1. Sammenfatning

1.1 Udsigt til lavere vækst men fortsat mangel på arbejdskraft

Med den finansielle uro, stigende priser på energi og fødevarer på globalt plan og vigende boligmarkeder i mange lande er der udsigt til en afdæmpning af væksten i den internationale økonomi efter nogle år med rekordhøj vækst. For Danmark kan udviklingen understøtte et forløb, hvor væksten i efterspørgsel og produktion tager af, mens presset på arbejdsmarkedet gradvis dæmpes. Udsigterne for produktion og efterspørgsel frem mod 2009 er ikke ændret væsentligt siden august, hvor forventningen også var en markant reduktion i væksten i produktion og efterspørgsel.

Væksten i dansk økonomi er således taget af i 2007 efter en kraftig fremgang de foregående år, jf. figur 1.1a. Beskæftigelsen er samlet steget med 110.000 personer fra 2004 til 2007, og ledigheden er i december faldet til et uventet lavt niveau på 2,7 pct. af arbejdsstyrken, eller ca. 75.000 personer. Faldet i ledigheden er dermed fortsat med uformindsket styrke, og niveauet ligger væsentligt under den strukturelle ledighed, som angiver det ledighedsniveau, der er foreneligt med en balanceret løn- og prisudvikling.

Den stærke opgang i efterspørgslen efter arbejdskraft har fået nye grupper ind på arbejdsmarkedet og løftet den gennemsnitlige arbejdstid, samtidig med at antallet af ledige stillinger har været stigende. Der meldes fortsat om udbredt mangel på arbejdskraft i mange erhverv.

Figur 1.1a Real BNP-vækst		Figur 1.1b Ændring i lønkonkurrenceevnen siden 2000

Anm.:       Til figur 1.1b: Lønkonkurrenceevnen er her målt som de udenlandske valutakurskorrigerede enhedslønomkostninger i industri i forhold til de danske.

Kilde:       Danmarks Statistik, ADAM, OECD samt egne beregninger og skøn.

Som følge af den høje kapacitetsudnyttelse har lønstigningerne været tiltagende siden begyndelsen af 2006. I 3. kvartal 2007 nåede lønstigningerne for arbejdere på DA-området op på 4¾ pct. Samtidig er den effektive kronekurs styrket (som følge af svækkelsen af dollar over for euro), og produktivitetsvæksten har været afdæmpet.

Virksomhedernes lønkonkurrenceevne forværres derfor i disse år, jf. figur 1.1b, hvilket sammen med kapacitetsbegrænsningerne har medført markedsandelstab på hjemme- og eksportmarkederne. Den stærke vækst i den indenlandske efterspørgsel og bevægelserne i konkurrenceevnen har samtidig medført et fald i overskuddet på betalingsbalancen fra ca. 70 mia. kr. på årsbasis i slutningen af 2005 til godt 20 mia. kr. i slutningen af 2007. Svækkelsen af betalingsbalancen og faldet i ledigheden har været større end ventet, og samlet fremstår arbejdsmarkedet mere presset end forudsat i Økonomisk Redegørelse, august 2007.

Det stærke pres på kapaciteten indebærer, at væksten i BNP ventes at tage væsentligt af, fra 4 pct. i 2006 og knap 2 pct. i 2007, til henholdsvis 1,4 pct. og 1 pct. i 2008 og 2009.  Den faldende vækst afspejler, at manglen på arbejdskraft sætter grænser for yderligere opgang i produktionen. Samtidig ventes aftagende vækst i efterspørgslen, blandt andet som følge af højere energi- og fødevarepriser, aftagende vækst i udlandet og de senere års opgang i renteniveauet, som blandt andet har bidraget til at dæmpe boligmarkedet.

Vækstmulighederne de kommende år er således begrænsede, blandt andet fordi ledigheden er så lav og den demografiske udvikling trækker ned i arbejdsstyrken. Væksten i efterspørgslen skal derfor være meget afdæmpet, hvis presset på arbejdsmarked og betalingsbalance skal reduceres.  Ledigheden ventes i hele prognoseperioden at være under den strukturelle ledighed, som antages reduceret til 4¼ pct. i 2009, og der er derfor vedvarende opadgående pres på lønningerne. På årsbasis forventes, at ledigheden reduceres fra ca. 3,2 pct. i 2007 til 2,8 pct. i 2008, hvorefter ledigheden ventes at stige lidt til 3,1 pct. i 2009.

Presset på arbejdsmarkedet vil fortsat være betydeligt i 2008 og i mindre grad i 2009, hvor arbejdsmarkedsreformer får større virkning og ledigheden stiger som følge af et forudsat fald i den indenlandske efterspørgselsvækst og svækket konkurrenceevne. Det er sandsynligt, at lønstigningerne vedvarende vil ligge højt mellem 4½ og 5 pct. i perioden. Lønstigningerne vil dermed være større end i udlandet. Lønkonkurrenceevnen forringes derfor yderligere frem mod 2009, hvilket efterhånden medfører fald i beskæftigelsen i de udlandskonkurrerende erhverv og bidrager til den moderate opgang i ledigheden.

For at dæmpe lønudviklingen, så konkurrenceevnen genetableres og der igen er balance mellem produktivitetsvækst og lønfremgang, er der risiko for at ledigheden i en periode skal være højere end den strukturelle ledighed. Jo længere tid arbejdsmarkedet er under stort pres og lønstigningerne er højere end i udlandet, jo større konkurrenceevne-tab bliver der opbygget, og jo større er risikoen for at der kommer en periode med høj ledighed i en årrække.

Det er derfor væsentligt, at lønudviklingen ikke forstærkes yderligere af andre forhold den kommende tid, herunder at de offentlige overenskomster afsluttes med et balanceret resultat, og at opgang i inflationen ikke medfører større lønkrav end antaget. Hvis inflationsforventningerne forøges, eller der er andre forhold, som skaber grundlag for selvforstærkende løn- og prisstigninger, kan lønstigningerne og svækkelsen af konkurrenceevnen blive større og mere vedvarende. Det vil forstærke det opadgående pres på ledigheden på nogle års sigt og dermed gøre dansk økonomi meget sårbar over for senere tilbageslag eksempelvis i den internationale efterspørgsel, jf. bilag 1.1.

Fornyelsen af overenskomsterne på det offentlige arbejdsmarked i foråret 2008 er en central udfordring i forhold til at sikre et balanceret økonomisk forløb. Der er på forhånd besluttet en forøgelse af stigningen i lønrammen (budgetvirkningen) for 2008 med ¾ pct.-enhed, til ca. 4 pct., i henhold til regeringens aftale med KL og Danske Regioner i december. Det kan sammen med reguleringsordningen bidrage til en lønudvikling for offentligt ansatte, der forholdsvis jævnt følger udviklingen i den private sektor. Der er risiko for, at offentlige lønstigninger, som ligger højere, i det nuværende pressede arbejdsmarked vil slå hurtigere igennem i større private lønstigninger og dermed medføre tab af arbejdspladser i de konkurrenceudsatte erhverv.

Stort set uændret dansk vækstbillede trods finansiel uro

I august var det ventet, at ECB ville stramme pengepolitikken i sidste halvdel af 2007. Blandt andet som følge af den finansielle uro er renteforhøjelserne imidlertid blevet udskudt, og pengepolitikken fremstår derfor noget mere lempelig end tidligere forudsat. Til gengæld er energipriserne (og fødevarepriserne) steget væsentlig mere end antaget, samtidig med at den effektive kronekurs er styrket og den forventede vækst i udlandet er reduceret. Disse ændringer har skønsmæssigt en neutral eller svagt dæmpende virkning på væksten i produktion og efterspørgsel i 2008, jf. bilag 1.2.

Der er nu væsentlig større usikkerhed omkring de internationale vækstudsigter, blandt andet som følge af uroen på finansmarkederne med fald i aktiekurserne og nedadgående pres på renterne samt den nævnte forøgelse af prisstigningerne.

I USA har den finansielle uro i forlængelse af sub-prime krisen og afmatningen på boligmarkedet været med til at skabe forventninger om mulig recession, som i januar er modgået af den amerikanske centralbank (FED) med en ekstraordinær rentesænkning på 75 basispoint. Det er første gang siden reaktionerne på 11. september 2001, at FED lemper den toneangivende pengepolitiske rente mellem to ordinære møder, og det er den største enkeltstående rentebevægelse siden midten af 90’erne. Rentenedsættelsen blev fulgt op den 30. januar med en yderligere sænkning på 50 basispoint, så den pengepolitiske rente nu er nede på 3 pct. Samtidig har den amerikanske administration varslet en finanspolitisk lempelse på ca. 1 pct. af BNP blandt andet i form af skattenedsættelser.

Initiativerne skal blandt andet ses i sammenhæng med bevægelserne på finansmarkederne og nogle svage nøgletal på det seneste, herunder en forøgelse af ledigheden fra 4,7 pct. i november til 5 pct. i december. Væksten i USA tog til i 2. og navnlig 3. kvartal i 2007, hvor den nåede 4,7 pct. (annualiseret), blandt andet understøttet af eksporten og pæn vækst i privatforbruget, men er nu faldet tilbage igen til 0,6 pct. (annualiseret) i 4. kvartal, blandt andet som følge af aftagende investeringer.

Ledigheden i USA er tæt på OECD’s skøn for den strukturelle ledighed, og da inflationen er forholdsvis høj, er de økonomisk-politiske reaktioner meget båret af bekymring for, at det svage boligmarked, aktiekursfald og økonomiske problemer i banksektoren kan få større afsmittende virkning på blandt andet privat forbrug og investeringer fremadrettet. Det indebærer også en risiko for, at initiativerne samlet er doseret for kraftigt. Lempelserne af finanspolitikken kan understøtte efterspørgslen i en periode, men skærper udfordringerne med at sikre en holdbar finanspolitik på sigt. Samtidig vil de penge- og finanspolitiske reaktioner i nogen grad udskyde og formentlig forøge den nødvendige tilpasning i den samlede opsparing, som kræves for at nedbringe betalingsbalanceunderskuddet.

Vækstudsigterne i Europa er mere robuste, om end de nedadgående risici er forøget.  Hidtil har fremgangen i euroområdet og navnlig de asiatiske højvækstlande været ret upåvirkede af den finansielle uro. ECB har som nævnt udskudt de stramninger af pengepolitikken, som var ventet i sidste halvdel af 2007, og bedømt på forventningerne i markederne, kan egentlige pengepolitiske lempelser ikke udelukkes, om end hensynet til at sikre lav inflation kan trække i modsat retning. Samlet ventes en vækst i euroområdet omkring 2 pct. i 2008, hvilket skulle være nok til at sikre nogenlunde uændret beskæftigelse.

Vækstudsigterne er samlet justeret mærkbart ned i forhold til august for alle de store hovedområder og navnlig for USA, efter en 3-4-årig periode hvor den globale vækst har været rekordhøj. Væksten i efterspørgslen på de danske eksportmarkeder er dermed også reduceret, men ligger fortsat tæt på det historiske gennemsnit, blandt andet som følge af pæn fremgang på nærmarkeder som eksempelvis de øvrige nordiske lande og fortsat høj vækst i Asien.

Større tilbagegang i den internationale økonomi end forudsat vil forstærke svækkelsen af betalingsbalancen og dermed øge risikoen for underskud, men kan samtidig isoleret set bidrage til at dæmpe presset på arbejdsmarkedet i Danmark. Virkningen af reduceret vækst i udlandet vil blandt andet afhænge af renteudviklingen og dermed af den pengepolitiske reaktion navnlig i ECB og konsekvenserne for blandt andet energipriserne.

I en situation hvor væksten i euroområdet og USA samlet bliver ½ pct.-enhed lavere end forudsat i 2008 og 2009 – og markedsvæksten for dansk eksport dermed reduceres med godt 1 pct.-enhed – vil efterspørgslen efter dansk arbejdskraft skønsmæssigt falde med i størrelsesordenen ¼-½ pct. på et par års sigt. Dermed vil ledigheden øges, men ledigheden vil fortsat være lav efter historisk målestok og under det anslåede strukturelle ledighedsniveau frem til 2009, jf. tabel 1.1.

Hertil kommer, at et større internationalt tilbageslag vil være ledsaget af lavere renter og formentlig lavere priser på energi mv. end forudsat. Det kan understøtte den indenlandske efterspørgsel og boligmarkedet og dermed reducere virkningen på væksten i Danmark, men samtidig vil presset på betalingsbalancen forøges. Hvis markedsvæksten således falder med 1 pct.-enhed og renterne samtidig bliver ca. ½ pct.-enhed mindre end antaget, så vil betalingsbalancen svækkes med yderligere ca. 12 mia. kr. i 2009, mens presset på arbejdsmarkedet samlet set er omtrent upåvirket. For Danmark er renteudviklingen og dermed pengepolitikken i ECB således af væsentlig betydning for det videre forløb.

Tabel 1.1
Beregnede virkninger af ændrede forudsætninger om udlandsvæksten og renter
		Bet.balance (pct. af BNP)		Ledighedsgab (pct.)
		2008	2009	2008	2009
	Grundforløb (aktuel prognose)	0,6	0,9	-1,9	-1,2
	Afvigelse fra grundforløb
	Markedsvækst 1 pct.-enhed lavere	-0,1	-0,2	0,1	0,3
	Lavere markedsvækst og ¼ pct.-enhed lavere renter	-0,1	-0,4	0,1	0,1
	Lavere markedsvækst og ½ pct.-enhed lavere renter	-0,2	-0,7	0,0	0,0
	Anm.:   Ledighedsgabet angiver forskel mellem ledighed og strukturel ledighed (i pct.-enheder). Et negativt ledighedsgab er en indikator for pres på arbejdsmarkedet.

Risikoen for et utilfredsstillende dansk konjunkturforløb forstærkes, hvis væksten i efterspørgslen forbliver på et for højt niveau, og der opbygges forventninger til reallønsfremgang og inflation, som mere vedvarende løfter lønstigningerne og svækker konkurrenceevnen. Det vil indebære højere ledighed på lidt længere sigt og kan skabe grundlaget for en længerevarende lavkonjunktur. I en sådan situation vil ledigheden i tilfælde af et senere kommende internationalt tilbageslag kunne stige mere end nødvendigt, som det var tilfældet i perioden 1989-93, hvor først Golf-krigen og senere de pengepolitiske stramninger efter den tyske genforening bidrog til at forlænge perioden med stigende ledighed efter den kraftige konjunkturopgang i midtfirserne.

1.2 Finanspolitikken og den offentlige saldo

Samlet set indebærer ændringerne af det økonomiske billede i forhold til augustvurderingen, at presset på arbejdsmarkedet i udgangspunktet er større end ventet, mens der fortsat er udsigt til en afdæmpning af væksten til knap 1½ pct. i 2008 og derefter yderligere til 1 pct. i 2009.

Siden augustredegørelsen er ledigheden faldet med uformindsket styrke helt frem til december 2007, hvor ledigheden var ca. 15.000 personer lavere end ventet i august. I konjunkturvurderingen skønnes ledigheden at ligge knap 2 pct. under den skønnede strukturelle ledighed i 2008 (mod knap 1½ pct. i august), og der skønnes vedvarende pres på arbejdsmarkedet i 2009.

Outputgabet, der angiver forskellen mellem BNP og et beregnet mål for det potentielle BNP-niveau, skønnes at udgøre omkring 3 pct. af BNP i 2007 og 2008, jf. figur 1.2a. I takt med afdæmpningen af væksten gennem 2008 og 2009 ventes en gradvis indsnævring af outputgabet, der imidlertid fortsat beregnes til ca. 1 pct. af BNP i 2009.

Figur 1.2a Outputgap i dansk økonomi og euroområdet		1.2b Forskel mellem lønomkostningerne i Danmark og udlandet (industrien)

Danmark har været foran euroområdet i konjunkturforløbet, og presset på ressourcerne målt ved outputgabet er derfor noget større end i eurolandene under ét, hvor produktionen er tæt på det potentielle niveau, jf. figur 1.2a. Lønomkostningerne i Danmark er højere end i udlandet, og forskellen er øget i de senere år, jf. figur 1.2b.

Samlet er den stabiliseringspolitiske udfordring skærpet siden vurderingen fra august 2007. Finans- og strukturpolitikken er på den baggrund justeret således, at arbejdsudbuddet øges i kraft af den nye Jobplan, mens aktivitetsvirkningen af finanspolitikken – målt ved den 1-årige finanseffekt – er reduceret fra 0,3 til 0,2 pct. Finans- og strukturpolitikken for 2008 vil dermed samlet set – inklusive virkningerne af Velfærdsaftalen fra 2006 – virke neutralt eller dæmpende på arbejdsmarkedet i 2008, under forudsætning af at initiativerne vedtages og virker som ventet, jf. boks 1.1.

I finanslovsforslaget og konjunkturvurderingen indgår således den Jobplan, som blev fremlagt d. 21. januar med henblik på at øge arbejdsudbuddet. Initiativerne omfatter blandt andet et midlertidigt skattenedslag for 64-årige i job, der har været i fuldtidsbeskæftigelse siden de var 60 år, ændrede regler for supplerende dagpenge og bedre mulighed for at arbejde for folkepensionister og SU-modtagere uden modregning i offentlige ydelser.

Boks 1.1

Skønnede beskæftigelseseffekter af den førte politik i 2008

Den fremlagte finanspolitik i 2008 – som har en beregnet aktivitetsvirkning på 0,2 pct. af BNP målt ved finanseffekten – vurderes gennem blandt andet øget offentligt forbrug og lavere indkomstskatter at løfte efterspørgslen efter arbejdskraft med ca. 4.000 personer. Den ekstra efterspørgsel efter arbejdskraft bliver efter de foreliggende skøn mere end modsvaret af et øget arbejdsudbud som følger af forslaget til en Jobplan, Velfærdsaftalen samt nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst, jf. tabel a. Samlet set skønnes initiativerne at øge arbejdsudbuddet med op mod 10.000 personer i 2008, hvortil kommer mulige bidrag fra initiativer rettet mod international  arbejdskraft (som ikke er kvantificeret). Skønnene er forbundet med betydelig usikkerhed. Under ét kan den fremlagte politik i 2008 således virke dæmpende på presset på arbejdsmarkedet, forudsat at initiativerne har de forventede virkninger på arbejdsudbuddet.  Virkningerne af den økonomiske politik skal samtidig ses i sammenhæng med, at demografiske forhold isoleret set kan reducere arbejdsudbuddet med omkring 5.000 personer i 2008, mens den samlede strukturelle beskæftigelse øges med 4.000 personer. Tabel a Arbejdsudbuds- og efterspørgselsvirkninger af struktur- og finanspolitikken, 2008     2008 (A) Udbudsvirkning af den førte strukturpolitik mv.   9.500-10.000 Velfærdsaftalen:   7.000 - Harmoniseret dagpengeperiode og aktivering for 55-59 årige 1.000 - Fremrykning af aktivering til efter 9 måneder mv.   3.000 - Integration (løntilskud og udvidet aktivering mv.)   1.000 - Øvrige arbejdsmarkedsinitiativer (styrket rådighed mv.) 1.500 - Hurtigere gennem uddannelse (frist for speciale, taxametre mv.) 500 Lavere skat på arbejdsindkomst < 500 Jobplan (inkl. forslag om supplerende dagpenge)   2.500       (B) Efterspørgsel efter arbejdskraft som følge af finanspolitikken 4.000 (C) Samlet effekt (A-B) 5.500-6.000     Memoposter:   Demografisk bidrag til arbejdsstyrken (inkl. bidrag fra opholdstid  og uddannelse) -5.000 Strukturel beskæftigelse i alt +4.000 Fra 2007 til 2008 skønnes arbejdsmarkedsinitiativerne i Velfærdsaftalen isoleret set at give et varigt løft i beskæftigelsen på omkring 7.000 personer, jf. tabel a. I 2008 vurderes initiativerne i Jobplanen, herunder navnlig nedslag i skatten for 64-årige og ændrede regler for supplerende dagpenge, at løfte beskæftigelsen med ca. 2.500 personer i 2008 målt som helårsvirkning. Virkningen gennem det første år svarer til ca.  4.000 personer, hvortil kommer bidrag fra den del af jobplanen, som retter sig mod international rekruttering. De elementer i aftalen Lavere skat på arbejde  fra september 2007, der træder i kraft i 2008, indebærer blandt andet forhøjet beskæftigelsesbidrag (fra 2,5 pct. i 2007 til 4 pct. i 2008 og en forhøjelse af den maksimale beløbsgrænse), forøget personfradrag, prisindeksering af energiafgifterne med 1,8 pct. samt en særlig forøgelse af indkomstoverførslerne med 0,6 pct. De varige virkninger på arbejdsudbuddet af de initiativer, der træder i kraft i 2008, er anslået til op til 500 personer, hvoraf en del kan få effekt i 2008. Forhøjelsen af mellemskattegrænsen og øvrige elementer i skatteaftalen, der træder i kraft i 2009, skønnes på sigt at øge arbejdsudbuddet svarende til godt 7.500 fuldtidspersoner, navnlig via længere arbejdstid.

Jobplanen skønnes med nogen usikkerhed at øge arbejdsudbuddet svarende til 8-9.000 fuldtidsbeskæftigede på sigt, heraf med ca. 4.000 personer i løbet af det første år. Helårsvirkningen er skønnet til ca. 2.500 personer i 2008, idet initiativerne først får virkning i løbet af året. Dertil kommer en række forslag, som sigter på at øge tilgangen af udenlandsk arbejdskraft, og som yderligere kan bidrage til at mindske presset på arbejdsmarkedet. Forslagene medfører samlet set ikke nævneværdige merudgifter de første år. Det er navnlig forslaget om at justere i reglerne for supplerende dagpenge og skattenedslaget for 64-årige, som på kort sigt kan bidrage til at dæmpe presset på arbejdsmarkedet.

Stigningen i arbejdsudbuddet i 2008 som følge af de samlede strukturreformer andrager 0,3-0,4 pct., hvortil kommer mulige bidrag fra forslagene rettet mod international arbejdskraft.

Finanspolitikken trækker isoleret set i retning af større efterspørgsel, idet aktivitetsvirkningen er opgjort til 0,2 pct. (målt ved finanseffekten) med baggrund i det nye finanslovsforslag for 2008, jf. tabel 1.2. Det er ca. 0,1 pct.-enhed mindre end i det finanslovsforslag, som blev lagt frem i august. Den lavere aktivitetsvirkning afspejler blandt andet en obligatorisk opsparing på ministeriernes driftsrammer på 1 pct. i 2008. Den skønnede aktivitetsvirkning af finanspolitikken svarer til, at efterspørgslen efter arbejdskraft øges med i størrelsesordenen 4.000 personer, hvilket er mindre end de anslåede bidrag til arbejdsudbuddet fra de strukturpolitiske initiativer i 2008, jf. ovenfor.

Tabel 1.2
Bidrag til den økonomiske vækst
		2004	2005	2006	2007	2008
	BNP-vækst (pct.)	2,3	2,5	3,9	1,9	1,4
	Et-årig finanseffekt (pct.-enheder)	0,9	0,1	0,4	-0,1	0,2
	Flerårige virkninger (pct.-enheder)
	Flerårig finanseffekt	0,8	0,3	0,4	-0,1	0,1
	Opsparingsvirkninger1)	0,1	0,1	0,0	0,0	0,0
	Stedfundne renteændringer2)	1,3	0,9	0,5	-0,6	-0,8
	1)         Opsparingsvirkningerne dækker over suspensionen af SP-bidraget i 2004. 2)         Opgjort som de isolerede virkninger på BNP-væksten af renteudviklingen fra og med 2002 og frem til                  medio januar 2008. Renten er antaget uændret derefter. Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Pengepolitikken har været relativt lempelig efter danske konjunkturforhold, og i den seneste måned er markedsrenterne faldet. Stigningen i renterne frem til 2. halvår 2007 i forhold til det meget lave niveau i 2004 og 2005 bidrager imidlertid til at dæmpe efterspørgslen, navnlig fordi rentestigningerne har bremset den meget store opgang i boligpriserne. Mens finanspolitikken i 2008 isoleret set ventes at øge den økonomiske aktivitet i et vist omfang, vil de ændringer i renterne, der er konstateret frem til januar 2008, virke dæmpende i 2008, jf. tabel 1.2. Samlet peger beregningerne på, at de flerårige virkninger af finanspolitikken (den flerårige finanseffekt) og renteudviklingen fra 2002 og frem samlet kan dæmpe væksten med i størrelsesordenen ¾ pct. af BNP i 2008.

Højere renter har formentlig større dæmpende virkninger på efterspørgslen end tidligere på grund af den øgede udbredelse af variabelt forrentede lån, som fandt sted i perioden med usædvanlig lav kort rente. Den stigende udbredelse af lån med afdragsfrihed betyder samtidig, at renteforhøjelsen får et større gennemslag på lånenes årlige ydelse. For de variabelt forrentede realkreditlån, der blev refinansieret i december, skete der typisk en forhøjelse af den årlige rente med omkring ½ pct.-enhed.

Skønnet for finanspolitikkens bidrag til den økonomiske aktivitet er baseret på finanslovforslaget for 2008, de kommunale budgetter for 2008 samt en foreløbig status for de regionale budgetter for 2008. Hertil kommer aftalen med KL og Danske Regioner om reviderede lønforudsætninger for 2008 og aftalen med Danske Regioner om udvidelse af regionernes lånerammer til investeringer i kræftapparatur.

I forhold til augustredegørelsen er realvæksten i de offentlige serviceudgifter mv. (det offentlige forbrug) i 2008 samlet nedjusteret fra 1,7 pct. til 1,5 pct. navnlig som følge af den statslige opsparing, mens realvæksten i de offentlige investeringer er nedjusteret til ca. 4½ pct. mod godt 5 pct. i august, jf. tabel 1.3.

Tabel 1.3
Ændringer i de finanspolitiske forudsætninger siden augustredegørelsen
		2006		2007		2008		2009
		Aug07	Feb08	Aug07	Feb08	Aug07	Feb08	Feb08
	Pct.
	Offentligt forbrug (realvækst)	1,5	2,0	1,8	1,4	1,7	1,5	1,0
	Offentlige investeringer (realvækst)	13,1	16,5	-12,5	-12,0	5,2	4,5	6,0
	Særligt Pensionsbidrag	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	1,0

Kommunerne har vedtaget budgetter for 2008, der ifølge endelige budgettal fra Danmarks Statistik indebærer, at serviceudgifterne ligger 0,9 mia. kr. over det aftalte udgiftsniveau, mens anlægsudgifterne (brutto) ligger 0,2 mia. kr. over det forudsatte niveau. Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent er øget svarende til 2,2 mia. kr., hvilket er ca. 1,4 mia. kr. mere end forudsat i august.

Regeringen har tilkendegivet, at kommunerne kan disponere inden for de vedtagne budgetter og med de vedtagne skatteprocenter i 2008.

Regeringen vil i overensstemmelse med skattestoppet søge tilslutning til at gennemføre en statslig skattenedsættelse, som kompenserer for højere kommuneskat i 2008. Skattenedsættelsen indregnes i forskudsregistreringen for 2009 og udformes således, at virkningen af øget kommuneskat i 2008 og 2009 kompenseres under ét i 2009.

Endvidere fremlægges initiativer, der skal understøtte, at kommunernes udgifter i 2008 ligger på niveau med det budgetterede. Der foretages således en individuel modregning i kommunernes bloktilskud for 2009, hvis kommunerne samlet set overskrider henholdsvis de budgetterede service- og anlægsudgifter. Regeringen vil i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2009 tage afsæt i det aftalte udgiftsniveau i 2008. Kommunerne vil skulle indberette en udgiftsstatus i forbindelse med forårets økonomiforhandlinger, og regeringen har tilkendegivet, at kommunerne bør udvise tilbageholdenhed med hensyn til udgiftsudviklingen i 2008 og kun at sætte de mest nødvendige anlægsprojekter i gang.

Regeringen vil etablere nye rammer for budgetsamarbejdet for at sikre, at de kommunale skatter fremover ligger inden for skattestoppets rammer, og at udgiftsudviklingen i den kommunale økonomi flugter med aftalerne.

I 2015-planen indgår et mellemfristet pejlemærke for de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP, der kan udgøre op til 26,5 pct. i 2015 – givet den forudsatte nominelle vækst i det offentlige forbrug og BNP frem mod 2015. I 2015-fremskrivningen i Danmarks Konvergensprogram 2007, december 2007 udgør det offentlige forbrugs andel af BNP godt 26,3 pct. i 2015, hvilket indebærer en margen i forhold til det anførte pejlemærke på 26,5 pct. Med baggrund i de ny skøn for offentlige udgifter mv. frem mod 2009 og de forudsatte vækstrammer i årene efter, vil det offentlige forbrugs andel af BNP fortsat ligge under 26½ pct. i 2015.

Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 80 mia. kr. (4,9 pct. af BNP) i 2006. I 2007 og 2008 skønnes også store offentlige overskud på henholdsvis ca. 76 mia. kr. (4,5 pct. af BNP) og ca. 67 mia. kr. (3,8 pct. af BNP), jf. figur 1.3a. I 2009 skønnes overskuddet på den offentlige saldo at udgøre godt 50 mia. kr. (2,8 pct. af BNP). Der er dermed tale om et gradvis aftagende overskud i overensstemmelse med profilen i 2015-planen, som indebærer godt og vel balance i 2015.

Konjunkturerne – med høj beskæftigelse, lav ledighed og relativt stort privat forbrug – bidrager i vidt omfang til de store offentlige overskud i disse år. Det er blandt andet udtryk for de såkaldte automatiske stabilisatorer, som medvirker til at stabilisere den økonomiske udvikling. Betydelige indtægter fra selskabsskat og olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen (blandt andet afledt af udviklingen i olieprisen) trækker i samme retning. Overskuddene i Danmark kan være meget svingende fra år til år på grund af stor følsomhed over for bevægelser på de finansielle markeder, herunder aktiekurser og oliepriser. Det er derfor af stor betydning, at den finanspolitiske planlægning tilrettelægges ud fra udviklingen i (blandt andet) den strukturelle saldo og ikke de faktiske overskud i enkeltår.

Figur 1.3a Offentlig saldo – faktisk og strukturelt		Figur 1.3b Udviklingen i ØMU-gælden og nettogælden

Kilde:   Danmarks Statistik og egne beregninger.

Når der tages højde for konjunkturerne og andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser, er der fortsat tale om pæne (strukturelle) overskud.

De beregnede strukturelle overskud i 2007 og 2008 udgør henholdsvis 2 og 1,7 pct. af BNP, mens det strukturelle overskud i 2009 foreløbigt er beregnet til 1,6 pct. af BNP (korrigeret for, at indbetalinger til SP genindføres efter gældende regler), jf. figur 1.3a. Det er for 2008 og 2009 i den øvre ende af målintervallet i 2015-planen, der tilsiger strukturelle offentlige overskud mellem ¾ og 1¾ pct. af BNP i perioden frem mod 2010, jf. Mod nye mål – Danmark 2015.

Den stærke konjunkturopgang har bidraget til en forøgelse af den gennemsnitlige arbejdstid for de beskæftigede fra 2006 til 2007. Konjunkturbetingede stigninger i arbejdstiden øger indkomsterne og styrker de offentlige finanser midlertidigt. Korrigeres skønsmæssigt herfor ligger den konjunkturrensede saldo fortsat over midten af målintervallet i alle årene fra 2007 til 2009, jf. kapitel 5.

På baggrund af de skønnede offentlige overskud i 2007-2009 kan den offentlige nettogæld på 2¼ pct. af BNP i 2006 blive vendt til et (netto) finansielt tilgodehavende på i størrelsesordenen 8½ pct. af BNP i 2009, jf. figur 1.3b. Bruttogælden (ØMU-gælden) reduceres fra ca. 30 pct. af BNP i 2006 til ca. 17¾ pct. af BNP i 2009.

I 2007 skønnes den offentlige saldo i Danmark sammen med Finland at udvise de største overskud blandt samtlige EU-lande, jf. figur 1.4a. Samtidig ventes bruttogælden (ØMU-gælden) at være blandt de laveste i EU, jf. figur 1.4b.

Figur 1.4a Offentlig saldo i EU27-landene i 2007		Figur 1.4b Offentlig gæld i EU27-landene i 2007

Kilde: EU-kommissionen (Economic Forecast Autumn 2007) og tal fra Danmarks Statistik vedr. Danmark. Den offentlige saldo er opgjort på EDP-form, hvilket er stort set sammenfaldende med overskuddet på nationalregnskabsform, idet overskuddet i ATP ikke længere indgår i EDP-opgørelsen. På tilsvarende måde er ØMU-gælden opgjort uden fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer.

1.3 Hovedtræk af det danske konjunkturbillede

Efter den kraftige reale BNP-vækst på næsten 4 pct. i 2006 er der sket en afdæmpning af væksten til anslået knap 2 pct. i 2007. I 2008 og 2009 skønnes en fortsat afdæmpning af væksten til henholdsvis 1½ og 1 pct. Det vil, sammen med en forventet reduktion af den strukturelle ledighed, indebære en formindskelse af outputgabet, som dog ventes fortsat at være positivt i 2009.

Den indtrufne afdæmpning af BNP-væksten i 2007 skal ses på baggrund af en betydelig reduktion af væksten i den indenlandske efterspørgsel til 2½ pct. efter den stærke vækst i 2006 på 6 pct. Desuden er vækstafdæmpningen udtryk for knapheden på ledige resurser. Da beskæftigelsen fortsat steg betydeligt i 2007, men med aftagende styrke gennem året, har der været tale om en svag udvikling i produktiviteten. Det er ikke usædvanligt i den sidste fase af en højkonjunktur.

Den moderate yderligere afdæmpning af BNP-væksten i 2008 og 2009 skal ud over fortsat aftagende vækst i efterspørgslen ses på baggrund af et forventet fald i arbejdsstyrken som følge af den demografiske udvikling, der blandt andet medfører færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. I modsat retning virker strukturreformerne på arbejdsmarkedet og tilbagevenden til en mere normal produktivitetsudvikling.

Aftagende vækst i den samlede efterspørgsel fremover ser ud til at være en forudsætning for, at det reducerede vækstpotentiale ikke vil blive ledsaget af stigende balanceproblemer i form af uholdbart store løn- og prisstigninger og underskud på betalingsbalancen.

Overordnet set er der kun foretaget mindre ændringer af skønnene over udviklingen i efterspørgsel og produktion i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2007, jf. tabel 1.4.^[1] Den reale BNP-vækst i 2007 er sat ned med 0,1 pct.-enhed, men det skyldes nedjustering af væksten i olie- og gasproduktionen og søtransport. For de konjunkturfølsomme private byerhverv er produktionsvæksten i 2007 opjusteret fra 3 til 3½ pct. mod en vækst i 2006 på 5 pct., jf. afsnit 4.1.

Tabel 1.4
Skøn for udvalgte nøgletal for 2007 og 2008 sammenlignet med augustredegørelsen samt skøn for 2009
		2007		2008		2009
		Aug.	Feb.	Aug.	Feb.	Feb.
	Realvækst, pct.
	BNP	2,0	1,9	1,3	1,4	1,0
	Privat forbrug1)	2,2	2,2	1,6	2,0	1,4
	Offentligt forbrug1)	1,8	1,4	1,7	1,5	1,0
	Eksportmarkedsvækst	6,9	6,8	6,6	6,2	6,2
	Pct. af BNP
	Offentligt overskud	3,9	4,5	3,1	3,8	2,8
	Betalingsbalanceoverskud	1,7	1,3	1,3	1,3	0,6
	1.000 personer
	Stigning i samlet beskæftigelse	47	44	0	5	-17
	Ledighed	98	94	91	81	90
	Stigning, pct.
	Kontantpris på enfamiliehuse	3,0	3,0	0,0	0,0	0,0
	Forbrugerprisindeks	1,8	1,7	2,5	2,6	2,4
	Timefortjeneste, privat sektor	4,6	4,6	4,7	4,8	4,7
	Eksterne forhold
	Rente, 1-årigt flekslån, pct.	4,5	4,3	4,8	4,5	4,4
	Do., 10-årig statsobligation	4,4	4,3	4,8	4,3	4,5
	Oliepris, $ pr. td.	70,0	72,4	68,0	88,5	85,2
	Dollarkurs, kr. pr. $	5,5	5,4	5,4	5,1	5,1
	Oliepris, kr. pr. td.	386,0	394,3	368,7	449,1	432,4
	1)         Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug. 2)         Nedjusteringen af væksten i det offentlige forbrug i 2007 skal ses på baggrund af, at væksten i 2006 nu angives til 2,0 pct. mod 1,5 pct. i augustredegørelsen. Det reale niveau i 2007 er dermed uændret i forhold til august.

I 2008 er BNP-væksten opjusteret med 0,1 pct.-enhed, jf. figur 1.5a. For de private byerhverv er vækstskønnet for 2008 uændret 1¾ pct. Virkningerne på væksten af en lavere rente end forudsat vurderes at blive stort set opvejet af blandt andet højere priser på olie og fødevarer, en lavere vækst i det offentlige forbrug og lavere international markedsvækst.

Ledigheden er i løbet af 2. halvår 2007 faldet mere end ventet og lå i december ca. 15.000 personer lavere end skønnet i augustredegørelsen. Presset på arbejdsmarkedet er således stærkere end ventet.

Figur 1.5a Real BNP-vækst nu og i august		Figur 1.5b Vækst i det private forbrug nu og i august

Den indenlandske efterspørgsel

Husholdningernes reale disponible indkomst^[2] skønnes i 2008 og 2009 at vise en afdæmpet vækst på 1-2 pct. pr. år efter en fremgang på op imod 3 pct. i både 2006 og 2007. Afdæmpningen skyldes navnlig vendingen af udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse, hvortil kommer fortsat stigende nettorenteudgifter. I 2008 og 2009 bidrager skattenedsættelserne med henholdsvis ½ og 1 pct.-enhed til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst, men i 2009 opvejes det i høj grad af den forudsatte indregning af SP-bidraget i henhold til gældende lov.

Væksten i det private forbrug anslås i 2007 at være dæmpet til 2¼ pct. mod en vækst på 3¾ pct. i 2006 og 5¼ pct. i 2005, jf. figur 1.5b. I 2008 og 2009 skønnes en yderligere, moderat afdæmpning af forbrugsvæksten til henholdsvis 2 og 1½ pct., således at forbruget udvikler sig nogenlunde på linje med husholdningernes reale disponible indkomst.

Den aftagende vækst i forbruget skal endvidere ses på baggrund af opgangen i renteniveauet siden 2005 og den dermed forbundne markante afdæmpning af prisstigningerne på ejerboligmarkedet.

Skønnet over forbrugsvæksten i 2008 er justeret op med knap ½ pct.-enhed i forhold til augustredegørelsen blandt andet i lyset af udviklingen i 3. kvartal 2007 og i bilkøbene i sidste del af året samt den lavere rente i forhold til det tidligere forudsatte.

Boligformuerne er steget realt med ca. 65 pct. siden 2003, og friværdierne er forøget betydeligt, selv om låntagningen også er gået op. Det er derfor ikke usandsynligt, at forbrugsvæksten på kort sigt bliver større end skønnet.

Omvendt er forbrugertilliden faldet tilbage i januar blandt andet med baggrund i den finansielle uro og usikkerheden om det internationale vækstbillede. Det kan isoleret set virke dæmpende på forbrugstilbøjeligheden. Den finansielle uro har dog ikke påvirket husholdningernes lånevilkår negativt, jf. boks 2.4 i kapitel 2.

Prisstigningerne for ejerboliger er bremset markant op siden midten af 2006, jf. figur 1.6a. Igennem 2008 og 2009 ventes priserne på landsplan at være uændrede – dvs. falde lidt realt – efter nominelle stigninger på 22 pct. i 2006 og 3 pct. i 2007.

Med baggrund i udviklingen på ejendomsmarkedet og i det støttede boligbyggeri samt stigende byggeomkostninger, ventes boliginvesteringerne at falde realt med 3-4 pct. i både 2008 og 2009 efter stigninger på 4 pct. i 2007 og 12 pct. i 2006. Boliginvesteringerne har nået et meget højt niveau.

Figur 1.6a Udviklingen i prisen på enfamiliehuse		Figur 1.6b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer

Også væksten i de faste erhvervsinvesteringer skønnes at tage betydeligt af, som følge af den generelt aftagende vækst i økonomien og den højere rente. Der ventes en stigning på godt 1½ pct. i 2008 og et lille fald på 1 pct. i 2009 efter den kraftige opgang på 6½ pct. i 2007 og knap 15 pct. i 2006, jf. figur 1.6b.

Skønnene indebærer, at investeringskvoten for erhvervenes materielinvesteringer falder lidt frem til 2009 efter stigning i de foregående år. For erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ventes en svagt stigende investeringskvote i hele prognoseperioden, jf. afsnit 3.4.

Resurserne til offentlig service mv. (det offentlige forbrug) skønnes at vokse med 1½ pct. i 2008. Det er ¼ pct.-enhed mindre end i augustredegørelsen, hvilket primært skal ses i sammenhæng med en midlertidig, obligatorisk opsparingsordning på statens område. Ministerierne skal i 2008 udvise et mindreforbrug på 1 pct. af driftsrammen, svarende til 1 mia. kr., der frigives i 2009 under hensyn til konjunkturbilledet. I 2009 forudsættes væksten i det offentlige forbrug at blive 1 pct. på linje med 2015-planen.

I 2007 vurderes væksten i resurserne til offentlig service mv. nu at have været 1,4 pct. eller 0,4 pct.-enheder mindre end ventet i augustredegørelsen. Det indebærer, at niveauet i 2007 er fastholdt, idet reduktionen af væksten skal ses i sammenhæng med oprevisionen af 2006-niveauet, der ikke skønnes videreført i 2007.

De offentlige investeringer forudsættes at vokse realt med 4½ pct. i 2008 og 6 pct. i 2009. Væksten i 2008 følger navnlig af aftalen med Danske Regioner om udvidede lånerammer til apparatur på sundhedsområdet, mens skønnet for 2009 afspejler en beregningsteknisk forudsat indfasning af Kvalitetsfonden.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Den globale vækst forudsættes at blive omkring 4¾ pct. pr. år i prognoseperioden, og markedsvæksten for danske industrivarer skønnes at blive omkring 6¼ pct. i både 2008 og 2009. Det er lidt mindre end markedsvæksten i 2007 på 6¾ pct. Den forudsatte markedsvækst i 2008 er justeret ned med knap ½ pct.-enhed i forhold til augustredegørelsen. Markedsvæksten kan blive mindre end forudsat som følge af uroen på de finansielle markeder og den dermed forbundne usikkerhed om den internationale konjunkturudvikling.

På baggrund af den forudsatte markedsvækst mv. skønnes den reale vækst i eksporten af varer og tjenester at gå lidt ned fra anslået 3¾ pct. i 2007 til 3-3¼ pct. i både 2008 og 2009, jf. tabel 1.5.

For industrieksporten ventes væksten at afdæmpes fra 6-6½ pct. i både 2007 og 2006 til 4½ pct. i 2008 og 2009. Den aftagende vækstrate skal ved siden af den svagt aftagende markedsvækst ses på baggrund af den høje kapacitetsudnyttelse og en fortsat ret betydelig forringelse af lønkonkurrenceevnen, jf. afsnit 3.5.

Afbøjningen af stigningen i efterspørgslen ventes at føre til, at den reale vækst i importen af varer og tjenester bliver reduceret til henholdsvis 3¾ pct. i 2008 og 2¾ pct. i 2009 efter en importstigning i 2007 på anslået 5 pct.

Den skønnede mængdemæssige udvikling i eksport og import samt udviklingen i bytteforholdet vil efterhånden føre til en vending af udviklingen i overskuddet på vare- og tjenestebalancen, som er blevet forringet fra 5 pct. af BNP i 2005 til anslået 1¼ pct. af BNP i 2007. I 2008 skønnes overskuddet at vise en yderligere, lille reduktion til 1 pct. af BNP, men derefter ventes i 2009 en moderat forøgelse til 1¼ pct. af BNP.

Nettoformueindkomsten fra udlandet ventes at være ret uændret i 2008 og 2009, hvilket også gælder nettooverførsler til udlandet i form af EU-betalinger, ulandsbistand og nettoløn til udlandet mv.

Tabel 1.5
Efterspørgsel, import og produktion
		2006	2004	2005	2006	2007	2008	2009
		Mia. kr.	Realvækst, pct.
	Privat forbrug1)	837,6	4,7	5,2	3,8	2,2	2,0	1,4
	Offentligt forbrug1)	438,2	1,8	0,9	2,0	1,4	1,5	1,0
	Offentlige investeringer	28,9	13,4	3,1	16,5	-12,0	4,5	6,0
	Boliginvesteringer	117,9	11,9	18,7	12,2	4,0	-3,0	-4,0
	Erhvervsinvesteringer	239,4	-0,1	1,5	14,5	6,4	1,5	-1,1
	Lagerinvest. (pct. af BNP)	14,1	0,6	-0,7	0,6	0,1	0,1	0,0
	Indenlandsk efterspørgsel	1.676,2	4,3	3,4	6,0	2,5	1,6	0,7
	Eksport	881,7	2,8	8,3	9,0	3,8	3,2	3,1
	- heraf industrieksport	365,4	3,5	7,7	6,2	6,7	4,7	4,6
	Samlet efterspørgsel	2.557,8	3,8	5,1	7,0	2,9	2,2	1,6
	Import	858,4	7,7	11,3	14,1	5,0	3,7	2,7
	- heraf vareimport	559,1	8,8	9,0	12,1	5,0	3,8	2,4
	Bruttonationalprodukt (BNP)	1.699,5	2,3	2,5	3,9	1,9	1,4	1,0
	Bruttoværditilvækst (BVT)	1.439,1	1,5	1,7	3,9	2,0	1,4	0,9
	- heraf i private byerhverv	932,2	1,9	2,2	5,1	3,4	1,7	1,3
	BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	311,9	2,0	2,2	3,6	1,6	1,1	0,7
	1)         Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.

Den samlede saldo på betalingsbalancens løbende poster skønnes dermed efter en betydelig reduktion fra 4½ pct. af BNP i 2005 til anslået 1¼ pct. af BNP i 2007 at vise et lille, yderligere fald til ½ pct. af BNP i 2008, mens der i 2009 skønnes en beskeden forøgelse af overskuddet til ¾ pct. af BNP (godt 15 mia. kr.). Skønnet over overskuddet i 2008 er sat ned med 11½ mia. kr. i forhold til augustredegørelsen som følge af nedjustering af overskuddet på vare- og tjenestebalancen, hvilket blandt andet afspejler, at presset i dansk økonomi er større end vurderet i august. Skønnet for betalingsbalancen er følsomt blandt andet over udviklingen i den internationale økonomi.

Opbremsningen af faldet i overskuddet på betalingsbalancen skal navnlig ses som resultat af afdæmpningen af væksten i den indenlandske efterspørgsel. At der fortsat regnes med et mindre overskud trods den høje kapacitetsudnyttelse og presset på arbejdsmarkedet, skyldes positive nettoformueindtægter fra udlandet og høje indtægter fra energi og søtransport.

Som følge af det fortsatte, om end stærkt reducerede, overskud på betalingsbalancen ventes Danmark i slutningen af 2009 at have nettofordringer på udlandet svarende til knap 1 pct. af BNP mod en nettoudlandsgæld af stort set samme størrelse i slutningen af 2006. Skønnet er med forbehold for kursreguleringer.

Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

Efter en stigning i beskæftigelsen på knap 45.000 personer (1½ pct.) i både 2006 og 2007 skønnes forøgelsen af beskæftigelsen at blive afdæmpet til 5.000 personer i 2008, og i 2009 ventes et fald på godt 15.000 personer, jf. tabel 1.6. Vendingen af beskæftigelsesudviklingen ventes at sætte ind i begyndelsen af 2008, og den skønnede – beskedne – vækst i årsgennemsnittet for 2008 skal ses i lyset af opgangen gennem 2007 (såkaldt overhæng).

Vurderingen af beskæftigelsesudviklingen, som er ret uændret i forhold til augustredegørelsen, er baseret på, at der fra 2008 sker en tilbagevenden til mere normal produktivitetsvækst efter den svage produktivitetsudvikling i 2007.

Langt størstedelen af beskæftigelsesændringerne sker i de private byerhverv. I offentlig service mv. er forudsat en forøgelse af beskæftigelsen på 1.000 personer pr. år. Det finanspolitiske sigtepunkt er realvæksten i resurserne til offentlig service mv., mens fordelingen af de ekstra midler på offentlig beskæftigelse samt køb af varer og tjenester fx i det private afhænger af den konkrete prioritering blandt andet i kommunerne.

Den skønnede udvikling i beskæftigelsen skal blandt andet ses på baggrund af den ventede udvikling i arbejdsstyrken, som efter stigninger på 10.-15.000 personer i både 2006 og 2007 – blandt andet som følge af øget indvandring og pendling – skønnes at falde med omkring 8.000 personer (¼ pct.) i både 2008 og 2009 blandt andet på grund af den demografiske udvikling. Hertil kommer, at det betydelige konjunkturbidrag til arbejdsstyrken, der har været i 2006-2007, gradvis vurderes at høre op, jf. afsnit 4.2.

Den registrerede ledighed har siden udarbejdelsen af augustredegørelsen ligget lavere end skønnet, og i den seneste, belyste måned (december) er den sæsonkorrigerede ledighed faldet til 75.000 personer eller godt 2½ pct. af arbejdsstyrken^[3]. Dermed udgjorde årsgennemsnittet for ledigheden i 2007 94.000 personer eller 3¼ pct. af arbejdsstyrken, det laveste siden 1974.

Skønnene over beskæftigelse og arbejdsstyrke indebærer, at årsgennemsnittet for ledigheden i 2008 viser et yderligere, lille fald til 81.000 personer. Det dækker over, at udviklingen vender til forøgelse af ledigheden i første del af 2008, og i 2009 ventes en moderat stigning i årsgennemsnittet for ledigheden til 90.000 personer. Skønnet for ledigheden i 2008 er justeret ned med 10.000 personer i forhold til augustredegørelsen.

Tabel 1.6
Nøgletal
		2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Stigning, pct.
	Realt BNP	2,3	2,5	3,9	1,9	1,4	1,0
	Handelsvægtet BNP i udlandet	2,3	2,0	2,9	2,7	2,3	2,3
	Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	6,3	5,7	7,8	6,8	6,2	6,2
	Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	-1,8	-0,1	-0,6	-2,4	-2,0	-0,7
	Industrieksport i faste priser	3,5	7,7	6,2	6,7	4,7	4,6
	Timeløn	2,8	3,6	3,6	4,6	4,8	4,7
	Forbrugerprisindeks	1,2	1,8	1,9	1,7	2,6	2,4
	Kontantpris på enfamiliehuse	8,8	17,4	21,6	3,0	0,0	0,0
	Eksportpriser, varer	0,6	5,5	3,7	-1,6	2,9	1,7
	Importpriser, varer	0,0	4,0	3,1	0,0	3,1	1,3
	Bytteforhold, varer	0,6	1,4	0,5	-1,6	-0,2	0,3
	Timeproduktivitet i private byerhverv	2,3	2,4	2,2	0,1	1,9	2,5
	Real disponibel indkomst, husholdninger1)	4,1	1,0	2,9	2,7	1,4	1,8
	Arbejdsmarked
	Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.874	2.880	2.891	2.904	2.897	2.888
	Beskæftigelse (1.000 personer)	2.698	2.722	2.767	2.811	2.816	2.799
	- heraf i privat sektor	1.876	1.897	1.943	1.985	1.989	1.971
	- heraf i offentlig forvaltning og service	822	825	824	825	826	827
	Beskæftigelse (ændring, pct.)	-0,6	0,9	1,6	1,6	0,2	-0,6
	Ledighed (1.000 personer)	176,4	157,4	124,4	94,0	81,0	89,5
	Sygedagpengemodtagere2) (do.)	72	73	76	86	84	84
	Efterlønsmodtagere 60-64 år (do.)	124	130	138	143	143	142
	Ledige i pct. af arbejdsstyrken	6,1	5,5	4,3	3,2	2,8	3,1
	Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	5,5	4,8	3,9	3,0	2,7	2,7
	Obligationsrenter, valutakurs
	10-årig statsobligation (pct. p.a.)	4,3	3,4	3,8	4,3	4,3	4,5
	30-årig realkreditobligation (do.)	5,3	4,4	5,1	5,7	6,1	6,2
	Effektiv kronekurs (1980=100)	102,2	101,6	101,6	103,2	104,7	104,7
	Betalingsbalance og udlandsgæld
	Vare- og tjenestebalancen, mia. kr.	71,4	76,4	45,1	23,3	16,8	21,5
	Betalingsbalancen (do.)	44,2	68,0	43,3	21,6	11,4	15,8
	Do. i pct. af BNP	3,0	4,4	2,6	1,3	0,6	0,9
	Nettofordring på udlandet, mia. kr.	-77,6	54,1	-16,9	-13,7	-2,8	12,6
	Do. i pct. af BNP	-5,3	3,5	-1,0	-0,8	-0,2	0,7
	Offentlige finanser
	Offentlig saldo, mia. kr.	27,3	77,4	79,9	75,7	66,7	51,5
	Do. i pct. af BNP	1,9	5,0	4,9	4,5	3,8	2,8
	Off. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr.	641,9	563,1	498,4	425,4	369,0	325,1
	Do. i pct. af BNP	43,8	36,4	30,4	25,0	20,8	17,7
	Skattetryk, pct. af BNP3)	49,2	50,9	49,3	48,5	48,4	47,4
	Udgiftstryk (do.)	53,7	51,7	50,2	49,5	50,0	49,8
	1)       Korrigeret, jf. tabel 3.1. 2)       Ud over arbejdsgiverperioden, jf. bilagstabel B.7. 3)       Stigningen i skattetrykket i 2005 var ikke udtryk for øget skattebelastning.

Ledigheden har siden begyndelsen af 2005 ligget lavere end det strukturelle niveau, dvs. det niveau, der på kortere sigt anses for at være foreneligt med en stabil lønudvikling. De beregnede skøn på grundlag af de seneste oplysninger peger således på, at den strukturelle ledighed i 2006 lå på omkring 5 pct. af arbejdsstyrken. Der er usikkerhed om niveauet. Denne usikkerhed skønnes normalt til i størrelsesordenen ½-1 pct.-enhed. Med et aktuelt ledighedsniveau på godt 2½ pct. er ledigheden under det strukturelle niveau, jf. afsnit 4.2.

De arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i Velfærdsaftalen skønnes at reducere den strukturelle ledighed til 4¼ pct. i 2009. Den skønnede, moderate stigning i ledigheden fra begyndelsen af 2008 indebærer sammen med faldet i den strukturelle ledighed, at ledigheden nærmer sig det strukturelle niveau, men den vil stadig være lavere i 2009. En tilnærmelse til den strukturelle ledighed vurderes at være en betingelse for en rimeligt balanceret samfundsøkonomisk udvikling.

Det store fald i ledigheden og det aktuelt historisk lave niveau har ført til forøgede muligheder for privat beskæftigelse for grupper, der ellers har vanskeligt ved at finde plads på arbejdsmarkedet, og erhvervsdeltagelsen for fx indvandrere er forøget.

Samtidig er der udtalt mangel på arbejdskraft på en række områder, herunder ikke mindst byggeriet. Her angiver ca. 20 pct. af virksomhederne, at de ikke kan få dækket deres behov for arbejdskraft. Også i den mere internationalt konkurrenceudsatte industri satte der fra midten af 2006 en klar stigning ind i manglen på arbejdskraft – og industrivirksomhedernes kapacitetsudnyttelse er øget betydeligt til et historisk højt niveau. I den senere tid er manglen på arbejdskraft i byggeriet og – navnlig – industrien blevet reduceret, men niveauet i byggeriet er fortsat historisk højt. Det samme gælder industriens kapacitetsudnyttelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsens Rekrutteringsrapport fra 2. halvår 2007 viser, at der fortsat er betydelige problemer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft, om end problemerne er aftaget lidt i forhold til året før. Rapporten viser, at virksomhederne har måttet opgive at besætte ca. 66.000 stillinger, svarende til 2½ pct. af den samlede beskæftigelse.

Rekrutteringsproblemerne er relativt størst i bygge- og anlægsvirksomhed, hotel- og restaurationsbranchen og forretningsservice. Blandt stillingsgrupperne er der størst rekrutteringsproblemer for salgsassistenter, tømrere, elektrikere, pædagoger, social- og sundhedshjælpere, rengøringsassistenter og sygeplejersker.

Løn og priser

På baggrund af overenskomsterne i den private sektor i foråret 2007 og det kraftige pres på arbejdsmarkedet skønnes det, at lønstigningstakten på det private arbejdsmarked er blevet forøget fra 3,6 pct. i 2006 til 4,6 pct. i 2007^[4]. I 2008 skønnes en lille, yderligere forøgelse af lønstigningen til 4,8 pct., og i 2009 ventes en lønstigning af næsten samme højde. Lønstigningen på det private arbejdsmarked i 2008 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til augustredegørelsen som følge af det strammere arbejdsmarked. De offentlige overenskomster skal fornys pr. 1. april 2008, jf. afsnit 4.3, og konjunkturvurderingen er her baseret på beregningstekniske antagelser.

Lønudviklingen i den private sektor indebærer som omtalt, at danske virksomheders lønkonkurrenceevne vil blive yderligere forringet. I 2008 bidrager forøgelsen af den effektive kronekurs på grund af den lavere dollarkurs ligesom i 2007 til forringelsen af konkurrenceevnen.

I slutningen af 2007 tog stigningen i forbrugerpriserne til som følge af blandt andet højere priser på olie og fødevarer, og i 2008 skønnes forbrugerprisstigningen at blive forøget til 2,6 pct. mod 1,7 pct. for 2007 som helhed. De højere lønstigninger vil bidrage til forøgelsen af prisstigningerne. Skønnet over forbrugerprisstigningen i 2008 er sat op med 0,1 pct.-enhed i forhold til augustredegørelsen. I sidste halvdel af 2008 vil inflationen periodevis kunne være omkring 3 pct., jf. afsnit 4.4.

I 2009 skønnes en moderat reduktion af stigningen i forbrugerpriserne til 2,4 pct. især som følge af et forudsat lille fald i olieprisen. Det er særligt stigende lønomkostninger som ventes at holde inflationen over 2 pct.

Inflationspresset målt ved enten kerneinflation eller underliggende inflation ventes at vokse i både 2008 og 2009 som følge af det fortsat positive outputgab, jf. afsnit 4.4.

Den ventede udvikling i løn og priser indebærer, at der fortsat vil ske en ret betydelig forøgelse af reallønnen på 2¼ pct. (inkl. pensionsbidrag) i både 2008 og 2009.

Bilag 1.1

Ledighed og lønstigninger

I figurerne nedenfor er vist tre stiliserede forløb for ledigheden. Udgangspunktet er, at ledigheden i 2007 ligger meget lavt og lavere end den strukturelle ledighed. Den strukturelle ledighed er det niveau for ledigheden, som med nogen usikkerhed skønnes at være foreneligt med en stabil løn- og prisudvikling. Den strukturelle ledighed er beregnet til knap 5 pct. i 2007 og skønnes at falde til 4 pct. ved udgangen af 2010 som følge af de besluttede arbejdsmarkedsreformer navnlig i forbindelse med Velfærdsaftalen. Hvis ledigheden er lavere end den strukturelle ledighed, er der opadgående pres på lønstigningerne. I det første forløb (a), antages at ledigheden forøges gradvis fra det nuværende niveau til den strukturelle ledighed på ca. 4 pct. Det er det, man normalt opfatter som en blød landing, hvor presset på arbejdsmarkedet (forskellen mellem faktisk og strukturel ledighed) gradvis tager af. I det andet forløb (b) stiger ledigheden til et niveau, som i en periode er lidt højere end den strukturelle ledighed. Dette forløb afspejler, at en periode med pres på arbejdsmarkedet kan kræve efterfølgende genopretning af konkurrenceevne og profitabilitet i virksomhederne. I ”genopretningsperioden” skal lønstigningerne dermed være relativt afdæmpede, og det kan indebære, at ledigheden skal ligge over det strukturelle niveau i en periode. I det tredje forløb (c) forøges lønstigningerne noget mere end forudsat på kort sigt. Det kan afspejle en asymmetri i den forstand, at et fald i ledigheden til et meget lavt niveau kan have relativt stor virkning på lønstigningerne. Desuden kan en kraftig opgang i lønstigningstakten medføre, at inflationsforventningerne i en periode løsriver sig fra 2-procents ankeret (svarende til overgrænsen af ECB’s inflationsmålsætning). I dette forløb skal ledigheden højere op i en periode for at dæmpe inflationsforventninger og lønkrav. En genopretning af lønkonkurrenceevnen i en situation, hvor inflationsforventningerne øges, vil således kræve et længerevarende og dybere tilbageslag og højere ledighed. I et sådant forløb, hvor ledigheden presses op som følge af forhold på udbudssiden, vil dansk økonomi være særligt følsom over for tilbageslag fx i den internationale efterspørgsel. Der er usikkerhed om det strukturelle niveau for ledigheden. Jo lavere den strukturelle ledighed er, jo mindre er sandsynligheden for en kraftig opgang i ledigheden på nogle års sigt. Figur a Ledighedsgab og lønstigninger   Figur b Muligt tab af arbejdspladser på længere sigt ved økonomisk ophedning Kilde: Egne beregninger.

Bilag 1.2

Beregnede virkninger af ændrede forudsætninger om eksterne forhold

Ændrede forudsætninger om de internationale forhold siden august har samlet set en stort set neutral virkning på væksten i 2008, jf. tabel a. Lavere renter end ventet trækker isoleret set i retning af en opjustering af væksten med 0,3 pct.-enheder i 2008, mens navnlig opjusteringen af olieprisen og lavere eksportmarkedsvækst trækker den modsatte vej. Tabel a Beregnede effekter på dansk BNP-vækst i 2008 af ændrede internationale forudsætninger i forhold til augustredegørelsen     2008 Pct.-enheder   Eksportmarkedsvækst -0,1 Konkurrent- og importpriser (ekskl. oliepris) -0,0 Energipriser -0,2 Renter 0,3 Internationale forhold i alt 0,0 Kilde:  Egne beregninger på ADAM.

Appendiks 1.1 Resumé af prognosen og dens ændringer

I 2006 udgjorde den reale BNP-vækst 3,9 pct. I 2007 skønnes væksten at være gået ned til 1,9 pct., og i 2008 og 2009 ventes en yderligere afdæmpning til henholdsvis 1,4 og 1,0 pct. blandt andet på baggrund af det stramme arbejdsmarked, udsigt til fald i arbejdsstyrken, lidt lavere international markedsvækst og lidt højere rente.

Overordnet set er skønnene for væksten i produktion og efterspørgsel i 2007 og 2008 ikke ændret ret meget i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2007, idet dog væksten i det private forbrug i 2008 er justeret op. Skønnet over ledigheden er justeret ned. Overskuddet på de offentlige finanser er justeret op, mens overskuddet på betalingsbalancen er justeret ned. Der er kun mindre ændringer i de skønnede pris- og lønstigninger. Det er første gang, 2009 inddrages i prognosen.

I tabel A.1 og figur A.1a-A.6b er vist skønnene for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til augustredegørelsen.

Tabel A.1
Sammenligning med vurderingen i august af skønnene for 2007 og 2008 på udvalgte områder samt skøn for 2009
		2007		2008		2009
		Aug.	Feb.	Aug.	Feb.	Feb.
	Realvækst, pct.
	Privat forbrug	2,2	2,2	1,6	2,0	1,4
	Samlet offentlig efterspørgsel	0,7	0,4	1,9	1,7	1,4
	- heraf offentligt forbrug1)	1,8	1,4	1,7	1,5	1,0
	- heraf offentlige investeringer	-12,5	-12,0	5,2	4,5	6,0
	Boligbyggeri	3,0	4,0	-3,0	-3,0	-4,0
	Faste erhvervsinvesteringer	5,2	6,5	1,9	1,6	-0,9
	I alt endelig indenlandsk efterspørgsel	2,3	2,4	1,4	1,5	0,7
	Lagerændringer (pct. af BNP)	0,0	0,1	0,1	0,1	0,0
	I alt indenlandsk efterspørgsel	2,3	2,5	1,5	1,6	0,7
	Eksport	4,9	3,8	3,0	3,2	3,1
	- heraf industrieksport	5,4	6,5	4,5	4,6	4,6
	Samlet efterspørgsel	3,2	2,9	2,1	2,2	1,6
	Import	5,7	5,0	3,5	3,7	2,7
	- heraf vareimport2)	5,1	5,3	3,7	4,0	2,5
	BNP	2,0	1,9	1,3	1,4	1,0
	Bruttoværditilvækst	2,1	2,0	1,3	1,4	0,9
	- heraf i private byerhverv3)	3,0	3,4	1,7	1,7	1,3
	1)         Nedjusteringen af væksten i det offentlige forbrug i 2007 skal ses på baggrund af, at væksten i 2006 nu angives til 2,0 pct. mod 1,5 pct. i august. 2)         Ekskl. skibe og fly samt energi. 3)         Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.

Tabel A.1  (fortsat)
Sammenligning med vurderingen i august af skønnene for 2007 og 2008 på udvalgte områder samt skøn for 2009
		2007		2008		2009
		Aug.	Feb.	Aug.	Feb.	Feb.
	Ændring i 1.000 personer
	Arbejdsstyrke, i alt	21	13	-7	-7	-9
	Beskæftigelse, i alt	47	44	0	5	-17
	- heraf i den private sektor	46	43	-2	4	-18
	- heraf i offentlig forvaltning og service	1	1	2	1	1
	Ledighed	-26	-30	-7	-13	9
	Stigning, pct.
	Eksportpriser, varer	1,8	-1,6	1,3	2,9	1,7
	Importpriser, do.	1,5	0,0	1,0	3,1	1,3
	Bytteforhold, do.	0,3	-1,6	0,3	-0,2	0,3
	Kontantpris for enfamiliehuse	3,0	3,0	0,0	0,0	0,0
	Forbrugerprisindeks	1,8	1,7	2,5	2,6	2,4
	Timeløn	4,6	4,6	4,7	4,8	4,7
	Real disponibel indkomst, privat sektor	3,1	2,3	1,7	1,1	2,7
	Do., husholdninger4)	2,9	2,7	1,6	1,4	1,9
	Timeproduktiviteten i private byerhverv5)	0,1	0,1	2,3	1,9	2,5
	Pct. p.a.
	Rente 1-årigt flekslån	4,5	4,3	4,8	4,5	4,4
	Rente, 10-årig statsobligation	4,4	4,3	4,8	4,3	4,5
	Rente, 30-årig realkreditobligation	5,8	5,7	6,4	6,1	6,2
	De centrale balancestørrelser
	Betalingsbalancesaldo	28,9	21,6	22,9	11,4	15,8
	Offentlig saldo	66,2	75,7	55,2	66,6	51,2
	Ledighed (1.000 personer)	98	93	91	81	90
	Eksterne forudsætninger
	Handelsvægtet, BNP-vækst i udl., pct.	2,8	2,7	2,6	2,3	2,3
	Eksportmarkedsvækst, pct.	6,9	6,8	6,6	6,2	6,2
	Dollarkurs (kr. pr. dollar)	5,5	5,4	5,4	5,1	5,1
	Oliepris, US-$ pr. td.	70,0	72,4	68,0	88,5	85,2
	Oliepris, kr. pr. td.	386,0	394,3	368,7	449,1	432,4
	4)         Korrigeret, jf. tabel 3.1. Definitionen er ændret lidt i forhold til tidligere redegørelser, jf. afsnit 3.1. 5)         Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.

Figur A.1a Real BNP-vækst		Figur A.1b Ændringer i beskæftigelsen

Figur A.2a Ændringer i arbejdsstyrken		Figur A.2b Ledigheden

Figur A.3a Stigning i timelønnen		Figur A.3b Stigning i forbrugerpriserne

Figur A.4a Realvækst i det private forbrug		Figur A.4b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer

Figur A.5a Realvækst i eksporten af varer og tjenester		Figur A.5b Realvækst i importen af varer og tjenester

Figur A.6a Saldoen på betalingsbalancens løbende poster		Figur A.6b Saldoen på de samlede offentlige finanser

---

Fodnoter

^[1] En oversigt over prognosens ændringer i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2007 er desuden givet i tabel A.1 og figur A.1a-A.6b i appendiks 1.1.

^[2] Det drejer sig om den ”korrigerede” indkomst for husholdningerne, jf. afsnit 3.1.

^[3] Danmarks Statistik anvender ved opgørelsen af de månedlige (sæsonkorrigerede) arbejdsløshedsprocenter en lidt lavere arbejdsstyrke end her (hvor arbejdsstyrken er opgjort som summen af nationalregnskabets (skønnede) beskæftigelse og den registrerede ledighed) og offentliggør derfor løbende lidt højere arbejdsløshedsprocenter end her angivet. I december var ledighedsprocenten 2,7 efter Danmarks Statistiks opgørelse.

^[4] Det drejer sig om (skøn over) lønstigningen i henhold til DA’s Strukturstatistik, jf. afsnit 4.3.