1. Sammenfatning

1.1 Højt aktivitetsniveau med udsigt til afdæmpning af væksten

Dansk økonomi befinder sig omkring toppen af en højkonjunktur med et meget højt niveau for beskæftigelse og økonomiske aktivitet. Ledigheden er faldet mere end forventet og var i juni nået ned på 97.400 personer eller 3¼ pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 1.a. Det er det laveste niveau i mere end 30 år og mindre end i samtlige andre EU-lande undtagen Holland.

Opsvinget er blevet forlænget af en kraftig stigning i arbejdsudbuddet, som blandt andet afspejler stigende gennemsnitlig arbejdstid, forøget erhvervsdeltagelse blandt de unge og for indvandrere og efterkommere, og endelig at indvandringen af udenlandske arbejdstagere og pendling fra Sverige og Tyskland er steget ganske meget.

Det er vurderingen, at i størrelsesordenen ? af den kraftige fremgang i beskæftigelsesfrekvensen fra 2005 til 2007 på 2½ pct.-enhed (for 15-64-årige) har strukturel eller varig karakter. Det svarer til en stigning på mere end 45.000 personer og er i givet fald udtryk for en tydelig forbedring af strukturerne på arbejdsmarkedet^[1].

Den kraftige fremgang i produktion og efterspørgsel har medført en markant forbedring af den offentlige saldo fra ca. balance i 2003 til overskud på 3-4 pct. af BNP i 2007 og 2008, jf. figur 1.1b. Den stærke konjunktursituation med lav ledighed og store indtægter blandt andet fra Nordsøen bidrager til, at overskuddet er særlig stort i disse år. Korrigeret for de bidrag, der skønnes at have midlertidig karakter, er overskuddet (strukturelt) i størrelsesordenen 1½-1¾ pct. af BNP i 2007 og 2008.

Figur 1.1a Ledige og aktiverede dagpengemodtagere		Figur 1.1b Faktisk og strukturel offentlig saldo

Selv om arbejdsudbuddet ser ud til at være løftet og væksten i efterspørgslen er taget af, fremstår arbejdsmarkedet umiddelbart lidt mere presset end i majredegørelsen. Afstanden fra den faktiske ledighed op til den beregnede strukturelle ledighed er forøget, figur 1.2a. Skønnet for det såkaldte outputgab er også forøget, og kapacitetsudnyttelsen i industrien ligger højt, jf. figur 1.2b og boks 4.1 i afsnit 4.3. Manglen på arbejdskraft ligger også meget højt i byggeri og industri, men med en vigende tendens på det seneste, jf. figur 1.3a.

Den store efterspørgsel efter arbejdskraft skaber et opadgående pres på løndannelsen i de lokale lønforhandlinger, som følger op på forårets treårige private overenskomster. Presset skønnes at føre til, at stigningen i timelønnen kan forøges fra 3,6 pct. i 2006 til i størrelsesordenen 4½-4¾ pct. i 2007 og i 2008. Dermed vil lønkonkurrenceevnen svækkes, men virkningen kan dæmpes af, at lønstigningerne også er opadgående i udlandet. Lønstigningerne medfører på kort sigt større realløn, men slår efterfølgende igennem i højere inflation og svækkede eksportmarkedsandele.

Figur 1.2a Faktisk og strukturel ledighed		Figur 1.2b Outputgab og kapacitetsudnyttelse
Figur 1.3a Arbejdskraftmangel i byggeri og industri		Figur 1.3b Lønstigning på hovederhverv

Anm.: Til figur 1.2a: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden vises konfidensbåndet (mellem af de to prikkede kurver), der afgrænser det interval, inden for hvilket den sande strukturledighed med 95 pct.’s sandsynlighed ligger. Til figur 1.3a: Den lyseblå kurve viser kapacitetsudnyttelsen i industrien (sæsonkorrigeret) som afvigelse fra det historiske gennemsnit. Til figur 1.3b: Kvartalsvise år til år-stigninger ifølge DA’s Konjunkturstatistik.

I andet kvartal 2007 steg lønningerne på det private arbejdsmarked samlet med 3,9 pct. (inkl. genetillæg) på årsbasis, mod 3,4 pct. kvartalet før. I byggeriet, som er et af de områder, hvor manglen på arbejdskraft satte ind først og presset er mest udpræget, var årsstigningstakten i 2. kvartal knap 5 pct., jf. figur 1.3b. Oplysningerne for 2. kvartal registrerer kun i mindre omfang konsekvenserne af de nye overenskomster, fordi de lokale forhandlinger på en række områder ikke var afsluttet, da oplysningerne blev indsamlet^[2].

Med de nuværende delvis konjunkturbetingede rekrutteringsproblemer på offentlige områder og udsigt til forøgede private lønstigninger er der opbygget forventninger til de kommende overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. Kraftige lønstigninger i det offentlige vil smitte af på den private løndannelse og dermed forstærke tendensen til, at konkurrenceevnen svækkes. Lønningerne i det offentlige er steget i takt med de private lønninger gennem de seneste godt 10 år, blandt andet i kraft af reguleringsordningen og almindelige markedsmekanismer, jf. figur 1.4a.

Figur 1.4a Privat og offentlig lønudvikling siden 1998		Figur 1.4b Kvartalsvis real BNP-vækst (annualiseret)

Anm.: Til figur 1.4a: Der er anvendt Danmarks Statistiks kvartalsvise lønindeks. I 2015-planen er vist tal tilbage til 1996, men der er efter det oplyste databrud fra 1997 til 1998. Til figur 1.4b: To-kvartalers glidende gennemsnit af kvartal til kvartal-vækstraterne, opregnet til årlige vækstrater.

Det forventes fortsat, at væksten i BNP dæmpes mærkbart efter en meget kraftig fremgang i 2005 og første del af 2006. Danmarks Statistik har oprevideret BNP-væksten i 2006 til 3,5 pct. mod 3,2 pct. i maj, navnlig som følge af større vækst i resurserne til offentlig service og i de offentlige investeringer. Det er lagt til grund, at BNP-væksten aftager til 2 pct. i år og 1,3 pct. i 2008, navnlig som følge af aftagende vækst i den private, indenlandske efterspørgsel, herunder især boliginvesteringerne. Det vil sammen med en forventet reduktion i den strukturelle ledighed i kraft af Velfærdsaftalen kunne bidrage til at dæmpe det opadgående pres på løn- og prisstigningerne.

De seneste nationalregnskabstal viser, at væksten i produktionen aftog igennem 2006, fra kvartalsvise vækstrater på 1-2 pct. i første halvår til ½ pct. i andet halvår, jf. figur 1.4b. I første kvartal 2007 lå væksten omkring samme moderate niveau som i andet halvår 2006. Den meget kraftige stigning i beskæftigelsen helt frem til 1. kvartal i år afspejler derfor formentlig, at den stærke vækst frem til sommeren sidste år først med forsinkelse er slået helt igennem i højere beskæftigelse.

De øvrige økonomisk-statistiske oplysninger siden majredegørelsen peger ligeledes på forholdsvis moderat vækst i efterspørgsel og produktion i første halvår 2007. Også udviklingen på ejerboligmarkedet, hvor der er sket en klar reduktion af prisstigningerne frem til midten af 2007, er forløbet stort set som ventet.

Afdæmpningen af efterspørgslen og på boligmarkedet skyldes blandt andet stigningen i renten og muligvis en vis tilbageholdenhed i lyset af tilpasningerne på ejerboligmarkedet. Renteniveauet er steget mere end ventet, også når der tages hensyn til den seneste tids uro på de internationale finansielle markeder, jf. afsnit 1.2. De forudsatte renter i 2007 og 2008 er justeret op i forhold til majredegørelsen. De højere renteskøn medfører isoleret set en reduktion i væksten i 2008 på i størrelsesordenen 0,3 pct. Hertil kommer højere energipris end påregnet, hvilket også isoleret set medfører et mindre negativt bidrag til væksten, jf. boks 1.1.

Finanspolitikken medfører omvendt større aktivitet i 2008 og trækker derfor i retning af lavere ledighed og højere kapacitetsudnyttelse. Samlet indebærer beslutningerne om den økonomiske politik i forhold til det beregningstekniske udgangspunkt i majvurderingen en forøgelse af efterspørgslen på i størrelsesordenen 0,4 pct. af BNP. Det modvirker dermed i store træk det vækstdæmpende bidrag fra de forøgede renteskøn. Den samlede finanseffekt skønnes i 2008 til 0,3 pct., mens den forudsatte SP-suspension i 2008 forøger efterspørgslen med ca. 0,1 pct. sammenlignet med majvurderingen.

Finanspolitikken i Økonomisk Redegørelse afspejler talgrundlaget i finanslovsforslaget for 2008, som forudsætter fortsat suspension af bidraget til SP og en beregnet nedsættelse af arbejdsmarkedsbidragssatsen til 7,5 pct. Regeringens forslag om lavere skat på arbejdsindkomst, som blandt andet betyder, at nedsættelsen af arbejdsmarkedsbidragssatsen bortfalder, er tilrettelagt således, at lempelsen svarer til virkningerne af den beregnede lavere arbejdsmarkedsbidragssats. Forslaget vil dermed ikke påvirke finanspolitikkens stramhedsgrad eller de offentlige finanser i 2008 i forhold til finanslovforslaget, jf. boks 1.2 i afsnit 1.4.

Den kraftige opgang i importen under opsvinget har reduceret overskuddet på betalingsbalancen fra 3¾ pct. af BNP i 2005 til 1¾ pct. af BNP i den seneste 12-måneders periode. Reduktionen af overskuddet på betalingsbalancen ventes at tage betydelig af i løbet af prognoseperioden som følge af afdæmpningen af væksten i den indenlandske efterspørgsel, men i modsætning til i majredegørelsen skønnes der nu en moderat yderligere forringelse i 2008 til et overskud på 1¼ pct. af BNP.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er klart overskud på betalingsbalancen på trods af det betydelige pres i økonomien. Det skal ses i sammenhæng med en betydelig opgang i formueindkomst fra udlandet og store indtægter fra eksport af energi og søfart – forhold der ikke har tæt sammenhæng med den indenlandske konjunktursituation. Samtidig er overskuddet udtryk for en markant strukturel forbedring af opsparingen i forhold til tidligere årtier, hvor højkonjunktur altid blev ledsaget af betydeligt underskud på betalingsbalancen.

Med fortsat kraftig vækst i udlandet og aktivitetsforøgende finanspolitik skal den mere afdæmpede vækst i efterspørgslen i 2008 navnlig komme fra de rentefølsomme komponenter som eksempelvis boliginvesteringer og dele af det private forbrug, der i forvejen har nået meget høje niveauer. Boliginvesteringerne, som udgør en større andel af BNP end i de seneste 25 år, forventes at falde i 2008 som følge af, at boligbeholdningen (og -kvaliteten) efterhånden er forøget ganske meget, og at stagnerende boligpriser og ret kraftig opgang i byggeomkostningerne vil reducere tilskyndelsen til at påbegynde nyt byggeri.

Der er mere usikkerhed om udviklingen i privatforbruget. Det skyldes, at indkomsterne ser ud til at stige pænt i 2007 som følge af stor opgang i beskæftigelsen og høje reallønsstigninger, og at der er akkumuleret ret store friværdier, trods stigende realkreditgæld og vigende boligpriser i dele af landet. Samtidig er forbrugskvoten imidlertid på et højt niveau, og det er sandsynligt, at både forbrug og boliginvesteringer er blevet mere følsomme over for renteforhøjelser end tidligere. Privatforbruget ventes at stige med 2¼ pct. i 2007 og med 1½ pct. 2008, hvor skønnet er opjusteret med knap ½ pct.-enhed som følge af højere disponible indkomster. Væksten i de reale disponible indkomster ventes imidlertid at være noget mere afdæmpet i 2008 end i 2007, selv om beskatningen sættes ned.

For 2007 er væksten i BNP samlet set justeret lidt ned i forhold til majredegørelsen, jf. tabel 1.1. Det afspejler imidlertid et større fald i produktionen i Nordsøen og mindre vækst landbrugsproduktionen end tidligere vurderet. I 2008, hvor vækstskønnet er sat lidt op, trækker lavere Nordsøproduktion også ned i væksten. For de private byerhverv, som er mere følsomme overfor almindelige konjunkturforhold, er produktionsvæksten forøget med 0,1-0,2 pct.-enhed(er) begge år.

Den aftagende vækst i efterspørgslen fra og med 3. kvartal i 2006 og frem forventes at medføre vigende beskæftigelse frem mod udgangen af 2008 og en mindre opgang i bruttoledigheden (dvs. summen af de registreret ledige og antallet af aktiverede). Det vil sammen med det nævnte fald i den strukturelle ledighed dæmpe presset på arbejdsmarkedet og dermed mindske risikoen for et mere ustabilt forløb. På årsniveau vil beskæftigelsen i 2008 imidlertid ikke være mindre end i 2007. Den registrerede ledighed kan falde yderligere fra det nuværende niveau, hvis aktiveringen som forventet løftes i kraft af initiativerne i Velfærdsaftalen, og i takt med at de nye jobcentre får løftet aktivitetsniveauet. Den registrerede ledighed forventes at blive 98.000 personer i år i gennemsnit og 91.000 næste år.

Samlet set afspejler vurderingen fortsat en forventning om en såkaldt blød landing i forhold til den nuværende meget høje kapacitetsudnyttelse i dansk økonomi, dvs. et forløb hvor kraftigt fald i beskæftigelsen undgås. Øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, bidrag fra udenlandsk arbejdskraft og mulighederne for blandt andet at importere og placere produktion i andre lande har bidraget til, at den meget kraftige fremgang i efterspørgslen de senere år i højere grad har kunnet absorberes.

Vurderingen hviler imidlertid på nogle forudsætninger om udviklingen i centrale størrelser, som er forbundet med usikkerhed. Det gælder som nævnt den forventede afdæmpning i det private forbrug, men også væksten i det offentlige forbrug i kommuner og regioner. I lyset af et tilsyneladende stigende, og bredt funderet, forventningspres i forhold til den offentlige service, fremstår udfordringen i forhold til at overholde aftaler og budgetter ikke mindre i de kommende år.

En usikkerhedsfaktor i den forbindelse er fornyelsen af overenskomsterne på det offentlige arbejdsmarked i foråret 2008, hvor der i nogle sektorer tilsyneladende opbygges forventninger om en lønudvikling, der overstiger udviklingen på det private arbejdsmarked. Det vil næppe være muligt at imødekomme disse forventninger uden en afsmitning på det private arbejdsmarked, hvilket ville indebære betydelige samfundsøkonomiske risici, jf. også udviklingen efter overenskomstfornyelserne i 1987, hvor en accelererende lønstigningstakt truede fastkurspolitikken, hvilket var baggrunden for det omfattende, såkaldte AMBI-indgreb i 1988.

Figur 1.5a Stigningen i lønomkostningerne i Danmark og i udlandet		Figur 1.5b Lønomkostningerne i Danmark i forhold til udlandet (industrien)

Kilde: EU-kommissionen, nationale kilder, BLS og egne skøn.

Arbejdsmarkedet er præget af meget høj kapacitetsudnyttelse, og der er usikkerhed om niveauet for den strukturelle ledighed, og hvor kraftig en opgang i lønstigningerne der vil indtræffe. Siden begyndelsen af dette årti er lønstigningerne i Danmark forøget mere end i andre lande, jf. figur 1.5a. Lønomkostningerne i fremstillingssektoren er nået op på det næsthøjeste i OECD og er ca. 20 pct. over OECD gennemsnittet, jf. figur 1.5b.

En situation med stort behov for nedadgående tilpasninger i lønnen vil gøre dansk økonomi og navnlig beskæftigelsen følsom især i en situation med lavere vækst i udlandet, og traditionelle finanspolitiske virkemidler vil ikke kunne hjælpe. Der er derfor behov for meget nøje at følge udviklingen i såvel lønninger som den indenlandske efterspørgsel.

Tabel 1.1
Skøn for udvalgte nøgletal for 2007 og 2008 sammenlignet med majredegørelsen samtreviderede nationalregnskabstal for 2006
		20061)		2007		2008
		Maj	Aug.	Maj	Aug.	Maj	Aug.
	Realvækst, pct.
	BNP	3,2	3,5	2,2	2,0	1,2	1,3
	Privat forbrug2)	3,4	3,1	2,4	2,2	1,2	1,6
	Offentligt forbrug2)	1,2	1,5	1,3	1,8	1,1	1,7
	Eksportmarkedsvækst	7,3	7,3	6,9³	6,9	6,6³	6,6
	Pct. af BNP
	Offentligt overskud	4,2	4,7	4,2	3,9	3,4	3,1
	Betalingsbalanceoverskud	2,4	2,4	1,7	1,7	1,6	1,3
	1.000 personer
	Stigning i samlet beskæftigelse	52	54	31	47	-6	0
	Ledighed	124	124	105	98	108	91
	Stigning, pct.
	Kontantpris på enfamiliehuse	20,6	21,1	4,0	3,0	2,0	0,0
	Forbrugerprisindeks	1,9	1,9	1,9	1,8	2,4	2,5
	Timefortjeneste, privat sektor	3,6	3,6	4,6	4,6	4,6	4,7
	Eksterne forhold
	Rente, 1-årigt flekslån, pct.	3,5	3,5	4,4	4,5	4,5	4,8
	Do., 10-årig statsobligation	3,8	3,8	4,2	4,4	4,5	4,8
	Oliepris, $ pr. td.	64,9	64,9	65,0	70,0	63,0	68,0
	Dollarkurs, kr. pr. $	5,9	5,9	5,6	5,5	5,5	5,4
	Oliepris, kr. pr. td.	385,7	385,7	361,4	386,0	347,8	368,7
	1) For 2006 er nationalregnskabstallene for maj de først offentliggjorte (flash)tal, mens august er de nu foreliggende reviderede tal. 2) Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug. 3) Teknisk justeret, jf. anmærkningen til tabel 3.8 i afsnit 3.5.

1.2 Den internationale økonomi

Væksten

Væksten i verdensøkonomien udgjorde i 2006 5½ pct., hvilket i historisk perspektiv er et højt niveau, jf. figur 1.6a. Mens der som ventet er sket en vis opbremsning i USA, er væksten i en række andre regioner stadig kraftig. Der forventes en fortsat høj vækst i verdensøkonomien omkring 5 pct., hvilket næsten er på samme rekordniveau som i perioden 2004-2006. Det vil i så fald være det kraftigste globale opsving siden begyndelsen af 1970’erne. Den høje globale vækst skal blandt andet ses i lyset af, at Kina med meget høj vækst efterhånden vejer godt til i verdensøkonomien.

Det er især væksten i Kina, Indien og Rusland, som tegner til at bliver større end tidligere ventet. Disse lande er ikke blandt Danmarks væsentligste eksportmarkeder, og skønnet for væksten i efterspørgslen fra de danske afsætningsmarkeder er derfor stort set uændret omkring 6½-7 pct., hvilket dog også er en ret høj vækst.

Figur 1.6a Global BNP-vækst siden 1970		Figur 1.6b Pengepolitiske renter i USA og euroområdet

Kilde: IMF, Reuters EcoWin og egne skøn.

Centralbankerne i de store økonomier står over for forskellige udfordringer, som afspejler landenes forskellige konjunktursituation. I euroområdet og især i Japan er de finansielle vilkår forholdsvis lempelige, og pengepolitikken trækker i retning af strammere finansieringsvilkår. I USA er faldet i ledigheden ophørt, og når inflationspresset aftager, er der basis for en lidt lempeligere pengepolitik.

ECB forhøjede som ventet styringsrenten med 0,25 pct.-enheder i juni og fortsatte dermed strategien om at ”normalisere” den pengepolitiske rente. I majvurderingen var der forudsat en renteforhøjelse i oktober, som nu ventes at ske i september, en forventning der bekræftes af en nylig udtalelse fra formanden for ECB’s bestyrelse. Derudover forudsættes der nu en yderligere renteforhøjelse i december i år, således at ECB’s styringsrente vil udgøre 4,5 pct. ultimo 2007, jf. figur 1.6b. Den ventede rente i både 2007 og 2008 er dermed sat noget op i forhold til majredegørelsen, jf. figur 1.7a.

Der har i den seneste tid været uro på de internationale finansielle markeder med ret stort fald i aktiekurserne, der dog fortsat ligger væsentligt højere end sidste år, og på det seneste er kurserne gået noget op igen. Uroen har blandt andet sit udspring i problemer med misligholdelsen af såkaldte subprime lån i USA. Stigende renter har skabt problemer for en del af låntagerne, hvilket har medført tab for nogle kreditorer også uden for USA. Det har skabt risiko for afsmitning gennem det tæt forbundne internationale finansielle system.

De pengepolitiske myndigheder i USA og Europa har reageret på den truende uro ved at tilføre markederne likviditet, og den 17. august satte Den amerikanske centralbank, FED, diskontoen ned med ½ pct.-enhed. Umiddelbart herefter faldt renterne – i Danmark navnlig på statspapirer – men siden er renterne vendt tilbage omkring niveauet før den amerikanske diskontonedsættelse, jf. figur 1.7b.

Figur 1.7a Ændring af renteskønnet (10-årige stat)		Figur 1.7b Den seneste renteudvikling

Det er i prognosen forudsat, at de seneste fluktuationer på de internationale finansielle markeder vil være midlertidige, og at der ikke vil optræde mere mærkbare forstyrrelser af den globale efterspørgsel og vækst.

Inden uroen på de finansielle markeder syntes FED primært at have fokus rettet mod de opadgående risici for inflationen og kun sekundært på risikoen for fald i væksten i USA, herunder risikoen på det amerikanske boligmarked og de dertil hørende subprime-lån. Den høje kapacitetsudnyttelse i amerikansk økonomi lægger stadig et pres på inflationen. Det ventes derfor ikke, at styringsrenten sænkes før i begyndelsen af 2008, men tidspunktet kan blive fremrykket, hvis uroen på de finansielle markeder i USA får mere synlige realøkonomiske konsekvenser.

Der er fortsat store globale ubalancer med kraftige amerikanske betalingsbalanceunderskud, som modsvares af store overskud navnlig i Kina og olieproducerende lande. Det ændrede vækstbillede trækker i retning af at dæmpe ubalancerne, men virkningerne har hidtil været begrænsede. Det ser fortsat ud til at være uproblematisk at få finansieret det store amerikanske underskud. Det kræver villighed til at øge beholdningerne af amerikanske værdipapirer trods en forholdsvis lav obligationsrente og formentlig relativt begrænsede afkastmuligheder på kort sigt, herunder risiko for svækkelser af dollaren.

Dollarkurs og oliepris

Dollaren blev svækket yderligere hen over sommeren, jf. figur 1.8a. Den forudsatte gennemsnitskurs er nedjusteret fra 5,57 til 5,52 kr. per dollar i 2007 og fra 5,53 til 5,42 kr. i 2008.

Den stærkere globale vækst og efterspørgsel betyder, at produktionskapaciteten bliver mere snærende, og mulighederne for tiltagende inflation får større vægt. Det tiltagende inflationspres kommer ikke mindst til udtryk i priserne på en række råvarer, såsom råolie, metaller og på det senere også fødevarer.

I juli 2007 toppede olieprisen foreløbigt på et niveau på næsten 80 dollar pr. tønde og nåede dermed igen niveauet fra sommeren 2006. Prisen ligger aktuelt omkring 70 dollar pr. tønde, jf. figur 1.8b.

Figur 1.8a Dollarkursen (kr. pr. $)		Figur 1.8b Olieprisen i dollar og kroner

Kilde: Reuters EcoWin.

På basis af olie-futures-priserne i slutningen af juli skønnes en gennemsnitlig oliepris på 70 dollar pr. tønde i 2007. I 2008 forudsættes olieprisen at aftage til 68 dollar pr. tønde. I begge år er der tale om en opjustering på 5 dollar per tønde i forhold til majredegørelsen.

1.3 Hovedtræk af det danske konjunkturbillede

Efter den forholdsvis kraftige reale BNP-vækst på 3-3½ pct. i 2005 og 2006 ventes en gradvis afdæmpning af væksten til 2 pct. i 2007 og 1¼ i 2008. Det vil, sammen med en forventet reduktion af den strukturelle ledighed, indebære en formindskelse af outputgabet, som dog ventes fortsat at være klart positivt i 2008.

Den ventede afdæmpning af BNP-væksten indebærer for 2007’s vedkommende, at produktivitetsstigningen forventes at blive beskeden. Det er ikke usædvanligt i den sidste fase af en højkonjunktur.

Det relativt lave vækstskøn for 2008 er blandt andet et resultat af et forventet moderat fald i arbejdsstyrken som følge af den demografiske udvikling, der blandt andet medfører færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper.

Sideløbende med den aftagende BNP-vækst ventes en reduktion af væksten i alle hoveddele af den private efterspørgsel. Det vil i 2008 blive delvis modvirket af en forøgelse af væksten i det offentliges efterspørgsel.

Den aftagende vækst i den samlede efterspørgsel – som især afspejler den højere rente – ser ud til at være en forudsætning for, at det reducerede vækstpotentiale ikke vil blive ledsaget af stigende balanceproblemer i form af uholdbart store løn- og prisstigninger og yderligere svækkelser af betalingsbalancen.

Overordnet set er der ikke foretaget de store ændringer i forventningerne til udviklingen i efterspørgsel og produktion i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2007.^[3] De indikatorer, der er kommet til siden, støtter generelt forventningerne for i år. Den reale BNP-vækst i 2007 er sat ned med ¼ pct.-enhed, jf. figur 1.9a, men det skyldes mere specielle forhold vedrørende udviklingen i landbrugsproduktionen samt produktionen af olie og gas mv. For de private byerhverv er skønnet over væksten sat op med 0,1 pct.-enhed, jf. afsnit 4.1.

Figur 1.9a Real BNP-vækst nu og i maj		Figur 1.9b Vækst i det private forbrug nu og i maj

For 2008 skønnes højere vækst i den offentlige efterspørgsel end tidligere forudsat samt nedsættelsen beskatningen og den forudsatte videreførelse af suspensionen af SP-bidrag godt og vel at opveje virkningerne af det højere renteskøn, og skønnet over BNP-væksten er sat op med 0,1 pct.-enhed. For de private byerhverv er opjusteringen 0,2 pct.-enheder, idet BNP-væksten er påvirket af, at faldet i olie- og gasproduktionen også i 2008 er justeret op.

Udviklingen på arbejdsmarkedet har overrasket. Beskæftigelsen ligger betydelig højere end ventet. Da udviklingen i BNP stort set er forløbet som skønnet i maj indebærer den højere beskæftigelse en langsommere produktivitetsudvikling.

Samtidig har ledigheden i de seneste belyste måneder ligget lavere end ventet. Udviklingen på arbejdsmarkedet tyder på et større pres på resurserne end skønnet i maj, og i lyset heraf er skønnet over lønstigningen i 2008 sat lidt op.

Den indenlandske efterspørgsel

Husholdningernes reale disponible indkomst skønnes i 2007 at vise en pæn vækst på knap 3 pct.^[4] mod 2¼ pct. i 2006. 2007-skønnet er opjusteret med godt 1 pct.-enhed i forhold til majredegørelsen. Denne forholdsvis store opjustering skyldes navnlig den højere beskæftigelse og arbejdsstyrke.

I 2008 ventes indkomststigningen at afdæmpes til 1½ pct. blandt andet på grund af et ventet, moderat fald i arbejdsstyrken og stagnerende beskæftigelse. Også 2008-skønnet er opjusteret væsentligt i forhold til majredegørelsen. Det skyldes navnlig nedsættelsen af skatten og den forudsatte videreførelse af suspensionen af SP-bidraget.

Væksten i det private forbrug i 2008 ventes at afdæmpes som følge af den langsommere indkomstfremgang og forøgede renter, idet der dog regnes med en fortsat, men efterhånden meget moderat yderligere forøgelse af forbrugskvoten (med et udjævnet mål for forbruget af biler^[5]). Væksten i forbruget (inklusive bilkøb) skønnes at blive henholdsvis 2¼ pct. og 1½ pct. i henholdsvis 2007 og 2008 mod 3 pct. i 2006. Den ventede afdæmpning af forbrugsvæksten er en fortsættelse af forløbet fra 2004 til 2006, jf. figur 1.9b.

I begyndelsen af opsvinget bidrog bilkøbene betydeligt til væksten i det private forbrug. I 2006 nåede bilkøbene op på et meget højt niveau, og der forudses et svagt fald i 2007 og 2008.

Den aftagende stigning i forbrugskvoten skal ses på baggrund af rentestigningen og den dermed forbundne markante afdæmpning af prisstigningerne på ejerboligmarkedet.

Boligformuerne er steget realt med op imod 50 pct. siden 2003, og friværdierne er forøget betydeligt, selv om låntagningen også er gået op. Det er derfor ikke usandsynligt, at forbrugsvæksten på kort sigt bliver større end skønnet.

Prisstigningerne for ejerboliger er bremset helt op siden midten af 2006, jf. figur 1.10a. Igennem 2007 og 2008 ventes priserne på landsplan at være stort set uændrede. Det indebærer, at stigningen i kontantprisen for enfamiliehuse går ned fra omkring 20 pct. i 2006 til 3 pct. i 2007 opgjort på årsbasis, mens priserne er uændrede i 2008. Skønnene indebærer faldende reale huspriser fra nu og frem mod slutningen af 2008, og de er justeret lidt ned i forhold til maj som følge af den højere rente.

Med baggrund i udviklingen på ejendomsmarkedet ventes væksten i boliginvesteringerne at gå ned fra 12 pct. i 2006 til 3 pct. i 2007. I 2008 ventes et fald på 3 pct.

Figur 1.10a Stigning i ejerboligpriserne (RKR)		Figur 1.10b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer

Anm.: Til figur 1.10a: Kurverne viser de procentvise år til år-stigninger ifølge Realkreditrådets kvartalsvise statistik.

Også væksten i de faste erhvervsinvesteringer skønnes at tage betydeligt af som følge af den generelt aftagende vækst i økonomien og den højere rente. Der ventes en forøgelse på godt 5 pct. i 2007 og 1½ pct. i 2008 efter den kraftige opgang på over 13 pct. i 2006, jf. figur 1.10b.

Investeringskvoten for erhvervenes materielinvesteringer ventes i 2007 at stige fortsat til et historisk højt niveau og derefter være ret uændret i 2008. For erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ventes i hele prognoseperioden en ret uændret investeringskvote, jf. afsnit 3.4.

Resurserne til offentlig service mv. (det offentlige forbrug) skønnes at stige med 1¾ pct. i både 2007 og 2008. Det er ca. ½ pct.-enhed mere pr. år end i majredegørelsen. For 2007 er det navnlig et resultat af en større indsats på sundhedsområdet. For 2008 skyldes det blandt andet indregning af forbedringer i kraft af kvalitetsreformen, herunder initiativer til øget uddannelsesaktivitet mv. i henhold til sommerens trepartsaftaler med LO, AC og FTF.

De offentlige investeringer skønnes derimod efter den kraftige forøgelse i 2006 at falde med 12½ pct. i 2007. Det er større fald end vurderet i maj som følge af oprevision af 2006-niveauet, og væksten i den samlede offentlige efterspørgsel i 2007 er derfor kun justeret en smule op. I 2008 ventes de offentlige investeringer at vokse med godt 5 pct., hvilket er en noget større vækst end forudsat i maj.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Den globale vækst er fortsat høj i disse år, omkring 5 pct. pr. år, og markedsvæksten for danske industrivarer skønnes at være knap 7 pct. i 2007, mens der i 2008 ventes en lille reduktion i markedsvæksten til 6½ pct.

Den reale vækst i eksporten af varer og tjenester skønnes at tage af i 2007 og 2008 til henholdsvis knap 5 og 3 pct. mod 10 pct. i 2006, jf. tabel 1.2. Det skyldes den høje kapacitetsudnyttelse, en fortsat forringelse af lønkonkurrenceevnen og svagt aftagende markedsvækst i 2008. Hertil kommer, at de høje vækstrater for eksporten af søfragt i 2005 og 2006 ikke forventes at fortsætte, jf. afsnit 3.5.

Tabel 1.2
Efterspørgsel, import og produktion
		2006	2003	2004	2005	2006	2007	2008
		Mia. kr.	Realvækst, pct.
	Privat forbrug1)	793,5	1,0	4,7	4,2	3,1	2,2	1,6
	Offentligt forbrug1)	419,6	0,7	1,6	1,1	1,5	1,8	1,7
	Offentlige investeringer	31,8	-7,8	12,6	3,0	13,1	-12,5	5,2
	Boliginvesteringer	108,5	11,8	14,4	16,7	12,0	3,0	-3,0
	Erhvervsinvesteringer	230,5	-2,9	1,7	7,6	13,5	5,1	1,7
	Lagerinvest. (pct. af BNP)	9,6	-0,5	0,1	-0,1	0,4	0,0	0,1
	Indenlandsk efterspørgsel	1593,6	0,2	4,1	4,3	5,2	2,3	1,5
	Eksport	853,1	-1,0	2,2	7,3	10,1	4,9	3,0
	- heraf industrieksport	345,2	-2,6	2,0	7,4	8,1	5,6	4,6
	Samlet efterspørgsel	2446,7	-0,2	3,5	5,3	6,9	3,2	2,1
	Import	804,5	-1,6	7,0	10,8	14,4	5,7	3,5
	- heraf vareimport	533,1	-2,2	8,1	8,1	13,2	5,0	3,7
	Bruttonationalprodukt (BNP)	1642,2	0,4	2,1	3,1	3,5	2,0	1,3
	Bruttoværditilvækst (BVT)	1390,3	0,4	1,3	2,6	3,5	2,1	1,3
	- heraf i private byerhverv	889,5	0,7	1,3	3,3	4,4	3,0	1,7
	BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	302,2	0,1	1,9	2,8	3,2	1,7	1,1
	1) Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.

Lønkonkurrenceevnen skønnes navnlig forringet i 2007 som følge af en forholdsvis stor merlønstigning i forhold til udlandet, der forstærkes af forøgelse af den effektive kronekurs som følge af den forudsatte lavere dollarkurs. I 2008 ventes merlønstigningen at blive mindre på grund af højere lønstigninger i udlandet, og der forudsættes stort set uændret effektiv kronekurs. Normalt virker forringelser af konkurrenceevnen med forsinkelse. Det er grunden til, at tabet af markedsandele ventes at blive større i 2008 end i 2007.

Afbøjningen af stigningen i efterspørgslen ventes at føre til, at den reale vækst i importen af varer og tjenester bliver reduceret til henholdsvis 5½ og 3½ pct. i 2007 og 2008 efter den kraftige importstigning på over 14 pct. i 2006.

Efter en lille forringelse af bytteforholdet for varer og tjenester i 2007 skønnes for 2008 et stort set uændret bytteforhold^[6].

Den mængdemæssige udvikling i eksport og import samt udviklingen i bytteforholdet fører til en opbremsning af faldet i overskuddet på vare- og tjenestebalancen, som forringedes fra 4¾ pct. af BNP i 2005 til 3 pct. af BNP i 2006. I 2007 og 2008 skønnes overskuddet således at blive henholdsvis 2¼ og 2 pct. af BNP.

De samlede nettooverførsler fra udlandet skønnes at vokse moderat i prognoseperioden. Nettoformueindkomsten fra udlandet ventes at være nogenlunde uændret (som pct. af BNP), mens EU-betalingerne og ulandsbistand mv. skønnes at vise en moderat forøgelse i begge år, og nettoløn til udlandet vokser relativt meget i 2007 som udtryk for, at en del af den kraftige beskæftigelsesstigning udgøres af udenlandske arbejdstagere.

Den samlede saldo på betalingsbalancens løbende poster skønnes dermed efter en betydelig reduktion fra 3¾ pct. af BNP i 2005 til 2½ pct. af BNP i 2006 at vise et noget mindre, yderligere fald til 1¾ pct. af BNP i 2007 og 1¼ pct. af BNP i 2008 (knap 23 mia. kr.), jf. tabel 1.3.

Opbremsningen af faldet i overskuddet på betalingsbalancen skal navnlig ses som resultat af afdæmpningen af væksten i den indenlandske efterspørgsel. At der fortsat er et komfortabelt overskud trods den høje kapacitetsudnyttelse og presset på arbejdsmarkedet, skyldes positive nettoformueindtægter fra udlandet og høje indtægter fra energi og søtransport.

Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

Ifølge de senest foreliggende oplysninger fra nationalregnskabet har beskæftigelsen i vinterhalvåret 2006/2007 ligget betydelig højere end lagt til grund i majredegørelsen.

På den baggrund er skønnet over stigningen i beskæftigelsen fra 2006 til 2007 sat op til 46.000 personer (1¾ pct.), hvilket er 15.000 personer flere end ventet i maj og kun 8.000 personer mindre end den markante beskæftigelsesfremgang i 2006. Da skønnet over væksten i produktionen (i de private byerhverv) næsten ikke er ændret, afspejler opjusteringen af beskæftigelsen en lavere produktivitetsstigning i 2007.

I 2008 ventes beskæftigelsen at være uændret, hvor der i majredegørelsen regnedes med et lille fald på 6.000 personer.

Beskæftigelsesstigningen i 2007 sker hovedsagelig i de private erhverv. I offentlig service mv. antages beskæftigelsen at vokse med 1.-2.000 personer i både 2007 og 2008. Det finanspolitiske sigtepunkt er realvæksten i resurserne til offentlig service mv., mens fordelingen af de ekstra midler på offentlig beskæftigelse samt køb af varer og tjenester fx i det private afhænger af den konkrete prioritering blandt andet i kommunerne.

Tabel 1.3
Nøgletal
		2003	2004	2005	2006	2007	2008
	Stigning, pct.
	Realt BNP	0,4	2,1	3,1	3,5	2,0	1,3
	Handelsvægtet BNP i udlandet	1,2	2,3	2,0	2,9	2,8	2,6
	Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	3,9	6,1	5,5	7,3	6,9	6,6
	Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	-4,2	-1,8	-0,5	-0,6	-2,2	-0,7
	Industrieksport i faste priser	-2,6	2,0	7,4	8,1	5,6	4,6
	Timeløn	3,7	2,8	3,6	3,6	4,6	4,7
	Forbrugerprisindeks	2,1	1,2	1,8	1,9	1,8	2,5
	Kontantpris på enfamiliehuse	3,1	8,8	17,4	21,1	3,0	0,0
	Eksportpriser, varer	-0,7	1,4	5,4	2,7	1,8	1,3
	Importpriser, varer	-1,5	1,0	3,9	2,9	1,5	1,0
	Bytteforhold, varer	0,8	0,4	1,4	-0,2	0,3	0,3
	Timeproduktivitet i private byerhverv	2,7	0,8	1,0	1,0	0,1	2,3
	Real disponibel indkomst, husholdninger1)	3,1	3,8	1,8	2,3	2,9	1,6
	Arbejdsmarked
	Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.877	2.883	2.884	2.905	2.926	2.918
	Beskæftigelse (1.000 personer)	2.706	2.707	2.726	2.781	2.828	2.827
	- heraf i privat sektor	1.886	1.886	1.908	1.964	2.010	2.008
	- heraf i offentlig forvaltning og service	820	821	818	817	818	820
	Beskæftigelse (ændring, pct.)	-1,3	0,0	0,7	2,0	1,7	0,0
	Ledighed (1.000 personer)	171	176	157	124	98	91
	Efterlønsmodtagere 60-64 år (do.)	105	111	118	125	143	145
	Ledige i pct. af arbejdsstyrken	5,9	6,1	5,5	4,3	3,3	3,1
	Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	5,4	5,5	4,8	3,9	3,1	2,8
	Obligationsrenter, valutakurs
	10-årig statsobligation (pct. p.a.)	4,3	4,3	3,4	3,8	4,4	4,8
	30-årig realkreditobligation (do.)	5,4	5,3	4,4	5,1	5,8	6,4
	Effektiv kronekurs (1980=100)	101,2	102,2	101,6	101,6	103,0	103,2
	Betalingsbalance og udlandsgæld
	Vare- og tjenestebalancen, mia. kr.	87,5	72,0	73,4	48,7	40,5	37,4
	Betalingsbalancen (do.)	48,3	44,7	58,9	39,5	28,9	22,9
	Do. i pct. af BNP	3,4	3,1	3,8	2,4	1,7	1,3
	Nettofordring på udlandet, mia. kr.	-170,3	-92,7	20,2	-34,1	-65,2	-42,5
	Do. i pct. af BNP	-12,2	-6,4	1,3	-2,1	-3,8	-2,4
	Offentlige finanser
	Offentlig saldo, mia. kr.	-1,4	27,9	71,8	76,5	66,2	55,3
	Do. i pct. af BNP	-0,1	1,9	4,6	4,7	3,9	3,1
	Off. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr.	641,7	641,9	563,1	494,5	437,7	384,2
	Do. i pct. af BNP	45,8	44,0	36,3	30,1	25,6	21,6
	Skattetryk, pct. af BNP2)	48,1	49,4	50,4	48,9	48,0	47,7
	Udgiftstryk (do.)	54,2	53,9	51,7	50,1	49,5	49,8
	1) Korrigeret, jf. tabel 3.1. 2) Stigningen i skattetrykket fra 2003 til 2005 er ikke udtryk for øget skattebelastning.

Den større beskæftigelsesvækst afspejler delvis en tilsvarende større vækst i arbejdsstyrken, som på trods af den demografiske udvikling nu skønnes at blive forøget med godt 20.000 personer (¾ pct.) i 2007, stort set svarende til forøgelsen i 2006.

Det dækker over en stigning i navnlig de unges erhvervsdeltagelse som følge af højkonjunkturen, øget pendling fra især Sverige, øget indvandring fra de østeuropæiske EU-lande samt virkningerne de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der tilsammen har langt mere end opvejet den demografisk betingede tendens til faldende arbejdsstyrke.

Det ventes, at arbejdsstyrken vokser med godt 10.000 personer i 2007 og falder med 7.000 personer i 2008, hvor virkningerne af den demografiske udvikling således ventes at slå igennem på arbejdsstyrkeudviklingen, idet det betydelige konjunkturbidrag, der har været i 2006 og navnlig 2007, vurderes at høre op, jf. afsnit 4.2.

Den registrerede ledighed har siden udarbejdelsen af majredegørelsen ligget lavere end skønnet, og i den seneste, belyste måned (juni) er den sæsonkorrigerede ledighed faldet til 97.400 personer.

Det er lagt til grund, at den registrerede ledighed kan falde yderligere igennem resten af 2007, mens ledighedsniveauet gennem 2008 skønnes at ville ligge på et ret uændret niveau. Dermed vil årsgennemsnittet for ledigheden blive 98.000 personer i 2007 (3,3 pct. af arbejdsstyrken) og 91.000 personer i 2008 (3,1 pct. af arbejdsstyrken). I 2005 og 2006 udgjorde ledigheden henholdsvis 157.000 og 124.000 personer.

Skønnet om et fortsat om end moderat fald i årsgennemsnittet for ledigheden i 2008 skal ses på baggrund af, at der ventes en forøgelse af aktiveringsindsatsen – herunder initiativer i medfør af Velfærdsaftalen – således, at bruttoledigheden (registrerede ledige plus aktiverede dagpengemodtagere) vil være uændret i forhold til 2007. Gennem 2008 skønnes bruttoledigheden at blive forøget.

Ledigheden har siden begyndelsen af 2005 ligget lavere end det strukturelle niveau, dvs. det niveau, der på kortere sigt anses for at være foreneligt med en stabil lønudvikling. De beregnede skøn på grundlag af de seneste oplysninger, herunder forårets overenskomster, peger således på, at den strukturelle ledighed ligger på omkring 5 pct. af arbejdsstyrken. Der er usikkerhed om niveauet. Denne usikkerhed skønnes normalt til i størrelsesordenen ½-1 pct.-enhed. Med et aktuelt ledighedsniveau på omkring 3¼ pct. er ledigheden med stor sandsynlighed under det strukturelle niveau, jf. afsnit 4.2.

Prognosen er baseret på, at afstanden mellem den strukturelle og den registrerede ledighed mindskes lidt i løbet af 2008, fordi de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i henhold til Velfærdsaftalen skønnes at reducere den strukturelle ledighed med ½ pct.-enhed i 2008.

Det store fald i ledigheden og det aktuelt historisk lave niveau har ført til forøgede muligheder for privat beskæftigelse for grupper, der ellers har vanskeligt ved at finde plads på arbejdsmarkedet, og erhvervsdeltagelsen for indvandrere er forøget mærkbart.

Samtidig er der udtalt mangel på arbejdskraft på en række områder, herunder ikke mindst byggeriet. Her angiver ca. 30 pct. af virksomhederne, at de ikke kan få dækket deres behov for arbejdskraft. Også i den mere internationalt konkurrenceudsatte industri satte der fra midten af 2006 en klar stigning ind i manglen på arbejdskraft – og industrivirksomhedernes kapacitetsudnyttelse er øget betydeligt til et historisk højt niveau. I både byggeri og industri er manglen på arbejdskraft blevet reduceret noget i de senere måneder, men niveauet er fortsat historisk højt.

Rekrutteringsrapporten i foråret 2007 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der fortsat er betydelige problemer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft, om end problemerne er aftaget lidt i forhold til sidste forår. Rapporten viser, at virksomhederne har måttet opgive at besætte ca. 58.000 stillinger, svarende til 2 pct. af den samlede beskæftigelse. Rekrutteringsproblemerne er relativt størst i bygge- og anlægsvirksomhed samt finansiering og forretningsservice. Blandt stillingsgrupperne er der størst rekrutteringsproblemer for elektrikere, social- og sundhedshjælpere samt salgsassistenter.

Løn og priser

Forårets overenskomster i den private sektor har afspejlet den høje efterspørgsel efter arbejdskraft, og det må ventes, at lønstigningstakten tager til i 2007 og 2008. Efter en stigning i timelønnen på det private arbejdsmarked på 3,6 pct. i 2006 regnes således med en forøgelse af stigningen til 4,6 pct. i 2007. I 2008 skønnes der en lille, yderligere forøgelse af lønstigningstakten til 4,7 pct. Det er en opjustering på 0,1 pct.-enhed i forhold til majredegørelsen, som følge af at ledigheden nu er noget lavere.

Lønskønnene indebærer som nævnt, at danske virksomheders lønkonkurrenceevne vil blive yderligere forringet. Forøgelsen af den effektive kronekurs i 2007 på grund af den lavere dollarkurs bidrager til forringelsen af konkurrenceevnen.

Stigningen i forbrugerpriserne ventes i 2007 at blive 1,8 pct. Det er 0,1 pct.-enhed mindre end i 2006 og en nedjustering af samme størrelse i forhold til majredegørelsen. Nedjusteringen er blevet foretaget under indtryk af de seneste månedlige forbrugerprisindeks.

I 2008 ventes stigningen i forbrugerpriserne at gå op til 2,5 pct. Det er en opjustering på 0,1 pct.-enhed i forhold til majredegørelsen som følge af opjusteringen af lønstigningen.

1.4 Finanspolitikken og den offentlige saldo

På baggrund af finanslovforslaget for 2008 og økonomiaftalerne med kommuner og regioner skønnes finanspolitikken – målt ved den et-årige finanseffekt – at øge den økonomiske aktivitet med 0,3 pct. af BNP i 2008, jf. tabel 1.4. Lempelsen skal blandt andet ses i lyset af realvæksten i de offentlige serviceudgifter på 1,7 pct. og realvæksten i de offentlige investeringer på 5,2 pct. i 2008.

Tabel 1.4
Bidrag til den økonomiske vækst
		2004	2005	2006	2007	2008
	Pct.
	BNP-vækst	2,1	3,1	3,5	2,0	1,3
	Et-årig finanseffekt	0,8	0,1	0,3	0,0	0,3
	Pct.-enheder
	Flerårige virkninger:
	- flerårig finanseffekt	0,7	0,2	0,4	0,1	0,3
	- opsparingsvirkninger1)	0,1	0,1	0,0	0,0	0,0
	- stedfundne renteændringer2)	1,2	0,8	0,4	-0,6	-0,7
	1) Opsparingsvirkningerne dækker over suspensionen af SP-bidraget i 2004. 2) Opgjort som de isolerede virkninger på BNP-væksten af renteudviklingen fra og med 2002 og frem til medio august 2007. Renten er antaget uændret derefter. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hertil kommer, at der på finanslovforslaget er forudsat en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget i 2008. På finanslovforslaget for 2008 er der således budgetteret med overskud i arbejdsmarkedsfonden. Med afsæt i gældende regler betyder det, at satsen for arbejdsmarkedsbidraget (bruttoskatten) skal sættes ned fra 8,0 pct. til 7,5 pct. i 2008.

Finanspolitikken i 2008 fremstår mere lempelig end i majredegørelsen. Sammen med det lavere arbejdsmarkedsbidrag skal det ses i lyset af, at væksten i det offentlige forbrug og investeringerne er højere end forudsat i maj, jf. tabel 1.5. Løftet i det offentlige forbrug skal ses i sammenhæng med de indgåede aftaler om den kommunale økonomi og initiativerne i kvalitetsreformen, der skal bidrage til bedre offentlig service. Finanslovforslaget for 2008 er tillige baseret på en forlængelse af suspensionen af SP-bidraget. Det øger også den økonomiske aktivitet sammenlignet med vurderingen i maj.

Tabel 1.5
Ændringer i de finanspolitiske forudsætninger siden majredegørelsen
		2007		2008
		Maj	Aug.	Maj	Aug.
	Pct.
	Offentligt forbrug (realvækst)	1,1	1,8	1,3	1,7
	Offentlige investeringer (realvækst)	-7,8	-12,5	1,0	5,2
	Arbejdsmarkedsbidrag	8,0	8,0	8,0	7,5
	Særligt Pensionsbidrag	0,0	0,0	1,0	0,0

Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af den nye økonomiske flerårsplan Mod nye mål – Danmark 2015 fremlagt et skatteforslag, der blandt andet indebærer, at reguleringen af arbejdsmarkedsbidraget bortfalder, og at beskæftigelsesfradraget øges i 2008. Det samlede skatteforslag påvirker hverken finanspolitikkens stramhedsgrad eller det offentlige overskud i 2008 sammenlignet med finanslovforslaget, jf. boks 1.2.

Mens finanspolitikken i 2008 ventes at øge den økonomiske aktivitet, vil det højere renteniveau og de forudsatte kommende rentestigninger virke dæmpende i 2007 og 2008, jf. tabel 1.4.

Renterne er steget mere end forudsat i maj. Det betyder, at afdæmpningen af økonomien afledt af renteudviklingen er større end forudsat i majredegørelsen. Den samlede aktivitetsvirkning af finanspolitikken i 2008 og renteudviklingen er således nogenlunde uændret i forhold til majredegørelsen. Den senere tids uro på de finansielle markeder indebærer dog, at renteudviklingen er forbundet med større usikkerhed end normalt.

Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 76½ mia. kr. (4,7 pct. af BNP) i 2006. Det er på niveau med overskuddet i 2005 på 71¾ mia. kr. (4,6 pct. af BNP). Overskuddene i 2005 og 2006 er historisk høje. I årene 1971-2006 – som er den periode statistikken for de offentlige finanser dækker – er der således ikke realiseret større overskud i pct. af BNP end i netop 2005 og 2006.

I 2007 og 2008 skønnes også store offentlige overskud på henholdsvis ca. 66 mia. kr. (3,9 pct. af BNP) og ca. 55 mia. kr. (3,1 pct. af BNP), jf. figur 1.11a.

Den offentlige saldo er vendt fra et lille underskud i 2003 til rekordstore overskud i 2005 og 2006. Det viser, at de offentlige finanser i Danmark kan fluktuere ganske meget i løbet af ret kort tid.

Figur 1.11a Offentlig saldo – faktisk og strukturelt		Figur 1.11b Målinterval for strukturel saldo i 2015-planen

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konjunkturerne – med høj beskæftigelse, lav ledighed og stort privat forbrug – bidrager i vidt omfang til de store offentlige overskud i disse år. Betydelige indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen blandt andet afledt af udviklingen i olieprisen trækker i samme retning. Desuden var indtægterne fra pensionsafkastskatten ekstraordinært store i 2004 og 2005.

Når der tages højde for konjunkturerne og andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser, er der fortsat tale om pæne (strukturelle) overskud. I perioden 2004-2008 udgør de beregnede strukturelle overskud i gennemsnit 1,7 pct. af BNP, mens de faktiske overskud ventes at ville udgøre 3,6 pct. af BNP i snit om året. Forskellen mellem de faktiske og strukturelle overskud er dermed ca. 2 pct. af BNP i gennemsnit. Det er med til at understrege, at en væsentlig del af overskuddene i disse år er af midlertidig karakter.

De beregnede strukturelle overskud i 2007 og 2008 udgør henholdsvis ca. 1¾ og 1½ pct. af BNP. Det er i den øvre ende af målintervallet i 2015-planen, der tilsiger strukturelle offentlige overskud mellem ¾ og 1¾ pct. af BNP i perioden 2007-2010, jf. figur 1.11b og Mod nye mål – Danmark 2015.

De offentlige serviceudgifter ventes i 2008 at udgøre ca. 26 pct. af (konjunkturrenset) BNP. Det er mindre end det mellemfristede pejlemærke om, at udgifterne må udgøre op til 26½ pct. af BNP i 2015, som i henhold til 2015-planen udgør den holdbare ramme for de offentlige serviceudgifter.

På baggrund af de skønnede offentlige overskud i 2007 og 2008 kan den offentlige nettogæld på 2¾ pct. af BNP i 2006, blive vendt til et (netto) finansielt tilgodehavende på 1¼ pct. af BNP i 2007 og 4¼ pct. af BNP i 2008.

I 2007 skønnes den offentlige saldo i Danmark at udvise det største overskud blandt samtlige EU-lande, jf. figur 1.12a. Det var også tilfældet i 2006. Samtidig ventes ØMU-gælden at være blandt de laveste i EU, jf. figur 1.12b.

Figur 1.12a Offentlig saldo i EU27-landene i 2007		Figur 1.12b Offentlig gæld i EU27-landene i 2007

Kilde: EU-kommissionen (Economic Forecast Spring 2007) og tal fra Danmarks Statistik vedr. Danmark. Den offentlige saldo er opgjort på EDP-form, hvilket er stort set sammenfaldende med overskuddet på nationalregnskabsform, idet overskuddet i ATP ikke længere indgår i EDP-opgørelsen. På tilsvarende måde er ØMU-gælden opgjort uden fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer.

Appendiks 1.1 Resumé af prognosens ændringer

I 2006 udgjorde den reale BNP-vækst 3,5 pct. I 2007 og 2008 ventes en gradvis aftagende vækst på henholdsvis 2,0 og 1,3 pct. blandt andet på baggrund af det stramme arbejdsmarked, udsigt til fald i arbejdsstyrken i 2008 og højere rente.

Skønnene for væksten er ikke ændret ret meget i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2007. Beskæftigelsen ligger imidlertid højere end ventet, og ledigheden er justeret ned. Væksten i det private forbrug og den offentlige efterspørgsel i 2008 er sat op som følge af lempeligere finanspolitik, mens boligbyggeriet er nedjusteret på grund af den højere rente. Overskuddene på de offentlige finanser er justeret lidt ned i både 2007 og 2008, og skønnet over overskuddet på betalingsbalancen er justeret ned i 2008. Der er kun mindre ændringer i de skønnede pris- og lønstigninger.

I tabel A.1 og figur A.1a-A.6b er vist skønnene for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til decemberredegørelsen.

Tabel A.1
Sammenligning med vurderingen i maj af skønnene for 2007 og 2008 på udvalgte områder
		2007		2008
		Maj	Aug.	Maj	Aug.
	Realvækst, pct.
	Privat forbrug1)	2,4	2,2	1,2	1,6
	Samlede offentlig efterspørgsel	0,7	0,7	1,1	1,9
	- heraf offentligt forbrug1)	1,3	1,8	1,1	1,7
	- heraf offentlige investeringer	-7,8	-12,5	1,0	5,2
	Boligbyggeri	6,0	3,0	1,0	-3,0
	Faste erhvervsinvesteringer	5,3	5,2	2,2	1,9
	I alt endelig indenlandsk efterspørgsel	2,5	2,3	1,3	1,4
	Lagerændringer (pct. af BNP)	0,0	0,0	0,0	0,1
	I alt indenlandsk efterspørgsel	2,6	2,3	1,3	1,5
	Eksport	4,8	4,9	2,6	3,0
	- heraf industrieksport	4,3	5,4	3,5	4,5
	Samlede efterspørgsel	3,4	3,2	1,7	2,1
	Import	5,8	5,7	2,8	3,5
	- heraf vareimport2)	4,9	5,1	2,9	3,7
	BNP	2,2	2,0	1,2	1,3
	Bruttoværditilvækst	2,3	2,1	1,2	1,3
	- heraf i private byerhverv3)	2,9	3,0	1,5	1,7
	Ændring i 1.000 personer
	Arbejdsstyrke, i alt	11	21	-3	-7
	Beskæftigelse, i alt	31	47	-6	0
	- heraf i den private sektor	30	46	-7	-2
	- heraf i offentlig forvaltning og service	1	1	1	2
	Ledighed	-19	-26	3	-7
	Stigning, pct.
	Eksportpriser, varer	1,4	1,8	1,3	1,3
	Importpriser, do.	1,1	1,5	1,1	1,0
	Bytteforhold, do.	0,2	0,3	0,2	0,3
	Kontantpris for enfamiliehuse	4,0	3,0	2,0	0,0
	Forbrugerprisindeks	1,9	1,8	2,4	2,5
	Timeløn	4,6	4,6	4,6	4,7
	Real disponibel indkomst, privat sektor	3,0	3,1	2,6	1,7
	Do., husholdninger4)	1,8	2,9	0,9	1,6
	Timeproduktiviteten i private byerhverv5)	1,4	0,1	2,3	2,3
	Pct. p.a.
	Rente 1-årigt flekslån	4,4	4,5	4,5	4,8
	Rente, 10-årig statsobligation	4,2	4,4	4,5	4,8
	Rente, 30-årig realkreditobligation	5,4	5,8	5,6	6,4
	De centrale balancestørrelser
	Betalingsbalancesaldo	28,5	28,9	28,9	22,9
	Offentlig saldo	71,0	66,2	59,3	55,3
	Ledighed (1.000 personer)	105	98	108	91
	Eksterne forudsætninger
	Handelsvægtet, BNP-vækst i udl., pct.	2,86)	2,8	2,66)	2,6
	Eksportmarkedsvækst, pct.	6,96)	6,9	6,66)	6,6
	Dollarkurs (kr. pr. dollar)	5,6	5,5	5,5	5,4
	Oliepris, US-$ pr. td.	65,0	70,0	63,0	68,0
	Oliepris, kr. pr. td.	361,4	386,0	347,8	368,7
	1) Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug. 2) Ekskl. skibe og fly samt energi. 3) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport. 4) Korrigeret, jf. tabel 3.1 i afsnit 3.1. 5) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport. 6) Teknisk justeret.

Figur A.1a Den reale BNP-vækst		Figur A.1b Ændringer i beskæftigelsen
Figur A.2a Ændringer i arbejdsstyrken		Figur A.2b Ledigheden
Figur A.3a Stigning i timelønnen		Figur A.3b Stigning i forbrugerpriserne
Figur A.4a Realvækst i det private forbrug		Figur A.4b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer
Figur A.5a Realvækst i eksporten af varer og tjenester		Figur A.5b Realvækst i importen af varer og tjenester
Figur A.6a Saldoen på betalingsbalancens løbende poster		Figur A.6b Saldoen på de samlede offentlige finanser

---

^[1] Forøgelsen af beskæftigelsesfrekvensen er her opgjort i forhold til et forløb, hvor beskæftigelsesfrekvenserne fordelt på køn, alders- og herkomstgrupper er konstante – dvs. i forhold til et såkaldt demografisk forløb, hvor det alene er udviklingen i befolkningens størrelse og sammensætning, som fastlægger beskæftigelsesudviklingen. Skønnet bygger blandt andet på statistiske modeller for strukturel ledighed og arbejdsstyrke.

^[2] Det skal endvidere bemærkes, at lønskønnene sigter mod at ramme DA’s årlige Strukturstatistik, der – i modsætning til den kvartalsvise Konjunkturstatistik – er total og medregner uregelmæssige betalinger. I 2005 og 2006 steg timelønnen ifølge Strukturstatistikken (ekskl. genetillæg) henholdsvis 0,8 og 0,4 pct.-enheder mere end angivet af Konjunkturstatistikken (inkl. genetillæg).

^[3] En oversigt over prognosens ændringer i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2007 er givet i tabel A.1 og figur A.1a-A.6b i appendiks 1.1.

^[4] Det drejer sig om den ”korrigerede” indkomst for husholdningerne, jf. afsnit 3.1.

^[5] Ved opgørelse af forbrugskvoten er forbruget korrigeret. Bl.a. er bilkøb erstattet af et beregnet bilforbrug, hvilket udjævner forbrugsudviklingen, fordi bilkøbene kan svinge kraftigt. Som følge af at bilkøbene falder i 2007, stiger det således korrigerede forbrug mere end indkomsterne, jf. afsnit 3.2.

^[6] Den skønnede lille forringelse af bytteforholdet i 2007 (og 2008) skyldes prisudviklingen på udenrigsomsætningen af tjenester. For varer alene skønnes i både 2007 og 2008 en lille forbedring af bytteforholdet på ¼ pct.