3. Frigørelse af ressourcer til borgernær service og kerneopgaver
Eksemplerne ovenfor viser, at der er et stort potentiale for at frigøre tid, hænder og ressourcer til borgernær service.
Ved bl.a. en målrettet indsats for at nedbringe sygefraværet og bedre fastholdelse af medarbejdere kan der sikres flere hænder til offentlig service. Herudover er der betydelige muligheder for at effektivisere de administrative opgaver og målrette ressourcerne til de borgernære serviceområder. Samtidig kan bedre arbejdstilrettelæggelse og brug af digitale hjælpemidler frigøre tid, så de medarbejdere, der allerede arbejder med borgernær service, får mere tid til løsning af kerneopgaverne. Endelig kan der frigøres betydelige ressourcer ved en standardisering, koordinering og forpligtelse af indkøbet i den offentlige sektor.
I det følgende skitseres en række muligheder for at frigøre tid, hænder og ressourcer til den borgernære service og kerneopgaver inden for fire hovedindsatsområder, jf. tabel 6.
| Tabel 6 | ||||
| Løsninger til opretholdelse og forbedringeraf den offentlige service | ||||
| Overordnet indsatsområde | Grundlag | Eksempler på konkrete tiltag | ||
| Mindre sygefravær, bedre fastholdelse af medarbejdere og attraktive arbejdspladser | · Trepartsdrøftelser som led i kvalitetsreformen | · Initiativer for reduktion af sygefravær · Initiativer for senere tilbagetrækning · Udvikling af medarbejdernes kompetencer · Medarbejdernes indflydelse på eget arbejde · Anerkendelse af medarbejdernes indsats · Bedre arbejdsmiljø · God ledelse |
||
| Fra administration til borgernær service |
· Kommunesammen-lægninger · Samling af amternes opgaver i kommuner og stat · Samling af sygehusopgaven i 5 regioner · Statslige reformer · Digitaliseringsstrategien 2007-2010 · Kvalitetsreformen |
· Nedlæggelse af paralleladministration · Administrative fællesskaber · Stordriftsfordele · IT-moderniseringer · Digitale selvbetjeningsløsninger · Samling af offentlige registre |
||
| Bedre brug af medarbejderressourcer · |
· Professionalisering af opgavevaretagelsen · Mindre detailregulering · Mere fleksible arbejdstidsregler · Udbredelse af bedste praksis Digitale hjælpemidler til fx servicepersonalet · Bedre ledelse · Bedre arbejdstilrettelæggelse, fx LEAN |
|||
| Mere effektivt offentligt indkøb |
· Det statslige indkøbs-program · Tværoffentligt samarbejde om kortlægning af de kommunale og regionale indkøb |
· Koordinering, standardisering og forpligtelse af det statslige indkøb · Forbedring af kommuner og regioners tilrettelæggelse og organisering af indkøb |
||
Her vil bl.a. øget frit valg og konkurrenceudsættelse være en vigtig drivkraft, der kan fremme nytænkning, bedre organisering og arbejdstilrettelæggelse.
3.1 Mindre sygefravær, bedre fastholdelse og attraktive arbejdspladser
En mulighed for at sikre flere hænder til offentlig service er bl.a. en målrettet indsats for at nedbringe sygefraværet og fastholde medarbejdere, herunder senere tilbagetrækning.
Disse emner drøftes i øjeblikket mellem regeringen og parterne på det offentlige arbejdsmarked i forbindelse med drøftelserne om udvikling af medarbejdernes kompetencer, attraktive arbejdspladser og rekruttering af medarbejdere til den offentlige sektor.
Der er de senere år igangsat en række tiltag. Regeringen fremlagde i 2003 handlingsplanen ”Det gør vi ved sygefraværet” med en række konkrete initiativer. Initiativerne omfatter bl.a. en bedre sygedagpengeopfølgning, en modernisering og forenkling af sygedagpengelovgivningen og en arbejdsmiljøreform. Endvidere er der bl.a. i forlængelse af velfærdsaftalen etableret en Forebyggelsesfond med en kapital på i alt 3 mia. kr., som har til formål at finansiere aktiviteter, der modvirker tidlig tilbagetrækning på grund af fysisk eller psykisk nedslidning.
3.2 Omprioritering af medarbejderressourcer fra administration til borgernær service
Det skønnes, at ca. 150.000 personer i den offentlige sektor er beskæftiget i administrative funktioner. Det svarer til knap 1/5 af den samlede offentlige beskæftigelse.[2] Netop i disse år – i lyset af de seneste års mange reformer og digitalisering – er der betydelige muligheder for at omprioritere ressourcer fra administrative opgaver til de borgernære serviceområder.
Kommunalreformen
Kommunalreformen er den væsentligste omorganisering af den offentlige sektor i nyere tid. Med kommunalreformen er 271 kommuner lagt sammen til 98, og 13 amter er blevet til 5 regioner. Det skaber en række umiddelbare muligheder for fx nedlæggelse af parallel administration, mere professionaliseret opgavevaretagelse, stordriftsfordele mv.
Samtidig betyder det, at løsningen af en række opgaver er samlet på færre myndigheder, jf. boks 1.
| Boks 1 |
| Kommunalreformen – eksempler på færremyndigheder og mere enkel opgavevaretagelse |
| Socialområdet På socialområdet varetages hovedparten af opgaverne nu af 98 kommuner mod tidligere 271 kommuner og 13 amter. Dette betyder, at der er skabt en klar og entydig ansvarsfordeling på socialområdet. Samtidig er der skabt grundlag for, at de sociale opgaver i højere grad kan løses på en kvalificeret måde i nærmiljøet. Herudover betyder samlingen af opgaven i færre og større kommuner, at overlappende indsatser og administration samt behov for koordinering mv. reduceres væsentligt. Miljø- og naturopgaver På miljøområdet blev myndighedsopgaverne tidligere varetaget af 271 kommuner, 13 amter og staten. Med kommunalreformen er disse opgaver nu samlet på 98 kommuner og 7 statslige miljøcentre. Dette giver mulighed for en langt mere forenklet og effektiv miljø- og naturbeskyttelsesindsats. Den nye struktur indebærer, at de konkrete og borgerrettede opgaver i vidt omfang varetages af kommunerne. Herved skabes et større lokalt engagement og ansvar omkring opgaveløsningen på natur- og miljøområdet. Staten overtager de overordnede sektor- og planlægningsopgaver samt helt særlige myndighedsopgaver, herunder sikring af Danmarks internationale forpligtelser og større nationale interesser. Vejområdet Før kommunalreformen var opgaverne med drift og vedligeholdelse af de offentlige veje delt mellem 271 kommuner, 13 amter og staten. Der var såkaldte kommunale veje, amtslige veje og statslige veje, hvor hver myndighed stod for drift og vedligeholdelse af hver deres vejnet. Med kommunalreformen er der skabt en mere enkel og overskuelig administration af de offentlige veje. Det amtslige vejnet er blevet fordelt mellem de 98 nye kommuner og staten. Kommunerne har overtaget hovedparten af det amtslige vejnet, dvs. veje med lokalt præg og lav trafik. Staten varetager nu drift og vedligeholdelse af det overordnede vejnet, så der sikres sammenhængende og effektive forbindelser mellem de vigtigste trafikknudepunkter, herunder større byer, havne, lufthavne og grænseovergange. |
Kommunalreformen giver således helt nye muligheder for at opnå effektiviserings- og synergigevinster både i forbindelse med kommunesammenlægninger og dannelsen af regionerne, men også i forbindelse med kommunernes overtagelse af opgaver fra amterne.
I de kommende år vil kommuner og regioner derfor kunne gennemføre serviceforbedringer ved at flytte ressourcer fra administration til service, også inden for de eksisterende økonomiske rammer, jf. boks 2.
| Boks 2 |
| Eksempler på umiddelbare gevinster i kommunerne som følge af kommunalreformen |
| Der er en række umiddelbare gevinster ved sammenlægningerne af de 271 kommuner til 98 kommuner. Det drejer sig bl.a. om: · Nedlæggelse af parallel administration, herunder reduktion af fællesudgifter · Eliminering af overlappende indsatser, fx på socialområdet · Stordriftsfordele · Bedre mulighed for planlægning og bedre kapacitets- og ressourceudnyttelse · Udbredelse af bedste praksis fra de sammenlagte enheder Der vil endvidere være mulighed for mindreudgifter og omprioriteringer vedrørende administrative støttefunktioner, herunder sekretariatsbetjening, journalsystemer, IT-licenser og -support, lønadministration, revision mv. Herudover er kommunalreformen en oplagt anledning til, at kommunerne afsøger mulighederne for en bedre tilrettelæggelse af arbejdet, øget brug af digitale løsninger mv. I forbindelse med aftalen om kommunalreformen blev der opnået enighed om, at kommunerne selv kan disponere over synergigevinster som følge af reformen, ligesom der i aftalen om den kommunale økonomi for 2007 blev opnået enighed om, at effektiviseringsgevinster som følge af digitaliseringsinitiativer som hovedregel ikke modregnes i det kommunale bloktilskud. Kommunerne vil derfor have et væsentligt incitament til at realisere disse gevinster med henblik på omprioritering til serviceområderne. |
Statslige reformer
På det statslige område er der i de seneste år gennemført en række reformer og større ændringer af opgavevaretagelsen og -organiseringen. Det drejer sig bl.a. om politi- og domstolsreformen, fusionen af SKAT, universitetsreformen, reform af tinglysningen og forsvarsforliget. Et centralt element i reformerne har været at skabe rammerne for at flytte ressourcer fra administrativt arbejde til udførelse af serviceopgaver for borgerne.
Dette er bl.a. sket gennem IT-moderniseringer og omorganisering af opgaveløsninger. Politireformen indebærer, at 800 betjente frigøres til operativt arbejde de kommende år, mens tinglysningsreformen bl.a. indebærer, at antallet af ansatte beskæftiget med tinglysningsadministration vil kunne reduceres til 1/3, jf. boks 3.
| Boks 3 |
| Eksempler på reformer på det statslige område |
| Politireformen Politireformen trådte i kraft den 1. januar 2007. Hovedelementerne i reformen er, at antallet af politikredse reduceres fra 54 til 12, hvorved der skabes mere bæredygtige politikredse. Samtidig gennemføres betydelige IT-investeringer for at forbedre IT-understøttelsen af politiarbejdet, og ledelsesstrukturen i politiet omlægges. Endvidere moderniseres politiets døgnberedskab. Med reformen forventes der i de kommende år at kunne frigøres 800 politiårsværk til operativt politiarbejde. Det svarer til godt 7 pct. af den samlede politistyrke. Domstolsreformen Domstolsreformen trådte i kraft den 1. januar 2007. Med reformen reduceres antallet af byretskredse fra 82 til 24. Som et led i reformen frigøres betydelige ressourcer til bedre domstolsbetjening. Eksempelvis betyder sammenlægningen af de mange små retskredse, at der kan opnås stordriftsfordele. Samtidig gennemføres der i forbindelse med reformen en digitalisering af sagsbehandlingen ved domstolene, der dels frigør ressourcer, dels forbedrer den digitale kommunikation mellem borgerne og domstolene. Tinglysningsreformen Med lov om digital tinglysning erstattes de nuværende papirbaserede sagsgange med digital kommunikation fra marts 2008. Det vil give et mere effektivt tinglysningssystem, hvor den juridiske prøvelse (kontrol) af anmeldte dokumenter i vidt omfang vil kunne ske automatisk og maskinelt. Tinglysningens brugere vil således i langt de fleste sager kunne opnå en væsentlig hurtigere sagsbehandling og registrering af rettigheder. Digitaliseringen betyder, at antallet af ansatte beskæftiget med tinglysningsadministration kan reduceres til ca. 1/3 af det nuværende personaleforbrug. Fusionen af SKAT Som en del af kommunalreformen blev der den 1. november 2005 etableret en enstrenget skatteforvaltning og -inddrivelse. Det skete ved at sammenlægge ToldSkat med de kommunale skatteforvaltninger. Den nye enstrengede organisation består nu af ca. 9.000 ansatte (primo 2007), hvoraf godt halvdelen kommer fra de tidligere kommunale skattecentre. Gennem stordriftsfordele, synergier i kontrolarbejdet samt bedre IT-systemer forventes personalebehovet at falde med ca. 2.000 årsværk frem til 2010. Forsvarsforliget 2005-2009 Med det seneste forsvarsforlig har også forsvaret gennemgået en række rationaliseringer og effektiviseringer af stabs- og støttefunktionerne. En række af de administrative opgaver som fx regnskab, bygnings- og personaleadministration samt IT er bl.a. blevet samlet i administrative fællesskaber inden for ministerområdet. De frigjorte midler herfra er blevet målrettet de operative kapaciteter og har bl.a. gjort det muligt at udsende flere soldater til internationale operationer. Institutionsreformer på uddannelsesområdet Universiteterne er blevet samlet i færre, men fagligt stærkere institutioner. Endvidere er betydelige dele af sektorforskningen blevet sammenlagt med universiteterne. Med samlingen opnås faglige synergieffekter til fordel for de studerendes uddannelse og forskningen. Der vil endvidere kunne opnås en mere rationel drift af administration, bygninger og tekniske anlæg. På samme måde er Centrene for Videregående Uddannelser organisatorisk blevet samlet i færre enheder for at opnå en styrkelse af de faglige miljøer og for at forbedre uddannelsernes kvalitet gennem bl.a. forskningstilknytning. Også på dette område vil der kunne opnås en mere rationel drift af administration og bygninger mv. som følge af den ændrede organisation. |
Tilsvarende er der for statens overtagelse af amtslige opgaver indarbejdet synergigevinster fra administrative opgaver på 5 pct. årligt i 2008-2010 i de økonomiske rammer.
Digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor
En række internationale undersøgelser har placeret Danmark i førerpositionen målt på bl.a. danskernes IT-parathed og den digitale infrastruktur. Udgangspunktet for udbredelsen af digitale løsninger er derfor godt.
Samarbejdet mellem de offentlige myndigheder i stat, regioner og kommuner, senest med Digitaliseringsstrategien 2007-2010, betyder desuden, at der er et godt grundlag for at skabe sammenhængende og effektive digitale løsninger i den offentlige sektor.
Med den nye digitaliseringsstrategi går regeringen, KL og Danske Regioner sammen om at sætte fælles mål og tage fælles initiativer til en øget og mere effektiv digitalisering af den offentlige sektor frem mod 2010. Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi sigter på at opretholde og videreudvikle Danmarks førerposition og parathed inden for digital forvaltning. Strategien er rettet mod brugen af digital forvaltning i forhold til både borgere, virksomheder og den offentlige sektor og indeholder en række konkrete initiativer inden for tre hovedindsatsområder:
- Bedre digital service
- Øget effektivisering
- Stærkere samarbejde
Der er i de senere år foretaget betydelige digitaliseringer af offentlige betalinger ved indførelse af NemKonto, elektronisk fakturering og digitale lønsedler i staten, jf. boks 4.
| Boks 4 |
| Digitalisering af de offentlige betalinger, fakturering mv. |
| NemKonto NemKonto indebærer, at alle borgere og virksomheder skal have en konto registreret i en fælles database. Herved kan alle udbetalinger fra det offentlige foregå digitalt gennem NemKonto-systemet, som videreformidler betalingerne til pengeinstitutterne. Der går nu hver måned gennemsnitligt 4,5 mio. offentlige betalinger gennem systemet. NemKonto medfører betydelige effektiviseringsgevinster, da de offentlige myndigheder ikke længere skal registrere og opdatere kontooplysninger. En anden fordel er, at den kontante betalingskanal lukkes. Besparelserne for det offentlige er skønnet til at udgøre mindst 100 mio. kr. årligt alene ved afskaffelse af alle offentlige checkbetalinger og kontoregistreringer. Fordelene for borgerne og virksomhederne er, at ændrede bank- eller kontooplysninger ikke længere skal indberettes til flere forskellige offentlige myndigheder, men blot kræver en ændring af NemKonto-oplysningerne. Elektronisk fakturering Siden februar 2005 har virksomheder skullet sende regninger elektronisk, hvis de ville handle med det offentlige. Formålet med indførelsen af e-fakturering har været at digitalisere arbejdsgangene i det offentlige og at gøre samhandelen mellem de private leverandører og det offentlige nemmere. Allerede i oktober 2005 var godt 95 pct. af alle regninger til det offentlige elektroniske, og i dag modtager det offentlige udelukkende elektroniske regninger. Det er estimeret, at den samlede besparelse for det offentlige ved elektronisk fakturering ligger mellem ½- 1 mia. kr. Hertil kommer, at Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel har estimeret, at lov om offentlige betalinger, som også indbefatter reglerne om NemKonto, medfører administrative lettelser for virksomhederne svarende til 300-400 mio. kr. årligt. Digitale lønsedler i staten Fra november 2005 har statens medarbejdere modtaget digitale lønsedler. Medarbejderne modtager som hovedregel ikke længere lønsedlerne på papir. Derimod leveres de knap to millioner lønsedler, der er omfattet på årsbasis, nu i e-Boks. Projektet med digitale lønsedler bidrager til effektiviseringen af den statslige lønadministration. Effektiviseringen sker primært gennem afskaffelsen af papirbaseret kopimateriale hos diverse regnskabsafdelinger. Andre besparelser ligger i porto og/eller den tid, som tidligere blev anvendt til sortering og uddeling af lønsedler på arbejdspladserne. Projektet bidrager også til at gøre statens medarbejdere mere fortrolige med digitale løsninger og understøtter således statens målsætning om at være frontløber i digitaliseringsprocessen. |
Fremadrettet vil der være en række digitaliseringsinitiativer, som kan bidrage til at frigøre tid og ressourcer brugt på administrative opgaver, jf. nogle eksempler i boks 5.
| Boks 5 |
| Eksempler på digitale løsninger i den offentlige sektor |
| E-indkomst Oplysninger om borgernes indkomst indgår i sagsbehandlingen i en lang række offentlige ordninger. Det drejer sig bl.a. om tildeling af arbejdsløshedsdagpenge, boligstøtte, økonomisk friplads og fastsættelse af indkomstafhængige bøder. Det er imidlertid ofte forbundet med administrativt besvær for både myndigheder, borgere og virksomheder at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger. Der er derfor ved at blive etableret et e-Indkomstregister med månedlige oplysninger om borgernes indkomst og arbejdsomfang. Registret vil være etableret den 1. januar 2008. Oprettelsen af registret vil betyde, at arbejdsgiverne kun skal indberette oplysningerne én gang ét sted. Derefter vil de offentlige myndigheder, der skal bruge informationerne, kunne hente oplysningerne elektronisk i registret. Dermed kan borgerne undgå at skulle fremvise lønsedler og lignende til de offentlige myndigheder, når de søger om fx boligstøtte. NemSMS Offentlige institutioner oplever ofte, at borgerne og virksomheder glemmer at overholde tidsfrister eller udebliver fra aftaler. Det betyder, at der ikke kan sikres en optimal kapacitetsplanlægning og ressourceanvendelse, som fx når borgere udebliver fra en planlagt operation. NemSMS vil i den forbindelse kunne bruges til at give borgerne påmindelser om aftaler med det offentlige pr. SMS. Tjenesten indebærer en service for borgerne, samtidig med at den giver et betydeligt effektiviseringspotentiale i form af færre udeblivelser og dermed en mere optimal kapacitetsudnyttelse. En fælles offentlig NemSMS-løsning vil kunne anvendes bredt i den offentlige sektor. I første omgang forventes NemSMS blive indført på sundhedsområdet i løbet af 2008. E-læring Løbende kompetenceudvikling af offentligt ansatte er en forudsætning for nytænkning og kvalitetsudvikling og for at sikre attraktive offentlige arbejdspladser. Den traditionelle kompetenceudvikling er imidlertid omkostningstung og ufleksibel. Der er således et stort potentiale for at anvende e-læring og kursusadministrative it-systemer, som stort set ikke udnyttes i dag. På den baggrund etableres en central e-læringsløsning samt et kursusadministrativt system for staten i løbet af 2008. Effektiviseringspotentialet ved at anvende e-læring forventes at være betydeligt. Besparelserne opnås primært ved indkøb af færre kursusdage, sparet tid for medarbejderne som følge af en mere målrettet kompetenceudvikling og en mere effektiv kursusadministration. Digital administration af syge- og barselsdagpenge Inden for administration af syge- og barselsdagpenge er der et betydeligt effektiviseringspotentiale ved øget digitalisering. Siden marts 2006 har det været muligt for arbejdsgivere at anmode om refusion for syge- og barselsdagpenge ved indsendelse af digitale blanketter. Der indsendes årligt ca. 1,9 mio. ansøgninger om syge- og barselsdagpenge til kommunerne og knap en femtedel af disse er i dag digitale. Behandlingen af ansøgningerne i kommunerne er dog endnu ikke digitaliseret. I forlængelse heraf undersøges mulighederne for etablering af en fuldt ud digital løsning for administration af syge- og barselsdagpenge. Udvikling af offentlige sagsbehandlingssystemer, der kan kommunikere direkte med virksomhedernes IT-systemer kan bane vejen for højere grad af automatiseret sagsbehandling og give effektiviseringsgevinster til både virksomheder og det offentlige. Virksomhederne vil opleve mere fleksible ansøgningsmuligheder og kortere sagsbehandlingstider. For kommunerne vil behovet for administrative ressourcer til løsning af opgaver falde, og der kan forventes færre fejludbetalinger. |
En række administrative opgaver vil endvidere, som følge af digitale selvbetjeningsløsninger og lignende, kunne reduceres eller helt afskaffes. Samtidig medfører nye digitale løsninger i såvel den offentlige administration som i service-, tilsyns- eller kontrolarbejdet umiddelbare tidsmæssige gevinster, herunder som følge af lettere arbejdsgange for medarbejderen. På langt de fleste områder i den offentlige sektor vil der derfor være store muligheder for fortsat at forbedre servicen, uden at det koster mere, eller levere den samme service billigere end tidligere. Samtidig vil servicen over for borgere og virksomheder kunne forbedres.
Når rammerne er til stede, og mulighederne udnyttes, er der således gode muligheder for at flytte ressourcer fra administration til serviceområder.
3.3 Bedre brug af medarbejderressourcerne
Udover at omprioritere ressourcer fra de administrative opgaver til de borgernære områder kan der gennem bedre brug af medarbejderressourcer og bedre tilrettelæggelse af arbejdsgange frigøres ressourcer, så de medarbejdere, der allerede arbejder med borgernær service, får mere tid til løsning af kerneopgaverne.
Benchmark og bedste praksis
Et konkret redskab i den forbindelse er benchmark og udbredelse af bedste praksis, hvor de mindre effektive institutioner lærer af de mere effektive. Dette kan fx være relevant på sygehusområdet, hvor analyser viser, at der er betydelige produktivitetsforskelle mellem de tidligere amter og mellem sammenlignelige sygehuse. Hvis fx de sygehuse, der ligger under landsgennemsnittet, kommer op på mindst det landsgennemsnitlige niveau, vil det alene frigøre knap 1½ mia. kr. Det svarer fx til knap 20.000 by-pass operationer eller 75.000 kejsersnit. Nedenfor vises nogle konkrete eksempler på muligheder for bedste praksis inden for sygehusvæsenet, jf. boks 6.
| Boks 6 |
| Eksempler på bedste praksis inden for sygehusvæsenet |
| Blandt konkrete eksempler på bedste praksis i sygehussektoren kan bl.a. nævnes Hvidovre Hospital, der tilrettelægger særligt skånsomme og korte behandlingsforløb, hvor patienterne bliver behandlet uden unødvendig spildtid. De korte indlæggelser giver mere tilfredse patienter, færre sengedage på hospitalerne og mindre behov for genoptræning. Et andet eksempel er Vejle Sygehus, som har været tidligt ude med anvendelsen af diagnostiske pakker på kræftområdet, hvor alle undersøgelser er planlagt og ”booket” på forhånd. |
På tilsvarende vis er der store forskelle på tilrettelæggelsen af opgaveløsningen i de enkelte kommuner. På en række af de kommunale serviceområder er der således dokumenteret store muligheder for en bedre tilrettelæggelse af arbejdet, hvis kommunerne lærer af de bedste.
På ældreområdet er der eksempelvis store forskelle på den tid, som de kommunale medarbejdere anvender ansigt-til-ansigt med de ældre, også selvom der tages højde for forskelle i kommunernes geografi. En undersøgelse i forlængelse af økonomiaftalen for 2006 af organisering og økonomisk effektivitet på det udgående hjemmehjælpsområde viste mulighed for forbedringer på 8-35 pct. pr. leveret hjemmehjælpstime, idet det forudsættes, at også de bedste kommuner kan forbedre sig på nogle af parametrene.[3]
Et andet eksempel er skoleområdet, hvor der er stor variation på den andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. Lærerne bruger i gennemsnit ca. 34 pct. af deres tid på undervisning, men på de enkelte skoler svinger undervisningstidsprocenten fra under 30 pct. til op mod 40 pct. Der er således et markant potentiale for mere undervisning inden for den samme økonomiske ramme, hvis kommunerne med en lav undervisningsprocent er i stand til at hæve niveauet.
I Budgetredegørelse 2004 belyses kommunernes administrative udgifter til beskæftigelsesindsatsen, der samlet skønnes at udgøre 3 mia. kr. Udgifterne i de 10 pct. af kommunerne, der bruger færrest personaleressourcer, blev skønnet til ca. 8.000 kr. pr. helårsmodtager, mens de er mere end dobbelt så høje i de 10 pct. af kommunerne, der bruger flest ressourcer.
På beskæftigelsesområdet vil etableringen af jobcentre og overgangen til en mere enstrenget arbejdsmarkedsindsats inden for en kort årrække give gevinst i form af faldende udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge osv. i kommunerne.
Udnyttelse af ny teknologi, mere fleksible arbejdstidsregler mv.
Herudover kan bedre udnyttelse af ny teknologi, mere fleksible arbejdstidsregler og mindre detailregulering bidrage til en bedre arbejdstilrettelæggelse og give mere tid til løsning af kerneopgaverne.
LEAN-værktøjer
Et andet konkret redskab er brug af LEAN-principper i den offentlige sektor. LEAN handler om at fokusere på de processer, som skaber værdi for borgerne, og om at reducere tidsforbruget på de processer, som ikke i sig selv skaber værdi. Med LEAN kan der endvidere udvikles en kultur, hvor medarbejderne bidrager med forslag til løbende forbedringer og effektiviseringer
Erfaringer peger på, at LEAN-metoden kan bidrage til betydelige effektiviseringer, bedre service og mere tid til løsning af kerneopgaverne. Det er ikke ualmindeligt med et årligt forbedringspotentiale på 5-10 pct. i private brancher med opgavetyper, der minder om den offentlige sektors. Disse erfaringer tyder således på, at der er et væsentligt potentiale ved øget brug af LEAN-inspirerede tiltag i den offentlige sektor.
3.4 Mere effektivt offentligt indkøb
Der er et betydeligt potentiale ved en effektivisering af det offentlige indkøb.
En analyse i foråret 2006 af indkøbet på statens område viste, at der er store muligheder for at opnå besparelser ved standardisering, koordinering og forpligtelse af indkøbet. Det svarer til erfaringer fra udlandet og en række større private virksomheder. På den baggrund arbejdes der i såvel statsligt som tværoffentligt regi med at effektivisere det offentlige indkøb. I staten er der iværksat et indkøbsprogram, jf. boks 7.
| Boks 7 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Det statslige indkøbsprogram | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| En væsentlig besparelse på de statslige driftsudgifter i disse år kan henføres til det statslige indkøbsprogram, som blev iværksat i marts 2006. Indkøbsprogrammet indebærer bl.a., at der over de næste par år vil blive tilvejebragt en række fælles forpligtende indkøbsaftaler i staten. Resultater af første fase af indkøbsprogrammet I første fase af indkøbsprogrammet er der sikret nye centralt koordinerede indkøbsaftaler på 4 indkøbsområder: · PC-arbejdsstationer samt standardsoftware inkl. stationære og bærbare PC'er samt skærme · Kontormøbler og inventar, herunder borde, stole, skabe og belysning · Kontorvarer, herunder papir, toner, skriveredskaber og lignende · Kontormaskiner, herunder kopimaskiner, printere, faxmaskiner og multifunktionsmaskiner På de fire indkøbsområder udgjorde det fællesstatslige indkøb ca. 1,1 mia. kr. årligt, før de nye aftaler blev indgået. De nye aftaler har sikret gennemsnitlige besparelser på ca. 40 pct. i forhold til de priser, der hidtil er betalt i staten for de samme varer. Afledt af første fase af indkøbsprogrammet er der i 2007 udmøntet en samlet besparelse i staten på ca. 380 mio. kr. Nedenfor følger nogle konkrete eksempler på varer, hvor de nye indkøbsaftaler har givet mærkbare besparelser:
Indkøbsprogrammet skal over de næste par år tilvejebringe nye centralt koordinerede indkøbsaftaler for alle større fællesstatslige indkøbsområder. Det er forventningen, at effektivisering af det statslige indkøb samlet set vil frigøre ca. 1 mia. kr. årligt i løbet af de næste par år i takt med, at stadig flere områder effektiviseres. Herudover skal indkøbsprogrammet tilvejebringe effektive indkøbsaftaler på større områdespecifikke indkøbsområder, som går på tværs af forskellige institutionstyper som fx undervisningsmøbler og -materiale. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
I det følgende sættes der fokus på de offentlige serviceudgifter, herunder udgiftsudviklingen, den offentlige beskæftigelse og sondringen mellem ressourcerne til offentlig service og nationalregnskabets opgørelse af det private forbrug.
Fodnoter
[2] Skøn med afsæt i særudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Danmarks Statistik samt egne beregninger.
[3] Organisering og effektivitet på hjemmehjælpsområdet – fokus på personlige pleje og praktisk hjælp, Samarbejdsprojektet for den decentrale offentlige sektor, januar 2006.
