3. Fortsatte forbedringer på de borgernære serviceområder

Regeringen har siden 2001 tilført betydelige midler til den borgernære service.

Med finanslovforslaget for 2008, herunder kommuneaftalerne for 2008, foreslår regeringen endnu et markant løft i ressourcerne til den borgernære service.

I 2008 vil der således blive brugt 45 mia. kr. mere på den offentlige service end i 2001. Størstedelen anvendes på de borgernære serviceområder i kommuner og regioner, herunder sundhedsområdet, socialområdet og til undervisning.

Den største vækst sker på sundhedsområdet inkl. plejehjem, hvor der i alt vil blive brugt 21 mia. kr. ekstra i 2008 i forhold til 2001. Midlerne har blandt andet givet mulighed for flere operationer og behandlinger på sygehusene.

På socialområdet (ældre, daginstitutioner og udsatte grupper mv.) ventes der brugt 11 mia. kr. mere i 2008 end i 2001. Tilsvarende ventes udgifterne til uddannelse at vokse med ca. 11 mia. kr. fra 2001 til 2008.

Anm.: I overensstemmelse med internationale klassifikationer af de offentlige udgifter er udgifterne til plejehjem medregnet til sundhedsudgifterne.
Kilde: Danmark Statistik samt skøn og egne beregninger.

De offentlige udgifter til service er vokset mere end samfundsøkonomien som helhed i årene 2002-2007 sammenlignet med perioden 1993-2001, jf. figur 2.a. I Mod nye mål – Danmark 2015 er der plads til en vækst i serviceudgifterne, der er lidt større end væksten i økonomien som helhed, således at serviceudgifterne kan udgøre op til 26½ pct. af samfundsøkonomien i 2015.

Figur 2.a Offentlige serviceudgifter som andel af samfundsøkonomien		Figur 2.b Offentlige serviceudgifter, realvækst i forhold til 2001

Fra 2001 til 2007 ventes en samlet realvækst i de offentlige serviceudgifter på 37 mia. kr., jf. figur 2.b. Inden for rammerne af Mod nye mål – Danmark 2015 kan serviceudgifterne vokse med yderligere 37 mia. kr. fra 2007 til 2015, således at der i 2015 vil være tale om en samlet vækst på i alt 74 mia. kr. i forhold til 2001.

Udviklingen i den offentlige beskæftigelse

Den offentlige beskæftigelse er steget siden 2001.

I tråd med udgiftsudviklingen er den offentlige beskæftigelse i perioden 2001-2006 samlet set øget med i alt 7.600 fuldtidspersoner, jf. figur 2. I kommuner og amter er beskæftigelsen øget med 10.900 fuldtidspersoner fra 2001 til 2006, selvom ca. 5.000 årsværk på skatte- og inddrivelsesområdet blev overflyttet fra kommunerne til staten ultimo 2005. Den statslige beskæftigelse er reduceret med ca. 3.300 fuldtidspersoner i samme periode. Udviklingen i den statslige beskæftigelse skal blandt andet ses i sammenhæng med, at antallet af værnepligtige er reduceret med ca. 3.000 årsværk fra 2001 til 2006.

Nationalregnskabets opgørelse af den offentlige beskæftigelse viser tilsvarende en vækst på ca. 5.000 personer, ekskl. aktiverede ledige i offentlig virksomhedspraktik, jf figur 3 og boks 2.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Også de offentlige investeringer er øget betydeligt i de senere år. I årene 2002-2006 er det gennemsnitlige årlige niveau for de offentlige investeringer således steget til knap 29 mia. kr. mod knap 26 mia. kr. i årene 1997-2001. Og investeringerne ventes at stige yderligere til knap 30 mia. kr. årligt i 2007-2008.

Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger.

De samlede skattefinansierede anlægsinvesteringer i kommuner og amter er fra 2001 til 2006 steget med i alt ca. 6 mia. kr. Der er blandt andet investeret mere i ældreboliger og sygehuse.

Figur 5.a Anlægsinvesteringer i ældreboliger mv.		Figur 5.b Anlægsinvesteringer i sygehuse

Anm.: Opgjort som bruttoanlægsudgifter. Kommuner, amter, Bornholms Regionskommune, Københavns og Frederiksberg Kommuner og HUR, eksklusive H:S. ”Ældreboliger mv.” dækker funktioner vedr. ældreboliger og plejehjem. Korrigeret for fejlkontering på 5.30.
Kilde: Kommunale og amtslige regnskabstal 2001-2006, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fortsat vækst på sundhedsområdet

Regeringen har i forbindelse med aftalen om regionernes økonomi for 2008 sikret økonomiske rammer for sundhedsvæsenet i 2008, der giver plads til en fortsat øget aktivitet på sygehusene, herunder flere behandlinger, afkortning af ventetiderne og indførelse af ny medicin. Samlet tilføres sundhedsområdet et løft på knap 2,3 mia. kr. i 2008.

I aftalen er der taget hensyn til fremrykningen af det udvidede frie sygehusvalg, der træder i kraft 1. oktober 2007. Fremrykningen betyder, at patienter får ret til behandling på et privat hospital i Danmark eller i udlandet, hvis ventetiden i det offentlige sygehusvæsen overstiger 1 måned.

Med aftalen løftes puljen til meraktivitet på strålebehandlingsområdet med yderligere 100 mio. kr. og udgør dermed 208 mio. kr. Der igangsættes konkrete initiativer til forbedringer af forløbene for danske kræftpatienter på baggrund af analyserne vedrørende effektivisering af strålebehandlingen. Derudover er der aftalt en låneadgang på 900 mio. kr. til investeringer i apparatur, herunder scannere og strålekanoner.

Regeringen har desuden tilkendegivet, at livstruende kræftformer kræver akut handling. Regeringen vil derfor drøfte dette med Danske Regioner og inddrage finansieringen heraf i forhandlingerne om finansloven for 2008.

Væksten giver flere behandlinger og opererede på sygehusene

Væksten på sundhedsområdet siden regeringens tiltrædelse har blandt andet medført en væsentlig stigning i antallet af operationer. I 2006 blev der således opereret samlet set 22 pct. flere patienter end i 2001. Ligeledes blev der i 2006 behandlet henholdsvis 117.000 og 112.000 flere medicinske patienter og kirurgiske patienter end i 2001.

Figur 6.a Antal behandlede patienter på sygehusene		Figur 6.b Antal opererede patienter
Anm.: Behandlede borgere omfatter både kirurg- isk og medicinsk behandlede borgere. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.		Anm.: Antal operationer omfatter ikke operationer foretaget på skadestuer. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Reserve til nye sundhedsinitiativer

Regeringen har udover midlerne i regionsaftalen for 2008 afsat en årlig reserve på 200 mio. kr. på finanslovforslaget til finansiering af initiativer på sundhedsområdet, blandt andet til indførelsen af nye vacciner og til den fysioterapeutiske indsats. Udmøntningen og finansieringen af reserven vil indgå i forhandlingerne om finansloven for 2008.

Generelt løft til børn, ældre, socialområdet og genoptræning

Med kommuneaftalen for 2008 er der sikret en fortsat stabil udbygning af den borgernære service med flere midler til børneområdet, ældrepleje, genoptræning og socialområdet. Der er aftalt et samlet løft i kommunernes serviceudgifter i 2008 på 1,6 mia. kr.

Herudover er der aftalt en lånepulje på 800 mio. kr. til yderligere investeringer i blandt andet folkeskolen. Hertil kommer, at der over 3 år frigives deponerede midler på 2 mia. kr. årligt, som også kan anvendes til investeringer i blandt andet folkeskolen.

Aftalerne med kommunerne og regionerne er fuldt finansieret. Kommunerne og regionerne får et balancetilskud fra staten, som indgår i bloktilskuddene. Tilskuddet er fastsat, så der samlet set er balance mellem udgifter og indtægter. I forhold til kommunerne betyder det, at staten ”finansierer” virkningen af skattestoppet gennem en tilpasning af balancetilskuddet.

Bedre vilkår for børnefamilierne

Regeringen har sænket den maksimale forældrebetalingsandel for et pasningstilbud for børn op til skolealderen fra 33 til 25 pct.

Regeringen vil med virkning fra 1. januar 2008 endvidere forhøje børnechecken med 2.000 kr. årligt pr. barn under 3 år. For en almindelig børnefamilie med ét barn i dagpleje og ét barn i børnehave vil den nedsatte forældrebetaling og den forøgede børnefamilieydelse samlet set betyde, at familien har 11.400 kr. mere til rådighed om året.

Regeringen har herudover prioriteret kvaliteten i børnepasningen. Der er allerede udmøntet 1 mia. kr. på finanslovene for 2006 og 2007 til bedre kvalitet i børnepasningen. Som led i kvalitetsreformen vil regeringen anvende yderligere 1 mia. kr. til forbedring af kvaliteten i dagtilbud. Regeringen vil blandt andet afskaffe lukkedage på almindelige hverdage. Børnefamilier skal have sikkerhed for, at dagtilbuddet ikke er lukket almindelige hverdage.