætning, uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund tages i betragtning.

Målsætningen svarer samlet til, at beskæftigelsesfrekvensen skal stige med op til 6½ pct.-enheder i forhold til niveauet i 2004. (Se figur 9).

Figur 9. Målsætning om øget beskæftigelsesfrekvens for indvandrere og efterkommere

Stigningen i beskæftigelsen understøttes af en række allerede besluttede tiltag, bl.a. i forbindelse med Flere i Arbejde og En ny chance til alle. Hertil kommer et mærkbart bidrag fra arbejdsmarked- og integrationsinitiativerne i Velfærdsaftalen. Endelig er der, bl.a. som følge af ændringer i reglerne for indvandring, en tendens til, at indvandrere i gennemsnit har været i Danmark i længere tid. Det trækker også op i beskæftigelsen.

Samlet skønnes, at allerede vedtagne initiativer (inklusiv øget opholdstid) kan løfte beskæftigelsesfrekvensen med godt 5 pct.-enheder i 2010 og med knap 7 pct.-enheder i 2015 for gruppen af indvandrere og efterkommere. Hertil kommer bidrag fra nye initiativer, der skal styrke beskæftigelsen frem mod 2015.

Målsætningen om et løft på 6½ pct.-enheder understøttes endvidere af de nuværende gode konjunkturer og af et skift i indvandringen i retning af flere med beskæftigelse som opholdsgrundlag. I de seneste faktiske tal er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere steget med godt 3¼ pct.-enheder i forhold til niveauet i 2004.

Den faktiske udvikling i 2005 og 2006 er dermed på forkant med de forudsatte strukturelle virkninger af tidligere reformer, Velfærdsaftalen mv. som indgår i 2015-forløbet. Det skal blandt andet ses i lyset af de gode konjunkturer.

Bedre beskæftigelsesmuligheder for ældre

Personer over 55 år har gennem en årrække haft en højere ledighed end yngre aldersgrupper. Årsagen er ikke, at ældre i højere grad mister deres job end yngre, men at der går længere tid før ældre ledige kommer i beskæftigelse.

Ledigheden for de lidt ældre er blandt andet påvirket af aldersgrænserne i tilbagetrækningssystemet. Tilskyndelsen til at starte nyt job kan være mindre, når der kun er kort tid tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden kan arbejdsgivere være mindre tilbøjelige til at bruge ressourcer på oplæring og ansættelse af personer med kort tid tilbage på arbejdsmarkedet.

Forøgelsen af aldersgrænserne i pensionssystemet fra 2019 vil derfor bidrage til at reducere den nuværende merledighed blandt personer i slutningen af 50’erne.

Herudover har der været en række aldersbetingede særregler i dagpenge- og aktiveringslovgivningen, som har medvirket til at begrænse de lidt ældre lediges muligheder for og tilskyndelse til at komme i beskæftigelse.

Velfærdsaftalen indebærer, at disse særregler afvikles. Samtidig er der bl.a. indført en særlig løntilskudsordning for langtidsledige over 55 år samt mulighed for seniorjob til ledige, der opbruger deres dagpengeret.

Der er derfor grund til at tro, at beskæftigelsesmulighederne for de lidt ældre vil forbedres væsentligt i de kommende år.

Regeringen vil følge udviklingen og løbende overveje, om der skal tages yderligere initiativer.

Bedre kvalifikationer

En god uddannelse er for langt de fleste vejen til et godt job. Gode uddannelser til alle unge er derfor et vigtigt skridt til at sikre et samfund uden store skel og med høj velstand og beskæftigelse.

Globaliseringen og de teknologiske fremskridt kan betyde, at der kan blive færre arbejdspladser til personer uden uddannelse. Virksomhederne efterspørger samtidig stadigt flere velkvalificerede medarbejdere. Uddannelsesniveauet skal løftes, så det undgås, at en gruppe med utilstrækkelige kvalifikationer bliver udsat for større ledighedsrisiko og ikke får del i fremgangen på linje med andre grupper.

Der er med Velfærdsaftalen og aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen taget væsentlige initiativer med henblik på, at:

• Mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Der er blandt andet iværksat en fornyelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser med henblik på at mindske frafaldet.
• Mindst halvdelen af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015. Samtidig er der taget en række initiativer, der vil medvirke til, at danske uddannelser er af høj international kvalitet.
• Unge kommer hurtigere gennem studierne. Sammenlignet med andre lande er danske studerende blandt dem, der bliver senest færdige med deres uddannelse. Det sene færdiggørelsestidspunkt svækker velstanden og den offentlige økonomi.
• Styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Der er afsat en pulje på 1 mia. kr. til en styrket offentlig indsats. Samtidig har arbejdsmarkedets parter styrket voksen- og efteruddannelsesindsatsen bl.a. ved oprettelsen af kompetencefonde.

Regeringen vil følge effekten af de mange initiativer på uddannelsesområdet. Det vil løbende blive overvejet, om der skal iværksættes yderligere initiativer med henblik på at sikre de nødvendige kvalifikationer til flest muligt på arbejdsmarkedet.

4.5 Krav om uændret arbejdstid

Væksten i den økonomiske velstand og finansieringen af velfærdssamfundet afhænger ikke kun af antal beskæftigede, men også af den gennemsnitlige arbejdstid. Større gennemsnitlig arbejdstid øger den samlede arbejdsindsats (målt i timer) og skaber dermed mulighed for større vækst i produktion og indkomst – særligt i en situation, hvor det er vanskeligt at få flere hænder på arbejdsmarkedet.

Fastholdt – eller øget – gennemsnitlig arbejdstid frem mod 2015 kan endvidere bidrage til at modgå rekrutteringsudfordringerne i det offentlige, uden at det begrænser mulighederne for vækst i den private beskæftigelse.

Den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget er steget siden midten af 1990’erne, men ligger fortsat lavt i international sammenhæng. (Se figur 10). Samtidig er erhvervsdeltagelsen imidlertid høj og ledigheden lav. Derfor er den samlede arbejdsindsats målt i timer (pr. person i alderen 15-64 år) den næsthøjeste blandt EU15-landene. (Se figur 11).

Figur 10. Arbejdstiden pr. beskæftiget er relativ lav i Danmark …

Figur 11. … men den samlede arbejdsindsats er høj

Den holdbare udvikling i de offentlige finanser stiller som nævnt krav om, at den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget ikke reduceres frem mod 2015. (Se figur 12). Der er dog i 2009 indregnet en mindre reduktion i den gennemsnitlige arbejdstid som følge af forårets overenskomst (barselsorlov for mænd).

Figur 12. Krav om uændret gennemsnitlig arbejdstid

Kravet om uændret arbejdstid vil skulle opfyldes i en periode, hvor en normalisering af konjunkturerne og den demografiske udvikling med blandt andet flere ældre i arbejdsstyrken og flere i støttet beskæftigelse trækker ned i den gennemsnitlige arbejdstid. Disse forhold kan skønsmæssigt medføre en reduktion i arbejdstiden på godt 2 pct. (Se tabel 4).

Tabel 4. Bidrag til ændring i gennemsnitlig arbejdstid fra 2008 til 2015, pct.

Arbejdstid frem mod 2015	-0,1
- Flere unge og ældre blandt de beskæftigede	-1,3
- Lavere skat på arbejdsindkomst	0,3
- Andre forhold	-0,9
- Krav til arbejdstid	1,8

Omvendt bidrager nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst til at sikre en opfyldelse af kravet. Der er forsigtigt indregnet et løft i den gennemsnitlige arbejdstid på 0,3 pct.

Samtidig kan en nedbringelse af sygefraværet blandt beskæftigede sikre et positivt bidrag til den gennemsnitlige arbejdstid. Der er igennem de seneste år gennemført flere initiativer med henblik på at reducere sygefraværet.

Regeringen og parterne på det offentlige arbejdsmarked har herudover aftalt, at deltidsansatte i den offentlige sektor – under visse forudsætninger – skal have fortrinsret til ledige arbejdstimer.

Regeringen vil på baggrund af arbejdsmarkedskommissionens arbejde i foråret 2009 fremlægge forslag, der kan medvirke til at opfylde målsætningen om mindst uændret arbejdstid.

Bilag 4.1 Beskæftigelsesinitiativer siden 2001