4. Udviklingen i udgifterne til offentlig service

Der anvendes knap 435 mia. kr. i 2007 til skattefinansierede offentlige serviceydelser^[4]. De offentlige serviceudgifter anvendes fx til daginstitutioner, pleje af ældre og handicappede, sygehuse, folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser mv.

Omkring ? af udgifterne anvendes til løn til de offentligt ansatte – dvs. sygeplejersker, lærere, politibetjente osv., jf. figur 4. Dertil kommer bl.a. udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser i den private sektor – fx skolebøger og medicin.

De offentlige serviceudgifter omfatter således en række forskellige udgiftsområder, jf. figur 5. Hovedparten af de knap 435 mia. kr. anvendes til de tre borgernære områder: Sundhed, undervisning samt socialområdet, herunder særligt ældrepleje og børnepasning.

Figur 4 De offentlige serviceudgifter, 2007		Figur 5 De offentlige serviceudgifter fordelt på udgiftsområder, 2007
Anm.: Både det kollektive og individuelle forbrug    fordelt på udgiftsområder. Kilde: Danmarks Statistiks opgørelse af det offentlige forbrug og egne beregninger.		Kilde: Danmarks Statistik.

I 2007 vil der blive anvendt 35 mia. kr. mere på den offentlige service i forhold til 2001 opgjort i faste priser, jf. figur 6. Det svarer til en stigning på ca. 9 pct.  Væksten vedrører primært de borgernære områder, herunder særligt sygehuse, skoler, ældrepleje og børnepasning. Det er områder, som helt overvejende varetages af kommunerne og regionerne/amterne.

Figur 6 Vækst i 2007 i forhold til 2001 fordelt på udgiftsområder		Figur 7 De offentlige udgifter til service fordelt på sektorer, 2001-2006
Anm.: Sundhed omfatter udgifter til plejehjem, og undervisning omfatter universiteternes udgif- ter til forskning. Kilde: Danmarks Statistik og beregninger.		Anm.: Som følge af kommunalreformen er skatte- og inddrivelsesopgaverne samlet i staten fra 1. november 2005, hvilket indebærer, at 2005 og 2006 ikke er fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fra 2001 til 2006 har den samlede udgiftsvækst derfor også fundet sted i kommuner og amter, mens ressourcerne til de statslige områder samlet set har været omtrent uændrede, jf. figur 7.

Denne udvikling er også afspejlet i den offentlige beskæftigelse, jf. figur 8.

Figur 8 Væksten i den offentlige beskæftigelse 2001-2006		Figur 9 Sammensætningen af den offentlige beskæftigelse i 2006
Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ifølge ATP-indikatoren, som opgør beskæftigelsen i fuldtidspersoner (30 timer per uge). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.		Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ifølge Arbejdstidsregnskabet (ATR), som inkluderer personer på orlov. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hele stigningen i den offentlige beskæftigelse på ca. 10.500 fuldtidspersoner fra 2001-2006, kan således henføres til beskæftigelsen i kommuner og amter. Den statslige beskæftigelse er omtrent uændret på trods af overflytningen af ca. 5000 årsværk på skatte- og inddrivelsesområdet fra kommunerne. Det afspejler et større underliggende fald.

Ifølge nationalregnskabet er den offentlige beskæftigelse øget med 5.000 personer fra 2001 til 2006, når der ses bort fra aktiverede i virksomhedspraktik. I nationalregnskabet er den offentlige beskæftigelse ikke opgjort på kommuner, amter og stat. Det er derimod tilfældet i den ATP-baserede beskæftigelsesopgørelse.

Størstedelen af de offentligt ansatte er beskæftiget med borgernær service. Mere præcist er omkring ¾ beskæftiget indenfor social- og sundhedsområdet samt undervisning, jf. figur 9.

De offentlige udgifter til service mv. udgør i 2007 ca. 25¼ pct. af samfundsproduktionen (BNP). Dermed er udgifterne steget nogenlunde på linje med BNP siden 2001. I 1990’erne udgjorde de offentlige serviceudgifter også godt 25 pct. af BNP.

Fodnoter

^[4] De offentlige serviceudgifter betegnes de offentlige forbrugsudgifter i nationalregnskabet. De omfatter lønsum, køb og salg af varer og tjenesteydelser, sociale ydelser i naturalier og afskrivninger.