4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Væksten i BNP blev på 3,5 pct. i 2006. I 2007 ventes en fortsat pæn vækst i BNP på 2,0 pct. Den mere afdæmpede vækst i 2007 skal ses i lyset af stigende renteniveau og aftagende prisstigningstakter på ejerboliger samt fortsat høj kapacitetsudnyttelse. I 2008 ventes BNP-væksten at aftage til 1,3 pct. i takt med at væksten i den indenlandske efterspørgsel dæmpes. I forhold til majvurderingen er skønnene for BNP-væksten henholdsvis nedjusteret med 0,2 pct.-enheder og opjusteret med 0,1 pct.-enhed. BVT-væksten i de private byerhverv var på 4,4 pct. i 2006. I 2007 og 2008 ventes væksten at aftage til henholdsvis 3,0 og 1,7 pct.

Beskæftigelsen er steget med 74.000 personer fra 2004 til 2006, svarende til en beskæftigelsesvækst på 2,7 pct. Fremgangen ventes at fortsætte i første halvdel af 2007. Årsniveauet for beskæftigelsen ventes at stige med 47.000 personer fra 2006 til 2007. Beskæftigelsesstigningen er hovedsageligt i den private sektor. Beskæftigelsen ventes at falde igennem 2008 som følge af den lave BNP-vækst. Opgjort på årsniveau er beskæftigelsen imidlertid uændret fra 2007 til 2008 på grund af overhænget ved udgangen af 2007.

Den registrerede ledighed nåede i maj ned under 100.000 personer for første gang siden 1974. Ledigheden forventes at fortsætte med at falde igennem 2007. På årsniveau ventes ledigheden at blive 98.000 personer, hvilket er et fald på 26.400 personer i forhold til 2006. Ledigheden ventes at stige igennem hele 2008 blandt andet som følge af den lavere vækst i aktiviteten. På årsniveau falder ledigheden dog med 7.000 personer fra 2007 til 2008, som følge af den meget lave ledighed ved udgangen af 2007.

Lønstigningstakten for den private sektor ventes at blive 4,6 pct. i 2007 og 4,7 pct. i 2008, hvilket er en opjustering med 0,1 pct.-enhed i forhold majredegørelsen. Opjusteringen for den private sektor skyldes forventningen om øget pres på arbejdsmarkedet og hermed større lokale lønstigninger. For den offentlige sektor forudsættes lønstigningstakten at tiltage fra 3,1 pct. i 2007 til 3,2 pct. i 2008. I forhold til majredegørelsen opjusteres den offentlige lønstigningstakt for 2008 med 0,2 pct.-enheder i henhold til sommerens indgåede kommuneaftaler.

Forbrugerprisinflationen ventes at blive 1,8 pct. i 2007, hvilket er en nedjustering med 0,1 pct.-enheder i forhold til skønnet i majredegørelsen. Det nedjusterede skøn dækker over en relativt afdæmpet prisudvikling i de seneste måneder. På denne baggrund forventes en forbrugerprisinflation renset for energiprisstigninger på 1,9 pct. i 2007, hvilket er 0,1 pct.-enheder lavere end i majredegørelsen. I 2008 forventes den samlede forbrugerprisinflation at tiltage i forhold til 2007 til 2,5 pct., hvilket er en opjustering med 0,1 pct.-enheder. Opjusteringen skyldes primært forventningen om tiltagende tjenesteydelseinflation som følge af øget pres på arbejdsmarkedet. Hermed skønnes inflationen eksklusive energiprisstigninger i 2008 til 2,8 pct., hvilket er opjusteret med 0,1 pct.-enheder.

4.1 Produktion

Opsvinget, som startede i slutningen af 2003, fortsatte med fuld kraft i 2006, hvor BNP-væksten ifølge de nyeste nationalregnskabstal var 3,5 pct. Væksten var især kraftig i de første to kvartaler i 2006, jf. figur 4.1a. I den sidste halvdel af 2006 steg BNP svarende til en årlig vækstrate på 1 pct.

Fremadrettet ventes væksten fortsat at være afdæmpet, hvilket skal ses i lyset af en mere afdæmpet vækst i den indenlandske private efterspørgsel som følge af stigende renter og stagnation i boligpriserne. Den aktuelt høje kapacitetsudnyttelse kan alt andet lige også begrænse mulighederne for vækst i produktionen. I 2007 ventes væksten således at blive 2,0 pct. og aftage til 1,3 pct. i 2008. I forhold til vurderingen i maj er skønnet for væksten henholdsvis nedjusteret med 0,2 pct.-enheder og opjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2007 og 2008. Det er hovedsageligt værditilvæksten i landbrug og energisektoren som er nedjusteret.

Figur 4.1a BNP-vækst		Figur 4.1b Vækstbidrag til BNP

Anm.: I figur 4.1a vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det skønnede forløb frem til 2008 samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater (baseret på nationalregnskabstallene frem til 1. kvartal 2007). Tallene er kædede værdier i 2000-priser. Kædeberegningen på kvartaler er foretaget af Danmarks Statistik ved hjælp af den såkaldte ’quarterly overlap’ metode. I figur 4.1b vises vækstbidrag beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2006. Tallene øverst i figuren angiver BNP-væksten for det pågældende år.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAMs databank og egne beregninger.

I starten af opsvinget blev væksten i BNP i høj grad drevet af privatforbruget, jf. tabel 4.1. Opsvinget blev bredere funderet i 2005 og 2006 med vækstbidrag fra både privat forbrug, investeringer og eksport, jf. figur 4.1b^[1]. I 2007 og 2008 ventes fortsat vækstbidrag fra eksport, privat forbrug og i nogen grad det offentlige forbrug.

Tabel 4.1
Vækstbidrag, sammenligning med majvurderingen
		2003	2004	2005	2006	2007			2008
						Maj	Aug.	Ænd.	Maj	Aug.	Ænd.
	Vækstbidrag fra:
	- Privat forbrug	0,6	1,3	1,0	0,2	0,8	0,6	-0,2	0,4	0,5	0,1
	- Off. forbrug	0,2	0,3	0,0	0,2	0,2	0,3	0,1	0,2	0,3	0,1
	- Bruttoinvest.	-0,2	0,6	1,0	1,5	0,1	0,2	0,1	0,0	0,0	-0,1
	- Eksport	-0,2	0,0	1,1	1,6	1,0	0,8	-0,2	0,6	0,6	0,0
	BNP-vækst, pct.	0,4	2,1	3,1	3,5	2,2	2,0	-0,2	1,2	1,3	0,1
	Anm.: Vækstbidragene er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2006. På grund af afrunding kan summerne afvige fra totalen. Kilde: ADAMs databank og egne beregninger.

På produktionssiden er det hovedsagligt de private serviceerhverv, der bidrager til væksten i prognoseperioden, jf. tabel 4.2. Produktionen i de private serviceerhverv skønnes at vokse med henholdsvis 3,4 og 2,1 pct. i 2007 og 2008. Den mere afdæmpede vækst i 2008 skal ses i lyset af, at fremgangen i privatforbruget skønnes at aftage.

Tabel 4.2
Vækst i produktionen (BVT) på udvalgte erhverv
		Andel	Gnst. 1990- 2005	2005	2006	2007		2008
		2005				Maj	Aug.	Maj	Aug.
				Realvækst i pct.
	Samlet produktion (BVT)	100,0	2,1	2,6	3,5	2,3	2,1	1,2	1,3
	Heraf:
	- Landbrug	2,1	3,7	9,7	5,2	5,0	0,4	3,4	3,2
	- Udvikling af olie og gas mv.	2,7	8,8	-1,9	-7,1	-2,3	-7,6	-2,0	-5,0
	- Bygge- og anlægsvirksomhed	5,6	1,2	5,8	13,3	3,0	1,5	1,5	0,0
	- Industri mv.	16,0	1,2	0,1	4,5	2,0	2,3	0,6	1,4
	- Private serviceerhverv	42,3	2,8	4,2	3,4	3,2	3,4	1,8	2,1
	- Offentlige tjenester	21,7	1,3	-0,6	0,8	0,3	0,4	0,2	0,6
	- Øvrige erhverv	9,6	1,4	5,1	6,5	4,4	4,2	2,5	2,3
	Privat sektor	78,3	2,3	3,2	4,5	2,9	2,6	1,5	1,5
	Private byerhverv	63,9	2,2	3,3	4,4	2,9	3,0	1,5	1,7
	BNP-vækst		2,2	3,1	3,5	2,2	2,0	1,2	1,3
	Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport og boligbenyttelse. Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I industrien ventes en fremgang i produktionen i 2007 på 2,3 pct. efter en kraftig vækst på 4,5 pct. i 2006. Fremgangen i produktionen i industrien kan især tilskrives en høj eksportmarkedsvækst i 2006, der forventes at fortsætte i 2007. Fremgangen i industrien hæmmes dog af kapacitetsproblemer, mangel på kvalificeret arbejdskraft og forringet lønkonkurrenceevne. I takt med at især den indenlandske efterspørgsel ventes at blive dæmpet, vurderes væksten i industrien at aftage til 1,4 pct. i 2008.

Samlet skønnes produktionen i de private byerhverv at vokse med henholdsvis 3,0 og 1,7 pct. i 2007 og 2008. I forhold til vurderingen i maj er skønnet opjusteret lidt i begge år.

Produktiviteten (målt ved BVT pr. beskæftiget) i den private sektor steg i 2006 med 1,5 pct., hvilket var noget under gennemsnittet for perioden 1990-2005, jf. tabel 4.3. Den mere moderate fremgang i produktiviteten i 2006 skal ses i lyset af, at den kraftige vækst i produktionen i den private sektor blev fulgt af en kraftig vækst i både antallet af beskæftigede og i den gennemsnitlige arbejdstid, jf. afsnit 4.2.

Tabel 4.3
Mandeproduktiviteten i udvalgte erhverv
		Gnst. 1990- 2005	2004	2005	2006	2007	2008
	Realvækst i pct.
	Samlet	1,8	1,3	1,8	1,5	0,4	1,4
	Privat sektor	2,1	1,7	2,0	1,5	0,2	1,6
	Private byerhverv	1,7	1,3	1,9	1,5	0,4	1,7
	Bygge og anlæg	0,3	4,2	0,3	6,6	-2,8	-0,1
	Service	1,7	-1,3	3,1	1,0	1,3	1,6
	Service ekskl. søtransport	1,2	-1,3	1,8	-0,4	0,6	2,0
	Industri mv.	3,0	7,4	2,2	4,3	0,5	3,6
	Anm.: Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse. Mandeproduktiviteten er opgjort som væksten i bruttoværditilvæksten per beskæftiget. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2007 ventes en meget begrænset fremgang i produktiviteten i den private sektor som helhed på 0,2 pct. Det skal blandt andet ses i lyset af den kraftige fremgang i beskæftigelsen i andet halvår i 2006 og 1. kvartal 2007. I en periode med mange nyansatte i virksomhederne – evt. med en mere begrænset arbejdsmarkedserfaring – kan den gennemsnitlige produktivitet(svækst) blive hæmmet, mens de nye medarbejdere oplæres og opnår erfaring. I 2008 ventes en fremgang i produktiviteten på 1,6 pct., hvilket er lidt under det historiske gennemsnit, jf. figur 4.2a.

I bygge- og anlægsbranchen var der en produktivitetsvækst i 2006 på 6,6 pct., hvilket er betydeligt over det historiske gennemsnit på 0,3 pct. Det afspejler blandt andet, at der har været et stigende nybyggeri i forhold til reparationer, idet produktiviteten er relativt højere i nybyggeri. Den gennemsnitlige arbejdstid er også forøget blandt andet som følge af den høje aktivitet, hvilket øger produktiviteten per beskæftiget. I takt med at væksten i bygge- og anlægsbranchen vurderes at aftage, især inden for nyt boligbyggeri, ventes mindre fald i produktiviteten i 2007 og 2008 på henholdsvis 2,8 og 0,1 pct.

Den kraftige vækst i BNP i 2006 bidrog til at øge outputgabet – opgjort som forskellen mellem faktisk og beregnet potentiel produktion – fra 0,6 pct. i 2005 til 1,8 pct. i 2006, jf. figur 4.2b. I 2007 forventes en fortsat pæn vækst i BNP at bidrage til at øge outputgabet til 2,1 pct. Det positive outputgab afspejler en situation med høj kapacitetsudnyttelse og mangel på ledig kvalificeret arbejdskraft. I 2008 ventes væksten at blive mindre end den trendmæssige vækst, hvilket vil bidrage til at mindske outputgabet til 1,8 pct. Outputgabet er dog fortsat betydeligt.

Figur 4.2a Produktivitetsudviklingen		Figur 4.2b Outputgab og kapacitetsudnyttelse

Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet som BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet). Indikatoren for kapacitetsudnyttelsen i industrien er målt som afvigelser fra det historiske gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Vurderingen af kapacitetspresset understøttes af de spørgeskemabaserede mål for kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmangel i industrien og i bygge- og anlægssektoren, der fortsat ligger på et højt niveau.

4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres

Den kraftige vækst i dansk økonomi i 2005 og 2006 gav anledning til stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Ledigheden er faldet med 52.000 personer fra 2004 til 2006, mens beskæftigelsen i samme periode er steget med 74.000 personer. Arbejdsstyrken voksede hermed med 22.000 personer.

I første halvdel af 2007 er ledighedsfaldet fortsat. I juni nåede den registrerede ledighed ned på 97.400 personer, hvilket er fald på 10.000 personer siden årets begyndelse. Samtidigt er antallet af aktiverede dagpengemodtagere faldet med ca. 6.000 personer. Det vil sige at antallet af registrerede ledige plus aktiverede dagpengemodtagere (bruttoledigheden) er faldet med 16.000 personer^[2].

De fleste af beskæftigelsesindikatorerne viser en kraftigt stigende beskæftigelse frem til 1. kvartal 2007, jf. figur 4.3a. Nationalregnskabet (og arbejdstidsregnskabet (ATR) som nationalregnskabet bruger som kilde) viste en sæsonkorrigeret stigning i beskæftigelsen (inklusive selvstændige mv.)^[3] på 30.000 personer fra 4. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007, mens lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken viste en sæsonkorrigeret stigning på 24.000 personer. Den nyeste ATP-statistik for 2. kvartal 2007 viser en lille stigning i beskæftigelsen på 2.000 personer i forhold til 1. kvartal 2007. AKU-statistikken^[4], som er stikprøvebaseret og derfor forbundet med stikprøveusikkerhed, viste et fald i beskæftigelsen fra 4. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 på 15.000 personer.

Figur 4.3a År til år-ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker		Figur 4.3b Ændring i beskæftigelsen og BVT-vækst i den private sektor

Anm.: Egen sæsonkorrektion af AKU beskæftigelsen. BVT-væksten er vist som 2-års glidende gennemsnit, hvilket svarer til et halvt års forsinkelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Den kraftige vækst i beskæftigelsen i de sidste tre kvartaler er sket samtidig med, at BNP-væksten er aftaget i sidste halvdel af 2006 og 1. kvartal 2007. Det er normalt, at tilpasningen i beskæftigelsen sker med en vis forsinkelse i forhold til produktionen, jf. figur 4.3b.

Fremadrettet ventes beskæftigelsen at vokse lidt yderligere hen over sommeren for derefter at begynde at falde. Samtidigt ventes bruttoledigheden (registrerede ledige plus aktiverede dagpengemodtagere) at stige i andet halvår 2007. Stigningen i bruttoledigheden slår ikke umiddelbart igennem på den registrerede ledighed, da der regnes med en stigning i aktiveringsomfanget.

Beskæftigelsen opgjort på årsniveau skønnes i 2007 at stige med 47.000 personer i forhold til 2006, hvilket er en opjustering på 16.000 personer i forhold til majvurderingen. Den registrerede ledighed skønnes at blive 98.000 personer i 2007, hvilket er en nedjustering på 7.000 personer. Justeringen af skønnene skal ses i lyset af den faktiske udvikling i beskæftigelsen og den registrerede ledighed i den første del af året. Beskæftigelsen er steget mere end ventet, og ledigheden er faldet mere end ventet, jf. figur 4.4a og 4.4b.

Figur 4.4a Nye og gamle forløb for beskæftigelsen		Figur 4.4b Nye og gamle forløb for bruttoledigheden

Anm.: Bruttoledigheden er summen af de registrerede ledige og de aktiverede dagpengemodtagere.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

For 2008 forudses en BNP-vækst under den historiske trend. Beskæftigelsen ventes derfor at falde lidt igennem 2008, samtidig med at bruttoledigheden stiger. Igennem 2008 ventes bruttoledigheden at stige med 7.000 personer, mens beskæftigelsen falder med 10.000 personer.

Opgjort på årsniveau er beskæftigelsen imidlertid uændret fra 2007 til 2008 på grund af overhænget ved udgangen af 2007. I den private sektor falder beskæftigelsen med 2.000 personer. Den registrerede ledighed ventes at blive 91.000 personer i 2008. Det er lavere end i 2007, hvilket skyldes et kraftigt underhæng ved udgangen af 2007. Den registrerede ledighed stiger med 3.000 personer igennem 2008, mens bruttoledigheden stiger med 7.000 personer igennem 2008, jf. figur 4.4b.

Beskæftigelsen er opjusteret med 24.000 personer i 2008 i forhold til majvurderingen, mens ledigheden er nedjusteret med 17.000 personer. Det afspejler navnlig nye oplysninger om udviklingen i begyndelsen af 2007, idet væksten i BNP er ret uændret i forhold til majvurderingen.

Arbejdsstyrken ventes at stige med 21.000 personer i 2007 navnlig som følge af de gode konjunkturer, der modvirker den underliggende demografiske udvikling. I 2008 ventes effekten fra konjunkturerne at normaliseres, og arbejdsstyrken falder med 7.000 personer, jf. figur 4.5a. Det er en opjustering af arbejdsstyrken på 12.000 personer i 2007 og 7.000 personer i 2008 i forhold til majredegørelsen.

Figur 4.5a Ny og gamle forløb for arbejdsstyrken		Figur 4.5b Konjunkturbarometre for erhvervene (sæsonkorrigeret)

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Beskæftigelse

Konjunkturbarometeret for bygge- og anlægssektoren var historisk højt i slutningen af 2006, men det er faldet noget tilbage i de første syv måneder i 2007. Tilsvarende lå konjunkturbarometeret for industrien højt ved udgangen af 2006, men det er også faldet i første halvdel af 2007, jf. figur 4.5b. Virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i serviceerhvervene (der udgør ca. 2/3 af den private beskæftigelse) er også faldet noget, men ligger imidlertid fortsat på et meget højt niveau. Udviklingen i konjunkturbarometrene peger samlet på en afmatning i beskæftigelsesvæksten.

Den private beskæftigelse skønnes at vokse med 46.000 personer i 2007. Stigningen sker hovedsageligt i serviceerhvervene, jf. tabel 4.4. Aktiviteten og beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren er vokset markant de seneste år, hvilket ventes at fortsætte i 2007 med en stigning i beskæftigelsen på omkring 7.000 personer. I 2008 ventes et fald i den private beskæftigelse på 2.000 personer. Beskæftigelsen i serviceerhvervene ventes fortsat at stige, mens beskæftigelsen i byggeriet vil være uændret.

I industrien har den gennemsnitlige årlige BVT-vækst de sidste 17 år været 1,4 pct., hvilket har ført til et fald i industribeskæftigelsen på godt 117.000 personer. Det svarer til gennemsnitligt 7.000 personer om året, jf. tabel 4.4. Udviklingen er blandt andet et resultat af ændrede efterspørgselsmønstre, international arbejdsdeling og outsourcing, samt at produktivitetsfremskridtene i industrien typisk er større end i andre erhverv, jf. tabel 4.3.

På baggrund af en BVT-vækst i industrien i 2006, som var større end det historiske gennemsnit, steg industribeskæftigelsen beskedent. I 2007 ventes også en vækst noget over trenden, og der ventes derfor en yderligere stigning i beskæftigelsen. For 2008 ventes en mere beskeden produktionsfremgang, hvilket leder til et fald i industribeskæftigelsen på 8.000 personer.

Tabel 4.4
Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed
		2004- niveau	Gnst. 1990- 2006	2005	2006	2007		2008
						Maj	Aug.	Maj	Aug.
		1.000 personer	Ændring, 1.000 personer
	Privat sektor	1886	8	22	56	30	46	-7	-2
	Offentlig sektor	821	3	-3	-2	1	1	1	2
	I alt	2707	11	19	54	31	47	-6	0
	Landbrug mv.1)	104	-3	-1	2	-4	-2	-4	-3
	Industri	406	-7	-9	1	1	7	-7	-8
	Bygge- og anlægsvirk.	162	2	9	11	5	8	0	0
	Private serviceehverv2)	1237	17	22	41	28	33	4	9
	Offentlige tjenester	797	3	-2	0	1	1	1	2
	Arbejdsstyrke	2883	2	1	21	11	21	-3	-7
	Ledighed	176	-9	-19	-33	-19	-26	3	-7
	1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv. 2) Inklusive søtransport. Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Arbejdsstyrke

I 2006 voksede arbejdsstyrken med ca. 21.000 personer jf. tabel 4.5. Det svarer til godt og vel en tredjedel af den samlede beskæftigelsesfremgang. Stigningen i arbejdsstyrken skal ses i sammenhæng med, at den demografiske udvikling samtidig har trukket ned i arbejdsstyrken i 2006 med i størrelsesordenen 10.000 personer. Det peger på en stigende erhvervsdeltagelse.

Det er vanskeligt at fastlægge årsagerne til denne stigning i arbejdsstyrken, blandt andet set i lyset af den stigende indvandring. Bidraget fra udenlandsk arbejdskraft, herunder pendling og bevægelser fra Østeuropa, er steget de seneste år. Det afspejler blandt andet udvidelsen af EU, men også at konjunktursituationen i dag er bedre i Danmark end i eksempelvis Tyskland. Det er sandsynligt, at indstrømningen dæmpes, når konjunktursituationen styrkes andre steder og normaliseringen i Danmark – herunder især i byggesektoren – sætter ind. Det er navnlig aktiviteten i byggeriet, som må påregnes at aftage de næste år i takt med stigende renter og vigende huspriser, hvilket reducerer potentialet for indvandring fra blandt andet Central- og Østeuropa. Bidraget fra udenlandsk arbejdskraft vil også afhænge af mulige barrierer for vandringer. Mange lande, herunder Danmark, har gennemført regelændringer, der skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

En af forklaringerne på den stigende arbejdsstyrke er et øget uddannelsesniveau^[5] og arbejdsmarkedsreformerne de senere år. Det er groft anslået, at bidraget herfra kan være i størrelsesordenen 20.000 personer i 2006, og noget mindre i årene efter. I 2006 er det således ikke usandsynligt, at arbejdsmarkedsinitiativerne har mere end opvejet den demografiske udvikling.

Den resterende stigning i arbejdsstyrken på i størrelsesordnen 10.000 personer tilskrives normalt konjunkturforhold, herunder som nævnt at udlændinge trækkes til Danmark for at arbejde, når jobmulighederne er bedre her. Det er især pendlere fra Sverige og Tyskland samt arbejdere fra Østeuropa.

Fra 2006 til 2007 ventes arbejdsstyrken ligeledes at vokse med 21.000 personer. Stigningen kommer udelukkende fra overhænget ved udgangen af 2006, jf. figur 4.5a. I 2008 ventes arbejdsstyrken at falde med 7.000 personer som følge af den aftagende vækst. Demografien trækker isoleret set arbejdsstyrken ned med omkring 16.000 personer fra 2006 til 2008, hvilket også i disse år kan blive modsvaret af tiltag på arbejdsmarkedet mv., herunder Velfærdsaftalen og integrationsaftalen ”En ny chance til alle”.

Tabel 4.5
Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2006-2008
		2006	2007	2008
	Ændring i 1.000 personer
	Samlet befolkning	16	15	14
	20-64 år	-2	-2	-8
	Over 64 år	10	11	18
	Arbejdsstyrken (=1+2+3)	21	21	-7
	1. Demografi	-9	-8	-8
	2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet mv.	20	6	3
	3. Konjunkturer mv.	10	23	-1
	Anm.: Bidraget fra demografi er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkedskategorier på niveauet i 2004. Bidraget fra tiltag indregner bidrag fra udfasningen af overgangsydelsen, effekten af førtidspensions- og efterlønsreformerne fra 1998, integrationsaftalen ”En ny chance til alle” samt virkningen af Velfærdsaftalen. Desuden tages højde for stigende opholdstid blandt indvandrere og et øget uddannelsesniveau i befolkningen. Kilde: Egne beregninger.

Arbejdsstyrken udviser normalt konjunkturfølsomhed, der blandt andet afspejler, at der blandt de unge er en tendens til, at erhvervsdeltagelsen varierer i takt med beskæftigelsesmulighederne, jf. Finansredegørelse 2004. AKU-statistikken, der er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, peger på, at tendensen til stigende erhvervsdeltagelse for 15-29-årige i 2005 fortsatte med tiltagende styrke i 2006, jf. figur 4.6a. Den registrerede stigning i de 15-29-åriges erhvervsdeltagelse i AKU-statistikken svarer til en stigning i arbejdsstyrken på 18.000 personer fra 2004 til 2006.

Figur 4.6a Erhvervsfrekvens for unge og ældre i AKU-statistikken		Figur 4.6b AKU-ledigheden

Anm.: Egen sæsonkorrektion i figurerne. Erhvervsfrekvensen er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistik, AKU, ADAM’s databank og egne beregninger.

Ifølge AKU-statistikken har erhvervsdeltagelsen for de 55-66-årige været stigende fra midten af 1990’erne til 2004. Især udfasningen af overgangsydelsen, men også efterlønsreformen, har bidraget til den stigende erhvervsdeltagelse. De sidste to år er erhvervsdeltagelsen for de 55-66-årige faldet, blandt andet som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen.

Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft har som nævnt bidraget til opsvinget de sidste par år ved at tage toppen af presset på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid stor usikkerhed om opgørelsen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det skyldes blandt andet, at nordiske statsborgere frit kan rejse ind i Danmark og arbejde uden opholds- eller arbejdstilladelse^[6].

Tabel 4.6
Indikatorer for bestand af udenlandsk arbejdskraft
		Pendlere fra Sverige	Pendlere fra Tyskland	Arbejdere fra nye EU-lande1
	1.000 personer
	1. januar 2004	6,5	-	-
	1. januar 2005	10,6	-	1,6
	1. januar 2006	13,9	9,3	3,6
	1. januar 2007	20,9	10,6	8,6
	30. juni 2007	25,8	11,8	11,3
	Anm.: Pendlere fra Sverige er opgjort den 27. juli. Tallene for 30. juni 2007 skal tages med forbehold. 1) Aktive opholdstilladelser. Antallet er steget yderligere i juli. Kilde: Skattecenter Øresund og Tønder og Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Antallet af pendlere over Øresund, pendlere fra Tyskland og antallet af arbejdere fra de nye EU-lande med arbejdstilladelse i Danmark kan bruges som indikatorer for udviklingen i udenlandsk arbejdskraft. Disse indikatorer viser en stigende tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Specielt viser pendlerstatistikken, at antallet af pendlere fra Sverige, som omfatter både svenskere og danskere med bopæl i Sverige, der arbejder i Danmark, er steget under den nuværende konjunkturfremgang, jf. tabel 4.6. Også antallet af arbejdere fra de nye EU-lande er steget, efter at de nye medlemslandes borgere blev omfattet af aftalerne om arbejdskraftens fri bevægelighed i ”Østaftalen”. I juli 2007 var der 12.500 personer fra de nye EU-lande, som havde en aktiv opholds- og arbejdstilladelse. Halvdelen var beskæftiget ved landbrug og byggeri.

Ledighed og kapacitetspres

Den sæsonkorrigerede registrerede ledighed nåede i juni ned på 97.400 personer, svarende til en ledighedsprocent på 3,5 pct. ifølge Danmarks Statistik. Den registrerede ledighed ventes at falde med yderligere 7.000 personer inden udgangen af 2007. I 2008 ventes ledigheden at stige fra 90.000 personer ved årets begyndelse til 93.000 personer ved udgangen af året.

Udviklingen i den registrerede ledighed er påvirket af udviklingen i antallet af aktiverede dagpengemodtagere. Det skyldes, at en registreret dagpengemodtager, som kommer i aktivering, i aktiveringsperioden ikke medregnes i den registrerede ledighed. Antallet af registrerede ledige plus aktiverede dagpengemodtagere afspejler derfor bedre den konjunkturmæssige ledighed.

I 2006 var antallet af ledige plus aktiverede dagpengemodtagere godt 152.000 personer i gennemsnit, og antallet ventes at falde til godt 117.000 personer i 2007, dels på grund af det ventede fald i ledigheden og dels som følge af det aktuelle lave niveau for aktiveringsomfanget. I 2008 ventes en uændret bruttoledighed, som dækker over en forudsat stigning i aktiveringsomfanget, herunder som følge af initiativerne i Velfærdsaftalen.

Ledigheden i AKU-statistikken, der er forbundet med stikprøveusikkerhed, giver et billede af, hvor mange personer der reelt står til rådighed på arbejdsmarkedet.^[7] Faldet i den registrerede ledighed siden 4. kvartal 2003 er først rigtigt slået igennem i AKU-ledigheden i løbet af 2005, jf. figur 4.6b. Ledighedsfaldet i AKU-statistikken bremsede op i sidste halvdel af 2006, og AKU-ledigheden steg med godt 10.000 personer i 1. kvartal 2007.

På baggrund af den faktiske ledigheds- og reallønsudvikling er den strukturelle ledighed beregnet til omkring 5,1 pct. af arbejdsstyrken i 2006, jf. figur 4.7a. Strukturledigheden afspejler det niveau, som er foreneligt med en stabil løn- og prisinflation på nogle års sigt. Det beregnede niveau for den strukturelle ledighed er nedjusteret marginalt med 0,1 pct.-enhed sammenlignet med majredegørelsen. Siden begyndelsen af 2000 er den beregnede strukturledighed reduceret med knap 1 pct. af arbejdsstyrken.

Initiativer i Velfærdsaftalen forudsættes at reducere den strukturelle ledighed yderligere til omkring 4½ pct. af arbejdsstyrken i 2008. Faldet i den strukturelle ledighed kan henføres til Velfærdsaftalens initiativer vedrørende øget aktivering af de registrerede ledige, som hermed udgår af den registrerede ledighed, samt at den øgede aktivering forventes at øge jobsøgningen hos de ledige. Den sidstnævnte effekt medfører større strukturel beskæftigelse.

Ledighedsgabet (dvs. forskellen mellem den faktiske ledighed og den beregnede strukturelle ledighed) ventes at udvides fra -0,9 pct.-enheder i 2006 til -1,6 pct.-enheder i indeværende år, jf. figur 4.7a. Udviklingen afspejler et stigende pres på arbejdsmarkedet og øget konkurrence om de ledige hænder. I 2008 indsnævres ledighedsgabet en anelse til -1,4 pct.-enheder – svarende til ca. 40.000 personer. I 2008 vil ledighedsgabet fortsat være større, end det var i den seneste højkonjunktur i 1998-2000.

Figur 4.7a Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken		Figur 4.7b Forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige

Anm.: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden vises konfidensbåndene, hvor den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Faldet i ledigheden siden december 2003 har betydet et fald i antal forsikrede ledige på 53 pct., svarende til 84.000 personer, og et mindre fald i antallet af ikke-forsikrede ledige på 21 pct., jf. figur 4.7b. Ledighedsfaldet siden midten af 2006 er hovedsageligt drevet af faldende ledighed blandt de forsikrede ledige, mens ledigheden blandt de ikke-forsikrede ledige stort set har været konstant.

Ændringen i antallet af ledige kan opdeles i, hvor mange der er berørt af ledighed, og hvor længe de er ledige. Det er almindeligt i forbindelse med konjunkturfremgang, at den gennemsnitlige ledighedsperiode bliver kortere, mens antallet af personer berørt af ledighed er mere stabilt. Ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003 var i starten hovedsageligt drevet af kortere ledighedsperioder for de berørte. Først midt i 2005 begyndte antallet af berørte også at falde, jf. figur 4.8a. Faldet i ledighedsperiodernes længde kan således forklare ca. 61 pct. af det samlede ledighedsfald på 84.000 helårspersoner fra 4. kvartal 2003 til 2. kvartal 2007.

Figur 4.8a Dekomponering af ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003		Figur 4.8b Lang- og korttidsledige

Anm.: I figur 4.8a er ”grad” defineret som ændringen i antallet af fuldtidsledige minus ændringen i ledighedsgraden gange antallet af berørte i begyndelsen af perioden, mens ”berørte” er defineret tilsvarende, men for uændret ledighedsgrad. Krydsproduktet, som højst udgør 1.000 personer, er proportionalt fordelt. I figur 4.8b er korttidsledige berørte ledige med en ledighedsgrad på under 0,2, og langtidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad over 0,8 ganget deres gennemsnitlige ledighedsgrad.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Faldet i den gennemsnitlige ledighedsperiode siden starten af 2004 har nedbragt antallet af langtidsledige til under 20.000 personer, jf. figur 4.8b. Udviklingen i antallet af langtidsledige er også påvirket af aktiveringsomfanget, da personer som aktiveres ikke indgår i den registrerede ledighed. Antallet af korttidsledige er ikke i samme grad påvirket af konjunkturerne.

Figur 4.9a Langtidsledige opdelt på Forsikringskategorier		Figur 4.9b Ledighed i udvalgte grupper af A-kasser

Anm.: I figur 4.9a er korttidsledige berørte ledige med en ledighedsgrad på under 0,2, og langtidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad over 0,8 ganget deres gennemsnitlige ledighedsgrad.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Antallet af forsikrede langtidsledige er faldet siden december 2003, mens antallet af ikke-forsikrede langtidsledige stort set var uændret indtil midten af 2006, jf. figur 4.9a. I de to sidste kvartaler i 2006 og de to første kvartaler i 2007 er antallet af ikke-forsikrede langtidsledige faldet kraftigt. Det kan blandt andet afspejle arbejdsmarkedspolitiske initiativer, og at presset på arbejdsmarkedet har hjulpet personer med svage kvalifikationer i beskæftigelse.

Faldet i ledigheden siden slutningen af 2003 er slået igennem i alle a-kasser, og særligt kraftigt i a-kasserne inden for byggefaget og metalarbejdere, jf. figur 4.9b. I juni 2007 udgjorde de forsikrede ledige 1,9 pct. af de forsikrede i byggefagene. Selvom beskæftigelsen har været faldende i industrien frem til 2005, er metalarbejdernes ledighed også nået ned på et meget lavt niveau, hvilket blandt andet afspejler en forskydning i beskæftigelsen i industrien væk fra ikke-faglærte til faglærte, samt gode jobmuligheder i andre brancher.

4.3 Løn

Lønstigningstakten skønnes til 4,6 pct. og 4,7 pct. i henholdsvis 2007 og 2008 mod en lønstigning i 2006 på 3,6 pct. Hermed skønnes en lidt højere lønstigningstakt for 2008 end i Økonomisk Redegørelse, maj 2007. De højere lønstigninger i 2007 og 2008 i forhold til årene forud afspejler det stigende pres på arbejdsmarkedet og de nye private overenskomster.

Den samlede private lønstigningstakt opgjort i den kvartalsvise KonjunkturStatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening udgjorde 3,9 pct. i 2. kvartal 2007. De kvartalsvise lønstigningstakter har været støt stigende siden 2. kvartal 2005. Den seneste opgang afspejler formentlig kun i begrænset omfang virkningerne af de nye overenskomster, idet de fleste lokale aftaler ikke var afsluttet, da oplysningerne til KonjunkturStatistikken blev indsamlet.

Lønstigningstakten for arbejdere har været noget større end for DA-området som helhed siden 2005. I 2. kvartal 2007 udgjorde lønstigningstakterne for arbejdere således 4,3 pct., mens lønstigningerne for funktionærer udgjorde 3,4 pct. jf. figur 4.10a.

I 2. kvartal 2007 var lønstigningstakten i bygge- og anlægssektoren særligt stor og udgjorde 4,8 pct. I industrien og de serviceprægede erhverv er lønstigningerne tiltaget til henholdsvis 3,8 og 3,7 pct. i 2. kvartal 2007, jf. figur 4.10b. Det er en stigning fra et niveau omkring 3 pct. i 2006 som helhed. Lønudviklingen i disse erhverv kan ses i lyset af tiltagende mangel på arbejdskraft siden slutningen af 2006. Ledigheden er endvidere faldet i 2007, hvilket kan have medvirket til at øge lønpresset yderligere, jf. boks 1.1.

Figur 4.10a Timefortjeneste på DA-området		Figur 4.10b Timefortjeneste for delt på brancher

Anm.: I begge figurer illustreres timefortjenesten inkl. genetillæg.
Kilde: DA.

Dansk Arbejdsgiverforenings årlige StrukturStatistik har de seneste to år vist noget højere stigningstakter end årsgennemsnittene af den kvartalsvise KonjunkturStatistik, jf. figur 4.11a. Forskellen skyldes blandt andet, at KonjunkturStatistikken ikke medregner uregelmæssige betalinger såsom bonus, der har bidraget til den højere stigningstakt i StrukturStatistikken. Det er StrukturStatistikkens lønbegreb, som anvendes i denne konjunkturvurdering.

Figur 4.11a Kvartals- og årsstigningstakter (hele DA)		Figur 4.11b Timefortjeneste og referenceforløb på DA/LO-området (industrien)

Anm.: I figur 4.11b er bidragene til Fritvalgskontoen, Individuel kompetenceafklaring (IKA) og Uddannelse og Samarbejde samlet i kategorien ”Andet”. Referenceforløbet er baseret på de centralt fastsatte satsændringer og er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten. Overenskomsterne gælder frem til 28. februar 2010. Den faktiske lønudvikling inkl. genetillæg for industrien er baseret på DAs KonjunkturStatistik.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, LO og egne beregninger.

I foråret 2007 er der indgået overenskomster for store dele af den private sektor. De dækker perioden 2007 til 2009. Overenskomsterne indeholder blandt andet nye bestemmelser om minimal- og normallønssatser, pension og fritvalgsordninger. Derudover inkluderer forliget også forbedringer på bløde områder som tillidsmandsområdet, uddannelse og barsel.

Lønstigningerne for 2. kvartal 2007 ligger under det centralt fastsatte reference forløb, jf. figur 4.11b. Dette skyldes formentlig, at færdiggørelsen af et ukendt antal lokale aftaler fortsat udestår. Lønstatistikken for 2. kvartal afspejler således kun delvis forårets overenskomstresultat.

Resultatet af overenskomstforhandlingerne kan beregningsteknisk opgøres til en sammenvejet årsvirkning for minimallønsområderne og normallønsområderne på godt 4 pct. i 2007 og 3¾ pct. i 2008. Hertil kommer en forventet reststigning på lønområderne på ½ pct.-enhed i 2007 og 1 pct.-enhed i 2008. Derfor skønnes lønstigningstakterne til 4,6 pct. og 4,7 pct. i henholdsvis 2007 og 2008, jf. tabel 4.7.

Stigningen i reststigningen fra 2007 til 2008 skyldes to ting. For det første forventes et øget pres på arbejdsmarkedet i 2008 som følge af den lavere ledighed. Den forventede reststigning for 2008 opjusteres med 0,1 pct.-enhed i forhold til skønnet i majredegørelsen. For det andet forventes det, at den faktiske lønudvikling på minimallønområdet kan afvige fra den overenskomstbestemte udvikling, jf. figur 4.11b. Denne forventede afvigelse skyldes, at de store satsforhøjelser på normallønsområdet kan smitte af på de lokale aftaler, jf. diskussion herom i Økonomisk Redegørelse, maj 2007 afsnit 4.3.

Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger steg med 3,6 pct. i 2006, hvilket svarer til stigningen i timefortjenesten. I 1. og 2. kvartal i 2007 steg arbejdsomkostningerne med henholdsvis med 3,4 og 3,9 pct. i forhold til året før. Stigningen er påvirket af højere bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring (AES) og ændring af sygedagpengereglerne, mens en nedsættelse af bidraget til Lønmodtagernes Garantifond trækker i modsat retning.

På baggrund af ovenstående skønnes virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger i 2007 at stige med 0,04 pct.-enheder mere end stigningen i timefortjenesten.

For 2008 forudsættes, at bidragene til AES nedsættes, hvilket dæmper stigningerne i de samlede arbejdsomkostninger med 0,2 pct.-enheder, mens bidragene til de øvrige offentlige kasser (herunder bidrag til AER), lovpligtige omkostninger (herunder bidrag til ATP og Lønmodtagernes Garantifond) og andre øvrige arbejdsomkostninger ikke ventes ændret i forhold til 2007, jf. bilagstabel B.4. Dette betyder en nedjustering af væksten i de samlede arbejdsomkostninger fra 4,6 pct. til 4,5 pct. i forhold til skønnet i majredegørelsen.

Tabel 4.7
Satsreguleringsprocent og beregningstekniske forudsætninger omkring løn
		2003	2004	2005	2006	2007	2008
	Stigning, pct.
	Privat sektor:
	- samlede arbejdsomkostninger pr. time	3,9	2,6	3,7	3,6	4,6	4,5
	- timefortjeneste	3,7	2,8	3,6	3,6	4,6	4,7
	- årsløn for arbejdere	3,5	2,8	3,4	3,5	4,6	4,7
	- årsløn for funktionærer	3,9	2,9	3,8	3,7	4,6	4,7
	Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning	3,7	3,5	2,7	3,5	3,1	3,2
	Timefortjeneste for offentlige ansatte	4,0	4,3	2,7	3,4
	Satsreguleringsprocent1)	3,2	2,9	2,0	2,0	2,4	2,9
	Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Årsløn ekskl. reststigning for offentlige ansatte er den sammenvejede fortjeneste i stat og kommuner ekskl. genetillæg, men inkl. løn under sygdom mv. Stigningen i timefortjenesten for offentlige ansatte er et sammenvejet gennemsnit af timefortjenesten for statsansatte og timefortjenesten for kommunalt ansatte ifølge Danmarks Statistiks lønindeks for den offentlige sektor. 1) Beregnet satsreguleringsprocent jf. afsnit 3.1. Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

De private reallønsstigninger ventes at blive henholdsvis 2¾ og 2¼ pct. i 2007 og 2008. Det er en konsekvens af den skønnede udvikling i de nominelle lønstigninger og en forventet moderat forbrugerprisinflation i 2007, mens inflationen forudses at tiltage i 2008, jf. afsnit 4.4.

Med hensyn til udviklingen i den offentlige løn er sammensætningen af overenskomsterne for 2005-2007 forskellige på det statslige og kommunale område, hvilket giver store forskelle i referenceforløbet for de to områder.

De årlige lønstigninger i staten var i 4. kvartal 2006 og 1. kvartal 2007 henholdsvis 2,5 og 2,8 pct., hvilket er noget højere end i referenceforløbet for de statslige overenskomster, jf. figur 4.12a. I kommunerne tiltog lønstigningerne til 4,5 pct. i fjerde kvartal 2006, men faldt i første kvartal 2007 til 2,9 pct., hvilket er noget under niveauet i referenceforløbet, jf. figur 4.12b. Dette kan skyldes implementeringen af kommunalreformen ved årsskiftet og dermed forsinket udmøntning af aftalte lønstigninger.

Figur 4.12a Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område		Figur 4.12b Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område

Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne. Overenskomsterne gælder frem til og med 1. kvartal 2008.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I kraft af de aftalte rammer og den forudsatte lønudvikling i den private sektor forventes en lønstigningstakt inkl. reguleringsordningen, men eksklusive reststigning, for den offentlige sektor på 3,1 pct. i 2007 mod 3,4 pct. i 2006.

I foråret 2008 skal der indgås nye overenskomster i den offentlige sektor, som kan medføre andre stigningstakter i den offentlige sektor end forudsat i redegørelsen, jf. tabel 4.7.

Skønnet for lønudviklingen i den samlede offentlige sektor i 2008 er opjusteret med 0,2 pct.-enheder i forbindelse med sommerens kommuneaftaler.

Satsreguleringsprocenten for overførselsindkomsterne er fastlagt til 2,0 i 2006 og 2,4 i 2007. For 2008 er satsreguleringsprocenten beregnet til 2,9, jf. afsnit 3.1.

Fastkurspolitikken bidrager – trods det større pres på arbejdsmarkedet – til en mere stabil løndannelse ved at forankre inflationsforventningerne omkring 2 pct.

Samtidig har globaliseringen betydning for de decentrale lønforhandlinger. Ifølge EU-Kommissionens prognose fra foråret 2007 vil lønstigningerne i euroområdet være omkring 2 pct.-enheder lavere end de her skønnede lønstigningstakter for Danmark for 2007 og 2008. Forringelser af lønkonkurrenceevnen vil virke dæmpende på den danske eksportudvikling og betalingsbalanceoverskuddet. Ligeledes påvirkes beskæftigelsen i nedadgående retning.

4.4 Priser

Overordnet ligger augustskønnet for inflationen i 2007 og 2008 på linje med skønnet i Økonomisk Redegørelse, maj 2007. Inflationen for 2007 nedjusteres dog med 0,1 pct.-enhed til 1,8 pct. Nedjusteringen skyldes en relativt afdæmpet prisudvikling i de seneste måneder herunder for brændsel. For 2008 er inflationsskønnet opjusteret med 0,1 pct.-enhed til 2,5 pct., især som følge af forventningen om tiltagende tjenesteydelseinflation begrundet i de forventede højere lønstigningstakter. Af samme årsager er skønnene for inflationen renset for energi nedjusteret med henholdsvis 0,1 pct.-enhed i 2007 til 1,9 pct. og opjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2008 til 2,8 pct.

Forbrugerprisinflationen har været aftagende siden sommeren 2005 og nåede ned på 1,2 pct. i juli, jf. figur 4.13a. Det er forventningen, at inflationen vil tiltage gennem resten af 2007 og i 2008.

Figur 4.13a Forbrugerprisinflation og nettoprisinflation		Figur 4.13b Dekomponering af forbrugerpris-inflationen på bidrag fra hovedposter

Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.

Udsvingene i inflationstakten har længe været påvirket af udsvingene i energi- og fødevarepriserne, jf. figur 4.13b. Faldet i råolieprisen i slutningen af 2006 viste sig hurtigt i brændstofindekset, jf. figur 4.14a. På det seneste er der sket et kraftigt fald i årsstigningstakten for brændstof, el og gas fra 3,2 pct. i marts til -1,3 pct. i juli. Dette fald skyldes især lavere årsstigningstakt for elektricitet, som faldt fra 9,75 pct. i marts til -0,95 pct. i juli. Faldet i elektricitetspriserne over sommeren skyldes for årstiden usædvanligt store mængder regn i Norden, som har medvirket til et øget udbud af elektricitet produceret ved vandkraft.

Figur 4.14a Energi (nettopriser, å/å)		Figur 4.14b Bilpriser (å/å)

Kilde: Danmarks Statistisk.

Fra foråret 2006 tiltog bidraget til inflationen fra fødevareprisstigninger fra 0,1 pct.-enhed til over 0,5 pct.-enheder i april i år. Bidraget fra fødevarer er faldet igen og udgjorde i juli 0,3 pct-enheder. Faldet inden for de sidste tre måneder kan særligt tilskrives et fald i årsstigningstakterne for grønsager (15,6 pct. i april til 7,9 pct. i juli), fisk (12,4 pct. i april til 2,1 pct. i juli), frugt (3,5 pct. i april til -0,3 pct. i juli) og kød (3,38 pct. i april til -0,2 pct. i juli).

Prisstigningerne på brød og kornprodukter toppede i april, men er siden faldet, så årsstigningstakten i juli er på 3,5 pct. Den høje inflation for brød og kornprodukter er et internationalt fænomen og afspejler stigende efterspørgsel efter landbrugsprodukter på globalt plan.

Bidraget til inflationen fra øvrige varer har i det seneste års tid kun været svagt positivt, og udgjorde i juli 0,1 pct.-enhed. Bidraget til inflationen fra husleje har ligget nogenlunde konstant omkring 0,5 pct.-enheder i flere år og udgjorde i 2006 0,4 pct.-enheder. Huslejeindekset opgøres kun én gang årligt, og ved ændringen i februar 2007 steg bidraget fra husleje igen til 0,5 pct.-enheder.

Inflationsbidraget for tjenester eksklusive husleje faldt til 0,6 pct.-enheder i juli, jf. figur 4.13b. Blandt tjenesteydelserne faldt prisstigningstakten for især charterrejser fra 5,1 pct. i marts til -1,6 pct. i juli.

På baggrund af lovforslag fra regeringen vedtog folketinget i slutningen af april lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Lovændringen betyder en afgiftsnedsættelse på personbiler og motorcykler og især på miljøvenlige og sikre biler. Til gengæld omlægges afgifterne på varebiler, og reglerne for autocampere strammes. Det relativt kraftige fald i forbrugerprisindekset for personbiler skyldes afgiftsændringen for nye biler. Årsstigningen i forbrugerprisindekset for personbiler lå i april før afgiftsnedsættelsen på 0,5 pct., men er efter afgiftsnedsættelsen faldet til -1,7 pct. i juli, jf. figur 4.14b. Det forventes derfor, at forbrugerprisindekset i 2007 og 2008 vil reduceres med 0,1 pct. fordelt over 2007 og 2008.

Med det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) kan inflationen bedre sammenlignes imellem EU-landene. Inflationen i Danmark har i flere år været lavere end i euroområdet. Inflationen i Danmark var kortvarigt ved årsskiftet på sammen niveau som i euroområdet, men er i modsætning til euroområdet faldet på det seneste, jf. figur 4.15a. At den danske inflation er faldet mere end euroområdets siden årsskiftet, skyldes især et kraftigere fald i elpriserne i Danmark end i euroområdet. Desuden har prisstigningstakten for fødevarer siden starten af 2006 været faldende i Danmark. De danske prisstigninger for tjenesteydelser ligger fortsat på niveau med euroområdets. Kerneinflationen, som er forbrugerprisinflationen renset for energi og uforarbejdede fødevarer, har de seneste to år været omkring 0,2 pct.-enheder lavere i Danmark end i euroområdet. Kerneinflationen er både i Danmark og i euroområdet gradvist tiltaget siden 2005.

Figur 4.15a Inflationen i Danmark og euroområdet		Figur 4.15b Effektiv kronekurs og importeret inflation

Anm.: Da højreaksen er vendt om på figur 4.15b, svarer en opadgående kurve for den effektive kronekurs til en svækkelse af kronen.
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Efter svækkelsen af den effektive kronekurs gennem 2005, er den effektive kronekurs styrket igen siden februar 2006, idet blandt andet dollaren er svækket over for euro. Styrkelsen har medvirket til, at stigningstakten i importpriserne på forarbejdede varer er blevet dæmpet, jf. figur 4.15b.

Inflationsudsigterne

For 2007 forventes en forbrugerprisinflation på 1,8 pct., hvilket er en nedjustering med 0,1 pct.-enhed i forhold til skønnet i majredegørelsen, jf. tabel 4.8. Nedjusteringen skyldes lavere skøn for den underliggende inflation i 2007. Skønnet for forbrugerprisinflationen renset for energiprisstigninger er nedjusteret med 0,1 pct.-enhed for 2007 til 1,9 pct., jf. figur 4.16a.

Figur 4.16a Forbrugerprisinflationskøn		Figur 4.16b Outputgab og kerneinflation (Kvartalstal)
		</td>

Anm.: Det grå felt i figur 4.16 indikerer perioden, hvor der har været et negativt outputgab, og hvor kerneinflationen har været faldende.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn og beregninger.

I figur 4.16b illustreres udviklingen i outputgabet og kerneinflationen i Danmark. Kerneinflationen har bevæget sig i takt med fortegnet af outputgabet. Med positivt outputgab har der været gradvis stigende kerneinflation, omvendt har kerneinflationen med negativt outputgab været faldende. Af figuren ses det desuden, at kerneinflationen topper noget efter, at outputgabet har toppet. Som følge af det store positive outputgab i 2007 og 2008 forventes det, at kerneinflationen fortsat vil stige i 2007 og 2008.

I 2008 skønnes den samlede inflation at tiltage i forhold til 2007 til 2,5 pct., hvilket er en opjustering med 0,1 pct.-enhed i forhold til majredegørelsen, jf. tabel 4.8. Skønnet for forbrugerinflationen eksklusive energiprisstigninger i 2008 er opjusteret med 0,1 pct.-enhed til 2,8 pct. Opjusteringen af skønnene skyldes primært forventningen om tiltagende tjenesteydelseinflation som følge af det øgede pres på arbejdsmarkedet og dermed øgede lønstigninger.

Tjenesteydelseinflationen har historisk fulgt lønstigningerne forholdsvist tæt med en forsinkelse på godt et års tid, jf. figur 4.17a. Samvariationen kan begrundes med et stort lønindhold i tjenesteydelserne. De seneste års lønstigningstakter har været stigende, hvilket tyder på øget tjenesteydelseinflation i de kommende kvartaler. Resultatet af forårets overenskomstforhandlinger og det fortsat høje pres på arbejdsmarkedet, jf. afsnit 4.3, peger på endnu højere lønstigninger i de kommende år. I prognosen forventes en samlet tjenesteydelseinflation på 3 pct. i 2007 og ca. 4 pct. i 2008.

Figur 4.17a Tjenesteydelseinflation og lønstigninger		Figur 4.17b Kerneinflation og råvarepriser

Anm.: Inflationen for tjenesteydelserne er en sammenvejning af prisindeksene for blandt andet reparation af husholdningsapparater og biler, renovation, frisør, tjenester i forbindelse med fritid, kultur og sport, forsikringer, hoteller, restauranter. Lønstigningerne er forskudt med 5 kvartaler.
Kerneinflationen opgøres som forbrugerprisinflationen eksklusive uforarbejdede fødevarer og energi.
Kilde: DA’s konjunkturstatistik for serviceprægede erhverv, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Årsstigningstakten for råvareprisindekset er forøget gennem 2007 fra under 5 pct. i foråret 2007 til over 8 pct. i juni 2007, jf. figur 4.17b. Udviklingen i råvareprisindekset følger i høj grad udviklingen i råolieprisen. Engrosprisindekset renset for energi følger stadig råvareprisindekset på grund af ændringer i priserne for andre råvarer end energi, for eksempel rå-jern, -stål og -kobber. Siden midten af 2006 har udviklingen i de to prisindeks været modsatrettet og afdæmpningen i råvareprisstigningerne har ikke vist sig i engrospriserne. Udviklingen kan afspejle stigende avancer, og det kan ikke afvises, at der fortsat udestår et opadgående pres på inflationen fra avancerne. Endvidere kan det øgede pres på engrosprisindekserne stamme fra øgede lønomkostninger.

Tabel 4.8
Prisudvikling og forklarede faktorer
		2005	2006	2007		2008
				Maj	August	Maj	August
	Stigning, pct.
	Forbrugerprisindeks ekskl. energi	1,2	1,5	2,0	1,9	2,7	2,8
	EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)	1,7	1,9	1,9	1,7	2,3	2,4
	Forbrugerprisindeks	1,8	1,9	1,9	1,8	2,4	2,5
	Afgifter, bidrag	-0,2	-0,2	-0,1	-0,1	-0,2	-0,2
	Nettoprisindeks	2,0	2,0	2,0	1,9	2,5	2,6
	Heraf bidrag fra, pct.-enhed
	Fødevarer	0,1	0,3	0,3	0,3	0,2	0,2
	Energi	0,8	0,5	0,0	-0,1	0,0	0,0
	Husleje og off. takster	0,7	0,6	0,7	0,7	0,7	0,7
	Importvarer, ekskl. energi	0,1	0,1	0,1	0,1	0,2	0,2
	Underliggende inflation	0,3	0,6	0,9	0,8	1,4	1,5
	Pct.
	Outputgab	0,9	2,0	2,0	2,1	1,1	1,7

Nettoprisindekset svarer til forbrugerprisindekset opgjort eksklusive bidrag fra afgifter. Nettoprisindekset skønnes at stige med 1,9 pct. i 2007 og 2,6 pct. i 2008.

I hele prognoseperioden virker skattestoppets nominalprincip for stykafgifterne dæmpende på inflationen. Skattestoppet og omlægningen af bilafgifterne er medvirkende til at sænke forbrugerprisinflationen med henholdsvis 0,1 og 0,2 pct.-enheder i 2007 og 2008. Endvidere påvirkes prisindekset nedad af faldet i forældrebetalingen for daginstitutionspladser. Således har der siden maj 2006 været en negativ stigningstakt for priserne på daginstitutioner og social forsorg.

---

¹ Vækstbidragene, der vises i figur 4.1b og tabel 4.1, er beregnet efter den såkaldte input-output-baserede metode, der tager højde for importindholdet, når de enkelte efterspørgselskategoriers vækstbidrag beregnes, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2006.

^[2] Registrerede ledige plus aktiverede dagpengemodtagere er et bedre mål for den konjunkturbetingede ledighed, da dagpengemodtagere, som aktiveres, ikke indgår i den registrerede ledighed i aktiveringsperioden.

^[3] Opgjort eksklusive personer på orlov.

^[4] Stikprøven til Arbejdskraftundersøgelsen (AKU-statistikken) er blevet udvidet fra ca. 16.700 personer til ca. 37.000 personer fra 1. kvartal 2007.

^[5] Det gælder typisk, at personer med mere uddannelse har en højere erhvervsfrekvens.

^[6] Personer som er udstationeret i Danmark indgår ikke i nationalregnskabets beskæftigelse. I stedet indgår værdien af produktionen som import af tjenesteydelser.

^[7] Ledige er her defineret som personer uden beskæftigelse, der aktivt har søgt job inden for de sidste fire uger, og som kan tiltræde et arbejde inden for to uger. AKU-ledigheden omfatter dermed de personer, der selv tilkendegiver, at de står til rådighed og er jobsøgende.