1. Indledning

Både i det private og i det offentlige er der i øjeblikket problemer med at rekruttere arbejdskraft. Det afspejler bl.a., at konjunkturerne er gode, og at arbejdsmarkedet er stramt. Inden for det offentlige er der navnlig tegn på flaskehalse inden for sundheds- og ældreplejeområdet.

De nuværende rekrutteringsudfordringer inden for sundheds- og ældreplejeområdet skal også ses i sammenhæng med, at disse områder er tilført ekstra ressourcer i de senere år. Beskæftigelsen af læger, sygeplejersker og plejepersonale er således steget siden 2001.

Hertil kommer, at mere end hver fjerde af de offentligt ansatte når pensionsalderen de kommende 10 år, mens antallet af personer i de mest erhvervsaktive aldersgrupper vil være vigende. Nyt personale skal derfor komme fra mindre årgange i konkurrence med den private sektor. Det betyder, at problemerne med at finde og fastholde kvalificeret arbejdskraft kan være vedholdende.

Samtidig vil der være behov for flere – snarere end færre – hænder i front på de borgernære serviceområder de kommende år. Stigningen i antallet af ældre vil tage til fremover. Det kan øge behovet for bl.a. sundheds- og plejepersonale.

Dette skaber en stor udfordring for den offentlige sektor. Udfordringen kan ikke løses ved at øge den samlede offentlige beskæftigelse, når problemet er mangel på medarbejdere, som har de kvalifikationer, der er brug for. Større offentlig beskæftigelse medfører færre ansatte i det private og vigende finansieringsgrundlag.

For at sikre den offentlige service er det derfor særligt vigtigt med en mere målrettet prioritering af medarbejderressourcerne i den offentlige sektor og bedre arbejdstilrettelæggelse. Det kan frigøre tid, hænder og ressourcer til borgernær service.

Netop i disse år er der historisk gode muligheder for at nytænke den offentlige sektor.

Kvalitetsreformen

Med kvalitetsreformen sætter regeringen fokus på, hvordan kvaliteten i den offentlige sektor kan forbedres bl.a. ved, at medarbejderne i den offentlige sektor får tid og plads til at fokusere på kerneopgaverne. Som led i kvalitetsreformen er der endvidere indledt drøftelser med arbejdsmarkedets parter om, hvordan et øget fokus på bl.a. sygefravær, arbejdsmiljø og seniorpolitik kan bidrage til attraktive arbejdspladser og rekruttering af medarbejdere til den offentlige sektor.

Herudover har de seneste års reformer i det offentlige skabt de organisatoriske rammer for en mere effektiv og professionaliseret offentlig sektor.

Kommunalreformen

Kommunalreformen er den væsentligste omorganisering af den offentlige sektor i nyere tid. Med omlægningen er 271 kommuner lagt sammen til 98 kommuner, og de tidligere 13 amter er blevet til 5 regioner. Omlægningen giver mulighed for stordriftsfordele, mere målrettet opgavevaretagelse og at de nye enheder kan implementere nye løsninger baseret på bedste praksis. Samtidig betyder omlægningerne, at parallel administration kan nedlægges, og at løsningen af en række opgaver er samlet på færre myndigheder.

Eksempelvis varetages hovedparten af opgaverne på socialområdet nu af 98 kommuner mod tidligere 271 kommuner og 13 amter. Tilsvarende er fx myndighedsopgaver på miljøområdet nu samlet i 98 kommuner og 7 statslige miljøcentre i stedet for tidligere 271 kommuner og 13 amter. Samlingen af opgaver giver dermed grundlag for en bedre tilrettelæggelse af arbejdet i kommuner og regioner.

Statslige reformer

På det statslige område er der i de seneste år gennemført en række reformer og større ændringer af opgavevaretagelsen og -organisationen. Det drejer sig bl.a. om politireformen, hvor antallet af politikredse reduceres fra 54 til 12 og domstolsreformen, hvor antallet af byretskredse reduceres fra 82 til 24. Hertil kommer fusionen af SKAT, hvor der er etableret en enstrenget skatteforvaltning og –inddrivelse ved at sammenlægge ToldSkat med de kommunale skatteforvaltninger. SKAT er gået fra at være organiseret i ca. 250 skattecentre til i dag at være samlet i 30 skattecentre.  Herudover er der bl.a. gennemført en universitetsreform, reform af tinglysningen og forsvarsforlig. Et centralt sigte med reformerne har været at sikre en bedre opgaveløsning ved at flytte ressourcer fra administrativt arbejde til udførelse af serviceopgaver for borgerne.

Digitalisering af den offentlige sektor

Hertil kommer mulighederne for effektivisering af især administrative funktioner gennem stærkere it-understøttelse. En række internationale undersøgelser har placeret Danmark på en 1. plads målt på bl.a. danskernes IT-parathed og den digitale infrastruktur. Udgangspunktet for udbredelsen af digitale løsninger er derfor særdeles godt. Samarbejdet mellem de offentlige myndigheder i stat, regioner og kommuner betyder desuden, at der er et godt grundlag for at skabe sammenhængende og effektive digitale løsninger på tværs af den offentlige sektor i Danmark. Med den nye digitaliseringsstrategi går regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner sammen om at sætte fælles mål og tage fælles initiativer til en øget og mere effektiv digitalisering af den offentlige sektor frem mod 2010.

Bedre indkøb

Samtidig er der i den offentlige sektor – som i en række private virksomheder – sat fokus på, hvordan der købes ind. Bedre indkøb indeholder et betydeligt potentiale for effektivisering og bedre udnyttelse af de samlede ressourcer. Første fase af det statslige indkøbsprogram med forpligtende indkøbsaftaler på kontormøbler, kontorvarer, kontormaskiner samt pc-arbejdsstationer medfører en samlet besparelse i staten på 380 mio. kr. i 2007. Det er forventningen, at effektiviseringen af det statslige indkøb samlet set vil frigøre ca. 1 mia. kr. årligt i løbet af de næste år i takt med, at stadig flere områder omfattes.

Behov for en målrettet indsats

I de kommende år skal indsatsen koncentreres om at høste gevinsterne fra de nye strukturer i den offentlige sektor. En fokuseret indsats for bl.a. at mindske sygefraværet og styrke fastholdelsen af medarbejdere, omprioriteringer fra administration til serviceopgaver, bedre brug af medarbejderressourcerne på de borgernære områder og bedre offentligt indkøb kan samlet set være med til at lette udfordringerne omkring rekruttering og vigende arbejdsstyrkegrundlag, jf. figur 1.

Figur 1 Udfordringer og indsatsområder

Der er behov for klare mål og en fælles indsats i både stat, kommuner og regioner, hvis fordelene fra de nye organisatoriske rammer skal udnyttes, og udfordringerne lettes. Gennem dialog og samarbejde kan der bl.a. opstilles fælles mål for, hvordan medarbejderressourcerne anvendes bedst muligt, herunder gennem øget brug af fritvalgsordninger og konkurrenceudsættelse, og hvordan der kan frigøres ressourcer til borgernær service gennem bl.a. omprioritering fra administration til service. Ved en fælles indsats vil der være gode muligheder for at imødegå de udfordringer, som den offentlige sektor står overfor de kommende år.

Grundlaget for det videre arbejde er bl.a. tilvejebragt med de aftaler, der er indgået med kommunerne om, at effektiviseringsgevinster som følge af kommunalreformen og digitaliseringsprojekter ikke modregnes i bloktilskuddet (via DUT), men kan omprioriteres til serviceforbedringer på de borgernære områder i kommunerne.

Med afsæt heri er der i Budgetredegørelse 2007 sat fokus på rekrutteringsudfordringen i den offentlige sektor og på mulighederne for at frigøre tid, hænder og ressourcer til de borgernære serviceområder og kerneopgaverne.

Herudover belyser Budgetredegørelse 2007 en række andre aspekter vedr. de offentlige serviceudgifter, herunder udgiftsudviklingen, den offentlige beskæftigelse og sondringen mellem ressourcerne til offentlig service og nationalregnskabets opgørelse af det private forbrug.