6. Udgiftsudviklingen på centrale velfærdsområder siden 2001

De samlede offentlige serviceudgifter anvendes på en række forskellige udgiftsområder, der omfatter såkaldte kollektive eller individuelle ydelser, jf. figur 12.

Udgifterne til kollektive ydelser afspejler navnlig forsvaret, politi og retsvæsen, skattevæsenet samt udenrigstjenesten. De individuelle offentlige udgifter knytter sig til produktionen af de serviceydelser, som er rettet mod den enkelte borger, og omfatter hovedsagligt udgifter til sundheds-, undervisnings- og socialområdet, herunder ældrepleje og dagpasningsområdet.

Figur 12 De individuelle og kollektive offentlige serviceudgifter

Anm.:   Arealernes indbyrdes størrelse afspejler fordelingen af de offentlige udgifter på henholdsvis individuelle og kollektive ydelser. Kilde: Danmarks Statistik.

Sundhedsområdet

Mere end 25 pct. af de samlede offentlige serviceudgifter anvendes til sundhedsområdet, herunder også udgifter til plejehjem. De seneste år er der tilført flere ressourcer til sundhedsområdet. I alt er sundhedsområdet tilført 14¾ mia. kr. siden 2001, og der var i 2005 ansat knap 1.200 flere læger og 1.300 flere sygeplejersker end i 2001, jf. figur 13 og 14.

Figur 13 De offentlige serviceudgifter påsundhedsområdet, 2001-2007		Figur 14 Udviklingen i antal læger og sygeplejersker ansat ved offentlige sygehuse, 2001-2005
Kilde:  Danmarks Statistik.		Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet www.sundhedsdata.sst.dk

Dette har bidraget til at øge aktiviteten og sænket ventetiderne i sundhedsvæsnet. Ventetiderne for 18 vigtige behandlinger er reduceret fra knap 27 uger i 2002 til knap 21 uger i 2006 – en reduktion på godt 20 pct., jf. figur 15. Dertil kommer, at der i 2005 blev gennemført 569.000 operationer eller knap 100.000 flere end i 2001, jf. figur 16. Samtidig blev knap 2,2 mio. borgere behandlet på sygehusene i 2005, hvilket er ca. 168.000 flere i forhold til 2001.

Figur 15 Udviklingen i gennemsnitlig ventetid for 18 vigtige behandlinger, 2002-2006		Figur 16 Udviklingen i antal operationer ogbehandlede borgere, 2001-2005
Anm.: Opgørelsen af ventetid viser den forventede gennemsnitlige ventetid. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet www.sundhedsdata.sst.dk.		Anm.: Antal operationer omfatter ikke operationer foretaget på skadestuer. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet www.sundhedsdata.sst.dk.

Undervisningsområdet

Godt 23 pct. af de samlede offentlige serviceudgifter anvendes til undervisningsområdet, herunder også til universiteternes forskning. I 2007 tilføres undervisningsområdet godt 101 mia. kr. – det er et løft på ca. 8¾ mia. kr. i forhold til 2001 i faste priser, jf. figur 17.

Figur 17 De offentlige serviceudgifter påundervisningsområdet, 2001-2007		Figur 18 Undervisningsudgifter fordelt på formål, 2007
Kilde:  Danmarks Statistik.		Anm: Udgifterne på de videregående uddannelser omfatter også universiteternes forskning. Kilde: Danmarks Statistik.

Godt halvdelen af de offentlige udgifter på undervisningsområdet vedrører grundskolen, herunder hovedsagligt folkeskolen, jf. figur 18. Derudover udgør udgifterne til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser hver knap 20 pct. af de samlede serviceudgifter på undervisningsområdet.

De kommunale nettodriftsudgifter til folkeskolen er fra 2001 steget med ca. 2¼ mia. kr. til knap 35 mia. kr. i 2005, jf. figur 19. I samme periode er elevtallet steget med knap 35.000. Udgifterne pr. elev har dermed været omtrent konstant gennem perioden.

Der er siden 2001 bl.a. gennemført en folkeskolereform, som har til formål at styrke undervisningen og øge timeantallet i bl.a. dansk og matematik for de yngste og udvidet undervisningen i idræt, engelsk og fysik/kemi. Endvidere er der afsat midler til bl.a. styrket efteruddannelse af lærere og skoleledere, en national handlingsplan for læsning og styrket evaluering.

Desuden er der investeret i IT i folkeskolen. Således råder hver folkeskole i 2006 i gennemsnit over 70 computere til undervisningsbrug, mens det gennemsnitlige antal computere pr. folkeskole i 2002 var 48 computere. Det svarer til en stigning på 46 pct., jf. figur 20. Ligeledes er antallet af elever pr. computer mindsket fra godt 7 elever i 2002 til 5 elever i 2006.

Figur 19 Udgifter på folkeskoleområdet, 2001-2005		Figur 20 Computere i folkeskolen, 2002 og 2006
Anm.: Udgifter til folkeskoleområdet omfatter kommunale nettodriftsudgifter på funktion 3.01 (folkeskoler), 3.07 (undervisning af børn med vidtgående handicap) og 3.08 (observationsskoler). Kilde: Danmarks Statistik.		Anm.: Undersøgelsen omfatter folkeskoler inkl. specialskoler. Kilde: UNI-C Statistik & Analyse.

Socialområdet – børn og børnefamilier

Vilkårene for børnefamilierne er blevet prioriteret siden 2001. Der er gennemført en række initiativer, der giver mulighed for frit valg og for fleksible og individuelle løsninger. Der er bl.a. indført en landsdækkende pasningsgaranti for børn i alderen ½ år og indtil skolestart. Derudover er den maksimale forældrebetalingsandel til dagtilbud reduceret fra 33 pct. til 25 pct., og der er indført en længere og mere fleksibel barselorlov. Endelig er der i perioden 2006-2009 afsat i alt 2 mia. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud.

Opgjort i faste priser har de samlede offentlige udgifter til dagtilbud, skolefritidsordninger (SFO) og klubber mv. været stort set konstante siden 2001, jf. figur 21. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med et lavere antal små børn. For fire ud af fem typer af dagtilbud er enhedsudgifterne pr. daginstitutionsplads således højere i 2006 end i 2001, jf. figur 22.

Figur 21 Udgifter til dagtilbud, SFO og klubber mv.,2001-2005.		Figur 22 Enhedsudgifter pådaginstitutionsområdet, 2001-2006
Anm.: Forældrebetalingen er ekskl. fripladstilskud. Tal før og efter 2003 for antal indskrevne børn er ikke fuldt ud sammenlignelige[5]. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.		Anm.: Oplysninger for 2006 er baseret på indberetninger fra kommunerne. Kilde: Finansministeriet, Lovmodellen.

Ældrepleje

Ældreområdet er siden 2001 styrket betydeligt. I 2005 udgjorde de kommunale udgifter (nettodriftsudgifter) til ældreomsorg, herunder plejehjem, mere end 30 mia. kr., jf. figur 23. Samtidig er antallet af fuldtidsansatte i ældreomsorgen steget fra godt 94.000 ansatte i 2001 til knap 102.000 ansatte i 2006, jf. figur 24.

Der er desuden indført frit valg af hjemmehjælpsleverandør og plejehjem/plejebolig. Det øger serviceydelsernes fleksibilitet og giver større selvbestemmelse.

Figur 23 Udgifter i ældreomsorgen, 2001-2005		Figur 24 Ansatte i ældreomsorgen, 2001-2006
Anm.: Nettodriftsudgifter til ældreservice, som   også omfatter udgifter til plejehjem. Kilde: Kommunale regnskaber og egne beregninger.		Kilde: Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse.

Fodnoter

^[5] På grund af dataomlægninger mellem 2003 og 2004 i Danmarks Statistiks ressourcetælling er tallene ikke fuldt sammenlignelige. Før 2004 foregik ressourcetællingen i foråret, men det er nu ændret til efteråret.