1. Sammenfatning

1.1 Udsigt til afdæmpning af væksten, men fortsat lav ledighed

De sidste tre års opsving har ført til en kraftig vækst i beskæftigelsen, høj kapacitetsudnyttelse og stort fald i ledigheden. Den stærke efterspørgsel efter arbejdskraft har betydet, at personer på kanten af arbejdsmarkedet, fx en del indvandrere og efterkommere, har haft gode muligheder for at få job. Familiernes indkomster er vokset ret stærkt, formuerne er steget kraftigt, og velstanden er dermed generelt forøget betydeligt. Det private forbrug lå i 2006 realt 12 pct. højere end i 2003.

Centrale nøgletal som ledighed og offentlig saldo er historisk gode, jf. figur 1.1a og 1.1b. På begge områder er Danmark nummer et i EU.

Som følge af den meget lave ledighed, usædvanlig høj kapacitetsudnyttelse og den demografiske udvikling er det fremtidige vækstpotentiale til gengæld relativt begrænset. I det lys ventes en afdæmpning af væksten i produktionen fra lidt over 3 pct. i både 2005 og 2006 til 2¼ pct. i 2007 og 1¼ pct. i 2008. Ledigheden skønnes at falde lidt yderligere i år og derefter stige lidt, i takt med at presset på arbejdsmarkedet tager af.

Figur 1.1a Ledige og aktiverede dagpengemodtagere		Figur 1.1b Faktisk og strukturel offentlig saldo

Anm.: Den strukturelle offentlige saldo er korrigeret for virkningerne af suspensionen af SP-bidraget i 2004-2007.

Væksten i produktionen er aftaget en del gennem 2006, navnlig med baggrund i en stor forøgelse af importen. Efterspørgselsstigningen er også bremset op, men ser stadig ud til at være større end den potentielle vækst i Danmark.

Det er lagt til grund i vurderingen, at væksten i forbrug og investeringer dæmpes væsentligt frem mod 2008, navnlig påvirket af stigende renter, aftagende vækst i husholdningernes reale disponible indkomster og en klar opbremsning på boligmarkedet. Afdæmpet vækst i efterspørgslen er en forudsætning for et balanceret forløb, som ikke medfører uholdbare lønstigninger og tiltagende inflationsforventninger.

Konjunkturbilledet er omtrent uændret i forhold til vurderingen fra december, om end sandsynligheden for en fornyet opgang i efterspørgslen på kort sigt kan være forøget. De netop overståede overenskomstforhandlinger peger i retning af en klar forøgelse af lønstigningerne de næste par år. Det medfører på kort sigt større realindkomster og efterspørgsel, mens de negative virkninger i form af svækket konkurrenceevne og højere inflation som regel optræder mere gradvis.

Samtidig ser det ud til, at væksten i udlandet fortsat er markant, måske 5 pct. pr. år i både 2007 og 2008. Desuden er væksten forskudt i retning af de danske afsætningsmarkeder, herunder ikke mindst Tyskland. Det forøger efterspørgslen efter danske varer og tjenesteydelser og bidrager til at fastholde høj kapacitetsudnyttelse.

Den kraftige internationale konjunkturopgang har medført, at produktion og ledighed i OECD-området nærmer sig et niveau, som under tidligere opsving har medført større løn- og prisstigninger. Det betyder – sammen med det opadgående pres på råvarepriserne – at de inflationsdæmpende virkninger af globaliseringen mindskes, og at den importerede inflation dermed kan stige i Danmark.

Den stærke vækst i dansk efterspørgsel er i høj grad blevet imødekommet af produktion i udlandet, og importen er som nævnt gået stærkt i vejret. Det har aflastet det pressede arbejdsmarked, men belastet betalingsbalancen. Gennem den seneste 12-månedersperiode er betalingsbalancen svækket med 1½ pct. af BNP – hvilket er en noget større forringelse end tidligere ventet. Der forventes fortsat overskud i prognoseperioden som følge af den kraftige internationale vækst, og fordi overskuddet holdes oppe af eksport af søfragt og olie, som ikke er særligt påvirkelige af kapacitetssituationen på det danske arbejdsmarked.

En fortsat afdæmpet vækst i prisstigningerne på boliger er en væsentlig forudsætning for, at presset på arbejdsmarkedet vil dæmpes. De betydelige prisstigninger frem til midten af 2006 har været en af drivkræfterne bag væksten i forbrugsefterspørgslen og boliginvesteringerne. Fra midten af 2006 er prisstigningerne på ejerboliger taget klart af, og foreløbige oplysninger tyder på, at denne tendens er fortsat ind i 2007, jf. figur 1.2a. Afdæmpningen af prisstigningerne skyldes ikke mindst stigningen i navnlig den korte rente, jf. figur 1.2b.

Danmark har konjunkturmæssigt været foran EU-området, og ECBs pengepolitik har derfor været lempelig i forhold til den danske konjunktursituation. Som følge af konjunkturfremgangen i EU-landene ventes en yderligere moderat forøgelse af især de korte renter. Blandt andet på den baggrund påregnes ejerboligpriserne på landsplan at vise en meget afdæmpet stigning nogenlunde i takt med forbrugerpriserne frem til udgangen af 2008.

Den vide udbredelse af etårige flekslån indebærer i kombination med afdragsfrihed, at stigningen i den korte rente har større stabiliserende virkninger på forbrugsefterspørgslen og boliginvesteringerne end tidligere. Dels via påvirkningen af ejerboligpriserne og dermed familiernes formuer, dels via indflydelsen på boligejernes rådighedsbeløb.

Boligpriserne kan periodevis være vigende navnlig i storbyområderne, hvor prisstigningerne har været relativt kraftige, men der er ikke grundlag for at forvente større negative korrektioner. Boligejernes økonomi fremstår sund. Stigende reallønninger, store friværdier, kraftig vækst i udlandet, lav ledighed og fleksible låneformer bidrager til at understøtte boligefterspørgsel og boligpriser. De historiske episoder med større og langvarige prisfald har været kendetegnet ved politiske indgreb direkte rettet mod boligmarkedet eller kraftig lavkonjunktur i forbindelse med oliekriserne, og er derfor ikke et særlig relevant erfaringsgrundlag i den nuværende situation.

Figur 1.2a Prisstigning på ejerboliger (årsbasis, RKR)		Figur 1.2b Kort og lang realkreditrente

Udviklingen på ejendomsmarkedet har stort set været som ventet i decemberredegørelsen, og vurderingen af prisudviklingen fremadrettet er stort set næsten uændret. Indførelsen af mulighed for at optage lån i ejerboliger på grundlag af særligt dækkede obligationer (SDO) vurderes ikke at få nævneværdig indflydelse på prisdannelsen.

Selv om væksten i produktionen skønnes at falde de næste år, vil kapacitetsudnyttelsen fortsat være høj. En tilbageholdende linje i den økonomiske politik vil dermed kunne bidrage til en såkaldt blød landing, hvor de forøgede lønstigninger ikke medfører større inflationsforventninger og risiko for et mere varigt tilbageslag. Finanspolitikken i 2007 skønnes som i december at være nogenlunde aktivitetsneutral målt ved finanseffekten.

I 2008 er vurderingen baseret på beregningstekniske antagelser om finanspolitikken, idet de finanspolitiske prioriteringer først fastlægges endeligt i august i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslaget for 2008. Forudsætningerne indregner blandt andet bidrag til Særlig Pensionsopsparing (SP) fra 2008, hvilket følger af gældende lov. Desuden er det beregningsteknisk forudsat, at arbejdsmarkedsbidraget svarer til 8 pct. i 2008, hvilket er uændret i forhold til 2007. Hvis der i finanslovsforslaget for 2008 budgetteres et overskud i arbejdsmarkedsfonden, skal arbejdsmarkedsbidraget i henhold til arbejdsmarkedsfondsloven sættes ned. Finanslovsforslaget vil blandt andet bero på konjunkturvurderingen i august.

Indregningen af indbetalingerne til SP reducerer isoleret set væksten i de disponible indkomster i 2008 og medvirker dermed til at dæmpe væksten i det private forbrug.

Kapacitetsudnyttelse og lønudvikling

Den registrerede ledighed er faldet med 80.000 personer siden december 2003 og nåede dermed ned på 106.600 personer i marts, jf. figur 1.1a. Det svarer til 3¾ pct. af arbejdsstyrken – det laveste niveau siden 1974. Ledigheden er lavere end i næsten alle andre OECD-lande.

Den meget lave ledighed har ført til mangel på arbejdskraft i mange private erhverv og på offentlige serviceområder. Manglen på arbejdskraft i byggeriet kulminerede i efteråret 2006 og er siden taget lidt af – men ligger fortsat på et højt niveau, jf. figur 1.3a. I industrien begyndte manglen på arbejdskraft først at tage mærkbart til et stykke ind i 2006, men siden er arbejdskraftmangelen forøget yderligere og nåede et historisk højt niveau i marts 2007. Også kapacitetsudnyttelsen i industrien ligger højt, jf. figur 1.3b.

Figur 1.3a Arbejdskraftmangel i industri og byggeri		Figur 1.3b Outputgab og kapacitetsudnyttelse

Anm.: I figur 1.3b viser den lyseblå kurve kapacitetsudnyttelsen i industrien (sæsonkorrigeret) som afvigelse fra det historiske gennemsnit.

Samtidig har opsvinget trukket et betydeligt antal personer ind på arbejdsmarkedet. Således voksede beskæftigelsen med godt 50.000 personer fra 2005 til 2006, mens arbejdsstyrken forøgedes med i størrelsesordenen 20.000 personer. De mange jobåbninger har dermed også styrket jobmulighederne for personer, som ellers har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ud over øget erhvervsdeltagelse for unge mennesker og for herboende indvandrere og efterkommere afspejler væksten i arbejdsstyrken navnlig øget tilgang af udenlandske arbejdstagere som følge af indvandring fra blandt andet Østeuropa og pendling fra Sverige og Tyskland. Hovedparten af opgangen i arbejdsstyrke og beskæftigelse skønnes imidlertid at være konjunkturbetinget. Det er ikke usædvanligt, at forøget beskæftigelse i en konjunkturopgang for ca. en tredjedels vedkommende modsvares af konjunkturbetinget stigning i arbejdsstyrken, navnlig som følge af at flere unge får beskæftigelse.

Tabel 1.1 Skøn for udvalgte nøgletal for 2007 og 2008 sammenlignet med decemberredegørelsen samt decemberskønnene for 2006 sammenlignet med de nu foreliggende nationalregnskabstal mv.

	2006		2007		2008
	Dec.	Maj1)	Dec.	Maj	Dec.	Maj
Realvækst2), pct.
BNP	3,3	3,2	2,2	2,2	1,2	1,2
Privat forbrug3)	4,2	3,4	2,2	2,4	1,2	1,2
Offentligt forbrug3)	1,1	1,2	1,3	1,3	1,1	1,1
Eksportmarkedsvækst	8,2	7,3	5,9	7,8	6,1	7,1
Pct. af BNP
Offentligt overskud	3,4	4,2	3,3	4,2	3,1	3,4
Betalingsbalanceoverskud	2,3	2,4	2,0	2,4	2,2	1,6
1.000 personer
Stigning i samlet beskæftigelse	39	52	15	31	-2	-6
Ledighed	125	124	112	105	112	108
Stigning, pct.
Kontantpris på enfamiliehuse	21,0	20,6	6,0	4,0	2,0	2,0
Forbrugerprisindeks	1,9	1,9	1,9	1,9	2,1	2,4
Timefortjeneste, privat sektor	3,8	3,6	4,3	4,6	4,3	4,6
Eksterne forhold
Rente, 1-årigt flekslån, pct.	3,5	3,5	4,0	4,4	4,1	4,5
Do., 10-årig statsobligation	3,8	3,8	4,2	4,2	4,3	4,5
Oliepris, $ pr. td.	65,0	64,9	64,0	65,0	63,0	63,0
Dollarkurs, kr. pr. $	5,9	5,9	5,8	5,6	5,8	5,5
Oliepris, kr. pr. td.	381,4	385,7	372,3	361,4	366,4	347,8

1) Tallene for 2006 er nu baseret på faktisk statistik.
2) De reale vækstrater for størrelserne på forsyningsbalancen er nu opgjort på grundlag af kædede fast- prisstørrelser, mens der i decemberredegørelsen anvendtes 2000-priser, jf. boks 1.1 i afsnit 1.3.
3) Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.

Lønstigningerne i erhvervene er i den årlige Strukturstatistik opgjort til 3,6 pct. i 2006, hvilket er det samme som i 2005. Dermed har Strukturstatistikken i 2006 ligesom i 2005 vist noget større lønstigning end den kvartalsvis Konjunkturstatistik^[1]. Lønstigningerne kan således ikke siges at have været særskilt lave i 2006. I byggeriet, hvor manglen på arbejdskraft voksede tidligt i konjunkturforløbet, har lønstigningstakten med 4,7 pct. i 2006 været noget højere end gennemsnittet for erhvervene.

De nye treårige overenskomster i den private sektor indebærer større lønstigninger end den foregående overenskomst. Det gælder ikke mindst på normallønsområdet, hvor de aftalte satsforhøjelser er ca. dobbelt så høje som i de foregående treårige overenskomster. I lyset af det pressede arbejdsmarked er der risiko for, at de ret store forhøjelser af normallønssatserne vil slå fuldt igennem, og at der på områderne med mindstebetaling vil blive givet forholdsvis store forhøjelser ved de lokale forhandlinger i overenskomstperioden, som det før er sket i situationer med høj kapacitetsudnyttelse.

På denne baggrund skønnes stigningen i timelønnen i den private sektor at vokse med 4,6 pct. i både 2007 og 2008. Det er i begge år 0,3 pct.-enheder højere end forudsat i decemberredegørelsen, jf. tabel 1.1. Selv om lønstigningen også forøges i andre lande, herunder Tyskland, vil de skønnede lønstigninger indebære en forringelse af lønkonkurrenceevnen i fortsættelse af udviklingen siden 2000. Den højere effektive kronekurs som følge af den vigende dollar trækker i samme retning.

Overskud på de offentlige finanser

Blandt andet som følge af den kraftige højkonjunktur er overskuddene på de offentlige finanser særlig store i disse år. Som i mange andre vestlige lande har navnlig indtægterne overrasket positivt.

I EU-landene er der betydeligt fokus på, at de ekstraordinære indtægter anvendes til konsolidering af de offentlige finanser. I Stabilitets- og Vækstpagten er der således lagt vægt på, at finanspolitikken skal være tilbageholdende i gode tider med sigte på at forberede aldringen og undgå konjunkturforstærkende finanspolitik.

Overskuddet på de offentlige finanser er foreløbig opgjort til 4,2 pct. af BNP i 2006. Det er lidt mindre end det rekordhøje overskud i 2005 på 4,6 pct. af BNP. Blandt andet som følge af fortsat lav ledighed og et højt niveau for det private forbrug skønnes overskuddet i 2007 at blive næsten lige så højt som i 2006. I 2008 forventes en reduktion af overskuddet til 3½ pct. af BNP blandt andet som følge af en begyndende normalisering af konjunktursituationen og det indregnede SP-bidrag.^[2]

De store overskud de senere år afspejler i betydeligt omfang midlertidige forhold, herunder de særligt gode konjunkturer, høje skatteindtægter blandt andet fra Nordsøen, og at befolkningssammensætningen i øjeblikket er gunstig med relativt mange i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. I takt med at disse bidrag falder bort, og befolkningssammensætningen ændres, vil de offentlige finanser blive svækket.

Danmarks Konvergensprogram 2006 (KP06) peger således på, at der vil være omtrent balance på de offentlige budgetter i midten af næste årti med den finanspolitik, der er forudsat frem til 2010 og beregningstekniske antagelser derefter, jf. figur 1.4a. ØMU-gælden vurderes på det pågældende tidspunkt at andrage lidt over 15 pct. af BNP. Det økonomiske Råd, DREAM-gruppen og tidligere Velfærdskommissionen har tilsvarende fremlagt beregninger, som viser, at de nuværende overskud er midlertidige. De aktuelle overskud er derfor ikke udtryk for frihedsgraderne i den økonomiske politik.

Figur 1.4a Offentlig saldo ifølge Konvergensprogram 2006 samt DREAM og DØR		Figur 1.4b Den offentlige saldo, 1971-2008

Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2006, Det Økonomiske Råds Formandskab (DØR): Dansk Økonomi Efterår 2006 og DREAM, november 2006.

Danmark bør i henhold til Stabilitets- og Vækstpagtens krav om en tilstrækkelig sikkerhedsmargen i forhold til underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP som minimum have en mellemfristet målsætning om en strukturel saldo i balance eller et underskud på ikke over ½ pct. af BNP.

De offentlige finanser i Danmark er mere volatile end i de fleste andre lande. I 2003, hvor den seneste kortvarige afmatning sluttede, var der således et mindre underskud på de offentlige finanser. Kun to år efter nåede overskuddet op på et rekordhøjt niveau på 4,6 pct. af BNP. Det afspejlede blandt andet en kraftig stigning i pensionsafkastskatten som følge af store kursstigninger på aktier og på obligationer som følge af rentefaldet, stigende olieindtægter med baggrund i højere oliepriser og en styrkelse af konjunktursituationen.

De offentlige finanser er meget følsomme overfor konjunkturbevægelser, jf. figur 1.4b, og de store overskud i disse år er blandt andet en konsekvens af meget lav ledighed og høj kapacitetsudnyttelse. Overskuddene er dermed også udtryk for, at de automatiske stabilisatorer får lov at virke og dermed isoleret set virker dæmpende på den private efterspørgsel, når konjunkturerne er gode.

Blandt andet fordi de offentlige finanser er meget følsomme over for konjunkturbevægelser, sving i oliepriser og bevægelser på de finansielle markeder, er det særlig vigtigt, at finanspolitikken ikke tilrettelægges efter stillingen på de offentlige finanser i enkeltår. Det ville trække i retning af destabiliserende økonomisk politik, og at der ikke tages hensyn til de langsigtede finanspolitiske udfordringer.

Finanspolitikken har været indrettet efter at forberede Danmark på aldringen, som fra nu af og mange årtier frem vil svække de offentlige finanser. Det var hensigten med den såkaldte 2010-plan fra 2001, og det er omdrejningspunktet i Velfærdsaftalen fra juni 2006. Målet har været en holdbar finanspolitik – dvs. en finanspolitik, som betyder, at der ikke overvæltes krav om væsentlige stramninger på senere generationer.

Den markante gældsnedbringelse har sammen med reformerne af tilbagetrækningssystemet medført, at finanspolitikken nu omtrent skønnes at være holdbar, selv om den forventede stigning i antallet af ældre er forøget væsentligt som følge af længere levetid. I det seneste Konvergensprogram fra november 2006 er vurderingen således for første gang, at der omtrent vil være råd til de forventede merudgifter til flere ældre de kommende årtier, uden at der senere skal gennemføres markante ændringer i beskatning, overførselssystemet eller i de offentlige servicestandarder.

Forudsætningen herfor har imidlertid været, at de store overskud i disse år medgår til at nedbringe den offentlige gæld. Det medfører lavere rentebetalinger på gælden og dermed – sammen med navnlig Velfærdsaftalen – at der er plads til at finansiere stigende ældreudgifter fremover, uden at der senere bliver store, vedholdende underskud.

Samlet vil antallet af personer over 70 år stige med 225.000 frem til 2020 (42 pct.), og med i alt 360.000 til 2030 (op mod 50 pct.). Det kan med uændrede servicestandarder medføre en forøgelse af pleje- og sundhedsudgifterne på ca. 15 mia. i 2020 og 30 mia. kr. i 2030 (målt i 2007-niveau). Hertil kommer en stigning i udgifterne til folkepension – primært i årene inden tilbagetrækningsreformen træder i kraft i medfør af Velfærdsaftalen – som kan opgøres til ca. 35 mia. i 2020 (målt i 2007-niveau).

Samtidig vil olie- og gasresurserne i Nordsøen gradvis udtømmes, og produktionen begynde at vige. Det vil kunne reducere de årlige offentlige indtægter fra olie- og gasaktiviteterne med 20-25 mia. kr. frem mod 2020.

Med Velfærdsaftalen og nedbringelsen af den offentlige gæld er der nu i store træk plads til, at merudgifterne kan finansieres uden senere forøgelser af beskatningen eller andre stramninger af den økonomiske politik. Frem mod 2019 vil finansieringen blandt andet ske ved, at de aktuelle store overskud gradvis nedbringes.

I kraft af de betydelige overskud de senere år ventes den offentlige nettogæld at blive vendt til en lille formueposition i løbet af i år eller næste år. Det var også tilfældet i decembervurderingen og i Konvergensprogrammet fra 2006. Nettoformuepositionen afspejler, at den bogførte værdi af de statslige finansielle aktiver nu er større end værdien af den offentlige gæld (værdien af udestående statsobligationer mv.).

Selv om den offentlige sektor har finansiel nettoformue, vil der imidlertid fortsat være en rentebyrde. De offentlige nettorentebetalinger udgør således ca. 0,4 pct. af BNP i 2007, selv om den bogførte værdi af de finansielle aktiver skønnes at overstige passiverne. Det afspejler, at renteudgifterne på gældsposterne er større end de renter og udbytter, som det offentlige oppebærer på sine finansielle aktiver (som blandt andet omfatter ejerandele i DSB og Nationalbanken mv.). For at få nettorentebetalinger på et nul, skal den finansielle nettoformueposition med den aktuelle sammensætning af de finansielle aktiver være i størrelsesordenen 10 pct. af BNP.

Den offentlige sektors nettogæld giver et øjebliksbillede af de finansielle nettoforpligtelser, men fortæller selvsagt ikke noget om de fremtidige forpligtelser for den offentlige sektor i form af stigende ældreudgifter og vigende skattegrundlag blandt andet fra Nordsøen.

Disse fremtidige nettoforpligtelser kan med udgangspunkt i Danmarks Konvergensprogram 2006 beregnes til omkring 100 pct. af BNP^[3]. Den aktuelle finansielle formueposition er dermed meget lille i forhold til de langsigtede finanspolitiske udfordringer, som derfor stiller krav om mærkbare strukturelle overskud i disse år for at sikre en holdbar finanspolitik, jf. kapitel 5. De nuværende store saldooverskud afspejler således, at finanspolitikken er tilrettelagt efter at kunne finansiere de fremtidige nettoforpligtelser. Konsekvensen af en holdbar linje i den økonomiske politik er, at der periodevis er en mindre, positiv finansiel nettoformue.

1.2 Den internationale økonomi

Væksten

BNP-væksten på verdensplan nåede op på 5,2 pct. i 2006 og forventes at udgøre omkring 5 pct. i 2007 og 2008. Den globale vækst er dermed fortsat meget høj historisk set, jf. figur 1.5a. Vækstforventningerne er løbende blevet oprevideret, og den tidligere ventede afdæmpning i verdensøkonomien er ikke indtruffet. Kun i USA er væksten bremset op siden midten af 2006, men til gengæld har Europa og dele af Asien overrasket positivt. Det internationale vækstbillede med fremgang i blandt andet Tyskland og høj vækst i de nordiske lande medfører ret høj markedsvækst for danske eksport.

Mens væksten i USA er dæmpet fra et niveau, der lå væsentligt over det underliggende vækstpotentiale, og risikoen for stigende inflation er reduceret, er væksten i Europa forøget, og fremgangen er noget større end hidtil antaget. Vækstraten for Euroområdet er således opjusteret med ½ pct.-enhed i 2007 i forhold til decemberredegørelsen.

Opsvinget i Europa tiltog i styrke i anden halvdel af 2006 i kraft af øgede investeringer, høj eksport og faldende ledighed. Det negative outputgab er gradvis ved at være lukket, og strukturproblemer på arbejdsmarkedsmarkederne kan begynde at dæmpe vækstmulighederne. Særligt i Spanien og Tyskland har væksten overrasket positivt. I Tyskland er udviklingen i 2006 og begyndelsen af i år påvirket af momsforhøjelsen ved årsskiftet, og det ser nu ud til, at forhøjelsen er hensigtsmæssigt timet i forhold til konjunktursituationen. Væksten i Italien og Frankrig er fortsat afdæmpet. De offentlige finanser er styrket i EU-landene, og der er fokus på at sikre nødvendig konsolidering.

Figur 1.5a Global BNP-vækst siden 1970		Figur 1.5b Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet

Anm.: Til figur 1.5a: Tallene er fra IMF og kan derfor adskille sig lidt fra de øvrige anførte tal for den globale vækst, som er fra EU-Kommissionen.

Kilde: IMF, EU-kommissionen, EcoWin og egne beregninger.

Væksten er således blevet mere ensartet i Europa og USA, og markedsvæksten for danske industrivarer er blevet opjusteret, jf. figur 1.5b. Væksten i Kina er udsædvanlig stærk. Det kinesiske investeringsniveau og betalingsbalanceoverskud ligger meget højt, og der skal på et tidspunkt ske en tilpasning i form af forøget privatforbrug i Kina og bytteforholdsforbedringer eksempelvis via valutakursændringer.

Der er fortsat store globale ubalancer med kraftige amerikanske betalingsbalanceunderskud, som modsvares af store overskud navnlig i Kina og olieproducerende lande. Det ændrede vækstbillede trækker i retning af at dæmpe ubalancerne, men virkningerne har hidtil været begrænsede. Det ser fortsat ud til at være uproblematisk at få finansieret det store amerikanske underskud. Det kræver villighed til at øge beholdningerne af amerikanske værdipapirer trods en forholdsvis lav obligationsrente og formentlig relativt begrænsede afkastmuligheder på kort sigt. Risikoen for et større tilbageslag i USA ser ud til at være reduceret. Den indtrufne afmatning på boligmarkedet og problemerne i subprime-markedet har ikke påvirket privatforbruget synligt, og forventningen er, at væksten i USA kan tage lidt til igen de næste år.

En række lav- og mellemindkomstlande i Latinamerika og Afrika samt de olieproducerende lande har pæn vækst og stigende realindkomster blandt andet i kraft af øgede eksportindtægter som følge fortsat høje råvare- og oliepriser. I OPEC-landene ser det ud til, at de meget store eksportindtægter de senere år i stigende grad kan medføre større importtræk blandt andet fra de vestlige lande.

Pengepolitikken i de store økonomier afspejler, at de befinder sig forskellige steder i konjunkturforløbet.

I USA har centralbanken hævet styringsrenten fra 1 pct. i juni 2004 til 5¼ pct. i juni 2006, jf. figur 1.6a. Styringsrenten er siden hen blevet fastholdt, blandt andet fordi inflationen har ligget forholdsvist højt i en periode. Den amerikanske pengepolitik balancerer hensynet til inflation og inflationsforventninger over for hensynet om at undgå en unødig hård opbremsning. Det ventes, at den amerikanske centralbank sænker styringsrenten en enkelt gang i løbet af 2. halvår 2007. Den pengepolitiske pause i USA kan blive forlænget, hvis presset på kerneinflationen ikke aftager.

Figur 1.6a Pengepolitiske renter i USA og euroområdet		Figur 1.6b Lange renter (10-årige statsobl.) i Danmark, Tyskland og USA

Kilde: EU-kommissionen og Ecowin.

Den 10-årige statsobligationsrente i USA er steget marginalt siden decembervurderingen, jf. figur 1.6b, og der forventes en moderat stigning i resten af 2007 og i 2008.

Både de korte og lange renter er steget mere i euroområdet end i USA siden decembervurderingen. Det skal ses i lyset af, at Den Europæiske Centralbank har fastholdt sin strategi med henblik på at ”normalisere” pengepolitikken og har hævet styringsrenten to gange med hver 0,25 pct.-enheder siden december, jf. figur 1.6a. Styringsrenten udgør p.t. 3,75 pct. De fortsat positive vækstudsigter for euroområdet kombineret med en forholdsvis høj pengemængde- og kreditvækst kan give anledning til yderligere renteforhøjelser i resten af 2007. Den korte markedsbestemte rente i euroområdet er således opjusteret med 0,4 og 0,5 pct.-enheder i henholdsvis 2007 og 2008.

Den strammere pengepolitik i euroområdet har også haft et gennemslag på de lange renter. Den 10-årige statsobligationsrente i euroområdet er således steget med mere end ½ pct.-enhed siden decembervurderingen, jf. figur 1.6b. I resten af 2007 og i 2008 er forudsat en moderat stigning i de lange renter i euroområdet.

Rentespændet mellem obligationer med høj og lav kreditvurdering er faldet betydeligt det seneste par år. Det indikerer, at risikopræmierne i øjeblikket er meget lave. Der kan være risiko for, at rentespændet stiger til et højere niveau.

Dollarkurs og oliepris

Dollaren er siden december blevet svækket yderligere, jf. figur 1.7a. Den forudsatte gennemsnitskurs er nedjusteres fra 587,50 til 556,90 kr. i 2007 og fra 587,50 til 552,90 kr. i 2008.

I juli 2006 toppede olieprisen foreløbigt med en pris på ca. 78 dollar pr. tønde. Prisen faldt siden til godt 50 dollar pr. tønde for derefter atter at stige i 2007 uden at nå niveauet fra 2006, jf. figur 1.7b.

Figur 1.7a Dollarkursen (kr. pr. $)		Figur 1.7b Olieprisen i dollar og kroner

Kilde: EcoWin.

Den aktuelle oliepris er lidt højere end ventet i december. På basis af olie-futures-priserne forudsættes en oliepris på 65 dollar pr. tønde i 2007, mod 64 dollar i decemberredegørelsen. I 2008 forudsættes olieprisen uændret at aftage til 63 dollar pr. tønde. Der er ikke i forudsætningen om olieprisen i prognoseperioden indregnet mulige større politiske initiativer til nedbringelse af olieefterspørgslen, fx fra amerikansk eller kinesisk side.

1.3 Hovedtræk af det danske konjunkturbillede

Efter en relativt kraftig vækst i det reale BNP på godt 3 pct. i både 2005 og 2006 ventes en gradvis afdæmpning af BNP-væksten til 2¼ pct. i 2007 og 1¼ i 2008^[4]. Afdæmpningen af væksten vil indebære en formindskelse af outputgabet, men det forventes fortsat at være positivt i 2008.

Den imødesete afdæmpning af BNP-væksten er resultatet af en ventet reduktion af væksten i alle hoveddele af efterspørgslen (bortset fra det offentliges efterspørgsel). Der er overordnet ikke foretaget de store ændringer af prognosen for udviklingen i efterspørgsel og produktion i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2006. Således er skønnene over den reale BNP-vækst uændrede^[5].

Boks 1.1 Reale vækstrater på grundlag af henholdsvis kædede fastprisstørrelser og størrelser i 2000-priser

Beskæftigelsen ligger højere og ledigheden lavere end ventet. Det tyder på et lidt større pres på resurserne end skønnet i december, og i lyset af resultatet af forårets overenskomster i den private sektor er skønnet over lønstigningerne i 2007 og 2008 sat op. Blandt andet som følge af udviklingen på arbejdsmarkedet er det offentlige overskud større end ventet, mens omvendt overskuddet på betalingsbalancen er mindre.

Den private indenlandske efterspørgsel

Husholdningernes reale disponible indkomst ventes i 2007 og 2008 at vise en gradvis afdæmpet fremgang på henholdsvis 1¾ og knap 1 pct. efter en forholdsvis stor stigning i 2006 på knap 3 pct.^[6]

Den ventede afdæmpning af indkomststigningen, som vil bidrage til en hensigtsmæssig reduktion af væksten i den indenlandske efterspørgsel, skyldes for 2007 især, at den store stigning i aktieudbytter mv. sidste år ikke ventes at fortsætte. For 2008 skyldes den yderligere afdæmpning en reduceret vækst i den reale lønsum, hvortil kommer indregningen af SP-bidrag i henhold til gældende lov, jf. afsnit 3.1.

I navnlig opsvingets første par år skete der en ret stor forøgelse af forbrugskvoten som følge af den lave rente, stærkt stigende ejerboligpriser og den betydelig forbedrede beskæftigelsessituation. I 2007 og 2008 ventes væksten i det private forbrug at afdæmpes som følge af den langsommere indkomstfremgang, idet der dog ventes en fortsat, men efterhånden meget moderat yderligere forøgelse af forbrugskvoten. Dermed skønnes forbrugsvæksten at blive henholdsvis 2½ og 1¼ pct. i de to år mod 3½ pct. i 2006. Den ventede afdæmpning af forbrugsvæksten er en fortsættelse af forløbet fra 2004 til 2006, jf. figur 1.8a.

Den aftagende stigning i forbrugskvoten skal ses på baggrund af forøgelsen af navnlig den korte rente og afdæmpningen af prisstigningerne på ejerboligmarkedet.

Figur 1.8a Realvækst i det private forbrug		Figur 1.8b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer

Boligformuerne er steget realt med op imod 50 pct. siden 2003, og friværdierne er forøget betydeligt, selv om låntagningen også er gået op. Det er derfor ikke usandsynligt, at forbrugsvæksten på kort sigt bliver større end skønnet.

Prisstigningerne for ejerboliger viste en klar afdæmpning i 3. kvartal 2006, og i 4. kvartal var der et lille prisfald. Det skønnes, at stigningen i kontantprisen for enfamiliehuse efter at have været omkring 20 pct. i 2006 vil gå ned til 4 pct. i 2007 og 2 pct. i 2008. Det svarer til uændret real kontantpris igennem de to år på landsplan.

Tilsvarende ventes væksten i boliginvesteringerne at dæmpes fra 8 pct. i 2006 til henholdsvis 6 og 1 pct. i 2007 og 2008.

Også væksten i de faste erhvervsinvesteringer skønnes at tage betydeligt af som følge af den generelt aftagende vækst i økonomien og den højere rente. Der ventes en forøgelse på godt 5 pct. i 2007 og 2 pct. i 2008 efter den kraftige opgang på over 13 pct. i 2006, jf. figur 1.8b.

Investeringskvoten for erhvervenes materielinvesteringer ventes at stige fortsat frem til 2007 og derefter falde lidt i 2008. For erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer stiger investeringskvoten svagt i hele prognoseperioden efter fald i den foregående periode.

Tabel 1.2 Efterspørgsel, import og produktion

	2006	2003	2004	2005	2006	2007	2008
	Mia. kr.	Realvækst, pct.
Privat forbrug1)	796,0	1,0	4,7	4,2	3,4	2,4	1,2
Offentligt forbrug1)	418,3	0,7	1,6	1,1	1,2	1,3	1,1
Offentlige investeringer	30,2	-7,8	12,6	3,0	6,6	-7,8	1,0
Boliginvesteringer	104,7	11,8	14,4	16,7	8,1	6,0	1,0
Erhvervsinvesteringer	230,5	-2,9	1,7	7,6	13,1	5,2	2,0
Lagerinvesteringer (pct. af BNP)	10,3	-0,5	0,1	-0,1	0,4	0,0	0,0
Indenlandsk efterspørgsel	1590,1	0,2	4,1	4,3	4,9	2,6	1,3
Eksport	849,4	-1,0	2,2	7,3	9,6	4,8	2,6
- heraf industrieksport	344,7	-2,6	2,0	7,4	7,7	4,4	3,6
Samlet efterspørgsel	2439,5	-0,2	3,5	5,3	6,5	3,4	1,7
Import	801,9	-1,6	7,0	10,8	14,0	5,8	2,8
- heraf vareimport	531,5	-2,2	8,1	8,1	12,9	4,7	2,6
Bruttonationalprodukt (BNP)	1637,6	0,4	2,1	3,1	3,2	2,2	1,2
Bruttoværditilvækst (BVT)	1385,9	0,4	1,3	2,6	3,2	2,3	1,2
- heraf i private byerhverv	885,8	0,7	1,3	3,3	4,0	2,9	1,5
BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	301,3	0,1	1,9	2,8	2,9	1,9	1,0

Anm.: De reale vækstrater er nu opgjort på grundlag af kædede fastprisstørrelser, jf. boks 1.1.
1) Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Den globale vækst er fortsat høj i disse år, omkring 5 pct. pr. år, og markedsvæksten for danske industrivarer skønnes i både 2007 og 2008 at ville være over 7 pct. ligesom i 2006.

Imidlertid ventes også den reale vækst i eksporten af varer og tjenester at reduceres i 2007 og 2008 til henholdsvis knap 5 og 2½ pct. mod 9½ pct. i 2006, jf. tabel 1.2. Det skyldes den høje kapacitetsudnyttelse, en fortsat forringelse af lønkonkurrenceevnen og en svagt aftagende markedsvækst i 2008. Hertil kommer, at de høje vækstrater for eksporten af søfragt i 2005 og 2006 ikke forventes at fortsætte, jf. afsnit 3.5.

Som følge af afbøjningen af stigningen i efterspørgslen ventes den reale vækst i importen af varer og tjenester at blive reduceret til henholdsvis knap 6 og 3 pct. i 2007 og 2008 efter den kraftige importstigning på 14 pct. i 2006.

Bytteforholdet for varer og tjenester skønnes at være stort set uændret i prognoseperioden. Sammen med den aftagende importvækst ventes det at indebære en stabilisering af vare- og tjenestebalancen, som viser et overskud på omkring 38 mia. kr. i både 2007 og 2008 efter et betydeligt fald i overskuddet fra 73 mia. kr. i 2005 til 48 mia. kr. i 2006.

Nettoformueindkomsten fra udlandet skønnes at vise en fortsat, men ret svag opgang i 2007 og 2008. Det vil blive opvejet af en mindre forøgelse af EU-betalingerne og ulandsbistand mv.

Saldoen på betalingsbalancens samlede løbende poster skønnes dermed efter en betydelig reduktion fra knap 59 mia. kr. i 2005 til 39 mia. kr. i 2006 at vise et noget mindre, yderligere fald til 29 mia. kr. i 2007 eller 1½ pct. af BNP, jf. tabel 1.3. I 2008 skønnes betalingsbalanceoverskuddet at stabiliseres på 2007-niveauet som resultat af den afdæmpede vækst i den indenlandske efterspørgsel.

Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

Beskæftigelsen har i 2. halvår 2006 ifølge de foreløbige nationalregnskabstal ligget noget højere end skønnet i decemberredegørelsen. For hele 2006 angives den samlede beskæftigelse at være vokset med 52.000 personer (1,9 pct.) eller 12.000 flere end skønnet i december.

Niveauet for beskæftigelsen ved indgangen til 2007 har dermed været højere end ventet. På denne baggrund er skønnet over stigningen i beskæftigelsen fra 2006 til 2007 sat op til 30.000 personer eller dobbelt så meget som i december. Vurderingen af forløbet i beskæftigelsen gennem 2007 har imidlertid ikke ændret sig, og det forventes fortsat, at afdæmpningen af væksten i produktionen vil føre til et lille fald i beskæftigelsen i 2008 – på 6.000 personer.

Beskæftigelsesændringerne i 2007 og 2008 sker hovedsagelig i de private erhverv. I offentlig service mv. antages beskæftigelsen at vokse med 1.000 personer i både 2007 og 2008. Det finanspolitiske sigtepunkt er realvæksten i resurserne til offentlig service mv., mens fordelingen af de ekstra midler på offentlig beskæftigelse og køb af varer og tjenester fx i det private afhænger af den konkrete prioritering blandt andet i kommunerne.

Da ledigheden i 2006 var stort set kendt i december, afspejler den større beskæftigelsesvækst en tilsvarende større vækst i arbejdsstyrken, som på trods af aldringen af den danske befolkning nu skønnes at være forøget med næsten 20.000 personer i 2006.

Tabel 1.3 Nøgletal

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Stigning, pct.
Realt BNP	0,4	2,1	3,1	3,2	2,2	1,2
Handelsvægtet BNP i udlandet	1,3	3,0	2,2	3,8	2,9	3,2
Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	3,9	6,1	5,5	7,3	7,8	7,1
Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	-4,2	-1,8	-0,5	-0,8	-2,5	-0,9
Industrieksport i faste priser	-2,6	2,0	7,4	7,7	4,4	3,6
Timeløn	3,7	2,8	3,6	3,6	4,6	4,6
Forbrugerprisindeks	2,1	1,2	1,8	1,9	1,9	2,4
Kontantpris på enfamiliehuse	3,1	8,8	17,4	20,6	4,0	2,0
Eksportpriser, varer	-0,7	1,4	5,4	2,7	1,4	1,3
Importpriser, varer	-1,5	1,0	3,9	2,8	1,1	1,1
Bytteforhold, varer	0,8	0,4	1,4	-0,2	0,2	0,2
Timeproduktivitet i private byerhverv	2,7	0,8	1,0	0,7	1,4	2,3
Real disponibel indkomst, husholdninger1)	3,1	3,8	1,8	2,9	1,8	0,9
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.877	2.883	2.884	2.902	2.914	2.911
Beskæftigelse (1.000 personer)	2.706	2.707	2.726	2.778	2.808	2.802
- heraf i privat sektor	1.886	1.886	1.908	1.961	1.991	1.984
- heraf i offentlig forvaltning og service	820	821	818	816	817	818
Beskæftigelse (ændring, pct.)	-1,3	0,0	0,7	1,9	1,1	-0,2
Ledighed (1.000 personer)	171	176	157	124	105	108
Efterlønsmodtagere 60-64 år (do.)	105	111	118	125	145	145
Ledige i pct. af arbejdsstyrken	5,9	6,1	5,5	4,3	3,6	3,7
Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	5,4	5,5	4,8	3,8	3,3	3,4
Obligationsrenter, valutakurs
10-årig statsobligation (pct. p.a.)	4,3	4,3	3,4	3,8	4,2	4,5
30-årig realkreditobligation (do.)	5,4	5,3	4,4	5,1	5,4	5,6
Effektiv kronekurs (1980=100)	101,2	102,2	101,6	101,6	102,9	103,0
Betalingsbalance og udlandsgæld
Vare- og tjenestebalancen, mia. kr.	87,5	72,0	73,4	47,5	37,8	37,5
Betalingsbalancen (do.)	48,3	44,7	58,7	39,4	28,5	28,9
Do. i pct. af BNP	3,4	3,1	3,8	2,4	1,7	1,6
Nettofordring på udlandet, mia. kr.	-170,3	-92,7	20,2	-34,0	-5,0	24,0
Do. i pct. af BNP	-12,2	-6,4	1,3	-2,1	-0,3	1,4
Offentlige finanser
Offentlig saldo, mia. kr.	-1,4	27,9	71,8	69,1	71,0	59,3
Do. i pct. af BNP	-0,1	1,9	4,6	4,2	4,2	3,3
Off. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr.	641,7	641,9	563,1	494,5	440,8	382,7
Do. i pct. af BNP	45,8	44,0	36,3	30,2	25,8	21,6
Skattetryk, pct. af BNP2)	48,1	49,4	50,4	48,8	48,0	47,2
Udgiftstryk (do.)	54,2	53,9	51,7	50,2	49,2	49,1

1) Korrigeret, jf. tabel 3.1.
2) Stigningen i skattetrykket fra 2003 til 2005 er ikke udtryk for øget skattebelastning, jf. afsnit 5.3.

Det dækker over en stigning i navnlig de unges erhvervsdeltagelse som følge af højkonjunkturen, øget indvandring fra de østeuropæiske EU-lande og de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der mere end opvejer den demografisk betingede tendens til faldende arbejdsstyrke, jf. afsnit 4.2.

Det ventes fortsat, at arbejdsstyrken vil være stort set uændret gennem 2007 og 2008 således, at årsgennemsnittet vokser med godt 10.000 personer i 2007 og falder en smule i 2008.

Den registrerede ledighed er siden udarbejdelsen af decemberredegørelsen faldet mere end skønnet. I de to senest belyste måneder, februar og marts 2007, er nedgangen i den registrerede ledighed imidlertid taget væsentligt af, men denne udfladning af faldet er indtrådt lidt senere og på et lidt lavere niveau end ventet. Inklusive aktiverede dagpengemodtagere er ledigheden dog stadig faldet en del i de to sidste måneder.

Det er lagt til grund, at den registrerede ledighed kan falde lidt yderligere igennem resten af 2007, mens der i løbet af 2008 ventes en svag stigning. Dermed vil årsgennemsnittet for ledigheden blive 105.000 personer i 2007 (3,6 pct. af arbejdsstyrken) og 108.000 personer i 2008. I 2005 og 2006 udgjorde ledigheden henholdsvis 157.000 og 124.000 personer.

Forventningen om et fortsat meget lavt niveau for den registrerede ledighed i 2008 skal ses på baggrund af en forøgelse af aktiveringsindsatsen i henhold til Velfærdsaftalen. Bruttoledigheden (registreret ledige plus aktiverede dagpengemodtagere) kan dermed vokse med op imod 10.000 personer i 2008 som følge af normalisering af konjunktursituationen.

Ledigheden har siden begyndelsen af 2005 ligget lavere end det strukturelle niveau, dvs. det niveau, der på kortere sigt anses for at være foreneligt med en stabil lønudvikling. De beregnede skøn på basis af de seneste oplysninger, herunder forårets overenskomster, peger således på, at den strukturelle ledighed ligger på 5-5½ pct. af arbejdsstyrken. Der er usikkerhed om niveauet. Denne usikkerhed skønnes normalt til i

størrelsesordenen ½-1 pct.-enhed. Med et aktuelt ledighedsniveau på omkring 3,7 pct. er ledigheden med stor sandsynlighed under det strukturelle niveau, jf. afsnit 4.2.

Prognosen er baseret på, at afstanden mellem den strukturelle og den registrerede ledighed mindskes i løbet af 2008 som følge af blandt andet de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i henhold til Velfærdsaftalen og den vigende indenlandske efterspørgselsvækst.

Det store fald i ledigheden og det aktuelt historisk lave niveau har ført til forøgede muligheder for privat beskæftigelse for grupper, der ellers har vanskeligt ved at finde plads på arbejdsmarkedet.

Samtidig er der udtalt mangel på arbejdskraft på en række områder, herunder ikke mindst byggeriet. Her angiver ca. 35 pct. af virksomhederne, at de ikke kan få dækket deres behov for arbejdskraft. Også i den mere internationalt konkurrenceudsatte industri har der siden midten af 2006 været en klar stigning i manglen på arbejdskraft – og industrivirksomhedernes kapacitetsudnyttelse er øget betydeligt til et historisk højt niveau.

Løn og priser

Forårets overenskomster i den private sektor har afspejlet den høje efterspørgsel efter arbejdskraft, og det må ventes, at lønstigningstakten tager til i 2007 og 2008. Efter en stigning i timelønnen på det private arbejdsmarked på 3,6 pct. i 2006 regnes således med en forøgelse af stigningen til 4,6 pct. i både 2007 og 2008.

Det vil i begge år være 0,3 pct.-enheder mere end den beregningstekniske lønforudsætning i decemberredegørelsen. Selv om også lønstigningerne i udlandet ventes at blive forøget, indebærer lønskønnene, at danske virksomheders lønkonkurrenceevne som nævnt vil blive yderligere forringet. Forøgelsen af den effektive kronekurs i 2007 som følge af den lavere dollarkurs bidrager til forringelsen af konkurrenceevnen.

Stigningen i forbrugerpriserne ventes i 2007 at blive 1,9 pct. ligesom i 2006. Skønnet er uændret i forhold til decemberredegørelsen.

I 2008 ventes stigningen i forbrugerpriserne at gå op til 2,4 pct. Inflationsskønnet er opjusteret med 0,3 pct.-enheder som følge af opjusteringen af lønstigningen.

1.4 Den offentlige saldo og finanspolitikken

Overskuddet på de offentlige finanser i 2006 er foreløbig opgjort til 69 mia. kr. (4,2 pct. af BNP). Det er lidt mindre end overskuddet i 2005 på 71¾ mia. kr. (4,6 pct. af BNP).

Med afsæt i et fortsat højt aktivitetsniveau skønnes et overskud på 71 mia. kr. (4,2 pct. af BNP) i 2007, som ventes at aftage til 59¼ mia. kr. (3,3 pct. af BNP) i 2008, jf. figur 1.9a. Det lavere overskud i 2008 skal blandt andet ses i lyset af den forudsatte gradvise normalisering af konjunkturerne. Skønnet for den offentlige saldo i 2008 er baseret på beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken.

I 2004-2008 udgør de faktiske overskud knap 3¾ pct. af BNP i gennemsnit, mens de beregnede strukturelle overskud (hvor der korrigeres for konjunkturerne og de ekstraordinære indtægter) skønnes at udgøre knap 1½ pct. af BNP. Forskellen mellem de faktiske og strukturelle overskud er dermed ca. 2¼ pct. af BNP i gennemsnit. Det er med til at understrege, at en væsentlig del af overskuddene i disse år er af midlertidig karakter.

Gennemsnittet af de strukturelle overskud i perioden 2004-2008 ligger i den øvre ende af det mellemfristede målinterval, der tilsiger strukturelle overskud på ½-1½ pct. af BNP frem mod 2010, jf. Danmarks Konvergensprogram 2006.

De store overskud på de offentlige finanser bidrager til, at den offentlige ØMU-gæld skønnes at blive reduceret fra godt 30 pct. af BNP i 2006 til godt 21½ pct. af BNP i 2008, svarende til et fald på ca. 122 mia. kr. Dermed er nedbringelsen af ØMU-gælden på forkant med målsætningen i den oprindelige 2010-plan, jf. figur 1.9b.

Figur 1.9a Offentlig saldo – faktisk og strukturelt		Figur 1.9b Udviklingen i ØMU-gælden og nettogælden

Anm.: I den oprindelige 2010-plan blev ØMU-gælden reduceret fra godt 48 pct. af BNP i 2000 til 27½ pct. af BNP i 2008 (og yderligere til 23½ pct. af BNP i 2010), mod nu skønnet 21½ pct. af BNP i 2008. Tallene for ØMU-gælden i den oprindelige 2010-plan kan imidlertid ikke sammenlignes umiddelbart med de tal, der nu foreligger for ØMU-gælden. Siden udarbejdelsen af den oprindelige 2010-plan har en række tekniske forhold – uden betydning for kravene til finanspolitikken og de offentlige finansers holdbarhed – således øget niveauet for ØMU-gælden målt i kr. Det vedrører blandt andet ATP’s beholdning af statsobligationer, der ikke længere fradrages i opgørelsen af ØMU-gælden, en historisk oprevision af ØMU-gælden foretaget af Danmarks Statistik og større genudlån til statsgaranterede enheder mv. På den anden side indebar data- og metoderevisionen af nationalregnskabet i sommeren 2005 et højere niveau for BNP, hvilket isoleret set har reduceret gældskvoten. I figur 1.9b er ØMU-gældskvoten i den oprindelige 2010-plan søgt korrigeret for disse tekniske forhold for at øge sammenligneligheden med de nuværende tal.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På baggrund af de skønnede offentlige overskud i 2007 og 2008 kan den offentlige nettogæld på 2½ pct. af BNP i 2006, blive vendt til et (netto) finansielt tilgodehavende på knap 2 pct. af BNP i 2007 og 5 pct. af BNP i 2008.

Der vil fortsat være nettorentebetalinger (på ca. 0,4 pct. af BNP i 2007 og 0,3 pct. af BNP i 2008), selvom der er en lille offentlig nettoformue. Det afspejler, at forrentningen (ekskl. værdi-/kursreguleringer) af passiverne – herunder statens obligationsgæld – er større end forrentningen af aktiverne, jf. afsnit 1.1.

En holdbar finanspolitisk strategi – som sigter på at sikre plads til stigende ældreudgifter i fremtiden – kræver overskud på de offentlige finanser i disse år, og dermed at den udestående offentlige gæld i en periode er mindre end den bogførte værdi af finansielle offentlige aktiver som fx ejerandele i DSB og Nationalbanken samt de offentlige aktiebesiddelser. Navnlig som følge af flere ældre og vigende indtægter fra Nordsø-aktiviteterne forventes overskuddene at falde gradvis i de kommende år. I Danmarks Konvergensprogram 2006 er der omtrent balance på de offentlige finanser i 2014 med afsæt i de finanspolitiske prioriteringer frem til 2010 og de beregningstekniske antagelser i årene derefter, jf. afsnit 1.1.

I 2006 udviser den offentlige saldo i Danmark det største overskud blandt EU15-landene, jf. figur 1.10a. Det var også tilfældet i 2005. Samtidig er det kun Luxemburg og Irland i EU15, der har en lavere ØMU-gældskvote end Danmark, jf. figur 1.10b.

Figur 1.10a Offentlig saldo i EU15-landene i 2006		Figur 1.10b Offentlig gæld i EU15-landene i 2006

Kilde: EU-kommissionen (Economic Forecast Spring 2007) og tal fra Danmarks Statistik vedr. Danmark. Den offentlige saldo er opgjort på EDP-form, hvilket er stort set sammenfaldende med overskuddet på nationalregnskabsform, idet overskuddet i ATP ikke længere indgår i EDP-opgørelsen. På tilsvarende måde er ØMU-gælden opgjort uden fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer, jf. kapitel 5.

I prognosen er der forudsat en realvækst i resurserne til offentlig service mv. – det offentlige forbrug – på 1,3 pct. i 2007 og 1,1 pct. i 2008. Det bygger på forudsætningerne i Danmarks Konvergensprogram 2006, og der er tale om uændrede vækstrater i forhold til decemberredegørelsen. For 2006 er realvæksten i det offentlige forbrug foreløbig opgjort til 1,2 pct. efter en vækst på 1,1 pct. i 2005.

De foreløbige tal for de offentlige finanser i 2006 afspejler ikke de endelige regnskaber for kommuner og amter, som peger i retning af højere nominelt offentligt forbrug på i størrelsesordenen 1-2 mia. kr. Omvendt tyder nye regnskabsoplysninger på, at indtægterne fra selskabsskatten i 2006 kan blive højere end i Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse. I begyndelsen af juni offentliggør Danmarks Statistik reviderede tal for de offentlige finanser i 2006, hvor der er taget højde for de nyeste regnskabsoplysninger.

Målt ved den såkaldte et-årige finanseffekt skønnes finanspolitikken aktuelt at have en neutral virkning på den økonomiske aktivitet i 2007, og det gælder stort set også for årene 2005-07 under ét.

Den neutrale finanspolitik i 2007 følger blandt andet af et forudsat fald i de offentlige investeringer i kølvandet af ekstraordinært høje kommunale anlægsudgifter i 2006. Det forudsatte fald i investeringsomfanget er blandt andet baseret på de kommunale budgetter for 2007. Med hensyn til 2006 kan skønnet for aktivitetsvirkningen blandt andet påvirkes af de nye oplysninger om kommuner og amters regnskaber.

Den neutrale finanspolitik i 2007 skal ses i lyset af, at den økonomiske aktivitet i forvejen er høj, og at der vurderes at være et betydeligt pres på arbejdsmarkedet.

Stramhedsgraden i finanspolitikken for 2008 er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Prognosen for de offentlige finanser i 2008 bygger således hovedsageligt på beregningstekniske forudsætninger, idet den konkrete finanspolitiske prioritering for 2008 først vil foreligge i august i forbindelse med præsentationen af finanslovforslaget.

Forudsætningerne indregner bidrag til den Særlige Pensionsopsparing fra 2008, hvilket følger af gældende lov. Desuden er det beregningsteknisk forudsat, at arbejdsmarkedsbidraget svarer til 8 pct. i 2008, hvilket er uændret i forhold til 2007.

Med det aktuelt høje aktivitetsniveau i dansk økonomi, udsigt til forøgede lønstigninger og fortsat kraftig vækst i udlandet kan en tilbageholdende linje i finanspolitikken bidrage til at sikre en blød landing. Tilbageholdenhed i finanspolitikken kan således sammen med kommende gradvise rentestigninger bidrage til, at væksten i efterspørgslen dæmpes, og at presset på arbejdsmarkedet dermed reduceres. I lyset af den store udbredelse af variabelt forrentede boliglån er den aktivitetsdæmpende virkning af en højere kort rente større end tidligere.

Figur 1.11a Outputgab i dansk økonomi og euroområdet		Figur 1.11b Stigning i lønomkostninger i Danmark og udlandet (industri)

Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionen (Economic Forecast Spring 2007) og egne beregninger.

Outputgabet angiver forskellen mellem BNP og et beregnet mål for det potentielle BNP-niveau, der er foreneligt med et balanceret forløb for blandt andet priser og løn. Det vurderes, at outputgabet var svagt negativt i 2004 i kølvandet af den afdæmpede økonomiske vækst i perioden 2001-2003. I takt med vendingen i konjunkturerne er outputgabet blevet positivt og skønnes at udgøre i størrelsesordenen 2 pct. af BNP i 2006 og 2007, jf. figur 1.11a. Det understøtter, at der er høj kapacitetsudnyttelse i dansk økonomi. I 2008 ventes en indsnævring af outputgabet, idet BNP skønnes at vokse forholdsvist moderat med 1¼ pct.

I lyset af de indgåede overenskomster for den private sektor og presset på arbejdsmarkedet skønnes lønstigningerne i 2007 og 2008 at blive højere end i 2006. Lønstigningerne i Danmark vil formentlig fortsat ligge højere end i udlandet, hvor stigningen i lønomkostningerne dog også ser ud til at være på vej op, jf. figur 1.11b.

Danmark er længere fremme i konjunkturforløbet end euroområdet, hvor det beregnede negative outputgab først lukkes frem mod 2008. De stærkere danske konjunkturer bidrager til, at ECB’s pengepolitik kan fremstå forholdsvis lempelig efter danske forhold.

Appendiks 1.1
Resumé af prognosens ændringer

I 2006 udgjorde den reale BNP-vækst 3,2 pct. (kædet, jf. boks 1.1 i afsnit 1.3). I 2007 og 2008 ventes en gradvis aftagende BNP-vækst på henholdsvis 2,2 og 1,2 pct. blandt andet på baggrund af det stramme arbejdsmarked.

Skønnene for BNP-væksten er uændrede i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2006, og der er kun foretaget mindre ændringer af skønnene over udviklingen i efterspørgslen, hvor der fortsat ligeledes ventes en afbøjning af væksten. Ledigheden er justeret ned og i lyset heraf og af de vedtagne overenskomster er skønnene over lønstigningen i både 2007 og 2008 sat op til 4,6 pct. Det noget større pres i økonomien end tidligere vurderet har bidraget til, at overskuddet på de offentlige finanser er justeret op, mens skønnene over overskuddet på betalingsbalancen er justeret ned.

I tabel A.1 og figur A.1a-A.6b er vist skønnene for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til decemberredegørelsen.

Tabel A.1 Sammenligning med vurderingen i december af skønnene for 2007 og 2008 på udvalgte
Områder

	2007		2008
	Dec.	Maj	Dec.	Maj
Realvækst1, pct.
Privat forbrug2)	2,2	2,4	1,2	1,2
Samlede offentlig efterspørgsel	0,5	0,7	1,1	1,1
- heraf offentligt forbrug2)	1,3	1,3	1,1	1,1
- heraf offentlige investeringer	-10,0	-7,8	1,0	1,0
Boligbyggeri	6,0	6,0	1,0	1,0
Faste erhvervsinvesteringer	5,4	5,3	2,0	2,2
I alt endelig indenlandsk efterspørgsel	2,5	2,5	1,3	1,3
Lagerændringer (pct. af BNP)	0,0	0,0	0,1	0,0
I alt indenlandsk efterspørgsel	2,5	2,6	1,3	1,3
Eksport	4,7	4,8	2,8	2,6
- heraf industrieksport	4,6	4,3	3,7	3,5
Samlede efterspørgsel	3,3	3,4	1,8	1,7
Import	5,5	5,8	3,1	2,8
- heraf vareimport3)	5,0	4,9	3,4	2,9
BNP	2,2	2,2	1,2	1,2
Bruttoværditilvækst	2,2	2,3	1,2	1,2
- heraf i private byerhverv4)	2,6	2,9	1,4	1,5
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke, i alt	2	11	-2	-3
Beskæftigelse, i alt	15	31	-2	-6
- heraf i den private sektor	14	30	-3	-7
- heraf i offentlig forvaltning og service	1	1	1	1
Ledighed	-13	-19	0	3
Stigning, pct.
Eksportpriser, varer	1,7	1,4	1,4	1,3
Importpriser, do.	1,1	1,1	0,8	1,1
Bytteforhold, do.	0,6	0,2	0,6	0,2
Kontantpris for enfamiliehuse	6,0	4,0	2,0	2,0
Forbrugerprisindeks	1,9	1,9	2,1	2,4
Timeløn	4,3	4,6	4,3	4,6
Real disponibel indkomst, privat sektor	3,4	3,0	1,8	2,6
Do., husholdninger5)	2,2	1,8	1,4	0,9
Timeproduktiviteten i private byerhverv6)	1,9	1,4	1,6	2,3
Pct. p.a.
Rente 1-årigt flekslån	4,0	4,4	4,1	4,5
Rente, 10-årig statsobligation	4,2	4,2	4,3	4,5
Rente, 30-årig realkreditobligation	5,5	5,4	5,6	5,6
De centrale balancestørrelser
Betalingsbalancesaldo	35,0	28,5	39,5	28,9
Offentlig saldo	56,0	71,0	56,2	59,3
Ledighed (1.000 personer)	112	105	112	108
Eksterne forudsætninger
Handelsvægtet, BNP-vækst i udl., pct.	2,6	2,9	2,6	3,2
Eksportmarkedsvækst, pct.	5,9	7,8	6,1	7,1
Dollarkurs (kr. pr. dollar)	5,8	5,6	5,8	5,5
Oliepris, US-$ pr. td.	64,0	65,0	63,0	63,0
Oliepris, kr. pr. td.	372,2	361,4	366,4	347,8

1) Nu på grundlag af kædede fastprisstørrelser mod 2000-priser i december, jf. boks 1.1 i afsnit 1.3.
2) Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.
3) Ekskl. skibe og fly samt energi.
4) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.
5) Korrigeret, jf. tabel 3.1.
6) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.

Figur A.1a Den reale BNP-vækst		Figur A.1b Ændringer i beskæftigelsen

Figur A.2a Ændringer i arbejdsstyrken		Figur A.2b Ledigheden

Figur A.3a Stigning i timelønnen		Figur A.3b Stigning i forbrugerpriserne

Anm.: Den reale BNP-vækst er nu på grundlag af kædede fastprisstørrelser, mens der i decemberredegørelsen an- vendtes 2000-priser.

Figur A.4a Realvækst i det private forbrug		Figur A.4b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer

Figur A.5a Realvækst i eksporten af varer og tjenester		Figur A.5b Realvækst i importen af varer og tjenester

Figur A.6a Saldoen på betalingsbalancens løbende poster		Figur A.6b Saldoen på de samlede offentlige finanser

Anm.: De reale vækstrater for forbrug, investeringer samt eksport og import er nu på grundlag af kædede fastpris- størrelser, mens der i decemberredegørelsen anvendtes 2000-priser.

---

Fodnoter

^[1] Det er dansk Arbejdsgiverforenings årlige Strukturstatistik, der anvendes i Økonomisk Redegørelse, og som skønnene over lønstigningstakten sigter mod at ramme. I modsætning til DA’s kvartalsvise Konjunkturstatistik omfatter Strukturstatistikken alle (skattepligtige) lønelementer og alle medlemsvirksomheder. Konjunkturstatistikken (som udgør en væsentlig del af materialet til Danmarks Statistiks kvartalsvise summariske lønindeks for den private sektor) viste en gennemsnitlig lønstigning på henholdsvis 2,8 og 3,2 pct. i 2005 og 2006 mod Strukturstatistikkens 3,6 pct. i begge år.

^[2] Da SP-bidraget er privat opsparing, indgår det ikke i de offentlige indtægter. Indregningen i 2008 reducerer det offentliges indtægter fra personskatterne som følge af fradragsretten for bidraget. Modstykket er større skattebetalinger, når de skattepligtige pensioner til sin tid udbetales.

^[3]Beregningerne inkluderer virkningerne af Velfærdsaftalen, som i KP06 reducerer de fremtidige forpligtelser med omkring 75 pct. af BNP som følge af større beskæftigelse mv.

^[4] De reale vækstrater er nu opgjort på grundlag af kædede fastprisstørrelser ligesom Danmarks Statistiks ”officielle” vækstrater, mens der i decemberredegørelsen regnedes i 2000-priser, jf. boks 1.1.

^[5] En oversigt over prognosens ændringer i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2006 er givet i tabel A.1 og figur A.1a-A.3b i appendiks 1.1.

^[6] Den ”korrigerede” indkomst for husholdningerne, jf. afsnit 3.1.