3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Efter en ret kraftig vækst i husholdningernes reale disponible indkomst i både 2006 og 2007 på op imod 3 pct. som følge af opsvinget ventes en afdæmpning af indkomststigningen i 2008 og 2009 til mellem 1 og 2 pct. pr. år navnlig som følge af en vending af udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse og fortsat stigende nettorenteudgifter. I 2008 og 2009 bidrager skattenedsættelserne med henholdsvis ½ og 1 pct.-enhed til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst, hvilket i 2009 i høj grad bliver opvejet af indregningen af SP-bidrag i henhold til gældende lov.

Husholdningernes ”direkte ejede” formuer viste en meget kraftig realvækst fra slutningen af 2003 til slutningen af 2006 på knap 85 pct. I 2007 blev den reale vækst igennem året reduceret markant til 2-3 pct. som følge af afdæmpningen af ejerboligmarkedet og aktiekursfaldet i anden halvdel af året samtidig med fortsat ret betydelig nettolåntagning i realkredit mv. Igennem 2008 og 2009 skønnes formuerne at være stort set uændrede på det høje niveau.

Det private forbrug voksede i 2004-2006 realt med 4-5 pct. om året. Fremgangen har været moderat aftagende i 2006, hvor realvæksten udgjorde 3¾ pct. Afdæmpningen er fortsat i 2007, hvor væksten skønnes til 2,2 pct., og i 2008 og 2009 forudses en yderligere afdæmpning til 2,0 pct. og 1,4 pct. Den lavere vækst i privatforbruget skal blandt andet ses i lyset af stigende renter siden 2005, der dæmper prisstigningerne på ejerboliger og dermed fremgangen i husholdningernes formuer.

Væksten i kontantpriserne på enfamiliehuse er bremset væsentligt op efter store stigninger de seneste par år. I 2007 skønnes kontantpriserne i gennemsnit at stige med 3 pct. på årsbasis. Den klare opbremsning i kontantpriserne dækker over regionale forskelle med størst tilpasning i de områder, hvor væksten har været størst de senere år. I både 2008 og 2009 skønnes stigningen i kontantpriserne i gennemsnit at være 0 pct. på årsbasis. Boliginvesteringerne vurderes at stige med 4 pct. i 2007 og at falde med henholdsvis 3 pct. og 4 pct. i 2008 og 2009, hvilket skal ses i lyset af de afdæmpede kontantpriser og voksende byggeomkostninger.

Efter en kraftig vækst på 14½ pct. i 2006 i erhvervsinvesteringerne, drevet af vækst i både materiel- og bygge- og anlægsinvesteringerne, ventes en mere afdæmpet vækst i prognoseperioden. I 2007 og 2008 ventes en vækst i erhvervsinvesteringerne på henholdsvis 6,5 og 1,6 pct., mens der forudses et fald på 0,9 pct. i 2009. Den aftagende vækst skal ses i lyset af, at virksomhederne vurderes at hare forøget kapitalapparatet ganske meget samt forventningen om aftagende vækst herhjemme og i udlandet.

Efter en kraftig vækst i eksporten af varer og tjenester i 2006 ventes væksten at aftage i 2007, 2008 og 2009 til henholdsvis 3,8, 3,2 og 3,1 pct. Samtidig skønnes væksten i importen at blive 5,0 pct. i 2007, 3,7 pct. i 2008 og 2,7 pct. i 2009. Den højere vækst i importen end i eksporten i 2007 og 2008 medvirker til, at betalingsbalanceoverskuddet forudses at aftage fra 2,6 pct. af BNP i 2006 til henholdsvis 1,3 og 0,6 pct. af BNP i 2007 og 2008 for derefter atter at stige til 0,9 pct. af BNP i 2009. Det fortsatte overskud på betalingsbalancen bidrager positivt til Danmarks finansielle position over for udlandet, således at udlandsgælden ventes at blive vendt til nettofordringer svarende til 0,7 pct. af BNP i 2009.

3.1 Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomst

Efter en ret kraftig vækst i husholdningernes reale disponible indkomst i både 2006 og 2007 på op imod 3 pct. som følge af opsvinget ventes en afdæmpning af indkomststigningen i 2008 og 2009 til mellem 1 og 2 pct. pr. år, jf. tabel 3.1 (”husholdninger korrigeret”) og figur 3.1a.

I 2008 og 2009 bidrager skattenedsættelser med henholdsvis ½ og 1 pct.-enhed til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst, jf. tabel 3.2.

Skattenedsættelsen i 2008 i henhold til skatteaftalen af 3. september 2007 mellem regeringen og Dansk Folkeparti svarer beløbsmæssigt til virkningen af en nedsættelse af satsen for arbejdsmarkedsbidraget med 0,5 pct.-enheder, som var forudsætningen i Økonomisk Redegørelse, august 2007, men skattenedsættelsen i 2008 er i stedet udformet som en forhøjelse af beskæftigelses- og personfradraget.

Tabel 3.1
De reale disponible indkomster
		Gnst. 90-06	2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Vækst i pct.
	Husholdningernes nominelle disponible indkomst1)	3,6	4,4	3,9	4,9	5,2	4,0	5,3
	Forbrugerprisstigning2)	1,9	1,3	2,1	2,1	1,7	2,7	2,6
	Real disponibel indkomst
	Husholdninger1)	1,7	3,1	1,8	2,8	3,4	1,3	2,6
	Husholdninger korrigeret3)	..	4,1	1,0	2,9	2,7	1,4	1,8
	Samlet privat sektor4)	2,1	1,9	1,6	5,0	2,3	1,1	2,7
	Anm.:   Nationalregnskabstallene for 2004-2006 er foreløbige. 1)         Efter nationalregnskabets definition. Husholdningernes indkomster er ekskl. kollektive pensionsordninger, jf. bilagstabel B.15. 2)         Den implicitte deflator for det private forbrug (kædet), jf. bilagstabel B.1. 3)         Korrigeret for SP, bruttooverskud i ejerboliger og sving i pensionsafkastskatten fra individuelle pensionsordninger mv. Ændringer af SP-indbetalingerne påvirker væksten i den korrigerede indkomst opad i 2004 og nedad i 2009, jf. tabel 3.2. 4)         Inkl. offentlige selskaber mv. Udviklingen i den private sektors indkomst i de enkelte år kan være stærkt påvirket af sving i pensionsafkastskatten som følge af kursændringer. Således skyldes den store stigning i 2006 i høj grad det betydelige fald i pensionsafkastskatten på 24½ mia. kr. svarende til 2¼ pct. af den private sektors disponible indkomst. Også selskabsskatten kan svinge kraftigt. Kilde:  ADAM og egne skøn.

Vækstbidraget fra skattenedsættelser er i 2008 reduceret med 0,3 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen som følge af forhøjelsen af kommuneskatten med ¼ pct.-enhed, idet kompensationen (i henhold til skattestoppet) herfor for 2008 foreslås gennemført i 2009, således at kompensationen for 2008 og 2009 sker under ét i 2009.

I 2009 sker der i henhold til skatteaftalen en yderligere nedsættelse af skatten på arbejde, der er lidt større end nedsættelsen i 2008. Nedsættelsen i 2009 består i en ekstraordinær forhøjelse af grænsen for mellemskatten, så den bliver sammenfaldende med grænsen for topskatten, og en yderligere forhøjelse af person- og beskæftigelsesfradraget, jf. boks 5.1 i kapitel 5. Hertil kommer, at kompensationen for forhøjelsen af kommuneskatten i 2008 og 2009 som nævnt sker under ét i 2009.

Virkningen på de disponible indkomster af skattenedsættelsen i 2009 modvirkes for ¾ pct.-enheds vedkommende af indregningen af SP-bidrag i henhold til gældende lov. SP-bidrag er ikke en skat, idet beløbene (inkl. forrentning) udbetales som private pensioner på et senere tidspunkt.

Afdæmpningen af indkomststigningen i 2008 og 2009 i forhold til stigningerne i de to foregående år vil bidrage til den hensigtsmæssige opbremsning af væksten i den indenlandske efterspørgsel.

Årsagen til afdæmpningen af indkomststigningen fremover er navnlig vendingen af udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse. Efter den kraftige fremgang i 2007 skønnes i 2008 kun en mindre beskæftigelsesstigning og et fald i arbejdsstyrken, og i 2009 regnes med fald i både arbejdsstyrke og – navnlig – beskæftigelse.

Tabel 3.2
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst
		2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Pct.
	Stigning i husholdningernes reale disponible  indkomst1)	4,1	1,0	2,9	2,7	1,4	1,8
	Heraf bidrag (pct.-enheder) fra
	(Real) lønsum	1,3	1,6	2,6	3,1	1,2	0,6
	Pensionsbidrag2)	-0,5	-0,3	-0,6	-0,5	-0,2	-0,3
	Lønsum ekskl. pensionsbidrag	0,8	1,3	2,0	2,6	0,9	0,4
	Samlede offentlige indkomstoverførsler	0,5	-0,1	-0,6	-0,1	0,0	0,5
	I alt løn (ekskl. pensionsbidrag) og overførsler	1,3	1,2	1,4	2,5	0,9	0,9
	Nettorenteudgifter	0,1	0,2	-0,3	-0,3	-0,3	-0,3
	Aktieudbytter mv.	0,1	-0,0	0,5	0,2	0,1	0,1
	Udbetalinger fra pensionsordninger2)	0,4	0,3	0,7	0,3	0,1	0,1
	Lavere beskatning	1,5	-	-	-	0,4	1,1
	SP-indbetalinger	0,8	-	-	-	-	-0,8
	I øvrigt3)	-0,1	-0,7	0,6	0,0	0,2	0,7
	1)         Den korrigerede indkomst, jf. note 3 til tabel 3.1. 2)         Arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.). 3)         Vedrører hovedsagelig bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder (ekskl. ejerboliger) samt opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling. Kilde:  ADAM samt egne skøn og beregninger.

Reallønnen pr. beskæftiget skønnes fortsat at vokse pænt – med omkring 2 pct. (inkl. pensionsbidrag) – i både 2008 og 2009, om end fremgangen som følge af forøgelse af forbrugerprisstigningen vil være noget mindre end den store reallønsstigning i 2007 på op imod 3 pct.

På denne baggrund ventes vækstbidraget fra den reale lønsum (ekskl. pensionsbidrag) at gå ned fra 2½ pct. i 2007 til 1 pct. i 2008 og knap ½ pct. i 2009, jf. tabel 3.2.

De samlede offentlige indkomstoverførsler skønnes i 2008 at være stort set uændrede realt ligesom i 2007 efter fald i 2006. Årsgennemsnittet for ledigheden reduceres fortsat i 2008, om end i langsommere tempo end i de foregående år, og det indebærer et fortsat realt fald i udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge^[1]. I modsat retning trækker en forholdsvis stor stigning i udgifterne til efterløn.

Satsreguleringsprocenten for 2008 er fastsat til 2,9 med udgangspunkt i stigningen i årslønnen (ekskl. pensionsbidrag mv.) i 2006, jf. figur 3.1b. Det svarer til den satsreguleringsprocent, der blev beregnet under forudsætning af den nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget i 2008 fra 8,0 til 7,5 pct., som skulle have været gennemført efter de tidligere regler^[2].

Figur 3.1a Vækst i husholdningernes reale disponible indkomst		Figur 3.1b Nominel og real satsreguleringsprocent

Anm.:   Til figur 3.1a: Husholdningernes indkomst er korrigeret for SP mv., jf. tabel 3.1, note 3. Den relativt høje 2004-vækst i husholdningernes reale disponible indkomst skyldes i høj grad Forårspakken mv. Til figur 3.1b: Den reale satsreguleringsprocent er opgjort ved at deflatere med stigningen i forbrugerprisindekset. Satsreguleringsprocenten i 2009 og forbrugerprisstigningen i 2008-2009 er skøn. Systemet for satsregulering bruges også til at regulere beløbsgrænserne på skatteskalaen.

Kilde: ADAM og egne skøn.

Imidlertid fastholdes arbejdsmarkedsbidraget i 2008 på 8 pct. (samtidig med at Arbejdsmarkedsfonden afskaffes) i henhold til skatteaftalen, idet skattenedsættelsen i 2008 som nævnt i stedet gives ved en forhøjelse af beskæftigelses- og personfradraget. Med uændret arbejdsmarkedsbidragssats i 2008 skulle satsreguleringsprocenten have været 2,3, men skatteaftalen indebærer en forhøjelse med 0,6 pct.-enheder i forhold hertil.

Overførslerne i forbindelse med aktivering mv. antages at vokse realt med op imod 4 pct. i 2008 efter reduktion i de to foregående år. De øgede aktiveringsudgifter i 2008 afspejler blandt andet aktiveringsforanstaltninger i henhold til Velfærdsaftalen, som ventes at bidrage til at reducere den strukturelle ledighed.

I 2009 skønnes overførslerne at vokse mere end årene før og dermed bidrage med ½ pct.-enhed til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst. Det skyldes blandt andet den moderat voksende ledighed, fortsat stigende udgifter til aktivering mv. og en relativt stor stigning i udgifterne til folkepension.

Det bidrager til den forholdsvis store vækst i overførslerne i 2009, at satsreguleringsprocenten for 2009 er skønnet til 3,8 på grundlag af den skønnede stigning i årslønnen (ekskl. pensionsbidrag mv.) i 2007. Da stigningen i forbrugerpriserne ventes at blive omkring 2½ pct. ligesom i 2008, indebærer det en real satsregulering i 2009 på 1¼ pct. Det vil være en del mere end i de forudgående år.

Den skønnede satsreguleringsprocent i 2009 indebærer en opregulering af beløbsgrænserne på skatteskalaen med 4,1 pct.^[3] på linje med udviklingen i lønnen (ekskl. pensionsbidrag), mens opreguleringen af beløbsgrænserne i årene forud er noget mindre end lønstigningen som følge af forsinkelsen i reguleringen.

Skiftet i de samlede offentlige indkomstoverførsler fra realt fald i 2006 til real stigning i 2009 er for en stor dels vedkommende udtryk for de såkaldte automatiske stabilisatorer, hvorigennem ændringer i overførslerne dæmper indkomstudsvingene over en konjunkturcyklus.

Husholdningernes nettorenteudgifter (ekskl. afkastet af pensionsformuerne i pensionskasser mv.) ventes at vise fortsat vækst i 2008 og 2009 som følge af fortsat nettolåntagning, jf. tabel 3.2. Dermed vil nettorenteudgifterne yde et negativt bidrag til indkomstudviklingen på ¼ pct.-enhed i hvert af de to år. Husholdningerne låner for tiden omkring 150 mia. kr. årligt netto (ekskl. opsparing i pensionskasser mv.)^[4] som følge af den relativt høje forbrugskvote og det høje niveau for boliginvesteringerne mv. Årsgennemsnittet for renteniveauet forudsættes at stige lidt i 2008 i forhold til 2007 for derefter at være stort set uændret i 2009, jf. kapitel 2.

Aktieudbytter mv. ventes at stige forholdsvis svagt i 2008 og 2009 efter større stigninger i 2007 og – navnlig – 2006.

De reale disponible indkomster forøges som følge af skattestoppet i kraft af nominalprincippet for stykafgifterne og ejendomsværdiskatten^[5]. Førstnævnte virker via en reduktion af forbrugerprisstigningen. Hertil kommer, som omtalt, i 2008 og 2009 nedsættelsen af personbeskatningen i henhold til skatteaftalen.

I forhold til augustredegørelsen er vurderingen af stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i både 2007 og 2008 justeret ned med ¼ pct.-enhed^[6]. For 2007 skyldes det en lille nedjustering af indkomstoverførelserne og aktieudbytterne. Det større fald i indkomstoverførslerne i 2007 som følge af den lavere ledighed end ventet modvirkes delvis af en større stigning i udgifterne til sygedagpenge end skønnet i august. For 2008 skyldes nedjusteringen af indkomststigningen navnlig forhøjelsen af kommuneskatten (idet den kompenserende statslige skattenedsættelse som nævnt foreslås gennemført i 2009).

Den samlede private sektors reale disponible indkomst

Den samlede private sektor består foruden af husholdningerne af selskaberne (her inkl. offentlige selskaber^[7]). Formueindkomsten i og pensionsbidragene til pensionskasser mv. indgår som indkomst til selskaberne, og pensionsbidragene fratrækkes følgelig husholdningernes indkomst (jf. tabel 3.2)^[8].

For hele den private sektor ventes en fortsat afdæmpning af væksten i den reale disponible indkomst i 2008 til 1 pct. efter stigninger i 2006 og 2007 på henholdsvis 5 og 2¼ pct., jf. figur 3.2a. Den kraftige vækst i 2006 skyldtes i høj grad det store fald i pensionsafkastskatten^[9], jf. tabel 3.1.

Den relativt lille stigning i hele den private sektors disponible indkomst i 2008 skyldes, at selskabernes disponible indkomst trods den store stigning i olieprisen og tilbagevenden til en mere normal produktivitetsudvikling ventes at vokse lidt langsommere end husholdningernes som følge af en forholdsvis stor stigning i selskabsskatten og i selskabernes svagt negative nettokapitalindkomst, jf. bilagstabel B.15. Selskabsskattepakken indebærer alt andet lige et lavere provenu i 2007 og et højere provenu i 2008 og 2009, jf. kapitel 5.^[10]

Figur 3.2a Vækst i den private sektors reale disponible indkomst og i det reale BNP		Figur 3.2b Vækst i hele den private sektors og i husholdningernes reale disponible indkomst

Anm.:   Husholdningerne indkomster er korrigeret for SP mv., jf. tabel 3.1, note 3. Den kraftige vækst i den private sektors reale disponible indkomst i 2006 skyldes bl.a. stort fald i pensionsafkastskatten, jf. teksten. Den relativt høje 2004-vækst i husholdningernes reale disponible indkomst skyldes i høj grad Forårspakken mv.

Kilde: ADAM og egne skøn.

I 2009 ventes stigningen i den private sektors reale disponible indkomst at blive forøget til 2¾ pct. Det skyldes – ud over den større indkomststigning i husholdningerne – en forholdsvis stor forøgelse af selskabernes bruttooverskud, samtidig med at selskabsskatten og nettoformueindkomsten ventes at være ret uændrede. På den anden side ventes der en stigning i pensionsafkastskatten på 6½ mia. kr. svarende til ½ pct. af den private sektors disponible indkomst.

I forhold til augustredegørelsen er væksten i den private sektors reale disponible indkomst i 2008 justeret ned med ½ pct.-enhed. Når det er en lidt større nedjustering end for husholdningerne, skyldes det navnlig, at der nu regnes med en større forøgelse af selskabsskatten end i august.

For 2007 er der sket en forholdsvis stor nedjustering af væksten i den private sektors reale disponible indkomst på næsten 1 pct.-enhed som følge af en væsentlig nedjustering af selskabernes bruttooverskud, der nu skønnes at falde realt med 5 pct., mens der i august kun regnedes med et lille fald. Faldet i selskabernes bruttooverskud i 2007 skal ses på baggrund af den svage produktivitetsudvikling samtidig med den store stigning i reallønnen.

Formuen

Under opsvinget er der sket en meget kraftig real vækst i husholdningernes formue som følge af stærk stigning i ejerboligpriser og aktiekurser, der kun til en vis grad modvirkedes af øget låntagning i blandt andet realkredit. Således øgedes husholdningernes ”direkte ejede” reale nettoformue^[11] med næsten 85 pct. fra slutningen af 2003 til slutningen af 2006, jf. tabel 3.3 samt figur 3.3a og 3.3b.

Tabel 3.3
Formuen
		Niveau ult. 2006	Gnst. 94-06	2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Husholdningerne	Mia. kr.	Real vækst gennem året, pct.
	Boliger1)	3.260	9,5	12	22	17	3	0	-0
	Biler	261	2,9	3	6	5	3	1	2
	Gæld i realkredit mv.	-1.645	8,1	8	13	8	6	6	8
	Aktier mv.2) og obligationer	1.363	8,4	23	31	15	3	0	5
	I alt finansiel ”direkte ejet”	-282	..	..	..	..	..	..	..
	I alt ”direkte ejet”3)	3.240	9,0	18	30	20	2	-3	-3
	Pensionsformuer4)	2.015	7,0	9	15	3	6	4	5
	I alt3)	5.255	8,2	14	23	13	3	-0	0
	I alt ekskl. udskudt skat3) 5)	4.131	9,4	18	31	18	4	-1	-0
	Forbrugsbestemmende formue i ADAM6)	4.142	3,8	4	10	8	2	-1	-1
	Anm.:   De finansielle størrelser er opgjort på grundlag af nationalregnskabets finansielle konti, som har startår i 1994. Opgørelsen er til kursværdi. Ved beregningen af den reale vækst er deflateret med den implicitte deflator for det private forbrug. Tallene for 2004-2006 er foreløbige. 1)         Boligformuen er inkl. grundværdier og omfatter alle boliger ejet af husholdningerne inkl. udlejningsejendomme. Stigningsprocenterne vedrører (som for de øvrige poster) boligformuens vækst gennem årene. 2)         Inkl. investeringsforeningsbeviser og en anslået værdi af unoterede aktier. 3)         Opgørelsen er ikke total. Der mangler bl.a. husholdningernes andel af virksomhedernes kapitalapparat (i enkeltmandsvirksomheder, ekskl. privatejede lejeboliger som indgår i boligformuen). 4)         Såvel kollektive som individuelle pensionsformuer (i fx pengeinstitutter). 5)         Udskudt skat er den skønnede nutidsværdi af skat af fremtidige pensionsudbetalinger. (Eventuel fremtidig skat af realisation af direkte ejet aktieformue indgår ikke). 6)         Det formueudtryk, der p.t. indgår i ADAM’s forbrugsfunktion. I denne opgørelse af formuen indgår værdien af virksomhedernes kapitalapparat direkte. Værdien af danske private aktier mv. i dansk privat eje netter ud. Grundværdier indgår ikke. Kilde:  ADAM og egne skøn. Boligformuen frem til ult. 2005 er taget fra Nationalbanken, jf. En opgørelse af boligformuen, maj 2006 (Working Papers 2006, 37). Desuden er anvendt Nationalbankens Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2007, boks 1, s. 19-20.

Medregnes pensionsformuen, der voksede knap så hurtigt, var stigningen i formuerne i den nævnte periode op imod 60 pct. Den høje formuevækst bidrog til stigningen i det private forbrug, jf. afsnit 3.2.

I 2007 indtraf en markant ændring af formueudviklingen, idet den reale vækst igennem året blev reduceret til 2-3 pct. som følge af afdæmpningen af ejerboligmarkedet og aktiekursfaldet i anden halvdel af året samtidig med fortsat betydelig nettolåntagning i realkredit mv.

Vurderingen af formuestigningen gennem 2007 er justeret en del ned i forhold til augustredegørelsen som følge af lavere aktiekurser ved udgangen af 2007 end forudsat.

Figur 3.3a Udviklingen i forskellige dele af husholdningernes formue ult. året ift. BNP		Figur 3.3b Real vækst i husholdningernes formue ekskl. og inkl. pensionsformue

Anm.:   Til figur 3.3b: Opgørelsen af husholdningernes formue er ikke total, jf. note 3 til tabel 3.4.

I 2008 og 2009 skønnes husholdningernes direkte ejede formue at vise et realt fald på 3 pct. pr. år som følge af fortsat nettolåntagning i realkredit mv. og stagnerende ejerboligpriser^[12]. Aktiekurserne forudsættes at være ret uændrede gennem 2008 for derefter at øges moderat i 2009. Som tidligere omtalt skønnes husholdningernes samlede nettolåntagning at udgøre omkring 150 mia. kr. i både 2008 og 2009.

Medregnes pensionsformuen, der ventes at vise en fortsat real vækst på 4-5 pct. pr. år, vil husholdningernes formue være stort set uændret i prognoseperioden. Forudsætningen om aktiekurserne er baseret på, at der sker en genopretning efter de betydelige kursfald i den første del af januar.

Friværdierne i ejerboliger voksede stærkt i perioden med kraftigt stigende ejerboligpriser – selv om der samtidig skete en oplåning, der har ført til, at husholdningernes gæld er relativt høj i forhold til deres disponible indkomst. Det kan anslås, at de samlede friværdier i ejerboliger steg med i størrelsesordenen 800 mia. kr. fra slutningen af 2003 til slutningen af 2006 – til et niveau omkring 1.800 mia. kr.^[13], svarende til gennemsnitligt op imod 1½ mio. kr. pr. ejerbolig.

Friværdierne toppede i slutningen af 2006 og har siden været ret uændrede, dvs. realt svagt faldende, og i 2008 og 2009 ventes et fortsat realt fald. De høje friværdier og i det hele taget de betydelige formuer indebærer stadig en potentiel efterspørgsel til forbrug og boliginvesteringer, ikke mindst i lyset af de fleksible lånemuligheder.

3.2 Det private forbrug

Det private forbrug voksede i perioden 2004-2006 realt med 4-5 pct. om året. Den kraftige vækst i privatforbruget – herunder især i de mest konjunkturfølsomme poster - har betydet, at privatforbrugets andel af BNP udgjorde godt 49 pct. i 2005 og 2006, mod ca. 47¾ pct. i gennemsnit i 2000-2004.

Fremgangen i privatforbruget har været moderat aftagende i 2006, hvor realvæksten udgjorde 3¾ pct. mod ca. 4¾ pct. i 2004 og 5¼ pct. i 2005. Afdæmpningen er fortsat i 2007, hvor væksten skønnes til 2,2 pct. og i 2008 forudses en yderligere afdæmpning til 2,0 pct. Forbrugsvæksten er uændret i 2007, mens skønnet for 2008 er opjusteret med 0,4 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2007. I 2009 ventes realvæksten i det private forbrug at aftage til 1,4 pct., blandt andet som følge af den forudsatte genindførelse af SP-bidraget.

De seneste års fremgang i privatforbruget skal ses i sammenhæng med en pæn indkomstfremgang, de markante stigninger i boligpriserne og den faldende ledighed.

I prognoseårene forventes en lavere vækst i forbruget, blandt andet som følge af højere renter. Desuden vil opsparingen i husholdningerne efterhånden være nede på et ret lavt niveau. I forhold til vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 2007, trækker især nedjusteringen af renterne og fornyet opgang i slutning af 2007 i retning af en højere vækst i privatforbruget i 2008.

Ifølge de reviderede nationalregnskabstal steg det private forbrug således med 1,3 pct. i 3. kvartal 2007, målt i forhold til det foregående kvartal. Væksten i det private forbrug tog dermed til igen i 3. kvartal, ovenpå et fald på 0,6 pct. fra 1. kvartal 2007 til 2. kvartal 2007. I forhold til året før udgjorde realvæksten i privatforbruget 2,0 pct. i perioden 1.-3. kvartal 2007, jf. figur 3.4a. Samtidig er bilkøbet forøget en del i slutningen af 2007, hvilket ofte er en god indikator for forbrugsudviklingen.

Figur 3.4a Det private forbrug		Figur 3.4b Forbrugertilliden

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbrugertilliden faldt i 2. halvår 2007 til et niveau, der er noget lavere end det høje niveau, der har gjort sig gældende i perioden fra annonceringen af Forårspakken frem til 1. halvår 2007, jf. figur 3.4b. I januar 2008 faldt forbrugertilliden yderligere, og forbrugertilliden ligger nu lidt under det historiske gennemsnit. Udviklingen i januar skal ses i sammenhæng med uroen på de finansielle markeder og knytter sig i særlig grad til forbrugernes vurdering af Danmarks økonomiske situation.

Faldet i forbrugertilliden forventes ikke at føre til større ændringer i forbrugstilbøjeligheden, blandt andet fordi forbrugernes vurdering af deres egen økonomiske situation – på trods af nedgang i januar – fortsat er positiv.

Forbrugsudviklingen frem mod 2009

På baggrund af aftagende vækst i indkomsterne og meget afdæmpede prisstigninger på boligmarkedet forventes væksten i privatforbruget at aftage til 2,0 pct. i 2008 og 1,4 pct. i 2009, jf. figur 3.5a.

Der ventes således en stigning i husholdningernes reale (korrigerede) disponible indkomster på 2,7 pct. i 2007, 1,4 pct. i 2008 og 1,8 pct. i 2009. Udviklingen i husholdningernes indkomster understøtter dermed en pæn vækst i privatforbruget i 2007 og bidrager til afdæmpningen af væksten i det private forbrug i 2008 og 2009.

Væksten i husholdningernes forbrugskvote i de seneste år har bidraget til den markante opgang i privatforbruget.

Opgjort som det samlede privatforbrug i henhold til nationalregnskabet – målt i forhold til de (korrigerede) disponible indkomster er forbrugskvoten stort set uændret fra 2006 til 2009. Sædvanligvis opgøres forbrugskvoten imidlertid med et forbrugsbegreb, der svarer til det samlede private forbrug eksklusive bolig og bilkøb - men inklusive et mål for bilydelserne. Dette forbrugsbegreb vokser mere end det samlede forbrug og indebærer derfor en forøgelse af den opgjorte forbrugskvote frem mod 2009, jf. figur 3.5b. Det afspejler især, at bilydelserne vokser mere end bilkøbet.

Figur 3.5a Udviklingen i privatforbruget (årlig realvækst)		Figur 3.5b Husholdningernes forbrugskvote og formuekvote

Anm.:   Husholdningernes formuekvote er bestemt ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM (den private sektors formue) i forhold til husholdningerne disponible indkomst (korrigeret for SP, bruttooverskud i ejerboliger og sving i pensionsafkastskatten fra individuelle pensionsordninger mv., jf. afsnit 3.1). Forbrugskvoten angiver det private forbrug (ekskl. bolig og bilkøb og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

De senere års stigning i forbrugskvoten skal ses i sammenhæng med en høj og stigende formuekvote, der primært kan henføres til en kraftigt stigende boligformue afledt af den betydelige opgang i kontantpriserne frem mod sommeren 2006.

Større boligformuer reducerer isoleret set behovet for (anden) opsparing og øger herigennem den del af den disponible indkomst, der kan anvendes til forbrug. Beregninger foretaget på ADAM-modellen viser, at formuestigningerne i årene 2003-2006 isoleret set kan have løftet væksten i det private forbrug med ¾ pct.-enhed om året i denne periode. Heraf bidrager de stigende kontantpriser med ½ pct.-enhed.^[14]

I 2007-2009 kan formuestigningen isoleret set begrunde en fremgang i privatforbruget på ¾ pct.-enhed om året. Hertil kommer bidraget fra indkomster mv. Stort set hele vækstbidraget fra formuestigningen skal ses i sammenhæng med stigende kontantpriser frem til 2006. Stigningen i den private sektors formue slår normalt igennem på privatforbruget med en vis forsinkelse, og det er således navnlig de markante formuestigninger siden 2003, der stadig bidrager til forbrugsfremgangen, jf. figur 3.5b.

De seneste års fremgang i privatforbruget har medført en faldende opsparingskvote i såvel husholdningerne som den private sektor som helhed, jf. figur 3.6a. Husholdningernes opsparingskvote ventes at være omtrent uændret i prognoseårene og vil i hele prognoseperioden ligge under de seneste 10 års gennemsnit.^[15]

Figur 3.6a Opsparingskvote i privat sektor og i husholdningerne		Figur 3.6b Husholdningernes nettofordringserhvervelse

Anm.:   Opsparingskvoten i husholdningerne er målt i pct. af husholdningernes samlede (korrigerede) disponible indkomst. Opsparingskvoten er beregnet med udgangspunkt i det samlede forbrug og kan derfor ikke direkte sammenholdes med forbrugskvoten i figur 3.5b, som tager udgangspunkt i et andet forbrugsmål. Hertil kommer, at husholdningernes pensionsopsparing i kollektive ordninger (netto, inkl. formueafkast efter skat) i nationalregnskabet ikke er med i de disponible indkomster. Opsparingen for husholdningerne udregnes derfor som forskellen mellem den korrigerede disponible indkomst og forbrug tillagt pensionsopsparing (i kollektive ordninger). Forbrugskvoten og opsparingskvoten for husholdningerne summerer derfor ikke til 1.

Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Den lave opsparingskvote i husholdningernes giver sig udslag i en negativ nettofordringserhvervelse i husholdningerne, jf. figur 3.6b. Nettofordringserhvervelsen angiver husholdningernes finansielle opsparing og svarer til forskellen mellem husholdningernes opsparing – den del af den disponible indkomst, der ikke forbruges – og husholdningernes samlede investeringer^[16]. ”Opsparingsunderskuddet” i husholdningerne udgjorde i størrelsesordenen 145 mia. kr. i 2006, svarende til ca. 9 pct. af BNP, når nettofordringserhvervelsen opgøres eksklusive husholdningernes nettoopsparing i pensionskasserne. Inklusive husholdningernes nettoopsparing i pensionskasserne udgør opsparingsunderskuddet i 2006 ca. 65 mia. kr., svarende til ca. 4 pct. af BNP.

Husholdningernes nettogæld^[17] er således også steget. Den stigende nettogæld i husholdningerne modsvares blandt andet af stigende bolig- og pensionsformuer.

Husholdningernes relativt store gældsbyrde og den stigende udbredelse af variabelt forrentede lån kan betyde, at husholdningernes økonomi er blevet mere følsom over for ændringer i renten i forhold til tidligere. Gældsopbygningen kan ligeledes have betydning for husholdningernes muligheder for at optage yderligere lån, navnlig hvis friværdierne falder.

Tabel 3.4
Realvækst i det private forbrugs underkomponenter
		2006	1990- 20061)	2006	2007		2008		2009
					Aug.	Feb.	Aug.	Feb.	Feb.
		Mia. kr.		Realvækst i pct.
	Detailomsætning	277,6	-	5,9	2,5	3,0	1,8	2,4	1,6
	Heraf:
	- Fødevarer	80,5	1,2	1,7	2,0	1,8	1,4	1,8	1,3
	- Nydelsesmidler	35,8	0,1	1,4	0,2	-2,5	0,8	-0,8	0,5
	- Ikke-varige varer	91,4	2,8	6,9	3,3	5,1	2,4	3,5	2,1
	- Varige varer	70,0	5,6	12,1	3,4	4,4	2,0	3,3	2,0
	Bilkøb	51,3	6,7	5,7	-8,0	-2,0	-4,7	-3,6	-2,6
	Brændsel m.m.	47,7	2,1	-0,1	1,2	-10,6	0,9	0,8	0,0
	Benzin og lignende	20,3	1,5	-3,4	1,7	-0,1	0,9	0,3	0,0
	Boligbenyttelse	154,1	0,7	1,7	1,8	1,0	1,4	1,3	1,2
	Kollektiv trafik mv.	33,4	2,7	2,7	6,1	1,4	3,4	3,6	4,0
	Øvrige tjenester	221,5	2,1	3,6	4,0	6,4	2,6	3,2	1,9
	Turistudgifter	35,8	1,3	4,6	2,0	2,0	2,5	2,5	2,0
	Turistindtægter	36,5	1,6	2,5	2,0	2,5	2,0	2,0	2,0
	Forbrug i alt	805,2	2,2	3,8	2,2	2,2	1,6	2,0	1,4
	Forbrugskvote, pct.2)	-	90,8	93,8	94,5	94,5	95,0	95,8	95,7
	Forbrug i pct. af husholdningernes disponible indkomst		111,8	116,8	116,1	116,3	116,2	117,0	116,5
	1)       Gennemsnitlig stigning i årene 1990-2006. 2)       Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af husholdningernes disponible indkomst. Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for SP, bruttooverskud i ejerboliger og sving i pensionsafkastskatten fra individuelle pensionsordninger mv. Kilde: ADAM’s databank og egne skøn.

Udviklingen i bilkøbet og detailsalget

Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne steg markant i 2. halvdel af 2007, ovenpå fald i 1. og 2. kvartal 2007, og nyregistreringerne lå i november 2007 på det højeste niveau siden august 1998. I 2007 lå antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne 2,2 pct. højere end i 2006.

Det mængdemæssige bilsalg i henhold til nationalregnskabet er til gengæld skønsmæssigt faldet med 2 pct. fra 2006 til 2007, men bilsalget befinder sig fortsat på et højt niveau, jf. figur 2.7a og 2.7b. Det lavere bilsalg i nationalregnskabet relativt til udviklingen i antallet af nyregistreringer afspejler blandt andet, at salget af mindre personbiler er steget.

Efter et fald i bilsalget på omkring 2 pct. i 2007 forventes der i 2008 og 2009 en yderligere nedgang i bilkøbet på henholdsvis 3,6 pct. og 2,6 pct. I forhold til skønnet i augustvurderingen er bilkøbet opjusteret med 6 pct.-enheder i 2007, hvilket blandt andet afspejler det store antal nyregistreringer i 2. halvår 2007. I 2008 er bilkøbet opjusteret med 1 pct.-enhed.

Den mere afdæmpede vækst i bilkøbet i 2007-2009 afspejler blandt andet, at bilkøbet har nået et højt niveau sammenholdt med tidligere opsving, jf. figur 3.7b. På trods af den aftagende tendens i prognoseårene vil bilkøbet fortsat ligge på et forholdsvis højt niveau.

Figur 3.7a Bilkøb i husholdningerne		Figur 3.7b Bilkøbets andel af det samlede forbrug

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Detailsalget lå i 1.-3. kvartal 2007 3,0 pct. højere end i 1.-3. kvartal 2006, jf. figur 3.8a. Udviklingen i detailsalget ser dermed ud til at bidrage til en pæn vækst i privatforbruget i 2007. Stigningen i detailsalget ventes at have udgjort 3,0 pct. i 2007, og derefter aftage gradvist til 2,4 pct. i 2008 og 1,6 pct. i 2009.

Figur 3.8a Detailsalget ifølge nationalregnskabet		Figur 3.8b Detailomsætningsindekset

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Detailomsætningsindekset har i 2007 ligget 1,2 pct. over niveauet i 2006, jf. figur 3.8b.

Den skønnede vækst i detailsalget på 3,0 pct. i 2007 er opjusteret med 0,5 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2007. Opjusteringen skal ses i lyset af udviklingen i detailsalget i 3. kvartal 2007.

3.3 Boligmarkedet

Kontantprisen

Ifølge Danmarks Statistik steg kontantpriserne med ca. 22 pct. fra 2005 til 2006, overvejende som følge af den høje vækst gennem 2005 og i begyndelsen af 2006, jf. figur 3.9a. Væksten i kontantprisen på ejerboliger blev dæmpet væsentligt i slutningen af 2006 og ind i 2007. Det er sket sideløbende med, at antallet af ejerboliger udbudt til salg er forøget, og at liggetiderne er steget. Det vurderes, at priserne er steget med 3 pct. på årsbasis fra 2006 til 2007.

Det ventes, at kontantpriserne stort set vil være uændrede på landsplan gennem 2008 og 2009, blandt andet som følge af renteforhøjelserne siden slutningen af 2005, jf. figur 3.9b. Udviklingen dækker over prisfald i nogle af de områder, hvor prisstigningerne har været størst, og stigninger i andre dele af landet.

Figur 3.9a Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse		Figur 3.9b Korte og lange renter (efter skat)

Anm.:   Egen sæsonkorrektion for kontantprisen i figur 3.9a. Figur 3.9b er baseret på Realkreditrådets gennemsnitlige mål for de effektive renter før skat korrigeret med skatteværdien af rentefradraget. For de korte renter anvendes 1- og 2-årige inkonverterbare obligationer, mens der for de lange renter anvendes 30-årige fastforrentede, konverterbare obligationer. Vægtene afhænger af nyudstedelsen i de forskellige serier.

Kilde:  Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egne skøn.

Skønnet for kontantpriserne er uændret i 2007 og 2008 i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2007. Dette skyldes en række modsatrettede virkninger. Skønnet for såvel den korte rente som den lange rente er nedjusteret siden augustvurderingen, hvilket isoleret set trækker kontantprisen op i begge år. I samme retning trækker, at ledigheden er lavere i begge år, samt at skønnet for reallønnen er opjusteret i 2008 i forhold til augustvurderingen. I nedadgående retning trækker blandt andet, at antallet af boliger til salg er nået op på et ganske højt niveau. Virkninger af den internationale finansielle uro på det danske boligmarked vurderes aktuelt at være beskeden blandt andet som følge af det danske realkreditsystems soliditet.

Den afdæmpede prisstigningstakt fra og med 3. kvartal 2006 skal som nævnt ses i sammenhæng med, at liggetiden – målt i antal dage – er steget. De stigende liggetider er et resultat af det stigende udbud af boliger til salg samt færre salg af boliger.

Liggetiden for ejerlejligheder er steget til 186 dage i december 2007, hvilket nærmest er en fordobling siden januar 2006. Tendensen har ligeledes været opadgående for enfamiliehuse, hvor liggetiden er steget med godt 1/3 til 164 dage siden januar 2006, jf. figur 3.10a. Liggetiden for enfamiliehuse er dog ikke meget højere end i begyndelsen af 2004.

Udbudet af enfamiliehuse og ejerlejligheder til salg er siden lavpunktet i 4. kvartal 2005 steget til ca. 46.000 boliger i december 2007, jf. figur 3.10b. Det kan være et udtryk for, at udbudsprisen i en periode har været sat for højt, og at flere boligejere derfor ønskede at sælge, mens færre potentielle boligkøbere omvendt ønskede at købe på grund af det høje prisniveau. Liggetiderne er dermed steget som nævnt ovenfor.

Figur 3.10a Liggetider på enfamiliehuse og Ejerlejligheder		Figur 3.10b Udbud af enfamiliehuse og ejerlejligheder

Anm.:   Antallet af udbudte enfamiliehuse og ejerlejligheder i figur 3.10b er opgjort ultimo måneden.

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og Realkreditrådet.

Ifølge Realkreditrådet (RKR) er antallet af handler med parcel- og rækkehuse faldet med 6 pct. i 4. kvartal 2007 sammenlignet med 4. kvartal 2006. Det sæsonkorrigerede niveau for antallet af solgte parcel- og rækkehuse (egen sæsonkorrektion) er faldet til samme niveau som i 2004, jf. figur 3.11a. Historisk set har vendinger i antallet af handler af parcel- og rækkehuse ligget ca. to år forud for vendinger i konjunkturerne i perioden 1980-2006, jf. figur 3.11b. Udviklingen i antallet af handler afspejler som nævnt blandt andet, at udbudspriserne i en periode har været sat for højt.

Figur 3.11a Antal handler, enfamiliehuse (RKR)		Figur 3.11b Antal handler, enfamiliehuse (DS)

Anm.:   I figur 3.11a er vist sæsonkorrigerede kvartalstal opregnet til årsniveau. Figur 3.11b viser historiske årstal for antal handler fra Danmarks Statistik, som kun forefindes kun til og med 2006. Det forventede antal handler i

           2007 er baseret på Realkreditrådets statistik.

Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den mere afdæmpede udvikling på boligmarkedet kan ikke ses i antallet af tvangsauktioner. Antallet af tvangsauktioner er således steget en smule i løbet af 2007, men ligger fortsat på et historisk lavt niveau, jf. figur 3.12a og 3.12b.

Figur 3.12a Tvangsauktioner		Figur 3.12b Tvangsauktioner, 1980-2006

Anm.:   Figur 3.12a viser det månedlige sæsonkorrigerede antal tvangsauktioner. Figur 3.12b viser det årlige antal tvangsauktioner historisk set.

Kilde:  Danmarks Statistik.

Oplysninger fra Realkreditrådet viser en lille stigning i den sæsonkorrigerede kvartalsstigningstakt i kontantprisen på enfamiliehuse i 4. kvartal 2007 for landet som helhed.

Udviklingen i kontantprisen for enfamiliehuse dækker over regionale forskelle. I Region Hovedstaden og Region Sjælland faldt prisen på enfamiliehuse svagt i 4. kvartal 2007 med henholdsvis 1,2 pct. og 1,1 pct., mens der i de øvrige regioner forekommer stigninger på 1,1-2,8 pct., jf. figur 3.13a. Dette afspejler en større tilpasning i de områder, hvor boligpriserne er steget mest de seneste år. Realkreditrådets tal er påvirket af, at handlerne kan være indgået op til flere måneder før det kvartal, som priserne henføres til i statistikkerne^[18].

Priserne på ejerlejligheder er i løbet af 2007 faldet med ca. 9 pct. i landet som helhed, blandt andet fordi ejerlejligheder er koncentreret i de områder, hvor priserne er steget mest de seneste år (som i hovedstadsregionen). I de øvrige regioner har priserne på ejerlejligheder været nogenlunde stabile.

Figur 3.13a Regional kontantpris på enfamiliehuse		Figur 3.13b Reale huspriser i udvalgte hovedstæder

Anm.:   Figur 3.13a viser den regionale udvikling i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse (sæsonkorrigeret). I figur 3.13b er huspriserne deflateret med de nationale forbrugerprisindeks.

Kilde:  Realkreditrådet og Reuter’s EcoWin.

Selv om kontantpriserne på enfamiliehuse er steget ganske betydeligt i Region Hovedstaden igennem de senere år, har den samlede stigning over en lidt længere årrække ikke været ekstraordinært stor i forhold til udviklingen andre steder. Væksten i den reale kontantpris siden midten af 1990’erne har således været på samme niveau som i hovedstæder som London, Oslo og Stockholm, jf. figur 3.13b.

Boliginvesteringerne

Ovenpå en stigning i boliginvesteringerne på 12 pct. i 2006 skønnes en stigning på 4 pct. i 2007, et fald på 3 pct. i 2008 og et fald på 4 pct. i 2009. I forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2007 er væksten i boliginvesteringerne opjusteret med 1 pct.-enhed i 2007, mens skønnet for 2008 er uændret.

Boliginvesteringerne er vokset med ca. 49 pct. siden 2003 og udgør nu en lige så stor andel af BNP som i slutningen af 1970’erne, jf. figur 3.14b.  I samme periode, dvs. siden 2003, er husholdningernes reale disponible indkomst og formue steget meget, mens ledigheden og renten er faldet. Det har sammen med ejendomsværdiskattestoppet og nye låneformer medført større boligefterspørgsel og dermed højere kontantpriser.

Figur 3.14a Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse		Figur 3.14b Boliginvesteringernes andel af BNP

Anm.:   Den relative kontantpris i figur 3.14a er opgjort som forholdet mellem kontantprisindekset for enfamiliehuse og omkostningsindekset for boligbyggeri.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne skøn.

De høje priser på ejerboliger har øget den forventede gevinst ved at igangsætte nybyggeri. Det private ikke-støttede boligbyggeri er derfor steget væsentligt og har bidraget betydeligt til den samlede stigning i boliginvesteringerne de seneste år, jf. figur 3.15a. Antallet af henholdsvis tilladelser til og påbegyndelser af privat ikke-støttet byggeri faldt i 2006, hvilket skønsmæssigt er en tendens, der er fortsat ind i 2007.

Figur 3.15a Tilsagn og påbegyndelser i det ikke-støttede boligbyggeri		Figur 3.15b Byggeomkostningsindeks for boliger

Anm.:   Figur 3.15a viser det samlede boligbyggeri korrigeret for forsinkelser ekskl. det almene boligbyggeri.

Kilde:  Danmarks Statistik og Velfærdsministeriet.

I prognoseårene vurderes byggeriet af private, ikke-støttede boliger at være mindre end i de seneste år. De aftagende kontantprisstigninger kan bidrage til at dæmpe byggeaktiviteten. Forholdet mellem kontantpriserne på boliger og omkostninger ved at bygge nyt er steget kraftigt frem til 2006, men forventes at være aftagende i prognoseårene på grund af stærkt stigende byggeomkostninger samt stagnerende kontantprisstigninger, jf. figur 3.14a og 3.15b. Det bidrager isoleret set til det forventede fald i boligbyggeriet.

Det fortsatte kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren virker ligeledes bremsende på byggeaktiviteten. Kapacitetspresset afspejles i, at der fortsat er mangel på arbejdskraft inden for byggefagene og relativt høje lønstigninger. Hertil kommer, at indikatorerne for ordrebeholdningen og den sammensatte konjunkturindikator for boligbyggeriet begge ligger over deres historiske gennemsnit, dog med en aftagende tendens på det seneste, jf. figur 3.16a.

Byggeriet af private, ikke-støttede boliger forventes dog fortsat at bidrage positivt til væksten i boliginvesteringerne i 2007. Det understøttes af et fortsat højt niveau i beskæftigelsen inden for nybyggeri, som steg med 4,7 pct. i 4. kvartal 2007 i forhold til samme kvartal året før. Antal påbegyndelser er til gengæld faldet kraftigt i 3. kvartal 2007, hvilket kan tyde på mindre aktivitet i 2008^[19].

Figur 3.16a Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren		Figur 3.16b Tilsagn og påbegyndelser i det støttede almene boligbyggeri

Anm.:   Den stiplede linje i figur 3.16a angiver gennemsnittet for den sammensatte konjunkturindikator for bygge-og anlægssektoren i perioden januar 1998 til januar 2008. Den sammensatte indikator er et udtryk for udviklingen i beskæftigelsen, omsætningen og tilbudspriserne ved licitation i de foregående tre måneder, samt forventningerne til de kommende tre måneder. I figur 3.16b er tilsagn og påbegyndelser af det almene boligbyggeri vist som 12 måneders glidende gennemsnit. I figuren er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger, men ikke støttede, andelsboliger og de støttede private ungdoms- og udlejningsboliger.

Kilde:  Danmarks Statistik og Velfærdsministeriet.

Det påbegyndte støttede almene boligbyggeri var på et forholdsvist lavt niveau i 2006, hvor antallet af påbegyndte boliger var på 6.000 sammenlignet med 7.800 året før. I 2007 er antallet af påbegyndelser faldet til 4.100, hvilket peger i retning af lavere aktivitet i 2007 og 2008.

Antallet af tilsagn til byggeri af almene boliger var gennemsnitligt 3.000 boliger i november og december 2006, hvilket var markant højere end det gennemsnitlige antal tilsagn i de første 10 måneder i 2006, jf. figur 3.16b. Den kraftige stigning i antal tilsagn i slutningen af 2006 kan tilskrives forhøjelsen af det kommunale grundkapitaltilskud fra 7 pct. til 14 pct. pr. 1. januar 2007 samt indførelsen af plejeboliggarantien, der træder i kraft 1. januar 2009. På grund af risikoen for, at det meget høje antal tilsagn i slutningen af 2006 kunne medføre et uhensigtsmæssigt løft i den samlede byggeaktivitet i 2007 og dermed et yderligere pres på arbejdsmarkedet, blev der for tilsagn afgivet i 2006 gennemført en forlængelse af fristen for påbegyndelse af byggeriet fra 9 måneder til 15 måneder. Det indebærer, at der i marts 2008 kan påbegyndes boliger med tilsagn fra 2006.

I 2007 faldt det gennemsnitlige antal tilsagn til et meget lavt niveau, hvilket kan tilskrives flere forhold blandt andet det meget høje antal tilsagn ultimo 2006, forhøjelsen af grundkapitalen pr. 1. januar 2007 for alle almene boligtyper, ændringer i størrelsen af kommunernes medfinansiering for plejeboliger i 2008 og forhøjelsen af maksimumsbeløbet for ældreboliger med tilsagn fra 1. januar 2008 i nogle områder af landet. Der blev således, i forbindelse med kommuneaftalen i juni 2007, indgået aftale om en ét-årig nedsættelse af den kommunale grundkapital for plejeboliger fra 14 pct. til 7 pct. pr. 1. januar 2008, mens der er gennemført en forhøjelse af maksimumsbeløbet for ældreboliger med tilsagn fra 1. januar 2008 i nogle områder af landet^[20]. Som følge af kommuneaftalen for 2008 kunne det i 2. halvår af 2007 betale sig at udskyde tilsagn til efter 1. januar 2008.

I forhold til augustvurderingen er det samlede støttede boligbyggeri nedjusteret kraftigt i 2007, jf. tabel 3.5. Dette skyldes blandt andet det lave antal tilsagn og påbegyndelser i 2007 samt forlængelse af fristen for påbegyndelse af byggeriet for tilsagn afgivet i 2006. Det støttede boligbyggeri bidrager dermed i mindre grad til den forventede samlede stigning i boliginvesteringerne i 2007 end vurderet i august.

I 2008 forventes antallet af påbegyndelser inden for det støttede byggeri at stige igen i forhold til 2007 på grund af allerede vedtagne politiske initiativer. Det drejer sig om forlængelsen af fristen for påbegyndelse af byggeriet for tilsagn afgivet i 2006, den ét-årige nedsættelse af den kommunale grundkapital for plejeboliger og den ekstraordinære forhøjelse af maksimumbeløbene for ældreboliger i en række geografiske områder for tilsagn givet fra 1. januar 2008. I forhold til forrige vurdering er det forventede antal påbegyndelser af støttet byggeri dog uændret i 2008 på grund af det meget lave antal tilsagn givet i 2007.

Tabel 3.5
Antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri
		2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Antal påbegyndte boliger
	Almene familieboliger	3.700	2.400	1.700	1.100	700	900	1.300
	Almene ungdomsboliger	500	500	800	400	300	200	400
	Almene ældre- og plejeboliger (inkl. friplejeboliger)	4.400	4.600	4.000	3.200	2.500	4.800	2.700
	Private andelsboliger	800	600	300	100	0	0	0
	Private ungdomsboliger	0	200	600	600	500	500	100
	Private udlejningsboliger	0	500	400	600	100	0	0
	Støttet boligbyggeri, i alt	9.400	8.800	7.800	6.000	4.100	6.400	4.500
	Anm.:   Antallet af påbegyndelser er for perioden 2003-07 baseret på de faktiske påbegyndelsestal. Profilen for de påbegyndte støttede boliger som følge af regeringsinitiativer kan navnlig henføres til nedsættelse af grundkapitalindskuddet, den periodevis automatiske lånefinansiering, fremrykningsinitiativer, støtte til private ungdoms- og udlejningsboliger, plejeboliggarantien, udvidelsen af fristen for påbegyndelse af byggeriet for tilsagn givet i 2006 og engangsforhøjelsen af maksimumbeløbene for ældreboliger i særlige geografiske områder for tilsagn givet fra 1. januar 2008. Kilde:  Velfærdsministeriet.

I 2009 forventes det støttede byggeri igen at aftage i forhold til 2008, hvilket skal ses i lyset af at den kommunale grundkapital for ældreboliger pr. 1. januar 2009 igen vil være 14 pct. I modsat retning trækker plejeboliggarantien med virkning fra 1. januar 2009.

3.4 Erhvervsinvesteringer

De samlede erhvervsinvesteringer steg ganske kraftigt i 2006 med 14,5 pct., drevet af fremgang såvel i de erhvervsmæssige materiel- som i bygge- og anlægsinvesteringer. I 2007 ventes en fortsat pæn vækst i erhvervsinvesteringerne på 6,5 pct. drevet af vækst i materielinvesteringerne, jf. tabel 3.6. I 2008 vurderes væksten i erhvervsinvesteringerne at aftage til 1,6 pct., og der ventes et mindre fald i 2009 på 0,9 pct.

Tabel 3.6
Erhvervsinvesteringer
		2006	Gnst.  95-06	2007	2008	2009
		Mia. kr.	Årlig realvækst i pct.
	Samlede erhvervsinvesteringer	217,4	4,8	6,5	1,6	-0,9
	- heraf materiel	157,1	5,9	9,0	1,5	-2,0
	- heraf bygninger og anlæg	59,9	2,1	0,0	2,0	2,0
	Kilde:  Danmarks Statistik og egne skøn.

I forhold til augustvurderingen er skønnet for erhvervsinvesteringerne i 2007 opjusteret med 1,3 pct.-enheder, hvilket afspejler en større fremgang i de erhvervsmæssige materielinvesteringer. Skønnet for væksten i 2008 er stort set uændret.

De erhvervsmæssige materielinvesteringer voksede meget kraftigt i 2006 med 14,2 pct. og var således på et historisk højt niveau ved indgangen til 2007. I 2007 ventes en fortsat pæn fremgang i materielinvesteringerne, hvilket skal ses i lyset af, at kapacitetspresset, målt ved outputgabet, vurderes at være meget højt i 2007, jf. figur 3.17a. Samtidig har manglen på arbejdskraft i industrien været mærkbar i 2007, hvilket kan have medført substitution over mod maskiner mv., jf. figur 3.17b.

I forhold til vurderingen i august er skønnet for væksten i materielinvesteringerne i 2007 opjusteret med 3 pct.-enheder. Opjusteringen skal blandt andet ses i lyset af, at det foreløbige kvartalsvise nationalregnskab for 3. kvartal 2007 peger i retning af en pæn fremgang i de samlede materielinvesteringer. De samlede materielinvesteringer (hvoraf offentlige materielinvesteringer udgør godt 5 pct.) lå således 8,8 pct. højere i de første 3 kvartaler i 2007 i forhold til samme periode året før. Samtidig skønnes kapacitetspresset at være større end vurderet i august.

Figur 3.17a Investeringskvote i den private sektor og outputgab		Figur 3.17b Kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmangel i industrien

Anm.:   Investeringskvoten er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.

Kilde:   Danmarks Statistik, ADAM’s databank, egne beregninger og skøn.

Foreløbige og usikre tal viser, at importen af investeringsgoder er steget med 4,8 pct. i de første 11 måneder i 2007 i forhold til samme periode året før, jf. figur 3.18a. Det understøtter den vurderede fremgang i materielinvesteringerne i 2007.

I lyset af det meget høje niveau for materielinvesteringerne i perioden 2005-07 og forventningen om, at kapacitetspresset aftager frem mod udgangen af 2009, vurderes et uændret niveau for materielinvesteringerne i 2008 i forhold til 2007 og et lille fald i 2009 på 2 pct. I forhold til augustvurderingen er skønnet for 2008 nedjusteret med ½ pct.-enhed, hvilket blandt andet skal ses i lyset af en nedjustering af udsigterne på eksportmarkederne samt det aktuelt høje niveau for materielinvesteringerne.

Figur 3.18a Inv. godeindustriens ordreindgang fra og omsætning af investeringsgoder til hjemmemarkedet		Figur 3.18b Investeringskvoter i den private sektor

Anm.:   I figur 3.18a er vist sæsonkorrigerede tal. Tal for omsætningen i løbende priser samt ordreindgangen er desuden vist med 3 måneders glidende gennemsnit. Begge serier er vist ekskl. skibe, fly, platforme mv. Investeringskvoterne i figur 3.18b er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.

Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne skøn.

De erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer steg kraftigt i 2006 med 15 pct. efter at være faldet de foregående fire år. Den kraftige stigning i de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer i 2006 blev primært drevet af erhvervsbyggeriet.

I 2007 skønnes et uændret niveau for erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer. I forhold til augustvurderingen er der tale om en nedjustering af skønnet for væksten i 2007 med 3 pct.-enheder, hvilket blandt andet kan henføres til, at de foreløbige kvartalsvise nationalregnskabstal for 3. kvartal 2007 peger på samlede^[21] bygge- og anlægsinvesteringer (ekskl. bolig) i de tre første kvartaler i 2007^[22] på niveau med gennemsnittet for 2006.

Ifølge offentliggørelsen af konjunkturbarometeret for bygge og anlæg i december oplyste virksomheder, der repræsenterer 23 pct. af beskæftigelsen i bygge og anlæg, at mangel på arbejdskraft er årsag til produktionsbegrænsninger. Det peger i retning af, at der er begrænsninger for væksten i byggeri og anlæg. I forhold til samme måned året før var der dog tale om et fald, da tallet i december 2006 var 36 pct.

I modsat retning peger et fortsat lavt niveau for ledige kontorlokaler. I sidste halvdel af 2007 var kontorledigheden for hele landet på knap 4 pct.^[23] Indtil 3. kvartal 2007 havde der været et uafbrudt fald siden midten af 2004, hvor kontorledigheden var ca. 6¾ pct. Det fortsat lave niveau for kontorlokaleledigheden indikerer et potentielt behov for yderligere erhvervsbyggeri.

I 2008 og 2009 ventes en vækst i de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer på 2 pct., hvilket skal ses i lyset af en relativt lavt erhvervsmæssig bygge- og anlægsinvesteringskvote i 2007, jf. figur 3.18b. I forhold til vurderingen i august er skønnet for 2008 stort set uændret.

På baggrund af vurderingen af fremgangen i erhvervsinvesteringerne skønnes det, at materielinvesteringskvoten i den private sektor vil stige til 15½ pct. af BVT i 2007 og 2008, hvilket ikke er set siden midten af 1980’erne, og derefter aftage i 2009, jf. figur 3.18b. Bygge- og anlægsinvesteringskvoten vurderes at være stort set konstant i prognoseperioden.

3.5 Udenrigshandel og betalingsbalance

De internationale vækstudsigter er fortsat rimelige. Væksten i verdensøkonomien var 5,1 pct. i 2007 og skønnes at blive henholdsvis 4,7 og 4,8 pct. i 2008 og 2009. I USA er væksten aftaget en del, men til gengæld er væksten gået op i Europa efter en forholdsvis svag udvikling i første halvdel af dette årti, og i Asien er der fortsat en kraftig vækst i produktionen.

Den aktuelle fremgang i verdensøkonomien giver anledning til en pæn vækst i verdenshandlen. Efter en stigning på 7½ pct. i 2007 ventes der en stigning i verdenshandlen på omkring 7,0 pct. i både 2008 og 2009.

Tabel 3.7
Realvækst i eksport og import, pct.
		2006	2007		2008		2009
			Aug.	Feb.	Aug.	Feb.	Feb.
	Eksport	9,0	4,9	3,8	3,0	3,2	3,1
	Import	14,1	5,7	5,0	3,5	3,7	2,7
	Eksportens bidrag til BNP-væksten1)	1,3	0,8	0,6	0,6	0,6	0,6
	1)         Eksportens bidrag til BNP-væksten er korrigeret for importindholdet. Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udviklingen på de danske eksportmarkeder er fortsat god, hvilket skyldes en pæn vækst på de nære eksportmarkeder. Eksportmarkedsvæksten for industrien ventes at blive 6,2 pct. i både 2008 og 2009. Til sammenligning har den gennemsnitlige årlige eksportmarkedsvækst de seneste 10 år været 6,3 pct.

Skønnet for eksportmarkedsvæksten i 2008 er reduceret i forhold til augustredegørelsen.^[24]

Eksportens bidrag til BNP-væksten skønnes at blive på 0,6 pct.-enheder i 2007, jf. tabel 3.7. Bidraget ventes dermed at aftage i forhold til niveauet i 2006, idet eksportvæksten ventes at aftage markant med tab af markedsandele som følge af forringet lønkonkurrence og kapacitetsmangel i eksportvirksomhederne. Endvidere vil de ekstraordinært høje vækstrater i 2005 og 2006 inden for handlen med søfragt som følge af den betydelige kapacitetsudvidelse i 2005 næppe gentage sig i de kommende år.

Udviklingen i varehandlen

Lønkonkurrenceevnen ventes at blive forringet i 2007, 2008 og 2009. Dette er et resultat af det øgede kapacitetspres på arbejdsmarkedet og forventningen til den afledte indenlandske lønudvikling, der vil være noget kraftigere end i udlandet. Hertil kommer virkningerne af den stigende effektive kronekurs, jf. tabel 3.8. I forhold til augustredegørelsen ventes lønkonkurrenceevnen forringet lidt mere i 2007 og noget mere i 2008 hovedsageligt som følge af en nedjustering af lønudviklingen i udlandet og en opjustering af den effektive kronekurs i både 2007 og 2008. Samtidig med forringelsen i lønkonkurrenceevnen ventes en langsommere dansk produktivitetsvækst i 2007-2009 end det historiske gennemsnit, jf. tabel 4.4.

Tabel 3.8
Udviklingen i industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne
		2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Eksportmarkedsvækst	0,5	3,8	6,3	5,7	7,8	6,8	6,2	6,2
	Industrieksport	5,8	-3,2	4,2	7,7	6,0	6,5	4,6	4,6
	Markedsandele	5,2	-6,8	-1,9	1,9	-1,7	-0,3	-1,6	-1,5
	Arb.omk. pr. time
	- Danmark	5,3	4,0	2,9	3,6	3,7	4,6	4,7	4,8
	- Udlandet	3,3	3,2	2,1	2,9	3,4	3,5	3,4	3,3
	Effektiv kronekurs	0,9	3,6	1,0	-0,6	0,0	1,6	1,5	0,0
	Lønkonkurrenceevne	-2,8	-4,2	-1,8	-0,1	-0,3	-2,6	-2,6	-1,5
	Anm.:   Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Der er anvendt effektiv kronekurs-vægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der her udgøres af 21 OECD-lande. Kilde:  EU-kommissionen, BLS, Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2007 holdes væksten i industrieksporten oppe af en fortsat stærk eksportmarkedsvækst. Opgangen har formentlig været lidt større end i 2006. I 2008 skønnes fortsat øget lønpres, tiltagende knaphed på arbejdskraft og en lavere eksportmarkedsvækst at medføre en afdæmpning af væksten i industrieksporten. I 2009 skønnes en uændret vækst i industrieksporten med fortsatte tab af markedsandele som følge af den forværrede lønkonkurrenceevne.

På denne baggrund skønnes væksten i eksporten af industrivarer at have været på 6,5 pct. i 2007. Skønnet er opjusteret med 1,1 pct.-enhed i forhold til augustredegørelsen, idet fremgangen i 2007 har været noget større end ventet. I 2008 ventes industrieksporten at vokse med 4,6 pct., hvilket er en opjustering på 0,1 pct.-enhed i forhold til augustredegørelsen. Opjusteringen følger af en høj vækst i industrieksporten i slutningen af 2007. I 2009 ventes en vækst i industrieksporten på 4,6 pct.

For 2008 og 2009 ventes et fald i energieksporten, hvilket sker på baggrund af prognoser for olie- og gasproduktionen. Både olieproduktionen og energieksporten er nedjusteret i 2007 og opjusteret i 2008 i forhold til augustredegørelsen. Således ventes energieksporten at falde med 9,1 pct. i 2007 og 1,8 pct. i 2008.

Landbrugseksporten ventes at vokse med 1,0 og 2,2 pct. i henholdsvis 2008 og 2009, hvilket er et fald i forhold til den relative høje vækst i 2006. Skønnet er nedjusteret med 0,6 pct.-enheder i 2008 i forhold til augustredegørelsen.

Den samlede vareeksport skønnes at være vokset med 3,5 pct. i 2007. Skønnet er opjusteret med 0,4 pct.-enheder i forhold til augustvurderingen, primært som følge af udsigten til en højere industrieksport. I 2008 forudses fremgangen i vareeksporten at dæmpes til 3,1 pct., hvilket er en opjustering på 0,3 pct.-enheder i forhold til augustvurderingen. Opjusteringen følger af en høj vækst i slutningen af 2007 samt forventningen om et mindre fald i energieksporten end tidligere skønnet. I 2009 ventes en lidt mindre fremgang i vareeksporten end i 2008, hvilket skyldes et yderligere fald i eksporten af brændselsstoffer mv.

Opgangen i vareimporten ventes at aftage gradvist i takt med, at væksten i den samlede efterspørgsel bliver mere afdæmpet. For 2007, 2008 og 2009 ventes således en vækst i importen af varer på henholdsvis 5,0, 3,8 og 2,4 pct. Skønnet for vareimporten er uændret i 2007 og opjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2008 i forhold til augustvurderingen. Opjusteringen i 2008 sker som følge af en lidt stærkere kronekurs og en lille opjustering af den samlede efterspørgsel i 2008. Derudover antages industriimporten at dække en større del af den samlede efterspørgsel end tidligere antaget.

Udviklingen i tjenestehandlen

Ifølge nationalregnskabet har der været en stigning i tjenesteeksporten på 4,7 pct. i 1.-3. kvartal 2007 i forhold samme periode året før. Dermed er der tegn på, at den pæne vækst i tjenestehandlen, som navnlig virksomhedsovertagelsen inden for rederierhvervet bidrog til, nu er afløst af en mere normal udvikling.

Væksten i eksporten af søtransport skønnes til 5,4 pct., 4,3 pct. og 4,4 pct. i henholdsvis 2007, 2008 og 2009. Dermed ventes de ekstraordinært høje vækstrater i 2005 og 2006 som følge af den betydelige kapacitetsudvidelse i 2005 at aftage. Fortsat vækst i verdenshandlen i 2007, 2008 og 2009 bidrager til væksten i søtransporten i de tre prognoseår.

Turisteksporten og turistimporten skønnes at være vokset med henholdsvis 2,5 pct. og 2 pct. i 2007, hvilket er en opjustering på 0,5 pct.-enheder for turisteksporten og uændret for turistimporten. Fremadrettet ventes turisteksporten at vokse med et par pct. om året og turistimporten at vokse med henholdsvis 2,5 pct. og 2,0 pct.

Væksten i den samlede eksport af tjenester skønnes til 4,1 pct. i 2007. I forhold til vurderingen i august svarer det til en nedjustering på 4,0 pct.-enheder, der kan henføres til, at der har været en noget lavere vækst end ventet i 1.-3. kvartal 2007 ifølge de seneste nationalregnskabstal. Både i 2008 og 2009 ventes en vækst på 3,3 pct. Den forudsatte udvikling indebærer således, at væksten i tjenesteeksporten aftager fra 2007 til 2008 i takt med, at blandt andet eksportmarkedsvæksten aftager, og lønkonkurrenceevnen svækkes.

Figur 3.19a Eksport og import af varer		Figur 3.19b Eksport og import af tjenester

Kilde:  ADAM’s databank og egne skøn.

På importsiden ventes udviklingen i betydelig grad at følge forløbet i tjenesteeksporten, der har et betydeligt importindhold. Den generelt lavere efterspørgselsvækst lægger samtidig også op til et aftagende vækstforløb. Importen af tjenester skønnes således at vokse med 5,0 pct., 3,4 pct. og 3,1 pct. i henholdsvis 2007, 2008 og 2009.

Betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoaktiver over for udlandet

De nyeste månedlige tal for betalingsbalancen viser et overskud på betalingsbalancens løbende poster i de seneste 12 måneder – fra december 2006 til november 2007 – på 21,3 mia. kr. Det er en svækkelse af saldoen på godt 25 mia. kr. i forhold til perioden december 2005 til november 2006, jf. figur 3.20a. Udviklingen skyldes en stor nedgang i overskuddet fra handlen med varer og tjenester på 20 mia. kr. svarende til 1,2 pct. af BNP, jf. boks 3.1.

Figur 3.20a Betalingsbalancens løbende saldo		Figur 3.20b Handelsbalancen

Anm.:   Figur 3.20a viser tolv måneders glidende summer. Figur 3.20b viser tre måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret. Brændsel mv., som opgjort i udenrigshandelsstatistikken, dækker blandt andet over råolie og gas, men omfatter ikke bunkring.

Kilde: Danmarks Statistik.

Det ventes, at overskuddet på betalingsbalancen for 2007 som helhed vil aftage til 21,6 mia. kr. (1,3 pct. af BNP) fra 43,3 mia. kr. i 2006 (2,6 pct. af BNP). I 2008 og 2009 skønnes saldoen at udgøre henholdsvis 11,4 mia. kr. (0,6 pct. af BNP) og 15,8 mia. kr. (0,9 pct. af BNP ). Overskuddene holdes gennem hele prognoseperioden oppe af store overskud fra tjenestehandlen samt høje nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet.

Den stærke efterspørgselsfremgang har medført en forringelse af overskuddet fra varehandlen. Også i 2007 har der været en nedgang i overskuddet på varehandlen. Ifølge udenrigshandelsstatistikken er handelsbalancen (ekskl. skibe mv.) således svækket med 16 mia. kr. i årets første 11 måneder i forhold til samme periode i 2006, jf. figur 3.20b.

I nationalregnskabets opgørelse over varehandel medtages også udgifterne til bunkring mv. som en del af energiimporten. Disse udgifter fragår til gengæld i tjenesteimporten. Den store stigning i udgifterne til bunkring mv. skal ses i sammenhæng med større indtægter fra handlen med søtransport, der løfter overskuddet fra tjenestehandlen.

Eksportpriserne for varer ventes at stige forholdsvist kraftigt fra 2007 til 2008 og noget mindre i 2009, hvilket kan tilskrives den forudsatte udvikling i oliepriserne. I 2007 ventes et fald i vareeksportpriserne, hvilket skyldes, at de seneste nationalregnskabstal på trods af de øgede indenlandske lønstigninger viser et fald i vareeksportpriserne. Frem mod 2009 forværres lønkonkurrenceevnen yderligere, og stigningen i vareeksportpriserne ventes at tiltage i forhold til de tilsvarende vareimportpriser.

Overskuddet fra varehandlen skønnes på denne baggrund at aftage fra knap 6 mia. kr. i 2006 til et underskud i 2007, 2008 og 2009 på henholdsvis 10,5 mia. kr., 16,1 mia. kr. og 11,3 mia. kr.

Overskuddet på tjenestehandlen steg markant fra 2004 til knap 41 mia. kr. i 2005 og godt 39 mia. kr. i 2006. Det høje niveau forudses knapt at kunne fastholdes i 2007, 2008 og 2009, men betydelige nettoindtægter på omkring 33 mia. kr. fra handlen med tjenester bidrager dog stadig til at holde overskuddet på vare- og tjenestebalancen oppe.

På betalingsbalancen opvejes nedgangen i overskuddet på vare- og tjenestebalancen i 2007, 2008 og 2009 delvist af større nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet. Udviklingen i disse overførsler er ikke tæt knyttet til den aktuelle konjunkturudvikling. Formueindkomstoverførslerne fra udlandet øges derimod i takt med forbedringen af Danmarks finansielle position over for udlandet (nedbringelsen af udlandsgælden), jf. tabel 3.9.

Tabel 3.9
Betalingsbalancens løbende poster
		2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Mia. kr.
	Handelsbalancen	52,3	39,8	35,8	5,9	-10,5	-16,1	-11,3
	Do. i pct. af BNP	3,7	2,7	2,3	0,4	-0,6	-0,9	-0,6
	- Landbrugsvarer	38,5	38,1	40,3	41,7	41,0	41,6	43,9
	- Energivarer (inkl. bunkring)	8,6	10,9	-6,6	-10,0	-17,8	-23,5	-28,5
	- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)	7,5	-7,2	-3,5	-32,9	-39,2	-39,4	-32,3
	- Andre varer	-2,4	-2,0	5,6	7,1	5,5	5,2	5,7
	Tjenestebalancen	35,3	31,7	40,6	39,2	33,8	32,9	32,8
	- Turister	0,0	0,0	1,7	0,7	0,2	-0,3	-0,6
	- Øvrige tjenester inkl. søtransport	35,2	31,6	38,9	38,4	33,6	33,2	33,4
	Vare- og tjenestebalance	87,5	71,4	76,4	45,1	23,3	16,8	21,5
	Do. i pct. af BNP	6,3	4,9	4,9	2,7	1,4	1,0	1,2
	Formueindkomst, netto	-14,6	1,4	20,1	30,4	35,7	35,7	35,7
	EU-betalinger, netto	-4,0	-4,9	-6,9	-8,0	-8,9	-10,7	-10,4
	Andre løbende overførsler	-20,6	-23,8	-21,6	-24,1	-28,6	-30,5	-31,0
	Løbende poster, i alt	48,3	44,2	68,0	43,3	21,6	11,4	15,8
	Do. i pct. af BNP	3,4	3,0	4,4	2,6	1,3	0,6	0,9
	Anm.:   Betalingsbalancens underposter er her opgjort på basis af nationalregnskabsformen. Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

De seneste år er antallet af udlændinge beskæftiget i Danmark steget markant. Det viser en opgørelse af antallet af pendlere fra Sverige og Tyskland og antallet af arbejdere fra de nye EU-lande, jf. tabel a i boks 4.1. Fremgangen har medført, at der har været en stigning i udbetalinger til personer, der er beskæftiget i Danmark, men bosat i udlandet, således at nettobeløbet af lønninger og arbejdsgiverbidrag er faldet fra 59 millioner i 2000 til -5,3 mia. kr. i 2006 med de største fald i 2005 og 2006, jf. figur 3.21a. Dette har isoleret set mindsket posten andre løbende overførsler, jf. tabel 3.9. I 2007 ventes disse udbetalinger at være steget yderligere, således at lønninger og arbejdsgiverbidrag, netto, ventes at være faldet med 4 mia. kr., hvorefter bevægelsen bremser op. Udbetalingerne forværrer isoleret set overskuddet på betalingsbalancen.

Danmark har nettoaktiver i porteføljeaktier og direkte investeringer, men nettopassiver i obligationer. I 2006 steg formueindkomsten fra udlandet, netto, ifølge nationalregnskabet til godt 30 mia. kr., jf. figur 3.21a. Stigningen kan blandt andet henføres til en stor nettoimport af finansielle tjenesteydelser betalt via rentemarginalen.^[25] Baseret på at det også vil være tilfældet fremadrettet, forudses nettoformueindkomsten fra udlandet at udgøre 36 mia. kr. i henholdsvis 2007, 2008 og 2009.

Betalingsbalanceoverskuddet er forringet siden 2005. Der forventes en yderligere forringelse i 2007 på knap 22 mia. kr. til et overskud på 21,6 mia. kr. svarende til 1,3 pct. af BNP. I 2008 svækkes overskuddet yderligere til 11,4 mia. kr., mens betalingsbalancen ventes forbedret til 15,8 mia. kr. i 2009. Skønnet for 2007 er nedjusteret med 7,4 mia. kr. og skønnet for 2008 er nedjusteret med 11,5 mia. kr. i forhold til vurderingen i august, hvilket især dækker over en nedjustering af vare- og tjenestebalancen, mens højere nettoformueindkomster fra udlandet trækker i den modsatte retning.

Figur 3.21a Overførsler af formueindkomst, netto og aflønning af ansatte, netto		Figur 3.21b Danmarks nettoaktiver over for udlandet

Anm.:   Overførsler af formueindkomst er vist på nationalregnskabsform.

Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken.

Boks 3.1

Vare- og tjenestebalance og ledighed

Der er en stærk sammenhæng mellem ledigheden i procent af arbejdsstyrken (ul/ua1) og vare- og tjenestebalancen ((e-m)/y), det viser følgende OLS-estimation over perioden 1976-2006 (e-m)/y       =      -0,09     +     1,01*ul/ua1     +     0,04*dummy(1987=1)     +     0,05*dummy(1999=1)                           (-9,577)        (8,420)                    (8,677)                                  (8,055) R² = 0,93     F (3, 27) = 116,9 Figur a Vare- og tjenestebalance og ledighed, 1976-2009 Anm.: Skønsår er angivet med *. Disse indgår ikke i regressionsanalysen. Det er muligt, at den nye opgørelsesmetode af betalingsbalancestatistikken fra og med 2005 har medført databrud mellem 2004 og 2005. Kilde: Danmarks Statistik, egne skøn og egne beregninger. Den estimerede koefficient angiver, at der er et en-til-en trade-off mellem ledigheden og saldoen på vare- og tjenestebalancen, således at et fald i ledigheden på 1,0 pct.-enhed forringer saldoen på vare- og tjenestebalancen med 1,0 pct. af BNP. Sammenhængen mellem ledigheden og saldoen på betalingsbalancens vare- og tjenestebalance i pct. af BNP er illustreret i figur a, hvor linjerne angiver den estimerede sammenhæng for perioden 1976-2006. To dummyer inkluderes i estimationen for at tage højde for to strukturelle skift, der indebar højere vare- og tjenestebalanceoverskud i pct. af BNP for et givet ledighedsniveau. Det første strukturelle skift var omkring 1987 og det næste omkring 1999. Tallene i parentes angiver t-værdierne for de estimerede koefficienter. Alle koefficienter (inklusive dummyer) er signifikante på et 1 procents signifikansniveau.

Udlandsgælden er i de senere år nedbragt markant og blev i løbet af 2005 vendt til nettofordringer, jf. figur 3.21b. I løbet af 2006 har værdireguleringer af aktiver og passiver betydet, at Danmark igen har nettogæld til udlandet.^[26] De seneste tal for nettoaktiverne er ultimo 3. kvartal 2007 opgjort til -19 mia. kr. eller -1,1 pct. af BNP.

På baggrund af de ventede overskud på betalingsbalancen i 2007, 2008 og 2009 skønnes nettoaktiverne – med forbehold for kursreguleringer fremadrettet – at stige i resten af 2007 og i de to efterfølgende år. Nettoaktiverne ventes således at udgøre –13,7 mia. kr. eller -0,8 pct. af BNP ved udgangen af 2007, -2,7 mia. kr. ved udgangen af 2008 og vendes til nettofordringer på 12,6 mia. kr. eller 0,7 pct. af BNP i 2009, jf. tabel 3.10.

Tabel 3.10
Betalingsbalancens løbende poster og nettoaktiver over for udlandet
		2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Mia. kr.
	Løbende poster, i alt	34,1	48,3	44,2	68,0	43,3	21,6	11,4	15,8
	Do. i pct. af BNP	2,5	3,4	3,0	4,4	2,6	1,3	0,6	0,9
	Nettoaktiver, ultimo	-225,3	-170,3	-77,6	54,1	-16,9	-13,7	-2,8	12,6
	Do. i pct. af BNP	-16,4	-12,2	-5,3	3,5	-1,0	-0,8	-0,2	0,7
	Værdireguleringer mv.	-40,6	6,8	48,3	62,0	-114,1	-18,1	0,0	0,0
	Anm.:   Udover overskuddet på de løbende poster og værdireguleringer påvirkes nettoaktiverne også af net-tooverskuddet på kapitalkontoen. Kilde:  ADAM’s databank og egne beregninger.

---

Fodnoter

^[1] En ekstra dagpengeuge i 2008 vil isoleret set øge væksten i udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og efterløn i 2008 – og modsat dæmpe væksten i 2009. (For sygedagpenge forholder det sig omvendt).

^[2] Arbejdsmarkedsbidraget fratrækkes årslønnen (to år før) ved fastsættelsen af satsreguleringsprocenten. Et lavere arbejdsmarkedsbidrag indebærer derfor i givet fald en højere satsreguleringsprocent (og omvendt).

^[3] Den procentvise opregulering af beløbsgrænserne på skatteskalaen er normalt 0,3 pct.-enheder større end satsreguleringsprocenten.

^[4] Husholdningernes nettooptagelse af lån (ekskl. nettoopsparing i pensionskasser mv.) fremgår af bilagstabel B.15 (række 10 plus række 14, regnet numerisk). Modregnes opsparing i pensionskasser mv. låner husholdningerne p.t. ca. 60 mia. kr. årligt.

^[5] Som følge af udfladningen af stigningen i ejerboligpriserne havde nominalprincippet for ejendomsværdiskatten kun en lille indflydelse på indkomststigningen i 2007, og i 2008 og 2009 er der ingen virkning, fordi ejerboligpriserne skønnes at være uændrede i forhold til 2007. I henhold til skatteaftalen finansieres skattenedsættelserne i 2008 og 2009 blandt andet ved, at energiafgifterne fra og med 2008 forhøjes således, at afgifterne ikke falder realt fremover. Det vil understøtte målsætningerne i energi- og klimapolitikken.

^[6] I forhold til tidligere redegørelser er definitionen af husholdningernes korrigerede reale disponible indkomst ændret lidt, idet bruttooverskuddet i ejerboliger – et imputeret beløb der ikke er direkte disponibelt til privat forbrug mv. – nu er trukket ud sammen med en række øvrige – mindre – poster. Den ændrede definition kan til en vis grad påvirke de årlige ændringer i indkomsten, men har på længere sigt højst en beskeden virkning på indkomstens vækstrate.

^[7] Offentlige selskaber er selskaber, som det offentlige har kontrol med og/eller ejer mere end halvdelen af, eksempelvis DONG, A/S Storebæltsforbindelsen og Post Danmark A/S.

^[8] Men formuetilvæksten i pensionskasser mv. indgår i husholdningernes opsparing og ikke i selskabernes, jf. bilagstabel B.15.

^[9] Svingene i pensionsafkastskatten slår ud i (modsatrettede) sving i den private sektors disponible indkomst, fordi svingene i pensionsafkastskatten i høj grad skyldes beskatning af kursgevinster og -tab, som ikke indgår i nationalregnskabets indkomstbegreb. Svingene vedrører primært placeringen af beskatningen af pensionsafkastet i de enkelte år og i mindre grad den samlede beskatning over tid og vurderes derfor kun i beskedent omfang at påvirke de økonomiske dispositioner. Også selskabsskatten afhænger i et vist omfang af kursændringer. Desuden kan provenuet fra selskabsskatten også af andre grunde svinge fra år til år delvis uafhængigt af opgørelsen af selskabernes bruttooverskud i henhold til nationalregnskabet.

^[10] Vedrørende den private sektors disponible indkomst i 2008 kan i øvrigt bemærkes, at det umiddelbare provenutab fra pensionsafkastskatten i 2008 på knap 10 mia. kr. som følge af omlægningen vedtaget 17. december 2007, jf. boks 5.2 i kapitel 5, teknisk indgår som en kapitaloverførsel til husholdningerne, jf. bilagstabel B. 15. Beløbet indgår således hverken i husholdningernes eller selskabernes disponible indkomst (men i husholdningernes og den private sektors nettofordringserhvervelse) og dermed heller ikke i hele den private sektors disponible indkomst.

^[11] Som anført i note 3 til tabel 3.3 er opgørelsen ikke total. Skøn over udviklingen i formuen er behæftet med betydelig usikkerhed, bl.a. fordi det afhænger af en vurdering af kursudviklingen på aktier mv., som kan svinge forholdsvis meget på kort sigt. Desuden er værdiansættelsen af unoterede aktier usikker (det gælder også for de historiske nationalregnskabstals vedkommende).

^[12] Væksten i boligformuen er ud over prisudviklingen bestemt af væksten i boligbestanden.

^[13] Jf. Nationalbanken Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2007, boks 1, s. 20.

^[14] Afledte virkninger af kontantprisudviklingen på den øvrige økonomiske aktivitet mv. er ikke medtaget i beregnin- gerne.

^[15] Opsparingen svarer her til forskellen mellem indkomsterne og udgifterne til privat forbrug (i henhold til nationalregnskabet).

^[16] Omfatter husholdningernes faste bruttoinvesteringer (herunder primært boliginvesteringer), lagerændringer og nettoanskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver.

^[17] Nettogælden er opgjort som husholdningernes nettobeholdning af realkreditlån og andre lån, indskud i pengeinstitutter, værdier eksklusive aktier og øvrige fordringer.

^[18] Jf. boks 3.1, Økonomisk Redegørelse, august 2006.

^[19] Der er tilsyneladende ekstraordinært stor usikker om udviklingen i påbegyndelserne i 2007 på grund af manglende indberetninger efter kommunesammenlægningerne.

^[20] Det maksimale beløb, som byggeri af ældre- og plejeboliger må koste, hæves for alment byggeri med tilsagn fra og med den 1. januar 2008 fra 21.510 kr./kvm til 24.070 kr./kvm i hovedstadsregionen. For de sjællandske provinskommuner Holbæk, Ringsted, Slagelse, Sorø, Næstved og Faxe samt de jyske provinskommuner Århus, Skanderborg og Odder er det besluttet at hæve maksimumbeløbet fra 18.820 kr./kvm til 21.030 kr./kvm. For den øvrige provins fastholdes maksimumbeløbet på 18.820 kr./kvm, jf. den ordinære årlige opregulering.

^[21] Det skal bemærkes, at de offentlige investeringer i bygninger og anlæg også indgår i de samlede bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. bolig. De udgjorde mellem 20 og 25 pct. i perioden 2000-2006.

^[22] Grundet den ekstra store usikkerhed omkring indberetningerne til Bygge- og Boligstyrelsen fra 1. kvartal 2007 og frem bygger nationalregnskabet ikke på denne byggestatistik ved opgørelsen af bygge- og anlægsinvesteringerne.

^[23] Tallene stammer fra Dansk Ejendomsmæglerforening.

^[24] I opgørelsen af eksportmarkedsvæksten er der anvendt nye tal for markedsandelene, der vægter de forskellige lande. Dermed er skønnene reviderede i forhold til augustvurderingen både i form af nye vækstskøn for udlandet og denne vægtopdatering. Skønnene for 2007 og 2008 er derfor ikke direkte sammenlignelige med augustvurderingen. Ses der udelukkende på justeringer på baggrund af nye vækstskøn er eksportmarkedsvæksten uændret i 2007 og nedjusteret med 0,4 pct.-enheder i 2008.

^[25] Opgørelsen af renteoverførsler er tidligere beskrevet i boks 3.5 i Økonomisk Redegørelse, maj 2007, se www.fm.dk.

^[26] Nettoaktiverne er særdeles følsomme over for kursudsving på valuta-, aktie- og obligationsmarkederne på grund af store bruttobeholdninger af aktiver og passiver på mere end 200 pct. af BNP.