3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Der ventes en afdæmpning af væksten i husholdningernes reale disponible indkomster fra en relativt stor stigning på 3¼ pct. i 2006 til 1¾ pct. i 2007 og knap 1 pct. i 2008. Den forholdsvis lave stigning i 2008 skyldes blandt andet et ventet lille fald i beskæftigelse og arbejdsstyrke, hvortil kommer indregning af SP-bidrag. En forøget fremgang i reallønnen modvirker, navnlig i 2007, tendensen til afdæmpning af stigningen i husholdningernes samlede reale disponible indkomster.

De senere års markante boligprisstigninger har generelt styrket boligejernes formueposition. Stigningen i de korte renter har siden 2005 medført større boligudgifter for ejere med rentetilpasningslån, hvilket isoleret set dæmper efterspørgslen. Det skal ses i sammenhæng med, at boligudgifterne for ejere med rentetilpasningslån lå på et historisk lavt niveau i perioden 2003-2005, og at forholdene i dag er karakteriseret ved fleksible låneformer med mulighed for afdragsfrihed.

Husholdningernes samlede formuer ventes efter en meget kraftig vækst gennem 2004 og navnlig 2005 at vise en afdæmpet stigning frem til 2008. Niveauet for friværdierne i ejerboliger og husholdningernes samlede formuer vil dermed fortsat være meget højt.

Det private forbrug er siden opsvingets start for godt tre år siden vokset realt med ca. 4 pct. om året. Fremgangen i privatforbruget har været moderat aftagende fra godt 4½ pct. i 2004 til knap 3½ pct. i 2006. Denne udvikling ventes at fortsætte i 2007 og 2008, hvor forbrugsvæksten skønnes til henholdsvis 2,4 pct. og 1,2 pct. Den lavere vækst i privatforbruget skal blandt andet ses i lyset af stigende renter, der dæmper prisstigningerne på ejerboliger og dermed fremgangen i husholdningernes formuer.

Kontantprisen på enfamiliehuse steg med ca. 21 pct. fra 2005 til 2006, overvejende som følge af den høje vækst gennem 2005 og i begyndelsen af 2006. I den sidste del af 2006 bremsede prisstigningstakten væsentligt op, og der var et lille fald fra 3. til 4. kvartal. Stigningen i kontantprisen i 2007 og 2008 skønnes på årsbasis at udgøre henholdsvis 4 og 2 pct. Det er lagt til grund for skønnene, at stigningerne gennem de næste par år følger den generelle inflation. Boliginvesteringerne ventes at stige med 6,0 pct. og 1,0 pct. i henholdsvis 2007 og 2008. Fremgangen har de seneste år især været drevet af det private boligbyggeri blandt andet som følge af det høje kontantprisniveau, men i 2007 ventes det støttede boligbyggeri ligeledes at være en drivende kraft.

Efter en kraftig vækst i erhvervsinvesteringerne i 2006 på 13,3 pct., skønnes erhvervsinvesteringerne at vokse med 5,3 pct. i 2007 og 2,2 pct. i 2008. I forhold til decembervurderingen er der tale om et stort set uændret skøn. Det er vurderingen, at væksten i erhvervsinvesteringerne bliver mere afdæmpet fordi virksomhederne efterhånden har fået forøget kapitalapparatet ganske meget, væksten i efterspørgslen dæmpes samt renterne stiger.

Blandt andet på baggrund af afdæmpningen i verdensmarkedsvæksten skønnes eksportvæksten at aftage til 4,8 pct. i 2007 og 2,6 pct. i 2008. Samtidig skønnes væksten i importen til 5,7 pct. i 2007 og 2,8 pct. i 2008. Overskuddet på betalingsbalancen aftager dermed fra 39½ mia. kr. i 2006 til 28½ mia. kr. i 2007 og 28¾ mia. kr. i 2008.

3.1 Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomst

Efter en kraftig fremgang i indkomsterne fra 2004 til 2006 ventes i 2007 og navnlig 2008 en mere afdæmpet stigning. Således skønnes husholdningernes reale disponible indkomst at vokse med 1¾ pct. i 2007 og knap 1 pct. i 2008 efter en vækst på næsten 3 pct. i 2006, jf. tabel 3.1 og figur 3.1a (”husholdninger korrigeret”).

Afdæmpningen af indkomststigningen i 2007 skyldes navnlig, at der i 2006 ifølge foreløbige opgørelser er sket en stærk forøgelse af aktieudbytter mv. til husholdningerne, mens udbytterne i 2007 skønnes at være næsten uændrede i forhold til det høje 2006-niveau. Den yderligere afdæmpning af stigningen i de reale forbrugsdisponible indkomster i 2008 skyldes især, at væksten i den reale lønsum ventes at tage betydeligt af, og at der i henhold til gældende lov er indregnet SP-bidrag på 1 pct. af løn mv.^[1], jf. tabel 3.2.

Afdæmpningen af indkomststigningen i 2007 og 2008 vil bidrage til den hensigtsmæssige opbremsning af væksten i den indenlandske efterspørgsel.

Tabel 3.1 De reale disponible indkomster

	Gnst. 90-05	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Vækst i pct.
Husholdningernes nominelle disponible indkomst1)	3,4	4,1	3,9	3,6	5,4	3,7	4,6
Forbrugerprisstigning2)	1,9	1,3	1,5	2,2	2,1	1,9	2,5
Real disponibel indkomst
Husholdninger1)	1,5	2,8	2,3	1,4	3,3	1,8	2,1
Husholdninger korrigeret3)	..	3,1	3,8	1,8	2,9	1,8	0,9
Samlet privat sektor4)	1,9	1,8	1,0	2,1	5,2	3,0	2,6

Anm.: Tallet for husholdningernes indkomster for 2006 er fortsat skøn, og nationalregnskabstallene for 2004-2006 er foreløbige.
1) Efter nationalregnskabets definition. Husholdningernes indkomster er ekskl. kollektive pensionsordninger, jf. bilagstabel B.15.
2) Den implicitte deflator for det private forbrug, nu kædet mod tidligere med 2000 som basis.
3) Korrigeret for sving i pensionsafkastskatten fra individuelle pensionsordninger og for SP mv. Ændringer af SP-indbetalingerne påvirker den korrigerede indkomst opad i 2004 og nedad i 2008, jf. tabel 3.2.
4) Inkl. offentlige selskaber mv. Udviklingen i den private sektors indkomst i de enkelte år kan være stærkt påvirket af sving i pensionsafkastskatten som følge af kursændringer. Således skyldes den store stigning i 2006 i høj grad det betydelige fald i pensionsafkastskatten på 23 mia. kr. svarende til 2¼ pct. af den private sektors disponible indkomst.
Kilde: ADAM og egne skøn.

De reale lønindkomster giver i 2007 et lige så stort bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster som i 2006, jf. tabel 3.2. Ganske vist skønnes fremgangen i beskæftigelsen i 2007 at dæmpes i forhold til 2006, men til gengæld ventes der en større stigning i den reale udbetalte løn pr. beskæftiget. I øvrigt var der i 2006 (ligesom i 2005) en relativt stor forøgelse – på ca. 3 mia. kr. eller 0,3 pct. i forhold til de disponible indkomster – af løn til udlandet. Det afspejler, at en del af stigningen i beskæftigelsen i 2006 udgjordes af arbejdstagere bosiddende i udlandet.

I 2008 ventes et betydelig mindre vækstbidrag fra den reale lønsum end i 2007 og 2006 som følge af det skønnede lille fald i beskæftigelsen og en mindre reallønsfremgang på grund af højere forbrugerprisstigning som en forsinket virkning af forøgelsen af lønstigningstakten.

Tabel 3.2 Bidrag til stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst i 2003-2007

	2004	2005	2006	2007	2008
Pct.
Stigning i husholdningernes reale disponible indkomst1)	3,8	1,8	2,9	1,8	0,9
Heraf bidrag (pct.-enheder) fra
- Real stigning i lønsummen2)	0,6	1,0	1,9	1,9	0,5
- Real stigning i samlede offentlige indkomstoverførsler	0,4	-0,1	-0,5	0,1	0,3
I alt løn og overførsler	1,0	0,9	1,4	2,0	0,8
Skattenedsættelser på arbejdsindkomst mv.	1,4	-	-	-	-
Suspension af SP-indbetalingerne	0,8	-	-	-	-0,8
I øvrigt3)	0,6	0,9	1,54)	-0,2	0,9

1) Den korrigerede indkomst, jf. note 3 til tabel 3.1.
2) Ekskl. pensionsbidrag til kollektive ordninger (arbejdsmarkedspensioner). Løn til personer bosiddende i udlandet (netto) medregnes ikke.
3) Vedrører hovedsagelig. udbetalinger fra kollektive pensionsordninger, sociale bidrag, husholdningernes nettorenteudgifter og aktieudbytter mv. (begge ekskl. de kollektive pensionskapitaler), bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder (inkl. ejerboliger) samt opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling.
4) Det relativt store resterende vækstbidrag skyldes bl.a., at der ifølge en foreløbig vurdering har været en stærk stigning i aktieudbytter mv. i 2006 svarende til et vækstbidrag på godt 1 pct.-enhed. Tallet er usikkert.
Kilde: ADAM samt egne skøn og beregninger.

De samlede offentlige indkomstoverførsler skønnes i både 2007 og 2008 at vise en real forøgelse efter reduktionen 2005 og navnlig 2006. Det forholdsvis store fald i 2006 skyldtes især den stærkt faldende ledighed – et eksempel på de såkaldte automatiske stabilisatorer, hvorigennem fald i overførslerne modererer indkomstforøgelsen under et opsving.

Den reale forøgelse af indkomstoverførslerne i 2007 og 2008 afspejler blandt andet, at faldet i ledigheden efterhånden hører op. Hertil kommer i 2007 den højere satsregulering på 2,4 pct., mod 2,0 pct. i både 2005 og 2006^[2], idet forbrugerprisstigningen er ret ens i de tre år.

I stigningen i de offentlige indkomstoverførsler i 2007 indgår, at der er gennemført en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse til folkepensionister med 400 mio. kr., jf. afsnittet om familietypeberegningerne nedenfor. Forhøjelsen svarer til ½ pct. af de samlede udgifter til folkepension.

Forøgelsen af overførslernes vækstbidrag i 2008 skyldes blandt andet, at overførslerne i forbindelse med aktivering mv. antages at vokse i 2008 efter realt fald i 2006 og 2007. De øgede aktiveringsudgifter i 2008 afspejler blandt andet aktiveringsforanstaltningerne i Velfærdsaftalen. Derimod modsvares den skønnede forøgelse af satsreguleringsprocenten i 2008 til 2,6^[3] af højere forbrugerprisstigning.

Underliggende er der tendens til en vis real vækst i indkomstoverførslerne som følge af det voksende antal personer på folkepension og efterløn samt satsreguleringen.

Figur 3.1a Vækst i husholdningernes reale disponible indkomst		Figur 3.1b Vækst i den reale disponible indkomst for udvalgte familietyper

Anm.: Den relativt store indkomstfremgang i 2004 skyldes Forårspakken mv., jf. note 1 til tabel 3.3. Til figur 3.1a: Definitionen af den korrigerede indkomst fremgår af note 3 til tabel 3.1. Til figur 3.1b: Lønmodtagerne er privat ansatte, jf. i øvrigt tabel 3.3.

Husholdningernes nettorenteudgifter udgør for tiden omkring 60 mia. kr. årligt (ekskl. afkastet af pensionskapitalerne). I 2007 og 2008 ventes en fortsat betydelig stigning i nettorenteudgifterne som følge af fortsat nettolåntagning og den højere rente på navnlig etårige flekslån.

I 2006 har der som nævnt været en ekstraordinært kraftig forøgelse af aktieudbytter mv. (i henhold til en foreløbig opgørelse), som i dette år har været en del større end stigningen i husholdningernes nettorenteudgifter. I 2007 og 2008 ventes stort set uændrede udbytter mv. i forhold til det høje 2006-niveau.

De reale disponible indkomster styrkes af skattestoppet i kraft af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten og stykafgifterne. Sidstnævnte virker via en reduktion af forbrugerprisstigningerne.

I forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2006 er skønnet over stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i både 2007 og 2008 nedjusteret med i underkanten af ½ pct.-enhed. For 2007 skyldes det især opjustering af nettorenteudgifterne, mens opjustering af stigningen i den reale lønsum trækker den anden vej.

For 2008 skyldes nedjusteringen blandt andet opjustering af forbrugerprisstigningen som følge af den højere lønstigning fra 2007 og frem. Hertil kommer, at opjusteringen af skønnet over lønstigningen blandt andet modsvares af højere pensionsbidrag og derfor ikke indebærer en tilsvarende opjustering af stigningen i den udbetalte løn.

Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier

Typiske lønmodtagerfamilier skønnes i 2007 at få en vækst i den reale disponible indkomst på mellem 1 og 2 pct., jf. tabel 3.3. Det er for de privatansatte en noget større stigning end i 2006, hvilket især skyldes den højere lønstigningstakt, mens forbrugerprisstigningen er uændret. For boligejerfamilierne bevirker forudsætningen om fortsat højere lang rente og ejendomspriser en reduktion af indkomstfremgangen med ½ pct-enhed.^[4]

Derimod understøttes fremgangen i den reale disponible indkomst for boligejerne af skattestoppets nominalprincip for ejendomsværdiskatten. Generelt medfører skattestoppet en gradvis stigning i de reale indkomster i kraft af nominalprincippet for stykafgifterne, hvortil i 2007 kommer virkningerne af nedsættelserne af betalingerne for daginstitutioner og nedsættelsen af afgiften på sodavand. Disse forhold indgår via lavere forbrugerprisstigning. Desuden reduceres forbrugerprisstigningen lidt af omlægningen af registreringsafgiften, hvorved små og mere miljøvenlige personbiler bliver billigere jf. afsnit 4.4.

I 2008 ventes stigningen i de privatansatte lønmodtagerfamiliers reale disponible indkomst at afdæmpes til i ½-¾ pct. Det skyldes især det forudsatte ophør af suspensionen af SP-indbetalingerne i 2008, som reducerer væksten i den forbrugsdisponible indkomst med op til 1 pct.-enhed. Reallønsfremgangen for privatansatte er fortsat relativt stor, omkring 2 pct. Højere lang rente reducerer boligejernes indkomststigning med knap ½ pct.-enhed.

I forhold til decemberredegørelsen er stigningstakterne for den reale disponible indkomst for privatansatte i 2007 opjusteret med knap ½ pct.-enhed som følge af det højere lønskøn. I 2008 er skønnene næsten ikke ændret, idet opjusteringen af lønstigningerne modsvares af opjusteringen af forbrugerprisstigningen.^[5]

Tabel 3.3 Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.

	Gnst. 96-04	2003	20041	2005	2006	2007	2008
Stigning i pct.
Boligejere
Privatansat timelønnet par	1,1	0,6	5,4	1,7	0,6	1,8	0,5
-”- funktionærpar	1,9	1,7	5,2	1,6	1,2	1,8	0,6
Folkepensionistpar2)	1,4	1,2	5,7 3)	1,1	0,5	1,54)	0,6
Lejere
Privatansat timelønnet par	1,2	0,4	3,9	1,3	0,7	2,0	0,8
Enlig timelønnet, 35 pct. ledig	1,7	0,5	3,0	0,8	0,6	1,5	0,2
Enlig folkepensionist2)	0,9	4,0 3)	0,9	0,7	0,2	1,84)	0,2
Faktisk gennemsnit for alle5)
Beskæftigede lønmodtagere	2,3	1,6	5,8	…	…	…	…
Over 66-årige	1,8	1,4	2,5	…	…	…	…

Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni 2004. Deflateringen er baseret på forbrugerprisindekset, mens der i tabel 3.1 deflateres med den implicitte deflator for det private forbrug.
1) De store stigninger for lønmodtagerne i 2004 skyldtes indkomstskattenedsættelserne fra årets begyndelse og Forårpakken (suspensionen af SP-indbetalingerne øger indkomsten i disse beregninger).
2) Ekskl. de stigende udbetalinger fra private pensionsordninger bortset fra ATP. Folkepensionisterne er forudsat at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra 2004. For 2008 forudsættes beregningsteknisk uændrede regler for pensioner mv. i forhold til 2007.
3) Den høje stigning for enlige folkepensionister i 2003 og for folkepensionistpar i 2004 skyldtes henholdsvis den supplerende engangsydelse og den supplerende pensionsydelse. I modsætning til, hvad der i 2004-2006 gælder for den supplerende pensionsydelse, blev den supplerende engangsydelse for 2003 ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten.
4) Fra 2007 forhøjes den supplerende pensionsydelse, og den indgår ikke længere i beregningsgrundlaget for boligydelsen.
5) Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

For folkepensionisterne i tabel 3.3 skønnes den reale disponible indkomst at vokse med godt 1½ pct. i 2007. Det er over 1 pct.-enhed mere end i 2006, hvilket skyldes forøgelsen af satsreguleringen fra 2,0 til 2,4 pct. (med uændret forbrugerprisstigning) og forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse. For lejerne forøges stigningen af, at den supplerende pensionsydelse fra 2007 ikke længere indregnes i grundlaget for boligydelsen. For boligejerne giver nominalprincippet for ejendomsværdiskatten et bidrag til realindkomststigningen.

I 2008 forøges pensionisternes reale disponible indkomst med i størrelsesordenen ½ pct. blandt andet som følge af den skønnede satsreguleringsprocent på 2,6 og en forbrugerprisstigning på 2,4 pct. I forhold til decemberredegørelsen er skønnene sat lidt ned som følge af den højere forbrugerprisstigning.

Der er gennemgående en noget større vækst i de faktiske gennemsnit for de reale disponible indkomster end i familietypeberegningerne. Det fremgår af tabel 3.3’s nederste to linjer, der vedrører henholdsvis beskæftigede lønmodtagere og de ”over 66-årige”, baseret på en stikprøve af befolkningen.

For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrkens sammensætning over mod flere højtuddannede.

For de over 66-årige er forklaringen blandt andet, at der hvert år er en nettotilgang af personer i denne aldersgruppe med en relativt stor supplerende indkomst fra private, individuelle og kollektive pensionsordninger – bortset fra ATP, der indgår i familietypeberegningerne for folkepensionisterne.^[6]

Boligejernes finansielle forhold

De seneste oplysninger fra lovmodellen viser, at boligejernes nettoformue i gennemsnit er steget fra 111 pct. af bruttoindkomsten i 1997 til 184 pct. af bruttoindkomsten i 2005. Stigningen i nettoformuen dækker over, at både aktiver og passiver er steget i perioden, jf. figur 3.2a.

Gældskvoten opgjort som samlede passiver (realkreditgæld, gæld til pengeinstitutter samt pantebrevsgæld) i forhold til bruttoindkomsten er således steget jævnt siden 1997. I samme periode er formuekvoten (ejendomsaktiver samt fri finansiel formue) imidlertid steget endnu mere. Denne udvikling peger på, at boligejernes formueposition i 2005 er mere solid end i de foregående knap 10 år. De markante stigninger i boligpriserne frem til midten af 2. kvartal 2006 har forstærket boligejernes formueforhold yderligere.

Stigningen i boligejernes nettoformue er primært drevet af stigningen i boligpriserne i perioden. For eksisterende boligejere har boligprisstigningerne medført betydelige værdistigninger, som – med afsæt i de stigende friværdier – kun i begrænset omfang vurderes at være belånt med henblik på forbrug. For førstegangskøbere og boligejere, der har valgt at flytte til en dyrere bolig, har stigningen i boligpriserne medført et øget lånebehov.

Figur 3.2a Boligejernes aktiver og passiver i pct. af bruttoindkomsten		Figur 3.2b Andel af boligejere med negativ nettoformue

Anm.: Ejendomsvurderingerne – som indgår i nettoformuen – er i 2004 baseret på en teknisk årsregulering som medvirker til, at nettoformuen i særlig grad undervurderes i dette år, jf. boks 3.1. Det er formentlig forklaringen på, at andelen af boligejere med negativ nettoformue – især blandt førstegangskøbere – stiger i 2004. Selvstændige indgår ikke i analysen, da de registrerede nettoformuer for denne gruppe kan være fejlbehæftede.

Kilde: Egne beregninger på basis at stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Det skal bemærkes, at nettoformuen ikke indeholder boligejernes pensionsopsparing, hvorved der sker en markant undervurdering af boligejernes reelle formueposition, jf. boks 3.1. Samtidig har den kraftige stigning i pensionsformuen i de senere år medført, at den forbedring i formuesituationen, som boligejerne har oplevet, er større end figur 3.2a antyder.

Den forbedrede formueposition for boligejerne viser sig ved, at andelen af boligejere med negativ nettoformue i 2005 er mindre end i de foregående år. I 2005 var det således omkring 20 procent af alle boligejere, der havde en negativ nettoformue, mens denne andel i 1997 var knap 28 procent – dvs. et fald på 8 pct. point. For førstegangskøbere er andelen med negativ nettoformue faldet med 13 pct. point i perioden, jf. figur 3.2b.

Det er navnlig blandt førstegangskøbere, at den registrerede nettoformue er negativ. Det hænger sammen med, at førstegangskøbere typisk er unge, som hverken har opnået værdistigninger som følge af stigende huspriser eller har afdraget nævneværdigt på prioritetsgæld eller evt. studiegæld. Det bemærkes, at andelen med negativ nettoformue – særligt for førstegangskøbere – er overvurderet, bl.a. fordi der i beregningen af nettoformuen tages udgangspunkt i den officielle ejendomsvurdering, som typisk ligger under den faktiske handelspris.

Boks 3.1 Opgørelse af nettoformuen

Samtidig med at boligejernes formueposition er blevet styrket, er der sket et fald i den gennemsnitlige rentebyrde (målt som renteudgifter i pct. af bruttoindkomsten). I 2005 udgjorde renteudgifterne i gennemsnit 9 procent af bruttoindkomsten, mens den tilsvarende andel i 1997 var 11 procent, jf. figur 3.3a.

Figur 3.3a Boligejernes gennemsnitlige rentebyrde		Figur 3.3b Andel af boligejere med høj rentebyrde

Anm.: Rentebyrden er defineret som familiens renteudgifter (negativ kapitalindkomst) i forhold til familiens brutto indkomst. Boligejere med høj rentebyrde er defineret som familier hvor renteudgifterne (negativ kapitalind- komst) udgør mere end 20 procent af bruttoindkomsten.

Kilde: Egne beregninger på basis at stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Den faldende rente er hovedforklaringen på, at rentebyrden er reduceret frem mod 2005. Dertil kommer, at en stigende udbredelse af rentetilpasningslån har trukket i retning af lavere renteudgifter på grund af de lave korte renter. Reduktionen i den gennemsnitlige rentebyrde har medført, at der i 2005 er væsentligt færre boligejere, der har høje renteudgifter (defineret som mere end 20 procent af bruttoindkomsten) end i perioden 1997-2002. Denne udvikling er sket for både eksisterende boligejere og for førstegangskøbere, jf. figur 3.3b.

Siden 2005 er de korte renter forøget fra et meget lavt niveau på 2,2 pct. til det aktuelle niveau på 4,4 pct. Samtidig er den 30-årige realkredit rente steget med godt 1 pct. -enhed. I forhold til den forholdsvis lave rentebyrde i 2005 vil det højere renteniveau trække i retning af, at rentebyrden for nye boligejere samt boligejere med rentetilpasningslån er højere i 2006 og 2007.

Tages der udgangspunkt i en LO-familie med 2 børn der bor i et standard enfamiliehus på 130 m² viser beregninger, at boligudgiften for førstegangskøbere i 2005 udgjorde omkring 13 pct. af den disponible indkomst ved finansiering med rentetilpasningslån. Med de forventninger der er til rente og prisudvikling på boligmarkedet stiger denne andel til 22 pct. i 2008 – dvs. en stigning på 9 pct. point, jf. figur 3.4b^[7]. Denne stigning skyldes kombinationen af højere rente og stigende boligpriser i perioden.

Boligudgiften for standardhuset er beregnet med udgangspunkt i gennemsnitsprisen for landet som helhed. De senere års store regionale forskelle i boligprisudviklingen har betydet, at boligudgiften for førstegangskøbere er steget kraftigere i hovedstadsområdet end for landet som helhed. Omvendt er der andre områder hvor stigningen har været mindre, på grund af en mere moderat udvikling i boligpriserne. Derudover påvirker eventuelle forskelle i indkomstudvikling, skatteforhold mv. også den regionale udvikling i boligudgifternes andel af den disponible indkomst.

Figur 3.4a Boligudgift i pct. af disponibel indkomst, finansieret med fastforrentede lån		Figur 3.4b Boligudgift i pct. af disponibel indkomst, finansieret med rentetilpasningslån

Anm.: Beregningerne er foretaget for en LO-familie med 2 børn og ejerbolig. Den disponible indkomst er opgjort efter daginstitutionsbetaling. Boligudgifterne for eksisterende boligejere er beregnet under forudsætning af, at en tiendedel af boligerne er anskaffet i hvert af de foregående 10 år.

Kilde: Egne beregninger

Udover førstegangskøbere vil eksisterende boligejere med rentetilpasningslån ligeledes opleve en stigning i boligudgiften fra 2005 til 2008 som følge af stigningen i den korte rente. Denne stigning vil isoleret set trække i retning af, at disse familier får reduceret forbrugsmulighederne (efter boligudgifter) og vil dermed kunne påvirke den samlede efterspørgsel i økonomien.

Muligheden for afdragsfrihed har imidlertid givet boligejerne en større fleksibilitet i forhold til at kunne tilpasse privatøkonomien til ændrede vilkår, herunder ledighed, skilsmisse, dødsfald og renteændringer. For førstegangskøbere og eksisterende ejere med rentetilpasningslån kan muligheden for perioder med afdragsfrihed således medvirke til at modgå de senere års stigning i boligudgiften. Samtidig har førstegangskøbere selvsagt mulighed for at reducere boligforbruget som følge af de højere priser (ved at vælge anden beliggenhed, størrelse osv.)

Stigningen i boligudgiften for boligejere med rentetilpasningslån vurderes ikke at give anledning til økonomiske problemer for disse boligejere generelt. Det skyldes, at de boligejere der trådte ind på boligmarkedet før 2003 har købt bolig på et tidspunkt hvor renten var på omtrent samme eller højere niveau end der er udsigt til fremover. Det må på den baggrund forventes, at hovedparten af disse boligejere har en tilstrækkelig solid økonomi til at kunne modstå stigningen i rentebetalingen.

Derimod kan der være risiko for, at nogle førstegangskøbere fra perioden 2003-2005 kan få økonomiske problemer som følge af de stigende renter, medmindre der i udgangspunktet var disponeret med en tilstrækkelig stor buffer til, at imødekomme en stigning i renteniveauet. For disse boligejere vil muligheden for afdragsfrihed imidlertid kunne medvirke til at neutralisere stigningen i boligudgiften – med mindre denne mulighed allerede er anvendt. På baggrund af lovmodellen kan antallet af førstegangskøbere i årene 2003-2005 skønsmæssigt opgøres til ca. 3½ pct. af den samlede bestand af boligejere, jf. figur 3.5a.

Figur 3.5a Førstegangskøbere som andel af samlet bestand af boligejere		Figur 3.5b Andel af bruttoudlån med variabel rente

Anm.: Opgørelsen over antallet af førstegangskøbere afhænger af den præcise definition af gruppen, jf. boks 3.1. I andelen af bruttoudlånet der har variabel rente indgår lån med renteloft.

Kilde: Realkreditrådet samt egne beregninger på basis at stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Generelt har udbredelsen af rentetilpasningslån medført, at boligejernes økonomi er blevet mere følsom overfor udviklingen i den korte rente. Som følge af udfladningen af rentekurven tager en faldende andel af boligkøberne imidlertid rentetilpasningslån frem for fastforrentede lån, jf. figur 3.5b. Det kan indebære, at stigning i den korte rente på det seneste har fået aftagende betydning for boligprisdannelsen. Hvis de lange renter ligger forholdsvist stabilt, vil yderligere stigninger i de korte renter derfor formentlig have mindre betydning for boligpriserne og de gennemsnitlige boligudgifter end gennem det seneste år.

Den samlede private sektors reale disponible indkomst

Den samlede private sektor består foruden af husholdningerne af selskaberne (her inkl. offentlige selskaber).

Som for husholdningerne ventes der for hele den private sektor en gradvis afdæmpning af væksten i den reale disponible indkomst i 2007 og 2008 efter en kraftig stigning i 2006, som i høj grad skyldtes det store fald i pensionsafkastskatten^[8] det år, jf. tabel 3.1 Afdæmpningen afspejler blandt den aftagende produktionsvækst, jf. figur 3.6a.

I både 2007 og 2008 skønnes væksten i den samlede private sektors reale disponible indkomst – ligesom i 2005 og 2006 – at blive større end for husholdningerne, jf. figur 3.6b.^[9]

I 2007 ventes stigningen i den private sektors reale disponible indkomst således at blive godt 3 pct. Forøgelsen af selskabernes bruttooverskud skønnes at blive behersket blandt andet som følge af den langsommere vækst i produktionen, jf. bilagstabel B.15. På den anden side ventes selskabernes disponible indkomster i 2007 at blive påvirket positivt af et fald i betalingerne af selskabsskat.

Figur 3.6a Vækst i den private sektors reale disponible indkomst og i det reale BNP		Figur 3.6b Vækst i den private sektors og i husholdningernes reale disponible indkomst

Anm.: Husholdningerne indkomster er korrigeret for SP mv., jf. tabel 3.1, note 3. Den kraftige vækst i den private sektors reale disponible indkomst i 2006 skyldes bl.a. stort fald i pensionsafkastskatten, jf. teksten.

Kilde: ADAM og egne skøn.

I 2008 ventes stigningen i den private sektors reale disponible indkomst at afdæmpes yderligere til knap 2½ pct. En væsentlig årsag hertil er den langsommere vækst i produktionen.

Hertil kommer en vis forøgelse af betalingerne af selskabsskat, som dog stadig ventes at blive lavere end i 2006. I modsat retning trækker, at indregningen af SP-bidrag i 2008 vil medføre en øget disponibel indkomst i den private sektor, jf. tidligere. Bevægelserne i selskabsskattebetalingerne i 2007 og 2008 skyldes delvis selskabsskattepakken, jf. boks 5.3 i afsnit 5.3.

I forhold til decemberredegørelsen er der kun sket mindre ændringer af skønnene over væksten den private sektors reale disponible indkomst i 2007 og 2008. I 2007 er væksten justeret ned med knap ½ pct.-enhed, mens væksten i 2008 er justeret en smule mere op.

Formuen

Efter en meget kraftig real vækst i husholdningernes formue igennem 2004 og navnlig 2005 tog væksten i formuen af i 2006 som følge af den mere afdæmpede stigning i boligpriserne og aktiekurserne.

Således var den reale vækst i formuen ca. 6 pct. gennem 2006 mod knap 25 pct. gennem 2005 og op imod 15 pct. gennem 2004, jf. tabel 3.4.

Tabel 3.4 Formuen

	Niveau ult. 2005	Gnst. 94-05	2004	2005	2006	2007	2008
Husholdningerne	Mia. kr.	Real vækst gennem året, pct.
Boliger1)	2.693	8,2	12	20	11	4	2
Biler	241	2,6	3	6	5	3	2
Gæld i realkredit mv.	-1.505	8,1	8	14	12	9	8
Aktier mv.2) og obligationer	1.244	8,4	23	39	4	6	1
I alt finansiel ”direkte ejet”	-260	..	..	..	..	..	..
I alt ”direkte ejet”3)	2.674	8,1	18	31	10	2	-2
Pensionsformuer4)	1.909	7,3	9	15	5	5	4
I alt3)	4.583	7,8	14	23	6	3	1
I alt ekskl. udskudt skat3) 5)	3.494	9,0	19	32	9	3	-0
Forbrugsbestemmende formue i ADAM6)	3.783	3,4	30	11	5	6	4

Anm.: De finansielle størrelser er opgjort til kursværdi. Ved beregningen af den reale vækst er deflateret med den implicitte deflator for det private forbrug. Tallene for 2006 er endnu skøn, og tallene for de finansielle størrelser i 2003-2005 er foreløbige. De finansielle størrelser er opgjort på grundlag af nationalregnskabets finansielle konti, som har startår i 1994.
1) Boligformuen er inkl. grundværdier og omfatter alle boliger ejet af husholdningerne inkl. udlejningsejendomme. Stigningsprocenterne vedrører (som for de øvrige poster) boligformuens vækst gennem årene.
2) Inkl. investeringsforeningsbeviser og en anslået værdi af unoterede aktier.
3) Opgørelsen er ikke total. Der mangler bl.a. husholdningernes andel af virksomhedernes kapitalapparat (i enkeltmandsvirksomheder, ekskl. lejeboliger som indgår i boligformuen).
4) Såvel kollektive som individuelle pensionsformuer (i fx pengeinstitutter).
5) Udskudt skat er den skønnede nutidsværdi af skat af fremtidige pensionsudbetalinger. (Eventuel fremtidig skat af realisation af direkte ejet aktieformue indgår ikke).
6) Det formueudtryk, der p.t. indgår i ADAM’s forbrugsfunktion. I denne opgørelse af formuen indgår værdien af virksomhedernes kapitalapparat direkte. Værdien af danske private aktier mv. i dansk privat eje netter ud. Grundværdier indgår ikke.
Kilde: ADAM og egne skøn. Boligformuen frem til ult. 2005 er taget fra Nationalbanken: En opgørelse af bolig- formuen, maj 2006 (Working Papers 2006, 37).

Det var navnlig husholdningernes ”direkte” ejede formuer^[10] (dvs. ekskl. pensionsformuerne), der steg stærkt i 2004 og 2005 som følge af den kraftige stigning i boligformuen, jf. figur 3.7a og figur 3.7b.

I 2007 og 2008 ventes den reale vækst i husholdningernes formue at afdæmpes yderligere til henholdsvis 4 og 1 pct. Det skyldes først og fremmest den ventede afbøjning af stigningen i ejerboligpriserne og aktiekurserne i kombination med fortsat vækst i nettolåntagningen. I disse år låner husholdningerne netto ca. 150 mia. kr. pr. år. ekskl. tilvækst i pensionsformuerne og ca. 50 mia. kr., når væksten i pensionsformuerne modregnes.

Figur 3.7a Udviklingen i forskellige dele af husholdningernes formue (faste priser, ult. året)		Figur 3.7b Den reale vækst i husholdningernes formue ekskl. og inkl. pensionsformue

Anm.: Opgørelsen af husholdningernes formue i figur 3.7b er ikke total, jf. note 3 til tabel 3.4.

Den ventede udfladning af den reale vækst i husholdningernes formue frem mod 2008 sker på et meget højt niveau som følge af de foregående års kraftige stigninger i ejerboligpriser, aktiekurser og pensionsopsparing. Formuen pr. voksen indbygger er omkring 1 mio. kr. (inkl. pensionsopsparing).

På trods af øget låntagning er friværdierne i ejerboligerne steget stærkt. Det kan således anslås, at friværdierne steg med godt 500 mia. kr. i alt i 2005 og 2006^[11]. De høje friværdier og i det hele taget de betydelige formuer indebærer en potentiel efterspørgsel til forbrug og boliginvesteringer i de kommende år, ikke mindst i lyset af de fleksible lånemuligheder.

3.2 Det private forbrug

Det private forbrug er siden opsvingets start for godt tre år siden vokset realt med ca. 4 pct. om året. Den kraftige vækst i privatforbruget – herunder især i de mest konjunkturfølsomme poster - har betydet, at privatforbrugets andel af BNP er steget til godt 48½ pct. i 2006.

Fremgangen i privatforbruget har været moderat aftagende fra godt 4½ pct. i 2004 til knap 3½ pct. i 2006. Afdæmpningen af realvæksten i det private forbrug ventes at fortsætte i 2007 og 2008, hvor væksten skønnes til 2,4 pct. og 1,2 pct. Forbrugsvæksten er opjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2007 og uændret i 2008 i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2006.

De seneste års fremgang i privatforbruget skal ses i sammenhæng med en pæn indkomstfremgang, de markante stigninger i boligpriserne og den faldende ledighed. Væksten i privatforbruget har i perioden fra 2003 til og med 2006 været lidt mindre, end forbrugsfunktionen i ADAM tilsiger på baggrund af den observerede udvikling i indkomster, formuer mv., jf. boks 3.2.

Boks 3.2 Udviklingen i privatforbruget sammenholdt med et modelbaseret forløb

I 2007 og 2008 forventes en lavere vækst i forbruget, blandt andet som følge af stigende renter og en mere afdæmpet udvikling i husholdningernes indkomster. Desuden vil opsparingen i husholdningerne efterhånden være nede på et ret lavt niveau. Det indregnede SP-bidrag i 2008 (som afspejler lovgivningen) bidrager via øget opsparing til en lavere forbrugsvækst i 2008.

Realvæksten i privatforbruget udgjorde 3,4 pct. i 2006, hvilket er lidt mindre end skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2006. Forbrugsvæksten i 2. halvår var således lavere ifølge de foreløbige nationalregnskabstal end forudsat i decembervurderingen. I 2. halvår 2006 steg det private forbrug med 2,5 pct. i forhold til året før (sæsonkorrigeret), og vækstraterne aftog dermed efter en årsstigningstakt i 1. halvår 2006 på 4,4 pct., jf. figur 3.8a.

Figur 3.8a Det private forbrug		Figur 3.8b Forbrugertilliden

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbrugertilliden ligger fortsat på det høje niveau, der har gjort sig gældende siden annonceringen af Forårspakken, jf. figur 3.8b. Forbrugernes positive opfattelse af den økonomiske situation, der har understøttet forbrugsvæksten i 2004-2006, kan blandt andet ses i sammenhæng med det lave renteniveau, stigende indkomster og formuer, samt den aftagende og lave ledighed. Det fortsat høje niveau for forbrugertilliden understøtter forventningen om fortsat højt privatforbrug i 2007.

Forbrugsudviklingen frem mod 2008

På baggrund af den forudsatte rentestigning i løbet af prognoseperioden og meget afdæmpede prisstigninger på boligmarkedet forventes væksten i privatforbruget at aftage til 2,4 pct. i 2007 og 1,2 pct. i 2008, jf. figur 3.9a. Det er stort set som skønnet i decembervurderingen. Det indregnede SP-bidrag i 2008 bidrager via øget opsparing til en aftagende forbrugsvækst i 2008.

Figur 3.9a Udviklingen i privatforbruget (årlig realvækst)		Figur 3.9b Husholdningernes forbrugskvote og formuekvote

Anm.: Husholdningernes formuekvote er bestemt ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM (den private sektors formue) i forhold til husholdningerne disponible indkomst (korrigeret for SP mv., jf. afsnit 3.1). Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Der ventes en stigning i husholdningernes reale (korrigerede) disponible indkomster på 1,8 pct. i 2007 og 0,9 pct. i 2008, efter en gennemsnitlig stigning på 2,8 pct. i 2004-2006. Udviklingen i husholdningernes indkomster bidrager dermed til afdæmpningen af væksten i det private forbrug i begge år. Den lavere korrigerede indkomstudvikling i 2008 afspejler blandt andet indregning af SP-bidraget.

Væksten i husholdningernes forbrugskvote i de seneste år har bidraget til den markante vækst i privatforbruget. Den skønnede afdæmpning i forbrugsvæksten i prognoseperioden indebærer en lidt mere afdæmpet stigning i forbrugskvoten i 2007 og 2008 til et niveau, der er en anelse højere end det seneste toppunkt i 2000, jf. figur 3.9b.

De senere års stigning i forbrugskvoten skal ses i sammenhæng med en høj og stigende formuekvote, der primært kan henføres til en kraftigt stigende boligformue afledt af den betydelige opgang i kontantpriserne frem mod sommeren 2006.

Større boligformuer reducerer isoleret set behovet for (anden) opsparing og øger på den måde den del af den disponible indkomst, der kan anvendes til forbrug. Beregninger foretaget på ADAM-modellen viser, at formuestigningerne i årene 2003-2006 isoleret set kan have løftet væksten i det private forbrug med ca. ¾ pct.-enhed om året i denne periode. Heraf bidrager de stigende kontantpriser med ca. ½ pct.-enhed.^[12]

I 2007-2008 kan formuestigningen isoleret set begrunde en fremgang i privatforbruget på ca. ¾ pct.-enhed om året. Hertil kommer bidraget fra indkomster mv. Stort set hele vækstbidraget fra formuestigningen skal ses i sammenhæng med stigende kontantpriser i de senere år. Stigningen i den private sektors formue slår normalt igennem på privatforbruget med en vis forsinkelse, og det er således navnlig de markante formuestigninger siden 2003, der stadig bidrager til forbrugsfremgangen. Det kan ikke udelukkes, at den kraftige stigning i boligformuerne har større forbrugsvirkning end forudsat i prognoseårene. Friværdierne er således øget igennem de senere år, selv om husholdningernes udestående realkreditgæld også er steget.

De seneste års fremgang i privatforbruget har medført en faldende opsparingskvote i såvel husholdningerne som den private sektor som helhed, jf. figur 3.10a. Husholdningernes opsparingskvote ventes at stabiliseres i 2007 og 2008, men vil i hele prognoseperioden ligge under det historiske gennemsnit.

Figur 3.10a Opsparingskvote i privat sektor og husholdningerne		Figur 3.10b Husholdningernes nettofordringserhvervelse

Anm.: Opsparingskvoten i husholdningerne er målt i pct. af husholdningernes samlede (korrigerede) disponible indkomst. Opsparingskvoten er beregnet med udgangspunkt i det samlede forbrug og kan derfor ikke direkte sammenholdes med forbrugskvoten i figur 3.3b, som tager udgangspunkt i et andet forbrugsmål. Hertil kommer, at husholdningernes pensionsopsparing i kollektive ordninger (netto, inkl. formueafkast efter skat) i nationalregnskabet ikke er med i de disponible indkomster. Opsparingen for husholdningerne udregnes derfor som forskellen mellem den korrigerede disponible indkomst og forbrug tillagt pensionsopsparing (i kollektive ordninger). Forbrugskvoten og opsparingskvoten for husholdningerne summerer derfor ikke til 1.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Opsparingskvoten er beregnet med udgangspunkt i det samlede forbrug og kan derfor ikke direkte sammenholdes med forbrugskvoten ovenfor, som tager udgangspunkt i det private forbrug opgjort eksklusive bolig og inklusive et beregnet udtryk for bilydelser.

Den opgjorte stigning i den private sektors opsparingskvote i 2007 og 2008 skal ses i sammenhæng med, at de private selskabers indkomster stiger mere end husholdningernes indkomster i perioden.

Den lave opsparingskvote i husholdningernes giver sig udslag i en negativ nettofordringserhvervelse i husholdningerne, jf. figur 3.10b. Nettofordringserhvervelsen angiver husholdningernes finansielle opsparing og er givet som forskellen mellem husholdningernes opsparing – den del af den disponible indkomst, der ikke forbruges – og husholdningernes samlede investeringer^[13]. ”Opsparingsunderskuddet” i husholdningerne udgjorde i størrelsesordenen 120 mia. kr. i 2005 og 2006, svarende til ca. 7½ pct. af BNP, når nettofordringserhvervelsen opgøres eksklusive husholdningernes nettoopsparing i pensionskasserne. Inklusive husholdningernes nettoopsparing i pensionskasserne udgør opsparingsunderskuddet i 2005 og 2006 ca. 55 mia. kr., svarende til ca. 3½ pct. af BNP.

Husholdningernes nettogæld^[14] er således også steget. Den stigende nettogæld i husholdningerne modsvares blandt andet af stigende bolig- og pensionsformuer.

Husholdningernes relativt store gældsbyrde og den stigende udbredelse af variabelt forrentede lån kan betyde, at husholdningernes økonomi er blevet mere følsom over for ændringer i renten i forhold til tidligere. Gældsopbygningen kan ligeledes have betydning for husholdningernes muligheder for at optage yderligere lån, navnlig hvis friværdierne falder.

Tabel 3.5 Realvækst i det private forbrugs underkomponenter

		2006	1990-20061)	2006	2007		2008
					Dec.	Maj	Dec.	Maj
		Mia. kr.	Realvækst i pct.
Detailomsætning		272,0	-	5,7	3,0	2,8	1,4	1,4
Heraf:
- Fødevarer		80,0	1,3	2,4	2,0	2,2	1,1	1,1
- Nydelsesmidler		36,0	0,3	2,4	1,1	1,2	1,0	1,0
- Ikke-varige varer		88,5	2,6	6,9	3,7	3,3	1,7	1,7
- Varige varer		67,5	5,4	10,1	4,3	4,0	1,7	1,8
Bilkøb		51,1	6,7	5,8	-3,5	-5,0	-1,0	-6,5
Brændsel m.m.		45,9	1,9	-4,4	1,6	1,6	0,5	1,0
Benzin og lignende		20,3	1,5	-1,9	1,9	1,9	0,5	0,4
Boligbenyttelse		153,9	0,7	1,6	1,8	1,8	1,4	1,6
Kollektiv trafik mv.		33,3	2,6	3,5	4,5	5,9	2,4	3,3
Øvrige tjenester		220,5	2,0	3,4	2,6	3,5	1,2	2,2
Turistudgifter		33,6	0,9	4,6	2,0	2,0	1,5	1,5
Turistindtægter		34,6	1,2	3,1	2,0	2,0	2,0	2,0
Forbrug i alt		796,0	2,1	3,4	2,2	2,4	1,2	1,2
Forbrugskvote, pct.2)		-	-	84,3	84,9	84,9	84,9	85,3

1) Gennemsnitlig stigning i årene 1990-2006.
2) Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst. Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for SP mv.
Kilde: ADAM’s databank og egne skøn.

Udviklingen i bilkøbet og detailsalget

Væksten i husholdningernes bilkøb udgjorde 5,8 pct. i 2006, jf. figur 3.11a. På årsbasis er væksten i bilkøbet dermed aftaget betydeligt, ovenpå en meget kraftig vækst i 2004 og 2005. De seneste års opsving har betydet, at bilkøbet ligger på et meget højt niveau.

Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne faldt med 1,1 pct. (sæsonkorrigeret) i 1. kvartal 2007 i forhold til 4. kvartal 2006, og antallet af nyregistreringer er dermed 7,3 pct. mindre i 1. kvartal 2007 end samme kvartal året før. I april 2007 faldt antallet af nyregistrerede personbiler mærkbart, hvilket muligvis skal ses i sammenhæng med omlægningen af bilafgifterne sidst i april.^[15]

For 2007 skønnes et samlet fald i bilkøbet på 5,0 pct. I forhold til skønnet i decembervurderingen er bilkøbet nedjusteret med 1,5 pct.-enheder, hvilket blandt andet afspejler opjusteringen af renten. Omlægningen af bilbeskatningen vurderes isoleret set at medføre en lille stigning i bilsalget på kort sigt, jf. boks 3.3.

Boks 3.3 Bilpakkens virkning på privatforbruget af biler

Den mere afdæmpede vækst i bilkøbet i år afspejler blandt andet, at bilkøbet har nået et højt niveau sammenholdt med tidligere opsving, jf. figur 3.11b.

I 2008 skønnes husholdningernes bilkøb at falde med 6,5 pct. I forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2006 er der tale om en nedjustering på 5,5 pct.-enheder. Det større fald i bilkøbet i 2008 kan primært henføres til opjusteringen af renten, og at det høje bilkøb i de senere år efterhånden har medført, at en relativt stor del af bilparken gradvist er udskiftet. På trods af det skønnede fald i 2007 og 2008 vil bilkøbet fortsat ligge på et forholdsvis højt niveau.

Figur 3.11a Bilkøb i husholdningerne		Figur 3.11b Bilkøbets andel af det samlede forbrug

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Detailsalget steg ifølge nationalregnskabet med 5,7 pct. i 2006, jf. figur 3.12a. Stigningen i detailsalget har dermed bidraget væsentligt til væksten i privatforbruget i 2006. I 2007 og 2008 ventes en mere afdæmpet stigning i detailsalget på henholdsvis 2,8 pct. og 1,4 pct.

Figur 3.12a Detailsalget ifølge nationalregnskabet		Figur 3.12b Detailomsætningsindekset

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Detailomsætningsindekset er steget med 1,4 pct. i 1. kvartal 2007 i forhold til 1. kvartal 2006, jf. figur 3.12b, og udviklingen i detailomsætningsindekset understøtter dermed forventningen om en aftagende vækst i detailsalget i 2007.

Den skønnede vækst i detailsalget på 2,8 pct. i 2007 er nedjusteret med 0,2 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2006. I 2008 er skønnet for væksten i detailsalget uændret i forhold til decembervurderingen, og der skønnes dermed en vækst på 1,4 pct. i 2008.

3.3 Boligmarkedet

Kontantprisen

Væksten i kontantprisen på ejerboliger blev dæmpet væsentligt i løbet af 2006. Det er sket sideløbende med, at antallet af ejerboliger udbudt til salg er forøget, og at liggetiderne er steget. Ifølge Danmarks Statistik steg kontantprisen på enfamiliehuse på landsplan med 2,3 pct. fra 2. til 3. kvartal 2006, mens der fra 3. til 4. kvartal var et lille fald på 0,7 pct. (sæsonkorrigeret)

Kontantpriserne steg med ca. 21 pct. fra 2005 til 2006, overvejende som følge af den høje vækst gennem 2005 og i begyndelsen af 2006, jf. figur 3.13a.

Det er lagt til grund for skønnene for 2007 og 2008, at kontantprisstigningerne gennem de næste par år følger den generelle inflation, blandt andet som følge af renteforhøjelserne siden slutningen af 2005, jf. figur 3.13b. Kvartalsstigningstakterne forudsættes at svare til mellem ¼ og ¾ pct. i 2007 og 2008. Det indebærer en år til år-stigning for enfamiliehuse på henholdsvis 4 og 2 pct. Kontantprisen forventes dermed fortsat at stige på landsplan gennem de næste 2 år, hvilket kan dække over periodevise prisfald – navnlig i nogle af de områder, hvor prisstigningerne har været størst.

Figur 3.13a Årsstigningstakten i kontantprisen for Enfamiliehuse		Figur 3.13b Korte og lange renter (efter skat)

Anm.: Egen sæsonkorrektion for kontantprisen i figur 3.13a. Figur 3.13b er baseret på Realkreditrådets gennemsnitlige mål for de effektive renter før skat korrigeret med skatteværdien af rentefradraget. For de korte renter anvendes 1- og 2-årige inkonverterbare obligationer, mens der for de lange renter anvendes 30-årige fastforrentede, konverterbare obligationer. Vægtene afhænger af nyudstedelsen i de forskellige serier.

Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egne skøn.

Skønnet for kontantpriserne er nedjusteret med 2 pct.-enheder i 2007, på grund af lidt lavere kontantprisstigninger i sidste halvdel af 2006 end ventet, mens den forventede kvartalsprofil for 2007 og 2008 er uændret i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2006.

Den afdæmpede prisstigningstakt siden 2. kvartal 2006 skal som nævnt ses i sammenhæng med, at liggetiden – målt i antal dage – er steget. De stigende liggetider påvirkes af det samlede udbud af boliger til salg samt salget af boliger.

Liggetiden for ejerlejligheder er steget med 45 pct. til 154 dage siden januar 2006. Tendensen har ligeledes været opadgående for enfamiliehuse, hvor liggetiden er steget med 15 pct. til 133 dage siden januar 2006, jf. figur 3.14a. Liggetiden for enfamiliehuse i april 2007 er dog fortsat lavere end den gennemsnitlige liggetid i 2004.

Udbudet af boliger til salg er siden lavpunktet i november 2005 steget til ca. 52.000 boliger i april 2007, mens antallet af solgte boliger har ligget stabilt på knap 7000. Det kan være et udtryk for, at udbudsprisen i en periode blev sat for højt og at prisniveauet fortsat er højt, således at flere boligejere ønsker at sælge. Udbuddet af enfamiliehuse er på omtrent samme niveau som i 2003, mens udbuddet af ejerlejligheder ligger forholdsvist højt og er steget relativt mere siden starten af 2006 end udbuddet af enfamiliehuse, jf. figur 3.14b.

Figur 3.14a Liggetider på enfamiliehuse og Ejerlejligheder		Figur 3.14b Udbud af enfamiliehuse og ejerlejligheder

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og Realkreditnettet.

Oplysninger fra RKR viser trods tiltagende liggetider og et stigende antal udbudte boliger til salg, at den sæsonkorrigerede kvartalsstigningstakt i kontantprisen på enfamiliehuse er omtrent uændret i 1. kvartal 2007 i forhold til 4. kvartal 2006 i landet som helhed.^[16] Prisstigningerne er bremset op i stort set hele landet – navnlig i hovedstadsområdet, jf. figur 3.15a.

Der tegner sig et mere blandet billede for ejerlejligheder. For landet som helhed er kvartalsstigningstakten fra 4. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 på -1 pct. Dette dækker over ret store forskelle mellem regionerne. Kvartalsstigningstakterne på ejerlejligheder i Region Hovedstaden, som har været meget høje de seneste år, var ca. -5 pct. i 1. kvartal 2007 mod -1,5 pct. i 4. kvartal 2006. Kvartalsstigningstakten på ejerlejligheder i de øvrige regioner – hvor de tidligere stigningstakter ikke har været så markante – er til gengæld tiltaget i 1. kvartal 2007 i forhold til 4. kvartal 2006.

Figur 3.15a Regional kontantpris på enfamiliehuse		Figur 3.15b Reale huspriser i udvalgte hovedstæder

Anm.: Figur 3.15a viser den regionale udvikling i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse (sæsonkorrigeret). I figur 3.15b er huspriserne deflateret med de nationale forbrugerprisindeks.

Kilde: Realkreditrådet og Ecowin.

Selv om kontantpriserne på enfamiliehuse er steget ganske betydeligt i Region Hovedstaden igennem de senere år, har den samlede stigning over en lidt længere årrække ikke været ekstraordinært stor i forhold til udviklingen andre steder. Væksten i den reale kontantpris siden midten af 1990’erne har således været på samme niveau som i hovedstæder som London og Oslo men lidt større end i Stockholm, jf. figur 3.15b.

Årsstigningstakten for fritidshuse er afdæmpet kraftigt siden 2. kvartal 2006, men stigningstakten er uændret i 1. kvartal 2007 i forhold til 4. kvartal 2006.

Den korte rente forventes at tiltage yderligere i 2007, mens den lange rente ikke forventes at stige væsentligt. Det er derfor navnlig høje korte renter, som bidrager til dæmpet vækst i boligpriserne og dermed til den nødvendige opbremsning i efterspørgslen. Omvendt vil forøgede reallønninger, lav ledighed, høj vækst i udlandet og fleksible låneformer understøtte boligefterspørgsel og -priser. Samtidig ser husholdningernes økonomi sund ud.

Boliginvesteringerne

Boliginvesteringerne steg med 8 pct. i 2006, jf. figur 3.16a. Fremadrettet ventes stigninger i boliginvesteringerne på 6 pct. i 2007 og 1 pct. i 2008, hvilket er uændret i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2006.

Boliginvesteringerne er vokset med ca. 44 pct. siden 2003 og har udgjort en stigende del af BNP, jf. figur 3.16b. I samme periode er husholdningernes reale disponible indkomst og formue steget meget, mens ledigheden og renten er faldet. Det har sammen med ejendomsværdiskattestoppet og nye låneformer medført større boligefterspørgsel og dermed højere kontantpriser.

Figur 3.16a Boliginvesteringerne og den relative Kontantpris for enfamiliehuse		Figur 3.16b Boliginvesteringerne og den relative Kontantpris for enfamiliehuse

Anm.: Den relative kontantpris i figur 3.16a er opgjort som forholdet mellem kontantprisindekset for enfamiliehuse og omkostningsindekset for boligbyggeri.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

De høje priser på ejerboliger har øget den forventede gevinst ved at igangsætte nybyggeri. Det private ikke-støttede boligbyggeri er steget væsentligt og har derfor bidraget betydeligt til den samlede stigning i boliginvesteringerne de seneste år, jf. figur 3.17a.

Figur 3.17a Tilsagn og påbegyndelser i det ikke-støttede boligbyggeri		Figur 3.17b Byggeomkostningsindeks for boliger

Anm.: Figur 3.17a viser det samlede boligbyggeri korrigeret for forsinkelser ekskl. det almene boligbyggeri.

Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet.

I prognoseårene vurderes byggeriet af private, ikke-støttede boliger at vokse væsentligt langsommere end i de seneste år. De aftagende kontantprisstigninger kan bidrage til at afdæmpe byggeaktiviteten. Den relative kontantpris er steget kraftigt de seneste år, men forventes stort set uændret i 2007 og 2008 på grund af forventede stigende byggeomkostninger samt afdæmpede kontantprisstigninger, jf. figur 3.16a og 3.17b. Det bidrager isoleret set til den forventede langsommere vækst i boligbyggeriet.

Det fortsatte kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren virker ligeledes bremsende på byggeaktiviteten. Kapacitetspresset afspejles i at der fortsat er mangel på arbejdskraft inden for byggefagene, og indikatorerne for ordrebeholdningen og den sammensatte konjunkturindikator for boligbyggeriet ligger begge noget over deres historiske gennemsnit, jf. figur 3.18a.

Byggeriet af private, ikke støttede boliger forventes dog fortsat at bidrage positivt til væksten i boliginvesteringer, hvilket understøttes af den betydelige stigning i beskæftigelsen inden for nybyggeri i 1. kvartal 2007 i forhold til samme kvartal året før. Antal påbegyndelser er til gengæld faldet lidt i første kvartal 2007. Det kan pege på lidt mindre aktivitet lidt længere henne i året.^[17]

Figur 3.18a Konjunkturindikator for bygge- og Anlægssektoren		Figur 3.18b Tilsagn og påbegyndelser i det støttede almene boligbyggeri

Anm.: Den stiplede linje i figur 3.18a angiver gennemsnittet for den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren i perioden januar 1998 til maj 2007. Den sammensatte indikator er et udtryk for udviklingen i beskæftigelsen, omsætningen og tilbudspriserne ved licitation i de foregående tre måneder, samt forventningerne til de kommende tre måneder. I figur 3.18b er tilsagn og påbegyndelser af det almene boligbyggeri vist som 12 måneders glidende gennemsnit. I figuren er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger, men ikke støttede, andelsboliger og de støttede private ungdoms- og udlejningsboliger.

Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet.

Det påbegyndte støttede almene boligbyggeri var på et forholdsvist lavt niveau i 2006, hvor antallet af påbegyndte boliger var på 5.700 sammenlignet med 8.200 året før.

Antallet af tilsagn til byggeri af almene boliger var gennemsnitligt 370 boliger om måneden i perioden januar til oktober 2006, hvilket er det laveste antal tilsagn siden 1998. I årets sidste to måneder blev der gennemsnitligt givet 3.100 tilsagn. jf. figur 3.18b.

Det lave niveau i de første 10 måneder i 2006 kan skyldes kommunernes arbejde og koordinering op til kommunalreformen, og at andelen af ledige almene boliger i visse dele af landet steg. I 2006 blev der ligeledes på grund af manglende ansøgninger ikke givet tilsagn til hverken private ungdomsboliger eller til private udlejningsboliger efter den såkaldte fremmeordning og med udgangen af 2006 blev ordningen ophævet.^[18]

Den kraftige stigning i antal tilsagn i november og december 2006 kan skyldes indførelsen af plejeboliggarantien, der træder i kraft 1. januar 2009 og forhøjelsen af den kommunale grundkapital fra 7 pct. til 14 pct. fra 1. januar 2007. Det meget høje antal tilsagn i slutningen af 2006 kan føre til et uhensigtsmæssigt løft i den samlede byggeaktivitet i 2007 og et yderligere pres på arbejdsmarkedet. Derfor er der for tilsagn afgivet i 2006 gennemført en forlængelse af fristen for påbegyndelse af byggeriet fra 9 måneder til 15 måneder.

I forhold til decembervurderingen er forventningen til det samlede støttede boligbyggeri i prognoseperioden opjusteret markant i 2007 på baggrund af det markante antal tilsagn i slutningen af 2006, og det støttede boligbyggeri bidrager positivt til den forventede samlede stigning i boliginvesteringerne i 2007, jf. tabel 3.6.

Tabel 3.6 Antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Antal påbegyndte boliger
Almene familieboliger	3.700	2.600	1.500	1000	1.700	1.400
Almene ungdomsboliger	500	500	800	400	400	400
Almene ældreboliger	4.300	4.500	3.500	2.500	5.200	3.300
Selvejende ældreboliger/friplejeboliger	100	100	100	200	200	100
Handicapboliger	0	100	200	300	100	0
Private andelsboliger	800	600	300	100	0	0
Private ungdomsboliger	-	100	1.300	500	100	600
Private udlejningsboliger	-	500	500	700	100	0
Støttet boligbyggeri, i alt	9.400	9.000	8.200	5.700	7.800	5.800

Anm.: Antallet af påbegyndelser er for perioden 2003-06 baseret på de faktiske påbegyndelsestal. Profilen for de påbegyndte støttede boliger som følge af regeringsinitiativer kan navnlig henføres til nedsættelse af grundkapitalindskuddet, den periodevis automatiske lånefinansiering, fremrykningsinitiativer, støtte til private ungdoms- og udlejningsboliger samt plejeboliggarantien.
Kilde: Socialministeriet.

I 2008 forventes det støttede byggeri at aftage markant i forhold til 2007. I forhold til forrige vurdering opjusteres det støttede byggeri dog en smule i 2008, idet der forventes at blive påbegyndt flere almene ældreboliger end i forrige vurdering. Det forventes, at ca. 20 pct. af tilsagnene i 2006 påbegyndes i 2008. Udviklingen i det støttede byggeri bidrager til en lavere vækst i de samlede boliginvesteringer i 2008.

3.4 Erhvervsinvesteringer

Efter en meget kraftig vækst på 13,3 pct. i de samlede erhvervsinvesteringer i 2006 ventes en mere afdæmpet fremgang i 2007 og 2008 på henholdsvis 5,3 og 2,2 pct., jf. tabel 3.7. I forhold til decembervurderingen er der tale om små ændringer, der kan tilskrives overgangen til kædede fastpriser.

De seneste år har investeringskvoten været meget høj, jf. figur 3.19a. Det høje investeringsniveau, der har været med til at øge kapitalintensiteten i produktionen, afspejler blandt andet den høje kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmanglen i industrien, jf. figur 3.19b.

Lovforslaget om CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde mv. (selskabsskattepakken) vurderes samlet at have en omtrent neutral eller svag positiv effekt på erhvervsinvesteringerne, jf. boks 3.4.

Tabel 3.7 Erhvervsinvesteringer

	2005	Gnst. 95-05	2006	2007	2008
	Mia. kr.	Årlig realvækst i pct.
Samlede erhvervsinvesteringer	198,6	3,9	13,3	5,3	2,2
- heraf materiel	148,8	5,4	14,1	6,0	2,0
- heraf bygninger og anlæg	49,9	0,3	10,7	3,0	2,0
Konjunkturfølsomme inv.1)	154,0	4,8	17,8	5,3	2,1
- heraf materiel	127,3	5,5	16,7	5,2	2,1
- heraf bygninger og anlæg	26,8	2,0	23,2	5,6	1,9
Særlige investeringer2)	44,7	0,9	-3,1	7,3	1,8

1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer. Der ses således bort fra fx investeringer i skibe, fly og plat- forme, der i mindre grad er konjunkturfølsomme.
2) Fortrinsvis investeringer i energisektoren, transport og kommunikation.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

De seneste nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viste, at de erhvervsmæssige materielinvesteringer voksede med 14,1 pct. i 2006 efter en vækst på 11,0 pct. året før. Dermed er niveauet for materielinvesteringerne på et historisk højt niveau. I lyset af at kapacitetspresset, målt ved outputgabet, vil være meget højt i 2007, samt at prisen på arbejdskraft forøges, skønnes det, at væksten i de erhvervsmæssige materielinvesteringer vil blive 6 pct. i dette år, blandt andet som følge af mulig substitution fra arbejdskraft over mod kapital. Forøgelsen af investeringerne i 2007 understøttes af den høje vækst i udlandet og forholdsvis gunstige finansieringsvilkår. Skønnet er uændret i forhold til decembervurderingen.

Det var primært investeringer i maskiner og inventar, der drev væksten i de erhvervsmæssige materielinvesteringer i 2006. Investeringer i software, der udgør ca. 20 pct. af de samlede erhvervsmæssige materielinvesteringer, bidrog svagt positivt til væksten.

Med det aktuelle investeringsniveau vurderes maskinkapitalapparatet at vokse noget stærkere end beskæftigelsen, hvilket indebærer, at kapitalapparat per beskæftiget stiger. Det kan give et positivt bidrag til produktivitetsvæksten de næste år.

På kort sigt forstærkes presset i økonomien, især arbejdskraftmanglen, af øgede investeringer, da øgede investeringer kræver arbejdskraft til transport og installation af maskiner og til opførelse eller udvidelse af bygninger og anlæg.

Figur 3.19a Investeringskvote i den private sektor og outputgab		Figur 3.19b Kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmangel i industrien

Anm.: Investeringskvoten er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, egne beregninger og skøn.

Den skønnede vækst på 6 pct. i materielinvesteringerne i 2007 skal især ses i lyset af det høje niveau ved indgangen til 2007. Indikatorer for udviklingen i materielinvesteringerne peger i forskellige retninger. Foreløbige og usikre tal viser, at importen af investeringsgoder er faldet med knap 6 pct. i de første 3 måneder i 2007 i forhold til samme periode året før. Importen af investeringsgoder er dog fortsat på et højt niveau. Investeringsgodeindustriens ordreindgang fra hjemmemarkedet var i de 3 første måneder i 2007 godt 1½ pct. lavere end samme periode sidste år, jf. figur 3.20a. Modsat viser en opgørelse af industriens investeringsforventninger fra april i år, at industrien forventer en stigning i investeringerne på 16 pct. (i løbende priser) i 2007^[19].

Efterhånden som virksomhederne får tilpasset produktionsapparatet, og renterne forøges, skønnes det, at stigningstakten i de erhvervsmæssige materielinvesteringer vil falde til 2 pct. i 2008. I lyset af den aktuelt høje investeringskvote kan det imidlertid ikke udelukkes, at der vil ske et fald i materielinvesteringerne i 2008, når kapacitetspresset ventes at aftage.

I 2008 ventes et mindre fald i arbejdsstyrken blandt andet som følge af demografi, og det vurderes, at den gennemsnitlige arbejdstid gradvist vil falde. Dermed er produktivitetsstigninger nødvendige for en fortsat fremgang i produktionen.

Figur 3.20a Inv. godeindustriens ordreindgang fra og omsætning af investeringsgoder til hjemmemarkedet		Figur 3.20b Udviklingen i forholdet mellem kapital og arbejdskraft målt i hhv. hoveder og timer i den private sektor

Anm.: I Figur 3.20a er vist sæsonkorrigerede tal og 3 måneders glidende gennemsnit. Begge serier er vist ekskl. skibe, fly, platforme mv.

Kilde: Danmarks Statistik.

Efter mange år med negativ vækst i de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer har der ifølge de seneste nationalregnskabstal været en stigning på 10,7 pct. i 2006. Det var primært byggeriet, der drev væksten i de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer i 2006. Det konjunkturfølsomme erhvervsbyggeri voksede således med 16,5 pct. i 2006, jf. figur 3.21a.

I 2007 ventes en vækst i erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer på 3 pct., hvilket er uændret i forhold til i decembervurderingen. Det er vurderingen, at det fortsat er det erhvervsmæssige byggeri, der vil drive bygge- og anlægsinvesteringerne.

Den fortsatte fremgang i det erhvervsmæssige byggeri understøttes blandt andet af, at det påbegyndte erhvervsbyggeri steg ganske pænt i de to sidste kvartaler i 2006, jf. figur 3.21a. I 1. kvartal 2007 ser det ud til, at det påbegyndte byggeri var ca. 9 pct. højere end i samme kvartal året før^[20]. Erhvervsbyggeriet styrkes også som følge af en pæn vækst i serviceerhvervene og dermed et øget behov for erhvervslokaler. Der har været et fald i antallet af ledige kontorlokaler siden 2004^[21], hvilket understøtter at efterspørgslen efter erhvervsbyggeri er på vej op.

Figur 3.21a Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer		Figur 3.21b Investeringskvoter i den private sektor

Anm.: Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal i figur 3.21a. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. Investeringskvoterne i figur 3.21b er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, egne beregninger og skøn.

I 2008 ventes væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne at aftage en smule til 2,0 pct. Den lidt mere afdæmpede vækst i 2008 skal blandt andet ses i lyset af et stigende renteniveau og lav vækst i produktionen.

Anlægsinvesteringerne (der udgør ca. halvdelen af de samlede bygge- og anlægsinvesteringer) omfatter primært offentlige erhvervsmæssige investeringer, der i mindre grad er konjunkturfølsomme. Der er ikke vedtaget større offentlige anlægsarbejder, der kan påvirke bygge- og anlægsinvesteringerne i særlig grad i 2007 og 2008.

På baggrund af vurderingen af fremgangen i erhvervsinvesteringerne, skønnes det, at materielinvesteringskvoten i den private sektor vil stige i 2007 til et historisk set meget højt niveau og derefter aftage en smule i 2008, jf. figur 3.21b. Bygge- og anlægsinvesteringskvoten vurderes at være stort set konstant i prognoseperioden.

Boks 3.4 Effekten på erhvervsinvesteringerne af selskabsskattepakken

3.5 Udenrigshandel og betalingsbalance

Væksten i verdensøkonomien har været ganske kraftig de seneste år. Den pæne fremgang fortsætter i 2007 og 2008, hvor den globale vækst ventes at blive på knap 5 pct., hvilket kun er lidt lavere end i 2006. I USA er væksten aftaget markant, men til gengæld er væksten tiltaget i Europa efter en forholdsvis svag udvikling siden 2000, og i Asien er der fortsat en kraftig vækst i produktionen.

Den aktuelt ret kraftige fremgang i verdensøkonomien giver anledning til en markant vækst i verdenshandlen, og der har indtil nu ikke været tegn på en væsentlig afdæmpning af opgangen. Der ventes således en stor stigning i verdenshandlen på omkring 7½ pct. i 2007 og 2008.

Udviklingen på de danske eksportmarkeder er særdeles god i indeværende år, hvilket navnlig skyldes en god vækst på de nære eksportmarkeder. I forhold til decembervurderingen er eksportmarkedsvæksten opjusteret med henholdsvis 1¾ og 1 pct.-enhed i 2007 og 2008. Opjusteringerne dækker primært over forøget aktivitetsfremgang i Tyskland, Sverige og Norge. Eksportmarkedsvæksten for industrien ventes således at blive 7,7 og 7,1 pct. i henholdsvis 2007 og 2008.

Tabel 3.8 Realvækst i eksport og import, pct.

	2006		2007		2008
	Dec.	Maj	Dec.	Maj	Dec.	Maj
Eksport	10,3	9,6	4,7	4,8	2,8	2,6
Import	14,7	14,0	5,5	5,7	3,1	2,8
Eksportens bidrag til BNP-væksten1)	1,1	1,5	0,9	1,0	0,5	0,6

1) Eksportens bidrag til BNP-væksten er korrigeret for importindholdet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Eksportens bidrag til BNP-væksten skønnes at blive på 1,0 pct.-enhed i 2007, jf. tabel 3.8. Bidraget ventes dermed at aftage lidt i forhold til niveauet i 2006, idet eksportvæksten ventes at aftage markant med tab af markedsandele som følge af forringet lønkonkurrenceevne og kapacitetsmangel i eksportvirksomhederne. Endvidere vil de ekstraordinært høje vækstrater i 2005 og 2006 inden for handlen med søfragt som følge af den betydelige kapacitetsudvidelse i 2005 næppe gentage sig i 2007 og 2008.

Udviklingen i varehandlen

Den danske eksport har nydt godt af den pæne vækst på eksportmarkederne og den samlede vareeksport steg med 5,7 pct. i 2006. Siden sommeren 2006 er væksten i vareeksporten imidlertid aftaget markant.

De seneste udenrigshandelstal viser et uændret niveau for industrieksporten i løbende priser i 1. kvartal 2007 sammenlignet med 2. kvartal 2006, og frem mod 2008 ventes væksten fortsat at være dæmpet. Det skyldes blandt andet mangel på arbejdskraft i industrien og det tiltagende pres på arbejdsmarkedet. Endvidere er der udsigt til en vis yderligere forringelse af lønkonkurrenceevnen i 2007 og 2008. Det er et resultat af de netop indgåede overenskomster og forventningerne til den deraf afledte indenlandske lønudvikling, som vil være noget kraftigere end i udlandet, selv om der også her er tegn på en tiltagende lønudvikling. Hertil kommer virkningerne af den lavere dollarkurs og andre valutakursforskydninger, jf. tabel 3.9.

På denne baggrund skønnes væksten i eksporten af industrivarer at blive på 4,3 pct. og 3,5 pct. i henholdsvis 2007 og 2008 efter en vækst på 7,1 pct. i 2006. Skønnet for begge år er nedjusteret med ¼ pct.-enhed i forhold til decemberredegørelsen.

I 2006 lykkedes det stort set at fastholde markedsandelene på eksportmarkederne, mens der i 2007 og 2008 forudses betydelige tab af markedsandele, jf. tabel 3.9. De ventede markedsandelstab fremadrettet skal som tidligere nævnt især ses i lyset af en høj kapacitetsudnyttelse og forringet lønkonkurrenceevne.

Tabel 3.9 Udviklingen i industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne

	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Eksportmarkedsvækst	-0,6	0,5	3,9	6,1	5,5	7,3	7,7	7,1
Industrieksport	3,6	5,8	-3,2	4,1	7,4	7,1	4,3	3,5
Markedsandele	4,3	5,2	-6,8	-1,9	1,8	-0,2	-3,2	-3,4
Arb.omk. pr. time
- Danmark	4,0	5,3	4,0	2,9	3,6	3,7	4,6	4,6
- Udlandet	3,3	3,2	3,2	2,0	2,8	2,9	3,2	3,7
Effektiv kronekurs	1,3	0,9	3,6	1,0	-0,6	0,0	1,3	0,1
Lønkonkurrenceevne	-2,0	-2,9	-4,2	-1,8	-0,2	-0,8	-2,5	-0,9

Anm.: Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Der er anvendt effektiv kronekurs-vægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der her udgøres af 21 OECD-lande.
Kilde: EU-kommissionen, BLS, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den samlede vareeksport ventes i 2007 at vokse med 2,8 pct. Skønnet er nedjusteret med knap 1 pct.-enhed i forhold til decembervurderingen navnlig som følge af udsigt til mindre energieksport. I 2008 forudses fremgangen i vareeksporten at dæmpes yderligere til 2,1 pct., hvilket navnlig skyldes forventningen om en langsommere udvikling i industrieksporten.

Den kraftige efterspørgselsvækst har medført en stor fremgang i vareimporten, der voksede med 12,9 pct. i 2006. En del af den ekstraordinære store stigning i vareimporten i 2006 kan specifikt henføres til en kraftig stigning i bunkrings- og reparationsudgifterne, som skyldes den forøgede danske rederiaktivitet, jf. figur 3.22a. For 2007 og 2008 forudses markant mindre vækst i vareimporten, om end noget større end opgangen i vareeksporten.

Udviklingen i tjenestehandlen

Ifølge nationalregnskabet er tjenestehandlen vokset særdeles kraftigt siden 4. kvartal 2004. De seneste kvartalers kraftige vækst er navnlig udtryk for øget handel med søtransport i forlængelse af virksomhedsovertagelsen inden for rederierhvervet.

For turistposterne viser nationalregnskabstallene en mere moderat udvikling i 2006 som helhed med en vækst på 3,1 pct. i turisteksporten og 4,6 pct. i turistimporten. Fremadrettet ventes begge poster at vokse med et par pct. om året.

Væksten i den samlede tjenesteeksport er skønnet til 8,4 og 3,4 pct. i henholdsvis 2007 og 2008.

Figur 3.22a Handel med søtransport, bunkringsudgifter og fragtrater		Figur 3.22b Nettoeksport af søtransport og netto-indtjening over for udlandet fra søtransport erhvervet

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank.

På importsiden ventes udviklingen i betydelig grad at følge forløbet i tjenesteeksporten, der har et betydeligt importindhold. Den generelt lavere efterspørgselsvækst lægger samtidig også op til et aftagende vækstforløb. Importen af tjenester skønnes således at vokse med 7,9 pct. og 3,0 pct. i henholdsvis 2007 og 2008.

Betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoaktiver over for

udlandet

De nyeste månedlige tal for betalingsbalancen viser et overskud på betalingsbalancens løbende poster i de seneste 12 måneder på 32 mia. kr. Det er en svækkelse af saldoen på 26 mia. kr. i forhold til de tolv foregående måneder, jf. figur 3.23a. Udviklingen skyldes en stor nedgang i overskuddet fra handlen med varer og tjenester på næsten 29 mia. kr.

Det ventes, at overskuddet på betalingsbalancen for 2007 som helhed vil aftage til 28½ mia. kr. fra 39½ mia. kr. i 2006. I 2008 skønnes saldoen at udgøre 29 mia. kr. svarende til 1,6 pct. af BNP. Overskuddene holdes gennem hele prognoseperioden oppe af store overskud fra tjenestehandlen samt stigende nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet.

Den stærke efterspørgselsfremgang har medført en forringelse af overskuddet fra varehandlen. Også i 2007 må der påregnes en nedgang i overskuddet på varehandlen. Ifølge udenrigshandelsstatistikken er handelsbalancen (ekskl. skibe mv.) således svækket med 3½ mia. kr. i årets første kvartal i forhold til samme periode i 2006, jf. figur 3.23b. Nedgangen skyldes hovedsageligt en lavere energieksport.

Figur 3.23a Betalingsbalancens løbende saldo		Figur 3.23b Handelsbalancen

Anm.: Figur 3.23a viser tolv måneders glidende summer. Figur 3.23b viser tre måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret. Brændsel mv., som opgjort i udenrigshandelsstatistikken, dækker blandt andet over råolie og gas, men omfatter ikke bunkring.

Kilde: Danmarks Statistik. og Nationalbanken.

I nationalregnskabets opgørelse over varehandel medtages også udgifterne til bunkring mv. som en del af energiimporten. Disse udgifter fragår til gengæld i tjenesteimporten. Den store stigning i udgifterne til bunkring mv. skal ses i sammenhæng med større indtægter fra handlen med søtransport, der løfter overskuddet fra tjenestehandlen.

Eksportpriserne for varer ventes gennem hele prognoseperioden at vokse hurtigere end de tilsvarende importpriser blandt andet som følge af den stærkere danske omkostningsudvikling. På denne baggrund ventes bytteforholdet for varer samlet at blive forbedret med ¼ pct. i både 2007 og 2008 efter et beskedent bytteforholdstab i 2006.

Overskuddet fra varehandlen skønnes på denne baggrund at aftage fra 38½ mia. kr. i 2005 til godt 7 mia. kr. i 2006 og et lille underskud i 2007 og 2008. Faldet fra 2005 til 2006 skyldes navnlig den kraftige vækst i vareimporten, herunder bunkringsudgifterne. Det vil i aftagende grad også gøre sig gældende i år, mens der for 2008 ventes en stabilisering af handelsbalancen.

Overskuddet på tjenestehandlen steg markant fra 2005 til 2006 til 40 mia. kr. Dette niveau forudses at kunne fastholdes i 2007 og 2008, hvor betydelige nettoindtægter fra handlen med søtransporttjenester bidrager til at holde overskuddet oppe.

På betalingsbalancen opvejes nedgangen i overskuddet på vare- og tjenestebalancen delvist af større nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet. Udviklingen i disse overførsler er ikke tæt knyttet til den aktuelle konjunkturudvikling.

Formueindkomstoverførslerne fra udlandet øges i takt med forbedringen af Danmarks finansielle position over for udlandet (nedbringelsen af udlandsgælden), jf. tabel 3.10.

Tabel 3.10 Betalingsbalancens løbende poster

	2002	2003	2004	2005	20061)	2007	2008
Mia. kr.
Handelsbalancen	50,1	50,3	40,3	38,7	7,2	-1,3	-2,8
Do. i pct. af BNP	3,6	3,7	2,8	2,5	0,4	-0,1	-0,2
- Landbrugsvarer	42,0	38,5	37,8	39,2	41,0	42,1	43,7
- Energivarer (inkl. bunkring)	7,4	8,6	3,3	-6,9	-10,7	-17,3	-19,9
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)	4,0	7,5	-2,5	-3,0	-33,0	-35,7	-36,3
- Andre varer	-3,3	-2,4	1,6	9,4	9,8	9,6	9,7
Tjenestebalancen	30,1	35,3	31,7	34,7	40,3	39,1	40,3
- Turister	1,1	0,0	-0,8	1,6	1,0	1,4	1,7
- Øvrige tjenester inkl. søtransport	29,0	35,3	32,5	33,1	39,3	37,7	38,6
Vare- og tjenestebalance	80,1	87,5	72,0	73,4	47,5	37,8	37,5
Do. i pct. af BNP	5,8	6,3	4,9	4,7	2,9	2,2	2,1
Formueindkomst, netto	-22,1	-14,6	1,4	10,5	22,8	23,8	25,2
EU-betalinger, netto	-3,6	-4,0	-4,9	-6,9	-8,4	-9,4	-9,8
Andre løbende overførsler	-20,4	-20,6	-23,8	-18,3	-22,5	-23,7	-24,0
Løbende poster, i alt	34,1	48,3	44,7	58,7	39,4	28,5	28,8
Do. i pct. af BNP	2,5	3,4	3,1	3,8	2,4	1,7	1,6

Anm.: Betalingsbalancens underposter er her opgjort på basis af nationalregnskabsformen.
1) I den seneste opgørelse er overskuddet på de løbende poster for 2006 opgjort til 39,6 mia. kr.
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Danmark har nettoaktiver i porteføljeaktier og direkte investeringer, men nettopassiver i obligationer. Formueindkomsten fra udlandet, netto, er i nationalregnskabet opgjort til 23 mia. kr. i 2006, jf. figur 3.24b. Det er 13 mia. kr. mere end skønnet i decemberredegørelsen, hvilket blandt andet kan henføres til en stor nettoimport af finansielle tjenesteydelser betalt via rentemarginalen, jf. boks 3.5. Baseret på at det også vil være tilfældet fremadrettet forudses nettoformueindkomsten fra udlandet at udgøre 24 og 25 mia. kr. i henholdsvis 2007 og 2008.

Betalingsbalanceoverskuddet aftog med næsten 20 mia. kr. fra 58½ mia. kr. i 2005 til 39½ mia. kr. eller 2,4 pct. af BNP i 2006, jf. tabel 3.10. Der forventes en yderligere forringelse i år på 11 mia. kr. til et overskud på 28½ mia. kr. svarende til 1,7 pct. af BNP. For 2008 forudses en stabilisering af betalingsbalancen som følge af, at opgangen den indenlandske efterspørgsel ventes at aftage. Skønnene for 2007 og 2008 er nedjusteret med henholdsvis 8½ og 12½ mia. kr., hvilket navnlig dækker over mindre nettoeksport.

Figur 3.24a Danmarks nettoaktiver over for udlandet		Figur 3.24b Overførsler af formueindkomst til/fra udlandet og nettoeksport af FISIM

Anm.: Overførsler af formueindkomst er vist på nationalregnskabsform.

Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken.

Ved udgangen af 2006 udgjorde nettoaktiverne over for udlandet -34 mia. kr. efter, at de i slutningen af 2005 kortvarigt havde været positive. Nettoformuen er særdeles følsom over for kursudsving på valuta-, aktie- og obligationsmarkederne på grund af store bruttobeholdninger af aktiver og passiver på mere end 200 pct. af BNP. Fremadrettet ventes overskuddene på betalingsbalancen at medvirke til en forøgelse af nettoaktiverne, der – med forbehold for ikke-forventede kursreguleringer – ventes at stige fra -5 mia. kr. (-0,3 pct. af BNP) ved udgangen af 2007 til 24 mia. kr. eller 1,4 pct. af BNP ultimo 2008, jf. tabel 3.11.

Tabel 3.11 Betalingsbalancens løbende poster og nettoaktiver over for udlandet

	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008
	Mia. kr.
Løbende poster, i alt	41,8	34,1	48,3	44,7	58,7	39,4	28,5	28,8
Do. i pct. af BNP	3,1	2,5	3,4	3,1	3,8	2,4	1,7	1,6
Nettoaktiver, ultimo	-220,0	-225,3	-170,3	-92,7	20,2	-34,0	-5,0	24,0
Do. i pct. af BNP	-16,5	-16,4	-12,2	-6,4	1,3	-2,1	-0,3	1,4
Værdireguleringer mv.	-44,0	-39,5	6,8	32,8	54,3	-93,7	0,0	0,0

Anm.: Udover overskuddet på de løbende poster og værdireguleringer påvirkes nettoaktiverne også af net-tooverskuddet på kapitalkontoen.
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Boks 3.5 Opgørelse af renteoverførsler i henholdsvis nationalregnskabet og betalingsbalancen

1) Den faktiske forskel på tjenesteposterne mellem de to statistikker skyldes herudover, at de indeholdte omkostninger til fragt og forsikring mv. ved vareimport henføres til tjenestehandlen i betalingsbalancestatistikken, men til varehandlen i nationalregnskabet.

---

Fodnoter

^[1] SP-bidrag fratrækkes i husholdningernes korrigerede indkomst i tabel 3.1. Derimod påvirker SP-bidrag den nationalregnskabsbaserede opgørelse af husholdningernes (og hele den private sektors) disponible indkomst positivt (alt andet lige), fordi bidraget her ikke fratrækkes indkomsten, da det betragtes som privat opsparing, mens fradragsretten for bidraget reducerer personskattebetalingerne nu (hvilket modsvares af skat af udbetalingerne). SP-bidrag påvirker umiddelbart kun forbrugsmulighedernes fordeling over tid og ikke den samlede forbrugsmulighed over livsforløbet.

^[2] Systemet for satsregulering styrer også opreguleringen af personfradrag og af grænserne for beskæftigelsesfradraget samt mellem- og topskatten.

^[3] Skønnet over satsreguleringsprocenten for 2008 er baseret på de samme forudsætninger (om lønstigningen fra 2005 til 2006 mv.) som i decemberredegørelsen.

^[4] Ændringer i renten og ejerboligprisen kommer med de her viste ejerfamilietyper ind på den måde, at en tiendedel af familierne hvert år antages at købe en ny bolig, som delvis finansieres ved at optage lån med fast rente. Der er ingen virkninger i form af ændret rente på lån med variabel rente.

^[5] I forhold til tidligere Økonomiske Redegørelser er tallene (også historisk) for lønstigningen for privatansatte timelønnede af tekniske årsager ændret lidt, i de fleste tilfælde opad. Desuden er der for det privatansatte timelønnede par i lejebolig sket en nedjustering af stigningen i den reale disponible indkomst i 2008 som følge af en teknisk ændring af beregningsforudsætningerne.

^[6] I 2003 og 2004 voksede den reale disponible indkomst for henholdsvis den enlige folkepensionist og folkepensionistparret i tabel 3.3 mere end det faktiske gennemsnit for over 66-årige. Det skyldes, at henholdsvis den supplerende engangsydelse i 2003 og den supplerende pensionsydelse i 2004 vejer mindre for det faktiske gennemsnit af over 66-årige end for pensionisterne i tabel 3.3, idet de pågældende ydelser er begrænset til folkepensionister med de laveste indkomster.

^[7] Det skal bemærkes, at afdrag på boliggæld ikke indgår i boligudgiften idet afdragene opfattes som opsparing og ikke som en egentlig boligudgift.

^[8] Svingene i pensionsafkastskatten slår ud i (modsatrettede) sving i de disponible indkomster, fordi svingene i pensionsafkastskatten i høj grad skyldes beskatning af kursgevinster og -tab, som ikke indgår i nationalregnskabets indkomstbegreb. Svingene vedrører primært placeringen af beskatningen af pensionsafkastet i de enkelte år og i mindre grad den samlede beskatning over tid og vurderes derfor kun i beskedent omfang at påvirke de økonomiske dispositioner. Også selskabsskatten afhænger i et vist omfang af kursændringer. Desuden kan provenuet fra selskabsskatten også af andre grunde svinge fra år til år delvis uafhængigt af opgørelsen af selskabernes bruttooverskud i henhold til nationalregnskabet. Selskabsskatteprovenuet i 2006 er formentlig undervurderet, jf. afsnit 5.1.

^[9] Der er i disse år underliggende en tendens til, at den reale disponible indkomst i hele den private sektor vokser lidt hurtigere end i husholdningerne. Det skyldes for det første, at nettobidrag til kollektive pensionsordninger, som vokser relativt stærkt for tiden, fragår i husholdningernes indkomst (men ikke i den private sektors). For det andet, at formueindkomsten i de kollektive pensionsordninger, som ligeledes vokser ret meget, indgår i den private sektors indkomst, men ikke i husholdningernes. I modsat retning trækker for så vidt angår 2005 og 2006, at aktieudbytter til husholdningerne (fra danske selskaber) i disse to år vurderes også at være vokset relativt meget. Når husholdningernes indkomster i 2004 steg kraftigere end den samlede private sektors, skyldtes det bl.a., at indkomstskattenedsættelserne fra starten af året og i kraft af Forårspakken vejede tungere for husholdningerne, hvortil kommer virkningerne af Forårspakkens suspension af SP-bidraget.

^[10] Som anført i anmærkningen til figur 3.3b er opgørelsen ikke total. Skøn over udviklingen i formuen er behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. fordi det afhænger af en vurdering af kursudviklingen på aktier mv., som kan svinge forholdsvis meget på kort sigt. Desuden er værdiansættelsen af unoterede aktier usikker (det gælder også for de historiske nationalregnskabstals vedkommende).

^[11] Jf. Nationalbanken Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2007, s. 17.

^[12] Afledte virkninger af kontantprisudviklingen på den øvrige økonomiske aktivitet mv. er ikke medtaget i beregnin- gerne.

^[13] Omfatter husholdningernes faste bruttoinvesteringer (herunder primært boliginvesteringer), lagerændringer og nettoanskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver.

^[14] Nettogælden er opgjort som husholdningernes nettobeholdning af realkreditlån og andre lån, indskud i pengeinstitutter, værdier eksklusive aktier og øvrige fordringer.

^[15] Omlægningen tilgodeser biler med lavt brændstofforbrug, og kan have udskudt en del bilkøb, indtil det nye prisleje foreligger.

^[16] RKRs tal er påvirket af, at handlerne kan være indgået op til flere måneder før det kvartal, som priserne henføres til i statistikkerne, jf. boks 3.1, Økonomisk Redegørelse, august 2006. I den nuværende situation med blandt andet stigende renteniveau kan det betyde, at RKRs kontantprisstatistik overvurderer prisudviklingen.

^[17] Der er tilsyneladende ekstraordinært stor usikker om udviklingen i begyndelsen af 2007 på grund af manglende indberetninger efter kommunesammenlægningerne.

^[18] Fremmeordningen blev indført i 2002 og indebar, at staten i perioden 2003 til 2007 kunne give tilsagn til opførelse af private udlejningsboliger i særligt udpegede geografiske områder. Ordningen blev ophævet et år før tiden.

^[19] Industriens investeringer udgør ca. 20 pct. af de samlede erhvervsinvesteringer.

^[20] Vækstraten opgøres ved at sammenligne det første offentliggjorte tal i 1. kvartal 2007 med det først offentliggjorte tal for 1. kvartal 2006, hvilket viser en stigning på 9 pct. Dermed tages højde for den betydelige usikkerhed ved byggestatistikken som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregisteret. Tallene bliver løbende revideret, hvorfor tallet for 1. kvartal 2007 endnu ikke er endeligt.

^[21] Den seneste opgørelse over kontorledigheden offentliggjort af Dansk Ejendomsmæglerforening viser, at ledighedsprocenten for kontorlokaler for hele landet ved indgangen til 2. kvartal 2007 var 3,6 pct., hvilket er et fald på 1,4 pct.-enheder i forhold til samme tid sidste år. Antallet af ledige kvadratmeter detailhandelslokaler og lager- og produktionslokaler var stort set uændret, hhv. 1,8 og 1,5 pct.