2. International økonomi og finansielle markeder

Som følge af en afdæmpning i flere OECD-lande forventes væksten i den globale økonomi at blive lavere i 2008 end i perioden 2004-07. Risikobilledet præges af turbulensen på de finansielle markeder, hvor problemerne på det sekundære amerikanske lånemarked (sub-prime) har spredt sig til finansielle institutioner i og uden for USA. Der er stadig usikkert, i hvilken grad uroen får realøkonomiske konsekvenser. Centralbankerne har interveneret og tilført kortfristet likviditet i et forsøg på at dæmpe uroen.

Afkøling vil formentlig være særlig udtalt i den amerikanske økonomi, hvor der allerede er sket en klar nedgang i boligbyggeriet. Globalt opvejes den lavere vækst i USA i nogen grad af fortsat stærk vækst i mange asiatiske lande og andre emerging markets-lande. En brat og langvarig afdæmpning i det amerikanske privatforbrug, kan få negative konsekvenser mere bredt, og usikkerhed om vækstudsigterne er blandt andet kommet til udtryk i lavere aktiekurser. De amerikanske myndigheder har allerede lempet pengepolitikken betydeligt, og det er besluttet også at lempe finanspolitikken.

Efter stærk BNP-vækst på 2,8 pct. i 2006 i euroområdet har væksten i 2007 været ca. 2,6 pct. Opgangen i euroområdet fremstår mere robust, og der forudses vækst på 2 pct. i 2008-9, hvilket svarer til den potentielle vækst. Væksten i 2008 er blevet nedjusteret markant siden august. Inflationen i euroområdet er steget, og det er lagt til grund, at ECB fastholder uændret rente fremadrettet.

Væksten i Storbritannien vurderes at udgøre 3,1 pct. i 2007, og ventes at aftage til 2,2 pct. i 2008 og 2,5 pct. i 2009. Den økonomiske vækst i Sverige skønnes at udgøre knap 3½ pct. i 2007. Højkonjunkturen i Sverige ventes at fortsætte ind i 2008 med en årlig vækst på 3,1 pct. I 2009 forventes en yderligere afdæmpning af væksten til 2,4 pct. Den høje økonomiske vækst i fastlands-Norge er fortsat i 2007, hvor væksten skønnes til at være 5,2 pct. I 2008 og 2009 forventes en normalisering af væksttempoet til henholdsvis 3,1 pct. og 2,5 pct.

Kina vokser stadig i højt tempo. Kina har haft årlige vækstrater over 7 pct. siden 1991. For 2007 ventes væksten at ende på 11,4 pct. Lidt lavere vækstrater forventes for 2008 og 2009, henholdsvis 10,3 og 9,9 pct. Andre lavindkomst- og mellemindkomstlande i Asien forventes typisk at vokse i omegnen 5 – 8 pct. Efter en periode med svingende vækst er Japan nu inde i en periode med jævn vækst på op imod 2 pct. Faren for deflation synes ikke at være overstået, men prisstigningen forventes at bevæge sig i positivt territorium i 2008.

Vækstudsigterne er også positive i en række lande i Afrika og Latinamerika, blandt andet på grund af høje priser på olie og andre råvarer. De store eksportindtægter smitter af på andre dele af økonomien gennem stigende indenlandsk efterspørgsel. De olieproducerende lande oplever det samme. De stigende eksportindtægter i de olieproducerende lande har i tillæg medført større efterspørgsel efter importvarer fra blandt andet EU-landene.

De finansielle markeder er fortsat præget af stor usikkerhed, og forventningerne til et øget rentespænd mellem obligationer med høj og lav kreditvurdering er blevet indfriet.

2.1 Indledning

Begyndelsen af 2008 har været præget af globalt faldende aktiekurser og stor bekymring for udviklingen i den amerikanske økonomi. Det er i denne vurdering lagt til grund, at de realøkonomiske effekter af den finansielle uro på globalt plan vil være relativt kortvarige og begrænsede, blandt andet som følge af de økonomisk-politiske initiativer i USA. EU-Kommissionen skønnede i november 2007, at den globale vækst ville udgøre 4,7 pct. i 2008 og 4,8 pct. i 2009, jf. figur 2.1a.

Vækstskønnene for 2008 er blevet nedjusteret for de fleste lande, og særlig for USA, i forhold til augustredegørelsen, jf. tabel 2.1. Nedjusteringerne udspringer af udviklingen på boligmarkedet i USA og den efterfølgende turbulens på de finansielle markeder. Afmatningen i USA, som ventes at være koncentreret i første halvdel af 2008, vil også virke dæmpende på euroområdet, jf. figur 2.1b.

Den fortsat kraftige vækst i emerging markets, særlig i Asien, tyder på, at denne region til dels er ved at overtage rollen som den vigtigste drivkraft bag den globale vækst.

Figur 2.1a BNP-vækst i verdensøkonomien		Figur 2.1b BNP-vækst i USA, euroområdet og Japan

Anm.:   Figur 2.1b viser tre kvartalers glidende gennemsnit af kvartalsvise BNP-vækstrater.

Kilde: Reuter’s EcoWin, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Usikkerheden i vurderingen af den globale vækst trækker stadig i retning af lavere vækst, og risiciene vurderes at veje tungere end i augustredegørelsen. Hovedbekymringen ligger i muligheden for en forlænget turbulens på de finansielle markeder, som i kombination med vigende boligmarkeder og højere energi- og fødevarepriser kan påvirke realøkonomien negativt og udløse en mere tydelig afdæmpning af den globale vækst.

Den senere tids stærke globale vækst og efterspørgsel har medført større kapacitetspres i mange lande, hvilket har ført til et tiltagende inflationspres, jf. figur 2.2a. Dette kommer ikke mindst til udtryk i forskellige råvarepriser, så som råolie, metaller og fødevarer.

Kombinationen af udsigten til lavere vækst og samtidig stigende inflation skaber store udfordringer for centralbankerne. Udsigten til afdæmpet vækst vil isoleret set tilsige lavere rente, mens hensynet til inflationen isoleret set tilsiger højere rente. Denne afvejning er vanskelig og indebærer risiko for, at den økonomiske politik doseres forkert, således at inflationsforventningerne eksempelvis forøges.

Figur 2.2a Inflation i USA, euroområdet og Japan		Figur 2.2b Lange renter i USA og euroområdet

Anm.:   Inflationen er målt ved forbrugerpriserne. I figur 2.2a angiver de stiplede linjer årsgennemsnit.

Kilde:  Reuters EcoWin, egne skøn og beregninger.

Skønnet for de lange renter i USA er nedjusteret med 1,1 pct.-enhed i 2008 i forhold til skønnet i augustvurderingen, jf. figur 2.2b. Det er en direkte følge af, at FED har sænket den korte rente med 1,0 pct.-enhed i 2007 og 0,75 pct.-enheder den 22. januar 2008. På FED-mødet den 30. januar 2008 blev renten yderligere sænket med 0,5 pct.-enheder. Det forventes, at renterne vil falde lidt over de kommende tre måneder, hvorefter de forventes at stige igen.

Skønnet for de lange renter for euroområdet og Danmark er for 2008 nedjusteret med 0,5 pct.-enheder siden augustvurderingen, som følge af nedjusteringer i de korte renter. Renterne forventes at nå et højere niveau i 2009, da det ventes, at de finansielle markeder falder til ro oven på kreditkrisen.

Euroen er blevet styrket over for dollaren siden medio 2007, blandt andet som følge af forventningerne om lavere amerikansk vækst og nedsættelser af de korte amerikanske renter. I USA er de monetære vilkår dermed lempet siden augustvurderingen, mens det modsatte er tilfældet i euroområdet, som følge af styrkelsen af euro og hvor de korte renter ikke er sat ned, jf. figur 2.3a.

Renteforskellen mellem de lange og de korte renter er for euroområdet og Danmark steget svagt siden august. USA har haft en kraftigere stigning, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med den finansielle uro, der er slået kraftigere igennem på risikopræmien, jf. figur 2.3b.

Figur 2.3a MCI-indeks for renter og valutakurser, USA og euroområdet		Figur 2.3b Rentekurvens hældning, USA, euroområdet og Danmark

Anm.:   MCI-indekset er beregnet som et vejet gennemsnit af korte og lange nominelle renter og nominelle effektive valutakurser. Vægtningen afspejler renternes henholdsvis valutakursernes beregnede betydning for BNP-væksten. En lav indeksværdi indikerer en stimulerende effekt på aktiviteten. Rentekurvens hældning er opgjort som forskellen mellem den effektive rente på den 2-årige og den 10-årige statsobligation.

Kilde:  Reuters EcoWin og egne beregninger.

Tabel 2.1
Vækstskøn for udlandet og dansk eksportmarkedsvækst1)
		2006	2007		2008		2009
	Pct. realvækst		Aug.	Feb.	Aug.	Feb.	Feb.
	Verden	5,4	5,0	5,1	5,0	4,7	4,8
	USA	2,9	2,2	2,2	2,7	1,7	2,6
	EU27	3,0	2,9	2,9	2,7	2,4	2,4
	Euroområdet	2,8	2,6	2,6	2,5	2,2	2,1
	Tyskland	2,9	2,5	2,5	2,4	2,1	2,2
	UK	2,9	2,9	3,1	2,4	2,2	2,5
	Sverige	4,2	3,7	3,4	3,2	3,1	2,4
	Norge2)	4,3	3,9	5,0	2,5	2,8	2,0
	Japan	2,2	2,6	1,9	2,0	1,9	2,3
	Asien, ekskl. Japan	9,1	9,1	8,8	8,6	8,4	8,2
	Kina	11,1	11,2	11,4	10,5	10,3	9,9
	Rusland	6,7	7,0	7,7	6,8	7,0	6,9
	Latinamerika	5,4	4,6	5,0	4,3	4,4	4,2
	Eksportmarkedsvækst	7,8	6,9	6,8	6,6	6,2	6,2
	1)        IMF har netop offentliggjort ny vurdering, hvor BNP-skønnet for USA stort set er på linje med grund- laget for denne Økonomisk Redegørelse, mens skønnet for euroområdet er noget lavere. 2)        BNP-vækst for fastlands-Norge. Kilde: EU-Kommissionen, IMF, Finansdepartementet i Norge og egne beregninger.

2.2 USA

Efter en svag udvikling i slutningen af 2006 og i 1. kvartal 2007 voksede det amerikanske BNP med 0,9 pct. i 2. kvartal og hele 1,2 pct. i 3. kvartal. Væksten var bredt funderet med både nettoeksport, privatforbrug og erhvervsinvesteringer som vigtige drivkræfter bag væksten. De første tal fra 4. kvartal 2007 tyder på en afdæmpning, med en kvartalsvis vækst på 0,2 pct., jf. figur 2.4a. Det er særlig investeringerne der har bidraget negativt i 4. kvartal.

Samlet skønnes væksten i BNP til 2,2 pct. i hele 2007. For 2008 forventes lavere vækst på 1,7 pct., og væksten i 2009 forudses at blive 2,6 pct.  Væksten i 2008 er dermed nedjusteret væsentligt fra 2,7 pct. i augustredegørelsen. Det ventes fortsat, at vækstafdæmpningen vil være relativt kortvarig blandt andet som følge af de penge- og finanspolitiske reaktioner i USA. Kapacitetsudnyttelsen i industrisektoren ligger på et relativt højt niveau, og outputgabet skønnes at være svagt positivt. Udbudssiden i den amerikanske økonomi peger således på en vis robusthed over for vigende efterspørgsel, jf. figur 2.4b.

I den senere tid er der kommet indikationer på en svækkelse i væksten, set på baggrund af turbulensen på de finansielle markeder. Ud over svag BNP-vækst i 4. kvartal har der været svage indikatorer fra boligmarkedet og en nedgang i forbruger- og erhvervstillid. De sidste par måneder er der også kommet indikationer på en svækkelse af arbejdsmarkedet og det private forbrug. Ledigheden steg overraskende kraftigt fra 4,7 pct. i november til 5 pct. i december.

Figur 2.4a BNP-vækstbidrag, USA		Figur 2.4b Kapacitetsudnyttelse og outputgab, USA

Anm.:   Vækstbidraget fra investeringerne indeholder lagerinvesteringer.

Kilde: BEA, EU-Kommissionen, Reuters EcoWin og OECD.

Svækkelsen af det amerikanske boligmarked har været mere tydelig og langvarig end tidligere forventet^[1]. Afdæmpningen i den amerikanske vækst kan i høj grad forklares af svækkelsen i boligbyggeriet.

Boliginvesteringerne har således trukket ned i væksten i USA gennem ca. 2 år, bl.a. påvirket af det vigende boligmarked. Boliginvesteringernes andel af BNP er således reduceret fra 6½ pct. af BNP i 3. kvartal 2005 til godt 4 pct. i 4. kvartal 2007., jf. figur 2.5a. Denne tilpasning i boliginvesteringerne betyder alt andet lige, at den kommende periode med afdæmpet vækst kan blive mere kortvarig.

Antallet af påbegyndte boliger er faldet med 28,3 pct. i perioden januar til december 2007 og lå ved udgangen af 2007 på det laveste niveau siden 1991. Antallet byggetilladelser faldt i samme periode med 31,8 pct., jf. figur 2.5b.

Figur 2.5a Boliginvesteringernes andel af BNP i USA		Figur 2.5b Byggetilladelser og påbegyndte boliger i USA

Kilde:  BEA, Reuters EcoWin og egne beregninger.

Det amerikanske privatforbrug har hidtil været meget robust over for højere energipriser og vigende boligmarkeder, og fremgangen i privatforbruget har givet det største bidrag til væksten i USA det sidste år. Svækkelsen af boligmarkedet og turbulensen på de finansielle markeder forventes imidlertid at lægge en dæmper på væksten i det private forbrug i 2008. I USA er husholdningernes beholdninger af aktier mv. relativt stor sammenlignet med andre lande. Fald i værdien af boliger og aktier har derfor mere direkte betydning for privatforbruget. Erhvervsinvesteringerne vil formentlig også blive dæmpet på grund af strammere kreditbetingelser.

Der er sidst i januar gennemført markante reduktioner af de korte styringsrenter til 3 pct. og der er varslet lempelser af finanspolitikken på 1 pct. af BNP, i form af bl.a. skattenedsættelser. Tidligere er der desuden gennemført foranstaltninger som mere direkte sigter på at hjælpe husholdninger, som har betalingsproblemer, jf. boks 2.1. Den økonomiske politik.  understøtter privatforbruget ved at øge de disponible indkomster, reducere boligudgifterne og holde hånden under aktiekurser og boligmarkedet.

Blandt andet som følge af den svækkede dollar forventes stigende nettoeksport at give et større positivt vækstbidrag i 2008. Det kan opveje en del af det negative bidrag fra svækket indenlandsk efterspørgsel. Et større vækstbidrag understøttes desuden af pæn eksportmarkedsvækst herunder i Asien.

Svækkelsen af det amerikanske boligmarked, forventes at være overstået i løbet af anden halvdel af 2008. Økonomien forventes derefter langsomt at nærme sig potentielle vækstrater. Der er imidlertid stor usikkerhed forbundet med udviklingen i den amerikanske økonomi, og de største risici er knyttet til forløbet på boligmarkedet, de finansielle markeder samt udviklingen i det amerikanske privatforbrug.

Arbejdsløsheden forventes at stige i USA fra 5 pct. ved udgangen af december 2007, til et årsgennemsnit på 5,3 pct. i 2008 og 5,4 pct. i 2009. Dette afspejler afdæmpet vækst i 2007 og 2008. Ledigheden har været jævnt faldende siden 2003 og nåede i marts 2007 ned på 4,4 pct., det laveste niveau siden foråret 2001, jf. figur 2.6a. Siden marts er arbejdsløsheden imidlertid steget lidt. En vis stigning i arbejdsløsheden har været forventet på grund af svage vækstrater i 2006 og starten af 2007. Den faktiske arbejdsløshed i USA ligger tæt på OECD’s skøn for strukturel ledighed.

Figur 2.6a Månedlig ændring i antal beskæftigede og ledighed i pct., USA		Figur 2.6b Dekomponering af inflationen i USA

Anm.:   I figur 2.6a er vist beskæftigelse uden for landbrug.

            I figur 2.6b er inflationen er vist som månedlige år til år-vækstrater. Kerneinflationen i euroområdet defineres som inflationen ekskl. bidrag fra uforarbejdede fødevarer og energi. Energi angiver bidraget i pct.-enheder fra energiprisstigninger.

Kilde:  Reuters EcoWin, U.S. Department of Labor Statistics, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Inflationen i USA er steget i sidste halvdel af 2007, efter at have ligget på et relativt lavt niveau, jf. figur 2.6b. Stigningen skyldes hovedsagelig udviklingen i energipriserne. Kerneinflationen, hvor energi- og fødevarepriser ikke indgår, har fulgt en nedadgående tendens siden september 2006, men med små stigninger siden oktober 2007. Kerneinflationen ligger stadig lidt over den amerikanske centralbanks (FED) foretrukne inflationsinterval. Med en afdæmpning i amerikansk økonomi i 2008, og et lidt mindre presset oliemarked, kan kerneinflationen falde i 2008, om end der fortsat er høj kapacitetsudnyttelse.

Amerikansk økonomi har klare balanceproblemer med underskud især på betalingsbalancen og den offentlige saldo, jf. figur 2.7a. Underskuddet på betalingsbalancen ligger på 5,4 pct. af BNP i 2007. Modsvarende overskud findes særlig i Kina, i andre emerging markets-lande i Asien og i de olieeksporterende lande. Underskuddet skal hovedsaglig ses i sammenhæng med en langsigtet nedgang i opsparingskvoten blandt amerikanske husholdninger. Det er lagt til grund at underskuddet falder i perioden 2008–2009 under antagelse af, at dollarens realværdi ikke stiger, og at eksportvæksten stadig vil være pæn. Omvendt vil lempelsen af finans- og pengepolitikken udskyde og formentlig forøge den tilpasning i den samlede opsparing, som på et tidspunkt vil kræves for at få bragt betalingsbalanceunderskuddet væsentligt ned.

Boks 2.1

Initiativer i forbindelse med nedgangen på det amerikanske boligmarked

Amerikanske myndigheder arbejder på initiativer for at forhindre nogle af de negative effekter fra udviklingen på boligmarkedet og på tiltag for at forhindre en gentagelse af den senere tids udvikling. Hjælp til låntagerne: Boligejere med betalingsproblemer vil blive stillet over for flere muligheder: ·         Mange subprime lån udstedt de seneste år er blevet givet med såkaldte teaser-rates. Det betyder, at renten er kunstig lav i en periode efter udstedelsen. Efter denne overgangsperiode (typisk 2 – 3 år) vil lånet forrentes med en højere rente. Amerikanske myndigheder har indgået aftaler med udstedere af boliglån om fastfrysning af renten i 3 eller 5 år for en del af de låntagere, der har subprime-lån med variabel rente. Et af kriterierne for at modtage hjælp er, at man er i stand til at betale af på sit lån med nuværende rente, men ikke efter den planlagte renteforhøjelse. ·         Det er blevet lettere at søge hjælp for boligejere. Gennem rådgivning skal folk blive bedre i stand til at refinansiere sine lån med mere gunstig rente, enten gennem andre private låneinstitutter eller gennem refinansieringsprogrammer i Federal Housing Administration. ·         En ændring af skattelovgivningen skal også forhindre, at gældssanering medfører forhøjet skatteregning. Ifølge den nuværende lovgivning er gæld, som bliver eftergivet af et pengeinstitut genstand for beskatning. Initiativet med fastfrysning af renten har været kontroversielt. Det er blandt andet fremført, at dette tiltag belønner folk, der har taget ukloge beslutninger ved boligkøb. Andre mener tiltaget ikke hjælper nok. Tiltagene forventes fulgt op med skærpede krav til bankernes risikostyring og mere åbenhed omkring kreditratingbureauernes metode.

Underskuddet på den offentlige saldo forventes at ligge på omkring 2,7 pct. af BNP i 2007. Efter et kraftigt fald i den offentlige saldo i begyndelsen af årtiet har udviklingen været positiv de seneste år. Der forventes imidlertid en lille konjunkturbetinget forværring af den offentlige saldo i 2008 og 2009 som følge af faldende skatteindtægter. Underskuddet på den strukturelle saldo er cirka 2½ pct. af BNP i prognoseperioden og det er en stor udfordring at sikre, at finanspolitikken er holdbar på lang sigt.

Figur 2.7a Betalingsbalance og offentlige finanser		Figur 2.7b Pengepolitisk og kort rente i USA

Kilde:   Reuters EcoWin, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Interbankmarkedet i USA har været stærkt påvirket af usikkerheden om hvilke banker, der er eksponeret i forhold til subprimeobligationerne. Det har resulteret i, at pengemarkedsrenten er blevet presset op i forhold til den pengepolitiske rente, som følge af at bankerne forlanger en større risikopræmie for at låne til hinanden, jf. figur 2.7b. FED’s markante rentesænkning ultimo januar 2008 på 1,25 pct.-enheder var større end ventet, da budgetteringsforudsætningerne blev fastlagt.

Usikkerheden på de finansielle markeder og de forsatte problemer på det amerikanske boligmarked trækker i retning af, at FED vil fortsætte med at sænke renten for derved at undgå recession i USA. På den anden side nåede den amerikanske inflation i november op på 4,3 pct., mens kerneinflationen var på 2,3 pct. Kombinationen af udsigt til lavere vækst og risikoen for en stigende inflation, stiller FED i et dilemma. Det er forudsat at den pengepolitiske rente er flad efter 2. kvartal 2008, jf. figur 2.7b.

2.3 Euroområdet, herunder Tyskland

Euroområdet har været inde i et solidt opsving siden 2003. Væksten var på 2,7 pct. fra 3. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007. Dette dækker over høj vækst i 1. og 3. kvartal 2007 på henholdsvis 0,8 og 0,7 pct., og en mere afdæmpet vækst på 0,3 pct. i 2. kvartal. Det negative outputgab er derfor blevet væsentlig indsnævret, jf. figur 2.8a. Der forventes lidt lavere vækst i 2008 og 2009 og foreløbig ingen yderligere indsnævring af outputgabet, jf. tabel 2.2.

De vigtigste bidrag til væksten i euroområdet kommer fra investeringer og privatforbrug, jf. figur 2.8b. Stigningerne i investeringerne er understøttet af stigende overskud i erhvervslivet, på grund af moderate lønstigninger og opadgående vækst i produktiviteten de seneste år. Væksten er blevet noget nedjusteret i forhold til augustredegørelsen. Dette skyldes blandt andet strammere finansieringsbetingelser, høje oliepriser og vigende boligmarkeder.

Tabel 2.2
BNP-vækst og andre økonomiske nøgletal for euroområdet
		2006	2007		2008		2009
			Aug.	Feb.	Aug.	Feb.	Feb.
	Pct. realvækst
	BNP-vækst	2,8	2,6	2,6	2,5	2,2	2,1
	Privat forbrug	1,8	2,1	1,7	2,4	2,1	1,9
	Faste investeringer	4,9	4,4	4,7	3,6	2,9	2,6
	Offentligt forbrug	1,9	1,8	2,0	1,8	2,1	2,0
	Eksport	7,8	6,7	5,8	6,0	5,3	5,4
	Import	7,5	6,7	5,3	6,2	5,5	5,3
	Indenlandsk efterspørgsel (inkl. lagerinvesteringer) 1)	2,7	3,0	2,5	2,3	2,4	2,1
	Pct.
	Forbrugerprisinflation	2,2	1,9	2,1	1,9	2,1	2,0
	Pct. af arbejdsstyrken
	Ledighed2)	8,3	7,3	7,3	6,9	7,1	7,1
	Pct. af BNP
	Betalingsbalance3)	-0,1	0,1	0,0	0,0	0,0	0,1
	Outputgab	-0,6	-0,4	-0,2	-0,2	-0,1	-0,2
	1) Lagerinvesteringer er opgjort som pct. af BNP. 2) Opjusteringen i ledigheden i forhold til tidligere udgaver af ØR, skyldes at Eurostat har skiftet kilde for beregning af arbejdsløshedsrate i Tyskland og de historiske tal er blevet revideret. Dette giver ud slag også ved beregning af ledigheden for hele euroområdet, men ændrer naturlig nok ikke trenden i udviklingen i arbejdsløshedsraten. 3) Korrigeret for intra-handel i euroområdet. Kilde:  Reuters EcoWin, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Figur 2.8a Outputgab og ledighed, euroområdet		Figur 2.8b BNP-vækst og vækstbidrag, euroområdet

Kilde: EU-Kommissionen, Reuters EcoWin og egne beregninger.

Væksten i privatforbruget var lav i en periode efter, at opsvinget startede i midten af 2003. Det skyldtes blandt andet at beskæftigelsen lå stille i flere kvartaler efter opsvinget startede, og at reallønsstigningerne også har været relativt afdæmpede i flere lande, herunder i Tyskland. Det lagde en dæmper på væksten i husholdningernes disponible indkomster og som følge heraf en dæmper på væksten i det private forbrug. De lave lønstigninger har imidlertid bidraget til en forbedring af konkurrenceevnen, navnlig i Tyskland.

I 1. kvartal i 2007 stagnerede væksten i privatforbruget, hovedsagelig på grund af momsstigningen i Tyskland 1. januar 2007, bl.a. fordi forbrug blev rykket frem. Privatforbruget steg imidlertid i 2. og 3. kvartal og er blevet den vigtigste drivkraft bag væksten i euroområdet.

Den positive udvikling på euroområdets arbejdsmarked kom for alvor i gang i starten af 2006. Stigende beskæftigelse og forøget forbrugertillid har bidraget til at løfte privatforbruget. Væksten i privatforbruget forventes at være aftaget lidt i sidste kvartal i 2007. Turbulensen på de finansielle markeder har påvirket forbrugertillidsindikatorerne negativt de seneste måneder, men de ligger stadig over det historiske gennemsnit, jf. figur 2.9a.

Opbremsningen i de fleste europæiske boligmarkeder, ser ud til at være fortsat i andet halvår 2007, jf. figur 2.9b. Opbremsningen kommer efter en lang periode med kraftigt stigende huspriser. Væksten har været særlig kraftig i lande som Irland, Spanien og Frankrig. Det tyske boligmarked har imidlertid ligget ret stille. Fra sidste halvdel af 2006 er de tyske huspriser dog steget noget, hvilket kan virke positivt på aktiviteten blandt andet i den tyske byggebranche.

Figur 2.9a Konjunkturindikator og forbrugertillid, euroområdet		Figur 2.9b Udviklingen i huspriser i udvalgte lande

Anm.:   Konjunkturindikatoren (sentiment) sammenvejer EU-Kommissionens surveys for henholdsvis detailhandel, forbrugertillid, bygge og anlæg, serviceerhverv og industri.

Kilde: Eurostat, EU-Kommissionen og Reuters EcoWin.

Der har været en positiv udvikling i euroområdets samlede eksport, til trods for euroens appreciering det sidste år, jf. figur 2.10a. Den geografiske sammensætning af eksporten er ændret. Kina og de olieeksporterende lande er blevet relativt vigtigere destinationslande for eksport fra euroområdet. Dette kan bidrage til at gøre euroområdet mindre udsat over for opbremsningen i USA. I 2008 og 2009 forventes nogenlunde ens vækst i eksport og import. Det kan ikke udelukkes, at appreciering af euroen og tilbagegang i USA kan dæmpe eksportvæksten mere end antaget.

Figur 2.10a Effektiv real eurokurs		Figur 2.10b Dekomponering af inflationen i euroområdet

Anm.:   Inflationen er vist som månedlige år til år-vækstrater. Kerneinflationen i euroområdet defineres som inflationen ekskl. bidrag fra uforarbejdede fødevarer og energi. Energi angiver bidraget i pct.-enheder fra energiprisstigninger.

Kilde: Reuters EcoWin, ECB og egne beregninger.

Uroen på finansmarkederne har bidraget til, at vækstudsigterne for euroområdet siden augustvurderingen er nedjusteret, men det er stadig uklart, i hvilket omfang uroen vil påvirke den reale økonomi. Samtidig er der høj kapacitetsudnyttelse i flere økonomier og tiltagende inflationspres, hvilket isoleret set taler for højere renteniveau.

Forbrugerprisinflationen (HICP) i euroområdet er steget fra et forholdsvis lavt niveau i september 2007, til 3 pct. i december, jf. figur 2.10b. Stigningen i HICP var i vidt omfang forventet og blev drevet frem af stigninger i energi- og fødevarepriser. Årsstigningstakten er også blevet forstærket af effekter fra faldende energipriser i slutningen af 2006. Kerneinflationen, dvs. HICP uden energipriser og priser på uforarbejdede fødevarer, har været jævnt stigende siden starten af 2006 og ligger nu over 2 pct.

EU-Kommissionen forventer, at HICP vil ligge omkring 2 pct. for 2008 og 2009. Det er dog mulighed for fortsat stigende energi- og fødevarepriser. Relativt høj vækst de sidste kvartaler kan også forstærke den positive udvikling på arbejdsmarkedet og give større lønpres. På den anden side kan en generel global afdæmpning lette noget af presset i de kapacitetsbegrænsede europæiske økonomier og medføre en HICP-rate tættere på ECB’s målsætning

I august var det ventet, at pengepolitikken i ECB ville blive strammet i et par omgange i sidste del af 2007. Nu ser det ud til, at pengepolitikken ikke strammes alligevel, og at renteniveauet ikke forøges yderligere i den kommende tid.

I renteprognosen forudsættes det, at ECB holder styringsrenten uændret i hele 2008, jf. figur 2.11a. På baggrund af den vedvarende uro på de finansielle markeder er der stor usikkerhed behæftet med renteskønnet. Den stigende inflation, blandt andet forårsaget af høje oliepriser, samt høj vækst i euroområdet og i pengemængden taler for en renteforhøjelse allerede i 2008. På den anden side taler kreditkrisen, den stærke EUR over for USD og risikoen for recession i USA for en rentenedsættelse. Kreditkrisen har presset den korte pengemarkedsrente op, og mange europæiske banker har tabt penge på subprime obligationerne. Dertil kommer, at bankerne har været bekymret for, om de kunne skaffe likviditet nok op til årsskiftet. Det ses særligt ved, at den 1 mdrs. pengemarkedsrente steg med 0,6 pct.-enheder den 29. november 2007. For at sikre bankerne likviditet tildelte ECB den 18. december 2007 348 mia. EUR til bankerne. Det fik med det samme den pengepolitiske 1 måneders rente til at falde med 0,3 pct.-enheder, jf. figur 2.11b.

Figur 2.11a Pengepolitisk og pengemarkedsrente, euroområdet		Figur 2.11b Pengepolitisk rente, samt 1 mdr. og 3 mdrs. pengemarkedsrente, EUR

Kilde:  Reuters EcoWin, ECB, OECD og egne skøn og beregninger.

Forwardrenterne for den korte europæiske rente synes ikke at understøtte forventningen om en uændret rente, jf. figur 2.12a. Markedet synes at skønne, at ECB sænker renten som følge af den generelle uro og som konsekvens af, at FED allerede har sænket sin styringsrente med 1,0 pct.-enhed i 2007 og 1,25 pct.-enheder i januar 2008. Markedet har inddiskonteret et svagt fald i den korte rente inden for de næste 3 måneder og derefter et kraftigt fald. Dette understreger, at skønnet for den europæiske korte rente er behæftet med en del usikkerhed.

Tabel 2.3
Skøn for korte renter i euroområdet, Danmark, USA og Japan
		2005	2006	2007	2008		2009
					Aug. 07	Feb. 08	Feb. 08
	Pct.
	EUR 3-mdrs. pengemarkedsrente	2,2	3,1	4,3	4,6	4,3	4,2
	DKK 3-mdrs. pengemarkedsrente	2,2	3,2	4,4	4,8	4,6	4,4
	USD 3-mdrs. pengemarkedsrente	3,6	5,2	5,3	5,1	3,8	3,7
	JPY 3-mdrs. pengemarkedsrente	0,1	0,3	0,8	1,2	0,9	1,3
	Kort rentespænd, DKK – EUR	0	0,1	0,1	0,2	0,3	0,2
	Kilde: Reuters EcoWin og egne skøn.

Skønnet for den europæiske korte pengemarkedsrente er nedjusteret med (kun) 0,3 pct.-enheder i 2008 i forhold til skønnet i augustvurderingen, på trods af, at der var indlagt to renteforhøjelser på 0,25 pct.-enheder, jf. tabel 2.3. Det skyldes, at spændet mellem den pengepolitiske rente og den korte pengemarkedsrente stadig udgør 0,5 pct.-enheder for euroområdet. Det forventes, at den finansielle uro lægger sig i løbet af 2008 og at spændet indsnævres som følge heraf.

Det forudsættes, at Danmarks Nationalbank fortsat følger ECB’s pengepolitik, så den danske styringsrente vil ligge 0,25 pct.-enheder over den europæiske. Rentespændet mellem 3 mdrs. pengemarkedsrenterne for euroområdet og Danmark har svinget meget siden augustvurderingen. Det skyldes, at den danske pengemarkedsrente i perioder, hvor den europæiske pengemarkedsrente er steget voldsomt, ikke er steget med samme kraft. Det forventes, at spændet fremover vil være 0,2 pct.-enheder, jf. figur 2.12b.

Figur 2.12a Forwardrenter, 3 måneders rente, EUR		Figur 2.12b Kort rentespænd mellem Danmark og euroområdet

Kilde:   Reuters EcoWin, Nationalbanken og egne beregninger.

Den tyske vækstrate for 2007 forventes at ende på 2,5 pct. Dette er en smule lavere end i 2006, hvor væksten lå på 2,9 pct. For 2008 og 2009 forventes en BNP-vækst på henholdsvis 2,1 og 2,2 pct., jf. figur 2.13a. Tyskland oplever en bredt sammensat vækst, som er den største siden opgangen i perioden omkring genforeningen i 1990. Detailomsætningen, herunder bilkøb, rettede sig hurtigt efter momsforhøjelsen i januar 2007. I efteråret er den mængdemæssige omsætning imidlertid bremset op, jf. figur 2.13b. Det hænger blandt andet sammen med forhøjede prisstigninger på energi og fødevarer.

Tyskland startede 2007 med 0,5 pct. vækst i 1. kvartal efter en vækstrate på 1 pct. i 4. kvartal 2006. De stærke vækstrater skyldes unormal høj aktivitet i byggebranchen på grund af en usædvanlig mild vinter. Opbremsningen i 2. kvartal, med 0,3 pct. vækst, skal formentlig ses som en korrektion efter den milde vinter. Dette bekræftes med højere vækst på 0,7 pct. i 3. kvartal.

Investeringerne har været en af drivkræfterne bag opsvinget i Tyskland, men fremover ventes det private forbrug at spille en større rolle. Det private forbrug har hidtil udvist beskeden vækst, men forventes at blive styrket på grund af faldende arbejdsløshed og udsigter til stigende indkomster.

Figur 2.13a BNP-vækst og konjunkturindikator i Tyskland		Figur 2.13b Detailomsætningsindeks (sæsonkorrigeret, faste priser), Tyskland

Kilde:  Reuters EcoWin.

Tysklands offentlige finanser står til at blive væsentlig forbedret. Fra et underskud på 1,6 pct. af BNP i 2006, forventes nu cirka balance i årene fra 2007-2009. Der har været en stærk stigning i indtægterne fra indkomstbeskatningen blandt andet på grund af vækst i beskæftigelsen, mens udgiftsvæksten har været forholdsvis afdæmpet, blandt andet som følge af besparelser på grund af lavere arbejdsløshed. Den strukturelle offentlige saldo vurderes til at være cirka i balance i 2007. I 2008 forventes en lille forværring til et underskud på 0,4 pct., før den strukturelle saldo igen bevæger sig mod balance i 2009.

I Frankrig forventes væksten at ende på 1,9 pct. i 2007 og den drives hovedsagelig af indenlandsk efterspørgsel. Væksten var afdæmpet i 2. kvartal med kun 0,3 pct. Tallene for første og 3. kvartal er noget bedre, med vækst på henholdsvis 0,6 pct. og 0,8 pct. Nettoeksporten har givet negative vækstbidrag siden 2002, og dette forventes også for 2007. Det negative bidrag bliver formentlig noget mindre end tidligere år. Frankrigs svage eksportresultater skyldes flere forhold. Dels den stærke euro, men også at Frankrig ikke er lige så godt etableret på markeder med høj vækst sammenlignet med for eksempel Tyskland.

Privatforbruget forudses at vokse stærkere i 2008 og 2009, blandt andet som følge af lavere beskatning. Ændringer i beskatning og sociale bidrag kommer som følge af en finanspakke vedtaget i august. Pakken har til hensigt at øge efterspørgselen. Der forventes relativt beskeden vækst i 2008 og 2009 på henholdsvis 2,0 pct. og 1,8 pct.

Franske myndigheder planlægger reformer af den offentlige forvaltning, arbejdsmarkedet og pensionsordningerne. Reformerne skal bidrage til at begrænse væksten i de offentlige udgifter og gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt.

I prognoseperioden forventes et underskud på cirka 2½ pct. af BNP både på den samlede offentlige saldo, og den strukturelle saldo. Dette er på linje med årene 2006 og 2007. Det strukturelle underskud skal blandt andet ses i sammenhæng med, at ledigheden i Frankrig har ligget højt, fra i underkant af 10 pct. på årsbasis i 2005 til 8½ pct. i 2007.

Italien har haft forholdsvis små vækstrater i 2007, med 0,3 pct. i 1. kvartal, 0,1 pct. i 2. og 0,4 pct. i 3. kvartal. Væksten ventes at ende på 1,9 pct. for hele året 2007 som følge af stærk vækst i slutningen af 2006. Privatforbruget har været den vigtigste bidragyder til væksten. Den indenlandske efterspørgsel vil formentlig også være den vigtigste drivkraft i sidste halvdel af 2007. Ud over privatforbruget forventes, at investeringerne er steget.

I 2008 ventes en italiensk BNP-vækst på 1,4 pct. Privatforbruget vil stadig yde det vigtigste bidrag til væksten, til trods for en ventet stigning i opsparingstilbøjeligheden. Der forventes 1,6 pct. BNP-vækst i 2009. Efter et underskud på 4,4 pct. af BNP i de offentlige finanser i 2006 er dette blevet forbedret til et forventet underskud på 2,3 pct. i 2007. Forbedringen skyldes stigende offentlige indtægter, men også engangsposter, som bidrog negativt i 2006 og positivt i 2007. Der forventes underskud på 2,3 pct. i de offentlige finanser i 2008 og 2009, hvilket er inden for 3 pct. grænsen i EU's Stabilitets- og Vækstpagt.

Den EU-harmoniserede ledighedsgrad i euroområdet var i november faldet til 7,2 pct, hvilket i historisk sammenhæng er relativt lavt. I euroområdet er ledigheden lavest i Holland (2,9) og Østrig (4,3), og højest i Grækenland, Spanien og Portugal (alle tre med 8,2 pct.), jf. figur 2.14a. Den standardiserede ledighedsgrad i Danmark var i november 3,2 pct.

Ledigheden i euroområdet har været faldende siden starten af 2005, jf. figur 2.14b. Dette kan i stor udstrækning tilskrives de gunstige konjunkturer, men meget tyder på et fald også i den strukturelle arbejdsløshed. Det kan være tegn på, at tidligere arbejdsmarkedsreformer har båret frugt. Ledigheden ventes at falde yderligere i 2008 og 2009. I mange lande ventes ledigheden at nå ned på et niveau, hvor der er fare for større lønpres.

Figur 2.14a Ledigheden i euroområdet og udvalgte lande i november 2007		Figur 2.14b Beskæftigelse og ledighed, euroområdet

Anm.:  Ledigheden i euroområdet er vist i procent af arbejdsstyrken og er harmoniseret og sæsonkorrigeret. Ledigheden i Grækenland og Italien er tal for 3. kvartal 2007, mens Storbritannien (UK) er tal for september. Se note 2, i tabel 2.2.

Kilde: Eurostat og Reuters EcoWin.

Eurolandenes gennemsnitlige underskud på de offentlige finanser udgjorde 1,5 pct. af BNP i 2006 og er således faldet tre år i træk siden 2003, hvor budgetunderskuddet udgjorde ca. 3 pct. af BNP. Underskuddet ventes at være reduceret yderligere til 0,8 pct. af BNP i 2007. For 2008 og 2009 ventes imidlertid ingen yderligere konsolidering. I øjeblikket er to eurolande i Stabilitets- og Vækstpagtens proces med uforholdsmæssige underskud (excessive deficit procedure - EDP). Dette er Italien og Portugal. Eurolandenes gennemsnitlige offentlige bruttogældskvote faldt til 68,6 pct. af BNP i 2006 og ventes at være faldet yderligere til 66,5 pct. i 2007.

Cypern og Malta indførte euroen som valuta den 1. januar 2008 og blev dermed en del af euroområdet. Euroområdet består nu af 15 lande. Cypern og Maltas vægt er forholdsvis beskeden med henholdsvis 800.000 og 400.000 indbyggere. Cyperns BNP udgør ca. 0,17 pct. af euroområdets samlede BNP, mens Maltas udgør ca. 0,06 pct.

2.4 Storbritannien og Norden

Den økonomiske vækst i Storbritannien har i de første tre kvartaler i 2007 ligget over trend-vækstraten og for 2007 er væksten opgjort til 3,1 pct., jf. tabel 2.4. Udsigterne for 2008 og 2009 er præget af en vis normalisering af vækstraten, som ventes at aftage til 2,2 pct. i 2008 og 2,5 pct. i 2009. Vækstskønnet for 2008 er nedjusteret med ¼ pct.-enhed siden august.

Tabel 2.4
BNP-vækst og andre økonomiske nøgletal for Storbritannien
		2005	2006	2007		2008		2009
				Aug.	Feb.	Aug.	Feb.	Feb.
	Pct.
	BNP-realvækst	1,8	2,8	2,9	3,1	2,4	2,2	2,5
	Forbrugerprisinflation	2,1	2,3	2,5	2,4	2,3	2,2	2,0
	Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)	4,8	5,3	5,0	5,3	4,9	5,4	5,3
	Betalingsbalance (pct. af BNP)	-2,5	-3,2	-3,5	-3,1	-3,8	-3,5	-3,5
	Offentlig Saldo (pct. af BNP)	-3,2	-2,8	-2,5	-2,8	-2,5	-3,0	-2,8
	Kilde:  EU-Kommissionen, Economic Forecast, efterår 2007.

Den stærke vækst igennem 2007 skal ses i sammenhæng med en pæn fremgang i privat forbruget, blandt andet drevet af en opgang i formuerne som følge af stigende huspriser. Opgangen i forbrugsvæksten har afløst investeringerne som den primære drivkraft bag det nuværende opsving, jf. figur 2.15a.

I de kommende kvartaler ventes en vis svækkelse af vækstraten i den britiske økonomi – primært som følge af en nedgang i forbrugsvæksten. Den faldende forbrugsvækst skyldes blandt andet, at opgangen i huspriserne er afdæmpet i de seneste måneder pga. stigende renter og usikkerheden på de finansielle markeder, som har begrænset adgangen til kredit.

De strammere kreditforhold har også påvirket investeringsaktiviteten, hvor afdæmpningen ventes at fortsætte ind i 2008. En sund finansiel situation i det britiske erhvervsliv vurderes dog at holde hånden under investeringerne, som i 2009 ventes at vokse pænt igen.

Den skønnede nedgang i BNP-væksten i 2008 skal således ses i lyset af en generel nedgang i den private indenlandske efterspørgsel. I takt med nedgangen i den indenlandske efterspørgsel ventes det negative vækstbidrag fra nettoeksporten gradvist at blive neutraliseret i 2008.

Som følge af den finansielle sektors størrelse kan Storbritannien være mere påvirket af den finansielle uro end andre europæiske lande.

Figur 2.15a BNP-vækstbidrag (å/å), UK		Figur 2.15b Pengepolitiske renter og inflationen i UK

Anm.:   Vækstbidraget fra investeringerne indeholder lagerinvesteringer.

Kilde: Reuters EcoWin og Eurostat.

Opgangen i den økonomiske aktivitet i 2006 og 2007 har givet sig udslag i stigende beskæftigelse. Den støt stigende beskæftigelse har ikke afspejlet sig fuldt ud i faldende ledighed. Det skyldes i høj grad, at immigrationen af udenlandsk arbejdskraft har løftet arbejdsstyrken nogenlunde svarende til væksten i beskæftigelsen. Ledigheden ventes på linje med 2007 at ligge på omkring 5¼ pct. i de kommende år.

Efter en opgang i inflationen i starten af foråret har prisstigningstakten ligget omkring 2 pct. siden midten af 2007. Det skyldes blandt andet, at effekten af tidligere energiprisstigninger nu er ”faldet ud” af inflationstakten. Kerneinflationen er igen kommet under 2 pct., jf. figur 2.15b. Frem mod 2009 ventes en gradvis normalisering af inflationstakten til 2 pct.

Faldet i kerneinflationen til under Bank of Englands (BoE) inflationsmålsætning på 2 pct. og indikationerne af en vis opbremsning i den indenlandske efterspørgsel har medvirket til en pause i opjusteringen af den pengepolitiske rente, jf. figur 2.15b. Senest har BoE i slutningen af 2007 sænket renten marginalt – blandt andet med henblik på at dæmme op for følgevirkningerne af den finansielle krise i banksektoren.

Underskuddet på de offentlige finanser er relativt stort i europæisk sammenhæng og ventes på linje med 2007 at udgøre omkring 3 pct. af BNP i 2008 og 2009. Opjusteringen af underskuddet i forhold i augustvurderingen skyldes dels mindre gunstige vækstudsigter og dels højere planlagt offentligt forbrug.

Den høje økonomiske vækst i Sverige er fortsat igennem 2007 trods en vis nedgang i væksttempoet i forhold til 2006, hvor BNP-væksten lå historisk højt på 4,2 pct. For 2007 vurderes vækstraten at blive knap 3½ pct., jf. tabel 2.5.

Højkonjunkturen i Sverige ventes at fortsætte ind i 2008 med en årlig vækst på 3,1 pct. I forhold til augustvurderingen er skønnet for BNP-væksten nedjusteret med 0,3 pct-enheder og 0,1 pct.-enhed for henholdsvis 2007 og 2008. I 2009 forventes en yderligere afdæmpning af væksten til 2,4 pct.

Tabel 2.5
BNP-vækst og andre økonomiske nøgletal for Sverige
		2005	2006	2007		2008		2009
				Aug.	Feb.	Aug.	Feb.	Feb.
	Pct.
	BNP-realvækst	2,9	4,2	3,7	3,4	3,2	3,1	2,4
	Forbrugerprisinflation	0,8	1,5	1,5	1,6	1,9	2,0	2,0
	Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)	7,4	7,1	6,4	6,1	5,9	5,8	5,7
	Betalingsbalance (pct. af BNP)	5,8	6,9	7,0	7,1	7,5	7,0	7,3
	Offentlig Saldo (pct. af BNP)	2,4	2,5	2,0	3,0	2,0	2,8	3,0
	Kilde:  EU-Kommissionen.

Nedgangen i BNP-væksten i 2007 skal ses i lyset af faldende eksportvækst, og vækstbidraget fra nettoeksporten har i årets første 3 kvartaler været klart negativt – efter en længere årrække hvor udenrigshandlen har bidraget positivt til væksten, jf. figur 2.16a.

Det fortsat høje tempo i svensk økonomi skyldes således en pæn fremdrift i den indenlandske efterspørgsel. En gunstig udvikling i de disponible indkomster, som følge af skattenedsættelser, tiltagende lønninger og et højt beskæftigelsesniveau, har gradvist løftet væksten i det private forbrug, som ventes at ligge på 3½ pct. i 2008.

Investeringsaktiviteten har også været høj i de seneste år og har ydet et væsentligt vækstbidrag under det aktuelle opsving. Det høje investeringsniveau skyldes blandt andet høj kapacitetsudnyttelse, god indtjening i erhvervene og en markant opgang i boligbyggeriet.

I 2008 og 2009 ventes en vis afdæmpning i investeringsvæksten som følge af stigende renter siden 2005, og fordi knapheden i forhold til produktionskapaciteten gradvist aftager. Væksten holdes dog fortsat oppe af pæn fremgang i det private forbrug i 2008 og 2009.

Beskæftigelsen vurderes at vokse med omkring 2 pct. i 2007. Arbejdsudbuddet har til dels fulgt med stigningen i beskæftigelsen, og ledigheden er således kun faldet lidt i de seneste år. For 2007 ventes en ledighed på ca. 6 pct. af arbejdsstyrken, jf. tabel 2.5. Ledigheden ventes gradvist at falde til 5¾ pct. i 2009.

Figur 2.16a BNP-vækstbidrag (å/å), Sverige		Figur 2.16b Pengepolitiske renter og inflationen i Sverige

Anm.:   Vækstbidraget fra investeringerne indeholder lagerinvesteringer.

Kilde: Reuters EcoWin.

Den høje økonomiske vækst og kapacitetsudnyttelse i svensk økonomi har efterhånden forplantet sig i et stigende inflationspres. Således har kerneinflationen fulgt en opadgående tendens siden begyndelsen af 2006 og lå i slutningen af 2007 på ca. 2¼ pct., jf. figur 2.16b. Stigningen i den underliggende inflation skyldes blandt en markant opgang i lønstigningstakten som følge af forholdsvis dyre overenskomstaftaler. Trods indenlandsk inflationspres er det dog fortsat forventningen, at inflationen som helhed vil ligge på omkring 2 pct. i 2008 og 2009.

I lyset af stigende kerneinflation og høj kapacitetsudnyttelse har Riksbanken forhøjet den pengepolitiske rente til 4 pct. i efteråret 2007.

Den stærke økonomiske fremgang har bidraget til et forventet overskud på de offentlige finanser på 3,0 pct. af BNP i 2007. Den gunstige udvikling i de offentlige finanser ventes at fortsætte i 2008 og 2009, hvor overskuddet ventes at blive ca. 3 pct. i begge år. Det strukturelle overskud ligger på 2,7 pct. af BNP i 2007. I 2008 forventes en midlertidig svækkelse af den strukturelle saldo til 2,3 pct., før den igen ventes at stige til 2,8 pct. i 2009.

Norge har i 2007 oplevet det fjerde år med markant højkonjunktur og højt væksttempo. Væksten i fastlands-økonomien skønnes således at have været 5,2 pct. i 2007. I 2008 og 2009 forventes en normalisering af væksttempoet til henholdsvis 3,1 pct. og 2,5 pct. I forhold til augustvurderingen er vækstskønnet for 2007 opjusteret med 1¼ pct.-enhed og skønnet for 2008 er opjusteret med ½ pct.-enhed, jf. tabel 2.6.

Tabel 2.6
BNP-vækst og andre økonomiske nøgletal for Norge
		2005	2006	2007		2008		2009
				Aug.	Feb.	Aug.	Feb.	Feb.
	Pct.
	BNP-realvækst	4,6	4,3	3,9	5,2	2,5	3,1	2,5
	Forbrugerprisinflation	1,5	2,5	1,2	0,5	2,0	2,4	2,3
	Ledighed (pct. af arbejds-styrken)	4,6	3,5	2,5	2,6	2,5	2,5	2,4
	Betalingsbalance (pct. af BNP)	15,5	17,4	19,2	15,9	20,8	16,3	15,8
	Offentlig Saldo (pct. af BNP)	15,2	18,0	16,7	16,8	16,8	16,2	16,7
	Anm.:   BNP-væksten er opgjort for Fastlands-Norge. Kilde:  EU-Kommissionen og OECD.

BNP-væksten er drevet af den indenlandske efterspørgsel i form af høj vækst i det private forbrug, som følge af blandt andet høje indkomster, relativt gunstige finansieringsmuligheder og stigende huspriser, jf. figur 2.17a. Den høje vækst i den indenlandske efterspørgsel har omvendt betydet en stigning i importen og derved et negativt vækstbidrag fra nettoeksporten.

Figur 2.17a BNP-vækstbidrag (å/å), Norge		Figur 2.17b Pengepolitiske renter og inflationen i Norge

Anm.:   Vækstbidraget fra investeringerne indeholder lagerinvesteringer.

Kilde: Reuters EcoWin og Eurostat.

I 2008 ventes forbrugsvæksten at normaliseres – blandt andet i lyset af en afdæmpning af boligmarkedet, og af at de stigende renter efterhånden slår igennem på husholdningernes finansielle situation.

Den høje økonomiske vækst har afspejlet sig i et mærkbart pres på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden er faldet til omkring 2½ pct. i 2007. Ledigheden forventes at forblive på dette lave niveau i de kommende år, jf. tabel 2.6. Presset på arbejdsmarkedet har løftet lønstigningerne, som siden slutningen af 2006 har ligget over 5 pct.

Inflationspresset – målt ved kerneinflationen – har i den sammenhæng været tiltagende siden midten af 2006, jf. figur 2.17b. Kerneinflationen ligger dog i slutningen af 2007 fortsat på et relativt lavt niveau omkring 2 pct. I lyset af stigende kapacitetspres og øget underliggende inflation har Norges Bank siden sommeren 2005 hævet den pengepolitiske styringsrente fra 1¾ pct. til 5¼ pct. i slutningen af 2007.

2.5 Japan, Kina og øvrige lande

Efter en periode med svingende og ofte negativ økonomisk vækst, har Japan oplevet relativt gode vækstrater, omkring 2 pct., siden 2004. I 2006 voksede BNP med 2,2 pct. Der forventes lidt svagere tal for 2007 og 2008 på 1,9 pct. for begge år. For 2009 ventes 2,3 pct. vækst.

Væksten i den japanske økonomi har været skuffende i 2. og 3. kvartal i 2007 efter to kvartaler med forholdsvis stærk vækst, jf. figur 2.18a. I 2. kvartal var vækstraten negativ med -0,5 pct., i 3. kvartal var væksten igen positiv, men kun på 0,4 pct. Tilbagegangen skyldtes hovedsagelig et fald i bolig- og erhvervsinvesteringerne. Nedgangen skyldes i høj grad problemer med implementering af nye byggeforskrifter. Erhvervsinvesteringerne tiltog imidlertid i styrke i 3. kvartal. Nettoeksporten har været den vigtigste drivkraft bag Japans vækst den seneste tid.

Figur 2.18a Vækstbidrag for Japan		Figur 2.18b BNP-vækst (å/å) og erhvervstillid, Japan

Anm.:   I figur 2.18a er investeringerne inkl. lagerinvesteringer. I figur 2.18b angiver den vandrette linje det historiske gennemsnit for Tankan-indekset for erhvervstillid.

Kilde: Reuters EcoWin, EU-Kommissionen og OECD.

Væksten i det private forbrug har heller ikke været særlig høj, men forventes at blive højere på grund af en forventet stigning i husholdningernes indkomster i 2008. I Japan har der været lave lønstigninger i de senere år, til trods for et stadig strammere arbejdsmarked. Arbejdsløsheden lå på 3,8 pct. i december. De lave lønstigninger skal blandt andet ses i lyset af store udskiftninger på arbejdsmarkedet. Store årgange er gået på pension og er blevet erstattet af yngre medarbejdere med lavere løn. Dette forhold forventes at have mindre effekt i 2008, og der forventes derfor højere lønstigninger og efterfølgende større vækst i privatforbruget.

Til trods for et uventet stort fald i 4. kvartal 2007 ligger erhvervstilliden i Japan, målt ved Tankan-indekset, stabilt på et højt niveau, jf. figur 2.18b. Faldet i 4. kvartal kan være et tegn på en begyndende afdæmpning i Japans store eksportvirksomheder. Tankan-indekset har siden midten af 2003 ligget over sit historiske gennemsnit, og væsentlig højere end de sidste 15 år. Efter en periode med god indtjening i japanske virksomheder er økonomien i virksomhederne også god. Det eksterne efterspørgselsklima har været gunstigt, særlig fra andre asiatiske lande. Eksportvæksten fremover afhænger af udviklingen i afsætningsmarkederne. Importen vil stige i takt med privatforbruget, og nettoeksporten forventes derfor at levere et positivt, men faldende bidrag til den japanske vækst.

Aktiviteten vurderes at følge potentialet i den japanske økonomi, og inflationen forventes at bevæge sig videre ind i positivt territorium i løbet af prognoseperioden. Faren for deflation er imidlertid stadig ikke overstået, jf. figur 2.19a.

Den sidste tids turbulens på de finansielle markeder gør udsigterne mere usikre også for Japan – til trods for at det japanske finanssystem regnes for at have begrænsede forbindelser til det amerikanske subprime lånemarked.

Den japanske centralbank har holdt styringsrenten uændret siden augustvurderingen. Det forventes, at den japanske centralbank med tiden vil hæve renten for at normalisere den pengepolitiske rente i Japan, jf. tabel 2.3.

Figur 2.19a Outputgab og inflation i Japan		Figur 2.19b BNP-vækst og betalingsbalance i Kina

Kilde:  Reuters EcoWin, EU-Kommissionen, OECD og IMF.

Kina vokser stadig med tocifrede årlige vækstrater, jf. figur 2.19b. For 2007 ventes vækstraten at ende på 11,4 pct., det er 0,2 pct.-enheder mere end forventet i august. Vækstraten forventes at aftage lidt i 2008 og 2009 til henholdsvis 10,3 og 9,9 pct. Væksten drives frem af tocifrede vækstrater inden for eksport, investeringer og privat forbrug.

Kinas overskud på betalingsbalancen ventes at ende på 10,4 pct. af BNP for 2007. Overskuddet skyldes blandt andet den kinesiske valutakurspolitik, hvor kun begrænset appreciering af valutaen tillades.

Boks 2.2

Størrelsen på Kinas økonomi har været overvurderet

I december 2007 publicerede Verdensbanken de foreløbige resultater fra International Comparison Program (ICP). Rapportens vigtigste bidrag er beregning af nye købekraftspariteter (PPP) med udgangspunkt i 2005. Købekraftsparitet mellem to lande, A og B, er forholdet mellem det antal enheder af A’s valuta, der er nødvendig for at købe det samme varebundt i land A, som 1 enhed af B’s valuta kan købe i land B. I ICP’s studie bliver 146 lande sammenlignet, og pariteterne bliver derfor regnet om til amerikanske dollars. Når BNP vægtes med købevægtspariteter bliver afvigelser på grund af forskel i prisniveau og midlertidige svingninger i valutakurs korrigeret. Rapporten placerer Kina som verdens næststørste økonomi. Kinas BNP vurderes at være ca. 40 pct. mindre end tidligere opgjort og udgør nu ca. 10 pct. af verdens BNP. Tidligere blev den vurderet til at udgøre ca. 14 pct. Sidste gang Kina blev vurderet til at udgøre 10 pct. af verdens totale BNP, var i 1997. Tidligere estimater af Kinas købekraftspariteter var baseret på et studie fra 1986. Indien rangeres som verdens 5. største økonomi, med et BNP på ca. 4 pct. af verdens totale BNP. USA, Kina, Japan, Tyskland og Indien står for ca. halvdelen af verdens BNP målt ved PPP. Det er første gang Kina deltager i studiet. Indien har ikke deltaget siden 1985. Studiets estimater af størrelsen på disse økonomier og prisniveau vil derfor være mere statistisk pålidelige end tidligere estimater. Rapporten og de nye PPP-tal er baggrunden for, at IMF nu har nedjusteret sine estimater af global vækst i perioden 2002–2007, med ca. 0,5 pct.-enheder årlig. De nye oplysninger vil også påvirke fremtidige vækstskøn.

Kina har oplevet højere inflation den senere tid, hovedsagelig på grund af stigende priser på fødevarer og andre råvarer. Kinesiske myndigheder har indført tiltag for at dæmpe væksten og den tiltagende inflation. Indskuds- og udlånsrenter er blevet hævet, og reservekravene til bankene er øget. Tiltagene ser ud til at have haft begrænset virkning.

ASEAN-4 landene^[2] og Korea er vokset omkring 5 pct. i 2007. For perioden 2008–2009 forventes vækstraten at ligge mellem 5 og 6 pct.

Høj oliepris betyder høj vækst for de olieeksporterende lande. Regionen Mellemøsten forventes at vokse i overkanten af 5 pct. i prognoseperioden. Oliepriser påvirker købekraften særligt stærkt i Saudi Arabien, Kuwait og Iran. De fleste olieimporterende lande i regionen vokser imidlertid hurtigere end de olieeksporterende. Det skyldes blandt andet, at disse lande har gennemført flere strukturelle reformer de senere år.

Den høje oliepris er også vigtig i Rusland og de øvrige økonomier i SNG.^[3] Væksten for SNG-området forventes at blive 8,3 pct. i 2007. For 2008 og 2009 forventes 7,5 og 7,1 pct. vækst. Væksten i Rusland ligger lidt lavere end i resten af regionen, 7,7 pct. i 2007. Der forventes ligeledes lidt svagere vækst i Rusland i 2008 og 2009, med henholdsvis 7,0 og 6,9 pct.

Latinamerika oplever relativt gode vækstrater. Væksten ser ud til at ende på 5,0 pct. i 2007. For 2008 og 2009 forventes en afdæmpning af væksten til 4,4 pct. i 2008 og 4,2 pct. i 2009. Det skyldes blandt andet lavere vækstrater i verdensøkonomien og stigende kapacitetspres i nogle lande. Lande med stærk tilknytning til den amerikanske økonomi vil formentlig opleve lavere vækst end forventet tidligere. Det gælder særlig Mexico.

Høje råvarepriser er også positivt for den økonomiske udvikling i Afrika. Vækstraterne i regionen ligger på 5½ til 6½ pct. Væksten i Afrika syd for Sahara ligger lidt højere end i den øvrige del af regionen, med en vækst mellem 6½ og 7 pct. Høje indtægter i olieindustrien smitter af på andre sektorer i økonomierne i regionen.

2.6 Obligationsrenter

Siden augustvurderingen er de lange renter for både euroområdet og USA faldet, jf. figur 2.20a. Det relative store fald skyldes den fortsatte uro på aktiemarkedet, hvor der specielt i november 2007 og januar 2008 var store tab, jf. figur 2.23a. Det har bidraget til, at investorerne har søgt sikkerhed og dermed investeret i statsobligationer.

Figur 2.20a 10-årige statsobligationsrenter, Danmark, Tyskland og USA.		Figur 2.20b Rentespænd på kreditobligationer

Anm.:   I figur 2.20a er rentespændet beregnet på baggrund af statsobligationsrenter med konstant varighed på 10 år. Figur 2.20b: Rentespændet for emerging markets (J.P. Morgan) og US high yield obligationer (CSFB) er indekseret med indeks=100 i januar 1999 og er beregnet i forhold til et udvalg af amerikanske statspapirer. Niveauerne kan ikke umiddelbart sammenlignes med kreditspændet for 10-årige euroobligationer med kredit-rating A og BBB, som beregnes i forhold til den 10-årige statsobligationsrente i Tyskland.

Kilde: Reuters EcoWin og egne beregninger.

Den generelle usikkerhed på de finansielle markeder afspejler sig i et stigende rentespænd mellem obligationer med lav kreditrating og høj kreditrating, jf. figur 2.20b. Den finansielle uro kan bidrage til en mere permanent korrektion af kreditrisikopræmierne, som må forventes at stige til et niveau, der i højere grad svarer til det historiske niveau.

De lange renter for euroområdet og Danmark er for 2008 nedjusteret med 0,5 pct.-enheder siden augustvurderingen, som følge af nedjusteringer i de korte renter og den seneste tids betydelige fald. Renterne forventes at nå et højere niveau i 2009, når de finansielle markeder forventes at være faldet til ro oven på kreditkrisen.

De lange renter for USA er nedjusteret med 1,1 pct.-enhed i 2008 i forhold til augustvurderingen, jf. tabel 2.7. Det er en direkte følge af, at FED har sænket den korte rente med samlet 2,25 pct.-enheder for 2007 og ultimo januar 2008.

Tabel 2.7
Skøn for 10-årige statsobligationer I Tyskland, Danmark og USA
		2005	2006	2007	2008		2009
					Aug. 07	Feb. 08	Feb. 08
	Pct.
	USA	4,3	4,8	4,7	5,1	4,0	4,1
	Tyskland	3,4	3,8	4,2	4,7	4,2	4,4
	Danmark1)	3,4	3,8	4,3	4,8	4,3	4,5
	Danmark – Tyskland rentespænd	0,0	0,0	0,1	0,1	0,1	0,1
	1)         Løbetidskorrigeret 10-årig statsobligation. Kilde:  Reuters Ecowin og egne skøn.

Forwardrenterne for den 10-årige statsobligation i USA synes at understøtte en forventning om stigende renter, jf. figur 2.21a. Markedsforventningerne viser en lidt lavere stigningstakt, som følge af forventninger om større fald i styringsrenten.

Figur 2.21a Forwardrenter for 10-årige statsobligationer, USA		Figur 2.21b Forwardrenter for 10-årige statsobligationer, euroområdet

Kilde:  Reuters EcoWin og egne beregninger.

Forwardrenterne for de lange europæiske renter peger ligeledes i retning af svagt stigende renter, jf. figur 2.21b. Dog venter markedet en svagere udvikling som følge af markedets forventninger om fald i den korte europæiske rente, jf. figur 2.12a.

Øvrige obligationer

Realkreditrenterne har ikke været påvirket af kreditkrisen i nær så høj grad som den 10-årige statsobligationsrente, jf. figur 2.22a. Da den 10-årige statsrente i sommeren 2007 steg meget, steg den 30-årige realkreditobligationsrente ikke i helt samme grad, og spændet mellem dem blev derfor indsnævret, jf. 2.22b.

Den forudsatte rente for de fastforrentede realkreditobligationer i 2007 er sammensat af 5 pct. 2038 fra januar til juli, mens der herefter er anvendt 6 pct. 2038.

Det antages, at spændet mellem 6 pct. realkreditobligationer og den 10-årige statsobligationsrente udgør 1,6 pct.-enheder i 2008.

Figur 2.22a Stat- og realkreditrenter		Figur 2.22b 10-årig stat og real-stat spænd

Kilde:  Reuters EcoWin og egne beregninger.

Skønnene for rentetilpasningsobligationer afspejler forventningen om en konstant pengepolitisk rente for Danmark i 2008 og 2009, samt at spændet mellem den pengepolitiske rente og pengemarkedsrenten indsnævres. Således er den 1-årige fleksrente og den 5-årige fleksrente nedjusteret med 0,3 pct.-enheder i 2008 i forhold til augustvurderingen, jf. tabel 2.8. Det forventes, at de vil falde med 0,1 pct.-enhed fra 2008 til 2009. På nuværende tidspunkt er realkreditrentekurven invers, dvs. at obligationer med længere løbetid har en lavere effektiv rente end obligationer med en relativ kort løbetid. Det forventes, at rentekurven vil være forholdsvis flad i 2008 og 2009, men dog stigende.

Konsekvenserne af den finansielle uro for danske husholdninger og virksomheder har på nuværende tidspunkt været beskedne, jf. boks 2.3.

Tabel 2.8
Skøn for realkreditrenter I Danmark
		2006	2007	2008		2009
				Aug. 07	Feb. 08	Feb. 08
	Pct.
	1-årig rentetilpasning	3,5	4,3	4,8	4,5	4,4
	5-årig rentetilpasning	3,8	4,5	4,9	4,6	4,5
	30-årig realkredit, 5 pct.	5,3	5,4	5,8	5,5	5,6
	30-årig realkredit, 6 pct.	-	5,71)	6,4	6,1	6,2
	1)         Gennemsnit af 5 pct. 2038 fra januar – juli 2007, herefter 6 pct. 2038. Kilde:  Reuters Ecowin, OMX og egne skøn.

Boks 2.3

Konsekvenserne af den finansielle uro på danske husholdninger

Den finansielle uro, der har fulgt i kølvandet på den amerikanske subprime-krise, har medført, at den ventede renteforhøjelse i efteråret 2007 er udskudt. Husholdninger med variabelforrentet lån har derfor sluppet for ekstra renteudgifter. Husholdningerne kunne principielt være blevet påvirket negativt af den finansielle uro gennem større risikopræmie. Det er imidlertid næppe tilfældet i større omfang, fordi rentespændet mellem det 1-årige rentetilpasningslån (F1) og den usikrede rente (Cibor) er negativ samtidig med, at rentespændet mellem Cibor og den sikre rente (Euribor) er positiv, jf. figur a. Det indikerer, at den ekstra risikopræmie der er forbundet med Cibor renten, som følge af den finansielle uro, kun marginalt har påvirket de 1-årige rentetilpasningslån. Figur a Korte danske rente, risikopræmie og 1-årig rentetilpasningslån   Figur b Swapspænd til statsrente Anm.:   Risikopræmien kan opfattes som rentespændet mellem den usikre (Cibor) og sikre (Euribor) rente. Kilde:  Reuters EcoWin, Danmarks Nationalbank og egne skøn og beregninger. Rentemax-lån er ofte konstrueret så de afspejler udviklingen i en 6 måneders Cibor rente med en cap, der låser renten på et forhånd fastlagt niveau. Siden den finansielle uro begyndte i august, er den 6 måneders swaprente steget markant, jf. figur b. Swaprenter afspejler – som Cibor og Euribor – kreditrisikoen på usikrede udlån til kreditværdige private banker. Det betyder, at en del af de rentemax-lån, der har rentefixet siden august, må forventes at have effektueret cap’en, dvs. ramt renteloftet. Derfor forventes boligejere med rentemax-lån ikke at påvirkes fuldt ud af den finansielle uro. I den lange ende af kurven – det 10-årige segment – er swapspændet også udvidet siden august, om end i mindre omfang. Det betyder, at bankudlån med længere løbende fast rente i mindre omfang må forventes at være/blive påvirket af den finansielle uro. Givet indsnævringen af spændet mellem den 10-årige swaprente og statsrente må det forventes, at de lange renter i mindre omfang er påvirket af den finansielle uro. Renten for de boligejere, der siden august har optaget 30-årige fastforrentede obligationslån, må således forventes ikke at være direkte påvirket af den finansielle uro. Realkreditinstitutterne har som følge af balance princippet ligeledes undgået den øgede renteeksponering. Princippet indebærer en balance mellem de samlede indbetalinger fra låntagere og realkreditinstitutternes samlede udbetalinger til obligationsejerne. Dette krav er fastsat i realkreditloven. Balanceprincippet sikrer, at realkreditinstitutterne ikke påføres en renterisiko. Institutternes risiko er således begrænset til den egentlige kreditrisiko, hvilket vil sige risikoen for manglende rente- og afdragsbetalinger fra låntager samt ejendomsvurderingens overensstemmelse med lånetilgodehavendet[4].

2.7 Aktiemarkeder

Aktiemarkederne har siden augustvurderingen været kendetegnet ved store udsving med en nedadgående tendens. Frem mod slutningen af oktober sidste år var der svage stigninger i aktiemarkederne, men kurserne begyndte at falde i starten af november 2007 og januar 2008, jf. figur 2.23a.

Usikkerhed omkring det amerikanske boligmarked og finansieringen har fået investorerne på aktiemarkederne til at vende sig mod mere sikre aktiver, hvilket har givet sig udslag i faldende aktiekurser. Netop de faldende aktiekurser har været en medvirkende faktor til den betydelige rentesænkning den 22. og 30. januar 2008 på henholdsvis 0,75 og 0,50 pct.-enheder. Lavere renter skulle isoleret set generere mere fordelagtige finansieringsmuligheder for virksomhederne og dermed højere aktiekurser.

Figur 2.23a Udvalgte aktieindeks med reinvesteret udbyttebetaling målt i DKK		Figur 2.23b P/E-værdier i Europa, Danmark og USA

Anm.:   Figur 2.23a: Det danske aktieindeks, OMXC, er Københavns Fondsbørs totalindeks.

Kilde: Reuters EcoWin, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Det seneste par år er aktiekurserne på det danske marked steget kraftigere end på det europæiske og amerikanske marked, men ved udgangen af 2007 opnåede de europæiske markeder det samme afkast som Danmark, jf. tabel 2.9.

Afmatningen af aktiemarkederne afspejles også i et lavere Price Earning-forhold^[5] for Danmark og euroområdet. Derimod har det amerikanske Price Earning-forhold steget svagt. Det indikerer, at kursfaldet på de amerikanske aktier til en vis grad kan forklares med en faldende indtjening i virksomhederne, jf. figur 2.23b.

Tabel 2.9
Aktiekursændringer i udvalgte lande og regioner opgjort i DKK, inkl. reinvesterede udbytter
		Gnst. 90-011)	2002	2003	2004	2005	2006	2007	15. aug. 2007 -15. jan. 2008
	USA	15	-34	7	3	21	4	-5	-10
	Europa	11	-33	21	12	26	23	7	-4
	Japan	-82)	-23	15	6	44	-7	-14	-15
	Danmark	83)	-20	33	24	43	22	7	-14
	Nye Markeder2)	8	-20	30	17	56	19	26	54)
	Anm.:   Der er anvendt følgende aktieindeks inkl. reinvesteret udbyttebetaling: S&P 500 (USA), Eurostoxx Broad (Europa), Topix 500 (Japan), OMXC (Danmark), MSCI Emerging Markets (nye markeder; ud  valgte asiatiske lande, Østeuropa og Sydamerika mfl.). Alle afkast er opgjort i DKK. 1)         Gennemsnitlig årlig vækst. 2)         Data er for Nikkei 225 (ekskl. udbyttebetaling). 3)         Data er for KFX (ekskl. udbyttebetaling). 4)         Data til 31. dec. 2007. Kilde:  Reuters EcoWin og egne beregninger.

2.8 Råvare- og valutamarkeder

Prisen for en tønde nordsøolie (Brent) har været over 90 dollar det meste af tiden siden slutningen af oktober 2007. Dette er et historisk højt niveau, jf. figur 2.24a. De høje oliepriser skyldes en kombination af stigende efterspørgsel (særlig fra Kina, Mellemøsten og USA), geopolitisk usikkerhed og bekymringer for forsyningen. Olieprisen forventes på sigt at falde til et lavere niveau.

For de tre første måneder i 2008 baseres prognosen for oliepriser på futures-kontrakter, jf. figur 2.24b. Futures-priser bruges kun i en begrænset periode, fordi hovedparten af omsætningen af futures-kontrakter vedrører de første tre måneder. Der er derfor begrænset informationsværdi ud over denne periode. Siden markedet generelt er usikkert, drives futures-priserne også af spotpriserne. For resten af 2008 og hele 2009 baseres prognosen derfor på en mere strukturel analyse fortaget af Det Internationale Energiagentur (IEA). Prognoseforudsætningerne indebærer en gennemsnitlig råoliepris på 88,5 dollar i 2008 og 85,2 dollar i 2009, jf. tabel 2.10. Prognosen for 2008 er 20,5 dollar per tønde mere end forudsat i augustvurderingen. Umiddelbart efter årsskiftet var prisen på en tønde Brent oppe omkring 100 dollars, for så at falde lidt igen.

Figur 2.24a Oliepris i dollar og kroner		Figur 2.24b Faktisk og skønnet pris på Brent-olie i USD

Anm.:   Figur 2.23a er måneds-gennemsnit for prisen på en tønde olie, af typen Brent.

Kilde:  Reuters EcoWin, IEA og egne beregninger.

Tabel 2.10
Olieprisforudsætninger i prognosen
		2006	2007	2008		2009
				Aug.	Feb.	Feb.
	Pris pr. tønde
	USD	65,1	72,4	68,0	88,5	85,2
	EUR	51,9	52,9	49,6	60,2	57,9
	DKK	387,1	394,3	368,7	449,0	432,1
	Kilde:  Ecowin og egne skøn.

Prisstigningerne i andre råvarepriser, herunder fødevarepriser, har fået meget opmærksomhed den senere tid. Priserne på fødevarer er steget kraftigt siden 2001, men mindre end prisen på andre råvarer, jf. figur 2.25a.

Der er flere årsager til at priserne på fødevarer stiger. Til dels skyldes det gennemslag af prisstigninger på energi og gødning, men det skyldes også stigende brug af bio-brændsel, vejrforhold og dårlig høst i blandt andet Australien. Stærk velstandsstigning i emerging markets, særlig i Kina, har også i en vis grad medført ændrede kostvaner. Forbruget af kød og mejeriprodukter er steget. Dette har medført større efterspørgsel efter forskellige kornprodukter til brug som input i produktionen af disse varer, jf. figur 2.25b. Det er svært at vurdere, hvorvidt den sidste tids prisstigninger på fødevarer er midlertidig eller udtryk for en ny trend. Produktionen af fødevarer har historisk vist sig at reagere hurtigere på stigende efterspørgsel end andre råvarer. Dette kan begrænse stigningerne i fødevarepriserne fremover.

Figur 2.25a Råvarepriser		Figur 2.25b Kornpriser

Kilde: IMF.

Amerikanske dollars er blevet yderligere svækket siden augustredegørelsen og er derfor blevet nedjusteret med ca. 7 pct. over for euro og danske kroner i 2008, jf. tabel 2.11. Det svarer til, at euroen er blevet dyrere målt i dollar (EUR/USD), og at dollaren er blevet billigere målt i danske kroner (USD/DKK).

Tabel 2.11
Valutakursforudsætninger
		2006	2007	2008		2009
				Aug.	Feb.	Feb.
	Dollar pr. 100 euro
	EUR/USD	125,4	137,0	137,2	147,0	147,0
	Kroner pr. 100 enheder udenlandsk valuta
	EUR/DKK	745,9	745,1	744,1	745,8	745,8
	USD/DKK	594,7	544,6	542,2	507,5	507,5
	Indeks
	Eff. DKK	101,6	103,2	103,2	104,7	104,7
	Anm.:   Beregningsteknisk er valutakurserne fremskrevet med gennemsnittet af de sidste 10 handelsdage i medio december 2007. Kilde: Reuters EcoWin og egne skøn.

---

^[1] Boligsalget i USA toppede i efteråret 2005 og er siden faldet med 57 pct. Alene i 2007 faldt salget af nye huse med 26 pct. Ifølge Case-Shiller indekset for huspriser i 20 amerikanske byer, var priserne faldet med 7,7 pct. i november 2007 i forhold til november 2006. Et stadig højt niveau af usolgte boliger tyder på, at priserne kan være under pres nogen tid endnu.

^[2] ASEAN-4 består af Indonesien, Thailand, Filippinerne og Malaysia.

^[3] SNG består af Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Hviderusland, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan.

^[4] Kilde: www.realkreditraadet.dk

^[5] P/E-forholdet udtrykker forholdet mellem markedskursen og indtjeningen pr. aktie. P/E-forholdet udtrykker således, hvor meget en investor skal betale pr. aktie for at få del i virksomhedens indtjening og indikerer, om aktien er højt eller lavt vurderet i forhold til virksomhedens indtjening.