1. Aftale om Finansloven for 2008

Aftale om finansloven for 2008

Det går godt i Danmark. Der har aldrig før været så mange i beskæftigelse, og ledigheden var ved udgangen af året den laveste siden 1974. Den store fremgang i beskæftigelsen har givet nye grupper fodfæste på arbejdsmarkedet.

Men de gode tider giver også nogle udfordringer. Arbejdsmarkedet er presset og lønstigningerne er højere end en balanceret udvikling i konkurrenceevne og beskæftigelse tilsiger.

Den økonomiske situation tilsiger således en forholdsvis afdæmpet økonomisk politik, og at der tilvejebringes mere arbejdskraft. Desuden er det centralt, at kommunernes økonomi flugter med det aftalte.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er med aftalen om finansloven for 2008 enige om en række tiltag, som kan medvirke til at dæmpe efterspørgslen i 2008 og øge arbejdsudbuddet. Det omfatter blandt andet en midlertidig opsparingsordning på de statslige driftsrammer og udskydelser af blandt andet en række statslige bygge- og anlægsprojekter.

Samtidig afspejler aftalerne om finansloven en række initiativer som led i jobplanen, der skal bidrage til at sikre mere arbejdskraft.

For at modvirke skred i de kommunale udgifter er partierne enige om at understøtte kommunernes overholdelse af de vedtagne budgetter for 2008. Der er herudover enighed om at gennemføre justeringer af aftalesystemet for den kommunale økonomi med henblik på at understøtte, at kommunerne overholder de indgåede aftaler mellem regeringen og KL.

Der er endvidere indgået bredere forlig om nye sundhedsinitiativer, jobplanen, satspuljen, energi, natur, Det Kongelige Teater, opfølgning på globaliseringsaftalen, udmøntning fra forebyggelsesfonden og trafikområdet.

Aftale om bedre kvalitet i den offentlige service

Den offentlige sektor står over for en udfordring med at rekruttere personale til den borgernære service og omsorg. Det afspejler blandt andet den gode beskæftigelse, og at hver tredje af de ansatte i den offentlige sektor i dag er over 50 år. Samtidig er brugernes forventninger til den offentlige service stadigt stigende.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om en omfattende kvalitetsreform af den offentlige sektor.

Formålet er at sætte ekstra skub i kvalitetsudviklingen i den offentlige sektor. Det skal bidrage til at imødekomme de stigende forventninger i en situation, hvor befolkningsudviklingen sætter grænser for væksten i den offentlige beskæftigelse.

Kvalitetsreformen tager blandt andet afsæt i de trepartsaftaler, der i sommeren 2007 blev indgået med parterne på det offentlige arbejdsmarked. I trepartsaftalerne er fokus især rettet mod at sikre attraktive offentlige arbejdspladser, bedre rammer for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, god ledelse og udvikling af medarbejdernes kompetencer.

Der er bred politisk opbakning til trepartsaftalerne. Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance blev den 18. december 2007 enige om at gennemføre de ca. 50 initiativer i aftalerne.

Kvalitetsreformen indeholder herudover en lang række konkrete initiativer beskrevet i det følgende, der indebærer forbedringer på sundheds-, ældre- og børneområdet. Disse initiativer kan samles under tre overskrifter:

• En mere sammenhængende offentlig service
• Kvalitetsudvikling og afbureaukratisering
• Investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi

I forbindelse med kvalitetsreformen er der afsat en kvalitetspulje på i alt 10 mia. kr. i perioden 2008-2011. Heraf anvendes i alt ca. 6 mia. kr. til initiativerne i trepartsaftalerne. Endvidere anvendes i alt godt 2½ mia. kr. til en række konkrete initiativer, jf. nedenfor.

Den resterende kvalitetspulje på i alt 1½ mia. kr. udmøntes i de kommende år.

Der afsættes derudover 3 mia. kr. i perioden 2009-2015 til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi, som skal aflaste medarbejderne, give mere tid til borgernær service og omsorg, og som samtidig bidrager til at sikre en mere moderne offentlig sektor til gavn for borgerne.

Kvalitet på sundhedsområdet

Løft til sundhedsområdet på 2,3 mia. kr. i aftalen om regionernes økonomi for 2008

Aftalen om regionernes økonomi for 2008 muliggør en fortsat øget aktivitet på sygehusene og forkortelse af ventetiderne, herunder fremrykning af det udvidede frie sygehusvalg, der trådte i kraft 1. oktober 2007.

Der er med aftalen afsat yderligere ca. 2,3 mia. kr. i 2008 til regionerne til sundhedsområdet. Heri indgår i alt 1.650 mio. kr. ekstra til sygehusene i 2008 blandt andet til øget aktivitet. Som et led i aktivitetsløftet er den særlige strålebehandlingspulje fra 2007 forlænget til 2008 og udvidet med yderligere 100 mio. kr. Endvidere indgår 300 mio. kr. til sygesikring (praksissektoren) og 290 mio. kr. til sygesikringsmedicin. Endelig er der afsat 20 mio. kr. til en forsøgsordning med psykologbehandling af personer med ikke-psykotiske lidelser.

Derudover er der med aftalen afsat en låneramme på 900 mio. kr. i 2008 til anskaffelse af medico-teknisk udstyr mv.

Akut handling og klar besked til kræftpatienter

Regeringen og Danske Regioner indgik i oktober 2007 en aftale om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter. Aftalen skal sikre, at patienter ikke oplever unødig ventetid hen over et behandlingsforløb, og at de får den nødvendige information. Det skal skabe tryghed for både patienten og de pårørende. Aftalen indebærer, at der udarbejdes ”pakkeforløb” for alle kræftformer.

I forlængelse af aftalen afsatte regeringen og Dansk Folkeparti 225 mio. kr. i 2007 til regionerne til at finansiere midlertidig meraktivitet og forbedring af arbejdsgangene på kræftområdet.

Som opfølgning herpå aftalte regeringen og Danske Regioner i januar 2008 at udvide regionernes lånerammer for 2008 med 850 mio. kr. til investeringer i kræftapparatur. Dermed er der plads til at udskifte eksempelvis gamle scannere og strålekanoner med bedre og hurtigere apparatur, og der er mulighed for at udvide kapaciteten. Med mere og bedre apparatur kan regionerne undersøge og behandle flere patienter hurtigere og med bedre kvalitet.

Det præhospitale akutberedskab

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at nedbringe responstiden ved akut tilkald med henblik på, at hjælpen under normale omstændigheder kan være fremme inden for 15 minutter efter opkald til 112.

Der nedsættes et udvalg med relevante parter, der nærmere skal vurdere og kortlægge behovet for kapacitetsudvidelsen af det præhospitale beredskab i tilknytning til den fremtidige sygehusstruktur. En samlet plan for den overordnede indretning af fremtidens sygehusstruktur forventes at foreligge inden udgangen af 2008, og udvalgets kortlægning kan på den baggrund foreligge i efteråret 2009.

Opfølgning på kræftområdet

Partierne er enige om at afsætte 33 mio. kr. i 2008, 8 mio. kr. i 2009 og 5 mio. kr. årligt i 2010-2011 fra kvalitetspuljen til opfølgning og monitorering af implementeringen af pakkeforløb, ventetider mv. samt udvikling af takstsystemet.

Yderligere initiativer på sundhedsområdet

Der er mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance indgået aftale om en række nye initiativer på sundhedsområdet.

Pakkeforløb for livstruende hjertesygdomme

Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance er enige om, at der for patienter med livstruende hjertesygdomme indføres optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling på linje med kræftområdet. Det skal sikre, at patienterne får den rette information og den rette behandling på det rette tidspunkt uden unødig ventetid. Pakkeforløbene vil være klar senest ved udgangen af 2008, hvorefter implementering kan påbegyndes.

Der vil skulle ske en afvikling af den nuværende ventetidspukkel på området. Det vil indebære en midlertidig højere aktivitet i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene. Til dette formål afsættes i alt 100 mio. kr. i 2008 og 50 mio. kr. i 2009.

Livmoderhalskræftvaccine

Der er desuden enighed mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om at indføre livmoderhalskræftvaccinen i børnevaccinationsprogrammet. Det ordinære vaccinationsprogram påbegyndes 1. januar 2009 og gives til piger i 12-års alderen startende med årgang 1996. Der gennemføres endvidere et catch-up program for tre årgange fra oktober 2008 til udgangen af 2010.

Der afsættes 54 mio. kr. i 2008, 188 mio. kr. årligt i 2009 og 2010 samt 96 mio. kr. årligt fra 2011 og frem til indførelse af livmoderhalskræftvaccinen.

Meningitis-vaccine og screening af donorblod

Derudover vil regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance afsætte 127 mio. kr. i 2008 og 95 mio. kr. årligt fra 2009 og frem til en vaccine mod meningitis i børnevaccinationsprogrammet.

Desuden afsættes der 11 mio. kr. i 2008 og 42 mio. kr. årligt fra 2009 og frem til indførelse af NAT-screening af donorblod. Dermed vil det være muligt så godt som at eliminere risikoen for smitte med Hepatitis C (leverbetændelse) og HIV.

Partierne er enige om at finansiere de nye sundhedsinitiativer ved en opdatering og justering af den nuværende reguleringsordning for medicintilskud. Desuden nedlægges Garantifonden for Skibsbygning, og der gennemføres en budgetforbedring vedrørende støtte til turisme.

Bedre sammenhæng i behandlingsforløb for patienter med kronisk sygdom

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at afsætte 438 mio. kr. i perioden 2008-2011 fra kvalitetspuljen som en samlet ramme for udviklingen af forløb for patienter med kronisk sygdom.

Patienter med kronisk sygdom bevæger sig ofte på tværs af forskellige sundhedstilbud og behandlingsforløb på sygehuse, i praksissektoren og i kommunerne. Partierne er enige om, at der skal gennemføres en forstærket indsats for udvikling af nye forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom. De centrale sundhedsmyndigheder skal gennemføre dette arbejde i samarbejde med kommuner og regioner. Forløbsprogrammerne skal sikre en klar arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og almen praksis, så patienten får den rette hjælp på det rigtige tidspunkt og sted og dermed et sundere og bedre liv med sygdommen. Det første forløbsprogram vil blive udsendt i 2008.

Ældre medicinske patienter lider ofte af kroniske sygdomme. Bedre forløb for patienter med kroniske sygdomme er centralt for udviklingen og kvalitetssikringen i behandlingen for ældre medicinske patienter.

Der afsættes 37,5 mio. kr. i 2008, 100 mio. kr. i 2009 og herefter 150 mio. kr. årligt i 2010-2011 fra kvalitetspuljen.

Patientundervisning og egenbehandling for patienter med kroniske sygdomme

Partierne er enige om at afsætte i alt 128 mio. kr. i perioden 2008-2011 fra kvalitetspuljen til et målrettet uddannelsesprogram, som skal ruste kroniske patienter til at håndtere deres sygdom.

Programmet skal omfatte både generel undervisning i at leve med en kronisk sygdom og sygdomsspecifik patientundervisning (astmaskoler, diabetesskoler mv.). Sundhedsstyrelsen skal endvidere i samarbejde med kommuner og regioner lave en konkret plan for udbredelsen af egenbehandling som behandlingsprincip, så flere patienter efterhånden omfattes. Regeringen vil i 2008 søge at aftale programmet med kommuner og regioner.

Der afsættes 12,5 mio. kr. i 2008, 25 mio. kr. i 2009, 40 mio. kr. i 2010 og 50 mio. kr. i 2011 fra kvalitetspuljen til programmet.

Den Danske Kvalitetsmodel – kvalitetsarbejde på sundhedsområdet

Partierne er enige om at afsætte i alt 375 mio. kr. i perioden 2008-2011 fra kvalitetspuljen til at implementere Den Danske Kvalitetsmodel i sygehussektoren. Heraf skal der anvendes 150 mio. kr. i 2008 til etableringsomkostninger mv. og herefter 75 mio. kr. årligt i 2009-2011. Den nærmere udmøntning af midlerne fra kvalitetspuljen drøftes med Danske Regioner.

Med Den Danske Kvalitetsmodel er der enighed om nogle fælles standarder for kvaliteten i sundhedsvæsenet, herunder bl.a. korrekt medicinering, planlægning af udredningsforløb i forbindelse med diagnosticering mv. Modellen skal fremme kontinuerlig klinisk, faglig og organisatorisk kvalitetsforbedring af patientforløbene.

Der vil blive gennemført en ekstern vurdering af de involverede sygehuse, hvilket vil understøtte gennemsigtighed og gennemskuelighed af kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Fast kontaktperson for patienter på sygehuse

En indlagt patient eller en patient i et længerevarende, ambulant forløb skal have tilknyttet én fast kontaktperson til sin behandling. Kontaktpersonordningen skal tilpasses den enkelte patients behov for information, vejledning mv. Kontaktpersonordningen er allerede aftalt med de daværende amter, men er ikke fuldt ud gennemført. Regeringen vil fremsætte lovforslag i 1. halvdel af 2008 med henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2009. Der afsættes 20 mio. kr. årligt i 2009-2011 fra kvalitetspuljen.

Bedre vejledning til patienter om frit valg i sygehusvæsenet

Når patienter henvises til sygehusbehandling, bør de informeres om deres valgmuligheder. De regionale patientkontorer skal aktivt og opsøgende informere og vejlede de praktiserende læger om reglerne for frit og udvidet frit sygehusvalg samt valgmulighederne i det regionale sygehusvæsen.

Samtidig vil der ske en udbygning af Sundhedsstyrelsens venteinfo samt udarbejdelse af centralt informationsmateriale, der aktivt kan bruges af patientkontorerne og de praktiserende læger i deres vejledning af patienterne. Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2008 og 5 mio. kr. årligt i perioden 2009-2011 fra kvalitetspuljen.

Udvidet frit valg når sygehuset aflyser operation

Det er tidligere aftalt, at patienter, der fra 1. oktober 2007 har udsigt til en ventetid på sygehusbehandling i regionen på mere end én måned, får adgang til at vælge et privat sygehus, som regionerne har indgået aftale med. Partierne er enige om, at patienter, der får aflyst en operation på et offentligt sygehus, skal kunne vælge at få foretaget behandlingen på et privat sygehus, som regionerne har indgået aftale med. Ordningen træder i kraft inden udgangen af 2008.

Fodbehandling for leddegigtpatienter

Patienter med leddegigt har risiko for fodproblemer på grund af fejlstillinger og svækkelser i fod og tåled samt nedsat funktionsevne i fingerled, som vanskeliggør passende fodpleje.

Der er indført en ordning med tilskud til behandling hos fodterapeut for personer med svær leddegigt, når der foreligger lægehenvisning. Der er afsat 24 mio. kr. til ordningen i 2007. Partierne er enige om at afsætte yderligere 6 mio. kr. i 2008 og 24 mio. kr. i hvert af årene 2009-2011 med henblik på videreførelse af ordningen.

Bekæmpelse af multiresistente stafylokokker

Antallet af tilfælde af multiresistente stafylokokker i Danmark er i de seneste år steget fra ca. 50 årligt i midten af 1990’erne til ca. 800 tilfælde i 2006. Modsat tidligere opstår en stor del af tilfældene i den primære sektor, f.eks. på plejehjem.

Partierne er enige om at afsætte knap 4 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011 til bekæmpelse af multiresistente stafylokokker.

Nationalt Organdonationscenter

Der er i 2007 oprettet et Nationalt Organdonationscenter. Centeret har til opgave at sikre bedre sammenhæng og effektivitet i forbindelse med organdonation og stillingtagen til donation. Centret består af en sekretariatsfunktion på Århus Universitetshospital Skejby og et organdonationskorps (rejsehold).  Centret understøtter endvidere nøglepersoner på de enkelte sygehuses anæstesi- og intensivafdelinger.

Partierne er enige om, at der udover de afsatte midler i 2007, afsættes 4 mio. kr. i 2008 og 7 mio. kr. årligt fra 2009 og frem til drift af centeret.

Børneastmacenter

Partierne er enige om at styrke indsatsen inden for forebyggelse og behandling af børn med astma og allergi. Der afsættes derfor 5 mio. kr. årligt til Dansk BørneAstma Center. Med den afsatte ramme kan centeret styrke indsatsen på sine kerneområder.

Pulje til initiativer på blandt andet social- og sundhedsområdet

Partierne er enige om at afsætte en pulje på 75 mio. kr. i 2008 til initiativer på blandt andet social- og sundhedsområdet.

Løft til de borgernære serviceområder i kommunerne

Regeringen indgik den 10. juni 2007 aftale med KL om kommunernes økonomi i 2008. Aftalen afspejler et samlet løft i kommunernes serviceudgifter på 1,6 mia. kr. i 2008, hvoraf 1,3 mia. kr. er prioriteret til ældre-, børne- og socialområderne. Derudover er der afsat yderligere 300 mio. kr. til kommunernes opgaver på genoptræningsområdet.

I aftalen om kommunernes økonomi er der finansieret et samlet anlægsniveau på 16,8 mia. kr., herunder i form af frigivne deponerede midler på 2,0 mia. kr. og en lånepulje til investeringer på blandt andet folkeskoleområdet på 0,8 mia. kr.

Styrket indsats for ældre

Højere supplerende pensionsydelse

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at hæve maksimumsbeløbet for den supplerende pensionsydelse til 10.000 kr. Det svarer til en stigning på 2.200 kr. i forhold til gældende sats (2008-niveau). Der er ca. 230.000 folkepensionister, der modtager supplerende pensionsydelse.

Den supplerende pensionsydelse udbetales årligt i januar måned og er således allerede blevet udbetalt for 2008. Forhøjelsen træder derfor i kraft i 2009.

Forhøjelsen af ydelsens maksimumsbeløb indebærer en forøgelse af de samlede udgifter til supplerende pensionsydelse med 480 mio. kr. til i alt 2.170 mio. kr. (2008-niveau) i 2009.

Den supplerende pensionsydelse er gradvist blevet forbedret siden 2003. I forbindelse med finansloven for 2003 blev der indført en engangsydelse på 5.000 kr. Ydelsen blev fra 2004 en permanent supplerende pensionsydelse samtidig med, at antallet af modtagere blev udvidet. I 2005 blev ydelsen forhøjet til 6.200 kr. samtidig med, at antallet af modtagere blev yderligere udvidet. Med finansloven for 2007 gennemførtes nye forbedringer af den supplerende pensionsydelse svarende til 400 mio. kr. Satsen blev forhøjet til 7.600 kr. samtidig med, at ydelsen ikke længere kunne føre til reduktion i eventuel boligstøtte.

Med et maksimumsbeløb på 10.000 kr. vil den supplerende pensionsydelse samlet set have medført, at rådighedsbeløbet for en typisk enlig pensionist i lejebolig uden supplerende indkomst er forhøjet med omkring 8 pct.

Med henblik på at understøtte folkepensionisters tilskyndelse til at arbejde indføres med jobplanen et bundfradrag på 30.000 kr. ved beregning af den supplerende pensionsydelse, personlige tillæg mv. samt pensionstillæg.

Bundfradraget indebærer blandt andet., at der ved beregning af den supplerende pensionsydelse ses bort fra arbejdsindkomst på op til 30.000 kr. For de nuværende modtagere indebærer det en højere gennemsnitlig ydelse og samtidig udvides modtagerkredsen med godt 2.000 personer. Bundfradraget medfører isoleret set merudgifter til den supplerende pensionsydelse på godt 20 mio. kr. (2008-niveau) fra 2009.

Partierne er enige om at finansiere forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse ved målretning og reduktion af statens erhvervsstøtteordninger mv. Den negative budgetregulering vedrørende erhvervsstøtteordninger mv. på 450 mio. kr. årligt fra 2009 forudsættes udmøntet på forslag til finanslov for 2009. Desuden afskaffes godtgørelsesordningen for Nikkel-Cadmium-batterier.

Fast kontaktperson for modtagere af hjemmehjælp

Det er væsentligt for ældres oplevelse af kvalitet i ældreplejen, at der ikke alene leveres en god hjælp, men at den ældre samtidig har nem adgang til at komme til at tale med en kontaktperson, der kan hjælpe med spørgsmål vedrørende den personlige og praktiske hjælp.

Partierne er derfor enige om at afsætte 9,6 mio. kr. årligt i 2009-2011 fra kvalitetspuljen for at give modtagere af hjemmehjælp ret til én fast kontaktperson, som de kan henvende sig til for at få råd og vejledning og med alle typer af spørgsmål vedrørende hjemmehjælpen. Samtidig skal der stilles krav om, at den udpegede kontaktperson skal sidde så tæt på borgeren som muligt. Regeringen vil fremsætte lovforslag i 2008 med henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2009.

Færre forskellige hjemmehjælpere hos den enkelte ældre

Partierne er enige om, at antallet af forskellige hjælpere hos den enkelte ældre skal nedbringes. Regeringen vil derfor drøfte dette med kommunerne som et centralt tema i 2008. Samtidig skal det drøftes, hvordan man kan opgøre antallet af forskellige hjælpere i hjemmet, og om der kan fastsættes krav til de kommunale og private leverandører af hjemmehjælp om, hvor mange forskellige hjælpere, der bør komme i den enkelte ældres hjem.

De ældres tilfredshed med antallet af forskellige hjælpere skal løbende følges via årlige brugertilfredshedsundersøgelser.

Forsøg med indberetning af fejl og utilsigtede hændelser i ældreplejen

Partierne er enige om at gennemføre forsøg med udvikling og afprøvning af et system, hvor plejepersonale, beboere og pårørende anonymt kan indberette fejl og utilsigtede hændelser i ældreplejen. Forslaget er blandt andet inspireret af sundhedsområdet, hvor man har gode erfaringer med et tilsvarende system. Målsætningen er at skabe bedre læringsmuligheder på tværs af kommunegrænser og sektorer. Systemet forankres i kommunerne, og skal være klart afgrænset fra det eksisterende klagesystem. Sideløbende hermed skal en national vidensindsamling supplere det lokale system. Der afsættes i alt 7,4 mio. kr. i 2009-2011 fra kvalitetspuljen til gennemførelse af forsøg i 8 kommuner.

Plejeboliggarantien

For at understøtte kommunernes opførelse af nye plejeboliger er der gældende fra 1. januar 2008 sket en særlig opregulering af maksimumsbeløbene for anskaffelsessummerne for almene ældre- og plejeboliger i dele af landet, hvor stigende bygge- og grundpriser har vanskeliggjort opførelsen af nye boliger. Herudover er den kommunale grundkapital for plejeboliger pr. 1. januar 2008 sat ned fra 14 pct. til 7 pct. i en ét-årig periode.

Som en del af finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti for 2006 blev der indført en plejeboliggaranti med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2009. Garantien indebærer, at en ældre, som er visiteret til en plejebolig, maksimalt skal vente to måneder på at få tilbudt en sådan bolig.

Kvalitet i dagpasningen

Mere kvalitet i børnepasningen og bedre vilkår for børnefamilierne

Der er fortsat behov for at styrke kvaliteten i børnepasningen samt at give børnefamilierne bedre vilkår.

Regeringen og Dansk Folkeparti har med finanslovsaftalerne for 2006 og 2007 i alt afsat 1 mia. kr. til at forbedre kvaliteten i dagtilbuddene, bl.a. til bekæmpelse af negativ social arv, børnemiljøvurderinger samt ny dagtilbudslov, herunder sprogvurdering af alle 3-årige børn og opfølgning i forhold til de pædagogiske læreplaner. Dagtilbudsloven har styrket kvaliteten i dagtilbuddene ved at øge fokus på det pædagogiske arbejde og børnenes trivsel og udvikling.

Med trepartsaftalerne iværksættes en række initiativer, som vil skabe mere kvalitet i dagtilbuddene. Blandt andet en omfattende opkvalificeringsindsats på dagtilbudsområdet, så for eksempel flere ikke-faguddannede medarbejdere får mulighed for at tage en pædagogisk grunduddannelse samt bedre rammer for efter- og videreuddannelse for ledere og medarbejdere i dagtilbud.

Ingen løsrevne lukkedage

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om, at pasningsgarantien i daginstitutionerne skal være et reelt pasningstilbud. Der skal derfor ikke være løsrevne lukkedage.

Regeringen vil søge at indgå en aftale med kommunerne herom. Der afsættes 50 mio. kr. årligt i perioden 2009-2011 fra kvalitetspuljen hertil.

Et sundt måltid mad i alle daginstitutioner

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om, at alle børn i daginstitutioner senest 1. januar 2010 skal have et sundt måltid mad som en del af kerneydelsen for førskolebørn i daginstitutioner.

Madordningen bliver fuldt forældrebetalt for de forældre, der ikke er omfattet af økonomisk friplads eller søskenderabat. Forældre omfattet af økonomisk friplads eller søskenderabat vil få mad gratis eller til nedsat pris. Kommunerne kompenseres for merudgifterne hertil. Betalingen for madordningen vil blive opkrævet i forbindelse med den almindelige betaling til daginstitutionen.

Det nuværende loft for forældrebetalingsandelen på 25 procent hæves svarende til, at den enkelte kommune får mulighed for at opkræve forældrebetaling for madordningen. Det betyder, at det nuværende loft hæves til ca. 28 pct. Det konkrete loft for den maksimale forældrebetaling for mad fastsættes efter nærmere drøftelser med KL.

Ordningen er obligatorisk fra 1. januar 2010, men for at give kommunerne mulighed for indfasning fra 1. januar 2009 åbnes for at opkræve betaling for madordningen inden for det forhøjede forældrebetalingsloft fra denne dato.

De offentlige merudgifter udgør ca. 150 mio. kr. fuldt indfaset.

Højere børnefamilieydelse

Partierne er enige om fra og med 2. halvår 2008 at hæve børnefamilieydelsen (børnechecken) med 2.000 kr. årligt pr. barn under 3 år.

Yderligere kvalitetsreforminitiativer

Udover de ovenfor beskrevne kvalitetsreforminitiativer er der indgået aftale på nedenstående områder.

Investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi

Bedre arbejdsgange og ny teknologi vil kunne aflaste medarbejderne og give mere tid til borgernær service og omsorg – blandt andet på ældreområdet. Det vil give den offentlige velfærdsservice et kvalitetsløft og bidrage til at sikre en moderne offentlig sektor til gavn for borgerne.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at afsætte en ramme på 3 mia. kr. i perioden 2009-2015 til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer.

Når medarbejderne får bedre redskaber og mere avancerede hjælpemidler, kan de offentligt ansatte med den samme arbejdsindsats levere mere service til borgerne.

For at få fremmet gode ideer fra bl.a. offentlige medarbejdere og ledere, brugere, institutioner og erhvervsliv skal der gives mulighed for at få afprøvet, implementeret og medfinansieret de bedste af disse ideer og forslag. Der afsættes 6 mio. kr. i 2008 til forberedelse og administration. For at understøtte initiativet afsættes 5 mio. kr. i 2009 og 5 mio. kr. i 2010 til et forskningsprogram i fremtidens lederskab i den offentlige sektor.

Attraktive arbejdspladser, god ledelse samt uddannelse, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere (Trepartsaftaler)

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i sommeren 2007 trepartsaftaler med LO, FTF og AC. Aftalerne indeholder ca. 50 initiativer og indebærer bruttoudgifter på i alt 8 mia. kr. i 2008-2011.

Initiativerne vedrører tre hovedområder:

• Mere attraktive arbejdspladser
• God ledelse
• Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Trepartsaftalerne indebærer blandt andet:

• Opkvalificering af 15.000 ikke-faglærte i 2008-2015 (1.085 mio. kr.)
• Styrket efter- og videreuddannelse (1.075 mio. kr.)
• Flere pladser til unge på pædagogisk grunduddannelse (963 mio. kr.)
• Fastholdelse af ældre medarbejdere (900 mio. kr.)
• Flere pladser til unge på uddannelserne til social- og sundhedshjælper og sundhedsassistent (843 mio. kr.)
• Voksenelevløn til medarbejdere, der tager erhvervsrettet uddannelse og er over 25 år (816 mio. kr.)
• Kompetenceudvikling – lavere deltagerbetaling på kurser mv. (501 mio. kr.)
• SU i praktikperioder på pædagoguddannelsen (200 mio. kr.)
• Lederuddannelse for institutionsledere og ny masteruddannelse i offentlig ledelse (275 mio. kr.)
• Målrettet indsats for personer med længerevarende ledighed med job i for eksempel ældre- og sundhedssektoren (200 mio. kr.)
• Øvrige initiativer (1.108 mio. kr.)

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance er enige om at gennemføre disse initiativer.

Kvalitetsudvikling og afbureaukratisering

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om, at der skal udvikles metoder, der gør det muligt at måle og sammenligne den faglige kvalitet på børne- og ældreområdet, gennemføre sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og handicapområdet samt udvikle akkrediteringsmodeller på det sociale område og dagtilbudsområdet. Der afsættes 34 mio. kr. i 2008, 58 mio. kr. i 2009, 50 mio. kr. i 2010 og 16 mio. kr. i 2011 fra kvalitetspuljen til kvalitetsudvikling.

Der iværksættes et program, som skal skabe grundlaget for afbureaukratisering. Programmet bliver bundet op på forpligtende handlingsplaner, som vil foreligge medio 2009 og blandt andet indeholde konkrete mål for afbureaukratiseringsindsatsen. Der afsættes 10 mio. kr. i 2008, 28 mio. kr. i 2009, 10 mio. kr. i 2010 og 3 mio. kr. i 2011 fra kvalitetspuljen til afbureaukratisering, jf. bilag om Kvalitetsudvikling og afbureaukratisering.

Blandt initiativerne er blandt andet:

• Kommunale kvalitetskontrakter
• Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og handicapområdet
• Bedre dokumentation
• Faglige kvalitetsoplysninger på børne- og ældreområdet
• Udbredelse af ni principper for god offentlig service
• Certificeringsordning for udbud af lederuddannelser for offentlige ledere
• Fremtidens lederskab i den offentlige sektor
• Forsøg med øget frihed til institutioner og pengene-følger-borgeren
• Forpligtende handlingsplaner for afbureaukratisering i kommunerne
• En bred scanning på udvalgte kommunale serviceområder
• En kortlægning af udvalgte medarbejderes administrative opgaver
• Udfordringsret til institutioner
• Bedre dokumentation og forenkling på det regionale sundhedsområde
• Afbureaukratisering i staten

En mere effektiv offentlig sektor

Frigørelse af ressourcer til bedre borgernær service

For at skabe muligheder for bedre borgernær service i en situation, hvor det generelt er svært at rekruttere arbejdskraft til den offentlige sektor, vil regeringen i 2008 fremlægge en handlingsplan for, hvordan der i kommuner og regioner kan frigøres ressourcer til borgernær service. Målet er, at der frigøres 1 mia. kr. om året i 2009-2013 til yderligere borgernær service i kommuner og regioner svarende til 5 mia. kr. permanent, ved at effektivisere administration mv.

Effektive indkøb i staten

Som led i anden fase af statens indkøbsprogram effektiviseres det statslige indkøb svarende til en budgetforbedring på 119 mio. kr. i 2007, 173 mio. kr. i 2008, 201 mio. kr. i 2009 og 218 mio. kr. i 2010 og frem. Effektiviseringen betyder, at staten under ét kan foretage samme anskaffelser af produkter og ydelser, men til en billigere pris.

Anden fase af indkøbsprogrammet vedrører blandt andet IT-infrastruktur, telefoni og datakommunikation. De nye indkøbsaftaler er trådt i kraft 1. januar 2008. En del af provenuet fra anden fase af statens indkøbsprogram medgår til finansiering af flerårsaftalen for kriminalforsorgen.

Effektive indkøb i selvejende institutioner

Partierne er enige om, at de selvejende institutioner omfattes af anden fase af statens indkøbsprogram. Dermed frigøres i alt 378 mio.kr. i 2008-2011, der medgår til at finansiere flerårsaftalen for kriminalforsorgen.

Strategi for digitalisering af den offentlige sektor

Regeringen, KL og Danske Regioner lancerede i sommeren 2007 en strategi for digitalisering af den offentlige sektor frem til 2010.

Strategien sætter fælles mål for bedre digital service til borgere og virksomheder samt en øget og effektiv digitalisering af den offentlige sektor. Strategien indeholder 35 nye initiativer, som skal gennemføres frem til 2010.

Der er fra statslig, regional og kommunal side samlet afsat 91 mio. kr. til strategien i 2008, 69 mio. kr. i 2009 og 62 mio. kr. i 2010.

Etablering af administrative servicecentre i staten

De færreste ministerområder har i sig selv den nødvendige størrelse til at realisere potentielle stordriftsfordele på administrative områder. På den baggrund skal opgaver vedrørende en række administrative områder samles i to store administrative servicecentre. Servicecentrene skal – med enkelte fagligt begrundede undtagelser – betjene alle ministerierne.

Implementeringen af de to centre forventes at vare op til tre år og vil indebære engangsudgifter og investeringer for samlet set godt 660 mio. kr. over de kommende år til blandt andet uddannelse og kompetenceudvikling for de berørte medarbejdere. Ved fuld indfasning er gevinsterne estimeret til 600 mio. kr. om året. Der afsættes 59 mio. kr. til implementeringsomkostninger i 2008 samt yderligere 65 mio. kr. i 2008 til investeringer i nye it-systemer. Gevinster og omkostninger for de kommende år vil blive udmøntet på finansloven for 2009.

Oprettelse af administrative servicecentre for ungdomsuddannelsesinstitutioner

Partierne er enige om at etablere administrative servicecentre på ungdomsuddannelserne (de almene gymnasier, erhvervsskolerne, social- og sundhedsskolerne og voksenuddannelsescentrene). Oprettelsen af administrative servicecentre forventes at medføre betydelige stordriftsfordele i form af øget professionalisering, bedre rekrutteringsmuligheder og større effektivitet. Desuden frigøres i alt 437 mio. kr. over perioden 2008-2011, der medgår til at finansiere flerårsaftalen for kriminalforsorgen.

Fællesskaberne baseres på institutionernes frivillige deltagelse. Modellen indebærer, at institutionerne selv designer og implementerer de administrative fællesskaber. Fællesskaberne udformes dermed i overensstemmelse med institutionernes lokale ønsker og behov. Implementeringen forventes at vare op til tre år. Institutionerne bliver i implementeringsperioden kompenseret for de direkte omkostninger, der knytter sig til lokaleindretning, kompetenceudvikling, flytning, vikarbistand mv. De samlede implementeringsomkostninger vil være op til 205 mio. kr. Herudover afsættes en pulje på i alt 30 mio. kr. til finansiering af eventuelle overgangsomkostninger.

Kommunernes økonomi

I forbindelse med kommunalreformen har kommunerne overtaget ansvaret for en større del af opgaverne i den offentlige sektor. Da udviklingen i den offentlige økonomi har stor betydning for den samlede samfundsøkonomi, er det blevet endnu vigtigere, at der er styr på udviklingen i den samlede kommunale økonomi.

Kommunerne har vedtaget budgetter, der indebærer et brud på aftalen om kommunernes økonomi for 2008. De kommunale serviceudgifter ligger 0,9 mia. kr. over det aftalte udgiftsniveau, og kommunernes budgetlægning har resulteret i skattestigninger på 1,4 mia. kr. mere end aftalt.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at neutralisere den højere kommuneskat ved at nedsætte den statslige bundskat, således at skattestoppet er overholdt. Bundskatten nedsættes med 0,44 pct.enhed i 2009 (således at der kompenseres for højere kommuneskat i 2008 og 2009) og 0,22 pct.enhed i 2010 og frem. Nedsættelsen af bundskatten indarbejdes på forskudsregistreringen for 2009.

For at undgå yderligere overskridelser af de aftalte rammer for 2008 tilslutter partierne sig, at der indføres en mekanisme med individuel modregning i bloktilskuddet for 2009 i tilfælde af, at kommunerne under ét overskrider henholdsvis de budgetterede serviceudgifter (netto) og de budgetterede anlægsudgifter (brutto) ekskl. opførelse af almene ældreboliger og servicearealer i tilknytning hertil. Derved understøttes kommunernes overholdelse af de vedtagne budgetter for 2008.

Aftalesystemet for den kommunale økonomi hviler på, at de indgåede aftaler mellem regeringen og KL overholdes.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om, at det er nødvendigt at justere det nuværende aftalesystem med henblik på at sikre, at de kommunale skatter fremover ligger inden for skattestoppets rammer, og at udgiftsudviklingen i den kommunale økonomi flugter med aftalerne.

Aftalesystemet skal således gøres mere forpligtende med henblik på at understøtte kommunernes fælles ansvar for at sikre aftaleoverholdelse. Partierne er enige om at gennemføre en række justeringer af aftalesystemet, som er nærmere beskrevet i Aftale om justering af aftalesystemet for den kommunale økonomi.

Der fremsættes lovforslag i foråret 2008 om individuel modregning i bloktilskuddet for 2009 ved budgetoverskridelser og justering af aftalesystemet for den kommunale økonomi.

Partierne er enige om at drøfte de foreløbige erfaringer med denne justering af aftalesystemet i foråret 2009 forud for forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2010.

Arbejdsmarked og udsatte grupper

Jobplan

Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance har indgået aftale om en jobplan.

Jobplanen skal bidrage til en fortsat solid udvikling i dansk økonomi. Med aftalen dæmpes det aktuelle pres på arbejdsmarkedet, og rekrutteringsgrundlaget for virksomheder og offentlige institutioner forbedres – både på kort og længere sigt.

Aftalen om jobplanen omfatter følgende hovedpunkter:

• Sikkerhed for retten til førtidspension
• Folkepensionister skal have bedre muligheder for at arbejde
• Skattenedslag til 64-årige i arbejde
• Reglerne om supplerende dagpenge justeres samtidig med, at der arbejdes for flere fuldtidsstillinger
• Øget indsats for international rekruttering
• Nedbringelse af sygefravær
• 1.500 ekstra voksenlærlinge

Aftalen vil få flere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, og endnu flere mennesker flytter fra overførselsindkomst til arbejde eller supplerer en overførselsindkomst med arbejdsindkomst.

Forebyggelse af nedslidning og styrket arbejdsmiljøindsats

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er enige om udmøntning af 350 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden i 2008 med henblik på at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. Midlerne fordeles således:

• 220 mio. kr. til forebyggelse af nedslidende rutiner og arbejdsgange på offentlige og private virksomheder, herunder prioriteres blandt andet hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne, social- og sundhedsassistenter/hjælpere uanset branche, transport af passagerer samt arbejdsmiljøforbedringer og forebyggelse af nedslidende rutiner i kriminalforsorgen.
• 80 mio. kr. til bedre genoptræning og rehabilitering, herunder prioriteres 70 mio. kr. til at understøtte den kommunale indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og tilbagevenden på arbejdsmarkedet for sygemeldte, herunder personer med fysisk eller psykisk handicap.
• 38 mio. kr. til initiativer vedr. rygning, alkohol og fedme
• 12 mio. kr. til administration mv.

På tværs af hovedformålene prioriteres i alt 60 mio. kr. til projekter inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne.

Forbedringer for førtidspensionister på den gamle ordning

Afskaffelse af servicebetaling

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at afskaffe servicebetalingen, som personer på højeste og mellemste førtidspension skal betale for den særlige service, som følger med et ophold i blandt andet et botilbud efter servicelovens § 108.

Med forslaget opnås større gennemsigtighed og mere enkle regler i betalingen for målgruppen uafhængig af den tilkendte førtidspension. Samtidig vil en afskaffelse af servicebetalingen understøtte institutionsbegrebets ophævelse. Ved at fjerne servicebetalingen bliver det tydeligt, at der er tale om borgernes eget hjem.

Servicebetalingen gælder ikke for førtidspensionister, der modtager almindelig og forhøjet almindelig førtidspension eller for førtidspensionister på den nye ordning.

Ændringen træder i kraft med virkning fra 1. juli 2008.

En afskaffelse af servicebetalingen øger rådighedsbeløbet for personer på mellemste og højeste førtidspension, der er omfattet af servicebetalingen, med op til henholdsvis 9.912 kr. årligt og 19.884 kr. årligt (2008-priser).

Merudgiften ved forslaget udgør 47,5 mio. kr. i 2008 (halvårseffekt) og 88 mio. kr. i 2009.

Ret til invaliditetsydelse når pensionen gøres hvilende

Partierne er enige om at ændre reglerne for invaliditetsydelse, så ydelsen tildeles alle førtidspensionister på gammel ordning, hvis førtidspensionen gøres hvilende. Efter gældende regler er det kun førtidspensionister på mellemste og højeste førtidspension, der kan få tildelt invaliditetsydelse.

Med forslaget vil gevinsten ved at komme i beskæftigelse være den samme for modtagere af almindelig/forhøjet almindelig som for modtagere af mellemste/højeste førtidspension ved overgang til hvilende pension. Samtidig vil forslaget medføre en forenkling af reglerne, da der ikke skal foretages en vurdering af retten til invaliditetsydelse.

Ændringen træder i kraft med virkning fra 1. juli 2008.

Invaliditetsydelsen er skattefri og indtægtsreguleres ikke. Ydelsen udgør årligt 29.928 kr. i 2008. Forslaget skønnes at medføre årlige merudgifter på ca. 15 mio. kr.

Udsatte og svage grupper

Der er mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2008.

Der afsættes med aftalen betydelige midler til at forbedre vilkårene for udsatte og svage grupper samt overførselsindkomstmodtagere. I 2008 afsættes ca. 813 mio. kr. Hertil kommer ca. 211 mio. kr. fra omprioritering af eksisterende satspuljemidler. I perioden 2008-2011 afsættes i alt ca. 3,7 mia. kr. og der sker omprioritering af yderligere ca. 357 mio. kr., jf. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2008. Midlerne afsættes blandt andet til:

• Psykiatri, herunder akutte tilbud til sindslidende og en undersøgelses- og behandlingsret i børne- og ungdomspsykiatrien (212 mio. kr.)
• En handlingsplan om Lige Muligheder med en styrket og tidlig indsats over for udsatte børn og unge (165 mio. kr.)
• Udsatte grupper, herunder en hjemløsestrategi bl.a. med etablering af særlige boliger til hjemløse og lægeordineret heroin til misbrugere (358 mio. kr.)
• Handicappede, herunder vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom samt mere fleksible hjælperordninger (126 mio. kr.)
• Integration og svage grupper på arbejdsmarkedet, herunder en særlig indsats for etniske minoritetskvinder og støtte til Arbejdsmiljøforskningsfonden (103 mio. kr.)
• Øvrige initiativer, herunder en uddannelsespulje til frivillige (62 mio. kr.)

Sygedagpenge

Regeringen har stillet forslag om at udvide sygedagpengelovens arbejdsgiverperiode fra de nuværende 15 kalenderdage til 21 kalenderdage (3 uger). Forslaget vil tilskynde den enkelte arbejdsgiver til i højere grad at forebygge det kortvarige sygefravær.

Der er enighed om at justere forslaget, så dækningsperioden i den særlige forsikringsordning for mindre private arbejdsgivere udvides tilsvarende til 3 uger.

Arbejdsgivere friholdes fortsat for udgifter til sygedagpenge i hele arbejdsgiverperioden, når der foreligger en aftale med lønmodtageren. En sådan kan blandt andet indgås, når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af langvarig eller kronisk lidelse. I disse tilfælde betaler kommunen sygedagpengene.

Arbejdsgivere friholdes endvidere fortsat for udgifter til sygedagpenge til personer ansat i fleksjob.

Forslaget indebærer offentlige mindreudgifter på 183 mio. kr. i 2008 og 312 mio. kr. årligt herefter. Forslaget vil træde i kraft den 2. juni 2008.

Justering af regler om G-dage i lov om arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsgivere betaler i dag dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til en forsikret lønmodtager (såkaldte G-dage), hvis lønmodtageren bliver ledig som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave og tidsbestemt akkord eller lignende.

Partierne er enige om, at perioden med arbejdsgiverbetalt dagpengegodtgørelse udvides til at omfatte den 3. ledighedsdag. Forslaget skærper arbejdsgivernes tilskyndelse til at planlægge arbejdet, så behovet for tilpasning af antallet af ansatte reduceres. Det bidrager til at reducere korttidsledigheden.

Forslaget indebærer offentlige mindreudgifter på 25 mio. kr. i 2008 og 50 mio. kr. årligt herefter. Forslaget vil træde i kraft den 1. juli 2008.

Uddannelse og forskning

Takstløft til handelsskoler

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance ønsker at styrke hhx-uddannelsen og gøre den mere attraktiv for de unge. Der er enighed om at udligne hele den uforklarede forskel i undervisningstilskuddet mellem hhx-uddannelsen og de almengymnasiale uddannelser fra og med 2009. Udover det takstløft på 60 mio. kr. årligt, der var afsat på forslaget til finanslov for 2008, tilføres hhx-uddannelsen derfor et yderligere takstløft på 32,5 mio. kr. i 2008 og 65,0 mio. kr. årligt fra 2009 og frem.

Samlet set tilføres hhx-uddannelsen hermed et takstløft på 92,5 mio. kr. i 2008 og 125,0 mio. kr. årligt fra 2009 og frem.

Takstløftet svarer til, at hhx-taxametret hæves med ca. 3.900 kr. pr. årselev i 2008 og med ca. 5.200 kr. pr. årselev fra 2009 og frem. Handelsskolerne kan selv frit disponere over de ekstra midler med henblik på for eksempel at reducere holdstørrelserne, øge fagudbuddet og oprette lektiecaféer mv.

Fastholdelse af kvalitet og institutionsudvikling på erhvervsakademier og udbyderne af diplomingeniøruddannelserne

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance ønsker at fastholde kvaliteten og institutionsudviklingen på erhvervsakademierne og på uddannelserne til diplomingeniør blandt andet på ingeniørhøjskolerne.

Derfor afsættes en pulje på 30 mio. kr. årligt i 2008 og 2009, der udmøntes til erhvervsakademierne, ingeniørhøjskolerne i København og Århus og professionshøjskolen VIA for så vidt angår aktiviteten på diplomingeniør- og bygningskonstruktøruddannelsen.

Puljen vil kunne anvendes til at udvikle og udbyde nye tekniske og merkantile videregående uddannelser samt til at videreudvikle og styrke fagligheden og kvaliteten i de eksisterende tekniske og merkantile videregående uddannelser.

Der omprioriteres 40 mio. kr. i 2008 og 26,3 mio. kr. i 2009 fra uforbrugte forsøgs- og udviklingsmidler på Undervisningsministeriets område, der medgår til finansiering af disse udgifter samt takstløftet til handelsskolerne.

Kapitalindskud i Danmarks Grundforskningsfond

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at indskyde 3 mia. kr. i Danmarks Grundforskningsfond i 2008. Indskuddet finansieres ved omlægninger og salg af statsaktiver.

Med kapitalindskuddet sikres fondens videreførelse i de næste 25 år samtidig med, at fonden bevarer sin uafhængighed.

I 2008 forventes der udbetalt i størrelsesorden 300 mio. kr. fra Grundforskningsfonden. For 2009 er der aftalt et uddelingsniveau for fonden på 275 mio. kr. I de følgende år giver kapitalindskuddet mulighed for et årligt uddelingsniveau på ca. 300 mio. kr.

Partierne er enige om, at loven om Danmarks Grundforskningsfond revideres på dette økonomiske grundlag i indeværende folketingssamling.

Opfølgning på globaliseringsaftalerne

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået aftale om opfølgningen på globaliseringsaftalerne fra 2006.

Aftalen om opfølgning på globaliseringsaftalerne omfatter følgende hovedpunkter:

• Der afsættes i alt 1 mia. kr. i 2008-2011 til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse af kortuddannede.
• Uddannelsesinstitutionerne tilføres via taksterne 80 mio. kr. årligt i perioden 2008-2010. Det vil øge udbuddet af uddannelser og uddannelsesaktiviteten.
• Der gennemføres initiativer, som giver mulighed for mere fleksibel afvikling af uddannelserne, f.eks. bedre mulighed for at afvikle uddannelse på virksomhederne eller på skæve tidspunkter.
• Der er afsat 8 mio. kr. i 2008 og 26 mio. kr. i 2009 til etablering af fællesuddannelser mellem danske videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner i udlandet.
• Der indføres en bonusordning, der fra 2009 giver universiteterne et økonomisk incitament til, at de unge kommer hurtigere gennem uddannelserne.
• Samtidig sigtes der mod at opnå en mere gennemsigtig og fair styring af forskningsudgifterne. I den forbindelse løftes satsen for de såkaldte »overhead«-omkostninger fra 20 til 35 pct. i 2008.
• De 80 mio. kr., der er afsat i 2008 til efteruddannelse af lærere på erhvervsuddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser, udmeldes sammen med uforbrugte midler fra 2007 til de enkelte institutioner efter objektive kriterier med henblik på efteruddannelsesaktiviteter. Der udarbejdes en redegørelse for den gennemførte efteruddannelsesaktivitet, som vil danne grundlag for udmøntningen i 2009.
• Globaliseringspuljen tilføres 154 mio. kr. i 2008-2011 til finansiering af merudgifterne til drift, der følger af initiativet i jobplanen om 1.500 nye voksenlærlinge.
• Endvidere er der i forlængelse af initiativet i trepartsaftalen fra juni 2007 om opkvalificering af 15.000 ufaglærte personer afsat en særskilt reserve på 199 mio. kr. i 2008-2011.

Partierne vil i efteråret 2008 drøfte den fortsatte udmøntning af midler fra globaliseringspuljen.

Iskerneboringer i Grønland

Partierne tilslutter sig, at Danmark deltager i et stort projekt med iskerneboringer på Grønland i 2007-2011.

I 2007 og 2008 er det danske bidrag på 10 mio. kr. i alt, som allerede er bevilget. I 2009-2011 forventes et dansk bidrag på 12 mio. kr., som vil blive søgt tilvejebragt under efterårets forhandlinger om udmøntning af forskningsmidler fra globaliseringspuljen.

For at iskerneprojektet kan afvikles som planlagt i løbet af 2009-2011, skal der forlods indgås kontrakter for 5 mio. kr. allerede i 2008. Partierne er enige om at finansiere disse ved omprioriteringer indenfor forskningsrammen.

Tryghed, sikkerhed og terrorbekæmpelse

Danmark skal være et trygt og sikkert samfund. Vi skal kunne færdes frit overalt uden at være bange eller utrygge. Det kræver, at alle kender og overholder de grundlæggende regler, vi er fælles om i Danmark. Det kræver, at forældre til unge er sig deres ansvar bevidst.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance iværksætter derfor en omfattende indsats for at sikre, at Danmark også i fremtiden er et trygt og sikkert samfund.

Forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance vil i lyset af den seneste tids uroligheder og brandstiftelser iværksætte en samlet indsats mod ungdomskriminalitet. Indsatsen skal fokusere på både forebyggelse og bekæmpelse.

Partierne er enige om, at det først og fremmest er forældrenes ansvar at sikre, at deres børn lærer og respekterer de grundlæggende regler i samfundet, og at der skal være et styrket fokus på forældrenes ansvar.

Det skal dels ske ved at se på, hvilke muligheder kommuner og andre myndigheder har for at sikre, at forældrene lever op til deres ansvar med at opdrage deres børn. Dels ved at se nærmere på forældrenes juridiske ansvar for deres børns (kriminelle) handlinger.

Skærpet forældreansvar

Partierne ønsker at skærpe forældrenes opmærksomhed og ansvar for deres børns opførsel. Forældre skal tage et større ansvar for de unges handlinger og bidrage konstruktivt til samfundet.

Indsatsen for at forebygge og bryde negative adfærdsmønstre hos unge skal styrkes. Regeringen vil igangsætte et hurtigt arbejde herom.

Der skal ses på effekten og anvendelsen af de virkemidler, kommunerne har til rådighed. Der fokuseres blandt andet på forældrekontrakter og pålæg, herunder kommunernes brug af muligheden for at tilbageholde børnefamilieydelsen, hvis forældre ikke efterlever kommunens påbud om for eksempel at tage ansvar for deres børns adfærd. Det skal i forlængelse heraf vurderes, om kommunerne har de fornødne redskaber i forhold til at få forældre til at leve op til deres ansvar.

Arbejdet tager udgangspunkt i den gældende lovgivning med særlig vægt på det sociale område. Arbejdet afsluttes i juni 2008.

Forældres juridiske ansvar

Regeringen har nedsat en kommission vedrørende ungdomskriminalitet. Kommissionen skal gennemgå de eksisterende regler og ordninger, herunder kriminalpræventive tiltag og strafferetlige sanktioner (herunder ungdomssanktionen).

Kommissionen skal derudover overveje mulige ændringer af de eksisterende ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder i forhold til børn og unge under den kriminelle lavalder på 15 år. Kommissionen skal i den forbindelse også overveje, om det er hensigtsmæssigt at ændre den kriminelle lavalder.

I lyset af den seneste tids uroligheder har regeringen endvidere bedt kommissionen om at vurdere forældres juridiske ansvar for deres børns (kriminelle) handlinger, herunder belyse mulighederne for at skærpe eller udvide forældres juridiske ansvar. Regeringen har anmodet kommissionen om at afrapportere om dette spørgsmål senest den 15. september 2008.

Så snart rapporten foreligger, vil regeringen tage initiativ til en drøftelse af mulighederne for at styrke forældres juridiske ansvar, således at forslag på området kan fremlægges i løbet af efteråret 2008.

Kommissionen vedr. ungdomskriminalitet forventes at afslutte det samlede arbejde i 1. halvår 2009.

Flere sikrede pladser i døgninstitutioner til unge kriminelle

Unge kriminelle, der ikke kan placeres i åbne institutioner, skal placeres på døgninstitutioner med sikrede afdelinger. Over de seneste år er der sket en betydelig stigning i antallet af pladser på sikrede afdelinger til børn og unge, så der nu er 121 sikrede pladser i Danmark. I samme periode er behovet for pladser vokset. Der gennemføres i øjeblikket et udvalgsarbejde, der skal se på styringen og brugen af de sikrede pladser.

Der er imidlertid allerede nu brug for flere sikrede pladser til kriminelle unge. Partierne er derfor enige om, at der oprettes 10 nye sikrede pladser. Der afsættes 16 mio. kr.

Øget videoovervågning på særligt udsatte steder

Videoovervågning af for eksempel gågader, offentlige pladser og butikscentre kan anvendes til at forhindre uroligheder og forebygge og opklare kriminalitet. Politiet har inden for rammerne af eksisterende lovgivning adgang til at videoovervåge offentlige arealer. Politiet arbejder således i øjeblikket på et forsøgsprojekt vedrørende videoovervågning af Jomfru Ane Gade i Ålborg.

Partierne er i forlængelse heraf enige om at afsætte en særlig pulje på 5 mio. kr. årligt i 2008 og 2009 til opsætning af Tv-overvågningsudstyr. Puljen skal administreres af Rigspolitiet og udmøntes efter ansøgning fra de enkelte politikredse. Politikredsene kan inddrage kommunerne i overvejelserne om, hvor der konkret er behov for videoovervågning. I København overvejes for eksempel overvågning af centrale områder i indre by.

Puljen vil i løbet af 2008 og 2009 gøre det muligt for politikredsene at etablere videoovervågning af yderligere i alt ca. 20 enkelte særligt kriminalitetstruede områder i større danske byer.

Der afrapporteres om puljens udmøntning og anvendelse til forligskredsen bag flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden.

Støtte til voldsofre

Landsforeningen Hjælp Voldsofre har gennem mange år på privat initiativ ydet hjælp og støtte til voldofre. Landsforeningen Hjælp Voldsofre hjælper ofre for vold, voldtægt, incest og røveri. Landsforeningens indsats er et godt supplement til det offentliges indsats for at hjælpe ofre for kriminalitet.

Partierne er enige om at forhøje støtten til Landsforeningen hjælp Voldsofre med 1 mio. kr. årligt i 2008-2011.

Reserve til særlige indsatser i politiet

Politiet har både i 2007 og i starten af 2008 løst en række usædvanligt store opgaver. Det drejer sig blandt andet om urolighederne på Nørrebro i 2007 med relation til ungdomshuset og urolighederne og brandstiftelserne i flere danske byer i starten af 2008. Derudover har Politiets Efterretningstjeneste ligeledes løst vigtige opgaver, blandt andet en markant antiterrorindsats og omfattende personbeskyttelse.

Partierne er enige om, at det er centralt, at politiet og Politiets Efterretningstjeneste kan håndtere større uroligheder og sikre en effektiv antiterrorindsats, uden at det påvirker muligheden for at løse andre kerneopgaver.

Partierne er derfor enige om at afsætte en reserve på 25 mio. kr. til dækning af uforudsete/ekstraordinære udgifter i politiet i 2008.

Reserven vil bidrage til at sikre, at perioder med vedvarende og omfattende uroligheder ikke indebærer, at politiet eller Politiets Efterretningstjeneste mangler ressourcer til at udføre andre kerneopgaver.

Der afrapporteres om reservens udmøntning og anvendelse til forligskredsen bag flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden.

Materiel til større politiindsatser

Politiet råder over en bred vifte af forskelligt materiel og specialudstyr, som kan anvendes ved større politiindsatser – for eksempel i forbindelse med uroligheder og optøjer eller håndtering af sikkerheden ved store begivenheder.

Partierne er enige om, at blandt andet den seneste tids uroligheder giver anledning til at overveje politiets materielsituation. Partierne er derfor enige om, at der afsættes en reserve på 10 mio. kr. årligt i 2008 og 2009 til indkøb af nyt materiel og specialudstyr til politiet.

Til forberedelse af udmøntningen af reserven skal politiets ledelse i løbet af 2008 vurdere materielsituationen, herunder om der i lyset af nationale og internationale erfaringer skønnes at være behov for nye materieltyper.

Bedre statistikgrundlag

I forbindelse med finansloven for 2007 blev statistikgrundlaget for indvandrere og efterkommere styrket ved, at der blev afsat 1 mio. kr. til at lave en årlig statistisk belysning af efterkommeres børn.

Partierne er enige om, at der for at forbedre vidensgrundlaget om ungdomskriminalitet gennemføres en undersøgelse af den etniske baggrund for unge på sikrede afdelinger, herunder om de unge har flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Undersøgelsen gennemføres for de unge, der aktuelt sidder på de sikrede afdelinger.

Med henblik på en bedre statistisk belysning af blandt andet kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere afsættes desuden 1 mio. kr. i 2008 og 0,9 mio. kr. i de følgende år. Statistikken udarbejdes af Danmarks Statistik. Statistikken skal bl.a. belyse forhold vedr. anbringelse uden for hjemmet, uddannelse, kriminalitet mv. hos personer med forskelligt opholdsgrundlag og nationalitet. Ved at udarbejde statistikken årligt kan udviklingen følges nøje.

Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Der er i Danmark og resten af Europa bekymrende tendenser til, at visse grupper af unge præges af radikalisering og ekstremisme. Eksempler findes også blandt veluddannede og tilsyneladende velintegrerede unge. I sin yderste konsekvens inspirerer denne ekstremisme til planlægning og gennemførelse af terrorisme.

Partierne ser med stor alvor på disse tendenser og vil styrke indsatsen for at forhindre udbredelsen af ekstremisme og radikalisering i Danmark.

Som led i aftalen om finansloven for 2007 blev der afsat i alt 20 mio. kr. til forskning i radikaliserings- og polariseringsprocesser, herunder hvilke miljøer og baggrundsfaktorer, der skaber grobund for terrorisme.

For at styrke forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikaliseringsprocesser i Danmark yderligere vil regeringen udarbejde en samlet national handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering.

Handlingsplanen fremlægges i maj 2008. Partierne er enige om at afsætte en reserve på i alt 20 mio. kr. til opfølgning på handlingsplanen.

Der oprettes endvidere et anti-radikaliseringskontor i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Kontoret koordinerer udarbejdelsen og udmøntningen af den samlede handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering. Endvidere skal kontoret bistå Undervisningsministeriet med at føre tilsyn med privatskoler og andre undervisningsinstitutioner, herunder i socialt udsatte boligområder og fritidsklubber mv. Der er afsat 2,6 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011 hertil.

Herudover er der fra flere sider peget på behovet for øget koordination af vidensopsamlingen i forhold til integrationsindsatsen, der samtidig skal gøres mere situationsbestemt og lettere tilgængelig for brugerne. Som led i satspuljeaftalen er i perioden 2008-2011 samlet afsat 13 mio. kr. til følgende initiativer:

• Formidlingsfunktion, der bringer viden om integration ud til brugerne
• Vidensportal, der giver brugerne adgang til viden og erfaringer om integration
• Forpligtende netværkssamarbejde mellem eksisterende videncentre og brugerne

Flerårsaftale for kriminalforsorgen

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance har indgået en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen for perioden 2008-2011.

Udgangspunktet for arbejdet i de kommende fire år er gunstigt. Venterkøen er afviklet, belægget i fængsler og arresthuse er normaliseret, og der er balance mellem den forventede tilgang af straf og den nuværende afsoningskapacitet. Sikkerheden i fængsler og arresthuse er skærpet, og der er indført behandlingsgaranti for stofmisbrugere i fængslerne.

Aftalen viderefører de senere års styrkelse af kriminalforsorgen og iværksætter en række nye initiativer. I alt tilføres kriminalforsorgen 1.271,6 mio. kr. i aftaleperioden, heraf 206,6 mio. kr. til nye initiativer. Endvidere frigøres og omprioriteres 102,1 mio. kr. Der investeres i aftaleperioden 200 mio. kr. i bygningsforbedringer og ny teknologi mv.

Centralt i flerårsaftalen står en række initiativer vedrørende sikkerhed. Initiativerne forbedrer de ansattes sikkerhed og bidrager til at forhindre fangeflugt, ekstremisme og bandedannelser. Initiativerne indeholder blandt andet moderne overfaldsalarmer, øget kontrol for at forhindre religiøs radikalisering, flere sikrede pladser og et nyt system til at håndtere særligt farlige indsatte.

Med aftalen afsættes således blandt andet bevillinger til følgende initiativer:

• Styrkelse af sikkerheden med nye overfaldsalarmer og et IT-system til risikovurdering af indsatte m.v. (ca. 47 mio. kr.)
• Etablering af særligt sikrede pladser i Nyborg Statsfængsel (ca. 19 mio. kr.)
• Etablering af særlige godkendelsesprocedurer for Imamer og andre forkyndere samt skærpet overvågning af religiøse handlinger i fængslerne (7 mio. kr.)
• Forbedring af grund- og lederuddannelsen i kriminalforsorgen (94 mio. kr.)
• Forbedring af arbejdsmiljøet ved reduktion af alenearbejde på udsatte steder, øget brug af supervision og oprettelse og drift af en central HR-enhed mv. (36 mio. kr.)
• Nye særligt sikrede PC-netværk til undervisning af de indsatte (ca. 29 mio. kr.)
• Etablering og drift af en dokumentations- og evalueringsenhed (5 mio. kr.)
• Investeringsramme til bygningsforbedringer og IT (ca. 125 mio. kr.)
• Ledelses- og sagsbehandlingsreform i arresthussektoren samt afsoningspladser i Grønland (31 mio. kr.)

De nye initiativer indebærer en styrkelse af kriminalforsorgen i perioden 2008-2011 med særlig fokus på øget sikkerhed, arbejdsmiljø og væsentligt bedre uddannelsesmuligheder for både de ansatte og de indsatte.

Aftalen for kriminalforsorgen er blandt andet finansieret ved budgetforbedringer som følge af et mere effektivt indkøb i selvejende institutioner, oprettelse af administrative fællesskaber for ungdomsuddannelsesinstitutioner og en andel af provenuet fra et mere effektivt indkøb i staten.

Terrorsikring af danske ambassader

Danske ambassader og medarbejdere skal sikres mod terroranslag, voldelige demonstrationer mv. Det kan blandt andet ske ved ansættelse af sikkerhedsvagter, fysisk sikring af bygningerne med ombygninger og videoovervågning samt anskaffelse og drift af sikrede køretøjer.

Til terrorsikring af ambassader og medarbejdere afsættes ca. 26 mio. kr. årligt i investerings- og driftsudgifter for perioden 2008-2011.

Radiokommunikationssystem til det samlede beredskab

For at sikre, at der kan kommunikeres effektivt i og mellem det samlede beredskab til dagligt og i forbindelse med større ulykker og hændelser, herunder eventuelle terrorangreb, indkøbes der adgang til et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem til det samlede beredskab – dvs. det kommunale og regionale brand- og ambulanceberedskab, politiet og det statslige redningsberedskab m.fl.

Der afsættes 73 mio. kr. i 2008, 143 mio. kr. i 2009, 205 mio. kr. i 2010 og 196 mio. kr. i 2011 til det offentliges indkøb af adgang til det nye landsdækkende radiokommunikationssystem til det samlede beredskab.

Kontrolfaciliteter ved Frøslev grænseovergang

Frøslev grænseovergang er den mest trafikerede strækning mellem Danmark og Tyskland. Med henblik på generelt at styrke kontrollen ved grænseovergangen og dermed styrke bekæmpelsen af menneskesmugling og smugling af for eksempel narkotika er partierne enige om at etablere permanente kontrolfaciliteter ved Frøslev grænseovergang. Partierne er enige om at afsætte 10 mio. kr. hertil.

Styrket indsats for klima, natur og miljø

Energiaftale

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance har den 21. februar 2008 indgået en bred politisk aftale om den danske energipolitik i årene 2008-2011. Aftalen sikrer blandt andet bedre vilkår for vindmøller og anden vedvarende energi (biomasse og biogas). Partierne er endvidere enige om, at vedvarende energi i 2011 skal dække 20 procent af Danmarks bruttoenergiforbrug.

Med energiaftalen afsættes 20 mio. kr. i 2008 til kampagner til fremme af energibesparelser i bygninger, herunder etablering af et videncenter for energibesparelser i bygninger, samt 10 mio. kr. til en forsøgsordning for elbiler.

Styrket indsats på naturområdet

Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance har endvidere indgået en bred aftale om at styrke indsatsen på naturområdet gennem en række konkrete initiativer til gavn for miljøet og til glæde for danskerne.

Med aftalen afsættes i alt 40 mio. kr. i 2008-2009 til følgende formål:

• Der afsættes i alt 14 mio. kr. i 2008-2009 til nationalparker, der omfatter nogle af Danmarks mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber
• Der afsættes i alt 14 mio. kr. i 2008-2009 til bedre vilkår for friluftslivet
• Der afsættes 5 mio. kr. i 2008 til en forbedret indsats for vand og natur
• Der afsættes 2 mio. kr. i 2008 til en indsats mod invasive arter
• Der afsættes en reserve på 5 mio. kr. i 2008, idet det undersøges nærmere, om det vil være muligt og hensigtsmæssigt at oprette en jordfordelingsfond, der kan bidrage til at sikre en hensynsfuld og omkostningseffektiv erhvervelse af arealer til kommende års vand- og naturprojekter

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er herudover enige om en række yderligere initiativer på klima- og miljøområdet:

Klimapulje

Partierne vil styrke klimaindsatsen i udviklingslandene. Der oprettes derfor en klimapulje indenfor udviklingsbistanden. Klimapuljen skal blandt andet bruges til at finansiere bidrag til aktiviteter, der bistår ikke mindst de fattigste udviklingslande med at forebygge og tilpasse sig menneskeskabte klimaforandringer. Partierne er enige om, at der afsættes 100 mio. kr. til klimapuljen i 2008.

Forberedelse af klimatopmøde i København i 2009

Danmark har påtaget sig værtskabet for FN’s klimakonference i december 2009. Det er ambitionen, at der på konferencen i København skal indgås en global klimaaftale for perioden efter 2012, hvor Kyoto-protokollen udløber. Partierne er enige om, at der i 2008 afsættes i alt 116 mio. kr. til forberedelsen af klimakonferencen.

Klimaforskning i havstrømme ved Færøerne

Partierne er enige om at etablere et firårigt program om klimaforskning i havstrømme omkring Færøerne i samarbejde med Den Færøske Fiskeriundersøgelse i Tórshavn. Programmet gennemføres i 2008-2011.

Til forskningsprogrammet afsættes 9,2 mio. kr. i alt, der gives som tilsagn i 2008. Udgiften finansieres dels af 2,0 mio. kr., der allerede er afsat på finanslovsforlaget, dels af 7,2 mio. kr., der overføres til formålet fra bevillingen til forskeruddannelse.

Færre flasker i naturen

Der sælges flere og flere drikkevarer i engangsemballager i form af dåser og engangsflasker mv. Alt for mange af disse emballager havner i naturen eller på veje og fortove.

Med henblik på at imødegå dette problem er regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance enige om at indføre pant på emballager til vand med smag og ice-tea mv. Initiativet ligger i forlængelse af aftale om Finansloven for 2007, hvor regeringen og Dansk Folkeparti besluttede at indføre pant på flasker til kildevand uden smag. Initiativet indebærer reducerede afgiftsindtægter på skønnet 5 mio. kr. årligt.

Initiativet finansieres ved at anvende dele af Dansk Retursystems indtægter fra ikke-indløst pant til en reduktion af selskabets gebyrfinansierede udgifter og dermed gebyrerne. Herved reduceres forbrugerpriserne på øl og sodavand mv., og grænsehandlen forventes mindsket. En mindre del af indtægten fra ikke-indløst pant anvendes til at finansiere en håndteringsgodtgørelse for engangsemballage.

Hormonforstyrrende stoffer

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke indsatsen for viden om hormonforstyrrende stoffer og deres virkning på mennesker og miljø. Det Radikale Venstre og Ny Alliance har tilsluttet sig aftalen.

Partierne er som følge af aftalen enige om at oprette et ”center uden mure”, der skal danne ramme om en række projekter med henblik på at opsamle viden, overvåge og forske inden for miljø og sundhed. Der er afsat i alt 7 mio. kr. til indsatsen i 2008-2009.

Øvrige temaer

Øget udviklingsbistand

Den danske udviklingsbistand skal fortsat være blandt de bedste og mest effektive i verden. Udviklingsbistanden fokuseres derfor yderligere i 2008 blandt andet med ekstra 600 mio. kr. til Afrika, en særlig indsats til nye målrettede aktiviteter til forbedring af kvinders rettigheder og muligheder samt en fortsat forøgelse af støtten til bekæmpelse af HIV/aids.

Der afsættes 14.554 mio. kr. til Danmarks samlede udviklingsbistand i 2008. Udviklingsbistanden er dermed ca. 300 mio. kr. større i 2008 end i 2007, og udgør på finansloven for 2008 ca. 0,81 pct. af BNI.

Såfremt ændringer i BNI-grundlaget indebærer, at den budgetterede ramme for udviklingsbistanden kommer under 0,8 pct. af BNI, vil der efterfølgende blive foretaget en opregulering af udviklingsbistanden til 0,8 pct. af BNI i forbindelse med lov om tillægsbevilling for 2008.

Styrket indsats mod fejl- og underernæring i Afrika

Der iværksættes i 2008 en styrket indsats for at bekæmpe årsagerne til fejl- og underernæring blandt afrikanske børn. Indsatsen vil f.eks. indebære støtte til skole- og hospitalsbespisning, vitamintilskud mv., samt indsatser rettet mod en række af de faktorer, der er bestemmende for børns sundhedstilstand, herunder uddannelse og ligestilling.

Der afsættes yderligere 50 mio. kr. i 2008 til bekæmpelse af årsagerne til fejlernæring blandt afrikanske børn. Midlerne til den forstærkede indsats findes ved at udskyde 50 mio. kr. af bevillingen under udviklingsbistanden til bilateral gældslettelse fra 2008 til 2009.

Bedre dyrevelfærd

Dyrevelfærden i Danmark skal styrkes. Det skal sikres, at der opretholdes en høj standard for dyrs velfærd både på bedrifterne, og når dyrene transporteres. I samarbejde med Folketingets partier blev der i 2007 igangsat en undersøgelse af det veterinære område, herunder dyrevelfærd. Undersøgelsen blev afsluttet primo 2008 og anbefaler blandt andet, at der udvikles et mere risiko- og behovsorienteret tilsynskoncept, at egenkontrol indgår som central komponent, at grundlaget for risikoudvælgelse systematiseres og foldes ud, samt at forpligtelserne for de privatpraktiserende dyrlæger skærpes. Formålet er, at kritiske forhold oftere identificeres, og at den rette indsats hurtigere iværksættes.

I forlængelse af undersøgelsen er partierne enige om at afsætte en reserve på 5 mio. kr. om året til styrkelse af dyrevelfærd. Den konkrete udmøntning af reserven fastlægges som led i de igangværende politiske drøftelser om veterinærområdet.

Forskning i alternativer til dyreforsøg

Partierne er enige om, at forskning i alternativer til dyreforsøg skal fremmes. I 2008 kan der søges om midler til forskning i alternativer til dyreforsøg inden for Det Strategiske Forskningsråds programmer "Sammenhæng mellem fødevarer, sundhed og livsstil samt medicinresistens" og "Biologisk produktion", hvor der i alt er afsat ca. 105 mio. kr.

Partierne er enige om at undersøge mulighederne for at styrke arbejdet med alternativer til dyreforsøg yderligere, og der afsættes 5 mio. kr. hertil. Partierne vil drøfte nærmere hvordan disse udmøntes.

Trafik

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale om trafik for 2008.

På baneområdet indeholder aftalen forbedret trafikinformation og etablering af niveaufri skæring ved Taulov. Der udmøntes endvidere en pulje til initiativer for handicappede på i alt 27 mio. kr.

På vejområdet afsættes 243 mio. kr. til udskiftning af Skovdiget Vestbro på Hillerødmotorvejen. Der er endvidere enighed om, at der søges indgået en flerårig aftale om vedligeholdelse af statsvejnettet i forbindelse med finansloven for 2009.

Vejdirektoratet har tilkendegivet, at totaludgiften for syv vedtagne anlægsprojekter skal forhøjes. Beslutningsgrundlaget for de enkelte projekter skal konsolideres og budgetteres efter retningslinjerne om ny anlægsbudgettering. Beslutningsgrundlaget vil foreligge medio 2008. Der er enighed om, at der på finansloven for 2009 skal ske en håndtering af disse fordyrelser og projekter.

Regeringen vil i efteråret 2008 på baggrund af blandt andet Infrastrukturkommissionens anbefalinger fremlægge en ny investeringsplan for infrastrukturen i de kommende år samt en strategi for transportsektorens udledning af CO₂.

Modulvogntog

Der afsættes 60 mio. kr. fra 2009 til en udvidelse af forsøget med modulvogntog.

Bedre forhold for cyklister

I forbindelse med Aftale om trafik for 2008 er der udmøntet ca. 23 mio. kr. fra anlægspuljen til blandt andet etablering af cykelstier og sikring af cyklister. Partierne noterer sig, at regeringen på baggrund af blandt andet cykelstrategien ”Flere cykler på sikker vej i staten” vil fremlægge konkrete forslag til, hvordan forholdene for cyklister kan forbedres. I forlængelse heraf vil initiativer for at forbedre cyklisternes forhold indgå i den nye investeringsplan for infrastruktur.

Støtte til anskaffelse af færger for ø-kommuner

Kommuner med tilhørende øer har særlige udgifter bl.a. til anskaffelse og drift af færger til de pågældende øer. Støtte til færgerne indgår allerede som en del af det generelle tilskud til ø-kommuner. I forbindelse med anskaffelse af en ny færge kan den enkelte kommune dog opleve et særligt økonomisk pres.

Der afsættes i perioden 2008-2010 en årlig tilsagnspulje på 20 mio. kr., der efter ansøgning og under hensyntagen til kommunens økonomiske situation ydes til engangstilskud til anskaffelsesudgifter i forbindelse med færgeinvesteringer. Puljen finansieres inden for den afsatte bevilling § 15.91.24. Tilskud til færgedrift.

Det Kongelige Teater

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Ny Alliance har indgået en ny fireårig aftale for Det Kongelige Teater.

Aftalen sikrer grundlaget for, at Det Kongelige Teater kan fastholdes og styrkes som kulturinstitution. Med aftalen videreføres den økonomiske ramme fra den tidligere aftaleperiode sådan, at Det Kongelige Teater tilføres godt 0,5 mia. kr. årligt i 2008-2011.

Play the Game

Play the Game er en organisation, som arbejder for en kritisk og konstruktiv international idrætsdebat, bl.a. via et tæt samarbejde med Det Internationale Journalistforbund. Play the Game bidrager til at sikre udveksling af viden, holdninger og ideer med henblik på at udvikle international idræt i en demokratisk, kulturel og etisk retning.

Med henblik på at styrke Play the Game er partierne enige om at støtte Play the Game med 1½ mio. kr. årligt i 2008-2011, som finansieres over Kulturministeriets tipsaktstykke.

Fregatten Jylland

Partierne er enige om, at Fregatten Jylland er et væsentligt kulturarvsmonument, som det er vigtigt at vedligeholde og sikre formidlingen af. Der afsættes 1 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011 til formålet.

Forenkling af dødsbobeskatningen

For at mindske den administrative byrde for de efterladte slægtninge og pårørende er partierne enige om at justere kriterierne for, hvornår et dødsbo er skattepligtigt. Justeringerne forventes at fritage ca. 1.500 af de nuværende 3.500 skattepligtige dødsboer for dødsbobeskatning. Justeringen indebærer et provenutab på ca. 15 mio. kr., men samtidigt administrative besparelser hos SKAT på ca. 5 mio. kr.

Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død

Partierne er enige om at ændre reglerne således, at betingelserne for succession i levende live og ved død bliver mere ensartede. I dag er beskatningen af overdragelser af aktieselskaber mere gunstige ved død end i levende live. Det kan medføre, at en erhvervsmæssig hensigtsmæssig overdragelse udskydes af hensyn til skatteforhold.

Initiativet har til formål at mindske likviditetsbelastningen for virksomheder, når virksomheden overdrages.

Tiltaget medfører udskydelse af skattebetalinger og dermed et varigt provenutab svarende til ca. 40 mio. kr.

Afvikling af renteudligningsordningen

Renteudligningsordningen i Eksportkreditfonden giver mulighed for, at virksomheder kan få eksportkreditter med en lang kredittid til en af staten garanteret fast rente. Ordningen medfører, at staten påtager sig en renterisiko på virksomhedernes vegne. Samtidig kan de finansielle markeder i dag tilbyde renteafdækning på kommercielle vilkår. Renteudligningsordningen afvikles, således at der ikke længere gives nye statslige rentegarantier.

Øget harmonisering af boligstøtteregler for pensionister m.fl. i ejer- og andelsboliger

Tidligere lovændringer har skabt en større ligestilling mellem ejere og andelshavere, således at andelshavere svarende til almindelige boligejere kan optage lån mod pantsikkerhed i boligen.

Partierne er i forlængelse heraf enige om, at der også på boligstøtteområdet gennemføres en øget harmonisering af reglerne for pensionister m.fl. i ejer- og andelsboliger, således at andelshavere ligesom ejere fremover modtager boligstøtte i form af et lån i stedet for 40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån. Ændringerne gennemføres alene for nye støttemodtagere og har ingen konsekvenser for pensionister m.fl. i andelsbolig, der allerede i dag modtager boligstøtte. Forslaget medfører offentlige mindreudgifter på 3,5 mio. kr. i 2008 voksende til 36,5 mio. kr. i 2011.

Obligatorisk opsparing i staten

Partierne er enige om at reducere den obligatoriske opsparing i 2008 fra 1 pct. til ½ pct. i politiet og på Undervisningsministeriets område, herunder bl.a. gymnasier, erhvervsskoler, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Dette skal ses i lyset af, at partierne vurderer, at der på disse områder er særlige forhold, der gør det vanskeligere at udmønte den fulde opsparing i 2008. Den lavere opsparing i 2008 modsvares ved, at forhøjelsen af børnefamilieydelsen for de 0-2 årige først træder i kraft den 1. juli 2008 i stedet for den 1. januar 2008.

Den obligatoriske opsparing i staten frigives i 2009 og vil således blive indbudgetteret på regeringens forslag til finansloven for 2009.

Indvandringsprøve

Som led i opfølgningen på aftalen om fremtidig indvandring mellem regeringen og Dansk Folkeparti er der indgået aftale om en model for indførelse af en indvandringsprøve i danske samfundsforhold og sprogkundskaber for udlændinge, som ansøger om familiesammenføring til Danmark, og for religiøse forkyndere, der søger om opholdstilladelse i Danmark.

Modellen indebærer blandt andet, at ansøgere skal have en forhåndsgodkendelse for at kunne tage indvandringsprøven, og at den eksisterende mulighed for at tage indvandringsprøven i udlandet afskaffes.

Der afsættes 21 mio. kr. i 2008 til etablering af modellen. De løbende driftsudgifter i forbindelse med indvandringsprøven gebyrfinansieres.

Oplysning om EU

Der afsættes 20 mio. kr. i 2008 til oplysning om EU.

Statslige arbejdspladser

I forlængelse af kommunalreformen udarbejdes inden sommeren 2008 en status for de besluttede udflytninger af statslige arbejdspladser. Resultatet drøftes mellem partierne bag strukturreformen.

Bilag 1. Kvalitetsudvikling og afbureaukratisering

Kvalitetsudvikling og afbureaukratisering

Parterne er enige om, at der skal iværksættes en række initiativer, som skal understøtte staten, kommunerne og regionernes indsats for kvalitetsudvikling, dokumentation og afbureaukratisering.

Målet er at skabe en effektiv offentlig sektor, hvor der leveres service af høj kvalitet til borgerne, hvor medarbejderne bruger mindre tid på administration og mere tid til at levere service til borgerne, og hvor kommuner, institutioner og medarbejdere får større frihed til at tilrettelægge den lokale opgaveløsning.

Bedre redskaber til kvalitetsudvikling i kommunerne

Parterne er enige om, at der skal udvikles metoder, der gør det muligt at måle og sammenligne den faglige kvalitet på børne- og ældreområdet, at der skal gennemføres sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og handicapområdet, og at der skal udvikles akkrediteringsmodeller på det sociale område og dagtilbudsområdet.

Parterne er enige om, at disse redskaber vil kunne understøtte den lokale kvalitetsudvikling. Derudover er parterne enige om, at de nuværende kommunale servicestrategier skal erstattes af kvalitetskontrakter, at arbejdet for bedre dokumentation af den kommunale opgaveløsning skal fortsættes, og at principperne for god offentlig service skal udbredes i hele den offentlige sektor.

Afbureaukratisering i kommunerne

Parterne støtter, at regeringen vil iværksætte et afbureaukratiseringsprogram, som skal skabe grundlaget for afbureaukratisering i den kommunale sektor.

Afbureaukratiseringsprogrammet bliver bundet op på forpligtende handlingsplaner, som vil foreligge medio 2009 og blandt andet indeholde konkrete mål for afbureaukratiseringsindsatsen.

Afbureaukratisering skal frigive mest mulig tid til service af høj kvalitet til borgerne ved at mindske tidsforbruget på administration. Samtidig skal arbejdet med afbureaukratisering afdække regler, der lægger unødige begrænsninger på tilrettelæggelsen af den lokale opgavevaretagelse. I den forbindelse skal blandt andet digitalisering ses som et redskab til at tilrettelægge arbejdet mere hensigtsmæssigt. Afbureaukratisering skal endvidere skabe bedre vilkår for og plads til arbejdet med bedre dokumentation og kvalitetsudviklingsinitiativer i kommunerne og de enkelte institutioner.

Kommunerne har ansvaret for afbureaukratisering af egne regler og dokumentationskrav. Afbureaukratiseringsindsatsen skal derfor gennemføres i samarbejde med KL og kommunerne, så det sikres, at administrative opgaver, som påføres medarbejderne som følge af såvel statslige regler og krav som kommunernes egne regler og krav, reduceres. Regeringen vil tilstræbe at indgå en forpligtende aftale med kommunerne om kommunernes egen afbureaukratiseringsindsats.

Bedre dokumentation og kvalitetsudvikling på det regionale sundhedsområde

Parterne støtter, at der på det regionale sundhedsområde iværksættes et arbejde for bedre dokumentation og forenkling, som skal målrettes personalet i sundhedssektoren og sikre, at der foreligger pålidelig og rettidig dokumentation.

Parterne støtter derudover, at der fortsat arbejdes med en udbygning af www.sundhedskvalitet.dk, og at arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel fortsættes.

Afbureaukratisering i staten

Regeringen vil iværksætte et arbejde med henblik på afbureaukratisering inden for staten. Initiativet vil være rettet mod den interne statslige regulering og den interne statslige løsning af borgerrettede opgaver.

Målet vil være at sikre, at medarbejderne bruger mindre tid på administration, så de får mere tid til at løse kerneopgaverne, herunder at levere bedre service til borgerne. Arbejdet vil sigte på at skabe effektive administrative processer, bedre arbejdsgange og udnytte mulighederne for øget brug af digitalisering.

Afbureaukratisering i staten bliver bundet op på forpligtende handlingsplaner, der vil foreligge medio 2009 og blandt andet indeholde konkrete mål for indsatsen.

De enkelte initiativer:

Kommunale kvalitetskontrakter

Borgerne skal have klar information om, hvilket serviceniveau de kan forvente på de kommunale serviceområder. Kommunalbestyrelserne fastlægger selv serviceniveauet på de respektive områder.

Med virkning fra 2010 erstattes de nuværende kommunale servicestrategier derfor af kvalitetskontrakter. Kvalitetskontrakterne er kommunalbestyrelsernes kontrakt med borgerne og skal omfatte få klare og kvantitative målsætninger for hvert af de kommunale serviceområder.

Kommunerne skal følge op på målene og hvert år orientere borgerne om status for realisering af målene.

Der afsættes i alt 9,5 mio. kr. i perioden 2009-2011 til implementering af kommunale kvalitetskontrakter.

Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og handicapområdet

Politikere, ledere og borgere skal have mulighed for at sammenligne brugertilfredsheden på tværs af kommuner og institutioner. Sammenligneligheden vil give de kommunale politikere og ledere mulighed for at identificere institutioner, der gør det særligt godt, og som andre kan lære af.

I 2009 og 2010 gennemføres pilotprojekter med brugertilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau på børne-, ældre- og handicapområdet i et antal kommuner. Erfaringer fra disse projekter vil være grundlag for politiske drøftelser med parterne om en national udrulning fra 2011.

Initiativet gennemføres i et tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og faglige eksperter på området.

Der afsættes i alt 24,9 mio. kr. i perioden 2008-2010 til gennemførelse af pilotprojekter med sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser på børne-, ældre- og handicapområdet.

Bedre dokumentation

Regeringen og KL har iværksat et initiativ om fælles indikatorer, som kan dokumentere kommunernes indsats. Formålet med projektet er at sikre såvel de enkelte kommuner som staten bedre dokumentation af de opnåede resultater på serviceområderne. Dokumentationsprojekterne skal ses i sammenhæng med arbejdet med afbureaukratisering. Forenklinger kan gennemføres, når der er sikkerhed for en ny og bedre dokumentation på et område.

Der er på ældreområdet udpeget 23 indikatorer. Der er igangsat et tilsvarende projekt for udsatte børn og unge. Senere i 2008 igangsættes dokumentationsprojekter på områderne handicap, folkeskole, kommunal sundhed og dagtilbud. Det er i juni 2007 aftalt med KL, at alle større serviceområder skal gennemgås frem til 2010.

Der afsættes i alt 17,5 mio. kr. i perioden 2008-2011 til bedre dokumentation.

Faglige kvalitetsoplysninger på børne- og ældreområdet

Der skal tilvejebringes faglige kvalitetsoplysninger på børne- og ældreområdet. Dermed får ledere og medarbejdere på de enkelte institutioner et grundlag for arbejdet med at udvikle kvaliteten af kerneydelserne. Kvalitetsoplysninger giver desuden de enkelte kommunalbestyrelser og forvaltninger mulighed for at prioritere indsatsen i kvalitetsarbejdet. Kvalitetsoplysninger giver endvidere borgerne sammenlignelige oplysninger om den faglige kvalitet på de enkelte institutioner.

Initiativet indebærer, at der udvikles metoder, der gør det muligt at måle og sammenligne den faglige kvalitet. Der eksisterer kun i begrænset omfang sådanne metoder i dag, og initiativet vil derfor forudsætte et udviklingsarbejde. Initiativet bygger videre på det arbejde, der er igangsat i forbindelse med dokumentationsprojekterne.

Målet er, at der på baggrund af blandt andet indikatorerne fra dokumentationsprojekterne udvælges og videreudvikles et mindre antal indikatorer, for eksempel 3-5 pr. område, som specifikt fokuserer på faglig kvalitet.

På baggrund af udviklingsarbejdet vil regeringen med henblik på drøftelser med parterne forud for en national udrulning fra 2011 i 2010 fremlægge konkrete forslag til, hvordan faglige kvalitetsoplysninger kan udformes.

Der afsættes i alt 20,0 mio. kr. i perioden 2009-2010 til udvikling af faglige kvalitetsoplysninger på børne- og ældreområdet.

Akkreditering på det sociale område og på dagtilbudsområdet

Regeringen har i juni 2007 indgået aftale med KL om et samarbejde om udvikling af akkrediteringsmodeller, der kan understøtte den samlede koncernstyring i kommunerne og bidrage til en målretning af tilsyn samt afvikling af detaljerede procesregler.

Akkreditering indebærer, at anerkendte eksterne eksperter vurderer, om en aktivitet lever op til et sæt af fastlagte kriterier. For at sikre at ordningen bidrager til institutionernes egenkontrol, understøttes den af løbende ekstern faglig sparring og bygger på selvevalueringer og dokumentation af, om institutionerne lever op til kriterierne.

Akkrediteringsmodellerne skal bygge på få og klare kriterier, og det skal sikres, at initiativerne vedrørende brugertilfredshedsundersøgelser og faglige kvalitetsoplysninger samt resultaterne fra dokumentationsprojekterne inddrages i arbejdet. Modellerne skal i første omgang afprøves som forsøg i udvalgte kommuner og på udvalgte plejehjem og dagtilbud.

På baggrund af de gennemførte forsøg vil regeringen i 2010 med henblik på drøftelse med parterne forud for en national udrulning fremlægge konkrete forslag til, hvordan akkrediteringsmodeller mest hensigtsmæssigt kan udformes.

Der afsættes i alt 27,0 mio. kr. i perioden 2008-2011 til udvikling af faglige akkrediteringsmodeller på børne- og ældreområdet.

Udbredelse af ni principper for god offentlig service

En tværoffentlig arbejdsgruppe udarbejdede i foråret 2007 ni principper for god offentlig service. Principperne skal medvirke til at styrke debatten blandt borgere, politikere, ledere og medarbejdere i den offentlige sektor om, hvilke grundlæggende værdier, der bør gælde for god offentlig service. Målet er at skabe en stærk fælles forståelse blandt offentligt ansatte ledere og medarbejdere i de enkelte institutioner om, hvad god og borgernær service er.

Regeringen vil i samarbejde med kommunerne udvikle en række frivillige dialogredskaber, der kan understøtte dialogen om principperne på de enkelte arbejdspladser, således at medarbejderne oplever principperne som nærværende og anvendelige i det daglige arbejde.

Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2008 til udbredelsen af de ni principper for god offentlig service.

Certificeringsordning for udbud af lederuddannelser for offentlige ledere

Der skal etableres en ny certificeringsordning for udbud af lederuddannelser for offentlige ledere som aftalt i trepartsaftalerne. Certificeringsordningen skal sikre høj kvalitet i udbuddet af lederuddannelse for offentlige ledere.

Der afsættes 10,8 mio. kr. i 2008-2011 til certificeringsordning for udbud af lederuddannelser for offentlige ledere.

Fremtidens lederskab i den offentlige sektor

Der igangsættes en forskningsindsats i ledelse i den offentlige sektor. Indsatsen skal dække vilkår for ledelse, herunder nye organisations- og kvalitetsudviklingsformer, som for eksempel kombinerer værdier, selvorganisering og egenkontrol. Endvidere skal indsatsen dække de konkrete udfordringer og problemer, ledere og medarbejdere møder i deres dagligdag, og hvilke kompetencer offentlige ledere har brug for nu og i fremtiden

Der afsættes 5,0 mio. kr. i 2009 og 5,0 mio. kr. i 2010 til et forskningsprogram i fremtidens lederskab i den offentlige sektor.

Større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoleundersøgelser

Reglerne om ind- og udskolingsundersøgelser skal gøres mere fleksible, så også sundhedsplejersker kan gennemføre de lovpligtige undersøgelser af skolebørn. Det vil muliggøre, at alle børn kan få tilbudt både en ind- og udskolingsundersøgelse. Den nye ordning skal ligesom den eksisterende have særligt fokus på tidligt at opfange sundhedsmæssige problemer hos børn og unge, herunder at hjælpe børn og unge fra mindre ressourcestærke familier. Samtidig skal sundhedsplejerskeuddannelsen forbedres, så den i højere grad kvalificerer sundhedsplejerskerne til at tage sig af udsatte børn.

Der afsættes i alt 5,0 mio. kr. i perioden 2008-2011 til større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoleundersøgelser.

Forsøg med øget frihed til institutioner og pengene-følger-borgeren

Der skal gennemføres forsøg med modeller, der giver større frihedsgrader til institutionerne, samtidig med at pengene følger borgerne. Der etableres i 2008 en forsøgsordning, hvor et mindre antal kommuner kan søge støtte til at omlægge deres bevillinger på børne- eller ældreområdet.

Bevillingerne skal gøres afhængige af antallet af brugere (pengene-følger-borgeren) og give institutionerne større frihed i opgaveløsningen. Forsøgskommunerne vil få midler til for eksempel frikøb af medarbejdere, juridisk bistand og evaluering. Forsøgskommunerne skal evaluere de indhøstede erfaringer senest to år efter forsøgets ikrafttræden.

Der afsættes i alt 12,5 mio. kr. i perioden 2008-2010 til forsøg med øget frihed til institutioner og pengene-følger-borgeren.

Nyt Udbudsråd om vilkårene for konkurrence om offentlige opgaver

Der oprettes et nyt Udbudsråd. Udbudsrådet skal fremme konkurrencen om offentlige opgaver ved blandt andet. at iværksætte og deltage i debatter om tiltag til sikring af lige konkurrence om offentlige opgaver. Udbudsrådet skal i dialog med offentlige myndigheder og virksomheder afdække, om de iværksatte tiltag til forbedret konkurrence om offentlige opgaver er tilstrækkelige og fungerer i praksis, herunder om der er velfungerende konkurrence på de forskellige markeder for offentlige opgaver. Endelig skal Udbudsrådet udarbejde analyser og vejledninger med baggrund i nationale og internationale erfaringer med konkurrenceudsættelse og offentlig-privat samarbejde.

Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i perioden 2008-2011 til et nyt Udbudsråd om vilkårene for konkurrence om offentlige opgaver.

Hurtigere behandling af klager på udbudsområdet

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klager på udbudsområdets skal nedbringes betragteligt. Efter aftale med KL nedsatte regeringen i foråret 2007 en arbejdsgruppe, som har afdækket behovet for at justere klagesystemet på udbudsområdet med det formål at nedbringe sagsbehandlingstiden på gennemsnitligt 7,5 måneder hos Klagenævnet for Udbud. Arbejdsgruppen indstillede blandt andet, at den nuværende organisering af Klagenævnet for Udbud bevares, men at der udpeges yderligere en dommer, ligesom sekretariatet styrkes.

Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. i perioden 2008-2011 til hurtigere behandling af klager på udbudsområdet.

Forpligtende handlingsplaner for afbureaukratisering i kommunerne

Regeringen vil iværksætte et afbureaukratiseringsprogram på det kommunale område. Afbureaukratiseringsprogrammet bliver bundet op på forpligtende handlingsplaner, som vil foreligge medio 2009 og blandt andet indeholde konkrete mål for afbureaukratiseringsindsatsen.

Det konkrete arbejde med afbureaukratiseringsprogrammet og de forpligtende handlingsplaner vil blandt andet blive understøttet af initiativer med bred scanning på udvalgte kommunale serviceområder, kortlægning af udvalgte medarbejderes administrative opgaver, udfordringsret til institutioner samt bedre regulering, jævnfør beskrivelserne nedenfor. Regeringen vil give parterne en afrapportering af handlingsplanerne for afbureaukratisering på det kommunale område medio 2009.

Der afsættes i alt 50,5 mio. kr. i perioden 2008-2011 til gennemførelse af initiativer vedrørende afbureaukratisering i kommunerne samt bedre dokumentation og forenkling på det regionale sundhedsområde.

En bred scanning på udvalgte kommunale serviceområder

Regeringen vil iværksætte et afbureaukratiseringsinitiativ, hvor medarbejdere på udvalgte kommunale serviceområder inddrages i at udpege de procedurer og regler, som opfattes som unødigt bureaukratiske og administrativt belastende i dagligdagen. Scanningerne omfatter både statslig og kommunal regulering. Det forventes, at scanninger på udvalgte kommunale serviceområder vil være gennemført primo 2009. En scanning kan efterfølgende suppleres af dyberegående analyser af særligt komplicerede regelkomplekser/sagsområder med henblik på forenkling.

En kortlægning af udvalgte medarbejderes administrative opgaver

Regeringen vil iværksætte et udviklingsarbejde for at kortlægge udvalgte kommunale medarbejderes administrative opgaver. Kortlægningen vil have til formål at identificere, hvilke administrative opgaver statslig og kommunal regulering påfører den typiske medarbejder, og hvor meget tid medarbejderne bruger på de enkelte administrative opgaver. Det forventes, at udvikling af en model for kortlægning og de første kortlægninger vil være gennemført primo 2009.

Udfordringsret til institutioner

Regeringen vil give de offentlige institutioner en udfordringsret, som betyder, at offentlige institutioner på forsøgsbasis kan blive fritaget for nogle af de gældende regler fra stat og kommune med videre med henblik på at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. For at motivere medarbejderne til at medvirke i regelforenkling vil regeringen drøfte med KL, hvordan der kan udvikles modeller, hvor den eventuelle økonomiske gevinst ved regelforenkling i højere grad kan komme institutionen og medarbejderne direkte til gode. Det forventes, at forsøgene kan indledes medio 2009.

Bedre regulering

Regeringen vil iværksætte initiativer, der skal sikre, at der løbende er fokus på den overordnede statslige styring og regulering af kommunerne. Ny regulering skal have en høj kvalitet, og den nye regulering skal vurderes for væsentlige styringsmæssige og administrative konsekvenser for kommunerne.

Bedre dokumentation og forenkling på det regionale sundhedsområde

På det regionale sundhedsområde iværksættes et arbejde for bedre dokumentation og forenkling, som skal målrettes frontpersonalet i sundhedssektoren. Der skal som på de kommunale serviceområder iværksættes en række initiativer med henblik på, at medarbejderne får mere tid til kerneopgaverne. Ligeledes skal arbejdet sikre, at der foreligger pålidelig og rettidig dokumentation til brug for borgerens frie valg og til overordnet monitorering af kvalitet, produktivitet, patientforløb med videre. Arbejdet med bedre dokumentation og forenkling gennemføres i samarbejde med Danske Regioner.

Faglige kvalitetsoplysninger på sygehuse og hos praktiserende læger, speciallæger med videre

Udviklingen af faglig kvalitet på henholdsvis sygehuse og hos praktiserende læger, speciallæger og i den kommunale sektor varetages gennem en gradvis udbygning af Ministeriet for Sundheds- og Forebyggelses portal www.sundhedskvalitet.dk. Arbejdet med disse initiativer er i vidt omfang allerede igangsat i regi af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet.

Der afsættes i alt henholdsvis 6,5 mio. kr. og 4,0 mio. kr. i perioden 2008-2011 til udvidelse af faglige kvalitetsoplysninger på sygehuse og til faglige kvalitetsoplysninger hos praktiserende læger, speciallæger med videre.

Afbureaukratisering i staten

Regeringen vil iværksætte et arbejde med henblik på afbureaukratisering inden for staten. Initiativet vil være rettet mod den interne statslige regulering og den interne statslige løsning af borgerrettede opgaver.

Afbureaukratisering i staten bliver bundet op på forpligtende handlingsplaner, der vil foreligge medio 2009 og blandt andet indeholde konkrete mål for indsatsen.

Bilag 2. Justering af aftalesystemet for den kommunale økonomi

I forbindelse med kommunalreformen har kommunerne overtaget ansvaret for en større del af opgaverne i den offentlige sektor. Da udviklingen i den offentlige økonomi har stor betydning for den samlede samfundsøkonomi, er det blevet endnu vigtigere, at der er styr på udviklingen i den samlede kommunale økonomi.

Kommunerne har vedtaget budgetter, der indebærer et brud på aftalen om kommunernes økonomi for 2008. De kommunale serviceudgifter ligger 0,9 mia. kr. over det aftalte udgiftsniveau, og kommunernes budgetlægning har resulteret i skattestigninger på 1,4 mia. kr. mere end aftalt.

For at modvirke risikoen for yderligere overskridelser af de aftalte økonomiske rammer for 2008 i en situation med kapacitetspres i økonomien er regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance enige om at understøtte kommunernes overholdelse af de vedtagne budgetter for 2008.

Der indføres derfor en mekanisme med individuel modregning i bloktilskuddet for 2009 i tilfælde af, at kommunerne under ét overskrider henholdsvis de budgetterede serviceudgifter (netto) og de budgetterede anlægsudgifter (brutto). Bruttoudgifter på anlægsområdet til køb af jord samt til opførelse af almene ældreboliger og servicearealer i tilknytning hertil undtages fra modregningen.

Kommunerne vil blive pålagt allerede i januar 2009 at indberette et foreløbigt skøn over service- og anlægsudgifter i regnskabet for 2008. På baggrund heraf foretages en foreløbig opgørelse af kommunernes budgetoverholdelse, som kan ligge til grund for en modregning i kommunernes bloktilskud fra og med april 2009, såfremt kommunerne under ét overskrider de vedtagne budgetter for 2008. På baggrund af kommunernes regnskab foretages en fornyet opgørelse af den enkelte kommunes modregning.

Ved opgørelsen af kommunernes budgetoverholdelse vil der blive taget højde for tekniske forhold, der måtte have ændret sig siden budgetvedtagelse, herunder eksempelvis meropgaver i medfør af DUT (kvalitetsreform og treparts-initiativer) og den indgåede aftale om opjustering af lønforudsætningen i kommunerne i 2008.

Aftalesystemet for den kommunale økonomi hviler på, at de indgåede aftaler mellem regeringen og KL overholdes.

Parterne er enige om, at det er nødvendigt at justere det nuværende aftalesystem med henblik på at sikre, at de kommunale skatter fremover ligger inden for skattestoppets rammer, og at udgiftsudviklingen i den kommunale økonomi flugter med aftalerne.

Der er behov for at understøtte kommunernes fælles ansvar for at sikre aftaleoverholdelse ved at gøre aftalesystemet mere forpligtende således, at alle kommuner har en klar interesse i, at de indgåede aftaler overholdes.

Parterne er på den baggrund enige om følgende justeringer af aftalesystemet.

Skattemekanisme

Der etableres en lovfæstet skattemekanisme, der indebærer, at hvis den samlede kommunale skatteudskrivning (indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift) stiger, vil det kommunale merprovenu blive inddraget gennem en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser af bloktilskuddet. Den individuelle modregning vil i år 1, 2 og 3 udgøre henholdsvis 75 pct./50 pct./0 pct. af merprovenuet ved en skatteforhøjelse i den enkelte kommune.

Skattemekanismen vil give kommunerne både et kollektivt og et individuelt incitament til at samarbejde om at overholde en skatteaftale. Samtidig sikres der finansiering til en modgående statslig skattenedsættelse i tilfælde af aftalebrud. I lovforslaget indarbejdes en hjemmel til at operere med et kollektivt bundfradrag, såfremt der i kommuneaftalerne aftales et rum for kommunale skattestigninger.

Der vil blive taget hensyn til regeringens tilkendegivelser om frit lejde. Ikke-sammenlagte kommuner, der har sænket skatten fra og med 2003, vil således være undtaget fra individuel modregning for en tilsvarende skatteforhøjelse, hvilket også gælder sammenlagte kommuner, der har sænket skatten fra og med 2008.

Kommuner, der i 2007 fastsatte skatten på et lavere niveau end det tilladte loft, er ikke omfattet af tilkendegivelser om frit lejde, idet en fastsættelse af skatten under det tilladte loft ikke betragtes som en skattenedsættelse.

Aftalepartierne er enige om at afsøge mulighederne for at skabe større synlighed omkring skatteændringer i den enkelte kommune med henblik på at øge borgernes opmærksomhed i forhold til den kommunale skatteudskrivning.

Betinget balancetilskud

Finansministeren gives hjemmel til at beslutte, at en del af balancetilskuddet på op til 1 mia. kr. gøres betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder det aftalte udgiftsniveau. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi.

Finansministeren har med den gældende lovgivning mulighed for med Finansudvalgets tilslutning at ændre tilskuddet til kommunerne, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor. Indførelsen af et betinget balancetilskud inden for en afgrænset ramme vil give kommunerne et kollektivt incitament til at samarbejde om aftaleoverholdelse i forbindelse med budgetlægningen. Dermed understøttes kommunernes aftaleoverholdelse på udgiftssiden.

Det betingede balancetilskud på 1 mia. kr. udmeldes til kommunerne som led i Velfærdsministeriets udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb til kommuner ultimo juni i året forud for tilskudsåret. Kommunerne kender således størrelsen af det betingede tilskud forud for deres budgetlægning.

På baggrund af kommunernes budgetindberetninger til Velfærdsministeriet vil der ske en foreløbig opgørelse af de budgetterede kommunale udgifter samt en foreløbig vurdering af, om det betingede balancetilskud skal udbetales. Den endelige vurdering vil ske i februar måned i budgetåret med afsæt i de offentliggjorte budgetter fra Danmarks Statistik.

Parterne er enige om at drøfte justeringen af aftalesystemet i foråret 2009 forud for forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2010.

Bilag 3. Kvalitet i dagpasningen

Mere kvalitet i børnepasningen og bedre vilkår for børnefamilierne

Der er fortsat behov for at styrke kvaliteten i børnepasningen samt at give børnefamilierne bedre vilkår.

Regeringen og Dansk Folkeparti har med finanslovsaftalerne for 2006 og 2007 i alt afsat 1 mia. kr. til at forbedre kvaliteten i dagtilbuddene bl.a. bekæmpelse af negativ social arv, børnemiljøvurderinger samt ny dagtilbudslov, herunder sprogvurdering af alle 3-årige børn samt opfølgning i forhold til de pædagogiske læreplaner. Dagtilbudsloven har styrket kvaliteten i dagtilbuddene ved at øge fokus på det pædagogiske arbejde og børnenes trivsel og udvikling.

Med trepartsaftalerne iværksættes en række initiativer, som vil skabe mere kvalitet i dagtilbuddene. Bl.a. en omfattende opkvalificeringsindsats på dagtilbudsområdet, så fx flere ikke-faguddannede medarbejdere får mulighed for at tage en pædagogisk grunduddannelse samt bedre rammer for efter- og videreuddannelse for ledere og medarbejdere i dagtilbud.

Ingen løsrevne lukkedage

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om, at pasningsgarantien i daginstitutionerne skal være et reelt pasningstilbud, og der skal derfor ikke være løsrevne lukkedage. Der må fremover kun holdes lukket på dage, hvor fremmødet af børn i institutionen er lavt – dvs. på dage hvor mange forældre holder fri, og hvor der derfor kun er få børn med pasningsbehov. Det kan fx være i sommerferien, mellem jul og nytår eller på den indeklemte fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Det giver kommunerne og institutionerne mulighed for at prioritere ressourcerne i forhold til de lokale behov.

Samtidig skal familier med et pasningsbehov på de dage, hvor barnets egen institution holder lukket, have et trygt tilbud om pasning i en anden institution. Dette kan fx gøres ved, at der følger kendt personale med til gæsteinstitutionen. Kommunerne skal endvidere orientere institutioner og forældrebestyrelser om den konkrete tilgang i kommunen.

Regeringen vil søge at indgå en aftale med kommunerne herom. Der afsættes 50 mio. kr. årligt i perioden 2009-2011 fra kvalitetspuljen hertil.

Et sundt måltid mad i alle daginstitutioner

Det er vigtigt, at børn får et sundt måltid mad midt på dagen. Og det er en naturlig del af forældrenes ansvar at betale for mad til egne børn.

Stadigt flere forældre og ældre søskende har imidlertid mulighed for at få et måltid mad midt på dagen på deres arbejdsplads eller i deres uddannelsesinstitution. Tilsvarende er der i de senere år blevet etableret en del lokale frivillige forældrebetalte madordninger.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er derfor enige om, at alle børn i daginstitutioner senest 1. januar 2010 skal have et sundt måltid mad som en del af kerneydelsen for førskolebørn i daginstitutioner.

Et fælles måltid sund mad i daginstitutionen vil fremme gode kostvaner og forebygge fedme og bidrage til børnenes generelle velvære og udvikling. Et tilbud om fælles måltid mad vil samtidigt aflaste børnefamiliernes travle hverdag.

Samtidigt skal forældrenes grundlæggende ansvar fastholdes og ikke flyttes over på landets skatteydere. Madordningen er således fuldt forældrebetalt for de forældre, der ikke er omfattet af økonomisk friplads eller søskenderabat. Forældre omfattet af økonomisk friplads eller søskenderabat vil få mad gratis eller til nedsat pris. Betalingen for madordningen vil blive opkrævet i forbindelse med den almindelige betaling til daginstitutionen.

For en familie (uden friplads) med ét barn i børnehave vil indførelsen af madordningen i gennemsnit betyde en forældrebetaling på ca. 300 kr. pr. måned.

De samlede bruttoudgifter til madordningen udgør ca. 800 mio. kr. årligt, hvoraf kommunerne i dag afholder ca. 100 mio. kr. til de nuværende kommunale madordninger til førskolebørn.

De samlede forældrebetalte udgifter til madordningen vil udgøre ca. 550 mio. kr. årligt.

Det nuværende loft for forældrebetalingsandelen på 25 procent hæves svarende til, at den enkelte kommune får mulighed for at opkræve forældrebetaling for madordningen. Det betyder, at det nuværende loft hæves til ca. 28 pct. Det konkrete loft for den maksimale forældrebetaling for mad fastsættes efter nærmere drøftelser med KL.

Ordningen er obligatorisk fra 1. januar 2010, men for at give kommunerne mulighed for indfasning fra 1. januar 2009 åbnes for at opkræve betaling for madordningen inden for det forhøjede forældrebetalingsloft fra denne dato.

De offentlige merudgifter udgør ca. 150 mio. kr. fuldt indfaset.