4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser
Væksten i BNP er taget af i 2007 efter kraftig fremgang i de foregående år. Det skønnes, at BNP-væksten vil udgøre 1,9 pct. i 2007. Fremadrettet ventes væksten at aftage yderligere til henholdsvis 1,4 pct. i 2008 og 1 pct. i 2009. Det afspejler blandt andet, at den aktuelt høje kapacitetsudnyttelse sætter grænser for yderligere vækst. I forhold til augustvurderingen er BNP-væksten henholdsvis nedjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2007 og opjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2008. Ændringerne i skønnene er blandt andet påvirket af en ændret vurdering af Nordsøproduktionen. BVT-væksten i de private byerhverv – der er tættere knyttet til konjunkturudviklingen – skønnes at være vokset med 3,4 pct. i 2007, hvilket er lidt mere end ventet i august. BVT-væksten i de private byerhverv ventes at aftage til 1,7 pct. og 1,3 pct. i henholdsvis 2008 og 2009.
Beskæftigelsen er steget med 69.000 personer fra 2004 til 2006, svarende til en beskæftigelsesvækst på 2,6 pct. Fremgangen er fortsat i de første tre kvartaler i 2007. Årsniveauet for beskæftigelsen ventes at stige med 44.000 personer fra 2006 til 2007. Beskæftigelsesstigningen er hovedsageligt i den private sektor. Beskæftigelsen ventes herefter at falde igennem 2008 og 2009 som følge af den lavere vækst i efterspørgslen. Opgjort på årsniveau stiger beskæftigelsen imidlertid fra 2007 til 2008 på grund af overhænget ved udgangen af 2007.
Den registrerede ledighed nåede i december 2007 ned under 75.000 personer for første gang siden 1974. På årsniveau blev ledigheden i 2007 94.000 personer, hvilket er et fald på 30.300 personer i forhold til 2006. Faldet i ledigheden forventes at flade ud i starten af det nye år og herefter at stige igennem resten af 2008 og 2009 blandt andet som følge af den lavere vækst i aktiviteten. På årsniveau falder ledigheden dog med 13.000 personer fra 2007 til 2008 som følge af den meget lave ledighed ved udgangen af 2007.
Lønstigningstakten for den private sektor ventes at blive på henholdsvis 4,8 pct. og 4,7 pct. i 2008 og 2009 mod en lønstigningstakt på 4,6 pct. i 2007. Det er markant mere end i udlandet og konkurrenceevnen bliver derfor svækket. Skønnet for lønstigningstakten i 2007 er fastholdt i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2007. For 2008 opjusteres skønnet med 0,1 pct.-enhed i forhold til august. Opjusteringen for den private sektor skyldes forventningen om fortsat pres på arbejdsmarkedet og hermed større lokale lønstigninger. For den offentlige sektor forudsættes lønstigningstakten at blive 3,1 pct. i 2007. Lønudviklingen i den offentlige sektor er beregningsteknisk forudsat til 3,9 pct. i 2008 og 3,8 pct. i 2009. Satsreguleringsprocenten er fastsat til 2,9 i 2008 og skønnet til 3,8 i 2009.
Inflationen målt ved forbrugerpriserne blev 1,7 pct. i 2007, mens inflationen skønnes til 2,6 pct. i 2008. Inflationsstigningen i 2008 afspejler især forventningen om højere bidrag fra priserne på fødevarer og tjenesteydelser. For 2009 er inflationsskønnet 0,2 pct.-enheder mindre end i 2008 og udgør 2,4 pct., hvilket afspejler mindre bidrag fra råolie og fødevarepriser end i 2008. Inflationen renset for energi ventes således at udgøre 2,7 pct. i både 2008 og 2009.
4.1 Produktion
I 2006 var væksten i BNP ganske kraftig, 3,9 pct. Dermed fortsatte opsvinget, der startede i slutningen af 2003 med fuld kraft. Væksten var især kraftig i de første to kvartaler i 2006, hvorefter den er faldet noget, jf. figur 4.1a.
Dansk økonomi er dermed på toppen af højkonjunkturen, og det høje niveau for kapacitetsudnyttelsen begrænser vækstmulighederne fremadrettet. I 2007 har opgangen i renterne siden 2005 og de stagnerende boligpriser dæmpet den indenlandske efterspørgsel, og BNP skønnes at være vokset med 1,9 pct. For 2008 og 2009 ventes en yderligere afdæmpning af såvel den indenlandske efterspørgsel som den udenlandske afsætning. BNP-væksten i 2008 og 2009 skønnes således at blive på henholdsvis 1,4 pct. og 1,0 pct.
I forhold til augustvurderingen er skønnet for BNP-væksten i 2007 og 2008 stort set uændrede. Dette afspejler blandt andet, at den stimulerende effekt af lavere renter end tidligere ventet, i store træk opvejes af lavere vækst i udlandet og højere energipriser.
Væksten i BNP i 2007 er i nogen grad påvirket af specielle forhold, herunder et fald i Nordsøproduktionen. Produktionen (BVT) i de private byerhverv – der er tættere knyttet til konjunkturudviklingen – skønnes at være vokset med 3,4 pct. i 2007, hvilket er en opjustering på 0,4 pct.-enheder i forhold til augustvurderingen. Opjusteringen skal blandt andet ses i lyset af de opjusterede investeringer og vareeksport, der påvirker produktionen i de private byerhverv positivt. For 2008 og 2009 skønnes en vækst i produktionen i de private byerhverv på henholdsvis 1,7 pct. og 1,3 pct.
| Figur 4.1a BNP-vækst |
Figur 4.1b Vækstbidrag til BNP | |
 |
 |
Anm.: I figur 4.1a vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det skønnede forløb frem til 2009 samt et centreret tre kvartalers glidende gennemsnit af BNP (annualiserede kvartalsvise vækstrater). Tallene er kædede værdier i 2000-priser. Kædeberegningen på kvartaler er foretaget af Danmarks Statistik ved hjælp af den såkaldte ’annual overlap’ metode. I figur 4.1b vises vækstbidrag beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2006. Tallene øverst i figuren angiver BNP-væksten for det pågældende år.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.
Det var især privatforbruget, der drev væksten i starten af opsvinget (dvs. i slutningen af 2003 og i 2004), jf. tabel 4.1. I 2005 og 2006 var opsvinget mere bredt funderet med vækstbidrag fra både privat forbrug, investeringer og eksporten, jf. figur 4.1b. I 2007 og 2008 ventes fortsat vækstbidrag fra privat forbrug og eksport og i nogen grad for offentligt forbrug. Den noget mere afdæmpede vækst i BNP i 2009 ventes at blive drevet af eksporten og i nogen grad privat og offentligt forbrug. Investeringerne, herunder især boligbyggeriet, vurderes at bidrage negativt til væksten i 2008 og 2009. Den stigende importkvote kommer til udtryk ved mindre vækstbidrag fra de enkelte efterspørgselskomponenter.
| Tabel 4.1 | ||||||||||||
| Vækstbidrag, sammenligning med augustvurderingen | ||||||||||||
| 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |||||||
| Aug. | Feb. | Ænd. | Aug. | Feb. | Ænd. | Feb. | ||||||
| Vækstbidrag fra: | ||||||||||||
| - Privat forbrug | 1,4 | 1,1 | 0,7 | 0,6 | 0,6 | 0,0 | 0,5 | 0,6 | 0,1 | 0,4 | ||
| - Off. forbrug | 0,3 | 0,0 | 0,4 | 0,3 | 0,3 | -0,0 | 0,3 | 0,3 | -0,0 | 0,2 | ||
| - Bruttoinvest. | 0,3 | 0,6 | 1,5 | 0,2 | 0,4 | 0,2 | 0,0 | -0,1 | -0,1 | -0,3 | ||
| - Eksport | 0,3 | 0,8 | 1,3 | 0,8 | 0,6 | -0,2 | 0,6 | 0,6 | 0,0 | 0,6 | ||
| BNP-vækst, pct. | 2,3 | 2,5 | 3,9 | 2,0 | 1,9 | -0,1 | 1,3 | 1,4 | 0,1 | 1,0 | ||
| Anm.: Vækstbidragene er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, jf. boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2006. På grund af afrunding kan summerne afvige fra totalen. Kilde: ADAMs databank og egne beregninger. |
||||||||||||
På produktionssiden var det især de private serviceerhverv, der bidrog til væksten i 2007. Væksten i produktionen i serviceerhvervene, der står for godt 40 pct. af BVT, var omkring 4 pct. i 2007. I forhold til vurderingen i august er skønnet opjusteret med 0,6 pct.-enheder, jf. tabel 4.2. I 2008 og 2009 ventes produktionsvæksten i serviceerhvervene at aftage til henholdsvis 2,2 pct. og 1,5 pct. i takt med, at væksten i den samlede efterspørgsel dæmpes.
I industrien ventes en fremgang i produktionen på 2,4 pct. i 2007 efter en kraftig vækst på 5,9 pct. i 2006. Fremgangen i industrien i 2006 kan især tilskrives en høj vækst på eksportmarkederne, som er fortsat i 2007. Den mere afdæmpede vækst i produktionen i industrien i 2007 skal ses i lyset af, at industrien har haft en høj kapacitetsudnyttelse, mangel på kvalificeret arbejdskraft og forringet lønkonkurrencevne. Den fortsat høje kapacitetsudnyttelse ventes at medføre en begrænset vækst i industrien i 2008 på 0,9 pct. på trods af pæn vækst på eksportmarkederne. I 2009, hvor kapacitetspresset vurderes at aftage, ventes væksten at blive 1,3 pct.
| Tabel 4.2 | ||||||||||
| Vækst i produktionen (BVT) på udvalgte erhverv | ||||||||||
| Andel | Gnst. 1990-2006 |
2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |||||
| 2006 | Aug. | Feb. | Aug. | Feb. | Feb. | |||||
| Realvækst i pct. | ||||||||||
| Samlet produktion (BVT) | 100,0 | 2,2 | 3,9 | 2,1 | 2,0 | 1,3 | 1,4 | 0,9 | ||
| Heraf: | ||||||||||
| - Landbrug | 1,4 | 3,1 | 7,0 | 0,4 | 1,9 | 3,2 | 4,0 | 1,9 | ||
| - Udvikling af olie og gas mv. | 3,3 | 7,5 | -9,6 | -7,6 | -9,4 | -5,0 | -1,9 | -5,1 | ||
| - Bygge- og anlægsvirksomhed | 5,8 | 1,4 | 11,2 | 1,5 | 1,1 | 0,0 | -0,1 | -0,4 | ||
| - Industri mv. | 16,0 | 1,2 | 5,9 | 2,3 | 2,4 | 1,4 | 0,9 | 1,3 | ||
| - Private serviceerhverv | 41,9 | 3,1 | 4,1 | 3,4 | 4,0 | 2,1 | 2,2 | 1,5 | ||
| - Offentlige tjenester | 21,5 | 1,3 | 2,1 | 0,4 | 0,2 | 0,6 | 0,5 | 0,3 | ||
| - Øvrige erhverv | 10,2 | 1,7 | 4,6 | 4,2 | 2,1 | 2,3 | 2,1 | 2,2 | ||
| Privat sektor | 78,5 | 2,3 | 4,9 | 2,6 | 2,4 | 1,5 | 1,6 | 1,0 | ||
| Private byerhverv | 63,7 | 2,2 | 5,1 | 3,0 | 3,4 | 1,7 | 1,7 | 1,3 | ||
| BNP-vækst | 2,1 | 3,9 | 2,0 | 1,9 | 1,3 | 1,4 | 1,0 | |||
| Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport og boligbenyttelse. Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. |
||||||||||
Den store fremgang i beskæftigelsen i 2006 og 2007, jf. tabel 4.3, skal ses i lyset af den betydelige vækst i produktionen gennem første halvdel af 2006, idet der sædvanligvis er en vis træghed i beskæftigelsestilpasningen.
| Tabel 4.3 | ||||||||
| Ændring i beskæftigelsen i udvalgte erhverv | ||||||||
| 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |||
| Ændring, 1.000 personer | ||||||||
| Privat sektor | -15 | 21 | 45 | 43 | 4 | -18 | ||
| Offentlig sektor | -1 | 3 | 0 | 1 | 1 | 1 | ||
| I alt | -16 | 24 | 45 | 44 | 5 | -17 | ||
| - Landbrug mv. | -5 | -2 | -1 | -4 | -5 | -5 | ||
| - Bygge og anlæg | 0 | 9 | 9 | 10 | -3 | -6 | ||
| - Industri mv. | -18 | -10 | 0 | 6 | -2 | -5 | ||
| - Private serviceerhverv | 8 | 25 | 33 | 31 | 13 | -2 | ||
| - Offentlige tjenester | 0 | 2 | 4 | 1 | 1 | 1 | ||
| Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. | ||||||||
Da væksten i produktionen er aftaget i 2007, har produktivitetsvæksten (vækst i BVT pr. beskæftiget) udviklet sig meget afdæmpet, jf. tabel 4.4. I 2008 ventes en pæn fremgang i produktiviteten i den private sektor som helhed på 1,4 pct., mens der i 2009 er forudsat en fremgang i produktiviteten på 1,9 pct., hvilket er tæt på det historiske gennemsnit, jf. figur 4.2a.
| Tabel 4.4 | ||||||||
| Mandeproduktiviteten i udvalgte erhverv | ||||||||
| Gnst. 1990-2006 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |||
| Realvækst i pct. | ||||||||
| Samlet | 1,8 | 0,8 | 2,2 | 0,4 | 1,2 | 1,5 | ||
| Privat sektor | 2,1 | 1,1 | 2,5 | 0,2 | 1,4 | 1,9 | ||
| Private byerhverv | 1,7 | 0,8 | 2,7 | 0,8 | 1,2 | 2,0 | ||
| Bygge og anlæg | 0,3 | -1,9 | 5,7 | -4,2 | 1,4 | 2,9 | ||
| Service | 1,9 | 2,6 | 1,8 | 1,7 | 1,3 | 1,8 | ||
| Service ekskl. søtransport | 1,5 | 3,8 | 1,0 | 0,9 | 1,8 | 2,1 | ||
| Industri mv. | 2,8 | -1,0 | 6,0 | 0,9 | 1,3 | 2,6 | ||
| Anm.: Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse. Mandeproduktiviteten er opgjort som væksten i bruttoværditilvæksten per beskæftiget. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. |
||||||||
Efter en betydelig fremgang i mandeproduktiviteten i bygge og anlæg i 2006 på 5,7 pct. ventes et fald i produktiviteten på 4,2 pct. i 2007. Den kraftige produktivitetsvækst i 2006 skal blandt andet ses i lyset af det høje niveau for nybyggeri, der er kendetegnet ved at være mindre arbejdsintensiv end reparationer mv. Træghed i beskæftigelsestilpasningen fører til en fortsat pæn fremgang i beskæftigelsen i 2007, hvilket indebærer en negativ produktivitetsudvikling, da væksten i produktionen har været forholdsvis beskeden. I 2008 og 2009 ventes igen en tiltagende produktivitetsvækst på henholdsvis 1,4 og 2,9 pct., da beskæftigelsen vurderes at falde en smule mere end produktionen.
Den kraftige fremgang i produktionen i industrien i 2006 blev ikke umiddelbart fulgt af en fremgang i beskæftigelsen, jf. tabel 4.3. Dermed var produktivitetsvæksten i 2006 i industrien ganske betydelig, 6 pct. I 2007 ventes en vis tilpasning i beskæftigelsen i industrien til det højere produktionsniveau, hvilket vurderes at medføre en lille stigning i produktiviteten på 0,9 pct. i 2007, jf. tabel 4.4. For 2008 og 2009 ventes produktivitetsvæksten at tiltage til henholdsvis 1,3 pct. og 2,6 pct., som stort set svarer til det historiske gennemsnit.
Den meget kraftige vækst i BNP i 2006 bidrog til at øge outputgabet – opgjort som forskellen mellem faktisk og beregnet potentiel produktion – fra 0,7 pct. i 2005 til 2,3 pct. i 2006, jf. figur 4.2b. I 2007 ventes en fortsat pæn vækst i BNP at bidrage til at øge outputgabet til over 3 pct.[1], hvilket er højere end under tidligere opsving. Det positive outputgab afspejler en situation med høj kapacitetsudnyttelse og mangel på ledig kvalificeret arbejdskraft, hvilket understøttes af de spørgeskemabaserede mål for kapacitetsudnyttelse og arbejdskraftmangel i industrien og bygge- og anlægssektoren.
| Figur 4.2a Produktivitetsudviklingen |
Figur 4.2b Outputgab og kapacitetsudnyttelse | |
 |
 |
Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet som BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet). Indikatoren for kapacitetsudnyttelsen i industrien er målt som afvigelser fra det historiske gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2008 og navnlig i 2009 ventes væksten at blive mindre end den trendmæssige vækst, hvilket vil bidrage til at mindske outputgabet til henholdsvis 2,7 pct. og 1,1 pct. Outputgabet er dog fortsat betydeligt.
4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres
Ledigheden er faldet med 82.000 personer fra 2004 til 2007, mens beskæftigelsen i samme periode skønnes at være steget med 113.000 personer. Arbejdsstyrken voksede hermed med 30.000 personer. Det er knap 1/3 af opgangen i beskæftigelsen, hvilket ikke er unormalt i en højkonjunktur. Den registrerede ledighed blev 94.000 personer i 2007, hvilket er 4.000 personer lavere end ventet i august, jf. figur 4.4b.
I december nåede den registrerede ledighed ned på 74.900 personer, hvilket er et fald på omkring 34.000 personer siden årets begyndelse. Samtidigt er antallet af aktiverede dagpengemodtagere faldet med omkring 6.000 personer. Det vil sige, at antallet af registrerede ledige plus aktiverede dagpengemodtagere (bruttoledigheden) er faldet med ca. 40.000 personer.[2]
Beskæftigelsesindikatorerne har vist en kraftig stigning i beskæftigelsen fra midten af 2003 til slutningen af 2006. Den pæne vækst er fortsat frem til 3. kvartal i 2007, dog med tendens til opbremsning, jf. figur 4.3a. Nationalregnskabet viste en sæsonkorrigeret stigning i beskæftigelsen (inklusive selvstændige mv.)[3] på 20.000 personer fra 4. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007. Arbejdstidsregnskabet (ATR), som nationalregnskabet bruger som kilde, viste en sæsonkorrigeret stigning på 16.000 personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken viste en sæsonkorrigeret stigning på 39.000 personer. AKU-statistikken,[4] som er stikprøvebaseret og derfor forbundet med stikprøveusikkerhed, viste et fald i beskæftigelsen fra 4. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007 på 37.000 personer.[5]
| Figur 4.3a År til år-ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker |
Figur 4.3b Ændring i beskæftigelsen og BVT-vækst i den private sektor | |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion af AKU og ATR beskæftigelsen. BVT-væksten er vist som 2-års glidende gennemsnit, hvilket svarer til et halvt års forsinkelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Beskæftigelsen opgjort på årsniveau ventes i 2007 at være steget med 44.000 personer i forhold til 2006, hvilket er en lille nedjustering på 3.000 personer i forhold til augustvurderingen. Siden augustredegørelsen har Danmarks Statistik foretaget en generel nedjustering af beskæftigelsen i nationalregnskabet, jf. figur 4.4a.
Tilpasningen i beskæftigelsen sker normalt med en vis forsinkelse i forhold til produktionen, jf. figur 4.3b. Den aftagende vækst i efterspørgslen og produktionen gennem 2007 – og i de kommende år – ventes derfor efterhånden at medføre lavere beskæftigelse.
| Figur 4.4a Nye og gamle forløb for beskæftigelsen |
Figur 4.4b Nye og gamle forløb for bruttoledigheden | |
 |
 |
Anm.: Bruttoledigheden er summen af de registrerede ledige og de aktiverede dagpengemodtagere.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Efter en længere periode med kraftig aktivitetsfremgang har væksten siden 3. kvartal 2006 været afdæmpet, og der ventes en BNP-vækst under den historiske trend i 2008. Den lavere vækst ventes efterhånden at slå igennem på arbejdsmarkedet, således at presset på arbejdsmarkedet dæmpes. Beskæftigelsen ventes at falde med 15.000 personer igennem 2008 samtidig med, at bruttoledigheden stiger med 19.000. Den registrerede ledighed stiger med omkring 13.000 personer igennem 2008, jf. figur 4.4b.
Opgjort på årsniveau stiger beskæftigelsen imidlertid med 5.000 personer fra 2007 til 2008, hvilket skyldes overhænget ved udgangen af 2007. I den private sektor stiger beskæftigelsen med 4.000 personer. Den registrerede ledighed ventes på årsniveau at falde til 81.000 personer i 2008, hvilket skyldes et lavt niveau ved udgangen af 2007. Ændringen i beskæftigelsen fra 2007 til 2008 er opjusteret med 5.000 personer i forhold til augustvurderingen, mens niveauet for ledigheden er nedjusteret med 10.000 personer. Det afspejler navnlig nye oplysninger om udviklingen i 2007.
Arbejdsstyrken skønnes at være steget med 13.000 personer i 2007 bl.a. som følge af de gode konjunkturer, der modvirker den underliggende demografiske udvikling. Fremadrettet ventes effekten fra konjunkturerne at normaliseres, og arbejdsstyrken falder med 7.000 personer i 2008 og 9.000 personer i 2009, jf. figur 4.5a. Ændringen i arbejdsstyrken er nedjusteret med 8.000 personer i 2007 og uændret i 2008 i forhold til augustredegørelsen. Siden augustredegørelsen er det historiske niveau for arbejdsstyrken i 2006 endvidere blevet nedjusteret med 14.000 personer.[6]
| Figur 4.5a Ny og gamle forløb for arbejdsstyrken |
Figur 4.5b Konjunkturbarometre for erhvervene (sæsonkorrigeret) | |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Beskæftigelse
Konjunkturbarometeret for bygge- og anlægssektoren var historisk højt i slutningen af 2006, men det faldt noget tilbage i 2007 og yderligere i januar 2008. Tilsvarende lå konjunkturbarometeret for industrien højt ved udgangen af 2006, og det er ligeledes faldet i 2007, om end der var en stigning sidst på året, jf. figur 4.5b. Virksomhedernes forventning til fremgang i beskæftigelsen i serviceerhvervene (der udgør ca. 2/3 af den private beskæftigelse) er også faldet noget i 2007, men ligger fortsat på et meget højt niveau. Udviklingen i konjunkturbarometrene peger samlet på en dæmpning i beskæftigelsesvæksten.
Den private beskæftigelse skønnes at være vokset med 43.000 personer i 2007. Stigningen er hovedsageligt sket i serviceerhvervene, jf. tabel 4.5. Aktiviteten og beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren er vokset markant de seneste år, hvilket også gjaldt i 2007 med en stigning i beskæftigelsen på omkring 10.000 personer. I 2008 ventes en stigning i den private beskæftigelse på 4.000 personer, hvilket skyldes overhænget fra slutningen af 2007. Beskæftigelsen i serviceerhvervene ventes fortsat at stige, mens beskæftigelsen i byggeriet vil falde. I 2009 forudses et fald i den private beskæftigelse på 18.000 personer fordelt på alle erhverv.
I industrien har den gennemsnitlige årlige BVT-vækst de sidste 17 år været 1,2 pct., hvilket har ført til et fald i industribeskæftigelsen på godt 119.000 personer. Det svarer til gennemsnitligt 7.000 personer om året, jf. tabel 4.5. Udviklingen er blandt andet et resultat af ændrede efterspørgselsmønstre, international arbejdsdeling og outsourcing, samt at produktivitetsfremskridtene i industrien typisk er større end i andre erhverv, jf. tabel 4.4.
I 2007 har BVT-væksten i industrien været noget over trenden, og beskæftigelsen er øget. For 2008 ventes en mere beskeden produktionsfremgang, hvilket leder til et fald i industribeskæftigelsen på 2.000 personer. I 2009 ventes et fald i industribeskæftigelsen på 5.000 personer i lighed med den historiske udvikling.
| Tabel 4.5 | ||||||||||
| Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed | ||||||||||
| 2004- niveau |
Gnst. 1990-2006 |
2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |||||
| Aug. | Feb. | Aug. | Feb. | Feb. | ||||||
| 1.000 personer | Ændring, 1.000 personer | |||||||||
| Privat sektor | 1876 | 6 | 45 | 46 | 43 | -2 | 4 | -18 | ||
| Offentlig sektor | 822 | 3 | 0 | 1 | 1 | 2 | 1 | 1 | ||
| I alt | 2698 | 10 | 45 | 47 | 44 | 0 | 5 | -17 | ||
| Landbrug mv.1) | 102 | -4 | -1 | -2 | -4 | -3 | -5 | -5 | ||
| Industri | 406 | -7 | 0 | 7 | 6 | -8 | -2 | -5 | ||
| Bygge- og anlægsvirk. |
161 | 2 | 9 | 8 | 10 | 0 | -3 | -6 | ||
| Private serviceehverv2) |
1234 | 16 | 33 | 33 | 31 | 9 | 13 | -2 | ||
| Offentlige tjenester | 795 | 3 | 4 | 1 | 1 | 2 | 1 | 1 | ||
| Arbejdsstyrke | 2874 | 1 | 12 | 21 | 13 | -7 | -7 | -9 | ||
| Ledighed | 176 | -9 | -33 | -26 | -31 | -7 | -12 | 9 | ||
| 1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv. 2) Inklusive søtransport. Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger. |
||||||||||
Arbejdsstyrke
I 2006 og 2007 voksede arbejdsstyrken skønsmæssigt med ca. 25.000 personer jf. tabel 4.6. Det svarer til godt en fjerdedel af den samlede beskæftigelsesfremgang. Stigningen i arbejdsstyrken skal ses i sammenhæng med, at den demografiske udvikling samtidig har trukket ned i arbejdsstyrken i 2006 og 2007 med i størrelsesordenen 13.000 personer i alt. Det peger på en stigende erhvervsdeltagelse.
Det er vanskeligt præcis at fastlægge årsagerne til denne stigning i arbejdsstyrken, men den skal blandt andet ses i lyset af det stigende bidrag fra udenlandsk arbejdskraft, herunder pendling og bevægelser fra Østeuropa, jf. boks 4.1. Det afspejler blandt andet udvidelsen af EU, men også at konjunktursituationen har været bedre i Danmark end i eksempelvis Tyskland. Det er sandsynligt, at indstrømningen dæmpes, når konjunktursituationen styrkes andre steder og normaliseringen i Danmark – herunder især i byggesektoren – sætter ind. Det er navnlig aktiviteten i byggeriet, som må påregnes at aftage de næste år i takt med stagnerende huspriser, hvilket reducerer potentialet for indvandring fra blandt andet Central- og Østeuropa. Bidraget fra udenlandsk arbejdskraft vil også afhænge af mulige barrierer for vandringer. Mange lande, herunder Danmark, har gennemført regelændringer, der skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Senest har regeringen i forbindelse med jobplanen fremlagt en række initiativer, der sigter på at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
| Boks 4.1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Udenlandsk arbejdskraft | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft har som nævnt bidraget til opsvinget det sidste par år ved at tage toppen af presset på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid usikkerhed om opgørelsen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det skyldes blandt andet, at nordiske statsborgere frit kan rejse ind i Danmark og arbejde uden opholds- eller arbejdstilladelse. Antallet af pendlere over Øresund og pendlere fra Tyskland og antallet af arbejdere fra de nye EU-lande med arbejdstilladelse i Danmark kan bruges som indikatorer for udviklingen i udenlandsk arbejdskraft. Disse indikatorer viser en stigende tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Specielt viser pendlerstatistikken, at antallet af pendlere fra Sverige, som omfatter både svenskere og danskere med bopæl i Sverige, der arbejder i Danmark, er steget under den nuværende konjunkturfremgang, jf. tabel a. Også antallet af arbejdere fra de nye EU-lande er steget, efter at de nye medlemslandes borgere blev omfattet af aftalerne om arbejdskraftens fri bevægelighed i ”Østaftalen”. I november 2007 var der 12.700 personer fra de nye EU-lande, som havde en aktiv opholds- og arbejdstilladelse. Knap halvdelen var beskæftiget ved landbrug og byggeri.
1) Aktive opholdstilladelser. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blandt forklaringerne på den stigende arbejdsstyrke er også et øget uddannelsesniveau[7] og arbejdsmarkedsreformerne de senere år. Det er groft anslået, at bidraget herfra kan være i størrelsesordenen 8.000 personer i 2006 og herefter godt 20.000 personer frem til 2009. I 2006 og 2007 er det således ikke usandsynligt, at arbejdsmarkedsinitiativerne har opvejet den demografiske udvikling.
Den resterende stigning i arbejdsstyrken på i størrelsesordnen 9.000 personer i 2006 og 16.000 personer i 2007 tilskrives konjunkturforhold, herunder som nævnt at udlændinge søger til Danmark for at arbejde, når jobmulighederne er bedre her. I det næste par år formodes konjunkturene at bidrage negativt til arbejdsstyrken.
| Tabel 4.6 | ||||||
| Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2006-2009 | ||||||
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |||
| Ændring i 1.000 personer | ||||||
| Samlet befolkning | 15 | 14 | 14 | 13 | ||
| 20-64 år | -19 | -22 | -20 | -14 | ||
| Over 64 år | 29 | 32 | 32 | 28 | ||
| Arbejdsstyrken (=1+2+3) | 12 | 13 | -7 | -9 | ||
| 1. Demografi | -5 | -8 | -8 | -7 | ||
| 2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet mv. | 8 | 5 | 4 | 13 | ||
| 3. Konjunkturer mv. | 9 | 16 | -3 | -15 | ||
| Anm.: Bidraget fra demografi er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkedskategorier på niveauet i 2004. Bidraget fra tiltag indregner bidrag fra udfasningen af overgangsydelsen, effekten af førtidspensions- og efterlønsreformerne fra 1998, integrationsaftalen ”En ny chance til alle”, virkningen af Velfærdsaftalen samt den fremlagte jobplan. Desuden tages højde for stigende opholdstid blandt indvandrere og et øget uddannelsesniveau i befolkningen. Kilde: Egne beregninger. |
||||||
Arbejdsstyrkens konjunkturfølsomhed afspejler normalt også, at der blandt de unge er en tendens til, at erhvervsdeltagelsen varierer i takt med beskæftigelsesmulighederne, jf. Finansredegørelse 2004. AKU-statistikken, der er behæftet med statistisk usikkerhed, peger på, at tendensen til stigende erhvervsdeltagelse for 15-29-årige i 2005 fortsatte med tiltagende styrke i 2006, jf. figur 4.6a. Den registrerede stigning i de 15-29-åriges erhvervsdeltagelse i AKU-statistikken svarer til en stigning i arbejdsstyrken på 18.000 personer fra 2004 til 2006, og i 1. til 2. kvartal 2007 har erhvervsdeltagelsen for de 15-29-årige været stort set uændret. I 3. kvartal kan der konstateres et kraftigt fald, der skal ses i lyset af den betydelige statistiske usikkerhed i stikprøveundersøgelsen, men det er også muligt, at større søgning til læreranstalterne kan have betydet, at flere unge er trådt ud af arbejdsstyrken.
Ifølge AKU-statistikken har erhvervsdeltagelsen for de 55-66-årige været stigende fra midten af 1990’erne til 2004. Især udfasningen af overgangsydelsen, men også efterlønsreformen, har bidraget til den stigende erhvervsdeltagelse. Siden 2004 er erhvervsdeltagelsen for de 55-66-årige faldet, blandt andet som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år pr. 1. juli 2004.
Fra 2006 til 2007 skønnes arbejdsstyrken at være vokset med 13.000 personer, jf. figur 4.5a. I 2008 og 2009 ventes arbejdsstyrken at falde med hhv. 7.000 og 9.000 personer bl.a. som følge af den aftagende vækst. Derudover vil demografien også i de kommende år trække arbejdsstyrken ned, da det er store årgange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. figur 4.6b. Demografien trækker således isoleret set arbejdsstyrken ned med omkring 23.000 personer fra 2006 til 2009, hvilket også i disse år kan blive modsvaret af tiltag på arbejdsmarkedet mv., herunder jobplanen, Velfærdsaftalen og integrationsaftalen ”En ny chance til alle”.
| Figur 4.6a Erhvervsfrekvens for unge og ældre i AKU-statistikken |
Figur 4.6b Befolkningspyramide 2007 | |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.6a. Erhvervsfrekvensen er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. I figur 4.6b er befolkningen opgjort per 1. januar 2007.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Ledighed og kapacitetspres
Den sæsonkorrigerede registrerede ledighed nåede i december ned på 74.900 personer, svarende til en ledighedsprocent på 2,7 pct. ifølge Danmarks Statistik. I løbet af 2008 ventes ledigheden at stige til 87.000 personer ved udgangen af året, mens den ventes at stige yderligere i løbet af 2009 til 92.000 personer.
Udviklingen i den registrerede ledighed påvirkes af udviklingen i antallet af aktiverede dagpengemodtagere. Det skyldes, at en registreret dagpengemodtager, som kommer i aktivering, i aktiveringsperioden ikke medregnes i den registrerede ledighed. Antallet af registrerede ledige plus aktiverede dagpengemodtagere afspejler derfor bedre den konjunkturmæssige ledighed.
I 2006 var antallet af ledige plus aktiverede dagpengemodtagere på 152.000 personer i gennemsnit, og antallet er faldet til 110.000 personer i 2007, dels på grund af faldet i ledigheden og dels som følge af det aktuelle lave niveau for aktiveringsomfanget. I 2008 ventes en lidt lavere bruttoledighed på 100.000, som dækker over en forudsat stigning i aktiveringsomfanget, herunder som følge af initiativerne i Velfærdsaftalen. I 2009 ventes en stigning i bruttoledigheden til 113.000 personer som følge af en stigning i både ledighed og aktiveringsomfang.
Ledigheden i AKU-statistikken, der er forbundet med stikprøveusikkerhed, giver et billede af hvor mange personer, der reelt står til rådighed på arbejdsmarkedet.[8] Faldet i den registrerede ledighed siden 4. kvartal 2003 er først rigtigt slået igennem i AKU-ledigheden i løbet af 2005 og fortsat igennem 2006, jf. figur 4.8a. I 1. kvartal 2007 steg AKU-ledigheden, men er siden faldet med 7.000 personer i 2. og 3. kvartal. Stigningen i 1. kvartal skyldes muligvis, at grundlaget for AKU-statistikken blev øget markant fra starten af 2007, hvilket har givet et databrud mellem 2006 og 2007.
På baggrund af den faktiske ledigheds- og reallønsudvikling er den strukturelle ledighed beregnet til knap 5 pct. af arbejdsstyrken i 2007, jf. figur 4.7a. Strukturledigheden afspejler det niveau, som er foreneligt med en stabil løn- og prisinflation på nogle års sigt.[9] Vurderingen af det beregnede niveau for den strukturelle ledighed i 2007 er uændret sammenlignet med augustredegørelsen.
Initiativer i Velfærdsaftalen vedrørende bl.a. øget aktivering af registrerede ledige forudsættes at reducere den strukturelle ledighed yderligere til omkring 4¼ pct. af arbejdsstyrken i 2009. Initiativerne ventes blandt andet at øge jobsøgningen hos de ledige og dermed medføre større strukturel beskæftigelse.
Ledigheden ventes således at ligge mærkbart under det strukturelle niveau i prognoseperioden. Ledighedsgabet (dvs. forskellen mellem den faktiske ledighed og den beregnede strukturelle ledighed) vurderes til -1,8 pct.-enheder i 2007 og -1,9 pct.-enheder i 2008, jf. figur 4.7b. Det afspejler et stort pres på arbejdsmarkedet og høj konkurrence om arbejdskraften. I 2009 indsnævres ledighedsgabet til -1,2 pct.-enheder, blandt andet med baggrund i det forudsatte fald i den strukturelle ledighed.
| Figur 4.7a Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken |
Figur 4.7b Presset på arbejdsmarkedet målt ved ledighedsgabet | |
 |
 |
Anm.: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden vises konfidensbåndene, hvor den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.
For årene 2007-2009 er ledighedsgabet fortsat større end i den seneste højkonjunktur i 1998-2000. Det store negative ledighedsgab har ført til en opgang i lønstigningstakten, der også ventes at ligge relativt højt i de kommende år, hvilket isoleret set vil svække konkurrenceevnen.
| Figur 4.8a AKU-ledigheden |
Figur 4.8b Forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige | |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.8a.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Faldet i ledigheden siden december 2003 har betydet et fald i antal forsikrede ledige på 65 pct., svarende til 104.000 personer, og et mindre fald i antallet af ikke-forsikrede ledige på 33 pct., svarende til 9.000 personer, jf. figur 4.8b. Ledighedsfaldet siden midten af 2006 er således hovedsageligt drevet af faldende ledighed blandt de forsikrede ledige.
Ændringen i antallet af fuldtidsledige kan opdeles i, hvor mange der er berørt af ledighed, og hvor længe, de er ledige. Det er almindeligt i forbindelse med konjunkturfremgang, at den gennemsnitlige ledighedsperiode bliver kortere, mens antallet af personer berørt af ledighed er mere stabilt. Ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003 var i starten hovedsageligt drevet af kortere ledighedsperioder for de berørte. Først midt i 2005 begyndte antallet af berørte også at falde, jf. figur 4.9a. Faldet i ledighedsperiodernes længde kan således forklare ca. 65 pct. af det samlede ledighedsfald på 106.000 helårspersoner fra 4. kvartal 2003 til 4. kvartal 2007.
| Figur 4.9a Dekomponering af ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003 |
Figur 4.9b Lang- og korttidsledige | |
 |
 |
Anm.: I figur 4.9a er ”grad” defineret som ændringen i antallet af fuldtidsledige minus ændringen i ledighedsgraden gange antallet af berørte i begyndelsen af perioden, mens ”berørte” er defineret tilsvarende, men for uændret ledighedsgrad. Krydsproduktet, som højst udgør 1.000 personer, er proportionalt fordelt. I figur 4.9b er korttidsledige berørte ledige med en ledighedsgrad på under 0,2, og langtidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad over 0,8 ganget deres gennemsnitlige ledighedsgrad.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Faldet i den gennemsnitlige ledighedsperiode siden starten af 2004 har nedbragt antallet af langtidsledige til under 13.000 personer, jf. figur 4.9b. Udviklingen i antallet af langtidsledige er også påvirket af aktiveringsomfanget, da personer som aktiveres ikke indgår i den registrerede ledighed. Antallet af korttidsledige er ikke i samme grad påvirket af konjunkturerne.
| Figur 4.10a Langtidsledige opdelt på Forsikringskategorier |
Figur 4.10b Ledighed i udvalgte grupper af a-kasser | |
 |
 |
Anm.: I figur 4.10a er korttidsledige berørte ledige med en ledighedsgrad på under 0,2, og langtidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad over 0,8 ganget deres gennemsnitlige ledighedsgrad.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.
Antallet af forsikrede langtidsledige er faldet siden starten af 2004, mens antallet af ikke-forsikrede langtidsledige stort set var uændret indtil midten af 2006, jf. figur 4.10a. I de to sidste kvartaler i 2006 og i 2007 er antallet af ikke-forsikrede langtidsledige faldet kraftigt. Det kan blandt andet afspejle arbejdsmarkedspolitiske initiativer, og at presset på arbejdsmarkedet har hjulpet personer med svage kvalifikationer i beskæftigelse.
Faldet i ledigheden siden slutningen af 2003 er slået igennem i alle a-kasser, og særligt kraftigt i a-kasserne inden for byggefaget og metalarbejdere, jf. figur 4.10b. I december 2007 udgjorde de forsikrede ledige 2,0 pct. af de forsikrede i byggefagene. Metalarbejdernes ledighed er også nået ned på et meget lavt niveau, hvilket blandt andet afspejler et faldende udbud af metalarbejdere og gode jobmuligheder i andre brancher end industrien.
4.3 Løn
Lønstigningstakten i henhold til Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStatistik skønnes til at blive 4,8 pct. og 4,7 pct. i henholdsvis 2008 og 2009 mod en anslået stigning i 2007 på 4,6 pct. Således fastholdes skønnet for årsstigningstakten for timefortjenesten ekskl. genetillæg i den private sektor for 2007 sammenlignet med skønnet i Økonomisk Redegørelse, august 2007. For 2008 opjusteres skønnet med 0,1 pct.-enhed i forhold til august. Stigningen i timefortjenesten skyldes primært den lavere ledighed, og dermed en forventning om et vedvarende pres på arbejdsmarkedet.
I henhold til KonjunkturStatistikken steg den samlede timefortjeneste (ekskl. genetillæg[10]) for DA/LO-området med 4,3 pct. i 3. kvartal 2007 i forhold til 3. kvartal året før, jf. figur 4.11a. De kvartalsvise lønstigningstakter har været stigende siden begyndelsen af 2006. Forøgelsen af lønstigningstakterne gennem 2007 afspejler blandt andet, at forårets overenskomstaftaler gradvist er slået igennem i lønopgørelsen. En del af de lokale lønforhandlinger blev først afsluttet henover sommeren og den fremgang, som vedrører 2. kvartal, blev derfor først afregnet senere på året og optræder ikke i KonjunkturStatistikken.
I henhold til KonjunkturStatistikken har lønstigningstakten for arbejdere været noget større end for DA-området som helhed siden 2005. I 3. kvartal 2007 udgjorde stigningstakterne i timefortjenesten ekskl. genetillæg for arbejdere således 4,7 pct., mens lønstigningerne for funktionærer udgjorde 3,8 pct., jf. figur 4.11a. Den relativt afdæmpede lønstigningstakt for funktionærer kan afspejle, at KonjunkturStatistikken ikke indregner uregelmæssige betalinger og bonusser. I StrukturStatistikken, hvor disse elementer indgår, har lønstigningen for funktionærer ligget højere end i KonjunkturStatistikken i 2005 og 2006.
| Figur 4.11a Timefortjeneste på DA-området |
Figur 4.11b Timefortjeneste for delt på brancher | |
 |
 |
Anm.: I begge figurer illustreres timefortjenesten ekskl. genetillæg.
Kilde: DA’s KonjunkturStatistik. (http://stat.da.dk/)
I 3. kvartal 2007 var lønstigningstakten i bygge- og anlægssektoren særlig stor og udgjorde 5,4 pct. I industrien og de serviceprægede erhverv er lønstigningerne tiltaget til henholdsvis 4,4 pct. og 4,0 pct. i 3. kvartal 2007, jf. figur 4.11b. Dette er en stigning fra et niveau omkring 3 pct. i 2006 som helhed. Lønudviklingen i de to erhverv kan ses i lyset af tiltagende mangel på arbejdskraft, som for industriens vedkommende først har vist sig ved udgangen af 2006. Ledigheden har siden 2005 ligget under det strukturelle niveau, hvilket har øget lønpresset.
| Figur 4.12a Kvartals- og årsstigningstakter (hele DA) |
Figur 4.12b Referenceforløb for normal- og mindstelønsområdet og timefortjeneste for DA-området | |
 |
 |
Anm.: Referenceforløbet i figur 4.12b er baseret på fire centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag og arbejdstid samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien ”Andet”. Referenceforløbet er sammenvejet på baggrund af de i foråret 2007 indgåede overenskomster for minimallønsområdet (75 pct.) og for normallønsområdet (25 pct.). Referenceforløbet indeholder ikke ændringer i normal arbejdstid.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, LO og egne beregninger.
DA’s StrukturStatistik har i 2005 og 2006 vist noget højere lønstigningstakter end årsgennemsnittene for den kvartalsvise KonjunkturStatistik, jf. figur 4.12a. Forskellen knytter sig som nævnt især til funktionærer og kan blandt andet skyldes, at KonjunkturStatistikken ikke medregner irregulære betalinger og fravær, der kan bidrage til en højere stigningstakt i StrukturStatistikken, jf. også boks 4.2.
I 2007 er lønningerne som defineret i StrukturStatistikken, skønsmæssigt steget med 4,6 pct. jf. tabel 4.7. Det er 0,6 pct.-enheder mere end den gennemsnitlige årsstigning, som kan opgøres med afsæt i KonjunkturStatistikken for 1. til 3. kvartal 2007 og den aftalte lønstigning på minimal- og normallønsområdet i 4. kvartal. Denne forskel understøttes især to forhold.
- De højere lønstigninger for funktionærer i strukturstatistikken i 2005 og 2006 må forventes helt eller delvist videreført i 2007.
- De lokale aftaler om løn i forlængelse af overenskomsterne i foråret blev færdiggjort sent, og lønfremgangen for 2. kvartal blev først afregnet senere på året. Denne fremgang registreres som uregelmæssige betalinger i StrukturStatistikken, men indgår ikke i KonjunkturStatistikken.
I 2008 og 2009 skønnes lønstigningen som nævnt til at udgøre henholdsvis 4.8 pct. og 4,7 pct., jf. tabel 4.7. Dette afspejler resultatet af overenskomstforhandlingerne, som kan opgøres til godt 3¾ pct. i både 2008 og 2009 (fuldt relativt gennemslag). Hertil kommer en forventet reststigning på 1,2 pct.-enheder i 2008 og 1 pct.-enhed 2009. Reststigningen har dermed samme niveau som i slutningen af 1990'erne, hvor der også var et pres på arbejdsmarkedet, jf. figur 4.13a.
| Figur 4.13a Reststigning og ledighedsgab |
Figur 4.13b Udvidet ledighedsgab i forhold til august | |
 |
 |
Kilde: DA’s StrukturStatistik, egne beregninger og skøn.
Sammenlignet med august er ledighedsgabet blevet øget, jf. figur 4.13b. I forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2007 er reststigningen i 2007 stort set uændret, mens den ventede reststigning i 2008 opjusteres med ca. 0,2 pct.-enheder. Stigningen i lønningerne har dermed næsten samme niveau i de tre år, selv om profilen i overenskomsten er aftagende.
| Boks 4.2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| DA’s lønstatistik | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Dansk Arbejdsgiverforening udgiver to lønstatistikker henholdsvis den årlige StrukturStatistik og den kvartalsvise KonjunkturStatistik. DA’s StrukturStatistik er grundlaget for de private lønstigninger i konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse. Strukturstatistikken er endvidere grundlaget for beregningen af satsreguleringsprocenten. Det benyttede lønbegreb i DA’s årlige StrukturStatistik er den samlede fortjeneste pr. præsteret arbejdstime for voksne lønmodtagere eksklusive genebetalinger. Statistikken omfatter alle DA-medlemsvirksomheder (ca. 674.000 lønmodtagere i 2006), som eksisterer både i det år statistikken indsamles og det foregående år. Ved denne udvælgelsesmetode undgås tilfældige variationer i statistikkens dækningsgrad. StrukturStatistikken medtager både ændringer i løn under fravær og uregelmæssige betalinger. Da StrukturStatistikken kun offentliggøres en gang om året, anvendes KonjunkturStatistikken som en løbende indikator for udviklingen i lønstigningerne. Det benyttede lønbegreb i DA’s kvartalsvise KonjunkturStatistik er den samlede fortjeneste pr. arbejdstime for voksne lønmodtagere. Datagrundlaget for KonjunkturStatistikken er ca. 1.700 virksomheder, som er medlemmer af DA (ca. 450.000 lønmodtagere). Alle virksomheder med mere end 100 ansatte indgår i statistikken, mens virksomheder med færre ansatte udtages repræsentativt i samarbejde med Danmarks Statistik. Lønstigningstakterne i DA’s KonjunkturStatistik er beregnet med faste vægte på branche, arbejdsfunktion og ansættelsesvilkår, så ændringer i sammensætningen af ansatte i virksomhederne fra et kvartal til andet ikke påvirker lønstigningstakterne i større omfang. Endvidere medtages kun delvis ændringer i løn under fravær i KonjunkturStatistikken. Desuden medtages uregelmæssige betalinger såsom bonus og ekstraordinære pensionsindbetalinger ikke i KonjunkturStatistikken. Det gennemgående lønbegreb i KonjunkturStatistikke er fortjenesten pr. præsteret time inkl. genetillæg, men det er dog også muligt at finde timefortjenesten ekskl. genetillæg. I tidligere år har DA’s StrukturStatistik og DA’s kvartalsvise KonjunkturStatistik udvist nogenlunde samme stigningstakter på overordnet niveau, jf. tabel a. For 2005 og 2006 udviste StrukturStatistikken imidlertid en lønstigningstakt, der var henholdsvis 0,7 og 0,6 pct.-enheder højere end i KonjunkturStatistikken.
1) For at sikre sammenlignelighed med StrukturStatistikken benyttes timefortjenesten ekskl. genetillæg. Gennemsnit af 1. til 4. kvartal i hvert år. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| DA’s lønstatistik | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Forskellene i opgørelserne i StrukturStatistikken og KonjunkturStatistikken kan henføres til flere forhold. I modsætning til StrukturStatistikken er KonjunkturStatistikken baseret på en stikprøve. I KonjunkturStatistikken anvendes faste vægte (for brancher og arbejdsfunktioner) ved opgørelsen af stigningstakten, mens der i StrukturStatistikken anvendes et indeks, som tillader forskydninger i populationerne. Endvidere er løn under fravær og uregelmæssige betalinger ikke inkluderet i lønstigningstakten i KonjunkturStatistikken eller indgår kun med et skønnet bidrag som følge af fx overenskomstfastsatte udvidelser. Opdeles StrukturStatistikken og KonjunkturStatistikken for arbejdere og funktionærer findes den største forskel mellem de to statistikker for funktionærer, jf. figur a og b.
Kilde: DA’s KonjunkturStatistik og StrukturStatistik. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger bidrog i 2. og 3. kvartal 2007 ifølge DA’s KonjunkturStatistik til en stigning i virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger med 0,1 pct.-enhed. Årsstigningen i de samlede arbejdsmarkedsomkostninger baseret på de to kvartaler er opgjort til henholdsvis 4,0 pct. og 4,4 pct. i 2. og 3. kvartal 2007. Stigningen er påvirket af højere bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring (AES) og ændring af sygedagpengereglerne, mens en nedsættelse af bidraget til Lønmodtagernes Garantifond trækker i modsat retning. Ændringen af lov om arbejdsskadeforsikring pr. 1. juli 2007 bidrager desuden til større arbejdsomkostninger i 3. kvartal.
På denne baggrund skønnes virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger i 2007 at stige med knap 0,1 pct.-enhed mere end stigningen i timefortjenesten, jf. bilagstabel B.4. Således ventes de samlede arbejdsomkostninger i StrukturStatistikken at blive 4,6 pct. i 2007.
For 2008 forudsættes, at bidragene til AES nedsættes, hvilket dæmper stigningerne i de samlede arbejdsomkostninger med 0,2 pct.-enheder, mens bidragene til de øvrige offentlige kasser (herunder bidrag til AER), lovpligtige omkostninger (herunder bidrag til ATP og Lønmodtagernes Garantifond) og andre øvrige arbejdsomkostninger ikke ventes ændret i forhold til 2007. De øvrige arbejdsomkostninger bliver yderligere trukket op af de aftalebestemte øvrige arbejdsomkostninger som følge af et øget bidrag til kompetenceudviklingsfond og tillidsmandsarbejde. Effekten ventes at slå igennem således, at de aftalebestemte øvrige arbejdsomkostninger i 2008 falder med 0,1 pct.-enhed. Alt i alt betyder disse ændringer, at væksten i de samlede arbejdsomkostninger i StrukturStatistikken i 2008 ventes at udgøre 4,7 pct.
For 2009 forventes uændrede lovpligtige omkostninger. De aftalebestemte øvrige arbejdsomkostninger ventes at stige med 0,1 pct.-enhed som følge af øgede bidrag til kompetenceudviklingsfonden. Dette betyder, at de samlede arbejdsomkostninger i StrukturStatistikken ventes at udgøre 4,8 pct. i 2009.
| Tabel 4.7 | ||||||||
| Satsreguleringsprocent og beregningstekniske forudsætninger omkring løn | ||||||||
| 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |||
| Stigning, pct. | ||||||||
| Privat sektor: | ||||||||
| - samlede arbejdsomkostninger pr. time | 2,6 | 3,7 | 3,6 | 4,6 | 4,7 | 4,8 | ||
| - timefortjeneste, StrukturStatistikken | 2,8 | 3,6 | 3,6 | 4,6 | 4,8 | 4,7 | ||
| - timefortjeneste, KonjunkturStatistikken | 3,1 | 2,8 | 3,2 | 4,0 | 4,4 | 4,4 | ||
| - årsløn for arbejdere | 2,8 | 3,4 | 3,5 | 4,5 | 4,7 | 4,6 | ||
| - årsløn for funktionærer | 2,9 | 3,8 | 3,7 | 4,7 | 4,9 | 4,8 | ||
| Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning | 3,5 | 2,7 | 3,5 | 3,1 | 3,9 | 3,8 | ||
| Timefortjeneste for offentlige ansatte | 4,3 | 2,7 | 3,4 | |||||
| Satsreguleringsprocent1) | 2,9 | 2,0 | 2,0 | 2,4 | 2,9 | 3,8 | ||
| Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Årsløn ekskl. reststigning for offentlige ansatte er den sammenvejede fortjeneste i stat og kommuner ekskl. genetillæg, men inkl. løn under sygdom mv. Stigningen i timefortjenesten for offentlige ansatte er et sammenvejet gennemsnit af timefortjenesten for statsansatte og timefortjenesten for kommunalt ansatte ifølge Danmarks Statistiks lønindeks for den offentlige sektor. De angivne lønstigninger for KonjunkturStatistikken er for timefortjenesten inkl. genetillæg. 1) Beregnet satsreguleringsprocent jf. afsnit 3.1. Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger. |
||||||||
De private reallønsstigninger ventes at udgøre ca. 2¾ pct. i 2007 og henholdsvis 2 pct. i 2008 og 2¼ pct. i 2009, jf. figur 4.14a. Reallønsvæksten er en konsekvens af den skønnede stigning i de nominelle lønninger og den forventede forbrugerprisinflation i 2008 og 2009, jf. afsnit 4.4.
| Figur 4.14a Realløn i den private sektor, Konjunktur- og StrukturStatistikken |
Figur 4.14b Timefortjeneste | |
 |
 |
Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn.
Årsstigningstakterne fra DA’s KonjunkturStatistik har ligget en anelse højere end i Danmarks Statistiks opgørelse, jf. figur 4.14b[11]. Forskellen kan skyldes, at DA’s lønstatistik kun inddrager lønmodtagere ansat på virksomheder, som er medlem af DA, hvilket er ca. 50 pct. af alle privat beskæftigede. DST’s konjunkturstatistik omfatter således fx finanssektoren, som forhandler overenskomst i øjeblikket.[12]
Med hensyn til udviklingen i den offentlige løn, er sammensætningen af overenskomsterne for 2005-2007 forskellige på det statslige og kommunale område, hvilket giver store forskelle i de to referenceforløb for de to sektorer.
De årlige lønstigninger i staten var i 2. og 3. kvartal 2007 på henholdsvis 3,4 pct. og 3,5 pct., hvilket er noget højere end i referenceforløbet for de statslige overenskomster, jf. figur 4.15a. I kommunerne tiltog lønstigningerne til 4,5 pct. i 4. kvartal 2006, men faldt i 1. og 2. kvartal 2007 til henholdsvis 2,9 pct. og 2,8 pct., hvilket er lidt under niveauet i referenceforløbet, jf. figur 4.15b. Forskellen mellem referenceforløbet og lønstigningstakterne kan forklares med implementeringen af kommunalreformen ved årsskiftet og dermed forsinket udmøntning af aftalte lønstigninger. I 3. kvartal lå lønstigningstakten i kommunerne over referenceforløbet og udgjorde 3,3 pct.
| Figur 4.15a Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område |
Figur 4.15b Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område | |
 |
 |
Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne. Overenskomsterne gælder frem til og med 1. kvartal 2008.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I kraft af de aftalte rammer og den forudsatte lønudvikling i den private sektor forventes en lønstigningstakt inklusive reguleringsordningen, men eksklusive reststigning, for den offentlige sektor på 3,1 pct. i 2007 mod 3,4 pct. i 2006.
Der forhandles i øjeblikket nye overenskomster på det offentlige område. Da der ikke foreligger overenskomster, som dækker 2008 og 2009, er den offentlige lønudvikling baseret på beregningstekniske forudsætninger. Lønudviklingen er således ikke et skøn for resultatet af overenskomstforhandlingerne, og de nye overenskomster kan medføre andre stigningstakter end det forudsatte.
Budgetvirkningen af de offentlige overenskomster er forudsat til 3,9 pct. i 2008 for hele det offentlige område, jf. aftale mellem regeringen og KL/Danske Regioner om ændrede lønforudsætninger for 2008. I 2009 forudsættes budgetvirkningen af de offentlige overenskomster beregningsteknisk til 3,8 pct.
Satsreguleringsprocenten for overførselsindkomsterne er fastlagt til 2,4 i 2007 og 2,9 i 2008. For 2009 er satsreguleringsprocenten skønnet til 3,8, jf. afsnit 3.1.
Enhedslønomkostningerne, dvs. arbejdsomkostningerne pr. produceret enhed, har i 2006 og 2007 været stigende, jf. tabel 4.8. I 2007 er enhedslønomkostningerne i de første 3 kvartaler i gennemsnit steget med 3,4 pct. som følge af øgede lønstigninger og svag produktivitetsvækst. Disse større enhedslønomkostninger vil blandt andet kunne bidrage til en større forbrugerprisinflation.
| Tabel 4.8 | |||||||||
| Årlig stigning i enhedslønomkostninger | |||||||||
| 2006K1 | 2006K2 | 2006K3 | 2006K4 | 2007K1 | 2007K2 | 2007K3 | |||
| Pct. | |||||||||
| Hele økonomien | 0,5 | 2,0 | 2,4 | 3,7 | 1,9 | 4,9 | 3,5 | ||
| Privat sektor | 0,2 | 2,1 | 2,7 | 4,2 | 2,2 | 5,9 | 3,9 | ||
| 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| Pct. | |||||||||
| Hele økonomien | 0,2 | 4,6 | 3,2 | 2,2 | 1,6 | 2,8 | 2,2 | ||
| Privat sektor | -0,6 | 4,8 | 3,0 | 1,7 | 1,0 | 3,3 | 2,3 | ||
| Private byerhverv | 0,2 | 4,8 | 3,2 | 1,5 | 0,8 | 3,3 | 1,3 | ||
| Kilde: Danmarks Statistik, ADAMs databank og egne beregninger. | |||||||||
Fastkurspolitikken bidrager – trods det større pres på arbejdsmarkedet – til en mere stabil løndannelse ved at forankre inflationsforventningerne omkring 2 pct.
Ifølge EU-Kommissionens prognose fra efteråret 2007 vil lønstigningerne i euroområdet være omkring 2 pct.-enheder lavere end de her skønnede lønstigningstakter for Danmark for 2008 og 2009. Forringelsen af lønkonkurrenceevnen vil virke dæmpende på den danske eksportudvikling og betalingsbalanceoverskuddet. Ligeledes påvirkes beskæftigelsen i nedadgående retning.
4.4 Priser
Inflationen målt ved forbrugerpriserne blev 1,7 pct. i 2007, hvilket er 0,1 pct.-enhed mindre end skønnet i august. For 2008 er inflationsskønnet opjusteret med 0,1 pct.-enhed til 2,6 pct., især som følge af forventningen om højere fødevarepriser. Hen imod efteråret vil inflationen formentlig komme op omkring de 3 pct. blandt andet som følge af såkaldte basiseffekter. For 2009 er inflationsskønnet 0,2 pct.-enheder mindre end i 2008 og udgør 2,4 pct., hvilket afspejler mindre bidrag til inflationen fra råolie og fødevarepriser end i 2008.
Kerneinflationen, som er forbrugerprisinflationen renset for energi og uforarbejdede fødevarer, forventes i 2008 og 2009 at blive henholdsvis 2,5 pct. og 2,7 pct. blandt andet som følge af et fortsat pres på arbejdsmarkedet.
Inflationen renset for energi er nedjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2008 til 2,7 pct. på grund af forventet mindre tjenesteydelseinflation i forhold til augustredegørelsen. I 2009 forventes forbrugerprisinflationen renset for energi ligeledes at være 2,7 pct.
Forbrugerprisinflationen har været aftagende siden sommeren 2005 og nåede ned på 1,2 pct. i juli 2007, jf. figur 4.16a. Siden er forbrugerprisinflationen steget kraftigt og udgjorde i december 2,3 pct.
| Figur 4.16a Forbrugerprisinflation og nettoprisinflation |
Figur 4.16b Dekomponering af forbrugerpris-inflationen på bidrag fra hovedposter | |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank, egne beregninger og skøn.
Udsvingene i inflationstakten afspejler i stort omfang bevægelserne i energi- og fødevarepriserne, jf. figur 4.16b. Faldet i råolieprisen i slutningen af 2006 viste sig hurtigt i brændstofindekset, jf. figur 4.17a. Fra marts til oktober 2007 blev årsstigningstakten for brændsel, el og gas reduceret. Hovedårsagen til denne reduktion er især lave elektricitetspriser i foråret og sommeren. I december 2007 var årsstigningstakten for nettopriserne for brændstof, el og gas 2,3 pct., hvilket især kan tilskrives de stigende råoliepriser.
| Figur 4.17a Energiprisstigninger (nettopriser, å/å) |
Figur 4.17b Fødevareprisstigninger (nettopriser å/å) | |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik.
Fra april 2007 faldt bidraget til inflationen fra fødevareprisstigninger fra over 0,5 pct.-enheder til 0,2 pct.-enheder i august. Bidraget fra fødevarer steg igen i den sidste del af 2007 og udgjorde i december over 0,8 pct.-enheder. De sidste tre måneder er årstigningstakten for nettopriserne for fødevarer steget fra 1,3 pct. i august til 7,1 pct. i december jf. figur 4.17b. Stigningen i nettoprisen på brød og kornprodukter er tiltaget til 12,2 pct. i december, det højeste niveau i mange år.
Den høje inflation for fødevarer afspejler især de kraftigt stigende priser på landbrugsvarer på globalt plan. Prisstigningerne for landbrugsvarer skyldes blandt andet dårligt vejr og dermed dårlige høstresultater. De stigende landbrugspriser er dog også udtryk for større efterspørgsel efter landbrugsvarer på globalt plan. Dette er til dels udtryk for stigende efterspørgsel efter almindelige fødevarer og dels stigende efterspørgsel efter landbrugsvarer til fremstilling af biobrændsel.
De store prisstigninger for fødevarer kan især tilskrives udsædvanligt store prisstigninger på mælk og brød og kornprodukter, jf. figur 4.17b. Mælkepriserne er steget som følge af stigende afregningspriser for mælk både nationalt og internationalt, således var nettoprisen for mælk i november mere end 25 pct. større end året før, jf. figur 4.18a.
| Figur 4.18a Mælkeprisstigninger (netto og producentpriser å/å) |
Figur 4.18b Brød- og korn-prisstigninger(netto og producentpriser å/å) | |
 |
 Figur 4.18b Brød- og korn-prisstigninger(netto og producentpriser å/å) |
Anm.: Årsstigningstakten for producentprisen for mælk er beregnet på baggrund af ”Mælk ab landmand i alt (øre pr. kg)”.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tilsvarende er producentpriserne for korn på det seneste steget betydeligt, fx steg prisen på rug med op til 95 pct. i oktober, jf. figur 4.18b. For at øge udbuddet af især korn i 2008 og frem har EU besluttet at reducere udtagningsandelen af landbrugsjord til nul for efteråret 2007 og foråret 2008[13].
Bidraget til inflationen fra øvrige varer har i det seneste års tid kun været svagt positivt, og udgjorde i december 0,04 pct.-enheder. Bidraget til inflationen fra husleje har ligget nogenlunde konstant omkring 0,5 pct.-enheder i flere år, hvilket også var tilfældet i 2007.
| Boks 4.3 | |||
| Gennemslag af prisstigninger på fødevarer og avancer. | |||
| Den danske fødevaresektor er historisk blevet mere koncentreret, hvilket har betydet, at få virksomheder har en dominerende stilling på hjemmemarkedet. Samtidigt har det danske fødevaremarked været stærkt beskyttet gennem EU’s landbrugspolitik. Samlet kan disse forhold have medvirket til en reduceret konkurrence på det danske fødevaremarked, og dermed forøget avancer. Sammenlignes fødevareprisstigningerne i resten af EU med de danske, er der en relativ god sammenhæng mellem prisstigningerne i de to områder, jf. figur a. I forbindelse med de seneste globale prisstigninger har udsvingene i fødevarepriserne dog været større i Danmark end i resten af EU.
Ud over konkurrencesituationen vil de generelle afsætningsmuligheder have betydning for overvæltningen af prisstigningerne på forbrugerne. Således vil der kunne være tilbageholdenhed med at overvælte høje fødevarepriser på forbrugerne, hvis afsætningsmulighederne er mindre gunstige. Er der omvendt en robust økonomi med en større efterspørgsel, som det har været tilfældet de sidste par år i Danmark, vil der være en større tilbøjelighed til overvæltning af prisstigningerne på forbrugerne. Endeligt kan overvæltningen af internationale prisstigninger på landbrugsvarer være forsinket på grund af prisaftaler mellem producenter og detailhandlen på det nationale marked. |
Inflationsbidraget fra tjenester eksklusive husleje er faldet lidt gennem 2007 og udgjorde 0,6 pct.-enheder i december, jf. figur 4.16b.
På baggrund af lovforslag fra regeringen vedtog folketinget i slutningen af april lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Årsstigningen i forbrugerprisindekset for personbiler lå i april før afgiftsnedsættelsen på 0,5 pct., men er efter afgiftsnedsættelsen faldet til -2,6 pct. i december, jf. figur 4.19a. Det er et fald på ca. 4 pct.-enheder i forhold til nettopriserne.
Med det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) kan inflationen bedre sammenlignes imellem EU-landene. Inflationen i Danmark har i flere år været lavere end i euroområdet. Inflationen i Danmark var kortvarigt ved årsskiftet 2006-07 på samme niveau som i euroområdet, men faldt siden mere end i euroområdet, jf. figur 4.19b.
| Figur 4.19a Bilprisstigninger (å/å) |
Figur 4.19b Inflation og kerneinflation i Danmark og euroområdet | |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.
Det lavere inflationsniveau i Danmark end i euroområdet skyldes primært, at inflationen for varer fortsat er en del lavere i Danmark. Især var der kraftigere fald i el- og brændstofpriserne i Danmark end i euroområdet. De danske prisstigninger for tjenesteydelser ligger fortsat på niveau med euroområdets. Kerneinflationen har de seneste to år været marginalt lavere i Danmark end i euroområdet. Kerneinflationen er både i Danmark og i euroområdet gradvist tiltaget siden 2005. Efter relativt store forskelle i 3. kvartal i 2007 mellem kerneinflationen i Danmark og i euroområdet er forskellen blevet mindre og udgjorde i december 0,2 pct.-enheder.
Siden februar 2006 er den effektive kronekurs blevet styrket, idet blandt andet dollaren er svækket over for euro. Styrkelsen har medvirket til, at stigningstakten i importpriserne på forarbejdede varer er blevet dæmpet, jf. figur 4.20a.
| Figur 4.20a Effektiv kronekurs og importeret inflation |
Figur 4.20b Forbrugerprisinflationskøn | |
 |
 |
Anm.: Da højreaksen er vendt om på figur 4.20a, svarer en opadgående kurve for den effektive kronekurs til en svækkelse af kronen.
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne skøn og beregninger.
Inflationsudsigterne
For 2008 forventes en forbrugerprisinflation på 2,6 pct., hvilket er en opjustering med 0,1 pct.-enhed i forhold til skønnet i augustredegørelsen, jf. tabel 4.9. Stigningen i inflationen fra 2007 til 2008 kan blandt andet forklares med højere lønstigninger, hvilket medvirker til at bidraget fra tjenesteydelser forudses at stige betydeligt. Endvidere ventes et større bidrag fra energi- og fødevarepriser. Forbrugerprisinflationen renset for energiprisstigninger ventes at være 2,7 pct. i 2008, hvilket er en anelse mindre end skønnet i august, jf. figur 4.20b.
For 2009 udgør den forventede forbrugerprisinflation 2,4 pct. De lavere prisstigninger i 2009 skyldes dels bortfaldet af basiseffekter[14] og dels forudsætningen om fremadrettede faldende råoliepriser. Således skønnes forbrugerprisinflationen, renset for energi, at være uændret fra 2008 til 2009 på 2,7 pct.
Som følge af de relativt lave energi- og -fødevarepriser i løbet 2007 er basiseffekten særlig stor for disse varer i 2008. På denne baggrund skønnes forbrugerprisinflationen henover andet halvår 2008 at komme op på ca. 3 pct.
Den danske HICP-inflation forventes at blive 2,7 pct. i 2008 og 2,4 pct. i 2009 jf. tabel 4.9. Sammenlignes den forventede danske HICP-inflation med EU-Kommissionens prognose for konvergenskriteriet, vil den danske inflation ikke overstige konvergenskriteriet i perioden 2008 til 2009, jf. figur 4.21a. Kommissionens prognose er udarbejdet i oktober, og har derfor ikke taget hensyn til de seneste stigninger i HICP-inflationen i Europa.
I figur 4.21b illustreres udviklingen i outputgabet og kerneinflationen i Danmark. Kerneinflationen har stort set bevæget sig i takt med fortegnet af outputgabet. Med positivt outputgab har der været gradvis stigende kerneinflation, omvendt har kerneinflationen været faldende med negativt outputgab. Af figuren ses det desuden, at kerneinflationen historisk topper noget efter, at outputgabet har toppet. Som følge af det store positive outputgab i 2008 og noget mindre i 2009 forventes det, at kerneinflationen fortsat vil stige i 2008 og 2009.
Tjenesteydelseinflationen har historisk fulgt lønstigningerne forholdsvist tæt med en forsinkelse på godt et års tid, jf. figur 4.22a. Samvariationen kan begrundes med et stort lønindhold i tjenesteydelserne. De seneste års lønstigningstakter har været stigende, hvilket tyder på øget tjenesteydelseinflation i de kommende kvartaler. Resultatet af overenskomstforhandlingerne og det fortsat høje pres på arbejdsmarkedet, jf. afsnit 4.3, peger på fortsat høje lønstigninger i de kommende år. I prognosen forventes en samlet tjenesteydelseinflation eksklusive husleje på 3,6 pct. i 2008 og over 4 pct. i 2009.
| Figur 4.21a Danmarks inflation (HICP) samt inflationskriteriet, 1999-2009 |
Figur 4.21b Outputgab og kerneinflation (Kvartalstal) | |
 |
 |
Anm.: I figur 4.21a er HICP i Danmark angivet som et 12-måneders glidende gennemsnit. Konvergenskriteriet er beregnet uden negative inflationsrater, eftersom Kommissionen hidtil har ekskluderet deflationslande i sine beregninger. ECB har ikke direkte udelukket, at deflationslande kan indgå i beregningen. I figur 4.21b indikerer det grå felt perioden, hvor der har været et negativt outputgab, og hvor kerneinflationen har været faldende.
Kilde: Eurostat, Kommissionens efterårsprognose 2007, Danmarks Statistik egne skøn og beregninger.
Årsstigningstakten for råvareprisindekset er forøget gennem 2007 fra under 5 pct. i foråret 2007 til over 16 pct. i december 2007, jf. figur 4.22b. Udviklingen i råvareprisindekset følger i høj grad udviklingen i råolieprisen. Engrosprisindekset renset for energi følger dog stadig råvareprisindekset på grund af ændringer i priserne for andre råvarer end energi, som fx råjern, -stål og -kobber.
| Figur 4.22a Tjenesteydelseinflation og lønstigninger |
Figur 4.22b Kerneinflation og råvarepriser | |
 |
 |
Anm.: Inflationen for tjenesteydelserne er en sammenvejning af prisindeksene for blandt andet reparation af husholdningsapparater og biler, renovation, frisør, tjenester i forbindelse med fritid, kultur og sport, forsikringer, hoteller, restauranter. Lønstigningerne er forskudt med 5 kvartaler.
Kerneinflationen opgøres som forbrugerprisinflationen eksklusive uforarbejdede fødevarer og energi.
Kilde: DA’s konjunkturstatistik for serviceprægede erhverv, Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Efter udviklingen i råvareprisindekset og engrosprisindekset fra midten af 2006 til midten af 2007 har været modsatrettet samtidig med, at afdæmpningen i råvareprisstigningerne ikke har vist sig i engrospriserne, er stigningstakten for engrospriserne vokset til over 5 pct. Det øgede pres på engrosprisindeksene kan afspejle opgang i råvarepriserne, større avancer og højere enhedslønomkostninger, jf. afsnit 4.3.
Der ventes fortsat en gradvis stigende underliggende inflation, som er et beregnet mål for det indenlandske inflationspres[15]. Således ventes den underliggende inflation i 2008 og 2009 at blive ca. 2,8 pct. og 3,5 pct. Desuden ventes bidraget fra den underliggende inflation at udgøre ca. 1 pct.-enhed i 2008 og 1,3 pct.-enheder i 2009.
Stigningen i det indenlandske inflationspres skal ses i sammenhæng med outputgabet. Udviklingen i det beregnede outputgab afspejler, at kapacitetspresset i virksomhederne og på arbejdsmarkedet er højt, hvilket normalt vil medføre pris- og lønpres. Dette afspejles blandt andet i store vækstrater i enhedslønomkostningerne, jf. tabel 4.9.
| Tabel 4.9 | ||||||||
| Prisudvikling og forklarede faktorer | ||||||||
| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | |||||
| Aug. | Feb. | Aug. | Feb. | Feb. | ||||
| Stigning, pct. | ||||||||
| Forbrugerprisindeks ekskl. energi | 1,5 | 1,9 | 1,9 | 2,8 | 2,7 | 2,7 | ||
| EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) |
1,9 | 1,7 | 1,7 | 2,4 | 2,7 | 2,4 | ||
| Forbrugerprisindeks | 1,9 | 1,8 | 1,7 | 2,5 | 2,6 | 2,4 | ||
| Afgifter, bidrag | -0,2 | -0,1 | -0,2 | -0,2 | -0,2 | -0,1 | ||
| Nettoprisindeks | 2,0 | 1,9 | 1,9 | 2,6 | 2,8 | 2,6 | ||
| Heraf bidrag fra, pct.-enhed | ||||||||
| Fødevarer | 0,3 | 0,3 | 0,5 | 0,2 | 0,7 | 0,4 | ||
| Energi | 0,5 | -0,1 | 0,0 | 0,0 | 0,1 | -0,1 | ||
| Husleje og off. takster | 0,6 | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,7 | ||
| Importvarer, ekskl. energi | 0,1 | 0,1 | 0,0 | 0,2 | 0,2 | 0,2 | ||
| Underliggende inflation | 0,6 | 0,8 | 0,6 | 1,5 | 1,1 | 1,4 | ||
| Pct. | ||||||||
| Outputgab | 2,3 | 2,1 | 3,4 | 1,7 | 2,6 | 1,1 | ||
| Enhedslønomkostningerne1) | 1,3 | 4,3 | 4,3 | 2,3 | 2,8 | 2,1 | ||
| 1) Enhedslønomkostningerne er angivet for privat byerhverv. | ||||||||
Nettoprisindekset svarer til forbrugerprisindekset opgjort eksklusive bidrag fra afgifter. Nettoprisindekset skønnes at stige med 2,8 pct. i 2008 og 2,6 pct. i 2009. Fra og med 2008 indeksreguleres energiafgifterne med den forventede nettoprisudvikling fra 2008 til 2015, hvilket svarer til 1,8 pct. årligt. For de øvrige stykafgifter virker skattestoppets nominalprincip i hele prognoseperioden dæmpende på inflationen.
Fodnoter
[1] Fastlæggelsen af outputgabets størrelse er forbundet med usikkerhed, navnlig i perioder med store skift i beskæftigelsen.
[2] Registrerede ledige plus aktiverede dagpengemodtagere er et bedre mål for den konjunkturbetingede ledighed, da dagpengemodtagere, som aktiveres, ikke indgår i den registrerede ledighed i aktiveringsperioden.
[3] Opgjort eksklusive personer på orlov.
[4] Stikprøven til Arbejdskraftundersøgelsen (AKU-statistikken) er blevet udvidet fra ca. 16.700 personer til ca. 37.000 personer fra 1. kvartal 2007.
[5] Opgørelsen af ATR og AKU omfatter ikke ansatte med bopæl i udlandet.
[6] Arbejdsstyrke og beskæftigelse kan være undervurderet i 2006 og 2007 som følge af usikkerhed om antallet af personer, der er beskæftiget i Danmark men bosat i udlandet.
[7] Det gælder typisk, at personer med mere uddannelse har en højere erhvervsfrekvens.
[8] Ledige er her defineret som personer uden beskæftigelse, der aktivt har søgt job inden for de sidste fire uger, og som kan tiltræde et arbejde inden for to uger. AKU-ledigheden omfatter dermed de personer, der selv tilkendegiver, at de står til rådighed og er jobsøgende.
[9] Det beregnede niveau for strukturledigheden er behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at strukturledigheden ikke kan observeres eller måles direkte, men i stedet skal beregnes med udgangspunkt i en økonomisk model. Strukturledigheden er anslået med en statistisk usikkerhed på i størrelsesordenen ±½ pct.-enhed (angivet som et 95 pct. konfidensinterval). Den anførte statistiske usikkerhed forudsætter, at den anvendte økonomiske model for strukturledigheden er dækkende og korrekt. Inklusive modelusikkerhed er usikkerheden større.
[10] I denne publikation anvendes timefortjenesten ekskl. genetillæg. Fortjenesten består i udover smalfortjenesten af forskellige komponenter herunder løn under sygdom, bidrag til pensionsordninger, ferie- og SH-betalinger og personalegoder. I fortjenesten modregnes genetillægget, som omfatter overtidstillæg, holddriftstillæg og andre tillæg som der gives for særligt genebetonet arbejde. Årsagen til at genetillæget fratrækkes er, at det ønskes at sammenligne udviklingen i betalingen pr. time for et ”normalt” arbejde uden særlige gener.
[11] Fra 2000 til 2007 3. kvartal har DST’s konjunkturstatistik ligget omkring 0,1 pct.-enhed under DA’s.
[12] De nye overenskomster for finanssektoren vil formentligt være med til at trække DST’s lønindeks op.
[13] Udtagningsandelen af landbrugsjord afspejler andelen af landbrugsjord som skal braklægges.
[14] Basiseffekten medfører, at nå der ses på årsstigningstakter, at allerede realiserede priser på et bestemt tidspunkt påvirker inflationen 12 måneder senere, fordi inflationen opgøres som stigningen i forbrugerprisindekset i forhold til den tilsvarende måned det foregående år.
[15] Den underliggende inflation er inflationen renset for ændringer i afgifter og ikke-markedsbestemte satser samt import-, energi- og fødevarepriser.
