10. Konjunkturer og finanspolitik
Væksten i dansk økonomi er taget lidt af, men aktiviteten er stadig høj. Beskæftigelsen sætter nye rekorder, og ledigheden er i juni faldet til 97.400 personer. Det er det laveste niveau siden 1974. Siden ledigheden begyndte at falde omkring årsskiftet 2003/04, er den nedbragt med næsten 90.000 personer. Langtidsledigheden er nu nået ned under 17.000 personer. Beskæftigelsesgraden er samtidig den højeste i EU.
Den faldende ledighed indebærer en historisk mulighed for at skabe beskæftigelse for grupper, der har haft vanskeligt ved at finde plads på arbejdsmarkedet. Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er faldet markant. Initiativerne i aftalen om velfærdsreformer vil forstærke denne udvikling.
Den høje økonomiske aktivitet styrker de offentlige finanser på kort sigt og øger dermed tempoet for nedbringelsen af den offentlige gæld. Den offentlige nettogæld er væk. Samtidig er udlandsgælden stort set bragt ud af verden, og Danmark har nu nettoformue indtægter fra udlandet.
Renterne er steget, og den voldsomme stigning i ejendomspriserne er hørt op. Det bidrager til et mere afdæmpet forløb i for dansk økonomi. Såvel privatforbruget som investeringerne bidrager til afdæmpningen af den økonomiske vækst.
Væksten i den private efterspørgsel ventes at dæmpes i 2007 og 2008 som følge af det stigende renteniveau, og presset på arbejdsmarkedet skønnes at aftage i 2008.
| Figur 9.a Faktisk og strukturel offentlig saldo |
Figur 9.b Offentlig saldo i EU-15 landene i 2006 | |
| Figur 9.c Beskæftigelse |
Figur 9.d Ledighed og bruttoledighed | |
| Figur 9.e Beskæftigelsesfrekvensen i EU-15 landene i 2006 |
Figur 9.f Ledigheden i EU-15 landene i 2006 | |
Finanspolitikken
Omdrejningspunktet for regeringens økonomiske politik er en holdbar udvikling i de offentlige finanser. Med Mod nye mål – Danmark 2015 er der fastlagt en holdbar linje i finanspolitikken, der samtidig giver mulighed for udbygning af serviceniveauet, uden at skatterne senere skal sættes op.
De offentlige finanser viste et overskud på ca. 76½ mia. kr. i 2006 svarende til 4,7 pct. af BNP. I 2007 og 2008 forventes lavere overskud på i størrelsesordenen 3-4 pct. af BNP. Overskuddet på de offentlige finanser i 2007 ventes at være det største i EU, og samtidig er ØMU-gælden blandt de laveste i EU.
Det er især konjunkturbetingede stigninger i indtægterne og lavere dagpengeudgifter i takt med faldet i ledigheden samt betydelige indtægter fra Nordsø-aktiviteterne afledt af høj oliepris, der i disse år bidrager til store offentlige overskud.
De forventede faktiske overskud i 2007 og 2008 er således også større end de beregnede strukturelle offentlige overskud, der udgør ca. 1½-1¾ pct. af BNP.
Finanspolitikken skønnes at bidrage med 0,3 pct. af BNP til den økonomiske aktivitet i 2008. Lempelsen skal blandt andet ses i lyset af realvæksten i det offentlige forbrug på 1,7 pct. og realvæksten i de offentlige investeringer på 5,2 pct. i 2008. Dertil kommer en lempelse som følge af en forudsat nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget i 2008.
På finanslovforslaget for 2008 er der overskud i arbejdsmarkedsfonden. Med gældende regler betyder det, at satsen for arbejdsmarkedsbidraget (bruttoskatten) skal sættes ned fra 8,0 pct. til 7,5 pct. i 2008. Reglerne betyder imidlertid også, at arbejdsmarkedsbidraget skal sættes op igen, hvis ledigheden igen stiger fra det nuværende historisk lave niveau. Derfor vil regeringen sætte den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidraget ud af kraft og fastholde satsen for arbejdsmarkedsbidraget på 8,0 pct. i 2008 og frem. Ellers vil denne ordning kunne forstærke en stigning i ledigheden.
De midler, der frigøres herved, anvendes i overensstemmelse med skattestoppet til målrettede skattenedsættelser, som skal bidrage til at øge arbejdsudbud og beskæftigelse. Herudover satsreguleres overførselsindkomsterne særskilt, jf. Mod nye mål – Danmark 2015. Endvidere foreslår regeringen at videreføre suspensionen af SP-bidraget.
Boks 8
Arbejdsmarkedsfonden
På finanslovforslaget for 2008 er der budgetteret med et overskud på § 34 Arbejdsmarkedsfonden. Satsen for arbejdsmarkedsbidraget (bruttoskatten) skal dermed efter gældende regler sættes ned fra 8,0 pct. til 7,5 pct. i 2008. Reguleringen af overførselsindkomsterne skal afledt heraf hæves fra 2,3 pct. til 2,9 pct., ligesom reguleringen af en række beløbsgrænser i skattelovningen skal hæves fra 2,6 pct. til 3,2 pct.
Regeringen foreslår, at den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidraget sættes ud af kraft allerede fra 2008. Arbejdsmarkedsfonden afskaffes, og satsen for arbejdsmarkedsbidraget fastholdes dermed på 8,0 pct. i 2008 og frem.
Dermed undgås fremtidige forhøjelser af bidraget i en situation med svage konjunkturer og underskud i arbejdsmarkedsfonden, som kunne forstærke en stigning i ledigheden.
De midler, der frigøres ved at ophæve den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidraget, anvendes i overensstemmelse med skattestoppet til målrettede skattenedsættelser, som skal bidrage til at øge arbejdsudbud og beskæftigelse. Herudover reguleres overførselsindkomsterne særskilt, jf. Mod nye mål – Danmark 2015.