Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige5  af  10Næste

3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Husholdningernes reale disponible indkomst vokser pænt som følge af opsvinget. I 2007 skønnes en stigning på næsten 3 pct. blandt andet som følge af stærk vækst i beskæftigelse og realløn efter en vækst i 2006 på 2¼ pct. I 2008 ventes stigningen at afdæmpes til 1½ pct. blandt andet som følge af et skønnet moderat fald i arbejdsstyrken. I modsat retning trækker nedsættelsen af beskatningen, der isoleret set medfører en fremgang på ¾ pct. Afdæmpningen af indkomststigningen i 2008 vil bidrage til den hensigtsmæssige opbremsning af væksten i den indenlandske efterspørgsel.

Efter en meget kraftig real vækst i husholdningernes formuer igennem 2004 og 2005 på i alt ca. 40 pct. aftog formuevæksten igennem 2006 til 10-15 pct. som følge af opbremsningen på ejerboligmarkedet og langsommere stigning i aktiekurserne. Igennem 2007 skønnes en yderligere afdæmpning af formuestigningen til 6-7 pct. Igennem 2008 ventes de reale formuer at være stort set uændrede i forhold til det meget høje niveau ved udgangen af 2007.

Det private forbrug er siden opsvingets start vokset realt med 3- 4 pct. om året. Fremgangen i privatforbruget har været moderat aftagende fra godt 4½ pct. i 2004 til godt 3 pct. i 2006. Denne udvikling ventes at fortsætte i 2007 og 2008, hvor forbrugsvæksten skønnes til henholdsvis 2,2 pct. og 1,6 pct. Den lavere vækst i privatforbruget skal blandt andet ses i lyset af stigende renter, der dæmper prisstigningerne på ejerboliger og dermed fremgangen i husholdningernes formuer. Forbrugskvoten antages at stige svagt i 2007 og 2008 til et niveau, der er en anelse højere end det seneste toppunkt i 2000.

Kontantprisen på enfamiliehuse steg med ca. 21 pct. fra 2005 til 2006, overvejende som følge af den høje vækst gennem 2005 og i begyndelsen af 2006. I den sidste del af 2006 og i begyndelsen af 2007 er prisstigningstakten bremset væsentligt op, og kontantpriserne har været uændrede fra 4. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007. Stigningen i kontantprisen i 2007 og 2008 skønnes på årsbasis at udgøre henholdsvis 3 og 0 pct. Det er lagt til grund for skønnene, at priserne på landsplan stort set vil være uændrede igennem det næste par år. Boliginvesteringerne ventes at stige med 3,0 pct. i 2007 og falde med 3,0 pct. i 2008. De afdæmpede kontantprisstigninger og kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren bidrager til en langsommere vækst i byggeaktiviteten.

Efter en kraftig vækst i erhvervsinvesteringerne i 2006 på 13,5 pct. skønnes erhvervsinvesteringerne at vokse med 5,2 pct. i 2007 og 1,9 pct. i 2008. I forhold til vurderingen i maj er der tale om uændrede skøn i 2007 og en mindre nedjustering i 2008, der primært kan henføres til højere renter. Den mere afdæmpede vækst i erhvervsinvesteringerne skal ses i lyset af, at virksomhederne efterhånden vurderes at have forøget kapitalapparatet ganske meget samt det stigende renteniveau.

Efter en kraftig vækst i eksporten af varer og tjenester i 2006 ventes væksten at aftage i 2007 og 2008 til henholdsvis 4,9 og 3,0 pct. Samtidig skønnes væksten i importen at blive 5,7 i 2007 og 3,5 pct. i 2008. Den højere vækst i importen end i eksporten medvirker til, at betalingsbalanceoverskuddet forudses at aftage til 1,7 og 1,3 pct. af BNP i prognoseårene fra 2,4 pct. af BNP i 2006. Det fortsatte overskud på betalingsbalancen bidrager positivt til Danmarks finansielle position overfor udlandet, mens værdireguleringer i 1. kvartal 2007 trækker i modsat retning, således at udlandsgælden ventes at udgøre 3,8 pct. af BNP i 2007 og 2,4 pct. af BNP i 2008.

3.1 Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomst

Husholdningernes reale disponible indkomst vokser pænt som følge af opsvinget. Således skønnes der i 2007 en stigning på næsten 3 pct. efter en vækst i 2006 på 2¼ pct., jf. tabel 3.1 (”husholdninger korrigeret”).

I 2008 ventes stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst at afdæmpes til 1½ pct. som følge af det skønnede moderate fald i arbejdsstyrken. I modsat retning trækker, at nedsættelsen af beskatningen vil forøge husholdningernes disponible indkomst med ¾ pct.-enhed, jf. tabel 3.2.

Afdæmpningen af indkomststigningen i 2008 vil bidrage til den hensigtsmæssige opbremsning af væksten i den indenlandske efterspørgsel.

Tabel 3.1
De reale disponible indkomster
 
    Gnst.
90-05
2003 2004 2005 2006 2007 2008  
  Vækst i pct.                
  Husholdningernes nominelle disponible indkomst1) 3,4 4,1 3,9 3,6 4,3 5,1 4,3  
  Forbrugerprisstigning2) 1,9 1,3 1,5 2,2 2,1 1,7 2,5  
  Real disponibel indkomst                
  Husholdninger1) 1,5 2,8 2,3 1,4 2,2 3,3 1,7  
  Husholdninger korrigeret3) .. 3,1 3,8 1,8 2,3 2,9 1,6  
  Samlet privat sektor4) 1,9 1,8 1,0 2,1 4,9 3,1 1,7  
  Anm.: Tallet for husholdningernes indkomster for 2006 er stadig (ADAM)skøn, og nationalregnskabstallene for 2004-2006 er foreløbige.
1) Efter nationalregnskabets definition. Husholdningernes indkomster er ekskl. kollektive pensionsordninger, jf. bilagstabel B.11.
2) Den implicitte deflator for det private forbrug (kædet), jf. bilagstabel B.1.
3) Korrigeret for SP og sving i pensionsafkastskatten fra individuelle pensionsordninger mv. Ændringer af SP-indbetalingerne påvirker væksten i den korrigerede indkomst opad i 2004, jf. tabel 3.2.
4) Inkl. offentlige selskaber mv. Udviklingen i den private sektors indkomst i de enkelte år kan være stærkt påvirket af sving i pensionsafkastskatten som følge af kursændringer. Således skyldes den store stigning i 2006 i høj grad det betydelige fald i pensionsafkastskatten på 23 mia. kr. svarende til 2¼ pct. af den private sektors disponible indkomst. Også selskabsskatten kan svinge kraftigt.
Kilde: ADAM og egne skøn.




 

Årsagen til forøgelsen af væksten i husholdningernes reale disponible indkomst i 2007 i forhold til væksten i 2006 er en kraftigere opgang i de reale lønindkomster, jf. tabel 3.2. Det skyldes en betydelig større stigning i den reale udbetalte løn pr. beskæftiget, samtidig med at år til år-væksten i beskæftigelsen i 2007 er næsten lige så stor som den meget markante beskæftigelsesfremgang i 2006.

I øvrigt ventes der i 2007 (ligesom i 2005 og 2006) en ret stor forøgelse – på ca. 2 mia. kr. eller ¼ pct. i forhold til de samlede indkomster – af løn til udlandet. Det afspejler, at en del af stigningen i beskæftigelsen udgøres af arbejdstagere bosiddende i udlandet (pendlere eller grænsegængere), jf. afsnit 4.2.

I 2008 ventes et betydelig mindre vækstbidrag fra den reale lønsum end i 2007 og 2006 som følge af den skønnede stagnation i beskæftigelsen og en mindre reallønsfremgang på grund af højere forbrugerprisstigning som en forsinket virkning af forøgelsen af lønstigningstakten. Reallønsstigningen i 2008 ventes dog fortsat at være relativt stor.

Tabel 3.2
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst i 2004-2008
 
    2004 2005 2006 2007 2008  
  Pct.            
  Stigning i husholdningernes reale disponible indkomst1) 3,8 1,8 2,3 2,9 1,6  
               
  Heraf bidrag (pct.-enheder) fra            
  - Real stigning i lønsummen2) 0,6 1,0 1,7 2,5 0,6  
  - Real stigning i samlede offentlige indkomstoverførsler 0,4 -0,1 -0,5 -0,0 0,3  
  I alt løn og overførsler 1,0 0,9 1,2 2,4 0,9  
  Lavere beskatning 1,4 - - - 0,7  
  Suspension af SP-indbetalingerne 0,8 - - - -  
  I øvrigt3) 0,6 0,9 1,1 0,5 0,0  
  1) Den korrigerede indkomst, jf. note 3 til tabel 3.1.
2) Ekskl. pensionsbidrag til pensionskasser mv. (arbejdsmarkedspensioner). Løn til personer bosidden-
de i udlandet (netto) medregnes ikke
3) Vedrører hovedsagelig udviklingen i husholdningernes nettorenteudgifter og aktieudbytter mv. (begge ekskl. pensionskasser mv.), udbetalinger fra pensionskasser mv., sociale bidrag, bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder (inkl. ejerboliger) samt opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling.
Kilde: ADAM samt egne skøn og beregninger.



 

De samlede offentlige indkomstoverførsler skønnes at være stort set uændrede realt i 2007 efter et fald i 2006. I 2008 ventes der en moderat real forøgelse. Det forholdsvis store fald i 2006 skyldtes især den stærkt faldende ledighed – et eksempel på de såkaldte automatiske stabilisatorer, hvorigennem fald i overførslerne dæmper indkomstforøgelsen under et opsving.

At de samlede overførsler næsten er realt uændrede i 2007 på trods af et fortsat stort fald i årsgennemsnittet for ledigheden, skyldes blandt andet, at satsreguleringsprocenten i 2007 på 2,4 er 0,4 pct.-enheder højere end i 2006, samtidig med at forbrugerprisstigningen (målt ved den implicitte deflator) skønnes at være 0,4 pct.-enheder lavere. Således er den reale satsregulering i 2007 0,8 pct.-enheder større end i 2006. Endvidere vokser antallet af folkepensionister med knap 3 pct., samtidig med at antallet af efterlønsmodtagere er næsten uændret jf. bilagstabel B.3.

I stigningen i de offentlige indkomstoverførsler i 2007 indgår, at der er gennemført en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse til folkepensionister med 400 mio. kr. Forhøjelsen svarer til ½ pct. af de samlede udgifter til folkepension og knap ¼ pct. af de samlede overførsler.

Den reale forøgelse af indkomstoverførslerne i 2008 afspejler navnlig fortsat vækst i udgifterne til folkepension og efterløn[1]. Hertil kommer, at overførslerne i forbindelse med aktivering mv. antages at vokse realt med ca. 10 pct. efter svag reduktion i 2006 og 2007, samtidig med at faldet i ledigheden tager betydelig af. De øgede aktiveringsudgifter i 2008 afspejler blandt andet aktiveringsforanstaltninger i henhold til Velfærdsaftalen, som ventes at bidrage til at reducere den strukturelle ledighed.

Satsreguleringsprocenten i 2008 er beregnet til 2,9 baseret på den beregnede arbejdsmarkedsbidragssats i 2008 på 7,5 pct. Reduktionen af den beregnede arbejdsmarkedsbidragssats fra 8,0 til 7,5 pct. forøger den beregnede satsreguleringsprocent med 0,6 pct.-enheder. Regeringen har foreslået at afvikle arbejdsmarkedsfonden og særskilt at foretage en lidt større forøgelse af satsreguleringsprocenten i 2008 end de 0,6 pct.-enheder, der ville følge af gældende regler.

Den beregnede satsreguleringsprocent for 2008 er 0,5 pct.-enheder større end i 2007, men som følge af forøget forbrugerprisstigning skønnes den beregnede reale satsreguleringsprocent i 2008 at være 0,3 enheder lavere end i 2007.

I forhold til skønnet i majredegørelsen er den beregnede satsreguleringsprocent i 2008 0,3 enheder højere. Effekten af reduktionen af den beregnede arbejdsmarkedsbidragssats modvirkes af, at lønstigningen (ekskl. pensionsbidrag mv.) fra 2005 til 2006, som danner basis for fastsættelsen af satsreguleringsprocenten for 2008, var 0,3 pct.-enheder mindre end lagt til grund i maj.

Siden 2005 har der været en ret kraftig stigning i husholdningernes nettorenteudgifter (ekskl. afkastet af pensionsformuerne i pensionskasser mv.), hvilket har lagt en dæmper på fremgangen i de reale disponible indkomster. Husholdningerne låner i disse år omkring 140 mia. kr. årligt netto (ekskl. opsparing i pensionskasser mv.)[2] som følge af den relativt høje forbrugskvote og det høje niveau for boliginvesteringerne mv.

Stigningen i nettorenteudgifterne er endvidere påvirket af rentestigningen, som indebærer højere rente på nye lån og forøgelse af renten på flekslånene, hvilket kun delvis modsvares af højere renter på variabelt forrentede indeståender i pengeinstitutter mv.

Stigningen i nettorenteudgifterne skønnes i 2007 og 2008 at indebære negative bidrag til væksten i de reale disponible indkomster på henholdsvis ½ og ¼ pct.-enhed. Det modvirkes i et vist omfang af en ventet, moderat vækst i udbytter af aktier og investeringsforeningsbeviser mv.

Aktieudbytterne mv. vurderes at være steget særlig kraftigt i 2006, svarende til et vækstbidrag på ¾ pct.-enhed, jf. det relativt store ”øvrige” vækstbidrag i 2006 i tabel 3.2. Det modvirkedes dog delvis af, at også nettorenteudgifterne forøgedes stærkt.

I alle årene styrkes de reale disponible indkomster af skattestoppet i kraft af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten[3] og stykafgifterne. Sidstnævnte virker via en reduktion af forbrugerprisstigningen. Hertil kommer, som omtalt, i 2008 nedsættelsen af beskatningen.

I forhold til majredegørelsen er skønnet over stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2007 justeret op med 1,1 pct.-enhed. Denne forholdsvis store opjustering skyldes opjusteringen af væksten i arbejdsstyrke og beskæftigelse samt en ændret vurdering af udbetalingerne fra pensionskasser mv.

For 2008 er skønnet over indkomststigningen sat op med 0,6 pct.-enheder, hvilket skyldes nedsættelsen af beskatningen, og at der i maj var indregnet SP-bidrag. I modsat retning trækker en forøgelse af stigningen i nettorenteudgifterne blandt andet som følge af opjusteringen af renten.

Derimod er indkomststigningen i 2006 (der fortsat er delvis skønnet) nedjusteret med 0,6 pct.-enheder, navnlig som følge af oprevidering af pensionsbidrag og nedrevidering af aktieudbytter mv. (der dog som nævnt fortsat vurderes at være vokset relativt kraftigt i 2006).

Da opjusteringen i 2007 er større end nedjusteringen i 2006, skønnes niveauet for husholdningernes reale disponible indkomst i 2007 nu at ligge ½ pct. højere end tidligere anslået.

Den samlede private sektors reale disponible indkomst

Den samlede private sektor består foruden af husholdningerne af selskaberne (her inkl. offentlige selskaber).

For hele den private sektor ventes en gradvis afdæmpning af væksten i den reale disponible indkomst i 2007 og 2008 til henholdsvis godt 3 og 1¾ pct. efter den kraftige stigning i 2006 på næsten 5 pct., som i høj grad skyldtes det store fald i pensionsafkastskatten[4], jf. tabel 3.1 Afdæmpningen skal i høj grad ses i sammenhæng med den aftagende produktionsvækst, jf. figur 3.1a.

Væksten i selskabernes bruttooverskud i 2007 skønnes at blive behersket, jf. bilagstabel B.11. Det skyldes blandt andet den betydelige stigning i reallønnen samtidig med en yderst beskeden produktivitetsstigning. På den anden side ventes selskabernes disponible indkomster i 2007 at blive påvirket positivt af et ret stort fald i betalingerne af selskabsskat på ca. 8 mia. kr. blandt andet som følge af de gennemførte ændringer af selskabsbeskatningen.

Figur 3.1a
Vækst i den private sektors reale disponible indkomst og i det reale BNP
  Figur 3.1b
Vækst i den private sektors og i husholdningernes reale disponible indkomst
Figur 3.1a. Vækst i den private sektors reale disponible indkomst og i det reale BNP Figur 3.1b. Vækst i den private sektors og i husholdningernes reale disponible indkomst

Anm.: Husholdningerne indkomster er korrigeret for SP mv., jf. tabel 3.1, note 3. Den kraftige vækst i den private sektors reale disponible indkomst i 2006 skyldes bl.a. stort fald i pensionsafkastskatten, jf. teksten. Den relativt høje 2004-vækst i husholdningernes reale disponible indkomst skyldes i høj grad Forårspakken mv.
Kilde: ADAM og egne skøn.

I 2008 ventes den reale vækst i selskabernes bruttooverskud at blive forøget blandt andet som følge af en forøgelse af produktivitetsstigningen samtidig med en noget mindre stigning i reallønnen. På den anden side ventes der en stigning i pensionsafkastskatten og en lille forøgelse af betalingerne af selskabsskat efter det store fald i 2007. Bevægelserne i selskabsskattebetalingerne i 2007 og 2008 skyldes som nævnt delvis selskabsskattepakken.

Efter at den samlede private sektors indkomst i 2006 steg betydelig hurtigere end husholdningernes især som følge af det store fald i pensionsafkastskatten, er der hverken i 2007 eller 2008 den store forskel på de to stigningstakter, jf. figur 3.1b.

I forhold til majredegørelsen er skønnet over væksten i den private sektors reale disponible indkomst i 2007 næsten uændret. Da skønnet over væksten i husholdningernes reale disponible indkomst som tidligere omtalt er opjusteret, indebærer det, at væksten i selskabernes indkomst er sat ned. Det skyldes navnlig en ganske stor nedjustering af væksten i selskabernes bruttooverskud blandt andet som følge af nedjustering af produktivitetsstigningen, samtidig med at stigningen i reallønnen er justeret lidt op[5].

Nedjusteringen i 2007 af produktivitetsstigningen i forhold til reallønsstigningen indebærer, at lønkvoten nu skønnes at vokse en del mere i 2007 end i majredegørelsen, navnlig i erhvervene, jf. bilagstabel B.13. Det er ikke usædvanligt, at lønkvoten forøges mod slutningen af en højkonjunktur som udtryk for en forsinket udvikling i beskæftigelsen og lønstigningerne i forhold til udviklingen i produktionen og presset på arbejdsmarkedet.

I 2008 er skønnet over væksten i den private sektors reale disponible indkomst sat ned med ¾ pct.-enhed i forhold til majredegørelsen, mens skønnet for husholdningerne (korrigeret) som nævnt er uændret. Det skyldes blandt andet, at der i maj blev indregnet betaling af SP-bidrag.[6] Hertil kommer en vis nedjustering af væksten i selskabernes bruttooverskud, en lille opjustering af forøgelsen af selskabernes nettorenteudgifter mv., og at der nu regnes med en forøgelse af pensionsafkastskatten på 3½ mia. kr. i forhold til et nedjusteret provenu for 2007, hvor der tidligere regnedes med et svagt fald i pensionsafkastskatten fra 2007 til 2008.

Formuen

Husholdningernes nettoformuer[7] er vokset meget kraftigt under opsvinget som følge af stærk stigning i ejerboligpriser og aktiekurser. Den høje formuevækst har bidraget til stigningen i det private forbrug, jf. afsnit 3.2. Formuevæksten var stærkest gennem 2004 og 2005, hvor den i alt udgjorde op imod 40 pct. realt, jf. tabel 3.3.

Afdæmpningen af boligmarkedet og aktiekursstigningen igennem 2006 førte til en vis reduktion af den reale vækst i husholdningernes ”direkte” ejede formuer til 15 pct., jf. figur 3.2a og 3.2b. Væksten i pensionsformuerne reduceredes til 2 pct. som følge af de faldende obligationskurser på grund af rentestigningen.

De faldende obligationskurser reducerer på den anden side isoleret set kursværdien af husholdningernes fastforrentede realkreditgæld, som underliggende vokser temmelig kraftigt i disse år som følge af husholdningernes betydelige nettolåntagning, der som tidligere nævnt for tiden udgør ca. 140 mia. kr. pr. år eller 8 pct. af BNP.[8]

Reduktionen af væksten i formuerne skønnes at fortsætte gennem 2007 og 2008. Endnu i 2007 ventes formuevæksten at blive relativt kraftig, 6-7 pct., blandt andet som følge af forudsætning om en fortsat ret stor aktiekursstigning gennem året baseret på udviklingen i aktiekurserne frem til begyndelsen af august.

Igennem 2008 skønnes de reale formuer at blive liggende stort set uændret på det meget høje niveau ved udgangen af 2007, idet det ventes, at stigningen i ejerboligpriser[9] og aktiekurser næsten går i stå, samtidig med at der fortsat er en ret betydelig nettolåntagning i realkredit mv.

Tabel 3.3
Formuen
 
    Niveau ult. 2006 Gnst.
94-06
2004 2005 2006 2007 2008  
  Husholdningerne Mia. kr. Real vækst gennem året, pct.  
  Boliger1) 3.050 8,9 12 20 10 3 1  
  Biler 255 2,7 3 5 4 2 1  
  Gæld i realkredit mv. -1.622 7,9 8 12 7 6 4  
  Aktier mv.2) og obligationer 1.398 8,6 24 32 15 14 2  
  I alt finansiel ”direkte ejet” -223 .. .. .. .. .. ..  
  I alt ”direkte ejet”3) 3.082 8,5 18 29 14 7 -0  
  Pensionsformuer4) 1.993 6,9 9 15 2 4 1  
  I alt3) 5.075 7,8 14 23 9 6 0  
  I alt ekskl. udskudt skat3) 5) 3.951 9,2 18 30 12 6 -0  
  Forbrugsbestemmende formue i ADAM6) 3.783 3,8 3 11 9 2 2  
  Anm.: De finansielle størrelser er opgjort på grundlag af nationalregnskabets finansielle konti, som har startår i 1994. Opgørelsen er til kursværdi. Ved beregningen af den reale vækst er deflateret med den implicitte deflator for det private forbrug. Tallene for 2004-2006 er foreløbige.
1) Boligformuen er inkl. grundværdier og omfatter alle boliger ejet af husholdningerne inkl. udlejningsejendomme. Stigningsprocenterne vedrører (som for de øvrige poster) boligformuens vækst gennem årene.
2) Inkl. investeringsforeningsbeviser og en anslået værdi af unoterede aktier.
3) Opgørelsen er ikke total. Der mangler bl.a. husholdningernes andel af virksomhedernes kapitalapparat (i enkeltmandsvirksomheder, ekskl. lejeboliger som indgår i boligformuen).
4) Såvel kollektive som individuelle pensionsformuer (i fx pengeinstitutter).
5) Udskudt skat er den skønnede nutidsværdi af skat af fremtidige pensionsudbetalinger. (Eventuel fremtidig skat af realisation af direkte ejet aktieformue indgår ikke).
6) Det formueudtryk, der p.t. indgår i ADAM’s forbrugsfunktion. I denne opgørelse af formuen indgår værdien af virksomhedernes kapitalapparat direkte. Værdien af danske private aktier mv. i dansk privat eje netter ud. Grundværdier indgår ikke.
Kilde: ADAM og egne skøn. Boligformuen frem til ult. 2005 er taget fra Nationalbanken: En opgørelse af boligformuen, maj 2006 (Working Papers 2006, 37).






 

I forhold til majredegørelsen er vurderingen af formuerne ved udgangen af 2006 blevet opjusteret med ca. 3 pct. på grundlag af offentliggørelsen af nationalregnskabets finansielle konti for ultimo 2006, navnlig som følge af større aktieformuer. Skønnet over væksten i husholdningernes formuer igennem 2007 er opjusteret med en lignende størrelse som følge af opjustering af aktiekursernes stigning gennem 2007.

Samtidig med den øgede realkreditbelåning, der har ført til, at gælden er relativt høj i forhold til husholdningernes disponible indkomst, er friværdierne i ejerboligerne steget stærkt. Det kan således anslås, at friværdierne steg med godt 500 mia. kr. i alt i 2005 og 2006[10]. De høje friværdier og i det hele taget de betydelige formuer indebærer en potentiel efterspørgsel til forbrug og boliginvesteringer i de kommende år, ikke mindst i lyset af de fleksible lånemuligheder.

Figur 3.2a
Udviklingen i forskellige dele af husholdningernes formue ult. året ift. BNP
  Figur 3.2b
Den reale vækst i husholdningernes formue ekskl. og inkl. pensionsformue
Figur 3.2a. Udviklingen i forskellige dele af husholdningernes formue ult. året ift. BNP Figur 3.2b. Den reale vækst i husholdningernes formue ekskl. og inkl. pensionsformue

Anm.: Til figur 3.2b: Opgørelsen af husholdningernes formue er ikke total, jf. note 3 til tabel 3.4.

3.2 Det private forbrug

Det private forbrug er siden opsvingets start for godt tre år siden vokset realt med 3- 4 pct. om året. Den kraftige vækst i privatforbruget – herunder især i de mest konjunkturfølsomme poster – har betydet, at privatforbrugets andel af BNP er steget fra 47¼ pct. af BNP i 2001 til godt 48½ pct. i 2004 og 2005.

Fremgangen i privatforbruget har været moderat aftagende fra godt 4½ pct. i 2004 til godt 3 pct. i 2006. Afdæmpningen af realvæksten i det private forbrug ventes at fortsætte i 2007 og 2008, hvor væksten skønnes til 2,2 pct. og 1,6 pct. Forbrugsvæksten er nedjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2007, mens skønnet for 2008 er opjusteret med 0,4 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2007.

De seneste års fremgang i privatforbruget skal ses i sammenhæng med en pæn indkomstfremgang, de markante stigninger i boligpriserne og den faldende ledighed.

I 2007 og 2008 forventes en lavere vækst i forbruget, blandt andet som følge af stigende renter og tilpasningen på boligmarkedet. Desuden vil opsparingen i husholdningerne efterhånden være nede på et ret lavt niveau. I forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj 2007, trækker nedsættelsen af skatten og den forudsatte fortsættelse af suspensionen af SP-bidraget i retning af en højere vækst i privatforbruget i 2008. Dette modsvares kun i mindre grad af opjusteringen af renterne.

Realvæksten i privatforbruget udgjorde 1,9 pct. i 1. kvartal 2007 i forhold til året før, hvilket er en anelse mindre end skønnet i Økonomisk Redegørelse, maj 2007. Forbrugsvæksten aftog dermed yderligere i 1. kvartal 2007, efter en stigning i privatforbruget på henholdsvis 4,0 pct. og 2,1 pct. i 1. og 2. halvår 2006, jf. figur 3.3a.

Figur 3.3a
Det private forbrug
  Figur 3.3b
Forbrugertilliden
Figur 3.3a. Det private forbrug Figur 3.3b. Forbrugertilliden

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbrugertilliden har frem til juli ligget på det høje niveau, der har gjort sig gældende siden annonceringen af Forårspakken, jf. figur 3.3b. Forbrugernes positive opfattelse af den økonomiske situation, der har understøttet forbrugsvæksten i 2004-2006, kan blandt andet ses i sammenhæng med det lave renteniveau, stigende indkomster og formuer, samt den aftagende og lave ledighed. Det høje niveau for forbrugertilliden understøtter forventningen om en pæn vækst i privatforbruget i 2007.

Forbrugsudviklingen frem mod 2008

På baggrund af den forudsatte rentestigning i løbet af prognoseperioden og reale fald i boligpriserne fremadrettet forventes væksten i privatforbruget at aftage til 2,2 pct. i 2007 og 1,6 pct. i 2008, jf. figur 3.4a. Sammenlignet med skønnet i majvurderingen forventes nu en lidt større afdæmpning af forbrugsvæksten i 2007. Nedsættelsen af beskatningen og den forudsatte fortsættelse af suspensionen af SP-bidraget i 2008 betyder, at væksten i privatforbruget er opjusteret med 0,4 pct.-enheder i 2008 i forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj 2007.

Figur 3.4a
Udviklingen i privatforbruget (årlig realvækst)
  Figur 3.4b
Husholdningernes forbrugskvote og formuekvote
Figur 3.4a. Udviklingen i privatforbruget (årlig realvækst) Figur 3.4b. Husholdningernes forbrugskvote og formuekvote

Anm.: Husholdningernes formuekvote er bestemt ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM (den private sektors formue) i forhold til husholdningerne disponible indkomst (korrigeret for SP mv., jf. afsnit 3.1). Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og bilkøb og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Der ventes en stigning i husholdningernes reale (korrigerede) disponible indkomster på 2,9 pct. i 2007 og 1,6 pct. i 2008. Udviklingen i husholdningernes indkomster understøtter dermed forventningen om en pæn vækst i privatforbruget i 2007 og bidrager til afdæmpningen af væksten i det private forbrug i 2008. Den skønnede udvikling i den korrigerede indkomst er opjusteret i begge år i forhold til majvurderingen, hvilket blandt andet afspejler større beskæftigelse, den forudsatte fortsættelse af suspensionen af SP-bidraget og nedsættelsen af skatten i 2008.

Væksten i husholdningernes forbrugskvote i de seneste år har bidraget til den markante vækst i privatforbruget. Den skønnede afdæmpning i forbrugsvæksten i prog-noseperioden indebærer en lidt mere afdæmpet stigning i forbrugskvoten i 2007 og 2008 til et niveau, der er en anelse højere end det seneste toppunkt i 2000, jf. figur 3.4b. Stigningen i forbrugskvoten i 2007 skal ses i sammenhæng med en real stigning på 3,4 pct. i det private forbrug eksklusive bolig og bilkøb og inklusive bilydelser, som er det forbrugsbegreb, der ligger til grund for opgørelsen af forbrugskvoten.

De senere års stigning i forbrugskvoten skal ses i sammenhæng med en høj og stigende formuekvote, der primært kan henføres til en kraftigt stigende boligformue afledt af den betydelige opgang i kontantpriserne frem mod sommeren 2006.

Større boligformuer reducerer isoleret set behovet for (anden) opsparing og øger herigennem den del af den disponible indkomst, der kan anvendes til forbrug. Beregninger foretaget på ADAM-modellen viser, at formuestigningerne i årene 2003-2006 isoleret set kan have løftet væksten i det private forbrug med ¾ pct.-enhed om året i denne periode. Heraf bidrager de stigende kontantpriser med ½ pct.-enhed.[11]

I 2007-2008 kan formuestigningen isoleret set begrunde en fortsat fremgang i privatforbruget på ¾ pct.-enhed om året. Hertil kommer bidraget fra indkomster mv. Stort set hele vækstbidraget fra formuestigningen skal ses i sammenhæng med stigende kontantpriser i de senere år. Stigningen i den private sektors formue slår normalt igennem på privatforbruget med en vis forsinkelse, og det er således navnlig de markante formuestigninger siden 2003, der stadig bidrager til forbrugsfremgangen. Hidtil har husholdningerne reageret forholdsvis moderat på formuestigningen, jf. figur 3.4b. Det kan derfor ikke udelukkes, at den kraftige stigning i boligformuerne har større forbrugsvirkning end forudsat i prognoseårene. Friværdierne er således øget igennem de senere år, selv om husholdningernes udestående realkreditgæld også er steget.

De seneste års fremgang i privatforbruget har medført en faldende opsparingskvote i såvel husholdningerne som den private sektor som helhed, jf. figur 3.5a. Husholdningernes opsparingskvote ventes at stabiliseres i 2007 og 2008, men vil i hele prog-noseperioden ligge under det historiske gennemsnit.

Figur 3.5a
Opsparingskvote i privat sektor og husholdningerne
  Figur 3.5b
Husholdningernes nettofordringserhvervelse
Figur 3.5a. Opsparingskvote i privat sektor og husholdningerne Figur 3.5b. Husholdningernes nettofordringserhvervelse

Anm.: Opsparingskvoten i husholdningerne er målt i pct. af husholdningernes samlede (korrigerede) disponible indkomst. Opsparingskvoten er beregnet med udgangspunkt i det samlede forbrug og kan derfor ikke direkte sammenholdes med forbrugskvoten i figur 3.4b, som tager udgangspunkt i et andet forbrugsmål. Hertil kommer, at husholdningernes pensionsopsparing i kollektive ordninger (netto, inkl. formueafkast efter skat) i nationalregnskabet ikke er med i de disponible indkomster. Opsparingen for husholdningerne udregnes derfor som forskellen mellem den korrigerede disponible indkomst og forbrug tillagt pensionsopsparing (i kollektive ordninger). Forbrugskvoten og opsparingskvoten for husholdningerne summerer derfor ikke til 1.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Opsparingskvoten er beregnet med udgangspunkt i det samlede forbrug og kan derfor ikke direkte sammenholdes med forbrugskvoten ovenfor, som tager udgangspunkt i det private forbrug opgjort eksklusive bolig og bilkøb og inklusive et beregnet udtryk for bilydelser.

Den lave opsparingskvote i husholdningernes giver sig udslag i en negativ nettofordringserhvervelse i husholdningerne, jf. figur 3.5b. Nettofordringserhvervelsen angiver husholdningernes finansielle opsparing og er givet som forskellen mellem husholdningernes opsparing – den del af den disponible indkomst, der ikke forbruges – og husholdningernes samlede investeringer.[12] ”Opsparingsunderskuddet” i husholdningerne udgjorde i størrelsesordenen 140 mia. kr. i 2006, svarende til ca. 8 pct. af BNP, når nettofordringserhvervelsen opgøres eksklusive husholdningernes nettoopsparing i pensionskasserne. Inklusive husholdningernes nettoopsparing i pensionskasserne udgør opsparingsunderskuddet i 2006 ca. 65 mia. kr., svarende til ca. 4 pct. af BNP.

Husholdningernes nettogæld[13] er således også steget. Den stigende nettogæld i husholdningerne modsvares blandt andet af stigende bolig- og pensionsformuer.

Husholdningernes relativt store gældsbyrde og den stigende udbredelse af variabelt forrentede lån kan betyde, at husholdningernes økonomi er blevet mere følsom over for ændringer i renten i forhold til tidligere. Gældsopbygningen kan ligeledes have betydning for husholdningernes muligheder for at optage yderligere lån, navnlig hvis friværdierne falder.

Tabel 3.4
Realvækst i det private forbrugs underkomponenter
 
    2006 1990-
20061)
2006 2007 2008  
          Maj Aug. Maj Aug.  
    Mia. kr. Realvækst i pct.  
  Detailomsætning 269,8 - 4,8 2,8 2,5 1,4 1,8  
  Heraf:                
  - Fødevarer 79,4 1,2 1,7 2,2 2,0 1,1 1,4  
  - Nydelsesmidler 35,2 0,2 0,2 1,2 0,2 1,0 0,8  
  - Ikke-varige varer 88,0 2,6 6,2 3,3 3,3 1,7 2,4  
  - Varige varer 67,1 5,4 9,4 4,0 3,4 1,8 2,0  
  Bilkøb 51,1 6,7 5,7 -5,0 -8,0 -6,5 -4,6  
  Brændsel m.m. 45,8  1,8 -4,6 1,6 1,2 1,0 0,9  
  Benzin og lignende 20,1 1,4 -2,5 1,9 1,7 0,4 0,9  
  Boligbenyttelse 153,9 0,7 1,5 1,8 1,8 1,6 1,4  
  Kollektiv trafik mv. 33,1 2,6 2,8 5,9 6,1 3,3 3,4  
  Øvrige tjenester 219,3 2,0 2,8 3,5 4,0 2,2 2,6  
  Turistudgifter 35,3 1,3 9,9 2,0 2,0 1,5 2,5  
  Turistindtægter 34,9 1,3 4,0 2,0 2,0 2,0 2,0  
  Forbrug i alt 793,5 2,1 3,1 2,4 2,2 1,2 1,6  
  Forbrugskvote, pct.2) - - 84,3 84,9  84,7 85,3 85,1  
  1) Gennemsnitlig stigning i årene 1990-2006.
2) Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og bilkøb og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst. Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for SP mv.
Kilde: ADAM’s databank og egne skøn.

 

Udviklingen i bilkøbet og detailsalget

Væksten i husholdningernes bilkøb udgjorde 0,1 pct. i 1. kvartal 2007 i forhold til samme periode året før, jf. figur 3.6a. Bilkøbet toppede i 2. kvartal 2006. Den kraftige vækst i bilkøbet i 2004 og 2005 betyder, at bilkøbet fortsat ligger på et meget højt niveau.

Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne faldt med 6,2 pct. (sæsonkorrigeret) i 2. kvartal 2007 i forhold til 1. kvartal 2007, og antallet af nyregistreringer er dermed 16,2 pct. mindre i 2. kvartal 2007 end samme kvartal året før. Faldet i antallet af nyregistrerede personbiler i 2. kvartal 2007 skal ses i sammenhæng med omlægningen af bilafgifterne sidst i april.[14] Ifølge den foreløbige opgørelse fra Danmarks Statistik steg antallet af nyregistreringer med 6,7 pct. (sæsonkorrigeret) fra juni til juli 2007. I perioden januar til juli 2007 ligger antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne 7,8 pct. lavere end i samme periode sidste år.

I 2007 og 2008 skønnes et samlet fald i bilkøbet på henholdsvis 8,0 pct. og 4,6 pct. I forhold til skønnet i majvurderingen er bilkøbet nedjusteret med 3 pct.-enheder i 2007, hvilket blandt andet afspejler det lavere bilkøb og antal nyregistreringer i 1. halvår 2007. I 2008 er bilkøbet opjusteret med 1,9 pct.-enheder. Opjusteringen i 2008 er primært en følge af nedsættelsen af beskatningen og den forudsatte fortsættelse af suspensionen af SP-bidraget. Opjusteringen af renterne trækker isoleret set i retning af et lavere bilkøb i 2008.

Den mere afdæmpede vækst i bilkøbet i 2007 og 2008 afspejler blandt andet, at bilkøbet har nået et højt niveau sammenholdt med tidligere opsving, jf. figur 3.6b. På trods af det skønnede fald i 2007 og 2008 vil bilkøbet fortsat ligge på et forholdsvis højt niveau.

Figur 3.6a
Bilkøb i husholdningerne
  Figur 3.6b
Bilkøbets andel af det samlede forbrug
Figur 3.6a. Bilkøb i husholdningerne Figur 3.6b. Bilkøbets andel af det samlede forbrug

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Detailsalget steg ifølge nationalregnskabet med 4,7 pct. i 1. kvartal 2007 i forhold til samme periode året før, jf. figur 3.7a. Udviklingen i detailsalget ser dermed ud til at bidrage til en pæn vækst i privatforbruget i 2007. I 2007 og 2008 ventes en stigning i detailsalget på henholdsvis 2,5 pct. og 1,8 pct.

Figur 3.7a
Detailsalget ifølge nationalregnskabet
  Figur 3.7b
Detailomsætningsindekset
Figur 3.7a. Detailsalget ifølge nationalregnskabet Figur 3.7b. Detailomsætningsindekset

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Detailomsætningsindekset er faldet med 0,4 pct. i 2. kvartal 2007 i forhold til 2. kvartal 2006, jf. figur 3.7b, og udviklingen i detailomsætningsindekset understøtter dermed forventningen om en aftagende vækst i detailsalget i 2007.

Den skønnede vækst i detailsalget på 2,5 pct. i 2007 er nedjusteret med 0,3 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2007. Nedjusteringen er primært en følge af udviklingen i detailomsætningsindekset i 2. kvartal 2007 (og opjusteringen af renterne).

I 2008 er skønnet for væksten i detailsalget opjusteret med 0,4 pct.-enheder i forhold til majvurderingen. Nedsættelsen af beskatningen og den forudsatte fortsættelse af suspensionen af SP-bidraget trækker i retning af et højere detailsalg i 2008, hvilket kun delvist modsvares af virkningerne af de højere renter.

3.3 Boligmarkedet

Kontantprisen

Væksten i kontantprisen på ejerboliger blev dæmpet væsentligt i løbet af 2006. Det er sket sideløbende med, at antallet af ejerboliger udbudt til salg er forøget, og at liggetiderne er steget. Ifølge Danmarks Statistik steg kontantprisen på enfamiliehuse på landsplan med 2,3 pct. fra 2. til 3. kvartal 2006, mens der fra 3. til 4. kvartal var en lille stigning på 0,3 pct. (sæsonkorrigeret). I 1. kvartal 2007 er kontantprisen på enfamiliehuse uændret i forhold til 4. kvartal 2006.

Kontantpriserne steg med ca. 21 pct. fra 2005 til 2006, overvejende som følge af den høje vækst gennem 2005 og i begyndelsen af 2006, jf. figur 3.8a.

Det er lagt til grund for skønnene for 2007 og 2008, at kontantpriserne på landsplan vil ligge fladt det næste halvandet år, blandt andet som følge af renteforhøjelserne siden slutningen af 2005, jf. figur 3.8b. Kvartalsstigningstakterne forudsættes således at aftage fra ½ pct. i 2007 til 0 pct. igennem 2008. Som følge af udviklingen igennem 2006 indebærer det en år til år-stigning for enfamiliehuse på henholdsvis 3 og 0 pct. Udviklingen dækker over prisfald i nogle af de områder, hvor prisstigningerne har været størst, og stigninger i andre dele af landet.

Figur 3.8a
Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse
  Figur 3.8b
Korte og lange renter (efter skat)
Figur 3.8a. Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse Figur 3.8b. Korte og lange renter (efter skat)

Anm.: Egen sæsonkorrektion for kontantprisen i figur 3.8a. Figur 3.8b er baseret på Realkreditrådets gennemsnitlige mål for de effektive renter før skat korrigeret med skatteværdien af rentefradraget. For de korte renter anvendes 1- og 2-årige inkonverterbare obligationer, mens der for de lange renter anvendes 30-årige fastforrentede, konverterbare obligationer. Vægtene afhænger af nyudstedelsen i de forskellige serier.
Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egne skøn.

Skønnet for kontantpriserne er nedjusteret med 1 pct.-enhed i 2007 og 2 pct.-enheder i 2008 i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2007. Nedjusteringen af kontantprisstigningerne skal navnlig ses i lyset af opjusteringen af renterne.

Den afdæmpede prisstigningstakt siden 2. kvartal 2006 skal som nævnt ses i sammenhæng med, at liggetiden – målt i antal dage – er steget. De stigende liggetider er et resultat af det stigende udbud af boliger til salg samt færre salg af boliger

Liggetiden for ejerlejligheder er steget til 183 dage i juni 2007 og er fordoblet siden januar 2006. Tendensen har ligeledes været opadgående for enfamiliehuse, hvor liggetiden er steget med godt 25 pct. til 142 dage siden januar 2006, jf. figur 3.9a. Liggetiden for enfamiliehuse er imidlertid ikke højere end i begyndelsen af 2004.

Udbudet af boliger til salg er siden lavpunktet i 4. kvartal 2005 steget til ca. 53.000 boliger i juni 2007, mens antallet af solgte boliger har ligget stabilt på knap 7.000 om måneden, jf. figur 3.9b. Det kan være et udtryk for, at udbudsprisen i en periode blev sat for højt, og at flere boligejere derfor ønskede at sælge.

Figur 3.9a
Liggetider på enfamiliehuse og Ejerlejligheder
  Figur 3.9b
Udbud af enfamiliehuse og ejerlejligheder
Figur 3.9a. Liggetider på enfamiliehuse og Ejerlejligheder Figur 3.9b. Udbud af enfamiliehuse og ejerlejligheder

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og Realkreditnettet.

Den mere afdæmpede udvikling på boligmarkedet har kun i mindre grad påvirket antallet af tvangsauktioner. Antallet af tvangsauktioner er således steget en smule i årets første syv måneder, men ligger fortsat på et meget lavt niveau, jf. figur 3.10a og 3.10b.

Figur 3.10a
Tvangsauktioner (s.k.), 1993-2007
  Figur 3.10b
Tvangsauktioner, 1980-2007
Figur 3.10a. Tvangsauktioner (s.k.), 1993-2007 Figur 3.10b. Tvangsauktioner, 1980-2007

Kilde: Danmarks Statistik.

Oplysninger fra Realkreditrådet (RKR) viser trods tiltagende liggetider og et stigende antal udbudte boliger til salg en svag stigning i den sæsonkorrigerede kvartalsstigningstakt i kontantprisen på enfamiliehuse i 1. og 2. kvartal 2007 i landet som helhed. Prisstigningerne er ikke desto mindre bremset op i stort set hele landet – navnlig i hovedstadsområdet, jf. figur 3.11a. RKRs tal er påvirket af, at handlerne kan være indgået op til flere måneder før det kvartal, som priserne henføres til i statistikkerne, jf. boks 3.1, Økonomisk Redegørelse, august 2006. I den nuværende situation med blandt andet stigende renteniveau kan det betyde, at RKRs kontantprisstatistik overvurderer prisudviklingen.

Der tegner sig et mere blandet billede for ejerlejligheder. For landet som helhed faldt priserne i både 1. og 2. kvartal 2007 med 1 pct. Dette dækker over ret store forskelle mellem regionerne. Kvartalsstigningstakterne på ejerlejligheder i Region Hovedstaden, som har været meget høje de seneste år, var ca. -5 pct. i 1. kvartal 2007 og -2,7 pct. i 2. kvartal 2007. Kvartalsstigningstakten på ejerlejligheder i de øvrige regioner – hvor de tidligere stigningstakter ikke har været så markante – er til gengæld tiltaget i 1. halvår 2007.

Figur 3.11a
Regional kontantpris på enfamiliehuse
  Figur 3.11b
Reale huspriser i udvalgte hovedstæder
Figur 3.11a. Regional kontantpris på enfamiliehuse Figur 3.11b. Reale huspriser i udvalgte hovedstæder

Anm.: Figur 3.11a viser den regionale udvikling i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse (sæsonkorrigeret). I figur 3.11b er huspriserne deflateret med de nationale forbrugerprisindeks.
Kilde: Realkreditrådet og EcoWin.

Selv om kontantpriserne på enfamiliehuse er steget ganske betydeligt i Region Hovedstaden igennem de senere år, har den samlede stigning over en lidt længere årrække ikke været ekstraordinært stor i forhold til udviklingen andre steder. Væksten i den reale kontantpris siden midten af 1990’erne har således været på samme niveau som i hovedstæder som London og Oslo, men lidt større end i Stockholm, jf. figur 3.11b. Det dækker imidlertid over en relativt afdæmpet vækst frem til 2005 og en mere skarp opgang i årene efter.

Både den korte rente og den lange rente forventes at tiltage yderligere i 2007 og 2008. Renterne bidrager således til en dæmpet vækst i boligpriserne og dermed til den nødvendige opbremsning i efterspørgslen. Omvendt vil lav ledighed, stigende reallønninger, relativ ekspansiv finanspolitik, høj vækst i udlandet og fleksible låneformer understøtte boligefterspørgsel og -priser.

Boliginvesteringerne

Nationalregnskabet angiver med stor usikkerhed, at boliginvesteringerne faldt med 2,6 pct. i 1. kvartal 2007 i forhold til 4. kvartal 2006, jf. figur 3.12a.

Efter en stigning i boliginvesteringerne på 12 pct. i 2006 ventes en stigning på 3 pct. i 2007 og et fald på 3 pct. i 2008. I forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2007 er væksten i boliginvesteringerne nedjusteret med henholdsvis 3 pct.-enheder i 2007 og 4 pct.-enheder i 2008.

Boliginvesteringerne er vokset med ca. 49 pct. siden 2003 og udgør nu en lige så stor andel af BNP som i slutningen af 1970’erne, jf. figur 3.12b. I samme periode – siden 2003 – er husholdningernes reale disponible indkomst og formue steget meget, mens ledigheden og renten er faldet. Det har sammen med ejendomsværdiskattestoppet og nye låneformer medført større boligefterspørgsel og dermed højere kontantpriser.

Figur 3.12a
Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse
  Figur 3.12b
Boliginvesteringernes andel af BNP
Figur 3.12a. Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse Figur 3.12b. Boliginvesteringernes andel af BNP

Anm.: Den relative kontantpris i figur 3.12a er opgjort som forholdet mellem kontantprisindekset for enfamiliehuse og omkostningsindekset for boligbyggeri.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

De høje priser på ejerboliger har øget den forventede gevinst ved at igangsætte nybyggeri. Det private ikke-støttede boligbyggeri er steget væsentligt og har derfor bidraget betydeligt til den samlede stigning i boliginvesteringerne de seneste år, jf. figur 3.13a.

Figur 3.13a
Tilsagn og påbegyndelser i det ikke-støttede boligbyggeri
  Figur 3.13b
Byggeomkostningsindeks for boliger
Figur 3.13a. Tilsagn og påbegyndelser i det ikke-støttede boligbyggeri Figur 3.13b. Byggeomkostningsindeks for boliger

Anm.: Figur 3.13a viser det samlede boligbyggeri korrigeret for forsinkelser ekskl. det almene boligbyggeri.
Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet.

I prognoseårene vurderes byggeriet af private, ikke-støttede boliger at vokse væsentligt langsommere end i de seneste år. De aftagende kontantprisstigninger kan bidrage til at dæmpe byggeaktiviteten. Den relative kontantpris er steget kraftigt de seneste år, men forventes at være svagt aftagende i 2007 og i 2008 på grund af forventede stigende byggeomkostninger samt stagnerende kontantprisstigninger, jf. figur 3.12a og 3.13b. Det bidrager isoleret set til den forventede langsommere vækst i boligbyggeriet.

Det fortsatte kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren virker ligeledes bremsende på byggeaktiviteten. Kapacitetspresset afspejles i, at der fortsat er mangel på arbejdskraft inden for byggefagene og relativt høje lønstigninger. Hertil kommer, at indikatorerne for ordrebeholdningen og den sammensatte konjunkturindikator for boligbyggeriet begge ligger noget over deres historiske gennemsnit, men med en aftagende tendens på det seneste, jf. figur 3.14a.

Byggeriet af private, ikke-støttede boliger forventes dog fortsat at bidrage positivt til væksten i boliginvesteringerne i 2007, hvilket understøttes af en betydelig stigning i beskæftigelsen inden for nybyggeri i 1. halvår 2007 i forhold til 1. halvår 2006. Antal påbegyndelser er til gengæld faldet lidt i første kvartal 2007. Det kan pege på lidt mindre aktivitet lidt længere henne i året.[15]

Figur 3.14a
Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren
  Figur 3.14b
Tilsagn og påbegyndelser i det støttede almene boligbyggeri
Figur 3.14a. Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren Figur 3.14b. Tilsagn og påbegyndelser i det støttede almene boligbyggeri

Anm.: Den stiplede linje i figur 3.14a angiver gennemsnittet for den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren i perioden januar 1998 til maj 2007. Den sammensatte indikator er et udtryk for udviklingen i beskæftigelsen, omsætningen og tilbudspriserne ved licitation i de foregående tre måneder, samt forventningerne til de kommende tre måneder. I figur 3.14b er tilsagn og påbegyndelser af det almene boligbyggeri vist som 12 måneders glidende gennemsnit. I figuren er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger, men ikke støttede, andelsboliger og de støttede private ungdoms- og udlejningsboliger.
Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet.

Det påbegyndte støttede almene boligbyggeri var på et forholdsvist lavt niveau i 2006, hvor antallet af påbegyndte boliger var på 5.900 sammenlignet med 8.300 året før. Det lave antal påbegyndelser er fortsat ind i 2007, hvilket peger i retning af lav aktivitetsvækst i 2007 og 2008.

Antallet af tilsagn til byggeri af almene boliger var gennemsnitligt 3.100 boliger om måneden i november og december 2006, hvilket var markant højere end det gennemsnitlige antal tilsagn i de første 10 måneder i 2006. jf. figur 3.14b.

Den kraftige stigning i antal tilsagn i november og december 2006 kan skyldes indførelsen af plejeboliggarantien, der har virkning fra 1. januar 2009 og forhøjelsen af den kommunale grundkapital fra 7 pct. til 14 pct. fra 1. januar 2007. Det meget høje antal tilsagn i slutningen af 2006 indebar en risiko for et uhensigtsmæssigt løft i den samlede byggeaktivitet i 2007 og et yderligere pres på arbejdsmarkedet. Derfor er der for tilsagn afgivet i 2006 gennemført en forlængelse af fristen for påbegyndelse af byggeriet fra 9 måneder til 15 måneder.

I 1. halvår 2007 er det gennemsnitlige antal tilsagn faldet til et meget lavt niveau, hvilket kan tilskrives det meget høje antal tilsagn ultimo 2006.

I forhold til majvurderingen er forventningen til det samlede påbegyndte støttede boligbyggeri i prognoseperioden nedjusteret i 2007 på baggrund af det lave antal tilsagn og påbegyndelser i 1. halvår 2007. Den skønnede udvikling i det støttede boligbyggeri bidrager dog positivt til den forventede samlede stigning i boliginvesteringerne i 2007, jf. tabel 3.5.

Tabel 3.5
Antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri
 
    2003 2004 2005 2006 2007 2008  
  Antal påbegyndte boliger              
  Almene familieboliger 3.700 2.500 1.500 1.100 1.400 1.600  
  Almene ungdomsboliger 500 500 800 400 400 400  
  Almene ældreboliger1) 4.400 4.700 3.900 3.100 5.000 3.800  
  Private andelsboliger 800 600 300 100 0 0  
  Private ungdomsboliger - 100 1.300 500 100 600  
  Private udlejningsboliger - 500 500 700 100 0  
  Støttet boligbyggeri, i alt 9.400 8.900 8.300 5.900 7.000 6.400  
  Anm.: Antallet af påbegyndelser er for perioden 2003-06 baseret på de faktiske påbegyndelsestal. Profilen for de påbegyndte støttede boliger som følge af regeringsinitiativer kan navnlig henføres til nedsættelse af grundkapitalindskuddet, den periodevis automatiske lånefinansiering, fremrykningsinitiativer, støtte til private ungdoms- og udlejningsboliger samt plejeboliggarantien.
1) Omfatter almene ældreboliger, selvejende ældreboliger/friplejeboliger og handicapboliger.
Kilde: Socialministeriet.

 

I 2008 forventes det påbegyndte støttede byggeri at aftage en smule i forhold til 2007. I forhold til forrige vurdering opjusteres det støttede byggeri dog i 2008, idet der forventes at blive påbegyndt flere almene ældreboliger og familieboliger end i forrige vurdering. Udviklingen i det støttede byggeri bidrager til det skønnede fald i de samlede boliginvesteringer i 2008.

3.4 Erhvervsinvesteringer

Efter en meget kraftig vækst på 13,5 pct. i de samlede erhvervsinvesteringer i 2006 ventes en mere afdæmpet fremgang i 2007 og 2008 på henholdsvis 5,2 og 1,9 pct., jf. tabel 3.6. I forhold til majvurderingen er skønnet for 2007 uændret, mens skønnet for 2008 er nedjusteret med 0,3 pct.-enheder. Nedjusteringen af skønnet for 2008 skal ses i lyset af opjusteringen af renterne i 2007 og 2008 i forhold til vurderingen i maj.

Tabel 3.6
Erhvervsinvesteringer
 
    2005 Gnst. 95-05 2006 2007 2008  
    Mia. kr. Årlig realvækst i pct.  
  Samlede erhvervsinvesteringer 198,4 3,9 13,5 5,2 1,9  
  - heraf materiel 148,8 6,2 12,3 6,0 2,0  
  - heraf bygninger og anlæg 49,9 0,9 16,8 3,0 1,7  
  Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.  

I 2005 og 2006 var der en kraftig vækst i de erhvervsmæssige materielinvesteringer på henholdsvis 11,0 og 12,3 pct. Dermed var niveauet for de erhvervsmæssige materielinvesteringer på et historisk højt niveau ved indgangen til 2007.

Det høje investeringsniveau, der har været med til at øge kapitalintensiteten i produktionen, afspejler blandt andet den høje kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmanglen i industrien, jf. figur 3.15a.

Figur 3.15a
Kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmangel i industrien
  Figur 3.15b
Investeringskvote i den private sektor og outputgab
Figur 3.15a. Kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmangel i industrien Figur 3.15b. Investeringskvote i den private sektor og outputgab

Anm.: Investeringskvoten er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, egne beregninger og skøn.

Kapacitetspresset, målt ved outputgabet, vurderes fortsat at være meget højt i 2007, jf. figur 3.15b. Samtidig er der fortsat mangel på arbejdskraft i industrien, hvilket kan medføre substitution over mod kapital. På denne baggrund skønnes der en vækst i de erhvervsmæssige materielinvesteringer i 2007 på 6 pct., hvilket er uændret i forhold til majvurderingen. Forøgelsen af investeringerne i 2007 understøttes desuden af de gode afsætningsmuligheder i udlandet.

Vurderingen om en fortsat fremgang i de erhvervsmæssige materielinvesteringer i 2007 understøttes af udviklingen i en række indikatorer. Foreløbige og usikre tal viser, at importen af investeringsgoder er steget med 1½ pct. i årets første seks måneder i forhold til samme periode i 2006, jf. figur 3.16a. Desuden steg investeringsgodeindustriens omsætning på hjemmemarkedet (i løbende priser) med 2,7 pct. i det første halvår i 2007 i forhold til samme periode året før. Samtidig viser en opgørelse af industriens investeringsforventninger fra april i år, at industrien forventer en stigning i investeringerne(i løbende priser) på 16 pct. i 2007[16].

Figur 3.16a
Inv. godeindustriens ordreindgang fra og omsætning af investeringsgoder til hjemmemarkedet
  Figur 3.16b
Udviklingen i forholdet mellem kapital og arbejdskraft målt i hhv. hoveder og timer i den private sektor
Figur 3.16a. Inv. godeindustriens ordreindgang fra og omsætning af investeringsgoder til hjemmemarkedet Figur 3.16b. Udviklingen i forholdet mellem kapital og arbejdskraft målt i hhv. hoveder og timer i den private sektor

Anm.: I figur 3.16a er vist sæsonkorrigerede tal og 3 måneders glidende gennemsnit. Begge serier er vist ekskl. skibe, fly, platforme mv.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne skøn.

Efterhånden som virksomhederne får tilpasset produktionsapparatet og renterne forøges, skønnes det, at stigningstakten i de erhvervsmæssige materielinvesteringer vil falde til 2 pct. i 2008. I forhold til majvurderingen er der tale om et uændret skøn. I lyset af den aktuelt høje investeringskvote kan det imidlertid ikke udelukkes, at der vil ske et fald i materielinvesteringerne i 2008, når kapacitetspresset ventes at aftage.

Med det aktuelle niveau for de erhvervsmæssige materielinvesteringer vurderes maskinkapitalapparatet at vokse noget stærkere end beskæftigelsen i prognoseperioden, hvilket indebærer, at kapitalapparat per beskæftiget stiger, jf. figur 3.16b. Det kan give et positivt bidrag til produktivitetsvæksten de næste år. I 2008 ventes et mindre fald i arbejdsstyrken blandt andet som følge af demografi, og det vurderes, at den gennemsnitlige arbejdstid vil falde en smule. Dermed er produktivitetsstigninger nødvendige for en fortsat fremgang i produktionen.

De erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer steg kraftigt i 2006 med 16,8 pct. efter fire år med negative vækstrater. Det var primært byggeriet, der drev væksten i de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer i 2006.

I 2007 ventes en vækst i erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer på 3 pct., hvilket er uændret i forhold til i majvurderingen. Det er vurderingen, at det fortsat er det erhvervsmæssige byggeri, der vil drive bygge- og anlægsinvesteringerne.

Den fortsatte fremgang i det erhvervsmæssige byggeri understøttes blandt andet af, at antallet af ledige kontorlokaler er på et lavt niveau. Ved indgangen til 3. kvartal 2007 var kontorledigheden for hele landet på 3,8 pct. I forhold til samme kvartal året før er kontorledigheden faldet med 0,2 pct.-enheder.[17] Samtidig øger en fortsat pæn vækst i serviceerhvervene behovet for erhvervslokaler. Desuden ser det ud til, at det påbegyndte erhvervsbyggeri var ca. 9 pct. højere i 1. kvartal 2007 end i samme kvartal året før. [18]

I 2008 ventes væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne at aftage en smule til 1,7 pct. Den lidt mere afdæmpede vækst i 2008 skal blandt andet ses i lyset af et stigende renteniveau og lav vækst i produktionen. I forhold til vurderingen i maj er skønnet nedjusteret med 0,3 pct.-enheder, hvilket kan henføres til en opjustering af renterne i både 2007 og 2008.

På baggrund af vurderingen af fremgangen i erhvervsinvesteringerne skønnes det, at materielinvesteringskvoten i den private sektor vil stige i 2007 til et historisk set meget højt niveau og derefter aftage en smule i 2008. Bygge- og anlægsinvesteringskvoten vurderes at være stort set konstant i prognoseperioden.

3.5 Udenrigshandel og betalingsbalance

De internationale vækstudsigter er fortsat gunstige. Væksten i verdensøkonomien skønnes at blive 5 pct. i 2007 og 2008, hvilket kun er lidt lavere end i 2006. I USA er væksten aftaget en del, men til gengæld er væksten tiltaget i Europa efter en forholdsvis svag udvikling i første halvdel af dette årti, og i Asien er der fortsat en kraftig vækst i produktionen.

Den aktuelt ret kraftige fremgang i verdensøkonomien giver anledning til en markant vækst i verdenshandlen, og der har indtil nu ikke været tegn på en væsentlig afdæmpning af fremgangen. Der ventes således en stor stigning i verdenshandlen på omkring 7½ pct. i 2007 og 2008.

Udviklingen på de danske eksportmarkeder er god i indeværende år, hvilket navnlig skyldes en stærk vækst på de nære eksportmarkeder. Eksportmarkedsvæksten for industrien ventes at blive 6,9 og 6,6 pct. i henholdsvis 2007 og 2008.[19] Til sammenligning har den gennemsnitlige årlige eksportmarkedsvækst de seneste 10 år været 6,3 pct.

Skønnene for eksportmarkedsvæksten i 2007 og 2008 er stort set uændrede.

Tabel 3.7
Realvækst i eksport og import, pct.
 
    2006 2007 2008  
      Maj Aug. Maj Aug.  
  Eksport 10,1 4,8 4,9 2,6 3,0  
  Import 14,4 5,8 5,7 2,8 3,5  
  Eksportens bidrag til BNP-væksten1) 1,6 1,0 0,8 0,6 0,6  
  1) Eksportens bidrag til BNP-væksten er korrigeret for importindholdet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 

Eksportens bidrag til BNP-væksten skønnes at blive på 0,8 pct.-enheder i 2007, jf. tabel 3.7. Bidraget ventes dermed at aftage i forhold til niveauet i 2006, idet eksportvæksten ventes at aftage markant med tab af markedsandele som følge af forringet lønkonkurrence og kapacitetsmangel i eksportvirksomhederne. Endvidere vil de ekstraordinært høje vækstrater i 2005 og 2006 inden for handlen med søfragt som følge af den betydelige kapacitetsudvidelse i 2005 næppe gentage sig i 2007 og 2008.

Udviklingen i varehandlen

Vareeksporten har udviklet sig positivt i 1. kvartal i indeværende år. Den samlede vareeksport er således vokset med 1,4 pct. i 1. kvartal 2007. De seneste udenrigshandelstal viser en stigning i industrieksporten i løbende priser på 5,8 pct. i de første seks måneder i 2007 sammenlignet med de første seks måneder i 2006.

Lønkonkurrenceevnen ventes at blive forringet i 2007 og 2008. Dette er et resultat af de indgåede overenskomster, det øgede kapacitetspres på arbejdsmarkedet og forventningen til den afledte indenlandske lønudvikling, der vil være noget kraftigere end i udlandet, selvom der også her er tegn på en tiltagende lønudvikling. Hertil kommer virkningerne af den stigende effektive kronekurs, jf. tabel 3.8. I forhold til majredegørelsen ventes lønkonkurrenceevnen forringet mindre i begge prognoseår som følge af en opjustering af lønudviklingen i udlandet.

I indeværende år holdes væksten i industrieksporten oppe af en fortsat stærk eksportmarkedsvækst. Opgangen ventes dog at blive mere afdæmpet end i 2006, hvilket blandt andet skal tilskrives den højere kapacitetsudnyttelse samt svækkelsen af lønkonkurrenceevnen. I 2008 skønnes øget lønpres, tiltagende knaphed på arbejdskraft og en lavere eksportmarkedsvækst at medføre en yderligere afdæmpning af væksten i industrieksporten.

På denne baggrund skønnes væksten i eksporten af industrivarer at blive på 5,4 pct. i 2007. Skønnet er opjusteret med 1,1 pct.-enhed i forhold til majredegørelsen, idet fremgangen i indeværende år har været noget større end ventet. I 2008 ventes industrieksporten at vokse med 4,5 pct., hvilket er en opjustering på 1,0 pct.-enhed i forhold til majredegørelsen. Skønnet er opjusteret, da det ventes, at en højere vækst i importen vil bidrage til at tage noget af presset på den indenlandske produktion, således at de udenlandske markedsandele mindskes mindre end tidligere skønnet, mod at de indenlandske mindskes mere. Endvidere ventes lønkonkurrenceevnen i begge prognoseår at blive svækket mindre end tidligere antaget.

Tabel 3.8
Udviklingen i industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne
 
    2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008  
  Eksportmarkedsvækst -0,6 0,5 3,9 6,1 5,5 7,3 6,9 6,6  
  Industrieksport 3,6 5,8 -3,2 4,1 7,4 7,8 5,4 4,5  
  Markedsandele 4,3 5,2 -6,8 -1,9 1,8 0,5 -1,4 -2,1  
  Arb.omk. pr. time                  
  - Danmark 4,0 5,3 4,0 2,9 3,6 3,7 4,6 4,7  
  - Udlandet 3,3 3,2 3,2 2,1 2,8 3,1 3,7 4,1  
  Effektiv kronekurs 1,3 0,9 3,6 1,0 -0,6 0,0 1,3 0,2  
  Lønkonkurrenceevne -2,0 -2,8 -4,2 -1,8 -0,1 -0,6 -2,2 -0,8  
  Anm.: Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Der er anvendt effektiv kronekurs-vægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der her udgøres af 21 OECD-lande.
Kilde: EU-kommissionen, BLS, norske kilder, Danmarks Statistik og egne beregninger.
 

I 2007 og 2008 ventes et fald i energieksporten, hvilket sker på baggrund af prognoser for olie- og gasproduktionen. Både olieproduktionen og energieksporten er nedjusteret i begge prognoseår i forhold til majredegørelsen. Således ventes energieksporten at falde med 7,3 pct. i 2007 og 4,8 pct. i 2008.

Landbrugseksporten ventes at vokse med 1,8 og 1,6 pct. i henholdsvis 2007 og 2008, hvilket er et fald i forhold til den relative høje vækst i 2006. Skønnet er stort set uændret i forhold til majredegørelsen.

Den samlede vareeksport ventes i 2007 at vokse med 3,1 pct. Skønnet er opjusteret med 0,3 pct.-enheder i forhold til majvurderingen som følge af udsigt til en højere industrieksport. I 2008 forudses fremgangen i vareeksporten at dæmpes til 2,8 pct., hvilket er en opjustering på 0,7 pct.-enheder i forhold til majvurderingen. Opjusteringen skyldes forventningen om en hurtigere udvikling i industrieksporten end tidligere skønnet.

Opgangen i vareimporten ventes at aftage gradvist i takt med, at væksten i den samlede efterspørgsel bliver mere afdæmpet. For 2007 og 2008 ventes således en vækst i importen af varer på henholdsvis 5,0 og 3,7 pct. Importen er opjusteret med henholdsvis 0,3 pct.-enheder og 1,0 pct.-enhed i forhold til majvurderingen. Opjusteringen i 2007 sker på baggrund af de seneste tal for importen, mens opjusteringen i 2008 sker som følge af, at importen antages at dække en større del af den samlede efterspørgsel end tidligere antaget. Endvidere ventes de finanspolitiske prioriteringer at øge den indenlandske efterspørgsel og hermed også importen.

Udviklingen i tjenestehandlen

Ifølge nationalregnskabet har der været et lille fald i tjenestehandlen på 0,4 pct. i 1. kvartal 2007. Dermed er der tegn på, at den kraftige vækst i tjenestehandlen, som navnlig virksomhedsovertagelsen inden for rederierhvervet bidrog til, nu er erstattet af en mere normal udvikling.

Væksten i eksporten af søtransport skønnes til 11,5 pct. og 4,5 pct. i henholdsvis 2007 og 2008. Dermed ventes de ekstraordinært høje vækstrater i 2005 og 2006 som følge af den betydelige kapacitetsudvidelse i 2005 at aftage. Den markante vækst i verdenshandlen i 2007 og 2008 bidrager til væksten i søtransporten i begge prognoseår.

For turisteksporten og turistimporten ventes begge poster fremadrettet at vokse med et par pct. om året.

Væksten i den samlede eksport af tjenester skønnes til 8,1 pct. i 2007. I forhold til vurderingen i maj svarer det til en nedjustering på 0,3 pct.-enheder, der kan henføres til, at der har været en lavere vækst end ventet i 1. kvartal 2007 ifølge de seneste nationalregnskabstal. For 2008 ventes en vækst på 3,3 pct. Den forudsatte udvikling indebærer, at væksten i tjenesteeksporten aftager fra 2007 til 2008 i takt med, at blandt andet eksportmarkedsvæksten aftager og lønkonkurrenceevnen svækkes.

Figur 3.17a
Eksport og import af varer
  Figur 3.17b
Eksport og import af tjenester
Figur 3.17a. Eksport og import af varer Figur 3.17b. Eksport og import af tjenester

Kilde: ADAM’s databank og egne skøn.

På importsiden ventes udviklingen i betydelig grad at følge forløbet i tjenesteeksporten, der har et betydeligt importindhold. Den generelt lavere efterspørgselsvækst lægger samtidig også op til et aftagende vækstforløb. Importen af tjenester skønnes således at vokse med 7,0 pct. og 3,2 pct. i henholdsvis 2007 og 2008.

Betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoaktiver over for udlandet

De nyeste månedlige tal for betalingsbalancen viser et overskud på betalingsbalancens løbende poster i de seneste 12 måneder på 30,2 mia. kr. Det er en svækkelse af saldoen på ca. 22 mia. kr. i forhold til de tolv foregående måneder, jf. figur 3.18a. Udviklingen skyldes en stor nedgang i overskuddet fra handlen med varer og tjenester på 29 mia. kr. svarende til 1,8 pct. af BNP.

Figur 3.18a
Betalingsbalancens løbende saldo
  Figur 3.18b
Handelsbalancen
Figur 3.18a. Betalingsbalancens løbende saldo Figur 3.18b. Handelsbalancen

Anm.: Figur 3.18a viser tolv måneders glidende summer. Figur 3.18b viser tre måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret. Brændsel mv., som opgjort i udenrigshandelsstatistikken, dækker blandt andet over råolie og gas, men omfatter ikke bunkring.
Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken.

Det ventes, at overskuddet på betalingsbalancen for 2007 som helhed vil aftage til 28,9 mia. kr. fra 39½ mia. kr. i 2006, svarende til 1,7 pct. af BNP i 2007 mod 2,4 pct. af BNP i 2006. I 2008 skønnes saldoen at udgøre 22,9 mia. kr. svarende til 1,3 pct. af BNP. Overskuddene holdes gennem hele prognoseperioden oppe af store overskud fra tjenestehandlen på godt 41 mia. kr. samt stigende nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet på henholdsvis 23,7 og 25,1 mia. kr.

Den stærke efterspørgselsfremgang har medført en forringelse af overskuddet fra varehandlen. Også i 2007 må der påregnes en nedgang i overskuddet på varehandlen. Ifølge udenrigshandelsstatistikken er handelsbalancen (ekskl. skibe mv.) således svækket med 10,0 mia. kr. i årets første 6 måneder i forhold til samme periode i 2006, jf. figur 3.18b.

I nationalregnskabets opgørelse over varehandel medtages også udgifterne til bunkring mv. som en del af energiimporten. Disse udgifter fragår til gengæld i tjenesteimporten. Den store stigning i udgifterne til bunkring mv. skal ses i sammenhæng med større indtægter fra handlen med søtransport, der løfter overskuddet fra tjenestehandlen.

Eksportpriserne for varer ventes gennem hele prognoseperioden at vokse hurtigere end de tilsvarende importpriser blandt andet som følge af den stærkere danske omkostningsudvikling. På denne baggrund ventes bytteforholdet for varer samlet at blive forbedret med ¼ pct. i både 2007 og 2008 efter et beskedent bytteforholdstab i 2006.

Overskuddet fra varehandlen skønnes på denne baggrund at aftage fra knap 8 mia. kr. i 2006 til et lille underskud i 2007 og yderligere til et underskud på 4,3 mia. kr. i 2008. Faldet i varehandlen skyldes en højere vækst i vareimporten end i vareeksporten.

Overskuddet på tjenestehandlen steg markant fra 2005 til 2006 til knap 41 mia. kr. Dette niveau forudses at kunne fastholdes i 2007 og 2008, hvor betydelige nettoindtægter fra handlen med søtransporttjenester bidrager til at holde overskuddet oppe.

På betalingsbalancen opvejes nedgangen i overskuddet på vare- og tjenestebalancen i 2007 og 2008 delvist af større nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet. Udviklingen i disse overførsler er ikke tæt knyttet til den aktuelle konjunkturudvikling.

Formueindkomstoverførslerne fra udlandet øges i takt med forbedringen af Danmarks finansielle position over for udlandet (nedbringelsen af udlandsgælden), jf. tabel 3.9.

De seneste år er antallet af udlændinge beskæftiget i Danmark steget markant. Det viser en opgørelse af antallet af pendlere fra Sverige, pendlere fra Tyskland og antallet af arbejdere fra de nye EU-lande, jf. tabel 4.6. Fremgangen har medført, at nettobeløbet af lønninger og arbejdsgiverbidrag er faldet, hvilket isoleret set har mindsket posten andre løbende overførsler, jf. tabel 3.9. Således faldt lønninger og arbejdsgiverbidrag, netto, i 2006 med 2,7 mia. kr. og i 2005 med 1,6 mia. kr. Der har dermed været en stigning i udbetalinger til personer, der er beskæftiget i Danmark, men bosat i udlandet. Fremadrettet ventes disse udbetalinger at stige yderligere, således at lønninger og arbejdsgiverbidrag, netto, ventes at falde 2 mia. kr. i 2007 og en ½ mia. kr. i 2008. Faldet forværrer isoleret set overskuddet på betalingsbalancen.

Tabel 3.9
Betalingsbalancens løbende poster
 
    2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008  
  Mia. kr.                
  Handelsbalancen 50,1 52,3 40,3 38,7 7,8 -0,8 -4,3  
  Do. i pct. af BNP 3,6 3,7 2,8 2,5 0,5 0,0 -0,2  
  - Landbrugsvarer 42,0 38,5 37,8 39,2 40,6 41,7 43,1  
  - Energivarer (inkl. bunkring) 7,4 8,6 3,3 -6,9 -10,5 -20,7 -26,1  
  - Industrivarer (ekskl. skibe mv.) 4,0 7,5 -2,5 -3,0 -33,5 -32,8 -32,4  
  - Andre varer -3,3 -2,4 1,6 9,4 11,2 11,0 11,2  
  Tjenestebalancen 30,1 35,3 31,7 34,7 40,9 41,3 41,7  
  - Turister 1,1 0,0 -0,8 1,6 -0,4 -0,1 -0,2  
  - Øvrige tjenester inkl. søtransport 28,9 35,2 32,4 33,1 41,3 41,4 41,9  
  Vare- og tjenestebalance 80,1 87,5 72,0 73,4 48,7 40,5 37,4  
  Do. i pct. af BNP 5,8 6,3 4,9 4,7 3,0 2,4 2,1  
  Formueindkomst, netto -22,1 -14,6 1,4 10,5 22,6 23,7 25,1  
  EU-betalinger, netto -3,6 -4,0 -4,9 -6,9 -8,1 -9,4 -11,5  
  Andre løbende overførsler -20,4 -20,6 -23,8 -18,1 -23,7 -25,9 -28,1  
  Løbende poster, i alt 34,1 48,3 44,7 58,9 39,5 28,9 22,9  
  Do. i pct. af BNP 2,5 3,4 3,1 3,8 2,4 1,7 1,3  
  Anm.: Betalingsbalancens underposter er her opgjort på basis af nationalregnskabsformen.
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
 

Danmark har nettoaktiver i porteføljeaktier og direkte investeringer, men nettopassiver i obligationer. I 2006 steg formueindkomsten fra udlandet, netto, ifølge nationalregnskabet til knap 23 mia. kr., jf. figur 3.19b. Stigningen kan blandt andet henføres til en stor nettoimport af finansielle tjenesteydelser betalt via rentemarginalen.[20] Baseret på at det også vil være tilfældet fremadrettet, forudses nettoformueindkomsten fra udlandet at udgøre 24 og 25 mia. kr. i henholdsvis 2007 og 2008.

Betalingsbalanceoverskuddet er forringet siden 2005. Der forventes en yderligere forringelse i år på 11 mia. kr. til et overskud på 28,9 mia. kr. svarende til 1,7 pct. af BNP. For 2008 forudses en yderligere forringelse af betalingsbalancen. Skønnet for 2007 er stort set uændret, mens skønnet for 2008 er nedjusteret med 6,0 mia. kr. i forhold til vurderingen i maj, hvilket blandt andet dækker over nedjusteringen af olie- og gasproduktionen, der ventes at medføre et fald i nettoeksporten af energi, og lavere nettooverførsler fra udlandet.

Figur 3.19a
Danmarks nettoaktiver over for udlandet
  Figur 3.19b
Overførsler af formueindkomst til/fra udlandet og nettoeksport af FISIM
Figur 3.19a. Danmarks nettoaktiver over for udlandet Figur 3.19b. Overførsler af formueindkomst til/fra udlandet og nettoeksport af FISIM

Anm.: Overførsler af formueindkomst er vist på nationalregnskabsform.
Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken.

Udlandsgælden er i de senere år nedbragt markant og blev i løbet af 2005 vendt til nettofordringer. I løbet af 2006 og begyndelsen af 2007 har værdireguleringer af aktiver og passiver betydet, at Danmark igen har nettogæld til udlandet.[21] De seneste tal for nettoaktiverne er ultimo 1. kvartal opgjort til -100 mia. kr. eller -6,2 pct. af BNP.

På baggrund af de ventede overskud på betalingsbalancen i 2007 og 2008 skønnes nettoaktiverne – med forbehold for kursreguleringer fremadrettet – at stige i resten af 2007 og i 2008. Nettoaktiverne ventes således at udgøre -65,2 mia. kr. eller -3,8 pct. af BNP ved udgangen af 2007 og -42,5 mia. kr. eller -2,4 pct. af BNP ved udgangen af 2008, jf. tabel 3.10.

Tabel 3.10
Betalingsbalancens løbende poster og nettoaktiver over for udlandet
 
    2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008  
  Mia. kr.    
  Løbende poster, i alt 41,8 34,1 48,3 44,7 58,9 39,5 28,9 22,9  
  Do. i pct. af BNP 3,1 2,5 3,4 3,1 3,8 2,4 1,7 1,3  
  Nettoaktiver, ultimo -220,0 -225,3 -170,3 -92,7 20,2 -34,1 -65,2 -42,5  
  Do. i pct. af BNP -16,5 -16,4 -12,2 -6,4 1,3 -2,1 -3,8 -2,4  
  Værdireguleringer mv. -44,1 -40,6 6,8 32,7 52,4 -93,6 -59,8 0,0  
  Anm.: Udover overskuddet på de løbende poster og værdireguleringer påvirkes nettoaktiverne også af net-tooverskuddet på kapitalkontoen.
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.
 


[1] En ekstra dagpengeuge i 2008 vil – ligesom for arbejdsløsheds- og sygedagpenge – øge udgifterne til efterløn.

[2] Husholdningernes nettooptagelse af lån (ekskl. nettoopsparing i pensionskasser mv.) fremgår af bilagstabel B.11 (række 10 plus række 14, regnet numerisk).

[3] Som følge af udfladningen af stigningen i ejerboligpriserne har nominalprincippet for ejendomsværdiskatten kun en lille indflydelse på indkomststigningen i 2007, og i 2008 er der ingen virkning, fordi ejerboligpriserne skønnes at være uændrede i forhold til 2007.

[4] Svingene i pensionsafkastskatten slår ud i (modsatrettede) sving i den private sektors disponible indkomst, fordi svingene i pensionsafkastskatten i høj grad skyldes beskatning af kursgevinster og -tab, som ikke indgår i nationalregnskabets indkomstbegreb. Svingene vedrører primært placeringen af beskatningen af pensionsafkastet i de enkelte år og i mindre grad den samlede beskatning over tid og vurderes derfor kun i beskedent omfang at påvirke de økonomiske dispositioner. Også selskabsskatten afhænger i et vist omfang af kursændringer. Desuden kan provenuet fra selskabsskatten også af andre grunde svinge fra år til år delvis uafhængigt af opgørelsen af selskabernes bruttooverskud i henhold til nationalregnskabet.

[5] Reallønnen defineret på grundlag af den implicitte forbrugsdeflator, hvis stigning i 2007 er nedjusteret med 0,2 pct.-enheder i forhold til maj (mens skønnet over lønstigningen er uændret).

[6] SP-bidrag øger alt andet lige den disponible indkomst i den private sektor som opgjort i nationalregnskabet, fordi indbetalingerne er fradragsberettigede, mens selve bidraget betragtes som privat opsparing og derfor ikke fratrækkes indkomsten. Den forudsatte videreførelse af suspensionen af SP reducerer således isoleret set den private sektors indkomst i 2008 i forhold til majredegørelsen.

[7] Som anført i note 3 til tabel 3.3 er opgørelsen ikke total. Skøn over udviklingen i formuen er behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. fordi det afhænger af en vurdering af kursudviklingen på aktier mv., som kan svinge forholdsvis meget på kort sigt. Desuden er værdiansættelsen af unoterede aktier usikker (det gælder også for de historiske nationalregnskabstals vedkommende).

[8] Modregnes opsparingen i pensionskasser mv. (inkl. forrentning efter pensionsafkastskat) er nettolåntagningen 50-60 mia. kr. pr. år.

[9] Væksten i boligformuen er ud over prisudviklingen bestemt af væksten i boligbestanden.

[10] Jf. Nationalbanken Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2007, s. 17.

[11] Afledte virkninger af kontantprisudviklingen på den øvrige økonomiske aktivitet mv. er ikke medtaget i beregningerne.

[12] Omfatter husholdningernes faste bruttoinvesteringer (herunder primært boliginvesteringer), lagerændringer og nettoanskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver.

[13] Nettogælden er opgjort som husholdningernes nettobeholdning af realkreditlån og andre lån, indskud i pengeinstitutter, værdier eksklusive aktier og øvrige fordringer.

[14] Omlægningen tilgodeser biler med lavt brændstofforbrug, og kan have udskudt en del bilkøb, indtil det nye prisleje foreligger.

[15] Der er tilsyneladende ekstraordinært stor usikkerhed om udviklingen i begyndelsen af 2007 på grund af manglende indberetninger efter kommunesammenlægningerne.

[16] Industriens investeringer udgør ca. 20 pct. af de samlede erhvervsinvesteringer.

[17] I forhold til kvartalet før var der en lille stigning på 0,1 pct.-enhed i kontorlokaleledigheden. Tallene stammer fra Dansk Ejendomsmæglerforening.

[18] Vækstraten opgøres ved at sammenligne det første offentliggjorte tal i 1. kvartal 2007 med det først offentliggjorte tal for 1. kvartal 2006, hvilket viser en stigning på 9 pct. Dermed tages højde for den betydelige usikkerhed ved byggestatistikken som følger af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregisteret, der er blevet forstærket som følge af kommunesammenlægningerne. Tallene bliver løbende revideret, hvorfor tallet for 1. kvartal 2007 endnu ikke er endeligt.

[19] Siden maj er metoden til bestemmelse af skønnet for væksten på eksportmarkederne ændret, således at den nu er i overensstemmelse med opgørelsesmetoden for de historiske tal. Metodeændringen indebærer, at skønnet ikke kan sammenlignes med skønnet i majredegørelsen. Det nye skøn indbefatter stort set uændrede forudsætninger for eksportmarkederne i forhold til majredegørelsen.

[20] Opgørelsen af renteoverførsler er tidligere beskrevet i boks 3.5 i Økonomisk Redegørelse, maj 2007, se www.fm.dk.

[21] Nettoaktiverne er særdeles følsomme over for kursudsving på valuta-, aktie- og obligationsmarkederne på grund af store bruttobeholdninger af aktiver og passiver på mere end 200 pct. af BNP.


Forrige5  af  10Næste