4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Væksten i BNP blev på 3,2 pct. i 2006. I 2007 ventes en fortsat pæn vækst i BNP på 2,2 pct. Den mere afdæmpede vækst i 2007 skal ses i lyset af stigende renteniveau og aftagende prisstigningstakter på ejerboliger samt fortsat høj kapacitetsudnyttelse. I 2008 ventes BNP-væksten at aftage til 1,2 pct. i takt med at væksten i den indenlandske efterspørgsel dæmpes. I forhold til decembervurderingen er skønnene for BNP-væksten uændrede. BVT-væksten i de private byerhverv var på 3,2 pct. i 2006. I 2007 og 2008 ventes væksten at aftage til henholdsvis 2,3 og 1,2 pct.

Beskæftigelsen er steget med 71.200 personer fra 2004 til 2006, svarende til en beskæftigelsesvækst på 2,6 pct. Fremgangen ventes at ophøre i 2007, men på årsniveau vil beskæftigelsen være 31.000 personer større end i 2006, som følge af den stærke stigning i beskæftigelsen i slutningen af 2006. Beskæftigelsesstigningen er hovedsageligt i den private sektor. Den lave BNP-vækst i 2008 ventes at resultere i et fald i beskæftigelsen på 6.000 personer.

Den registrerede ledighed var på årsbasis 124.000 personer i 2006. Navnlig på baggrund af den højere beskæftigelse forventes et gennemsnitligt ledighedsniveau på 105.000 personer i 2007. I 2008 forøges ledigheden med ca. 3.000 personer som følge af den aftagende vækst.

Der er indgået overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked i foråret 2007, som dækker perioden 2007 til 2009. På baggrund af de vedtagne overenskomster skønnes den samlede stigning i lønomkostningerne pr. time til 4,6 pct. i både 2007 og 2008. Overenskomstaftalerne indeholder blandt andet bestemmelser om minimal- og normallønssatser, pension og en Fritvalgskonto/særlig opsparing. Derudover inkluderer forliget også forbedringer på såkaldt bløde områder som tillidsmandsområdet, uddannelse og barsel.

Inflationen ventes at blive 1,9 pct. i 2007, hvilket er uændret i forhold til skønnet i decemberredegørelsen. Det uændrede skøn dækker over et højere bidrag fra energi og lavere prisstigninger på især køretøjer og øvrige varige varer. Hermed forventes en forbrugerprisinflation renset for energi på 2,0 pct. i 2007, hvilket er 0,3 pct.-enheder lavere end i decemberredegørelsen. I 2008 forventes den samlede inflationen at tiltage i forhold til 2007til 2,4 pct., hvilket er en opjustering med 0,3 pct.-enheder. Skønnet for inflationen eksklusive energiprisstigninger i 2008 er opjusteret med 0,4 pct.-enheder til 2,7 pct. Opjusteringen skyldes primært forventningen om tiltagende tjenesteydelseinflation begrundet i de forventede højere lønstigningstakter.

4.1 Produktion

Væksten i BNP i 2006 blev på 3,2 pct., især som følge af kraftig vækst i årets to første kvartaler, jf. figur 4.1a.^[1] Dermed fortsatte opsvinget, der startede i slutningen af 2003, med høj kraft ind i 2006. I den sidste halvdel af 2006 steg BNP væsentligt mindre med ca. 1 pct. på årsbasis.

I 2007 ventes væksten at blive på 2,2 pct., hvilket er noget mindre end de foregående år. Det skal ses i lyset af en væsentligt mere afdæmpet vækst i privatforbruget blandt andet som følge af lavere vækst i boligpriserne og stigende renteniveau. I 2008 vurderes BNP-væksten at aftage yderligere til 1,2 pct. i takt med, at den indenlandske efterspørgsel dæmpes yderligere. Det betydelige kapacitetspres og manglen på arbejdskraft sætter samtidig grænser for væksten. I forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse, december 2006 er skønnene for væksten i produktionen (BNP) uændret.

Figur 4.1a BNP-vækst		Figur 4.1b Vækstbidrag til BNP

Anm.: I figur 4.1a vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det skønnede forløb frem til 2008 samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater (baseret på nationalregnskabstallene frem til 4. kvartal 2006). Tallene er kædede værdier i 2000-priser. Kædeberegningen på kvartaler er foretaget af Danmarks Statistik ved hjælp af den såkaldte ’quarterly overlap’ metode. I figur 4.1b vises vækstbidrag beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2006. Tallene øverst i figuren angiver BNP-væksten for det pågældende år.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAMs databank og egne beregninger.

Væksten i BNP blev i starten af opsvinget primært drevet af den indenlandske efterspørgsel, især privatforbruget, jf. tabel 4.1. I 2005 og 2006 blev opsvinget bredere funderet med mærkbare vækstbidrag fra både privat forbrug, investeringer og eksporten, jf. figur 4.1b^[2]. I 2007 og 2008 ventes bidragene fra såvel eksporten som investeringerne at blive mere afdæmpet. Væksten i privatforbruget dæmpes også væsentligt, men udviklingen i vækstbidraget påvirkes blandet andet af et fald i forbrugets importindhold i 2007.

Tabel 4.1 Vækstbidrag, ændring i forhold til decembervurderingen

	2003	2004	2005	2006	20071			20081
					Dec.	Maj	Ænd.	Dec.	Maj	Ænd.
Vækstbidrag fra:
- Privat forbrug	0,6	1,3	1,0	0,4	0,6	0,8	0,2	0,3	0,4	0,1
- Off. forbrug	0,2	0,3	0,0	0,2	0,2	0,2	0,0	0,2	0,2	0,0
- Faste bruttoinv.	0,2	0,6	1,0	1,0	0,4	0,5	0,1	0,1	0,1	0,0
- Eksport	-0,2	0,0	1,1	1,5	0,9	1,0	0,1	0,5	0,6	0,0
- Lagerinv.	-0,4	0,0	0,0	0,1	0,0	-0,4	-0,4	0,0	-0,1	0,0
BNP-vækst, pct.	0,4	2,1	3,1	3,2	2,2	2,2	0,0	1,2	1,2	0,0

Anm.: Vækstbidragene er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2006. På grund af afrunding kan summerne afvige fra totalen.
1) Ændringen mellem vurderingen i december og maj opfanger også skiftet fra beregninger i faste 2000-
priser til foregående års priser.
Kilde: ADAMs databank og egne beregninger.

På produktionssiden var det i høj grad de private serviceerhverv (ekskl. søtransport), der bidrog til væksten i 2006, jf. tabel 4.2. Produktionen i servicesektoren voksede med 3,3 pct. i 2006. Det er især den kraftige vækst i privatforbruget i 2006, der har drevet produktionen i serviceerhvervene. I takt med at væksten i privatforbruget skønnes at blive mere afdæmpet, vil produktionsvæksten i serviceerhvervene også aftage frem mod 2008. Produktionen i de private serviceerhverv skønnes således at vokse med henholdsvis 3,2 og 1,8 pct. i 2007 og 2008.

I industrien steg produktionen med 4,3 pct. i 2006, hvilket er betydeligt over det gennemsnitlige niveau de sidste 10 år. Den kraftige vækst kan blandt andet tilskrives en høj eksportmarkedsvækst. I 2007 ventes en vækst i industrien på 2,0 pct., primært drevet af fortsat vækst på eksportmarkederne. Afsætningen hæmmes dog af kapacitetsproblemer og forringet lønkonkurrenceevne, der medfører tab af markedsandele på såvel eksport- som hjemmemarkedet. I takt med at både den indenlandske og den udenlandske efterspørgsel ventes at blive dæmpet, vurderes væksten i produktionen i industrien at aftage til 0,6 pct.

Samlet skønnes produktionen i de private byerhverv at vokse med henholdsvis 2,9 og 1,5 pct. i 2007 og 2008.

Tabel 4.2 Vækst i produktionen (BVT) på udvalgte erhverv

	Andel	Gnst. 1990-2005	2005	2006	2007		2008
	2005				Dec.	Maj		Dec.	Maj
				Realvækst i pct.
Samlet produktion (BVT)	100,0	2,1	2,6	3,2	2,2	2,3		1,2	1,2
Heraf:
- Landbrug	2,1	3,7	9,7	5,0	1,7	5,0		2,7	3,4
- Udvikling af olie og gas mv.	2,7	8,8	-1,9	-7,2	1,1	-2,3		-2,8	-2,0
- Bygge- og anlægsvirksomhed	5,6	1,2	5,8	10,1	2,8	3,0		1,4	1,5
- Industri mv.	16,0	1,2	0,1	4,3	2,4	2,0		1,1	0,6
- Private serviceerhverv	42,3	2,8	4,2	3,3	2,7	3,2		1,5	1,8
- Offentlige tjenester	21,7	1,3	-0,6	0,8	0,3	0,3		0,3	0,2
- Øvrige erhverv	9,6	1,4	5,1	6,3	3,7	4,4		2,0	2,5
Privat sektor	78,3	2,3	3,2	4,0	2,7	2,9		1,4	1,5
Private byerhverv	63,9	2,2	3,3	4,0	2,6	2,9		1,4	1,5
BNP-vækst		2,2	3,1	3,2	2,2	2,2		1,2	1,2

Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport og boligbenyttelse. Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den kraftige vækst i produktionen i den private sektor i 2006 blev fulgt af en kraftig vækst i både antallet af beskæftigede, jf. tabel 4.3, og i antallet af erlagte arbejdstimer. Dermed var væksten i produktiviteten (målt ved BVT pr. beskæftiget) mere beskeden, 1,2 pct. i 2006, jf. tabel 4.4. I en situation med stigende kapacitetsudnyttelse er der normalt en vis træghed i beskæftigelsestilpasningen. Den store fremgang i beskæftigelsen i 2006 skal derfor ses i lyset af den betydelige fremgang i produktionen gennem 2005 og i begyndelsen af 2006.

Tabel 4.3 Ændring i beskæftigelsen i udvalgte erhverv

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
	Ændring, 1.000 personer
Privat sektor	-24	0	22	53	30	-1
Offentlig sektor	-12	1	-3	-2	1	1
I alt	-37	0	19	52	31	-6
- Landbrug mv.	-3	-3	-1	1	-4	-4
- Bygge og anlæg	-1	1	9	10	5	0
- Industri mv.	-20	-18	-9	1	1	-7
- Private serviceerhverv	-1	16	22	39	28	4
- Offentlige tjenester	-11	4	-2	0	1	1

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2007 ventes fortsat en begrænset fremgang i produktiviteten i den private sektor som helhed på 1,4 pct. Det skal blandt andet ses i lyset af den kraftige fremgang i beskæftigelsen i andet halvår i 2006. I en periode med mange nyansatte i virksomhederne – evt. med en mere begrænset arbejdsmarkedserfaring – kan den gennemsnitlige produktivitet(svækst) blive hæmmet, mens de nye medarbejdere oplæres og opnår erfaring. I 2008 ventes en fremgang i produktiviteten på 1,9 pct., hvilket er tæt på det historiske gennemsnit, jf. figur 4.2a.

Tabel 4.4 Mandeproduktiviteten i udvalgte erhverv

	Gnst. 1990-2005	2004	2005	2006	2007	2008
Realvækst i pct.
Samlet	1,8	1,3	1,8	1,3	1,2	1,4
Privat sektor	2,1	1,7	2,0	1,2	1,4	1,9
Private byerhverv	1,7	1,3	1,9	1,2	1,1	1,6
Bygge og anlæg	0,3	4,2	0,3	4,1	0,3	1,5
Service	1,7	-1,3	3,1	1,0	1,5	1,6
Service ekskl. søtransport	1,2	-1,3	1,8	-0,4	1,4	2,1
Industri mv.	3,0	7,4	2,2	4,0	1,8	2,4

Anm.: Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Produktiviteten i industrien mv. steg med 4,0 pct. i 2006, hvilket er noget over gennemsnittet for perioden 1990-2005 på 3,0 pct. Den pæne produktivitetsfremgang i 2006 skal ses i lyset af, at der har været betydelige investeringer i maskiner mv. og den høje kapacitetsudnyttelse. I 2007 og 2008 dæmpes produktivitetsvæksten igen efter den store opgang sidste år.

I bygge- og anlægserhvervet var der en produktivitetsvækst i 2006 på 4,1 pct., hvilket er betydeligt over det historiske gennemsnit på 0,3 pct. Det afspejler blandt andet, at der er et stigende nybyggeri i forhold til reparationer, og at produktiviteten er relativt højere i nybyggeri. Den gennemsnitlige arbejdstid er også forøget blandt andet som følge af den høje aktivitet. I takt med at væksten i bygge- og anlægserhvervene vurderes at aftage, ventes også en mere afdæmpet vækst i produktiviteten i 2007 og 2008 på henholdsvis 0,3 og 1,5 pct.

Den relativt kraftige vækst i BNP i 2006 bidrog til at øge outputgabet – opgjort som forskellen mellem faktisk og beregnet potentiel produktion – fra 0,9 pct. i 2005 til 2,0 pct. i 2006, jf. figur 4.2b.

I 2007 ventes BNP-væksten fortsat at være på niveau med den beregnede potentielle vækst. Det bidrager til, at outputgabet også opgøres til ca. 2 pct. i 2007. Det positive outputgab afspejler en situation med høj kapacitetsudnyttelse og mangel på ledig kvalificeret arbejdskraft. I 2008 ventes væksten at blive mindre end den beregnede potentielle vækst, hvilket vil bidrage til at mindske outputgabet, der er opgjort til 0,9 pct.

Figur 4.1a Produktivitetsudviklingen		Figur 4.1b Outputgab og kapacitetsudnyttelse

Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet som BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet). Indikatoren for kapacitetsudnyttelsen i industrien er målt i afvigelser fra det historiske gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik.

De spørgeskemabaserede mål for kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmangel i industrien og i bygge- og anlægssektoren ligger på et meget højt niveau og understøtter dermed vurderingen af kapacitetspresset.

4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres

Den kraftige vækst i dansk økonomi i 2005 og 2006 gav anledning til stigende beskæftigelse specielt i 2006, jf. figur 4.3a. Beskæftigelsen steg med 19.400 personer i 2005 og med 51.800 personer i 2006. Det svarer til en beskæftigelsesvækst på ca. 2,6 pct. siden 2004.

Da væksten ventes at aftage i 2007 og i øvrigt bremsede væsentligt op i sidste del af 2006, forventes beskæftigelsesfremgangen at ophøre. Beskæftigelsen ventes dog som årsgennemsnit at stige med 31.000 personer i år. Det skal ses på baggrund af det kraftige overhæng ved begyndelsen af 2007. Væksten ventes at aftage yderligere i 2008 og der skønnes derfor et lille fald i beskæftigelsen på 6.000 personer. Beskæftigelsesstigningen i 2007 er opjusteret med 16.000 personer på baggrund af de nye oplysninger for 2006, mens faldet i 2008 er forøget med 4.000 personer. Den private sektor står for næsten hele beskæftigelsesstigningen i 2007 og 2008.

Figur 4.31a Beskæftigelsesudviklingen		Figur 4.3b Ændring i beskæftigelsen og BVT-vækst i den private sektor

Anm.: I figur 4.3b er BVT-væksten vist som 2-års glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Normalt sker tilpasningen i beskæftigelsen som nævnt med en vis forsinkelse i forhold til produktionen, jf. figur 4.3b. Den kraftige BVT-vækst i 2005 og første halvdel af 2006 medførte en stor stigning i beskæftigelsen i 2006. Der skønnes en BVT-vækst i overkanten af den potentielle vækst i 2007, mens BVT-væksten i 2008 ligger betydeligt under den potentielle vækstrate. Beskæftigelsesfremgangen i 2007 ventes derfor at blive mere afdæmpet, mens der skønnes et mindre beskæftigelsesfald i 2008 på 6.000 personer.

Alle de tilgængelige beskæftigelsesindikatorer viser, at beskæftigelsen har været stigende igennem 2006, jf. figur 4.4a. Nationalregnskabet viste en sæsonkorrigeret år til år-stigning i beskæftigelsen^[3] (som omfatter selvstændige) på 63.000 personer i 4. kvartal 2006, mens lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken viste en sæsonkorrigeret år til år-stigning i 4. kvartal 2006 på 61.000 personer. AKU-statistikken, som er stikprøvebaseret og derfor forbundet med stikprøveusikkerhed, viste også en stor beskæftigelsesstigning i 2006.

Den kraftige stigning i den private beskæftigelse i 2005 og i 2006 har hævet den samlede beskæftigelse til et historisk højt niveau. I 2006 var den samlede beskæftigelse 2,78 millioner personer, hvilket er omkring 35.000 personer flere end den tidligere rekord i 2002. Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige ligger også på et højere niveau ind i de sidste 20 år.

Figur 4.4a År til år-ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker		Figur 4.4b Konjunkturbarometre for erhvervene (sæsonkorrigeret)

Anm.: Egen sæsonkorrektion af AKU beskæftigelsen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Konjunkturbarometeret for bygge- og anlægssektoren var historisk højt i slutning af 2006, men det er faldet en del i de første fire måneder i 2007. Tilsvarende lå konjunkturbarometeret for industrien højt ved udgangen af 2006, men det er også faldet i de første måneder i 2007, jf. figur 4.4b. Virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i serviceerhvervene (der udgør ca. 2/3 af den private beskæftigelse) ligger imidlertid fortsat på et meget højt niveau. Udviklingen i konjunkturbarometrene peger samlet på en afmatning i beskæftigelsesvæksten.

I 2007 forventes stigningen i den private beskæftigelse hovedsageligt at ske i serviceerhvervene, jf. tabel 4.5. Aktivitetsfremgangen inden for bygge- og anlægssektoren fortsætter i 2007, men den lave ledighed blandt visse faggrupper begrænser fremgangen i beskæftigelsen og produktionen. Byggebeskæftigelsen ventes derfor kun at stige lidt i 2007, hvorefter beskæftigelsesfremgangen ophører.

I industrien har den gennemsnitlige årlige BVT-vækst de sidste 16 år været 1,4 pct., hvilket har ført til et fald i industribeskæftigelsen på godt 116.000 personer. Det svarer til gennemsnitligt 7.000 om året, jf. tabel 4.5. Udviklingen er et resultat af blandt andet ændrede efterspørgselsmønstre, international arbejdsdeling og outsourcing, samt at produktivitetsfremskridtene i industrien typisk er større end i andre erhverv. Tiltagende indenlandsk efterspørgselspres har påvirket forårets lønforhandlinger og kan indebære lønstigninger i økonomien, der ligger over udlandets, hvilket vil forringe industriens konkurrenceevne. Det vil svække beskæftigelsen i industrien og forskyde beskæftigelsen over i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, mens den stærke vækst i udlandet kan trække i modsat retning.

På baggrund af en BVT-vækst i industrien i 2006 som var over niveauet for de sidste 16 års gennemsnit, steg beskæftigelsen beskedent. I 2007 ventes også en vækst over den historiske trend, og der ventes derfor en lille stigning i beskæftigelsen. Væksten i 2008 ventes at være under det historiske niveau, hvilket leder til et fald i beskæftigelsen på 7.000 personer. Udviklingen i industribeskæftigelsen er som nævnt særlig følsom over for de indgåede overenskomster i foråret og de efterfølgende lokalaftaler om lønforhold mv.

Tabel 4.5 Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

	2004- niveau	Gnst. 1990-2006	2005		2006	2007		2008
						Dec.	Maj	Dec.	Maj
	1.000 personer	Ændring, 1.000 personer
Privat sektor	1.886	8	22	53		14	30	-3	-7
Offentlig sektor	821	3	-3	-2		1	1	1	1
I alt	2.707	11	19	52		15	31	-2	-6
Landbrug mv.1)	104	-3	-1	1		-4	-4	-4	-4
Industri	406	-7	-9	1		-1	1	-5	-7
Bygge- og anlægsvirk.	162	2	9	10		1	5	0	0
Private serviceehverv2)	1.237	17	22	39		18	28	6	4
Offentlige tjenester	797	3	-2	0		1	1	1	1
Arbejdsstyrke	2.883	1	1	19		2	11	-2	-3
Ledighed	176	-9	-19	-33		-13	-19	0	3

Anm.: Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summerer til totalen.
1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv.
2) Inklusive søtransport.
Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Arbejdsstyrke

I 2006 voksede arbejdsstyrken med ca. 19.000 personer jf. tabel 4.6. Det svarer til godt og vel en tredjedel af den samlede beskæftigelsesfremgang. Stigningen i arbejdsstyrken skal ses i sammenhæng med, at den demografiske udvikling samtidig har trukket ned i arbejdsstyrken i 2006 med i størrelsesordenen 10.000 personer. Det peger på, at erhvervsdeltagelsen er øget.

Det er vanskeligt at fastlægge årsagerne til denne stigning i arbejdsstyrken. En af forklaringerne er øget uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsreformerne de senere år. Det er groft anslået, at bidraget herfra kan være i størrelsesordnen 12.000 personer i 2006, og lidt mindre i årene efter. I 2006 er det således ikke usandsynligt at arbejdsmarkedsinitiativerne har modvirket virkningen af den demografiske udvikling.

Den resterende del på i størrelsesordnen 17.000 personer tilskrives normalt konjunkturforhold, herunder blandt andet at udlændinge trækkes til Danmark for at arbejde, når jobmulighederne er bedre her. Det kan være pendlere fra Sverige og Tyskland og arbejdere fra Østeuropa.

Tilgang af arbejdskraft fra fx Sverige og Tyskland påvirkes samtidig af konjunktursituation i hjemlandene, som er i klar fremgang. Tilsvarende kan østeuropæere vende sig mod Tyskland, i takt med at konjunkturerne styrkes her. Det er sandsynligt, at delarbejdsmarkeder er blevet mere ”globaliserede”, men det er omvendt vanskeligt at sige, om tilgangen af udenlandsk arbejdskraft vil vende igen, når konjunktursituationen i Danmark normaliseres. Det vil også afhænge af mulige barrierer for vandringer. Mange lande, herunder Danmark, har gennemført regelændringer, der skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Fra 2006 til 2007 ventes arbejdsstyrken at vokse med 11.000 personer. Stigningen kommer udelukkende fra overhænget ved udgangen af 2006, jf. figur 4.5a. I 2008 ventes arbejdsstyrken at falde med 3.000 personer, som følge af den aftagende vækst. Demografien trækker isoleret set arbejdsstyrken ned med omkring 10.000 personer, fra 2006 til 2008, hvilket også i disse år kan blive modsvaret af tiltag på arbejdsmarkedet mv., herunder Velfærdsaftalen og integrationsaftalen ”En ny chance til alle”.

Tabel 4.6 Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2006-2008

	2006	2007	2008
Ændring i 1.000 personer
Samlet befolkning	16	15	14
20-64 år	-2	-2	-8
Over 64 år	10	11	18
Arbejdsstyrken (=1+2+3)	19	11	-3
1. Demografi	-10	-9	-9
2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet mv.	12	5	10
3. Konjunkturer mv.	17	15	-4

Anm.: Bidraget fra demografi er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkeds-kategorier på niveauet i 2004. Bidraget fra tiltag indregner bidrag fra udfasningen af overgangsydelsen, effekten af førtidspensions- og efterlønsreformerne fra 1998, integrationsaftalen ”En ny chance til alle” samt virkningen af velfærdsaftalen. Desuden tages højde for stigende opholdstid blandt indvandrere og et øget uddannelsesniveau i befolkningen.
Kilde: Egne beregninger.

Arbejdsstyrken udviser normalt konjunkturfølsomhed, der primært afspejler, at der blandt de unge er en tendens til, at erhvervsdeltagelsen varierer i takt med beskæftigelsesmulighederne, jf. Finansredegørelse 2004. AKU-statistikken, der er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, peger på, at tendensen til stigende erhvervsdeltagelse for 15-29-årige i 2005 fortsatte med tiltagende styrke i 2006, jf. figur 4.5b. Den registrerede stigning i de 15-29-åriges erhvervsdeltagelse i AKU-statistikken svarer til en stigning i arbejdsstyrken på 18.000 personer fra 2004 til 2006.

Figur 4.1a Udviklingen i arbejdsstyrken		Figur 4.5b Erhvervsfrekvens for unge og ældre i AKU-statistikken

Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.5b. Erhvervsfrekvensen er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken.

Kilde: Danmarks Statistik, AKU, ADAM’s databank og egne beregninger.

Ifølge AKU-statistikken har erhvervsdeltagelsen for de 55-66-årige været stigende fra midten af 1990’erne til 2004. Især udfasningen af overgangsydelsen, men også efterlønsreformen har bidraget til den stigende erhvervsdeltagelse. De sidste to år er erhvervsdeltagelsen faldet, blandt andet som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen.

Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft har som nævnt bidraget til opsvinget de sidste par år ved at tage toppen af presset på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid stor usikkerhed om opgørelsen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det skyldes blandt andet, at nordiske statsborgere frit kan rejse ind i Danmark og arbejde uden opholdsbevis eller arbejdstilladelse.

Tabel 4.7 Indikatorer for bestand af udenlandsk arbejdskraft

	Pendlere fra Sverige	Pendlere fra Tyskland	Arbejdere fra nye EU-lande
1.000 personer
1. januar 2004	6,5
1. januar 2005	10,6		1,6
1. januar 2006	13,9	9,3	4,0
1. januar 2007	20,9	5,5	5,5
9. maj 2007	23,0	10,4	10,4

Kilde: Skattecenter Øresund og Tønder og Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Nogle indikatorer for udviklingen i udenlandsk arbejdskraft er antallet af pendlere over Øresund, pendlere fra Tyskland og antallet af arbejdere fra de nye EU-lande med arbejdstilladelse i Danmark. Disse indikatorer viser en stigende tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Specielt viser pendlerstatistikken at antallet af pendlere fra Sverige, som omfatter både danskere og svenskere med bopæl i Sverige der arbejder i Danmark, er steget under den nuværende konjunkturfremgang, jf. tabel 4.7. Også antallet af arbejdere fra de nye EU-lande er steget, efter de nye medlemslandes borgere blev omfattet af aftalerne om arbejdskraftens fri bevægelighed under visse restriktioner fastlagt i ”Østaftalen”. I maj 2007 var der godt 10.000 personer fra de nye EU-lande, som havde en aktiv opholds- og arbejdstilladelse.

Ledighed og kapacitetspres

Den sæsonkorrigerede registrerede ledighed i marts nåede ned på 106.600 personer, svarende til en ledighedsprocent på 3,9 pct. ifølge Danmarks Statistik. På baggrund af stigningen i beskæftigelsen fra 2006 til 2007 og arbejdsmarkedsinitiativerne i Velfærdsaftalen ventes den registrerede ledighed at falde fra 124.600 personer i 2006 til 105.000 personer i 2007. Den faldende beskæftigelse i 2008 giver anledning til en stigning i ledigheden på 3.000 personer til et niveau på 108.000 personer.

Udviklingen i den registrerede ledighed er også påvirket af udviklingen i antallet af aktiverede dagpengemodtagere. Det skyldes, at en registreret dagpengemodtager, som kommer i aktivering, i aktiveringsperioden ikke medregnes i den registrerede ledighed. Antallet af registrerede ledige plus aktiverede dagpengemodtagere afspejler hermed bedre den konjunkturmæssige ledighed. I 2006 var antallet af ledige plus aktiverede dagpengemodtagere godt 152.000 personer i gennemsnit, og antallet ventes at falde til godt 123.000 personer i 2007, dels på grund af det ventede fald i ledigheden og et ventet fald i aktiveringen. I 2008 ventes en stigning til et niveau på knap 133.000 personer som følge af stigende ledighed og et beregningsteknisk forudsat aktiveringsomfang, herunder initiativerne i Velfærdsaftalen, jf. figur 4.6a.

Figur 4.6a Nye og gamle forløb for ledighed og AF aktivering + ledighed		Figur 4.6b AKU-ledigheden

Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.6a og 4.6b.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Ledigheden i AKU-statistikken, der er forbundet med stikprøveusikkerhed, giver et bedre billede af, hvor mange personer der reelt står til rådighed på arbejdsmarkedet.^[4] Faldet i den registrerede ledighed siden 4. kvartal 2003 er først rigtigt slået igennem i AKU-ledigheden i løbet af 2005, jf. figur 4.6b. I 4. kvartal 2006 var den sæsonkorrigerede AKU-ledighed 112.000 personer, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 3,8 pct. Faldet i AKU-ledigheden ser ud til at være bremset op sidst i 2006.

På baggrund af den faktiske ledigheds- og reallønsudvikling i 2006 er den strukturelle ledighed beregnet til omkring 5¼ pct. af arbejdsstyrken i 2006, jf. figur 4.7a. Det beregnede niveau for den strukturelle ledighed er sammenlignet med tidligere nedjusteret med ¼ pct.-enhed. Skønnet skal ses i lyset af, at lønstigningerne i 2006 lå på 3,6 pct. ifølge DA’s StrukturStatistik og at overenskomstaftalerne peger i retning af større lønstigninger de næste år.

Som udgangspunkt er det forudsat, at den strukturelle ledighed ligger uændret på 5¼ pct. i 2007 og 2008, men hertil lægges effekterne af arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Initiativer i Velfærdsaftalen forudsættes at sænke den strukturelle ledighed til omkring 4¾ pct. af arbejdsstyrken i 2008. Faldet i den strukturelle ledighed skyldes den øgede aktivering af de registrerede ledige, som hermed udgår af den registrerede ledighed, samt at den øgede aktivering forventes at øge jobsøgningen hos de ledige.

Figur 4.7a Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken		Figur 4.7b Forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige

Anm.: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden vises konfidensbåndene, hvor den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

I takt med bedringen af situationen på arbejdsmarkedet blev ledighedsgabet (dvs. forskellen mellem den faktiske ledighed og den beregnede strukturelle ledighed) gradvist lukket i 2005. I 2006 ventes et negativt ledighedsgab på -1 pct. Ledigheden i 2006 skønnes dermed at ligge noget under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt. I 2007 forventes, at det negative ledighedsgab udvides yderligere til -1,6 pct. af arbejdsstyrken. Ledighedsgabet i 2006-2007 er hermed større end ledighedsgabet i den seneste højkonjunktur i 1998-2000. I 2008 indsnævres ledighedsgabet til -1,1 pct.-enhed.

Faldet i ledigheden siden december 2003 har betydet et fald i antal forsikrede ledige på 47 pct. svarende til 74.900 personer og et mindre fald i antallet af ikke-forsikrede ledige på 20 pct., jf. figur 4.7b. Det kan skyldes, at der blandt de ikke-forsikrede ledige er en overrepræsentation af personer uden de rigtige kvalifikationer. De kan have svært ved at få beskæftigelse og kan desuden have mindre økonomisk tilskyndelse til at søge beskæftigelse. Ledighedsfaldet siden midten af 2006 var hovedsageligt drevet af faldende ledighed blandt de forsikrede ledige, mens ledigheden blandt de ikke-forsikrede ledige stort set har været konstant. Det kan blandt andet skyldes oprettelsen af de nye jobcentre og styrket matchkategorisering, der har betydet en kraftig stigning i antallet af ikke-forsikrede ledige, som vurderes at være arbejdsmarkedsparate.

Ændringen i antallet af ledige kan opdeles i, hvor mange der er berørt af ledighed, og hvor længe de er ledige. Det er almindeligt i forbindelse med konjunkturfremgang, at den gennemsnitlige ledighedsperiode bliver kortere, mens antallet af personer berørt af ledighed er mere stabilt. Ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003 var i starten hovedsageligt drevet af kortere ledighedsperioder for de berørte. Først midt i 2005 begyndte antallet af berørte også at falde, jf. figur 4.8a. Faldet i ledighedsperiodernes længde kan således forklare ca. 63 pct. af det samlede ledighedsfald på 77.000 helårspersoner fra 4. kvartal 2003 til 1. kvartal 2007.

Figur 4.8a Dekomponering af ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003		Figur 4.8b Lang- og korttidsledige

Anm.: I figur 4.8a er ”grad” defineret som ændringen i antallet af fuldtidsledige minus ændringen i ledighedsgraden gange antallet af berørte i begyndelsen af perioden, mens ”berørte” er defineret tilsvarende, men for uændret ledighedsgrad. Krydsproduktet, som højst udgør 1.000 personer, er proportionalt fordelt. I figur 4.8b er korttidsledige berørte ledige med en ledighedsgrad på under 0,2, og langtidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad over 0,8 ganget deres gennemsnitlige ledighedsgrad.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Faldet i den gennemsnitlige ledighedsperiode siden starten af 2004 har nedbragt antallet af langtidsledige til under 20.000 personer, jf. figur 4.8b. Udviklingen i antallet af langtidsledige kan også være påvirket af aktiveringsomfanget, da personer som aktiveres ikke indgår i den registrerede ledighed. Antallet af korttidsledige er ikke i samme grad påvirket af konjunkturerne.

Antallet af forsikrede langtidsledige er faldet siden december 2003, mens antallet af ikke-forsikrede langtidsledige stort set var uændret indtil midten af 2006, jf. figur 4.9a. I de to sidste kvartaler i 2006 og første kvartal 2007 er antallet af ikke-forsikrede langtidsledige faldet kraftigt. Det kan blandt andet afspejle arbejdsmarkedspolitiske initiativer og, at presset på arbejdsmarkedet i 2006 har hjulpet personer med svage kvalifikationer i beskæftigelse.

Figur 4.9a Langtidsledige opdelt på forsikringskategorier		Figur 4.9b Ledighed i udvalgte grupper af A-kasser

Anm.: I figur 4.9a er korttidsledige berørte ledige med en ledighedsgrad på under 0,2, og langtidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad over 0,8 ganget deres gennemsnitlige ledighedsgrad.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Faldet i ledigheden siden slutningen af 2003 er slået igennem i alle A-kasser, og særligt kraftigt i A-kasserne inden for byggefaget og metalarbejdere, jf. figur 4.9b. I marts 2007 udgjorde de forsikrede ledige 2,0 pct. af de forsikrede i byggefagene. Selvom beskæftigelsen er faldet i industrien, er metalarbejdernes ledighed også nået ned på et meget lavt niveau, hvilket blandt andet afspejler en forskydning i beskæftigelsen i industrien væk fra ikke-faglærte til faglærte samt gode jobmuligheder i andre brancher.

4.3 Løn

I foråret 2007 er der forhandlet overenskomstaftaler for omkring 600.000 ansatte på DA/LO-området. Aftalerne endte den 30. april 2007 med en samlet vedtagelse. I alt har godt 37 pct. – svarende til 220.000 lønmodtagere – stemt, og heraf har ca. 56 pct. stemt ja. 98,7 pct. af arbejdsgiverne har stemt ja til overenskomsterne.

Overenskomsterne dækker perioden 2007 til 2009 og indeholder blandt andet bestemmelser om minimal- og normallønssatser, pension og en Fritvalgskonto/særlig opsparing. Derudover inkluderer forliget også forbedringer på bløde områder som tillidsmandsområdet, uddannelse og barsel.

På baggrund af de vedtagne overenskomster og situationen på arbejdsmarkedet skønnes den samlede stigning i lønomkostningerne pr. time til 4,6 pct. i både 2007 og 2008.

Lønstigningstakten udgjorde 3,6 pct. i 2006 ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStatistik, der er det lønbegreb, der er grundlaget for konjunkturvurderingen. Det er uændret i forhold til 2005, men mere end i 2004 hvor lønstigningstakten var under 3 pct. på DA/LO-området, jf. figur 4.10a. Forøgelsen af lønstigningstakten var særlig stor i bygge- og anlægssektoren, hvor der var en stigning på 4,7 pct. i 2006 mod 3,8 pct. i 2005.

I den mere konkurrenceudsatte fremstillingsindustri, hvor mangel på arbejdskraft først er taget rigtigt til i slutningen af 2006, er lønstigningerne tiltaget til omkring 3½ pct., og forøgelsen har hidtil været mere afdæmpet, jf. figur 4.10a.

Figur 4.10a Timefortjenesten fordelt på brancher		Figur 4.10b Regionale lønstigningstakter 2006

Kilde: DA.

Der er betydelige regionale forskelle i udviklingen i lønstigningstakten. I Ribe og Frederiksborg Amt er lønnen tiltaget til 4,6 pct. i 2006, mens stigningstakten i Vejle Amt er under 2,8 pct., jf. figur 4.10b.

Lønstigningstakterne i 2006 ifølge den kvartalsvise KonjunkturStatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening er – ligesom for 2005 – noget lavere end ifølge StrukturStatistikken. Forskellen skyldes blandt andet, at KonjunkturStatistikken ikke medregner uregelmæssige betalinger såsom bonus, der har bidraget til den højere stigningstakt i StrukturStatistikken, jf. figur 4.11a.

Overenskomstaftalerne for den private sektor i foråret 2007 indebærer en beregnet årsvirkning på 3,7 pct. i 2007 og 3,2 pct. i 2008 på minimallønsområderne (herunder mindstebetalingsområderne), som udgør den største del af LO/DA-området. Minimallønsområderne inkluderer blandt andet industrien, butiksområdet og byggeriet, jf. appendiks 4.1. For minimallønsområderne er det i denne beregning antaget, at forhøjelserne af minimallønssatserne slår igennem med fuldt relativt gennemslag på gennemsnitslønnen, det vil sige uændret lønstruktur inden for områderne.

På normallønsområderne indebærer aftalerne en beregnet årsvirkning på 5,2 pct. i 2007 og 2008. Normallønsområderne inkluderer blandt andet transportområdet, jf. appendiks 4.1. Beregningerne på normallønsområderne tager udgangspunkt i lønniveauet for transportansatte, som alene modtager den overenskomstaftalte normallønssats samt visse aftalte tillæg, det vil sige den laveste løn på området. De historiske erfaringer tyder på, at der også på normallønsområderne sker en vis lønglidning, og der er i beregningerne antaget fuldt relativt gennemslag af satsforhøjelserne. De aftalte satsforhøjelser på områderne er næsten dobbelt så store som i overenskomstaftalerne fra 2004.

Resultatet af overenskomstforhandlingerne kan beregningsteknisk opgøres til en sammenvejet årsvirkning for minimallønsområderne og normallønsområderne på godt 4 pct. i 2007 og 3¾ pct. i 2008, jf. tabel 4.8.

Tabel 4.8 Forventede lønstigningstakter i 2007 og 2008

	2007	2008
Årsvirkning (minimallønsområdet)	3,7	3,2
Årsvirkning (normallønsområdet)	5,2	5,2
Årsvirkning (gns.)	4,1	3,7
Reststigning (gns. 2001 til 2006 på minimallønsområdet)	0,5
Reststigning (gns. 1999 og 2002)		1,0
Lønstigningstakten	4,6	4,6

På minimallønsområdet forhandles den væsentligste del af lønforhøjelserne på de enkelte virksomheder. Det betyder, at den faktiske lønudvikling kan afvige noget fra den overenskomstbestemte udvikling, jf. figur 4.11b.

Figur 4.11a Kvartals- og årsstigningstakter (hele DA)		Figur 4.11b Timefortjeneste og referenceforløb på DA/LO-området (industrien)

Anm.: I figur 4.11b er bidragene til Fritvalgskontoen, Individuel kompetenceafklaring (IKA) og Uddannelse og Samarbejde samlet i kategorien ”Andet” På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb er baseret på de centralt fastsatte satsændringer og er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten. Overenskomsterne gælder frem til 1. marts 2010. Den faktiske lønudvikling for industrien er baseret på DAs KonjunkturStatistik.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, LO og egne beregninger.

Den historiske lønudvikling i en 6-årig periode fra 2001 til 2006 har gennemsnitlig været 0,5 pct.-enheder højere end den overenskomstbestemte for mindstelønsområdet (med fuldt relativt gennemslag). Der er en tendens til, at reststigningen på minimallønsområdet er størst, når der er pres på arbejdsmarkedet, jf. figur 4.12a.

Figur 4.12a Reststigning (industrien) og ledighedsgab		Figur 4.12b Referenceforløb på normallønsområdet (transport)

Anm.: Et negativt ledighedsgab i figur 4.12a betyder, at den beregnede strukturelle ledighed er større end den faktiske ledighed, hvilket er med til at presse økonomien. I figur 4.12b er bidragene til særlig opsparing og kompetenceudvikling samlet i kategorien ”Andet”.

Kilde: DA, LO og egne beregninger.

I både 1998 og 2001, hvor der var pres på arbejdsmarkedet, og ledighedsgabet var af samme størrelsesorden som i år, blev der givet forholdsvis store overenskomstforbedringer i overenskomstperiodens første år. Og i det efterfølgende år var der en relativt stor reststigning på henholdsvis 0,9 pct.-enheder og 1,1 pct.-enheder, jf. figur 4.12a.

I modsætning til minimallønsområdet forhandles hele rammen ved overenskomstforhandlingerne for normallønsområdet, og den faktiske lønudvikling stemmer gennemsnitligt godt overens med den overenskomstbestemte udvikling (ved fuldt relativt gennemslag), jf. figur 4.12b. Også på normallønsområdet er der imidlertid tegn på et vist konjunkturmedløb i reststigningen.

På baggrund af den historiske udvikling forventes en ”reststigning” på ½ pct.-enhed i 2007 og 1 pct.-enhed i 2008. Det indebærer, at den samlede stigning i lønomkostningerne pr. time svarer til 4,6 pct. for både 2007 og 2008, jf. tabel 4.8.

I forhold til de indgåede overenskomstaftaler på normallønsområdet, som afspejler presset i dansk økonomi, er de skønnede stigningstakter beherskede. Hvis de højere satsforhøjelser på normallønsområdet er udgangspunkt for de decentrale forhandlinger på mindstelønsområdet, kan det resultere i lønstigningstakter på 5-5½ pct. i 2007 og 4½-5 pct. i 2008.

Udover de forbedringer overenskomstaftalerne indeholder for lønmodtagerne, er der som en forbedring for arbejdsgiverne indført øget fleksibilitet i flere af overenskomstaftalerne. Den normale dagsarbejdstid kan fremover placeres mellem klokken 6 og klokken 18, uden at der skal betales genetillæg.

Forventede lønstigningstakter på 4,6 pct. i 2007 og 2008 – hvoraf pensionsbidraget udgør 0,2 pct.-enheder – er mere afdæmpede end fx i 1987-88, hvor lønstigningerne tiltog kraftigt og var med til at give grundlag for den efterfølgende lavkonjunktur.

Fastkurspolitikken – som har opnået større troværdighed siden 1980’erne – bidrager til en mere stabil løndannelse ved at forankre inflationsforventningerne omkring 2 pct. Samtidig har globaliseringen betydning for de decentrale lønforhandlinger, ligesom arbejdsmarkedets struktur er blevet væsentligt forbedret.

Ifølge EU-Kommissionens prognose fra foråret 2007 vil lønstigningerne i euroområdet være omkring 2 pct.-enheder lavere end de her skønnede lønstigningstakter for Danmark. Det vil virke dæmpende på den danske eksportudvikling og betalingsbalanceoverskuddet. Ligeledes påvirkes beskæftigelsen i nedadgående retning, hvis den danske lønkonkurrenceevne forringes, jf. boks 4.1.

Boks 4.1 Modelberegnede effekter af høje lønstigninger

De private reallønsstigninger er henholdsvis omkring 2½ og 2 pct. i 2007 og 2008. Det er en konsekvens af den skønnede udvikling i de nominelle lønstigninger og en forventet moderat forbrugerprisinflation i 2007, mens inflationen forudses at tiltage i 2008, jf. afsnit 4.4.

Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger steg med 3,6 pct. i 2006, hvilket svarer til stigningen i timefortjenesten, jf. tabel 4.9. Det kan henføres til større refusioner til virksomhederne for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. og større løntilskud, mens virksomhedernes uddannelsesomkostninger og bidrag til Arbejdsgivernes elevrefusion (AER), jf. bilagstabel B.8.

For 2007 skønnes virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger, at stige med 0,04 pct.-enheder mere end stigningen i timefortjenesten, hvilket kan henføres til øgede bidrag til AER og AES samt forlængelse af sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode. Bidraget til Lønmodtagernes Garantifond reduceres yderligere i 2007 og trækker derfor i modsat retning, jf. tabel 4.6 og bilagstabel B.8.^[5]

For 2008 forudsættes bidragene til de offentlige kasser (herunder bidrag til AER), lovpligtige omkostninger (herunder bidrag til ATP og Lønmodtagernes Garantifond) og andre øvrige arbejdsomkostninger ikke ændret i forhold til 2007.

Tabel 4.9 Satsreguleringsprocent og beregningstekniske forudsætninger omkring løn

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Stigning, pct.
Privat sektor:
- samlede arbejdsomkostninger pr. time	3,9	2,6	3,7	3,6	4,6	4,6
- timefortjeneste	3,7	2,8	3,6	3,6	4,6	4,6
- årsløn for arbejdere	3,5	2,8	3,4	3,5	4,6	4,6
- årsløn for funktionærer	3,9	2,9	3,8	3,7	4,6	4,6
Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning	3,7	3,5	2,7	3,4	3,1	3,0
Timefortjeneste for offentlige ansatte	4,0	4,3	2,7	3,4
Satsreguleringsprocent1)	3,2	2,9	2,0	2,0	2,4	2,6

Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Årsløn ekskl. reststigning for offentlige ansatte er den sammenvejede fortjenesten i henholdsvis stat og kommuner ekskl. genetillæg, men inkl. løn under sygdom mv. Stigningen i timefortjenesten for offentlige ansatte er et sammenvejet gennemsnit af timefortjeneste for statsansatte og timefortjenesten for kommunalt ansatte ifølge Danmarks Statistiks lønindeks for den offentlige sektor.
1) Skønnet for satsreguleringsprocenten i 2008 er baseret på decemberredegørelsens forudsætninger
 Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Lønstigningerne i staten var i 3. og 4. kvartal 2006 henholdsvis 2,5 og 2,8 pct., hvilket er noget højere end i referenceforløbet for de statslige overenskomster, jf. figur 4.13a.^[6] I kommunerne tiltog lønstigningerne til 3,6 og 4,6 pct. i henholdsvis 3. og 4. kvartal 2006, hvilket er på niveau med referenceforløbet, jf. figur 4.13b.

Figur 4.13a Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område		Figur 4.13b Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område

Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne. Overenskomsterne gælder frem til og med 1. kvartal 2008.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Sammensætningen af overenskomsterne 2005-2007 er forskellige på det statslige og kommunale område, hvilket giver store forskelle i referenceforløbet for de to områder.

I kraft af de aftalte rammer og den forudsatte lønudvikling i den private sektor er lønstigningstakten inkl. reguleringsordningen, men eksklusive reststigning for den offentlige sektor på 3,1 pct. i 2007 mod 3,4 pct. i 2006.

Der skal indgås nye overenskomster i den offentlige sektor i foråret 2008, som selvsagt kan medføre andre stigningstakter i den offentlige sektor end forudsat i redegørelsen.

Skønnet for lønudviklingen i den samlede offentlige sektor i 2007 og 2008 er nedjusteret med 0,1 pct.-enhed som følge af lidt lavere skøn for såvel den kommunale som statslige sektor på grund af lavere udmøntning fra reguleringsordningen end ventet henholdsvis den 1. april 2007 på statens område og den 1. oktober 2007 på det kommunale område.

Satsreguleringsprocenten for overførselsindkomsterne er fastlagt til 2,0 i 2006 og 2,4 i 2007, mens satsreguleringsprocenten på baggrund af forudsætningerne i decemberredegørelsen er skønnet til 2,6 i 2008.

4.4 Priser

I 2006 var inflationen 1,9 pct. målt ved den gennemsnitlige årsstigningstakt i forbrugerprisindekset. I 2007 ventes inflationen også at blive 1,9 pct., hvilket er uændret i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2006. Inflationsskønnet for 2008 er opjusteret med 0,3 pct.-enheder til 2,4 pct., især som følge af forventningen om tiltagende tjenesteydelseinflation begrundet i de forventede højere lønstigningstakter. Af samme årsag er skønnet for inflationen renset for energi i 2008 opjusteret med 0,4 pct.-enheder til 2,7 pct.

År til år-stigningen i forbrugerpriserne nåede med 1,5 pct. en bund i oktober 2006. Frem til marts 2007 er inflationen tiltaget til 2,0 pct. I april var den 1,7 pct., jf. figur 4.14a.

Energiprisstigninger og -fald har længe påvirket inflationstakten markant. Efter flere år hvor det direkte bidrag fra energi til inflationstakten udgjorde mellem en halv og en hel pct.-enhed, har energi siden det kraftige fald i råolieprisen i august og september 2006 kun bidraget svagt til inflationstakten, jf. figur 4.14b.^[7]

Figur 4.14a Forbrugerprisinflation og nettoprisinflation		Figur 4.14b Dekomponering af forbrugerpris-inflationen på bidrag fra hovedposter

Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.

Siden foråret 2006 er bidraget til inflationstakten fra fødevareprisstigninger tiltaget fra 0,1 pct.-enhed til nu over 0,5 pct.-enheder. Som beskrevet i decemberredegørelsen er det især årsstigningstakterne på fisk (12,3 pct. i april), frugt (3,5 pct. i april) og grøntsager (15,6 pct. i april), der er steget. På det seneste er også prisstigningerne på brød og kornprodukter tiltaget (5,8 pct. i april – det højeste niveau i mindst 10 år), og prisindekset for indenlandsk vareforsyning (engrosprisindekset) viser tocifrede vækstrater for både råvarer til landbrug og vegetabilske fødevarer. Den høje inflation for brød og kornprodukter afspejler blandt andet de kraftigt stigende priser på landbrugsvarer på globalt plan. Det øgede fokus på biobrændsel og brugen af fx majs til produktion af bioethanol har øget den globale efterspørgsel markant, og samtidig omlægges produktion væk fra fødevareafgrøder. I Sydeuropa har mindre smeltevand fra bjergene end normalt kombineret med et tørt og varmt forår udløst frygt for tørke og dermed fejlslagen høst i 2007. Udviklingen med stigende globale føde(rå)varepriser kan være forstærket yderligere af spekulative investeringer på futures-markederne.

Bidraget til inflationen fra øvrige varer har i et års tid kun været svagt positivt, og udgjorde i april 0,2 pct.-enheder. Bidraget til inflationen fra husleje har ligget nogenlunde konstant omkring 0,5 pct.-enheder i flere år og udgjorde i 2006 0,4 pct.-enheder. Huslejeindekset opgøres kun én gang årligt, og ved ændringen i februar 2007 steg bidraget fra husleje igen til 0,5 pct.-enheder.^[8]

De øvrige tjenesteydelsers bidrag er steget gennem 2006 fra 0,5 pct.-enheder i december 2005 til 0,8 pct.-enheder i februar 2007, men er aftaget lidt igen til 0,6 pct.-enheder i april, jf. figur 4.15b. Det er blandt andet prisstigningstakterne på transporttjenester og charterrejser, som er tiltaget, hvilket kan være et udtryk for gennemslag af de høje energipriser på transportområdet. Blandt transporttjenesterne er det især prisstigningstakterne for persontransport med bus, fly og taxaer, som er steget. Det kraftige fald i råolieprisen i august og september har ikke vist sig i transportydelserne i forbrugerprisindekset, hvilket udover et forsinket gennemslag kan skyldes, at råolieprisen er steget igen siden årsskiftet. Bidraget til forbrugerprisinflationen fra tjenesteydelser trækkes ned af faldet i forældrebetalingen for daginstitutionspladser, som det fremgår af Finansloven for 2006. Forældrebetalingen sænkedes pr. 1. januar 2006 og igen pr. 1. januar 2007. Samlet skønnes forbrugerprisindekset på den baggrund reduceret med 0,1 pct.

Figur 4.15a Effektiv kronekurs og importeret inflation		Figur 4.15b Inflationen i Danmark og euroområdet

Anm.: Da højreaksen er vendt om på figur 4.16a, svarer en opadgående kurve for den effektive kronekurs til en svækkelse af kronen.

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Efter at den effektive kronekurs svækkedes gennem 2005, er den styrket igen siden februar 2006 og især i 2007, idet blandt andet dollaren er svækket over for euro. Styrkelsen har medvirket til, at stigningstakten i importpriserne på forarbejdede varer er blevet dæmpet, jf. figur 4.15a.

Med det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) kan inflationen bedre sammenlignes imellem EU-landene. Inflationen i Danmark har i flere år været lavere end i euroområdet, men siden årsskiftet har inflationen i Danmark og euroområdet været på samme niveau, jf. figur 4.15b. At den danske inflation er kommet op på euroområdets niveau skyldes især, at de danske fødevareprisstigninger har været højere end euroområdets. De stigende råoliepriser gav sig længe udslag i højere energiprisinflation i euroområdet end i Danmark, men på det seneste har energiprisstigningerne i Danmark oversteget energiprisinflationen i euroområdet. De danske prisstigninger på tjenesteydelser ligger fortsat på niveau med euroområdets. Kerneinflationen, som er forbrugerprisinflationen renset for energi og uforarbejdede fødevarer, har i halvandet års tid været omkring 0,2 pct.-enheder lavere i Danmark end i euroområdet.

Den beregnede underliggende inflation var frem til sommeren 2006 negativ. Siden er den steget en del fra -0,8 pct. i maj 2006 til 2,0 pct. i april 2007.

Inflationsudsigter

For 2007 forventes en forbrugerprisinflation på 1,9 pct., hvilket er uændret i forhold til skønnet i decemberredegørelsen, jf. tabel 4.10. Skønnet for forbrugerprisinflationen renset for energiprisstigninger er nedjusteret med 0,3 pct.-enheder til 2,0 pct. i 2007, jf. figur 4.16a. Nedjusteringen skyldes mindsket forventet inflation for især køretøjer og øvrige varige varer (blandt andet importvarer) på grund af lavere prisstigninger i begyndelsen af året end forventet. Energiinflationsskønnet er omvendt højere end i decemberredegørelsen.

Figur 4.16a Forbrugerprisinflationskøn		Figur 4.16b Bilprisstigninger (å/å)

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn og beregninger.

Efter en periode med relativt kraftige prisstigninger på biler, har bilinflationen i 2006 og den forløbne del af 2007 været beskeden, jf. figur 4.16b. Som en sideeffekt af det høje danske afgiftsniveau på biler, er nettopriserne (priserne før afgifter) i Danmark lavere end i mange af Danmarks nabolande. Det var ventet, at EU-regler, som giver udlændinge mulighed for at købe biler afgiftsfrit i Danmark til udførsel, ville føre til højere nettopriser i Danmark. Denne effekt ser indtil videre ud til at være udeblevet.

Regeringens lovforslag om omlægning af bilafgifterne lægger op til afgiftsnedsættelser på personbiler og motorcykler og især på miljøvenlige og sikre biler. Til gengæld omlægges afgifterne på varebiler, og reglerne for autocampere strammes, jf. boks 3.3 i afsnit 3.2. I forbruger- og nettoprisindekset indgår alene almindelige personbiler i mellemklassen samt motorcykler. Varevogne og biler på gule nummerplader indgår ikke. For en gennemsnitlig personbil ventes afgiftsfaldet med en forudsætning om uændrede nettopriser at føre til et fald i forbrugerprisen på mellem 3 og 4 pct. fordelt over 2007 og 2008. Dette svarer til, at det samlede forbrugerprisindeks trækkes ned med lidt over 0,1 pct. fordelt over 2007 og 2008.

I 2008 forventes den samlede inflation at tiltage i forhold til 2007 til 2,4 pct., hvilket er en opjustering med 0,3 pct.-enheder i forhold til decemberredegørelsen, jf. tabel 4.10. Skønnet for inflationen eksklusive energiprisstigninger i 2008 er opjusteret med 0,4 pct.-enheder til 2,7 pct. Opjusteringen af skønnene skyldes primært forventningen om tiltagende tjenesteydelseinflation.

Tjenesteydelseinflationen har historisk fulgt lønstigningerne forholdsvist tæt med en forsinkelse på godt et års tid, jf. figur 4.17a, hvilket skal ses i lyset af det store lønindhold i tjenesteydelserne. Det seneste års lønstigningstakter har været højere end tjenesteydelseinflationen, og det tyder på øget tjenesteydelseinflation i de kommende kvartaler. Resultatet af de netop afsluttede overenskomstforhandlinger og det fortsat høje pres på arbejdsmarkedet, jf. afsnit 4.3, peger på endnu højere lønstigninger i de kommende år. I prognosen forventes en tjenesteydelseinflation på 3 pct. i 2007 og ca. 4 pct. i 2008, hvilket bidrager til den samlede inflationstakt med ¾ pct.-enheder i 2007 og 1 pct.-enhed i 2008.

Figur 4.17a Tjenesteydelseinflation og lønstigninger		Figur 4.17b Kerneinflation og råvarepriser

Anm.: Inflationen for tjenesteydelserne er en sammenvejning af prisindeksene for blandt andet reparation af husholdningsapparater og biler, renovation, frisør, tjenester i forbindelse med fritid, kultur og sport, forsikringer, hoteller, restauranter. Lønstigningerne er forskudt med 5 kvartaler.
Kerneinflationen opgøres som forbrugerprisinflationen eksklusive uforarbejdede fødevarer og energi.

Kilde: DA’s konjunkturstatistik for serviceprægede erhverv, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Årsstigningstakten for råvareprisindekset er faldet gennem 2006 fra 20 pct. i foråret 2006 til under 5 pct. i april 2007, jf. figur 4.17b. Udviklingen i råvareprisindekset følger i høj grad udviklingen i råolieprisen. Tilsvarende følger prisindekset for indenlandsk vareforsyning (engrosprisindekset) råvareprisindekset på grund af det store råvareindhold, og stigningen i engrosprisindekset er faldet fra 6 pct. i foråret 2006 til 3 pct. i april 2007. Stigningen i engrosprisindekset renset for energi og især indekset for danske varer eksklusive energi er derimod steget siden sommeren 2006, jf. figur 4.17b.

Der har historisk været tendens til, at stigende råvarepriser presser avancerne og mindsker den underliggende inflation. Omvendt kan de faldende råvarepriser siden midten af 2006 tænkes at have øget avancerne og den underliggende inflation, og det kan ikke afvises, at der fortsat udestår et opadgående pres på inflationen fra avancerne.

Tabel 4.10 Prisudvikling og forklarede faktorer

	2005	2006	2007		2008
			Dec.	Maj	Dec.	Maj
Stigning, pct.
Forbrugerprisindeks ekskl. energi	1,2	1,5	2,3	2,0	2,3	2,7
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)	1,7	1,9	1,9	1,9	2,0	2,3
Forbrugerprisindeks	1,8	1,9	1,9	1,9	2,1	2,4
Afgifter, bidrag	-0,2	-0,2	-0,1	-0,1	-0,2	-0,2
Nettoprisindeks	2,0	2,0	2,0	2,0	2,2	2,5
Heraf bidrag fra, pct.-enhed
Fødevarer	0,1	0,3	0,3	0,3	0,3	0,2
Energi	0,8	0,5	-0,1	0,0	0,0	0,0
Husleje og off. takster	0,7	0,6	0,6	0,7	0,7	0,7
Importvarer, ekskl. energi	0,1	0,1	0,2	0,1	0,2	0,2
Underliggende inflation	0,3	0,6	1,0	0,9	1,1	1,5
Pct.
Outputgab	0,9	2,0	1,8	2,0	1,3	1,1

Nettoprisindekset svarer til forbrugerprisindekset opgjort eksklusive bidrag fra afgifter. Nettoprisindekset skønnes at stige med 2,0 pct. i 2007 og 2,5 pct. i 2008. I hele prognoseperioden virker skattestoppets nominalprincip for stykafgifterne dæmpende på inflationen. Skattestoppet og omlægningen af bilafgifterne er således medvirkende til at sænke forbrugerprisinflationen med mellem 0,1 og 0,2 pct.-enheder i 2007 og 2008.

Boks 4.2 Prisændringer på hyppigt købte varer og tjenester

Appendiks 4.1
Overenskomstforhandlinger 2007

A.1 Indledning

I foråret 2007 er der forhandlet overenskomstaftaler for omkring 600.000 ansatte på DA/LO-området. Aftalerne endte den 30. april 2007 med en samlet vedtagelse af forligsmandens mæglingsforslag, hvori indgik forlig som dækker 98,9 pct. af de ansatte.

Overenskomstforliget dækker perioden 2007 til 2009 og indeholder blandt andet bestemmelser om minimal- og normallønssatser, pension og en særlig opsparing. Derudover inkluderer forliget også forbedringer på bløde områder som uddannelse, tillidsmandsområdet og barsel.

Overenskomsterne samt resultaterne af de decentrale lønforhandlinger vurderes, at føre til stigninger i lønomkostningerne på 4,6 pct. om året i 2007 og 2008.

Både udvidelse af forældreorlov samt mulighed for kompetenceudvikling vil påvirke arbejdstiden en smule i nedadgående retning.

A.2 DA/LO-området

Industrien
Den 25. februar indgik industriens parter, Dansk Industri (DI) og CO-industri som de første forlig om ny overenskomst for ca. 240.000 ansatte. Overenskomsten løber over tre år og dækker et mindstebetalingsområde.

Mindstebetalingen forhøjes med 3,00 kr. pr. 1. marts 2007 og med 2,50 kr. pr. 1. marts 2008 og 2009 svarende til ca. 2½-3 pct. hvert år. Dermed ændres mindstebetalingen til 103,15 kr. pr. time ved udgangen af overenskomstperioden. Lønstigningerne for de ansatte, der får mere end mindstebetalingen, forhandles på de enkelte virksomheder.

Genetillæg hæves med 3 pct., mens elevlønninger hæves med 3,5 pct. i hvert overenskomstår. Det gør sig gældende for stort set alle indgåede overenskomster og Forligsmandens mæglingsforslag.

Det samlede pensionsbidrag forhøjes fra 10,8 pct. til 12,0 pct. i løbet af de tre overenskomstår, hvoraf arbejdsgiveren betaler 2/3.

Der indføres en Fritvalgs lønkonto for at imødekomme ønsker om frit valg mellem fritid, pension eller løn. Medarbejderen får dermed mulighed for at hæve et ekstra beløb ud over lønnen i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage eller andre overenskomstmæssige fridage. Antallet af fridage kan ikke overstige det hidtil aftalte.

For at forbedre tillidsrepræsentantens arbejdssituation indføres vederlag til dækning af tillidsmandsopgaver uden for arbejdstiden. Vederlaget finansieres ved at hæve arbejdsgivernes bidrag til Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond fra 10 øre pr. time til 30 øre pr. time.

Den hidtidige forsøgsordning med mulighed for øget fleksibilitet vedrørende placering af dagsarbejdstiden bliver en del af overenskomstaftalen.

Virksomheden afsætter hver lønperiode 7 pct. af lønnen til opsparing på medarbejderens Fritvalgs Konto. Som en del af overenskomstaftalen afsætter virksomheden yderligere 0,5 pct. af den ferieberettigede løn på kontoen den 1. maj 2007. Beløbet forhøjes til 0,75 pct. pr. 1. maj 2008 og 1 pct. pr. 1. maj 2009.

Forældreorlov øges med 3 uger, således at forældre kan holde 9 ugers betalt forældreorlov. 3 uger er reserveret til moren og 3 uger til faren. Betalingen svarer til den løn medarbejderen ville have modtaget i perioden, dog maksimalt 135 kr./t.

Der indføres udvidet pensionsbetaling under barsel.

Der indføres en kompetenceudviklingsfond, hvor virksomheden indbetaler 260 kr. pr. medarbejder pr. 1. april 2008 og 520 kr. pr. 1. maj 2009. Fonden indebærer fra 1. januar 2009, at medarbejderne kan søge om at holde fri med løn til at uddanne sig.

Det vurderes, at overenskomstforligets omkostningsvirkning af forhøjelserne vedrørende mindsteløn, Fritvalgs lønkonto, kompetenceudviklingsfonden, pension og Uddannelses- og Samarbejdsfonden ved fuldt relativ gennemslag er gennemsnitlig 3,4 pct. i hvert overenskomstår. Hertil kommer de eventuelle yderligere lønstigninger, der forhandles lokalt.

Tabel A4.1 Overenskomstaftaler 2007

	Lønsats (kr./time)	Pension (arb.giver)	Andet
Område/dato
Industri	Mindstebetaling		·       Genetillæg hæves med 3 pct. hvert år. ·       Elevlønningerne hæves med 3,5 pct. hvert år. ·       Forældreorlov forhøjes med 3 uger – med lønloft. ·       Ekstra pensionsbidrag under forældreorlov. ·       Kompetenceudviklingsfond indføres. ·       Fritvalgsordning indføres. ·       Uddannelsesfond udvides.
2007
1. marts	+3,00
2008
1. marts	+2,50
1. juli		+0,3 (0,2)
2009
1. marts	+2,50
1. juli		+0,9 (0,6)
Bygge og anlæg	Mindstebetaling		·       Genetillæg hæves med 3 pct. hvert år. ·       Elevlønningerne hæves med 3,5 pct. hvert år. ·       Forældreorlov forhøjes med 3 uger – med lønloft. ·       Ekstra pensionsbidrag under forældreorlov. ·       Kompetenceudviklingsfond indføres. ·       Fritvalgsordning indføres. ·       Uddannelsesfond indføres
2007
1. marts	+3,00
1. juli		+0,6 (0,4)
2008
1. marts	+2,50
1. juli		+0,6 (0,4)
2009
1. marts	+2,50
Butik	Minimalløn		·       Anciennitetstillæg hæves med 1 kr. hvert år. ·       Elevlønningerne hæves med 3,5 pct. hvert år. ·       Forældreorlov forhøjes med 3 uger – med lønloft. ·       Ekstra pensionsbidrag under forældreorlov ·       Kompetenceudviklingsfond indføres. ·       Fritvalgsordning indføres. ·       Uddannelsesfond udvides.
2007
1. marts	+3,00
1. juli
2008
1. marts	+2,50
1. juli		+0,3 (0,2)
2009
1. marts	+2,50
1. juli		+0,9 (0,6)
2010
1. januar		+0,3 (0,2)
Transport	Normalløn		·       Forældreorlov forhøjes med 3 uger – med lønloft. ·       Ekstra pensionsbidrag under forældreorlov. ·       Kompetenceudviklingsfond indføres. ·       Forhøjelse af tillæg på 1,65 kr. pr. time pr. overenskomstår. ·       Særlig opsparingskonto indføres.
2007
1. marts	+3,50
2008
1. marts	+3,00
1. juli		+0,6 (0,4)
2009
1. marts	+3,00
1. juli		+0,6 (0,4)
	Lønsats (kr./time)	Pension (arb.giver)	Andet
Område/dato
El-området	Mindstebetaling		·      Genetillæg hæves med 3 pct. hvert år. ·      Elevlønningerne hæves med 3,5 pct. hvert år. ·      Forældreorlov forhøjes med 3 uger – med lønloft. ·      Ekstra pensionsbidrag under forældreorlov. ·      Kompetenceudviklingsfond indføres. ·      Fritvalgsordning indføres. ·      Uddannelsesfond udvides.
2007
1. marts	+3,00
1. juli		+0,6(0,4)
2008
1. marts	+2,50
1. juli		+0,6 (0,4)
2009
1. marts	+2,50
Rengøring	Normalløn		·      Genetillæg hæves med 3 pct. hvert år. ·      Anciennitetstillæg forhøjes med 0,75 kr. pr time. ·      Servicetillæg på gns. 2 kr. pr time indføres ·      Forældreorlov forhøjes med 3 uger – med lønloft. ·      Ekstra pensionsbidrag under forældreorlov. ·      Særlig opsparingskonto indføres. ·      Kompetenceudviklingsfond indføres.
2007
15. marts	+3,50
2008
15. marts	+3,00
15. juli		+0,6 (0,4)
2009
15 marts	+3,00
15. juli		+0,6 (0,4)
Hotel og Restauration	Minimalløn		·      Genetillæg hæves med 3 pct. hvert år. ·      Elevlønningerne hæves med 3,5 pct. hvert år. ·      Forældreorlov forhøjes med 3 uger – med lønloft. ·      Ekstra pensionsbidrag under forældreorlov. ·      Kompetenceudviklingsfond indføres. ·      Fritvalgsordning indføres. ·      Uddannelsesfond udvides.
2007
1. marts	+3,00
1. juli		+0,6(0,4)
2008
1. marts	+2,50
1. juli		+0,6 (0,4)
2009
1. marts	+2,50
Mæglings-forslagets Fælles-bestemmelser	Minimal/normal		·      Genetillæg hæves med 3 pct. hvert år. ·      Elevlønningerne hæves med 3,5 pct. hvert år. ·      Forældreorlov forhøjes med 3 uger – med lønloft. ·      Ekstra pensionsbidrag under forældreorlov. ·      Kompetenceudviklingsfond indføres. ·      Forhøjelse af tillæg på normallønsområderne på 1,65 kr. pr time. pr. overenskomstår. ·      Særlig opsparing indføres. ·      Uddannelsesfond udvides.
2007
1. marts	+3,00/+3,50
1. juli		+0,3 (0,2)
2008
1. marts	+2,50/+3,50
1. juli		+0,9 (0,6)
2009
1. marts	+2,50/+3,50

Bygge- og anlægsområdet
Den 28. februar indgik Dansk Byggeri forlig med Træ-Industri-Byg (TIB) og 3F om overenskomster for ca. 80.000 ansatte i byggeriet.

Mindstebetalingssatserne øges med 3,00 kr. pr. 1. marts 2007 og med 2,50 kr. pr. 1. marts 2008 og 2009. Priskuranter og genetillæg forhøjes med 3 pct. i hvert overenskomstår.

Mindstelønnen til elever forhøjes med 3,5 pct. i hvert overenskomstår.

Det samlede pensionsbidrag øges fra 10,8 pct. til 12,0 pct. Af de 12 pct. betaler arbejdsgiver 2/3.

Forældreorlov øges med 3 uger, således at forældre kan holde 9 ugers forældreorlov. 3 uger er reserveret til moren og 3 uger til faren. Betalingen svarer til den løn medarbejderen ville have modtaget i perioden, dog maksimalt 130 kr./t. ved overenskomstperiodens ophør.

Løn under sygdom øges med 10 kr. i timen over de tre overenskomstår. Arbejdsgiverperioden for betaling af sygeløn under fravær på grund af tilskadekomst udvides fra 4 til 8 uger.

Søgnehelligdags- og feriefridagsopsparingen ændres fra at udgøre 5,75 pct. af lønnen til at udgøre 6,90 pct. af lønnen med udgangen af overenskomstperioden.

Der etableres Bygge- og anlægsbranchens udviklingsfond, hvortil virksomheden indbetaler 260 kr. pr. medarbejder pr. 1. januar 2008 og 520 kr. pr. 1. januar 2009. Fonden indebærer, at medarbejderne fra den 1. januar 2009 kan søge om at holde fri med løn til at uddanne sig.

For at forbedre tillidsrepræsentantens arbejdssituation indføres vederlag til dækning af tillidsmandsopgaver uden for arbejdstiden. Arbejdsgiveren indbetaler et bidrag på 20 øre pr. arbejdstime pr. 1. oktober 2007.

Det vurderes, at overenskomstforligets omkostningsvirkning af forhøjelserne vedrørende mindsteløn, Søgnehelligdags- og feriefridagsopsparingen, udviklingsfonden, pension og samarbejde og arbejdsmiljø ved fuldt relativ gennemslag gennemsnitlig er 3,3 pct. i hvert overenskomstår. Hertil kommer de eventuelle yderligere lønstigninger, der forhandles lokalt.

HK-området
Dansk Erhverv og HK Handel indgik forlig den 27. februar 2007 for ca. 30.000 medlemmer.

Minimallønnen forhøjes pr. 1. marts 2007 med 480 kr. pr. måned og 400 kr. pr. 1. marts 2008 og 2009. Minimallønsatsen vil dermed pr. 1. marts 2009 udgøre 17.840 kr. pr. måned for faglærte og 16.340 kr. pr. måned for ufaglærte.

Det samlede pensionsbidrag øges fra 9,9 pct. til 11,4 pct. Arbejdsgiverne betaler 2/3 af pensionsbidraget.

Virksomheden afsætter hver lønperiode 3 pct. af lønnen til opsparing på medarbejderens Fritvalgs Konto. Som en del af overenskomstaftalen afsætter virksomheden yderligere 0,5 pct. af den ferieberettigede løn på kontoen den 1. maj 2007. Beløbet forhøjes til 0,75 pct. pr. 1. maj 2008 og 1 pct. pr. 1. maj 2009.

Forældreorlov øges med 3 uger, således at forældre kan holde 9 ugers forældreorlov. 3 uger er reserveret til moren og 3 uger til faren. Betalingen svarer til den løn medarbejderen ville have modtaget i perioden, dog maks. 130 kr./t.

Der indføres udvidet pensionsbetaling under barsel.

For at forbedre tillidsrepræsentantens arbejdssituation indføres vederlag til dækning af tillidsmandsopgaver uden for arbejdstiden. Arbejdsgiveren indbetaler et bidrag på 308 kr. pr. år pr. fuldtidsansat pr. 1. juli 2007.

Der indføres en kompetenceudviklingsfond, hvor virksomheden indbetaler 200 kr. pr. medarbejder pr. 1. april 2008 og 400 kr. pr. 1. maj 2009. Fonden indebærer at medarbejderne fra den 1. januar 2009, kan søge om at holde fri med løn til at uddanne sig.

Med virkning fra 1. marts 2007 aflønnes ansatte med 1 års anciennitet med tillæg.

Ved barns hospitalsindlæggelse ydes løn i 1 uge, loft på 130 kr. pr. time.

Det vurderes, at overenskomstforligets omkostningsvirkning af forhøjelserne vedrørende minimalløn, Fritvalgs lønkontoen, kompetenceudviklingsfonden, pension og samarbejdsfonden ved fuldt relativ gennemslag gennemsnitlig er 3,5 pct. for ufaglærte ansatte og 3,3 pct. for faglærte ansatte i hvert overenskomstår. Hertil kommer de eventuelle yderligere lønstigninger, der forhandles lokalt.

Transport-området
Den 25. marts indgik arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (HTS) og 3F forlig om overenskomst på det største normallønsområde, transportområdet. Overenskomstaftalen omfatter ca. 40.000 ansatte på transportområdet og gælder for en treårig periode.

Normallønnen hæves med henholdsvis 3,50 kr., 3,00 kr. og 3,00 kr. pr. time pr. 1. marts i 2007, 2008 og 2009. Hertil kommer en forhøjelse af tillæg på 1,65 kr. i timen i hvert overenskomstår.

Lærlinge satser forhøjes.

Det samlede pensionsbidrag øges fra 10,8 pct. til 12,0 pct. hvoraf arbejdsgiver betaler 2/3 af bidraget.

Forældreorlov øges med 3 uger, således at forældre kan holde 9 ugers forældreorlov. 3 uger er reserveret til moren og 3 uger til faren. Betalingen svarer til den løn medarbejderen ville have modtaget i perioden, dog maks. 135 kr./t.

Der indføres udvidet pensionsbetaling under barsel.

Som en del af overenskomstaftalen afsætter virksomheden 0,5 pct. af den ferieberettigede løn på en særlig opsparing den 1. maj 2007. Beløbet forhøjes til 0,75 pct. pr. 1. maj 2008 og 1 pct. pr. 1. maj 2009.

Der indføres en kompetenceudviklingsfond, hvor virksomheden indbetaler 260 kr. pr. medarbejder pr. 1. april 2008 og 520 kr. pr. 1. maj 2009. Fonden indebærer, at medarbejderne fra den 1. januar 2009 kan søge om at holde fri med løn til at uddanne sig.

Den hidtidige forsøgsordning med mulighed for øget fleksibilitet vedrørende placering af dagsarbejdstiden bliver en del af overenskomstaftalen.

Det vurderes, at overenskomstforligets omkostningsvirkning af forhøjelserne vedrørende normallønnen, tillæg, særlig opsparing, kompetenceudviklingsfonden og pension ved fuldt relativ gennemslag i gennemsnit er 5,2 pct. i hvert overenskomstår.

Forligsmandens mæglingsforslag
Den 30. april resulterede urafstemningen i en vedtagelse af den af forligsmanden fremsatte mæglingsskitse. De få områder, der ikke var i stand til at forhandle sig frem til et forlig, omfattes af mæglingsforslagets fællesbestemmelser.

På minimal- og mindstebetalingsområdet er mæglingsforslaget stort set identisk med de resultater, der er forhandlet på plads på industriens område. Forslaget indebærer således lønstigninger på 3,00 kr. pr. time pr. 1. marts 2007 og 2,50 kr. pr. time pr. 1. marts 2008 og 2009.

På normallønsområdet er mæglingsforslaget stort set identisk med de resultater der er forhandlet på plads på transportområdet. Forslaget indebærer at lønningerne hæves med henholdsvis 3,50 kr., 3,00 kr. og 3,00 kr. pr. time pr. 1. marts i hvert overenskomstår. Desuden indføres et generelt tillæg på 1,65 kr. pr. time. Såfremt der i forvejen ydes et generelt tillæg, kan tillægget forhøjes med 1,65 kr. pr. time.

Lønsatsen til elever, lærlinge og praktikanter øges med 3,5 pct. pr. 1. marts i hvert overenskomstår.

Pensionsbidraget forhøjes på timelønsområdet med 0,3 pct. pr. 1. juli 2007 og med 0,9 pct. pr. 1. juli 2008. Arbejdsgiver betaler 2/3 af bidraget.

Forældreorlov øges med 3 uger, således at forældre kan holde 9 ugers forældreorlov. 3 uger er reserveret til moren og 3 uger til faren. Betalingen svarer til den løn medarbejderen ville have modtaget i perioden. På de områder hvor betaling af løn under forældreorlov er fastsat til et maksimalt beløb gælder dette også for de nye regler.

Der indføres udvidet pensionsbetaling under barsel.

Der indføres en kompetenceudviklingsfond, hvor virksomheden indbetaler 260 kr. pr. medarbejder pr. 1. april 2008 og 520 kr. pr. 1. maj 2009. Fonden indebærer, at medarbejderne fra den 1. januar 2009 kan ansøge om at holde fri med løn til at uddanne sig.

Som en del af overenskomstaftalen afsætter virksomheden 0,5 pct. af den ferieberettigede løn på en særlig opsparing den 1. maj 2007. Beløbet forhøjes til 0,75 pct. pr. 1. maj 2008 og 1 pct. pr. 1. maj 2009.

For at forbedre tillidsrepræsentantens arbejdssituation indføres vederlag til dækning af tillidsmandsopgaver uden for arbejdstiden. Arbejdsgiveren indbetaler et bidrag på 20 øre pr. arbejdstime pr. 1. juli 2008.

Det vurderes, at omkostningsvirkningerne af mæglingsforslagets fællesbestemmelser vedrørende forhøjelserne af minimal- og mindsteløn/normallønnen, tillæg, særlig opsparing, kompetenceudviklingsfonden, uddannelsesfond og pension ved fuldt relativ gennemslag i gennemsnit er 3,4 pct. på mindstelønsområderne og 5,2 pct. på normallønsområderne i hvert overenskomstår.

ATP-bidraget
Med henblik på at fastholde ATP-bidraget på ca. 1 pct. af gennemsnitslønnen på LO/DA-området anbefaler LO og DA at ATPs repræsentantskab forhøjer det samlede A-bidrag til 3.240 kr. årligt fra 1. januar 2009.

---

Fodnoter

^[1] De anførte reale vækstrater er opgjort i kædede værdier i 2000-priser.

^[2] Vækstbidragene, der vises i figur 4.1b og tabel 4.1, er beregnet efter den såkaldte input-output-baserede metode, der tager højde for importindholdet, når de enkelte efterspørgselskategoriers vækstbidrag beregnes, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2006.

^[3] Opgjort eksklusive personer på orlov.

^[4] Ledige er her defineret som personer uden beskæftigelse, der aktivt har søgt job inden for de sidste fire uger, og som kan tiltræde et arbejde inden for to uger. AKU-ledigheden omfatter dermed de personer, der selv tilkendegiver, at de står til rådighed og er jobsøgende.

^[5] AER-bidraget består fra 2006 af to beløb. Det ene beløb skal dække de ydelser, der typisk kommer arbejdsgiveren til gode, mens det andet beløb skal dække AER’s finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU). Det samlede bidrag øges fra 1.620 kroner pr. år i 2006 til 1.970 kroner pr. år i 2007 pr. fuldtidsansat.

^[6] Overenskomsterne blev indgået i foråret 2005. Overenskomstrammen inkl. reguleringsordning og reststigning vurderes af parterne at udgøre ca. 10 pct. på både det statslige og kommunale område, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2005.

^[7] Fra begyndelsen af august 2006 til begyndelsen af oktober 2006 faldt råolieprisen fra 78 dollar pr. tønde til 56 dollar pr. tønde, hvilket i store træk udlignede den stigning, som fandt sted i 2006 frem til august. Siden begyndelsen af januar 2007 er råolieprisen steget igen til pt. omkring 70 dollar pr. tønde.

^[8] Prisudviklingen på ejerboliger indgår ikke i det danske forbrugerprisindeks. Som et mål for udviklingen i omkostningen ved det faktiske forbrug af ejerboliger benyttes i forbrugerprisindekset huslejeudviklingen, hvorfor de seneste års kraftige prisstigninger på ejerboliger ikke afspejles i forbrugerpriserne. En opgørelse af omkostningen ved det faktiske forbrug af ejerboliger bør dog udover at inddrage ejerboligprisudviklingen også inddrage faktorer som for eksempel renteudvikling, lånemuligheder, skatteforhold og forventet kapitalgevinst/-tab.