5. Offentlige finanser og finanspolitik
Ifølge Danmarks Statistik er overskuddet på de offentlige finanser foreløbig opgjort til 69 mia. kr. (4,2 pct. af BNP) i 2006. Det er lidt mindre end i 2005, hvor overskuddet var på 71¾ mia. kr. (4,6 pct. af BNP). Med afsæt i et fortsat højt aktivitetsniveau skønnes et overskud på 71 mia. kr. (4,2 pct. af BNP) i 2007 og 59¼ mia. kr. (3,3 pct. af BNP) i 2008. Det lavere overskud i 2008 skal blandt andet ses i lyset af, at der ventes en begyndende normalisering af konjunkturerne. Skønnet for den offentlige saldo i 2008 er baseret på beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken.
De mærkbare offentlige overskud i årene 2005-08 er i betydeligt omfang udtryk for en midlertidig styrkelse af de offentlige finanser. Indtægterne fra pensionsafkastskatten var ekstraordinært store i 2005, og indtægterne fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen er markant større, end de har været i et historisk perspektiv. De stærke konjunkturer bidrager også til de store offentlige overskud.
De skønnede overskud på de offentlige finanser i 2007 og 2008 er behæftet med usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at nogle betydelige offentlige indtægtsposter er meget følsomme over for ændringer i olieprisen og bevægelser på de finansielle markeder – herunder udviklingen i rente og aktiekurser.
De beregnede strukturelle offentlige overskud udgør knap 1½ pct. af BNP i gennemsnit i perioden 2004-2008, når der korrigeres for suspensionen af SP-bidraget. Gennemsnittet af de strukturelle overskud i perioden 2004-2008 ligger dermed i den øvre ende af det såkaldte målinterval, der tilsiger strukturelle overskud på ½-1½ pct. af BNP frem mod 2010.
Med udgangspunkt i finansloven og kommunernes og regionernes budgetter for 2007 ventes finanspolitikken – målt ved finanseffekten – at have en neutral virkning på BNP-væksten i 2007. I perioden 2005-2007 har finanspolitikken været nogenlunde neutral i forhold til den økonomiske aktivitet. Finanspolitikken i 2007 skal blandt andet ses i lyset af det aktuelt høje aktivitetsniveau – med betydeligt pres på arbejdsmarkedet. Den senere tids tendens til lidt højere renteniveau og de forudsatte kommende rentestigninger vil virke dæmpende på den økonomiske aktivitet i 2007 og 2008.
Udgiftstrykket falder fra ca. 50¼ pct. af BNP i 2006 til 49 pct. af BNP i 2008. Det er især renteudgifternes andel af BNP, der ventes at falde. Skattetrykket falder fra 48¾ pct. af BNP i 2006 til 47¼ pct. af BNP i 2008. Det er blandt andet indkomstskatternes andel af BNP, der ventes at falde. Skattestoppet medvirker også til faldende skattetryk.
De ekstraordinært store offentlige overskud i disse år bidrager til, at bruttogælden (også kaldet ØMU-gælden) reduceres fra 30¼ pct. af BNP i 2006 til 21 pct. af BNP i 2008. Samtidig kan nettogælden blive vendt til et nettotilgodehavende i en vis periode, hvilket er med til at sikre en holdbar udvikling i de offentlige finanser på langt sigt.
5.1 Den offentlige saldo
Af hensyn til såvel konjunktursituationen som de langsigtede finanspolitiske udfordringer er det centralt, at de store offentlige overskud, der opnås i disse år, anvendes til at nedbringe den offentlige gæld. Betingelserne for store offentlige overskud er i øvrigt særligt gunstige i disse år, hvor der er forholdsvis mange i de traditionelt erhvervsaktive aldersgrupper. I de kommende år vil der blive flere ældre og dermed større udgifter til pension, sundhed og ældrepleje. Det trækker i retning af faldende offentlige overskud i de kommende år.
Når de store overskud i disse år anvendes til at nedbringe gælden, indebærer det lavere offentlige rentebetalinger i fremtiden. Det bidrager til at sikre finansiering af de fremtidige merudgifter til blandt andet pleje og sundhedsydelser, der vil opstå i takt med, at der bliver flere ældre.
De offentlige finanser i Danmark er blandt de mest volatile i den vestlige verden. Det hænger blandt andet sammen med, at de offentlige finanser i Danmark er ret konjunkturfølsomme, og at en række offentlige indtægter kan fluktuere ganske meget fra år til år. Det gælder især indtægterne fra pensionsafkastskatten, Nordsø-aktiviteterne og selskabsskatten. Disse indtægter er meget følsomme over for bevægelser på de finansielle markeder – herunder udviklingen i aktie- og obligationskurser samt olieprisen.
Et eksempel på de offentlige finansers volatilitet er udviklingen fra 2003 til 2005. I kølvandet på den økonomiske afmatning i begyndelsen af 2000’erne var der således et lille offentligt underskud på 1,4 mia. kr. (-0,1 pct. af BNP) i 2003. Dette underskud blev i løbet af blot to år vendt til et rekordoverskud på 71,8 mia. kr. (4,6 pct. af BNP) i 2005 blandt andet forårsaget af det økonomiske opsving, det stedfundne rentefald (som bidrog til at indtægterne fra pensionsafkastskatten steg fra 0,4 pct. af BNP i 2003 til 2,4 pct. af BNP i 2005) og stigende oliepriser (som bidrog til at indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne steg fra 0,7 pct. af BNP i 2003 til 1,6 pct. af BNP i 2005).
På baggrund af den nye vurdering af dansk økonomi og forudsætningerne om den økonomiske politik skønnes overskuddet på den offentlige saldo at blive 71 mia. kr. (4,2 pct. af BNP) i 2007 og 59¼ mia. kr. (3,3 pct. af BNP) i 2008, jf. tabel 5.1. I 2005 og 2006 er overskuddene på de offentlige finanser opgjort til henholdsvis 71¾ mia. kr. (4,6 pct. af BNP) og 69 mia.kr. (4,2 pct. af BNP).
Skønnet for den offentlige saldo i 2008 beror hovedsageligt på beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken, idet der endnu ikke foreligger forslag til offentlige budgetter for 2008.
I perioden 2004-2008 udgør de faktiske overskud knap 3¾ pct. af BNP i gennemsnit, mens de beregnede strukturelle overskud (hvor der tages højde for konjunkturerne og de ekstraordinære indtægter) skønnes at udgøre knap 1½ pct. af BNP i samme periode.
I perioden 2004-2008 udgør forskellen mellem de faktiske og strukturelle overskud dermed ca. 2¼ pct. af BNP i gennemsnit. Det er med til at understrege, at en væsentlig del af overskuddene i disse år er af midlertidig karakter.
De forholdsvis store offentlige overskud i perioden 2004-2008 skal som nævnt ses i lyset af det aktuelt høje aktivitetsniveau med lav ledighed og høj beskæftigelse. Hertil kommer store indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. I 2004 og 2005 gælder endvidere særskilt, at indtægterne fra pensionsafkastskatten var ekstraordinært store svarende til henholdsvis godt 1½ pct. af BNP og knap 2½ pct. af BNP. I 2006-2008 udgør pensionsafkastskatten til sammenligning ¾ pct. af BNP, hvilket er en smule under det skønnede normale niveau.
Tabel 5.1 Oversigt over offentlige finanser
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
| Mia. kr. | ||||||
| Offentlig saldo | -1,4 | 27,9 | 71,8 | 69,1 | 71,0 | 59,3 |
| Offentlig saldo fordelt på delsektorer: | ||||||
| - Stat og kommuner | -1,7 | 27,6 | 71,4 | 67,9 | 70,5 | 58,8 |
| - Sociale kasser og fonde | 0,2 | 0,2 | 0,4 | 1,2 | 0,5 | 0,5 |
| Pct. af BNP | ||||||
| Offentlig saldo | -0,1 | 1,9 | 4,6 | 4,2 | 4,2 | 3,3 |
| Nettorenteudgifter | 1,7 | 1,4 | 1,1 | 0,7 | 0,4 | 0,3 |
| Udgifter i alt | 54,2 | 53,9 | 51,7 | 50,2 | 49,2 | 49,1 |
| Indtægter | 54,1 | 55,8 | 56,3 | 54,4 | 53,4 | 52,4 |
| - Skatter | 48,1 | 49,4 | 50,4 | 48,8 | 48,0 | 47,2 |
| - Andre indtægter | 5,9 | 6,4 | 5,9 | 5,6 | 5,4 | 5,2 |
| Strukturel offentlig saldo | 0,4 | 0,7 | 1,9 | 2,1 | 1,7 | 1,7 |
| Do. korr. for suspension af SP-bidrag1) | 0,4 | 0,5 | 1,6 | 1,8 | 1,5 | 1,7 |
1) SP-bidraget er suspenderet i 2004-2007.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det faktiske overskud på de offentlige finanser har stort set samme niveau i 2006 og 2007, men skønnes at blive lidt mindre i 2008. Det skyldes primært, at der ventes en begyndende normalisering af konjunktursituationen. Det skønnede overskud i 2008 er højt set i et historisk perspektiv, jf. figur 5.1a.
Ændring af de offentlige finanser siden december
Siden decembervurderingen har Danmarks Statistik offentliggjort en første og foreløbig opgørelse af de offentlige finanser i 2006. Ifølge denne opgørelse blev det offentlige overskud på 69 mia.kr. eller 4,2 pct. af BNP i 2006.[1] Dermed er overskuddet knap 13 mia. kr. større end ventet i decembervurderingen, jf. figur 5.1b.
| Figur 5.1a De offentlige finanser, 1971-2008 |
Figur 5.1b Bidrag til større overskud, 2006-2008 | |
 |
 |
Anm.: Figur 5.1b viser bidragene til større offentlige overskud i 2006-2008 sammenlignet med skønnene i Økonomisk Redegørelse, december 2006, fra henholdsvis højere indtægter og lavere udgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og egen beregninger.
Det større overskud i 2006 hænger især sammen med, at de offentlige indtægter blev godt 10½ mia. kr. højere end ventet. Merindtægterne stammer primært fra pensionsafkastskatten (5¾ mia. kr.), men kommer også fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag (2¼ mia. kr.) samt moms og punktafgifter (¾ mia. kr.). Merindtægterne skal blandt andet ses i lyset af større aktiekursstigninger i slutningen af 2006 og højere beskæftigelse end skønnet i december.
Lavere offentlige udgifter svarende til godt 2¼ mia. kr. bidrager også til det større offentlige overskud i 2006. Det skyldes især lavere udgifter til overførselsindkomster (3 mia. kr.) og renteudgifter (2¼ mia. kr.), mens merudgifter på andre områder trak i modsat retning.
De skønnede offentlige overskud i 2007 og 2008 er opjusteret med henholdsvis 15 og 3 mia. kr. sammenlignet med decembervurderingen, jf. også Budgetoversigt 1, maj 2007.
Opjusteringen af det offentlige overskud i 2007 er hovedsageligt afledt af en opjustering af de offentlige indtægter med 11 mia. kr. Provenuet fra pensionsafkastskatten skønnes at blive 6½ mia. kr. større end ventet i december. Opjusteringen skyldes navnlig, at aktiemarkederne indtil videre har udviklet sig mere positivt i 2007 end forudsat i decembervurderingen. Herudover er de ventede indtægter fra personskatter (herunder aktieindkomstskat) og arbejdsmarkedsbidrag sat op med ca. 5¾ mia. kr. i 2007. Det skal blandt andet ses i lyset af højere beskæftigelse og dermed større indkomster. Momsindtægterne skønnes samtidig at blive 1¼ mia. kr. højere end forudsat i december primært afledt af et større investeringsomfang.
Det trækker imidlertid i retning af lavere offentlige indtægter i 2007, at selskabsskatten ventes at indbringe ca. 4¾ mia. kr. mindre end skønnet i december. Der ventes blandt andet lavere indtægter fra de kulbrinteskattepligtige selskaber i Nordsøen.
Lavere udgifter svarende til 4 mia. kr. bidrager også til det større offentlige overskud i 2007 sammenlignet med decemberskønnet.
Udgifterne til overførselsindkomster skønnes at blive 3½ mia. kr. lavere end i december. Lavere ledighed bidrager til færre udgifter til a-dagpenge og kontanthjælp (1¾ mia. kr.), og der ventes også færre udgifter til folke- og førtidspension (1 mia. kr.). Udgifterne til aktiverings- og ledighedsydelse er ligeledes sat ned (¾ mia. kr.) sammenlignet med decemberskønnene.
Opjusteringen af det offentlige overskud i 2008 med 3 mia. kr. kan primært henføres til lavere udgifter (2½ mia. kr.), mens indtægterne kun skønnes at blive en anelse større (½ mia. kr.) end ventet i december. Der ventes især lavere udgifter til overførselsindkomster (3½ mia. kr.) i 2008 – herunder til a-dagpenge, aktiverede, ledighedsydelse, folke- og førtidspension.
De lidt højere offentlige indtægter i 2008 dækker over en række op- og nedjusteringer af især skatteprovenuerne. Indtægterne fra pensionsafkastskat og selskabsskat er reduceret svarende til i alt 5½ mia. kr., mens de skønnede indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag er sat op med 3½ mia. kr. Herudover ventes momsindtægterne at blive 1¾ mia. kr. højere end forudsat i december. Endelig er de øvrige offentlige indtægter samlet set opjusteret med ¾ mia. kr.
De faktiske offentlige overskud er i gennemsnit opjusteret med 0,6 pct. af BNP i årene 2006-2008 siden december, mens de beregnede strukturelle overskud er forøget med 0,1 pct. af BNP. Størstedelen af forbedringen af de offentlige finanser vurderes således at være afledt af stærkere konjunkturer og andre midlertidige forhold.
5.2 Den offentlige gæld
Den offentlige gæld opgøres på forskellige måder. Der opereres således med ØMU-gæld, statsgæld og offentlig nettogæld (herunder nettogæld i stat og kommuner). De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og afgrænsning af den offentlige sektor. De forskellige gældsbegreber anvendes i forskellige sammenhænge.
ØMU-gælden – der dækker stat, kommuner, amter/regioner samt sociale kasser og fonde[2] – bruges i forbindelse med EU’s konvergenskriterier, der tilsiger, at gældens andel af BNP ikke må overstige 60 pct. af BNP. Danmark overholder dette mål med bred margin.
Statsgælden indgår i forbindelse med statens gældsforvaltning, som forestås af Nationalbanken. Statsgælden dækker udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer. Der er redegjort nærmere for statsgælden i Budgetoversigt 1, maj 2007.
ØMU-gælden og statsgælden er i vidt omfang såkaldte bruttogældsstørrelser, der primært fokuserer på passiverne. Nettogælden derimod søger at tage højde for finansielle aktiver og passiver. Nettogælden i stat og kommuner er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. For en nærmere gennemgang af de forskellige gældsbegreber henvises til Økonomisk Redegørelse, december 2004 (boks 5.1).
ØMU-gælden er som nævnt et bruttogældsbegreb, som ikke fuldt ud indregner den finansielle aktivside i stat og kommuner. ØMU-gælden skønnes reduceret fra 30¼ pct. af BNP i 2006 til 21½ pct. af BNP i 2008 svarende til et fald på ca. 112 mia. kr., jf. tabel 5.2.
Tabel 5.2 Oversigt over den offentlige gæld, ultimo året
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
| Pct. af BNP | ||||||
| Offentlig nettogæld1) | 17,7 | 12,9 | 9,9 | 2,6 | -1,9 | -5,1 |
| Nettogæld i stat og kommuner | 17,7 | 12,9 | 9,9 | 2,7 | -1,8 | -5,0 |
| ØMU-gæld | 45,8 | 44,0 | 36,3 | 30,2 | 25,8 | 21,6 |
| Do. korrigeret for genudlån2) | 44,8 | 42,7 | 35,0 | 28,5 | 24,0 | 19,8 |
| Mia. kr. | ||||||
| Offentlig nettogæld1) | 247,6 | 187,6 | 153,0 | 43,4 | -32,4 | -89,8 |
| Nettogæld i stat og kommuner | 248,3 | 188,3 | 153,8 | 44,1 | -31,0 | -87,9 |
| ØMU-gæld | 641,7 | 641,9 | 563,1 | 494,5 | 440,8 | 382,7 |
| Do. korrigeret for genudlån2) | 627,0 | 623,4 | 542,9 | 467,0 | 410,7 | 350,3 |
1) Beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af udviklingen i de offentlige finanser, dvs. inkl. arbejdsløshedskasser og Lønmodtagernes Garantifond, men ekskl. ATP.
2) Genudlån til Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen, Ørestadsselskabet og Danmarks Radio.
Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
ØMU-gælden korrigeret for statens genudlånsportefølje (udlån til blandt andet Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Ørestadsselskabet, som reelt indebærer en parallel forøgelse af statens passiver og aktiver), ventes reduceret med ca. 117 mia. kr. fra 2006 til 2008.
I opgørelsen af ØMU-gælden er der i modsætning til tidligere ikke længere foretaget fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer. Danmarks overgangsordning på dette område ophørte i forbindelse med den seneste indberetning til EU vedrørende data for offentlig saldo og gæld – den såkaldte EDP-indberetning. Den ændrede håndtering af ATP’s beholdning af statsobligationer indebærer et rent teknisk løft i ØMU-gælden svarende til ca. 1 pct. af BNP i gennemsnit i perioden 2003-2008, jf. boks 5.1. Det højere niveau for ØMU-gælden er af rent teknisk karakter og påvirker ikke de offentlige finanser holdbarhed.
Den offentlige nettogæld omfatter som nævnt alle finansielle aktiver og passiver i stat, kommuner og sociale kasser og fonde.[3] På statens aktivside indgår blandt andet indeståendet i Danmarks Nationalbank og udlån til de statsgaranterede enheder og de statslige aktiebesiddelser.
Den offentlige nettogæld opgøres til markedsværdi. Det betyder, at nettogælden påvirkes af værdien/kursen på de offentlige aktiver og passiver. Det betyder samtidig, at ændringen i nettogælden fra eksempelvis ultimo 2005 til ultimo 2006 er givet ved det offentlige overskud i 2006 og de stedfundne værdireguleringer. En konsekvens heraf er, at der knytter sig usikkerhed til den skønnede fremadrettede udvikling i nettogælden, idet værdireguleringerne – ligesom det er tilfældet med opgørelsen af udlandsgælden – ofte er af betydeligt omfang.
På baggrund af de skønnede offentlige overskud i 2007 og 2008 kan nettogælden falde fra 2¾ pct. af BNP i 2006 til et (netto) finansielt tilgodehavende på 2 pct. af BNP i 2007 og 5 pct. af BNP i 2008, jf. tabel 5.2. Der vil fortsat være nettorentebetalinger, selvom der er en lille offentlig nettoformue. Det afspejler som udgangspunkt, at forrentningen (ekskl. værdi-/kursreguleringer) af passiverne (herunder statens obligationsgæld) er større end forrentningen af aktiverne. I 2007 og 2008 skønnes nettorentebetalingerne til henholdsvis 0,4 og 0,3 pct. af BNP.
En holdbar finanspolitisk strategi – som sigter på at sikre plads til stigende ældreudgifter i fremtiden – kræver overskud på de offentlige finanser i disse år. Det medfører lavere ØMU-gæld og statsgæld, og at den udestående offentlige gæld i en periode er mindre end den bogførte værdi af finansielle offentlige aktiver, som blandt andet omfatter ejerandele i DSB og Nationalbanken samt de offentlige aktiebesiddelser.
Navnlig som følge af flere ældre og vigende indtægter fra Nordsø-aktiviteterne forventes de offentlige overskud at falde gradvist i de kommende år. I Danmarks Konvergensprogram 2006 (KP06) er der omtrent balance på de offentlige finanser i 2014 med afsæt i de finanspolitiske prioriteringer frem til 2010 og de beregningstekniske antagelser i årene derefter, jf. kapitel 1.
Boks 5.1 Betydning for opgørelsen af ØMU-gælden af udeladelse af ”fundede” pensionskasser (ATP)
Som led i Stabilitets- og Vækstpagten foretager Danmark to årlige indberetninger af offentlig saldo og gæld (ØMU-gælden) til EU-Kommissionen under proceduren om uforholdsmæssige store budgetunderskud (også kaldet EDP). Indberetningerne knytter sig til 3-procentsgrænsen for det faktiske offentlige underskud og 60-procentsgrænsen vedrørende ØMU-gælden. Indberetningerne foretages for nuværende 1. april og 1. oktober.
Det fælles europæiske statistikbureau (Eurostat), der udstikker retningslinjerne for EDP-indberetningerne besluttede i marts 2004, at ”fundede” pensionskasser med fastlagte bidrag uden offentlige garantier og med individuelt øremærkede, aktuarmæssige neutrale udbetalinger, men som forvaltes af en offentlig enhed, skal kategoriseres som en privat pensionsordning i nationalregnskabet. Den danske ATP-ordning er et eksempel herpå.
Beslutningen betød, at overskuddet i ATP ikke længere skulle indgå i den samlede offentlige saldo, og at ATP’s beholdning af statsobligationer ikke længere skulle fradrages i opgørelsen af ØMU-gælden. Danmark var på linje med visse andre medlemslande omfattet af en overgangsordning, som løb frem til og med den anden EDP-indberetning i 2006. I overgangsperioden indeholdt EDP-indberetningerne oplysninger om den offentlige saldo inkl. overskuddet i ATP (den såkaldte offentlige saldo på EDP-basis) og ØMU-gælden med fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer.
Nationalregnskabets opgørelse af den offentlige saldo, som udarbejdes af Danmarks Statistik, blev dog allerede i juni 2005 ændret til ikke længere at indeholde overskuddet i ATP. Opgørelsen af den offentlige saldo i Økonomisk Redegørelse har således været ekskl. overskuddet i ATP siden augustredegørelsen 2005.
Fra og med den seneste EDP-indberetning foretaget i april 2007 er overskuddet i ATP ikke længere indeholdt i opgørelsen af offentlig saldo (opgjort på EDP-basis) og samtidig fradrages ATP’s beholdning af statsobligationer ikke længere i opgørelsen af ØMU-gælden. Den ændrede håndtering af ATP påvirker ikke kravene til finanspolitikken eller de offentlige finansers holdbarhed, idet der hele tiden har været taget højde for, at midlerne i ATP-fonden er disponeret til fremtidige pensionsudbetalinger.
Den ændrede behandling af ATP i EDP-sammenhæng indebærer isoleret set en teknisk opjustering af ØMU-gælden i 2006-2008 med i størrelsesordenen 1¼-1½ pct. af BNP, jf. tabel a. Samtidig bliver det offentlige overskud på EDP-basis ca. 1 pct. af BNP lavere svarende til overskuddet i ATP. Den ændrede håndtering af ATP i EDP-sammenhæng ændrer ikke ved, at Danmark opfylder begge kriterier i Stabilitets- og Vækstpagten med bred margin.
Tabel a Betydning af ATP for opgørelsen af ØMU-gæld, 2003-2008
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
| Mia. kr. | ||||||
| ØMU-gæld, ny definition | 641,7 | 641,9 | 563,1 | 494,5 | 440,8 | 382,7 |
| ØMU-gæld, tidligere definition | 624,5 | 625,0 | 558,0 | 472,7 | 417,0 | 358,0 |
| Effekt af ATP | 17,2 | 16,9 | 5,1 | 21,81) | 23,71) | 24,71) |
| Pct. af BNP | ||||||
| ØMU-gæld, ny definition | 45,8 | 44,0 | 36,3 | 30,2 | 25,8 | 21,6 |
| ØMU-gæld, tidligere definition | 44,6 | 42,8 | 36,0 | 28,9 | 24,4 | 20,2 |
| Effekt af ATP | 1,2 | 1,2 | 0,3 | 1,31) | 1,41) | 1,41) |
1) Der er ikke udarbejdet særskilte skøn for ATP’s beholdning af statsobligationer i forbindelse med maj- vurderingen. Skønnene stammer fra Økonomisk Redegørelse, december 2006.
Den offentlige sektors finansielle nettoformue giver et øjebliksbillede af de finansielle nettofordringer, men fortæller selvsagt ikke noget om de fremtidige forpligtelser for den offentlige sektor – blandt andet i form af stigende ældreudgifter og vigende indtægter fra Nordsøen. De fremtidige forpligtelser kan med udgangspunkt i KP06 beregnes til omkring 100 pct. af BNP (2005-niveau) og stiller krav om overskud på den primære strukturelle saldo på 2,9 pct. af BNP i 2005 for at sikre en holdbar finanspolitik, jf. boks 5.2.[4] Den holdbare linje i den økonomiske politik indebærer, at der periodevist er en mindre, positiv finansiel nettoformue.
Boks 5.2 Fremtidige udfordringer og nettogæld i Danmarks Konvergensprogram 2006
Nettogælden (eller nettoformuen) i stat og kommuner giver et øjebliksbillede af den offentlige sektors finansielle nettoforpligtelser. Opgørelsen af nettogælden tager imidlertid ikke hensyn til den offentlige sektors fremtidige nettoforpligtelser i form af udgifter til sundhed, pleje, pensioner mv., og giver dermed ikke et retvisende billede af de finanspolitiske udfordringer og udsigter.
Baseret på fremskrivningen af de offentlige finanser i Danmarks Konvergensprogram 2006 kan de fremtidige nettoforpligtelser beregnes til omkring 100 pct. af BNP (2005-niveau), jf. tabel a. Hertil kommer stat og kommuners nettogæld på ca. 12 pct. af BNP ved indgangen til 2005.
Tabel a Nettogæld og fremtidige nettoforpligtelser målt som nutidsværdi
| Pct. af BNP (2005-niveau) | |
| 1. Stat og kommuners nettogæld (ultimo 2004) | 12 |
| 2. Fremtidige nettoforpligtelser | 100 |
| 2.a Bidrag fra stigende udgifter til sundhed og ældrepleje1) | 85 |
| 2.b Bidrag fra stigende udgifter til folkepension (efter skat)1) | 77 |
| 2.c Bidrag fra forudsat fald i indtægter fra Nordsøen1) | 35 |
| 2.d Bidrag fra tilbagetrækningsreform i medfør af Velfærdsaftalen | -89 |
| 2.e Øvrige | -8 |
| 3. Stat og kommuners nettogæld plus fremtidige nettoforpligtelser (1+2) | 112 |
| 4. Beregnet primær strukturel saldo i stat og kommuner i 2005 | 2,7 |
| 5. Krav til primær strukturel saldo i stat og kommuner2) | 2,9 |
| 6. Holdbarhedsindikator i Konvergensprogram 2006 (4-5) | -0,2 |
Kilde: Konvergensprogram 2006, som er baseret på Økonomisk Redegørelse, august 2006.
1) I fravær af Velfærdsaftalen.
2) Kravet til størrelsen af det primære, strukturelle saldooverskud, der sikrer en holdbar finanspolitik beregnes som størrelsen af stat og kommuners nettogæld og fremtidige nettoforpligtelser på 112 pct. af BNP multipliceret med den såkaldte merrealrente (dvs. den nominelle rente fratrukket den nominelle BNP-vækst) på ca. 2,6 pct.
Opgørelsen viser, at der ved tilrettelæggelsen af finanspolitikken ikke kan fokuseres ensidigt på nettogælden, men at der også skal tages højde for de fremtidige nettoforpligtelser. Størrelsen af nettogælden og de fremtidige nettoforpligtelser indebærer et krav om, at det nutidige overskud på den primære strukturelle saldo er i størrelsesordenen 2,9 pct. af BNP i 2005 for at sikre en holdbar finanspolitik. Det strukturelle primære overskud er i KP06 beregnet til 2,7 pct. af BNP. Kravet om en holdbar finanspolitik kan dermed siges at være omtrent indfriet.
Et fald i nettogælden eller opbygning af en (mindre) nettoformue afspejler således ikke nødvendigvis et øget finanspolitisk råderum, men derimod påkrævede overskud på de offentlige finanser, der er nødvendige for at finansiere fremtidige nettoforpligtelser i den offentlige sektor og dermed sikre en holdbar finanspolitik.
Størrelsesordenen af de fremtidige nettoforpligtelser skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der fremadrettet bliver flere ældre, som lever længere. Det indebærer, at de skattefinansierede offentlige udgifter til sundhedsområdet, ældrepleje, pensioner mv. gradvist vil stige. I fravær af initiativerne i velfærdsaftalen svarer den fremadrettede stigning i udgifterne til sundhed og ældrepleje til en nettoforpligtelse på 85 pct. af BNP, mens stigende udgifter til folkepension (efter skat) kan omregnes til en nettoforpligtelse på 77 pct. af BNP.
Dertil kommer, at der i takt med aftagende produktion af olie og gas i Nordsøen forudses vigende indtægter fra beskatningen af Nordsø-aktiviteterne, svarende til en nettoforpligtelse på 35 pct. af BNP.
Med tilbagetrækningsreformen i velfærdsaftalen reduceres de nævnte fremtidige nettoforpligtelser med 89 pct. af BNP. Det skyldes blandt andet en mindre vækst udgifterne til folkepension som følge af den gradvise forøgelse af tilbagetrækningsalderen. Tilpasningen af reglerne for folkepension og efterløn indebærer desuden flere aktive år på arbejdsmarkedet og dermed øget provenu fra beskatning af arbejdsindkomst.
5.3 De offentlige udgifter
Det offentlige udgiftstryk skønnes at falde fra 50¼ pct. af BNP i 2006 til 49 pct. af BNP i 2008, jf. tabel 5.3. Faldet i udgiftstrykket skal blandt andet ses i lyset af pæn høj vækst i nominelt BNP – især i 2007. Faldet i udgiftstrykket fra 2006 til 2008 kan hovedsageligt henføres til renteudgifterne og indkomstoverførslerne.
Tabel 5.3 De offentlige udgifters sammensætning
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
| Pct. af BNP | ||||||
| Offentlige udgifter (udgiftstryk) 1,2) | 54,2 | 53,9 | 51,6 | 50,2 | 49,2 | 49,1 |
| Primære udgifter | 50,7 | 50,8 | 49,1 | 48,0 | 47,3 | 47,4 |
| - offentligt forbrug | 26,5 | 26,6 | 25,9 | 25,5 | 25,4 | 25,4 |
| - offentlige investeringer3) | 1,6 | 1,8 | 1,7 | 1,8 | 1,7 | 1,7 |
| - indkomstoverførsler | 17,4 | 17,2 | 16,4 | 15,5 | 15,2 | 15,2 |
| - subsidier | 2,4 | 2,3 | 2,3 | 2,2 | 2,3 | 2,3 |
| - øvrige primære udgifter | 2,8 | 2,9 | 2,7 | 2,8 | 2,7 | 2,8 |
| Renteudgifter | 3,4 | 3,1 | 2,6 | 2,2 | 1,9 | 1,7 |
1) Grundet afrundinger passer summen ikke med totalen i alle årene.
2) Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Danmarks Statistik henfører fx indtægter fra salg af varer og tjenester, der indgår i det offentlige forbrug, til indtægterne, mens det samlede offentlige forbrug indgår på udgiftssiden i tabellen.
3) Offentlige nyinvesteringer, dvs. eksklusive nettokøb af bygninger, maskiner mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De offentlige serviceudgifters andel af BNP skønnes at falde en anelse fra 2006 til 2008, hvilket skal ses i lyset af den forholdsvis store konjunkturbetingede stigning i BNP i 2007. Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til henholdsvis 1,3 pct. i 2007 og 1,1 pct. i 2008. Skønnet for væksten i de offentlige serviceudgifter mv. i 2008 er af beregningsteknisk karakter og bygger på den seneste opdatering af 2010-planen, jf. Danmarks Konvergensprogram 2006, november 2006. Det beregningstekniske skøn i 2008 tager afsæt i den forudsatte realvækst ifølge den oprindelige 2010-plan, nye initiativer i 2008 ifølge velfærdsaftalen samt bortfald i 2008 af engangsudgifter i 2007 blandt andet afledt af kommunalreformen. Realvækstraterne i 2007 og 2008 er uændrede i forhold til decemberredegørelsen.
Danmarks Statistiks foreløbige tal for det offentlige forbrug i 2006 afspejler ikke de endelige regnskaber for amter og kommuner i 2006. Regnskaberne peger i retning af en oprevision af det nominelle offentlige forbrug på i størrelsesordenen 1-2 mia. kr. i 2006 i Danmarks Statistiks kommende reviderede opgørelse af de offentlige finanser i 2006, der offentliggøres primo juni 2007. Det er navnlig amternes regnskaber for 2006, der peger i retning af et merforbrug, herunder især på sundhedsområdet og i mindre omfang på social- og undervisningsområdet. Højere offentligt forbrug i 2006 vil i givet fald øge den beregnede finanseffekt for 2006, der p.t. er beregnet til 0,1 pct. af BNP, jf. afsnit 5.5.
Realvæksten i de offentlige investeringer skønnes til -7¾ pct. i 2007 og forudsættes at udgøre 1 pct. i 2008. Dermed ventes de offentlige investeringers andel af BNP at falde fra godt 1,8 pct. i 2006 til knap 1,7 pct. i 2007 og 2008. Udviklingen i de offentlige investeringsudgifter skal blandt andet ses i sammenhæng med engangsudgifter i 2006 som følge af kommunalreformen.
Udgifterne til indkomstoverførsler skønnes at falde fra 15,5 pct. af BNP i 2006 til 15,2 pct. af BNP i 2007. Faldet afspejler blandt andet et forventet fald i ledigheden og en forholdsvis moderat satsregulering. I 2008 skønnes overførslernes andel af BNP at være uændret i forhold til 2007.
De offentlige subsidier skønnes at udgøre 2¼ pct. af BNP om året i perioden 2006-2008, mens renteudgifterne som følge af den markante gældsnedbringelse i disse år ventes at falde fra 2,2 pct. af BNP i 2006 til 1,7 pct. af BNP i 2008.
5.4 De offentlige indtægter
Skattetrykket i 2006 kan med udgangspunkt i Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af skatteindtægterne opgøres til 48,8 pct. af BNP, jf. tabel 5.4. Skattetrykket ventes at falde til 48 pct. i 2007 og 47,2 pct. i 2008.
Udviklingen i skattetrykket er ikke et velegnet mål for den økonomiske politiks bidrag til ændringer i skattebelastningen. Provenuvirkninger af diskretionært besluttede ændringer i skatte- og afgiftsregler giver et mere retvisende billede.
Tabel 5.4 De offentlige indtægters sammensætning
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
| Pct. af BNP | ||||||
| Offentlige indtægter | 54,1 | 55,8 | 56,3 | 54,4 | 53,4 | 52,4 |
| Skattetryk | 48,1 | 49,4 | 50,4 | 48,8 | 48,0 | 47,2 |
| - personskatter mv.1) | 21,8 | 21,3 | 20,9 | 20,9 | 20,9 | 20,5 |
| - arbejdsmarkedsbidrag | 4,4 | 4,4 | 4,3 | 4,4 | 4,4 | 4,4 |
| - selskabsskatter | 2,9 | 3,2 | 3,8 | 3,6 | 3,1 | 3,2 |
| - pensionsafkastbeskatning | 0,4 | 1,6 | 2,4 | 0,8 | 0,8 | 0,7 |
| - moms | 9,6 | 9,8 | 10,0 | 10,2 | 10,3 | 10,3 |
| - afgifter og indirekte skatter | 7,8 | 7,9 | 7,9 | 7,8 | 7,5 | 7,2 |
| - øvrige skatter2) | 1,2 | 1,2 | 1,1 | 1,1 | 1,0 | 1,0 |
| Renteindtægter3) | 1,7 | 1,7 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,4 |
| Øvrige indtægter4) | 4,2 | 4,7 | 4,3 | 4,1 | 3,9 | 3,8 |
| Memopost | ||||||
| Nordsø-indtægter5) | 0,7 | 1,1 | 1,6 | 2,0 | 1,6 | 1,4 |
1) Personskatter mv. indeholder kildeskatter, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre personlige skatter.
2) Øvrige skatter indeholder bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag, efterlønsbidrag).
3) Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.
4) Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Statens indtægter fra overskudsdeling i forbindelse med DUC’s olie- og gasudvinding i Nordsøen indgår i øvrige indtægter, hvor royalities, der for DUC’s vedkommende bortfalder fra 2004, også indgår.
5) De samlede Nordsø-indtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed, olierørledningsafgift, overskudsdeling.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det skyldes først og fremmest, at konjunkturudviklingen samt udsving i oliepriser, aktiekurser og renter mv. ofte vil medføre, at væksten i beskatningsgrundlaget for en række skatter og afgifter afviger fra væksten i BNP. Det kan føre til betydelige udsving i skattetrykket fra år til år, selvom skattebelastningen er uændret. Det gælder ikke mindst i forhold til pensionsafkastskatten og (selskabs)skatterne fra olie- og gasindvindingen i Nordsøen, men fx også i forhold til registreringsafgift, moms og tinglysningsafgift.
Eksempelvis steg det målte skattetryk fra 48,1 pct. af BNP i 2003 til 50,4 pct. af BNP i 2005 på trods af skattestoppet, og at skatten på arbejdsindkomst blev sat ned i 2004. Det højere skattetryk i 2005 afspejler først og fremmest, at provenuet fra pensionsafkastskatten som følge af kursstigninger på aktier og obligationer steg fra 0,4 pct. af BNP i 2003 til 2,4 pct. af BNP i 2005. Samtidig steg skatteindtægterne fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen, navnlig drevet af stigende oliepriser.
Stigningen i det målte skattetryk fra 2003 til 2005 er således ikke udtryk for en øget skattebelastning. Både nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst i 2004, der var på ca. 10 mia. kr. eller 0,7 pct. af BNP, og skattestoppet har bidraget til at reducere den reelle skattebelastning i den pågældende periode.
Faldet i skattetrykket på 1,7 pct.-enheder fra 2005 til 2006 skyldes først og fremmest en kraftig nedgang i pensionsafkastskattens andel af BNP, jf. tabel 5.5. Det skønnede fald i skattetrykket på 0,8 pct.-enheder i 2007 afspejler primært lavere selskabsskatter fra Nordsø-produktionen, hvortil kommer en vis nedgang i de øvrige selskabsskatter. Moderat vækst i provenuet fra personskatterne i forhold til BNP bidrager til det samlede fald i skattetrykket i 2008 på 0,8 pct.-enheder. Faldet i skattetrykket i såvel 2007 som 2008 afspejler endvidere et omtrent uændret (nominelt) provenu fra punktafgifterne. Udviklingen i indtægterne fra de enkelte skatter beskrives nærmere nedenfor.
Tabel 5.5 Ændring i skattetrykket
| 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
| Pct. af BNP | |||||
| Skattetryk | 49,4 | 50,4 | 48,8 | 48,0 | 47,2 |
| Ændring i skattetryk | 1,3 | 1,0 | -1,7 | -0,8 | -0,8 |
| Heraf: | |||||
| - personskatter mv. | -0,5 | -0,4 | 0,0 | 0,0 | -0,4 |
| (heraf beskæftigelsesfradrag og forhøjelse af mellemskattegrænsen) |
-0,7 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| - arbejdsmarkedsbidrag | 0,0 | -0,1 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| - selskabsskatter | 0,3 | 0,6 | -0,2 | -0,5 | 0,0 |
| - pensionsafkastbeskatning | 1,2 | 0,8 | -1,5 | 0,0 | -0,1 |
| - moms | 0,2 | 0,2 | 0,2 | 0,1 | 0,0 |
| - afgifter og indirekte skatter | 0,1 | 0,0 | -0,1 | -0,3 | -0,3 |
| - øvrige skatter | 0,0 | -0,1 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Kilde: Egne beregninger.
Personskatter
Personskatternes bidrag til skattetrykket skønnes omtrent uændret fra 2005 til 2007. Husholdningernes personlige indkomster vokser en anelse langsommere med BNP, hvilket blandt andet afspejler kombinationen af forholdsvis kraftig vækst i de samlede lønindkomster, der modsvares af beskeden vækst i overførselsindkomsterne især som følge af stærkt faldende ledighed. En vis stigning i renteniveauet fører herudover til en opdrift i husholdningernes renteudgifter, hvilket umiddelbart indebærer lidt større skattemæssige fradrag. Samtidig medfører en forholdsvis afdæmpet satsregulering imidlertid, at beløbsgrænserne (herunder bundfradraget og indkomstgrænserne for betaling af mellem- og topskat) vokser lidt langsommere end den personlige indkomst.
I 2008 ventes personskatternes bidrag til skattetrykket at falde svarende til 0,4 pct. af BNP. Det afspejler hovedsagligt, at det er lagt til grund, at suspensionen af bidraget til den Særlige Pensionsopsparing (SP) ophører i 2008. Det indebærer umiddelbart en afdæmpning af væksten i de skattepligtige indkomster, idet bidragene til SP er fradragsberettigede. Virkningen heraf er et fald i personskatternes andel af BNP på knap 0,3 pct.-enheder. Modstykket er højere skatteindtægter, når SP-pensionerne udbetales.
Den kommunale finansieringsreform medfører, at størstedelen af den hidtidige amtsskat fra og med 2007 er erstattet af et statsligt sundhedsbidrag, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2006 (boks 5.2). Omlægningerne i forbindelse med den kommunale finansieringsreform påvirker ikke størrelsen af det samlede skatteprovenu.
Selskabsskat
Den samlede selskabsskat i 2006 skønnedes i december til ca. 59 mia. kr. (svarende til 3,6 pct. af BNP). Nye regnskabsoplysninger tyder imidlertid på, at selskabsskatteindtægterne på indkomstårsform bliver 4-5 mia. kr. højere i 2006. De nye oplysninger ventes afspejlet i den kommende revision af de offentlige finanser for 2006, som Danmark Statistik offentliggør i begyndelsen af juni.
I forhold til decembervurderingen er selskabsskatteprovenuet (ekskl. Nordsø-indtægter) nedjusteret med ca. 2½ mia. kr. i 2007 og opjusteret med ca. ½ mia. kr. i 2008. Justeringerne skyldes overvejende selskabsskattepakken, jf. boks 5.3.
Stramningerne af afskrivningsreglerne har først virkning fra 2008, mens beskæringen af fradragsberettigede renteudgifter kun har halvårs-virkning i 2007. Derimod nedsættes selskabsskatteprocenten fra 28 til 25 pct. med helårsvirkning fra 2007.
De samlede indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen skønnes til ca. 26¾ mia. kr. i 2007 og 24 mia. kr. i 2008. Det er en nedjustering på henholdsvis 3¼ mia. kr. og 4½ mia. kr. i 2007 og 2008 i forhold til skønnet i december.
Nedjusteringen skal både ses i lyset af lavere skøn for dollarkursen (og dermed lavere oliepris opgjort i kroner), og at produktionsomfanget ventes at blive mindre. I modsat retning trækker dog en opjustering af forventningerne til olieprisen i 2007. Hertil kommer, at den del af selskabsskattepakken, der vedrører lavere skattesats isoleret set indebærer en nedjustering af provenuet fra kulbrintevirksomhed på ca. ½ mia. kr. i 2007. I 2008 modvirkes reduktionen af selskabsskattesatsen af stramningerne af afskrivningsreglerne.
Boks 5.3 Selskabsskattepakke
Primo april 2007 blev der indgået aftale om at omlægge selskabsbeskatningen. Aftalen er en konsekvens af pres på selskabsskattegrundlaget. De gældende regler har indtil en EU-dom afsagt i september 2006 udgjort et værn mod, at danske selskaber etablerer datterselskaber i udlandet og placerer renteudgifter i Danmark uden at placere tilsvarende indtægter i Danmark. Samtidig har udenlandske selskaber i stigende grad (særligt kapitalfonde) opkøbt selskaber i Danmark og placeret omkostningerne her, mens indtægterne placeres i udlandet. På baggrund af en undersøgelse i SKAT skønnes disse opkøb at have kostet et årligt provenutab på 2 mia. kr.
På baggrund heraf sigter skatteomlægningen efter at tilpasse reglerne for selskabsbeskatningen, så reglerne er robuste og konkurrencedygtige også i de kommende år og omfatter blandt andet:
(1) Nedsættelse af selskabsskattesatsen
Selskabsskattesatsen nedsættes fra 28 til 25 pct. fra og med 2007. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen indebærer, at det bliver mere fordelagtigt for virksomheder at placere indtægter i Danmark og mindre fordelagtigt at placere udgifter i Danmark. Herudover indebærer nedsættelsen af selskabsskattesatsen, at skattestoppet overholdes, idet nogle af de øvrige elementer i omlægningen medfører et merprovenu, der i forhold til skattestoppet skal kompenseres ved modgående lempelser.
(2) Beskæring af fradragsberettigede renteudgifter
Der indføres et renteloft, der fjerner fradrag for nettofinansieringsudgifter, som overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne multipliceret med en standardrente (p.t. på 6,5 pct. om året). Aktiverne opgøres på koncernbasis ekskl. aktier (dog medregnes 20 pct. af anskaffelsessummen for aktier i udenlandske datterselskaber uden for sambeskatning). Dertil kommer, at den skattepligtige indkomst før rentefradrag (EBIT) højst kan nedbringes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifter efter begrænsning ifølge renteloftet. Beskæringen af de fradragsberettigede renteudgifter mindsker incitamentet til at placere renteudgifter i Danmark, når de indtægter, som renteudgifterne finansierer, er placeret i et andet land eller vedrører afskrevne aktiver eller bygninger. Dertil kommer, at beskæringen af fradragsberettigede renteudgifter vil reducere den skattemæssige begunstigelse af gældsfinansiering frem for finansiering via egenkapital. Beskæringen af fradragsberettigede renteudgifter har halvårsvirkning i 2007.
(3) Stramning af afskrivningsreglerne
Afskrivningsreglerne strammes vedrørende bygninger og visse aktiver med særligt lang levetid. Ændringerne betyder, at afskrivningerne kommer tættere på aktivernes faktiske levetid og dermed kommer de skattemæssige afskrivninger tættere på de reelle driftsøkonomiske afskrivninger. Afskrivningssatsen for bygninger nedsættes således fra 5 pct. til 4 pct. For visse andre aktiver nedsættes satsen fra 25 pct. til hhv. 7 pct. og 15 pct. Satsen på 15 pct. indfases i perioden frem til 2016.
(4) Justering af aktionærbeskatningen
Med henblik på at sikre uændret samlet beskatning af hovedaktionærer indføres et nyt progressionstrin på 100.000 kr., hvor aktieindkomstskatten forhøjes til 45 pct. svarende til nedsættelsen af selskabsskattesatsen.
(5) Justering af CFC-reglerne
CFC-reglerne, hvorefter visse finansielle datterselskabers indkomst medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, justeres af hensyn til EU-retten.
Konsekvenserne af selskabsskattepakken er nærmere beskrevet i lovforslaget.
Pensionsafkastskat
Pensionsafkast beskattes efter lagerprincippet. Provenuet fra pensionsafkastskatten kan derfor svinge ret meget fra år til år og afhænger blandt andet af udviklingen i aktiekurser og renter (som er bestemmende for obligationskurserne).
For eksempel vil en aktiekursstigning på 1 pct. øge provenuet fra pensionsafkastskatten med i størrelsesordenen 1 mia. kr. Den gennemsnitlige stigning på aktiemarkederne på knap 10 pct. i 4. kvartal 2006 kan derfor i vid udstrækning forklare, at indtægterne fra pensionsafkastskatten i 2006 blev mærkbart højere end forudsat i december. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er således opgjort til 13,7 mia. kr. i 2006 mod skønnede indtægter på 8,0 mia. kr. i decembervurderingen.
Et normalafkast på den samlede pensionsformue indebærer, at indtægterne fra pensionsafkastskatten for nuværende vil udgøre ca. 1 pct. af BNP svarende til 17-18 mia. kr.
Aktiekurserne er steget markant de første 4 måneder af 2007, jf. tabel 5.6. Det trækker i retning af større aktiekursstigninger i 2007 end det forudsatte normale aktieafkast på 7 pct. om året (inkl. udbytter), hvorved udviklingen på aktiemarkedet isoleret set trækker i retning af, at indtægterne fra pensionsafkastskatten i 2007 bliver større end normalt.
Tabel 5.6 Aktiekursstigninger inkl. udbytter (i pct.)
| Ændring 2006 | Ændring år-til-dato1 |
Forudsat ændring 2007 |
Forudsat ændring 2008 | |
| Danske aktier (KAX) | 22,4 | 12,1 | 16,8 | 7,0 |
| Euro aktier (STOXX) | 23,0 | 10,2 | 14,9 | 7,0 |
| US aktier (S & P) | 15,8 | 7,1 | 11,7 | 7,0 |
| Japan (Nikkei) | 5,0 | 3,6 | 8,3 | 7,0 |
| Nye markeder (MSCI) | 32,2 | 10,3 | 15,0 | 7,0 |
Anm.: Sidste observation er for 7. maj 2007
Kilde: Ecowin og egne skøn og beregninger. Aktieafkastene er valutaafdækkede.
De korte og lange renter forudsættes imidlertid at stige i 2007, hvilket indebærer tab på pensionsselskabernes obligationsbeholdninger og renteswap-aftaler. Samlet set ventes afkastet af pensionsformuen i 2007 at blive lidt mindre end i et normalt år, og provenuet fra pensionsafkastskatten skønnes til 13¾ mia. kr., hvilket er nogenlunde uændret i forhold til indtægterne i 2006.
I 2008 vurderes renterne fortsat at stige, mens der forudsættes et normalafkast på aktiebeholdningen. På den baggrund skønnes indtægterne fra pensionsafkastskatten for nuværende at blive på 13 mia. kr. i 2008.[5]
Afgifter
Punktafgifterne bidrager samlet set til en reduktion i det samlede skattetryk på knap 0,6 pct.-enheder fra 2006 til 2008. Skattestoppets nominalprincip (dvs. at stykafgifter fastholdes i nominelle kronebeløb) reducerer afgiftstrykket med knap 0,1 pct.-enhed om året. En moderat udvikling i afgiftsgrundlagene for en række afgifter, herunder energiafgifterne, reducerer skattetrykket med yderligere 0,4 pct.-enheder i perioden 2006-2008.
De provenumæssige konsekvenser af aftalen om en omlægning af bilbeskatningen er beskrevet i boks 5.4.
Boks 5.4 Omlægning af bilbeskatningen
Den 25. april 2007 fremsatte regeringen lovforslag om omlægning af bilbeskatningen for at mindske CO2-udledningen mv. Omlægningen skønnes på langt sigt at reducere CO2-emissionen med ca. 175.000 tons årligt svarende til 2 pct. af bilparkens emission. Lovforslaget omfatter blandt andet:
(1) Omlægning af varebilbeskatningen
Formålet med omlægningen af varebilbeskatningen er både at reducere incitamentet til at anskaffe en varebil frem for en personbil og til at anskaffe en stor varebil frem for en mindre og mere brændstoføkonomisk varebil. For små varebiler reduceres registreringsafgiften fra 95 til 50 pct. og for store varebiler over 2 tons forøges satsen fra 30 til 50 pct. Afgiftsloftet på 56.800 kr. for varebiler over 3 tons totalvægt afskaffes. Kassevogne over 2,5 tons er undtaget fra satsændringerne. Desuden forhøjes den årlige tillægsafgift for privat anvendelse for nogle varebiler.
(2) Fradrag eller tillæg i registreringsafgiften afhængigt af bilens brændstofforbrug
Der indføres et fradrag i registreringsafgiften på 4000 kr. pr. km/liter, som bilen kører mere end 16 km/l for benzinbiler og 18 km/l for dieselbiler. Samtidig indføres et tillæg til registreringsafgiften på 1.000 kr. pr. km/l, bilen kører mere end de nævnte 16 km/l og 18 km/l. Hensigten med ændringen er at øge incitamentet til at vælge en bil med lavt brændstofforbrug.
(3) Forhøjelse af skalaknækket
Registreringsafgiften reduceres for personbiler via en forhøjelse af skalaknækket mellem 105 og 180 pct. afgiftssatserne fra 65.900 kr. til 74.000 kr. Ændringen nedsætter især registreringsafgiften for typiske familiebiler.
(4) Omlægning af sikkerhedsfradragene
Fradragene i registreringsafgiften for sikkerhedsudstyr omlægges for at fremme udbredelsen af nyt udstyr, der kan fremme trafiksikkerheden. Det nuværende fradrag for airbag nr. 1 og 2 afskaffes og i stedet gives fradrag for 5. og 6. airbag. ESP-fradraget forhøjes med 2.500 kr. og udvides til også at omfatte varebiler.
Provenumæssige konsekvenser
De provenumæssige konsekvenser af omlægningen af bilafgifterne med tilpasning fremgår af tabel a. Ændringen af bilafgifterne vil skønsmæssigt i en overgangsperiode frem til omkring 2015 medføre et merprovenu, men på langt sigt vil omlægningen medføre et mindre provenutab på ca. 100 mio. kr. om året. Omlægningen er omtrent provenuneutral, når man indregner den varige renteeffekt af det midlertidige merprovenu frem til 2015. Merprovenuet i 2007 og 2008 udgør i omegnen af 1 mia. kr.
Tabel a Provenumæssige konsekvenser af omlægning af bilafgifter (mio. kr.)
| År | Varebiler | Nedslag/tillæg afhængigt af brændstof- forbrug (per- sonbiler) |
Forhøjelse af skala- knækket for personbiler |
Øvrige ændringer |
I alt |
| 2007 | 1.145 | -170 | 135 | 15 | 1.125 |
| 2008 | 985 | -220 | 195 | -30 | 930 |
| 2009 | 955 | -230 | 205 | -130 | 800 |
| 2010 | 920 | -245 | 215 | -195 | 695 |
| Langt sigt | 600 | -350 | -250 | -100 | -100 |
| Renteeffekt af midlertidigt merprovenu | 70 | ||||
| Provenu inkl. renteeffekt | -30 |
Anm:. De provenumæssige konsekvenser af ændringsforslagene til lovforslaget er ikke medregnede. I et af ændringsforslagene reduceres registreringsafgiften for dieselbiler med partikelfilter med 3.500 kr.
5.5 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Målt ved den såkaldte et-årige finanseffekt skønnes finanspolitikken at have en neutral virkning på den økonomiske aktivitet i 2007, jf. tabel 5.7. Skønnet for finanseffekten i 2007 er uændret i forhold til decembervurderingen.
Den neutrale finanspolitik i 2007 følger blandt andet af et forudsat fald i de offentlige investeringer i kølvandet på ekstraordinært høje kommunale anlægsudgifter i 2006. Det forudsatte fald i investeringsomfanget er blandt andet baseret på de kommunale budgetter for 2007.
I perioden 2005-2007 har finanspolitikken – målt ved finanseffekten – dermed været nogenlunde neutral i forhold til den økonomiske aktivitet. Den neutrale finanspolitik i 2007 skal ses i lyset af, at den økonomiske aktivitet i forvejen er høj, og at der vurderes at være et betydeligt pres på arbejdsmarkedet.
Stramhedsgraden i finanspolitikken for 2008 er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Prognosen for de offentlige finanser i 2008 bygger således hovedsageligt på beregningstekniske forudsætninger, idet den konkrete finanspolitiske prioritering for 2008 først vil foreligge i august i forbindelse med præsentationen af finanslovforslaget.
Forudsætningerne indregner bidrag til den Særlige Pensionsopsparing fra 2008, hvilket følger af gældende lov. Desuden er det forudsat, at arbejdsmarkedsbidraget svarer til 8 pct. i 2008, hvilket er uændret i forhold til 2007. Hvis der i finanslovsforslaget budgetteres med et overskud i arbejdsmarkedsfonden, skal arbejdsmarkedsbidraget i henhold til arbejdsmarkedsfondsloven sættes ned. Finanslovsforslaget for 2008 vil blandt andet bero på den næstkommende konjunkturvurdering, der udarbejdes i august.
Tabel 5.7 Bidrag til den økonomiske vækst
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Pct. | |||||
| BNP-vækst | 0,4 | 2,1 | 3,0 | 3,2 | 2,2 |
| Et-årig finanseffekt | -0,3 | 0,7 | 0,0 | 0,1 | 0,0 |
| Pct.-enheder | |||||
| Flerårige virkninger: | |||||
| - flerårig finanseffekt | -0,2 | 0,7 | 0,1 | 0,1 | 0,0 |
| - opsparingsvirkninger1) | 0,0 | 0,1 | 0,1 | 0,0 | 0,0 |
| - stedfundne renteændringer3) | 0,8 | 1,2 | 1,1 | 0,5 | -0,4 |
1) Opsparingsvirkningerne dækker over suspensionen af SP-bidraget.
2) Ekskl. aktivitetsvirkningen af offentlige subsidier på boligområdet, idet disse indgår i finanspolitikkens bidrag til den økonomiske aktivitet.
3) Opgjort som de isolerede virkninger på BNP-væksten af renteudviklingen fra og med 2002 og frem til medio maj 2007. Renten er antaget uændret derefter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den flerårige finanseffekt[6] peger på, at finanspolitikken fra og med 2002 samlet set har en neutral virkning på den økonomiske vækst i 2007, jf. tabel 5.7. Alt i alt har den førte finanspolitik siden 2002 imidlertid bidraget til at øge niveauet for BNP sammenlignet med en situation, hvor der var blevet ført neutral finanspolitik. Det hænger primært sammen med lempelsen af finanspolitikken i 2004 afledt af skattenedsættelserne og Forårspakken. Væksten i de offentlige forbrugsudgifter trækker i samme retning.
Den stedfundne renteudvikling siden begyndelsen af 2002 og frem til og med medio maj 2007 skønnes at have øget niveauet for BNP mærkbart de senere år. I lyset af den senere tids stigning i renteniveauet skønnes renteudviklingen dog at give et negativt bidrag til BNP-væksten i 2007. Der er i beregningen ikke taget hensyn til, at den stigende udbredelse af variabelt forrentede lån (herunder uden afdrag), hvilket forøger den aktivitetsdæmpende effekt af højere korte renter.
Med det aktuelt meget høje aktivitetsniveau i dansk økonomi og udsigt til forøgede lønstigninger og fortsat kraftig vækst i udlandet kan en tilbageholdende linje i finanspolitikken være med til at sikre en blød landing. Tilbageholdenhed i finanspolitikken kan således sammen med kommende gradvise rentestigninger bidrage til, at væksten i efterspørgslen dæmpes, og at presset på arbejdsmarkedet dermed reduceres.
5.6 Den strukturelle offentlige saldo
De offentlige finanser i Danmark er meget volatile. Det hænger blandt andet sammen med, at de offentlige finanser i Danmark er meget konjunkturfølsomme, og at en række offentlige indtægter kan fluktuere ganske meget fra år til år. Det gælder ikke mindst indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne og pensionsafkastskatten. Disse indtægter er meget følsomme over for bevægelser på de finansielle markeder – herunder udviklingen i aktiekurser, rente og oliepris. Der gælder således, at:
- De offentlige finanser forbedres med 0,8-0,9 pct. af BNP – svarende til i størrelsesordenen 15 mia. kr., hvis beskæftigelsen øges med 1 pct. (dvs. knap 30.000 personer).
- En aktiekursstigning på 1 pct. øger indtægterne fra pensionsafkastskatten med ca. 1 mia. kr.
- Et fald i renten på 1 pct.-enhed vil som følge af stigende obligationskurser øge indtægterne fra pensionsafkastskatten med ca. 11 mia. kr., når der ses bort fra renteswaps.
- En forøgelse af olieprisen med 1 USD pr. tønde vil øge Nordsø-indtægterne med 0,6 mia. kr. givet det nuværende produktionsomfang
- En stigning i dollarkursen med 1 kr. øger Nordsø-indtægterne med ca. 6½ mia. kr.
De forholdsvis store faktiske offentlige overskud i perioden 2004-2008 hænger blandt andet sammen med de stærke økonomiske konjunkturer og ekstraordinært store indtægter fra pensionsafkastskat, Nordsø-aktiviteter og øvrig selskabsskat (dvs. den del af selskabsskatten, som ikke vedrører kulbrintevirksomhed).
I årene 2004-2008 udgør de faktiske overskud således knap 3¾ pct. af BNP i gennemsnit, mens de beregnede strukturelle overskud (hvor der tages højde for konjunkturer og andre midlertidig forhold) udgør knap 1½ pct. af BNP.
I forbindelse med en højkonjunktur, hvor beskæftigelsen er høj og ledigheden lav, overstiger den faktiske saldo sædvanligvis den strukturelle saldo, og omvendt når konjunkturerne er dårlige. I 2003 udgjorde den faktiske offentlige saldo -0,1 pct. af BNP, hvilket er mindre end det beregnede strukturelle overskud på knap ½ pct. af BNP. Og i 2002 var det faktiske og strukturelle overskud af nogenlunde samme størrelsesorden svarende til ca. ¼ pct. af BNP.
I perioden 2004-2008 udgør forskellen mellem de faktiske og strukturelle overskud ca. 2¼ pct. af BNP i gennemsnit. I 2004 og 2005 skal forskellen især ses i lyset af de forholdsvis store indtægter fra pensionsafkastskat og selskabsskat. For 2005 gælder tillige, at indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne var høje set i et historisk perspektiv.
I årene 2006-2008 er det primært de stærke konjunkturer, der bidrager til, at de skønnede faktiske overskud er mærkbart større end de strukturelle overskud, jf. tabel 5.8. For 2006 gælder endvidere særskilt, at Nordsø-indtægterne er forholdsvis store.
Tabel 5.8 Fra faktisk til strukturel offentlig saldo
| 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
| Pct. af BNP | |||||
| 1. Faktisk saldo | 1,9 | 4,6 | 4,2 | 4,2 | 3,3 |
| 2. Konjunkturer | 0,3 | 0,0 | -1,4 | -2,4 | -1,8 |
| 3. Selskabsskat1) | -0,4 | -0,7 | -0,2 | 0,0 | -0,2 |
| 4. Pensionsafkastskat | -0,8 | -1,6 | 0,1 | 0,2 | 0,3 |
| 5. Nordsø-indtægter | 0,1 | -0,3 | -0,6 | -0,2 | 0,1 |
| 6. Nettorentebetalinger | 0,0 | 0,0 | -0,1 | -0,2 | -0,1 |
| 7. Specielle poster2) | -0,3 | -0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,0 |
| 8. Strukturel saldo (1+2+3+4+5+6+7) | 0,7 | 1,9 | 2,1 | 1,7 | 1,7 |
| 9. Suspension af SP-bidrag | -0,3 | -0,3 | -0,3 | -0,3 | 0,0 |
| 10. Strukturel saldo (korr. for susp. af SP-bidrag) (8+9) | 0,5 | 1,6 | 1,8 | 1,5 | 1,7 |
1) Eksklusive indtægter fra kulbrinteskatten og selskabsskat fra Nordsø-produktionen.
2) Indeholder diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto), herunder blandt andet offentlige overførsler til udlandet.
Kilde: Egne beregninger.
I perioden 2004-2008 udgør de beregnede strukturelle overskud som nævnt knap 1½ pct. af BNP i gennemsnit, når der tages højde for suspensionen af SP. Det er i den øvre ende af det såkaldte målinterval, der tilsiger strukturelle offentlige overskud på ½-1½ pct. af BNP frem mod 2010.
De beregnede strukturelle overskud er i øvrigt generelt lidt større end i decemberredegørelsen. Det skal blandt andet ses i lyset af, at strukturledigheden vurderes at være lidt lavere end tidligere beregnet, jf. kapitel 4. Strukturledigheden angiver det niveau for ledigheden, der anses for at være foreneligt med en stabil udvikling i priser og lønninger.
Strukturel versus faktisk offentlig saldo
Beregningen af den strukturelle saldo er i sagens natur behæftet med en vis usikkerhed. Udgangspunktet er den faktiske saldo, som i første omgang renses for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser. Dernæst korrigeres tillige for en række midlertidige forhold – herunder blandt andet fluktuationer i indtægterne fra pensionsafkastskatten og aktiviteterne i Nordsøen, som ikke direkte er knyttet til konjunkturbevægelserne.
For at få et nogenlunde retvisende billede af den underliggende stilling på de offentlige finanser er det således afgørende, at der i beregningen af den strukturelle saldo ikke blot tages højde for konjunkturerne.
De korrektioner, der foretages for midlertidige forhold – herunder ekstraordinære indtægter – er illustreret i figur 5.2a-e. Figurerne viser de faktiske indtægter (netto) og de beregnede strukturelle/trendmæssige niveauer for disse poster. Det strukturelle niveau indgår i den strukturelle saldo. For en nærmere gennemgang af de strukturelle/trendmæssige niveauer henvises til arbejdspapiret Beregning af den strukturelle offentlige saldo, som findes på Finansministeriets hjemmeside www.fm.dk. [7]
Eksempelvis udgjorde de faktiske indtægter fra pensionsafkastskatten 2,4 pct. af BNP i 2005, mens det beregnede strukturelle niveau er på 0,8 pct. af BNP i samme år. I beregningen af den strukturelle saldo foretages derfor en korrektion svarende til 0,8-2,4=-1,6 pct. af BNP afledt af de ekstraordinært store indtægter fra pensionsafkastskatten i 2005, jf. figur 5.2a og tabel 5.8.
I forbindelse med et økonomisk opsving kan der være en tendens til at undervurdere konjunkturernes gunstige virkning på de offentlige finanser (og omvendt i forbindelse med en periode med lav vækst). I forbindelse med det nuværende opsving hænger det blandt andet sammen med, at der ikke korrigeres særskilt for de ekstraordinært høje indtægter fra registreringsafgiften i disse år (afledt af voldsomme stigninger i bilsalget i 2004 og 2005). Til gengæld har det strukturelle/trendmæssige niveau for de øvrige selskabsskatter ligget under det faktiske niveau de senere år, blandt andet påvirket af konjunkturerne og forventningen om vigende provenu.
Den beregnede strukturelle saldo giver et betydeligt mere retvisende billede af den underliggende stilling på de offentlige finanser end en saldoopgørelse, der udelukkende tager højde for konjunkturerne, jf. figur 5.2f. Det gælder fx udviklingen fra 2003 til 2005, hvor forbedringen af de offentlige finanser fra et underskud på -0,1 pct. af BNP i 2003 til 4,6 pct. af BNP i 2005 i et vist omfang har været trukket af den økonomiske fremgang (herunder primært stigningen i det private forbrug i 2004 og 2005), men især skyldes voldsomt stigende indtægter fra:
- Pensionsafkastskatten (fra 0,4 pct. af BNP i 2003 til 2,4 pct. af BNP i 2005)
- Nordsø-indtægterne (fra 0,7 pct. af BNP i 2003 til 1,6 pct. af BNP i 2005)
- Øvrig selskabsskat (fra 2,5 pct. af BNP i 2003 til 2,8 pct. af BNP i 2005)
| Figur 5.2a Pensionsafkastskat |
Figur 5.2b Nordsø-indtægter | |
 |
 |
| Figur 5.2c Øvrig selskabsskat |
Figur 5.2d Nettorentebetalinger | |
 |
 |
| Figur 5.2e Specielle budgetposter |
Figur 5.2f Faktisk, konjunkturrenset og strukturel Saldo | |
 |
 |
År til år ændring i den strukturelle saldo
Niveauet for den strukturelle saldo i et enkelt år og ændringen i den strukturelle saldo fra år til år skal fortolkes med nogen forsigtighed. Det er derfor vigtig at betragte udviklingen i den strukturelle saldo over et vist tidsrum.
Fra 2004 til 2008 øges det beregnede strukturelle overskud med i størrelsesordenen 1 pct. af BNP. Det hænger primært sammen med tendensen til faldende nettorentebetalinger (blandt andet i takt med reduktionen af den offentlige gæld), jf. tabel 5.9, som viser en skønsmæssig dekomponering af ændringen i den strukturelle saldo fra år til år.
Tabel 5.9 År til år ændring i den strukturelle offentlige saldo
| 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | |
| Pct. af BNP | |||||
| Strukturel saldo | 0,7 | 1,9 | 2,1 | 1,7 | 1,7 |
| Ændring i strukturel saldo | 0,3 | 1,2 | 0,2 | -0,4 | 0,0 |
| Bidrag til ændring: | |||||
| Provenuer fra finanspolitikken1) | -0,9 | 0,0 | -0,3 | 0,0 | 0,02) |
| Strukturel beskæftigelse | -0,1 | 0,3 | 0,3 | -0,2 | 0,1 |
| Pensionsafkastskat | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,0 | 0,0 |
| Nordsø-indtægter | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,0 |
| Nettorentebetalinger | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,2 | 0,3 |
| Specielle poster3) | 0,0 | 0,0 | -0,1 | -0,1 | -0,1 |
| Efterspørgselssammensætning | 0,5 | 0,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Andre forhold | 0,3 | 0,2 | -0,2 | -0,4 | -0,3 |
1) Inkl. virkningen af den Særlige Pensionsopsparing.
2) Finanspolitikken i 2008 bygger hovedsageligt på beregningstekniske forudsætninger.
3) De specielle poster indeholder diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto), herunder blandt andet offentlige overførsler til udlandet.
Kilde: Egne beregninger.
De stigende indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen trækker ligeledes i retning af en forøgelse af det strukturelle overskud, og det gør det skønnede fald i den strukturelle ledighed også.
Beregningerne af den strukturelle saldo for 2004 og 2005 tager afsæt i tal for de faktiske offentlige finanser, der er baseret på regnskabstal for stat, kommuner og amter. For 2006 er tallene for den faktiske offentlige saldo af mere foreløbig karakter, idet Danmarks Statistik planlægger at offentliggøre reviderede tal primo 2006, der blandt andet inddrager egentlige regnskabstal for kommuner og amter. Med hensyn til 2007 er der tale om skøn, som bygger på de offentlige budgetter og indeværende konjunkturprognose, mens skønnet for de faktiske offentlige finanser i 2008 som tidligere nævnt i vidt omfang er baseret på beregningstekniske antagelser om finanspolitikken.
Fodnoter
[1] De nyeste regnskabsoplysninger for kommunerne og amterne i 2006 samt selskabsskatten vil være afspejlet i den revision af de offentlige finanser for 2006, som Danmarks Statistik efter planen offentliggør primo juni. Regnskabstallene for kommunerne og amterne i 2006 peger i retning af højere nominelt offentligt forbrug – svarende til i størrelsesordenen 1-2 mia. kr. – end i Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse. Omvendt tyder nye regnskabsoplysninger på, at indtægterne fra selskabsskatten kan blive ca. 4-5 mia. kr. højere i 2006 end i Danmarks Statistiks foreløbige tal.
[2] De sociale kasser og fonde udgøres for nuværende af a-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond.
[3] Kun arbejdsløshedskasserne og Lønmodtagernes Garantifond indgår i de sociale kasser og fonde, mens ATP er placeret i den private sektor.
[4] I fravær af initiativerne i velfærdsaftalen kan de fremtidige nettoforpligtelser opgøres til ca. 175 pct. af BNP.
[5] Ifølge pensionsbeskatningsloven er det alene indbetalinger til danske pensionsordninger, som er fradragsberettigede i personbeskatningen. Denne regel blev imidlertid underkendt af EF-domstolen ved dom af 30. januar 2007. Som konsekvens heraf er det nødvendigt at ændre de nuværende regler således, at der gives fradragsret for indbetalinger på pensionsordninger i andre medlemsstater. Udvidelsen af fradrags- og bortseelsesretten for pensionsbidrag nødvendiggør en omlægning af pensionsafkastskatten (PAL). Der er endnu ikke fremsat lovforslag om de nødvendige ændringer af regelsættet, og der er derfor ikke indregnet konsekvenser heraf i skønnene for pensionsafkastskatten.
[6] De flerårige finanseffekter tager højde for, at den førte finanspolitik i et givet år også påvirker den økonomiske aktivitet i de efterfølgende år. Den flerårige finanseffekt opgøres her som aktivitetsvirkningen af finanspolitikken siden 2002.
[7] Beregningerne af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i et skønnet normalniveau for selskabsskatten (eksklusive kulbrinteskat og selskabsskat fra Nordsø-aktiviteterne) på 2,1 pct. af BNP. Det skønnede normalniveau for pensionsafkastskatten vurderes at udgøre i størrelsesordenen 0,8-1,1 pct. af BNP i perioden 2004-2008. Det strukturelle eller rettere trendmæssige niveau for indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne beregnes som et 7 års centreret glidende gennemsnit af de faktiske indtægter. Den aktuelt høje oliepris påvirker dermed det beregnede strukturelle niveau for Nordsø-indtægterne, jf. også boks 5.4. i Økonomisk Redegørelse, august 2006.
