2. Aflønning af bestyrelsesmedlemmer i statslige selskaber

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Der har i den senere tid været fokus på aflønningen af bestyrelsesmedlemmer i statslige selskaber. I lyset heraf redegøres i dette kapitel for de principper, der gennem de senere år har været styrende for fastsættelsen af bestyrelseshonorarerne, og hvordan udviklingen har været sammenholdt med udviklingen i bestyrelseshonorarerne for børsnoterede selskaber.^[1]

2.1 Principper for aflønning af bestyrelsen i statslige selskaber

I Staten som aktionær (Finansministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, januar 2004) blev det anbefalet, at honoraret i det enkelte statslige selskab skulle fastsættes på grundlag af bestyrelsens faktiske arbejdsbyrde, honoraret i andre statslige selskaber samt honoraret i sammenlignelige private selskaber. Desuden blev det som mål fastlagt, at de statslige selskaber uden at blive lønførende skal kunne tilbyde en konkurrencedygtig honorering af bestyrelsesmedlemmerne.

Det er således nødvendigt, at der ved fastsættelsen af bestyrelseshonorarerne sker en afvejning mellem to hensyn. På den ene side bør der udvises en vis tilbageholdenhed, fordi ejerskabet i de statslige selskaber grundlæggende udøves på vegne af borgerne. På den anden side er det afgørende, at der kan tiltrækkes kompetente personer til bestyrelserne for de statslige selskaber, da det giver større sikkerhed for, at selskaberne drives så godt som muligt, og dermed at de statslige midler, der er bundet i selskaberne, forvaltes til gavn for samfundet. Selv om andre forhold givetvis spiller ind, når en person accepterer valg til bestyrelsen for et statsligt selskab, kan der ikke være tvivl om, at honoraret også spiller en rolle. Ikke mindst fordi de ofte vil have mulighed for at opnå andre tillidshverv.

I Staten som aktionær blev der gennemført en sammenligning af aflønningen i statslige selskaber med private børsnoterede selskaber. Det blev på grundlag af sammenligningen vurderet, at bestyrelseshonorarerne i de statslige selskaber havde et rimeligt niveau, om end i den lave ende. Samtidigt blev det angivet, at staten som ejer i samarbejde med især bestyrelsesformændene løbende må overveje, om honorarniveauet udgør en barriere for at tiltrække personer med relevante kompetencer.

Finansministeriet og Transport- og Energiministeriet gennemførte i foråret 2006 en tilsvarende sammenligning. Den viste, at der siden udgivelsen af Staten som aktionær var sket en markant stigning i bestyrelseshonorarerne i de børsnoterede selskaber. Således var honoraret til bestyrelsesformændene i OMXC20-selskaberne fra 2002 til 2004 gennemsnitligt steget med 68 pct., mens der for MidCap+-selskaberne og SmallCap+-selskaberne var tale om stigninger på henholdsvis 24 pct. og 46 pct. Derimod var formandshonorarerne for de statslige selskaber i gennemsnit kun steget med 12 pct. i den samme periode.

Desuden blev det vurderet, at der blandt de statslige selskaber var en forholdsvis lille forskel i aflønningen af bestyrelsen i henholdsvis de små og store selskaber. Forskellene syntes således ikke i rimelig grad at afspejle de forskelle, der var i kravene til bestyrelsesmedlemmernes arbejdsindsats og ansvar.

Det hørte med til billedet, at der især for de største statslige selskaber – DONG Energy A/S, Post Danmark A/S og DSB – var sket en væsentlig forøgelse af arbejdsbyrden i den mellemliggende periode. DONG Energy A/S var ved at gennemføre en af de største og mest komplicerede danske fusioner nogensinde og skulle derefter børsnoteres. Post Danmark A/S havde været gennem en proces, hvor 25 pct. af aktierne var blevet afhændet til anden side, ligesom den gradvise liberalisering af postmarkedet og den stadig større brug af elektronisk kommunikation havde øget udfordringerne for selskabet betydeligt. Tilsvarende stillede den begyndende konkurrenceudsættelse af persontransporten med jernbane også DSB og dermed bestyrelsen over for nye udfordringer.

Samlet blev der således vurderet at være et betydeligt behov for at forøge honorarerne til bestyrelserne for især de største statslige selskaber, således at de blev mere rimelige i forhold til både sammenlignelige private selskaber og de mindre statslige selskaber. På den baggrund blev der ved generalforsamlingerne i 2006 igangsat en tilpasningsproces, der havde til formål frem mod 2008 at få et hensigtsmæssigt niveau og en hensigtsmæssig struktur for bestyrelseshonorarerne i de statslige selskaber. Denne tilpasningsproces er fortsat på generalforsamlingerne i 2007.

Ud over niveauet for bestyrelseshonorarerne samlet set er det hensigten med tilpasningen, at det på sigt bør gælde, at bestyrelsesformanden får et honorar, der er tre gange så højt som et menigt medlems honorar, mens næstformandens honorar bør være det dobbelte af et menigt medlems. Dvs. forholdet bliver 3:2:1. Dette forhold vurderes at være rimeligt i forhold den arbejdsindsats, der kræves af formand, næstformand og de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

2.2 Nuværende aflønning i statslige selskaber

Tilpasningsprocessen har ført til, at honoraret til bestyrelsesformanden for de største statslige aktieselskaber i 2007 udgør omkring 500.000 kr., jf. tabel 2.1. For næstformændene udgør honoraret omkring 300.000 kr., mens de øvrige medlemmer modtager 150.000 kr.

For DONG Energy A/S gælder, at bestyrelsen siden foråret 2006 har nedsat såvel en vederlagskomité som en nomineringskomité, hvilket er i overensstemmelse med blandt andet Fondsbørsens anbefalinger for god selskabsledelse. Der gives separat honorering til de bestyrelsesmedlemmer, der samtidig er medlemmer af disse komitéer. For at undgå alt for store honorarstigninger i de enkelte år er såvel formands- som næstformandshonoraret ikke helt tilpasset det, der må vurderes at være et rimeligt niveau i lyset af, at DONG Energy A/S forventes børsnoteret i 2. halvår 2007 og selskabets betydelige kompleksitet i øvrigt.

Tabel 2.1 Bestyrelseshonorarer i statslige og børsnoterede selskaber

			Honorar (1.000 kr.)
	Nettooms. (mio. kr.)	Bestyrelse (antal)	Øvrige	Næstfmd.	Formand
Selskab
Store selskaber
DONG Energy A/S1)	35.661	11	150	250	425
- inkl. komitévederlag	-	-	150-200	375	475
Post Danmark A/S	11.648	11	150	300	500
DSB	9.534	9	150	300	500
Mellemstore selskaber
Danske Spil A/S	9.348	15	50	50	300
Energinet.dk	3.391	11	125	-	400
Sund og Bælt Holding A/S	2.957	6	125	188	250
TV2/DANMARK A/S	1.918	7	100	200	300
Små selskaber
Københavns Havn A/S	818	9	85	150	250
Bornholmstrafikken A/S	506	6	100	200	300
Det Danske Klasselotteri A/S	465	6	85	-	200
Statens Ejendomssalg A/S	335	5	100	200	300
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S	70	6	75	150	200
Gnst., statslige selskaber	6.388	9	108	199	327
Børsnoterede selskaber
OMXC20-selskaber	28.278	9,75	320	508	871
MidCap+-selskaber	1.802	6,75	200	311	504
SmallCap+-selskaber	1.136	6,32	108	183	281

Anm.: Omsætningstal samt bestyrelseshonorarerne for de børsnoterede selskaber vedrører 2006, mens bestyrelseshonorarerne for de statslige selskaber vedrører 2007. For børsnoterede selskaber er der for de selskaber, der alene oplyser det samlede bestyrelseshonorar, estimeret et honorar på baggrund af følgende antagelse: Formandshonorar = 2,5* menigt medlems honorar, næstformandshonorar = 1,5* menigt medlems honorar, jf. boks 2.1.
1) DONG Energy A/S har etableret to bestyrelseskomitéer med separat honorering: Vederlagskomité (50.000 kr. til komitéens formand og 25.000 kr. til øvrige medlemmer) og Revisionskomité (100.000 kr. til komitéens formand og 50.000 kr. til øvrige medlemmer).
Kilde: Årsrapporter for 2006 og egne oplysninger.

For de øvrige statslige selskaber gælder, at honorarerne til bestyrelsesformændene ligger i intervallet 200.000-400.000 kr. Generelt vurderes disse honorarer at være rimelige, når kravene til bestyrelsesformændene i de mindre statslige selskaber sammenholdes med kravene til bestyrelsesformændene i de største statslige selskaber. Det samme vurderes at gøre sig gældende for honorarerne til næstformændene og de øvrige medlemmer. Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige medlemmers honorar i Danske Spil A/S og Københavns Havn A/S er forholdsvis lave, hvilket afspejler, at de er udpeget af ministerier, organisationer mv. og derfor varetager hvervet som led i deres primære ansættelse og ikke i deres personlige kapacitet.

Alt i alt vurderes forskellen i honorarerne blandt de statslige selskaber at være blevet mere rimelig, end den forekom at være i den sammenligning Finansministeriet og Transport- og Energiministeriet foretog i 2006. Dog kan der argumenteres for, at bestyrelseshonorarerne i de største statslige selskaber fortsat må anses for at være i den lave ende.

Således udgør honoraret til bestyrelsesformændene for de største statslige selskaber i 2007 blot ca. 60 pct. af det gennemsnitlige formandshonorar i de største børsnoterede selskaber i 2006. Som sammenligningsgrundlag er der gennemført en beregning af de gennemsnitlige bestyrelseshonorarer i de selskaber, der indgår i henholdsvis Fondsbørsens OMXC20-indeks, MidCap+-indeks og SmallCap+-indeks, jf. tabel 2.1 og boks 2.1.

Boks 2.1 Metode for beregning af honorarer i private børsnoterede selskaber

Sammenligningen viser blandt andet, at bestyrelsesformanden for selskaber i OMXC20-indekset, MidCap+-indekset og SmallCap+-indekset i 2006 modtog honorarer på i gennemsnit henholdsvis 871.000 kr., 504.000 kr. og 281.000 kr. Dvs. at bestyrelsesformanden for de største statslige selskaber i år modtager et honorar, der svarer til det gennemsnitlige honorar sidste år til formændene i MidCap+-selskaberne, men som nævnt blot ca. 60 pct. af det gennemsnitlige honorar til bestyrelsesformændene for OMXC20-selskaberne.^[2]

Disse relative bestyrelseshonorarer kan blandt andet sammenholdes med selskabernes omsætning. Det fremgår, at OMXC20-selskaberne i 2006 gennemsnitligt omsatte for ca. 28 mia. kr. (ca. 16. mia. kr., hvis A.P. Møller-Maersk A/S udelades), mens omsætningen i DONG Energy A/S var ca. 36 mia. kr. og omsætningen omkring 10 mia. kr. i Post Danmark A/S og DSB. Omsætningen i MidCap+-selskaberne og SmallCap+-selskaberne var gennemsnitligt henholdsvis ca. 1,8 mia. kr. og 1,1 mia. kr., men også her er spredningen meget stor.

For de øvrige statslige selskaber viser sammenligningen, at bestyrelsesformændene for de mellemstore statslige selskaber modtager et honorar i 2007, der ligger mellem de gennemsnitlige formandshonorarer i 2006 i selskaberne i henholdsvis MidCap+-indekset og SmallCap+-indekset. Bestyrelsesformændene for de små statslige selskaber får et honorar, der ligger på niveauet med gennemsnittet for selskaberne i SmallCap+-indekset.

2.3 Udvikling i bestyrelseshonorarer over tid

I perioden 2002 til 2006 har stigningen i honoreringen af bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede private virksomheder formentlig relativt været større i gennemsnit end stigningen for bestyrelsesmedlemmer i de statslige selskaber.

Særligt honorarerne for bestyrelsesformændene i de største børsnoterede selskaber synes steget mere over de seneste år. Fra 2002 til 2006 er det gennemsnitlige honorar for en bestyrelsesformand i et OMXC20-selskab således steget med 78 pct., mens det gennemsnitlige honorar for en bestyrelsesformand i de store statslige selskaber, DONG Energy A/S, Post Danmark A/S og DSB steget med 58 pct., jf. figur 2.1a.

Figur 2.1a Honorar for bestyrelsesformænd		Figur 2.1b Honorar for øvrige bestyrelsesmedlemmer

Anm.: Store statslige selskaber omfatter DONG Energy A/S, Post Danmark A/S og DSB. Årstallene refererer til oplysningerne for de børsnoterede selskaber. For de statslige selskaber er anvendt de senest fastsatte honorarer, dvs. vedrørende ”2006” er det honorarerne i statslige selskaber for 2007, der indgår.
Kilde: Årsrapporter 2002-2006 og egne beregninger.

Denne forskel kan endda være undervurderet. For det første er det vurderingen, at bestyrelsesformændene generelt har fået højere stigninger end øvrige medlemmer, mens det i nærværende opgørelse er antaget, at der har været et fast forhold på 2,5 mellem honoraret til en formand og øvrige medlemmer. For det andet er store selskaber som TDC A/S og ISS A/S, der havde forholdsvis høje honorarer, udgået af indekset for de største selskaber og blevet erstattet af mindre selskaber med forholdsvis lave honorarer. I modsat retning trækker dog, at bestyrelsesformandsposten i nogle af OMXC20-selskaberne i den mellemliggende periode har fået karakter af fuldtidsstillinger med tilsvarende forøgede honorar til følge.

Sammenholdes honoraret til bestyrelsesformanden for de store statslige selskaber med gennemsnittet for selskaberne i MidCap+-indekset, fremgår det, at de både i 2002 og 2006 ligger på samme niveau. Derimod lå honorarerne til de statslige selskaber betydeligt lavere i 2004. Det var blandt andet den observation, der førte til, at der i de seneste par år er blevet gennemført forholdsvis store stigninger i honorarerne til de større statslige selskaber, hvilket nogenlunde har genetableret det relative niveau, der blev vurderet at være rimeligt i Staten som aktionær primo 2004.

For de øvrige bestyrelsesmedlemmer i de store statslige selskaber gælder, at deres honorar i perioden er faldet relativt til fx øvrige medlemmer af bestyrelserne for MidCap+-selskaberne, jf. figur 2.1b. Dette er primært en konsekvens af, at det for de statslige selskaber har været en målsætning at forøge forskellen mellem formandshonoraret og honorarerne til de øvrige medlemmer, således at forholdet bliver ca. 3-til-1. Begrundelsen for dette er som nævnt, at dette forhold vurderes bedre at afspejle de faktiske krav til arbejdsindsats m.m., der stilles til de forskellige bestyrelsesmedlemmer.

Endelig skal det nævnes, at ovenstående sammenligninger tager udgangspunkt i det faste honorar til bestyrelserne for de børsnoterede selskaber. Dermed er der set bort fra andre former for bestyrelsesaflønning. I den forbindelse kan der henvises til den nyligt offentliggjorte Kortlægning af den aktuelle brug af aktiebaserede incitamentsordninger i børsnoterede selskaber (Økonomi- og Erhvervsministeriet, juni 2007). Denne kortlægning viser blandt andet, at 47 pct. af alle børsnoterede selskaber i 2006 benyttede en eller anden form for optionsaflønning som fx aktieoptioner og tegningsrettigheder. For OMXC20-selskaber var andelen ca. 85 pct. I forhold til vurderingen af bestyrelseshonorarer er det relevant at notere, at kortlægningen viser, at bestyrelsesmedlemmerne var en del af programmerne i 24 pct. af de selskaber, som i 2006 havde aktiebaseret incitamentsaflønning.

Ingen af de statslige aktieselskaber gør brug af incitamentsaflønning på bestyrelsesniveau. Den reelle forskel i honorarstørrelserne mellem de statslige og børsnoterede selskaber kan således være større end angivet ovenfor.

2.4 Afslutning

Honoraret til bestyrelsesmedlemmerne i de største statslige selskaber ligger i dag på niveau med de gennemsnitlige honorarer til medlemmerne af bestyrelserne for selskaberne i Fondsbørsen MidCap+-indeks. Det samme var tilfældet, da den samme sammenligning blev gennemført primo 2004 i Staten som aktionær.

Nu som dengang er det derfor vurderingen, at bestyrelseshonorarerne i de statslige selskaber har et rimeligt niveau, om end de må anses for at ligge i den lave ende. Dermed lever bestyrelseshonorarerne i dag også op til kravet om, at de statslige selskaber skal tilbyde honorarer, der gør det muligt at rekruttere kompetente bestyrelsesmedlemmer, uden at de skal være lønførende.

Blandt de større selskaber forekommer honorarerne i DONG Energy A/S dog at være lavere, end det er hensigtsmæssigt. Det gælder både, når der sammenlignes med de andre store statslige selskaber – Post Danmark A/S og DSB – og når der sammenlignes med de relevante børsnoterede selskaber som fx Danisco A/S. Dette skal ses i lyset af, at DONG Energy A/S står foran en børsnotering, og at bestyrelser for børsnoterede selskaber skal leve op til flere krav – blandt andet i forhold til fondsbørslovgivningen – end ikke-børsnoterede selskaber.

Analysen viser også, at der efter et par år, hvor honorarerne i de statslige selskaber ikke blev reguleret i nævneværdigt omfang, i 2005-2006 var opstået et efterslæb i forhold til de private børsnoterede selskaber. Dette er begrundelsen for, at der i de seneste to år er besluttet forholdsvis store stigninger i honorarerne til bestyrelserne i de større statslige selskaber. Fremover vil det være målsætningen, at honorarerne reguleres mere løbende, således at der undgås store hop i honorarerne.

For de øvrige statslige selskaber har stigningerne i bestyrelseshonorarerne i de senere år været noget mindre end for de store statslige selskaber. Dette har ført til, at honorarstrukturen blandt de statslige selskaber bedre afspejler den faktiske arbejdsbelastning og ansvar i de forskellige selskaber. Det er dog væsentligt fremover at være opmærksom på, om rammevilkårene for de forskellige selskaber ændres på en sådan måde, at der skal ske større justeringer af bestyrelseshonorarerne ud over den løbende regulering, der må forventes i lyset af den almindelige udvikling.

---

Fodnoter

^[1] I gennemgangen indgår statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder, dvs. selskaber hvor statens ejerandel udgør mere end 50 pct.

^[2] Det skal dog bemærkes, at spredningen i bestyrelseshonorarerne er betragtelig blandt de selskaber, der indgår i de forskellige fondsbørsindeks. Således gælder blandt andet, at bestyrelsesformandsposten i et selskab som A. P. Møller-Maersk A/S må karakteriseres som et fuldtidsjob, og honoraret er fastsat derefter. Ses der bort fra A. P. Møller-Maersk A/S i opgørelsen falder det gennemsnitlige bestyrelsesformandshonorar blandt OMXC20-selskaberne fra 871.000 kr. til knap 800.000 kr.