6. Evaluering af konjunkturprognoser

I december 2002 blev træfsikkerheden af udvalgte centrale skøn af de kortsigtede konjunkturprognoser for første gang vurderet i Økonomisk Redegørelse. I dette kapitel foretages en opfølgning på baggrund af de 5 år, der er gået siden den første vurdering blev udsendt.

Vurderingen af skønnenes træfsikkerhed omfatter foruden Finansministeriets egne skøn også andre, både danske og internationale, institutioners skøn. Hvor der for 5 år siden analyseredes tal fra 1980 til 2001 omfatter denne undersøgelse tillige data frem til 2006. Foruden skønnene for danske nøgletal analyseres indledningsvis EU-kommissionens skøn for EU-landene.

For så vidt angår Finansministeriets skøn fremgår det af analysen, at der ikke er indikationer på, at skønnene systematisk over- eller undervurderer hverken den økonomiske vækst eller andre af de undersøgte variable.

Den gennemsnitlige absolutte afvigelse for væksten i BNP er 0,85 pct.-enheder for skøn udarbejdet i efteråret før det pågældende år for perioden 1980-2006. Dette er uforandret i forhold til den tilsvarende opgørelse for 5 år siden. Der er imidlertid sket en marginal forbedring målt på den absolutte afvigelse for skøn, der rækker hhv. 1 og 2 år frem og for indeværende år.

Usikkerheden for skøn udarbejdet af andre institutioner er af samme størrelsesorden og svarer i gennemsnit til godt halvdelen af størrelsen på normale årlige udsving i BNP-væksten.

Skønnene er dermed væsentligt bedre end, hvis der blot mekanisk blev antaget en BNP-vækst som det historiske gennemsnit eller, hvis BNP-væksten blot antages at udgøre det samme som året før. Afvigelserne viser dog også, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med at forudsige den økonomiske udvikling et år frem. Ikke desto mindre er skønnene for ændringer i BNP-væksten er i stand til at forudse om væksten er tiltagende eller aftagende i næsten 80 pct. af tilfældene.

Som sammenligningsgrundlag for de danske konjunkturprognoser gennemgås de internationale erfaringer med konjunkturprognoser i afsnit 6.2. I afsnit 6.3 betragtes, hvor godt prognoserne for blandt andet BNP, inflation og ledighed har ramt det faktiske forløb siden starten af 1980’erne. Prognosernes træfsikkerhed og kvalitet analyseres ved hjælp af traditionelle statistiske metoder. I afsnit 6.5 sammenlignes fremskrivningerne i Økonomisk Oversigt og Økonomisk Redegørelse med andre institutioners prognoser.

6.1 Metode

Der er lavet flere internationale studier af konjunkturprognosers træfsikkerhed^[1]. Der er også flere metoder til at vurdere fremskrivningskvaliteten. Analyserne fokuserer almindeligvis på makroøkonomiske nøgletal som BNP, inflation, ledighed samt betalingsbalance og den offentlige saldo.

Konjunkturprognosernes kvalitet vurderes her ud fra to ofte anvendte kriterier. For det første udregnes den gennemsnitlige prognosefejl, hvilket viser om der er en systematisk bias i prognoserne.

For det andet beregnes den gennemsnitlige numeriske prognosefejl samt spredningen i prognosefejlen, hvilket måler, hvor præcise de enkelte skøn er. Det vil sige hvor meget skønnene i gennemsnit, uanset fortegnet, afviger fra den registrerede udvikling^[2].

Om de målte gennemsnitlige absolutte afvigelser eller spredningen er udtryk for store eller små fejl kan vurderes ved at sammenligne med størrelsen af de normale udsving for de variable, der skønnes over. Generelt viser det sig, ikke overraskende, at en variabel er sværere at forudsige, jo mere volatil den er.

Det analyseres om forudsigelserne forbedres over tid og fx på grund forbedring af metoder og procedurer, samt bedre information. Foruden en kvantitativ analyse af prognoseafvigelserne analyseres tillige om retningen af prognoseændringerne er rigtig eller ej. Det er også væsentligt at vurdere skønnenes kvalitet i forhold til de andre fremskrivningsmetoder. Der sammenlignes med mekaniske skøn for at måle, hvor gode skønnene fra forskellige institutioner er. De anvendte forudsigelsesmodellers effektivitet vurderes med anvendelse af regressionsanalyse og autokorrelationtest.

6.2 Internationale erfaringer

EU-kommissionens efterårsskøn for BNP-væksten for det indeværende år i EU-landene som helhed viser en gennemsnitlig prognosefejl tæt på nul, og en spredning som ligger på lidt under 0,5 pct.-enheder, jf. tabel 6.1. Øges prognosehorisonten til et år, er den gennemsnitlige prognosefejl -0,2 pct.-enheder og usikkerheden øges til omkring 0,8 pct.-enheder af BNP-skønnet^[3]. Den gennemsnitlige absolutte afvigelse er 0,3 pct.-enheder for indeværende år og 0,7 pct.-enheder for skøn foretaget efteråret inden.

Tabel 6.1
Prognoser over udviklingen i EU-landene, 1980-2006
		BNP- vækst	Inflation	Ledighed	Betalings- balance1)	Offentlig saldo1)
	Pct. -enheder
	Faktisk variation	0,86	0,78	0,89	0,40	0,97
	Indeværende år
	Gnst. fejl	0,08	-0,09	-0,05	0,04	0,11
	Spredning	0,47	0,37	0,41	0,36	0,51
	Absolut gnst. fejl	0,30	0,23	0,26	0,26	0,42
	- ift. faktisk variation	0,35	0,30	0,30	0,64	0,44
	1 år frem
	Gnst. fejl	-0,20	0,04	-0,02	0,00	-0,12
	Spredning	0,81	0,97	0,72	0,56	0,78
	Absolut gnst. fejl	0,66	0,56	0,52	0,46	0,65
	- ift. faktisk variation	0,77	0,72	0,59	1,15	0,68
	Anm.: For BNP er den faktiske variation beregnet som den faktiske series absolutte afvigelser fra middelværdien. For inflation, ledighed, betalingsbalance og den offentlige saldo er den faktiske variation beregnet som de absolutte afvigelser fra en HP-filtreret trend. 1) Opgjort i pct. af BNP. Kilde: EU-kommissionens efterårsprognose, 1980-2006. Der sammenlignes med de første offentliggjorte statistiske oplysninger for de pågældende variable, og egne beregninger.

Inflationsskøn for det indeværende år har en gennemsnitlig prognosefejl også tæt på nul, og en spredning som ligger omkring 0,4 pct.-enheder. Når prognosehorisonten forlænges til et år, forringes som forventet skønnenes præcision.

Den absolutte gennemsnitlige fejl på skønnene for ledighedsprocenten er ca. 0,3 pct.-enheder for indeværende år og omkring 0,5 pct.-enheder for det efterfølgende år.

Prognosefejlene, målt ved den absolutte gennemsnitlige fejl for de øvrige angivne variable er ligeledes på omkring 1,5 til 2,5 gange så store for skøn foretaget året inden, som for skøn foretaget på et tidspunkt, hvor der er kendskab til statistiske oplysninger for en del af året.

Skønnene for indeværende år afviger med omkring 40 pct. af de faktiske udsving, hvilket betyder, at de indeholder meget information om den faktiske udvikling. Der er endvidere en generel tendens til, at skønnene foretaget året før afviger med en størrelsesorden på 75 pct. af de normale udsving i de pågældende variable. Skønnene for betalingsbalance i pct. af BNP et år frem svinger 15 pct. mere end de faktiske værdier. Dette skyldes, at de faktiske tal for betalingsbalance tit er tæt på nul og meget stabile, hvilket medfører store relative ændringer.

6.3 Evaluering af prognoserne i Økonomisk Redegørelse

Prognoserne for BNP i Økonomisk Oversigt og Økonomisk Redegørelse følger i store træk udviklingen i den faktiske værdi, jf. figur 6.1a. I enkelte år fx 2003 er der klare afvigelser mellem det faktiske og det forventede. Det gælder helt overvejende for BNP-skøn for det efterfølgende år. BNP-skønnene fra 1980 til 2006 samt prognosefejlene er vist i appendiks 6.1.

Figur 6.1a Prognoser for BNP, årlig realvækst		Figur 6.1b Prognosefejl og udsving

Anm.: For BNP anvendes det første foreløbige nationalregnskabstal for BNP som mål for den faktiske værdi. Prognoserne er taget fra efterårsudgaven af Økonomisk Redegørelse. For inflationen og ledighedsraten er afvigelserne beregnet som de absolutte afvigelser fra en HP-filtreret trend. Prognosefejlen er angivet som den gennemsnitlige absolutte prognosefejl for efterårsskønnet på det efterfølgende år.

Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Oversigt, 1980-2001og Økonomisk Redegørelse, 2002-2006.

For de skøn, som er fremlagt i fx Økonomisk Redegørelse, fremstår ikke nogen systematisk tendens til over- eller undervurdering, jf. tabel 6.2. (og appendiks 6.2, som kort viser de Statistiske begreber). Skønnene udarbejdet i efteråret har i gennemsnit overvurderet væksten i BNP med 0,05 pct.-enheder året efter, hvilket kan sammenlignes med de godt 0,2 pct.-enheder for EU-kommissionens skøn for EU som helhed, jf. tabel 6.1. Størrelsen af den gennemsnitlige absolutte afvigelse for efterårsskønnene på det efterfølgende år er godt 0,8 pct.-enheder, jf. tabel 6.2, hvilket ligger lidt over den gennemsnitlige afvigelse i EU-kommissionens skøn for EU, jf. tabel 6.1.

De årlige udsving i BNP-væksten – målt ved gennemsnittet af de absolutte afvigelser fra middelværdien – ligger på omkring 1,2 pct.-enheder i perioden 1980-2006, jf. figur 6.1b. Efterårsskønnenes fejl for BNP-væksten i indeværende år udgør således lidt under 40 pct. heraf. Afvigelserne i efterårsskønnet for BNP-væksten i det efterfølgende år udgør ca. 70 pct. af de årlige udsving i BNP-væksten. Dette er på niveau med EU-kommissionens resultater for hele EU.

De gennemsnitlige forudsigelsesfejl for inflationen i indeværende år udarbejdet om efteråret har typisk været -0,02 pct.-enheder. Det vil sige, at der ikke er en systematisk tendens til over- eller undervurdering. Efterårsskøn foretaget forinden prognoseåret fremstår overraskende med en større forudsigelsesfejl end skøn foretaget tidligere, jf. tabel 6.2.

Tabel 6.2
Prognoser i Økonomisk Redegørelse over økonomiske nøgletal
			Prognosehorisont
		Faktisk variation1)	2 år frem	1 år frem		Indeværende år
			Efterår	Forår	Efterår	Forår	Efterår
	Antal observationer		13	18	27	24	27
	Pct. -enheder
	BNP-vækst:
	Gnst. prognosefejl		0,17	-0,18	-0,05	0,01	0,09
	Spredning		1,05	0,93	1,08	0,74	0,55
	Abs. gnst. afvigelse	1,20	0,90	0,74	0,85	0,61	0,45
	- ift. faktisk variation		0,75	0,62	0,71	0,51	0,37
	Inflation:
	Gnst. prognosefejl		-0,22	-0,08	0,10	0,15	-0,02
	Spredning		0,58	0,63	0,85	0,76	0,49
	Abs. gnst. afvigelse	0,63	0,45	0,49	0,67	0,41	0,20
	- ift. faktisk variation		0,72	0,78	1,06	0,65	0,31
	Ledighedsrate:
	Gnst. prognosefejl		-0,16	-0,04	-0,02	-0,04	-0,04
	Spredning		1,13	0,92	0,69	0,38	0,14
	Abs. gnst. afvigelse	1,00	0,98	0,84	0,51	0,29	0,11
	- ift. faktisk variation		0,98	0,84	0,51	0,29	0,11
	Anm.: Prognosefejlen er udregnet som den første offentliggjorte værdi minus prognoseskønnet. Forårsprognosen tager udgangspunkt i majudgaven af Økonomisk Oversigt, 1980-2001 og Økonomisk Redegørelse, 2002-2006. Efterårsprognosen er fra oktoberudgaven af Økonomisk Oversigt, 1980-1990, decemberudgaven af Økonomisk Oversigt, 1991-2000, efterårsprognosen 2001 er fra januarudgaven af Økonomisk Redegørelse, 2002 og fra decemberudgaven af Økonomisk Redegørelse, 2002-2006. 1) Den faktiske variation er beregnet som gennemsnitlig absolut afvigelse fra middelværdien i den faktiske serie mellem 1980-2006. For inflationen og ledigheden er afvigelserne beregnet i forhold til en HP-filtreret trend. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Oversigt, 1980-2001 og Økonomisk Redegørelse, 2002-2006 og egne beregninger.

Forudsigelsesfejlene for ledigheden er godt -0,02 pct. af arbejdsstyrken for skønnene foretaget i efteråret et år før. For skøn foretaget 2 år før fremstår usikkerheden væsentligt større. Heller ikke for ledighedsskønnene er der tegn på systematisk over- eller undervurdering. Afvigelserne i skønnene på ledigheden svarer i gennemsnit til omkring halvdelen af de årlige udsving.

For BNP – og for de øvrige variable – er der ikke overraskende en tendens til, at forudsigelsesfejlene bliver mindre, jo tættere på udgangen af det pågældende år skønnene foretages, da man her har mere information til rådighed.

Prognoserne for BNP er sammenlignet med nationalregnskabets først offentliggjorte værdi for BNP. Til brug for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik er det i højere grad afgørende at have det bedst mulige billede af den faktiske udvikling, for hvilken de endelige nationalregnskabstal i højere grad må vurderes at være dækkende. Det er som udgangspunkt vanskeligere at ramme de endelige tal, fordi de bygger på information, som ikke fuldt ud er tilgængelig, når konjunkturvurderingen udarbejdes.

Det har imidlertid ingen betydning for de overordnede konklusioner om prognosernes træfsikkerhed, om der sammenlignes med de først offentliggjorte eller de endelige nationalregnskabstal, jf. boks 6.1.

Prognoser for udvalgte økonomiske nøgletal

De procentvise årlige udsving for blandt andet erhvervsinvesteringer og industrieksport er væsentligt større end for privatforbruget, betalingsbalancen og offentlig saldo. Størrelsen af forudsigelsesfejl skal derfor generelt vurderes i forhold til, hvor store udsvingene i de pågældende variable er, jf. tabel 6.3.

De gennemsnitlig absolutte prognosefejl i efterårsskønnet for det kommende år udgør for både det private forbrug og erhvervsinvesteringer i underkanten af 70 pct. af de faktiske udsving. For industrieksporten gælder, at forudsigelsesfejlene er større end de gennemsnitlige årlige udsving. Forudsigelserne for industrieksport har dermed i realiteten haft en yderst beskeden informationsværdi^[4]. Først så sent som ved efterårsskønnet samme år ligger skønnet for industrieksporten inden for den faktiske variation.

Det samme gælder for prognoserne over betalingsbalancen og den offentlige saldo. For den offentlige saldo og betalingsbalancen udgør prognosernes absolutte afvigelser for indeværende år omkring 50 pct. af de årlige udsving. For alle de undersøgte variable gælder, at usikkerheden er stigende, jo tidligere det forsøges at skønne på variablen.

Udviklingen i prognosepræcisionen over tid

I tabel 6.4 er prognosefejlene opdelt på tidsperioderne 80’erne, 90’erne og perioden fra år 2000 indtil 2006. Med hensyn til skønnene for inflationsudviklingen, er de gennemsnitlige absolutte afvigelser faldet betydeligt. Dette gælder for såvel skønnene for indeværende år samt for skønnene på et års sigt. Den største forbedring af skønnene er sket for prognoserne på indeværende år, hvor den gns. absolutte afvigelse er faldet fra 0,44 pct.-enheder i 1980’erne til 0,06 i 1990’erne og 0,04 pct.-enheder for perioden efter år 2000. For skønnene et år frem er de absolutte gennemsnitlige afvigelser faldet fra 1,09 i 1980’erne til 0,33 pct.-enheder for perioden efter 2000.

Med hensyn til ledigheden, er der sket en halvering af skønnenes absolutte gennemsnitlige afvigelser, også selv om de er forvejen er relativt små. De gennemsnitlige absolutte afvigelser for indeværende år er således faldet fra 0,15 pct.-enheder til 0,07 for perioden efter 2000. For skønnene med et års tidshorisont er faldet i de gns. absolutte afvigelser på 0,71 i 1980’erne til det nuværende niveau på 0,33 pct.-enheder.

Ser man på skønnene for væksten i BNP, har der ikke været en helt så entydig udvikling. Der er ganske vist sket en forbedring af skønnene for indeværende år, hvor der både i 1980’erne og 1990’erne var absolutte afvigelser på godt 0,5 pct.-enheder.

Tabel 6.3
Prognoser i Økonomisk redegørelse over udvalgte nøgletal
			Prognosehorisont
		Faktisk variation1)	2 år frem	1 år frem		Indeværende år
			Efterår	Forår	Efterår	Forår	Efterår
	Pct. -enheder
	Privat forbrug:
	Antal observationer		13	18	24	24	25
	Gnst. prognosefejl		0,18	-0,04	0,19	0,05	0,09
	Spredning		1,76	1,25	1,44	1,04	0,60
	Abs. gnst. afvigelse	1,77	1,45	1,04	1,21	0,87	0,45
	- ift. faktisk variation		0,82	0,59	0,68	0,49	0,26
	Erhvervsinvesteringer:
	Antal observationer		13	18	24	24	25
	Gnst. prognosefejl		2,33	0,36	0,74	-0,02	0,12
	Spredning		6,01	7,60	6,30	4,31	2,71
	Abs. gnst. afvigelse	7,33	4,61	5,82	4,84	3,23	2,39
	- ift. faktisk variation		0,63	0,79	0,66	0,44	0,33
	Industrieksport:
	Antal observationer		15	17	24	18	25
	Gnst. prognosefejl		0,17	-0,18	-0,88	0,99	0,72
	Spredning		4,10	4,53	3,55	3,38	2,07
	Abs. gnst. afvigelse	2,52	3,67	3,94	2,94	2,74	1,61
	- ift. faktisk variation		1,45	1,56	1,16	1,08	0,64
	Betalingsbalance:
	Antal observationer		13	19	26	20	21
	Gnst. prognosefejl		-0,11	0,34	0,07	0,26	0,02
	Spredning		1,62	1,69	1,38	1,02	0,61
	Abs. gnst. afvigelse	0,93	1,38	1,30	1,13	0,76	0,50
	- ift. faktisk variation		1,49	1,41	1,21	0,83	0,54
	Offentlig saldo:
	Antal observationer		13	19	18	20	20
	Gnst. prognosefejl		0,15	-0,22	0,22	0,02	0,06
	Spredning		1,92	1,74	1,61	0,78	0,81
	Abs. gnst. afvigelse	1,77	1,39	2,04	1,76	0,97	0,88
	- ift. faktisk variation		0,79	1,16	0,99	0,55	0,50
	Anm.: Prognosefejlen er udregnet som den første offentliggjorte værdi minus prognoseskønnet. Forårsprognosen tager udgangspunkt i majudgaven af Økonomisk Oversigt, 1980-2001 og Økonomisk Redegørelse, 2002-2006. Efterårsprognosen er fra oktoberudgaven af Økonomisk Oversigt, 1980-1990, decemberudgaven af Økonomisk Oversigt, 1991-2000, januarudgaven af Økonomisk Redegørelse, 2002 og fra decemberudgaven af Økonomisk Redegørelse, 2002-2006. 1) Den faktiske variation er beregnet som gennemsnitlig absolut afvigelse fra middelværdien i den faktiske serie mellem 1980-2006. For betalingsbalancen og offentlig saldo er afvigelserne beregnet i forhold til en HP-filtreret trend i stedet for middelværdien i den faktiske serie. Kilde: Danmarks statistik, Økonomisk Oversigt, 1980-2001 og Økonomisk Redegørelse, 2002-2006 samt egne beregninger.

Afvigelserne er efter årtusindskiftet reduceret til ca. det halve til 0,22 pct.-enheder. Skønnene med et års tidshorisont var i 80’erne 1,08 pct-enheder, 0,63 pct-enheder i 1990’erne, men er i perioden efter år 2000 steget igen til at udgøre 0,85 pct.-enheder.

Den generelle forbedring af skønnene kan tilskrives flere forhold. Først og fremmest er der i perioden sket en væsentlig forbedring, både med hensyn til hurtighed og pålidelighed, af data, der indgår i de modeller, der anvendes i udarbejdelsen af skønnene. Data, der fx indgår i beregningen af betalingsbalancen og nationalregnskabet, er således kortere tid undervejs end tidligere siden man indførte Intrastat i 1993. Desuden er de modeller, der anvendes, blevet forfinede og endelig må en betydelig del af forbedringen også tilskrives, at den økonomiske udvikling gennem de tre tidsperioder har været præget af stadig stigende stabilitet og dermed øget forudsigelighed, hvorved der, alt andet lige, vil være en mindre usikkerhed af skønnene over udviklingen af de økonomiske nøgletal.

Tabel 6.4
Prognosefejl i 80’erne, 90’erne og 2000’erne
		Prognosehorisont
		Indeværende år			1 år frem
		80-89	90-99	00-06	80-89	90-99	00-06
	Pct. -enheder
	BNP-vækst:
	Gnst. prognosefejl	-0,02	0,17	0,12	-0,06	-0,19	0,18
	Spredning	0,57	0,64	0,31	1,33	0,85	0,96
	Abs. gnst. afvigelse	0,51	0,55	0,22	1,08	0,63	0,85
	- ift. faktisk variation	0,31	0,59	0,22	0,67	0,68	0,84
	Inflation:
	Gnst. prognosefejl	-0,03	-0,02	-0,01	0,69	-0,44	0,02
	Spredning	0,80	0,11	0,06	1,23	0,58	0,41
	Abs. gnst. afvigelse	0,44	0,06	0,04	1,09	0,48	0,33
	- ift. faktisk variation	0,40	0,20	0,10	0,99	1,46	0,89
	Ledighed:
	Gnst. prognosefejl	-0,05	-0,03	-0,03	-0,21	0,23	-0,13
	Spredning	0,20	0,10	0,09	0,91	0,60	0,40
	Abs. gnst. afvigelse	0,15	0,09	0,07	0,71	0,43	0,33
	- ift. faktisk variation	0,14	0,08	0,09	0,67	0,40	0,40
	Anm.: Prognoserne tager udgangspunkt i efterårsskønnene. Kilde: Danmarks statistik, Økonomisk Oversigt, 1980-2001 og Økonomisk Redegørelse, 2002-2006 samt egne beregninger.

Sammenligning med mekaniske skøn

Et mål for informationsindholdet i skønnene kan opnås ved at sammenligne prognosernes træfsikkerhed med et mekanisk skøn. Et mekanisk skøn kan eksempelvis være en antagelse om at de økonomiske variable vækst, inflation mv. fremover forventes at være lig deres historiske gennemsnit.

Prognoserne sammenlignes med mekaniske alternativer ved at sætte spredningen i prognoser i forhold til de faktiske tal sammenlignet med spredningen i de mekaniske skøn i forhold til de faktiske tal, det såkaldte Theil-indeks. Et lavt Theil-indeks, som er mindre end 1, betyder at konjunkturskønnet er bedre end det mekaniske skøn. Jo mindre indekset er, jo bedre er kvaliteten af skøn ift. de mekaniske skøn. Modsat vil et Theil-indeks, som er større end 1, betyde det, at der ingen ekstra information er i konjunkturskønnet sammenlignet med det mekaniske alternativ.

Med hensyn til skøn for det indeværende år er spredningen under halvt så stor som spredningen på det mekaniske skøn. Der gælder imidlertid ikke for industrieksporten, hvor indekset er større end 0,6. Dette betyder, at industrieksport er sværere at forudse.

Tabel 6.5
Sammenligning med mekaniske skøn, Økonomisk Oversigt og - Redegørelse 1980-2006
		Prognosehorisont
		Indeværende år		1 år frem
		Alternativ 12)	Alternativ 23)	Alternativ 1	Alternativ 2
	Pct. - enheder
	BNP-vækst	0,34	0,28	0,68	0,45
	Inflation	0,19	0,39	0,33	0,49
	Ledighed	0,05	0,14	0,25	0,39
	Privat forbrug	0,25	0,22	0,61	0,45
	Erhvervsinvesteringer	0,30	0,25	0,70	0,48
	Industrieksport	0,62	0,89	1,07	0,60
	Betalingsbalance1)	0,27	0,48	0,59	0,76
	Offentlig saldo	0,22	0,35	0,44	0,48
	1) Opgjort i pct. af BNP. 2) Alternativ 1 antager at variablen fremadrettet følger det historiske gennemsnit af de seneste 10 år. 3) Alternativ 2 antager at variablen fremadrettet er lig den seneste offentliggjorte værdi. Kilde: Danmarks statistik, Økonomisk Oversigt, 1980-2001 og Økonomisk Redegørelse, 2002-2006 samt egne beregninger.

For skøn som vedrører indeværende år, er prognoserne ikke overraskende klart bedre end de mekaniske alternativer. Skønnet for industrieksporten forklarer dog kun ca. 40 pct. af variationen i forhold til gennemsnittet.

Prognoser for det efterfølgende år er, med undtagelse af skøn på industrieksporten, også væsentligt bedre end de mekaniske skøn. Ved at anvende den gennemsnitlige vækst i industrieksporten de seneste 10 år opnås således et skøn for væksten i eksporten året efter, som ikke er dårligere end prognosen, jf. tabel 6.5. Prognoser for inflation, ledighed og den offentlige saldo har en høj informationsværdi, da variationen kun udgør 25-49 pct. af variationen af de mekaniske skøn for de samme variable^[5]. For de øvrige variables vedkommende udgør variationen mellem 50-76 pct. af de mekaniske skøn, altså har skønnene for disse variable en lavere informationsværdi.

Er der tegn på systematiske prognosefejl?

Et afgørende krav til økonomiske fremskrivninger er, at der ikke forekommer syste-

matiske prognosefejl. Eksempelvis kan der være en såkaldt prognosebias, hvis der er en tilbøjelighed til enten at over- eller undervurdere den faktiske udvikling. En sådan fejlkilde vil nemt typisk undgås og der kan derved opnås en forbedring i fremskrivningernes præcision. Statistiske tests indikerer, at der stort set ikke er tegn på systematiske prognosefejl i Økonomisk Oversigt og Økonomisk Redegørelse, jf. boks 6.2.

Retningsanalyse

Tabel 6.7
Retningsanalyse(efterårsskøn på det kommende år i ØO og ØR)
		BNP	Inflation	Ledig- hed	Privat forbrug	Erhvervs invest.	Industri- eksport	Betal. balance	Off. saldo
	?P= 0 og ?F < 0	3	4	4	2	6	3	5	3
	?P< 0 og ?F = 0	3	5	2	3	3	2	1	2
	?P< 0 og ?F < 0	9	11	11	7	8	6	4	2
	?P=0 og ?F = 0	12	7	10	13	8	7	10	11
	Observationer	27	27	27	25	25	18	20	18
	Succes pct.	78	67	78	80	64	72	70	72
	Signifikans uafhængighed	0,00	0,04	0,00	0,00	0,13	0,04	0,00	0,00
	Anm.: ?P er forskellen mellem prognosetal for 1 år frem og prognosetal for indeværende år. En positiv/ negativ ?P betyder, at skønnene forudser en positiv/negativ udvikling af den pågældende variabel med en tidshorisont på et år. ?F er forskellen mellem de faktiske tal for 1 år frem og de faktiske tal for indeværende år. En positiv/ negativ ?F er således udtryk for, at den faktiske udvikling er positiv/negativ. Er ?P af samme fortegn som ?F betyder det, at der er overensstemmelse mellem skønnet og den faktiske retning. Uafhængighed kan testes ved en ?2- test for uafhængighed mellem skøn og faktiske tal. P-værdier under 0,05 medfører, at nulhypotesen om uafhængighed kan forkastes på 5 pct. signifikansniveau. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Oversigt og Økonomisk Redegørelse samt egne beregninger.

En ønskelig egenskab for konjunkturfremskrivninger er evnen til at forudsige, hvornår konjunkturerne vender. Et mål for retningspræcisionen i prognoserne kan beregnes som den procentandel af fremskrivningerne/skønnene, der ramte rigtigt med hensyn til retningen i den faktiske udvikling^[6].

Af de i alt 27 observationer, der er mellem 1980-2006, har prognoser for BNP-væksten korrekt forudsagt stigning 9 gange og fald i væksten 12 gange eller uforandret BNP-væksten. I 21 ud af 27 tilfælde har man således skønnet rigtigt, når det gælder retningen af udviklingen i BNP-væksten. For alle nøgletallene gælder at succesraten ligger pænt over 60 pct. Det skal her bemærkes, at succesraten for retningspræcisionen for industrieksporten er på 72 pct. Dette skal sammenholdes med oplysningerne i og kommentarerne til tabel 6.6, hvor det anføres, at den kvantitative analyse viste ringe informationsværdi. Retningsanalysen viser således, at der med hensyn til industrieksportens kvalitative udvikling (retningen) kan tillægges denne en vis værdi er et vist informationsindhold i prognosen.

Det kan ved hjælp at en ?² uafhængighedstest undersøges, om der eksister en signifikant sammenhæng mellem retningen af skønnene og de faktiske tal. Ovenfor er anført p-værdier for hypotesen om uafhængighed mellem retningen af skønnene og de faktiske tal. Det fremgår, at for alle de anførte skøn - med undtagelse af erhvervsinvesteringer – kan man på et 5 pct. signifikansniveau forkaste nulhypotesen om uafhængighed mellem skøn og de faktiske tal. Skønnet for erhvervsinvesteringer for det kommende år er således usikre sammenlignet med de andre. Dette kan henføres til de markante faktiske variationer i erhvervsinvesteringer, jf. tabel 6.3.

Retningspræcisionen for BNP vækst, inflation og vækst i privat forbrug er omkring 80 pct., altså meget høj.

6.4 Sammenligning med andre institutioners konjunktur-prognoser

Foruden Finansministeriet udarbejder en række andre institutioner økonomiske prognoser for dansk økonomi. Det gælder blandt andet Det Økonomiske Råd (DØR), Dansk Industri (DI), Nordea Bank Danmark, EU-kommissionen (EU) og OECD^[7]. Prognoser udarbejdet af disse er generelt behæftet med samme størrelse prognosefejl og usikkerhed som konjunkturvurderingerne i Økonomisk Oversigt og Økonomisk Redegørelse (ØO/ØR).

For at sikre det størst mulige datagrundlag i sammenligningen tages udgangspunkt i efterårsskønnet for efterfølgende år. Alle de ovennævnte institutioner udgiver deres efterårsvurdering i november eller december. Dette har den fordel, at alle prognoser er foretaget på omkring samme tidspunkt, hvorfor alle har haft omtrent samme mængde information at bygge deres prognoser på. De analyserede prognoser fra de forskellige institutioner er generelt af samme kvalitet.

Træfsikkerheden af BNP-skønnet i de udvalgte konjunkturprognoser ligger relativt tæt på hinanden, jf. tabel 6.8. Den absolutte gennemsnitlige afvigelse ligger omkring 0,8 pct.-enheder for alle prognoser bortset fra EU og OECD, hvor prognoserne har været præget af lidt større usikkerhed. For DØR, DI og Nordea er der en tendens til at undervurdere væksten i BNP, men dette er ikke statistisk signifikant. EU-prognosen har generelt været mere optimistisk med hensyn til BNP-væksten end de andre institutioner.

De absolutte gens. afvigelser på fejlskønnet for inflationsprognoserne ligger alle under 0,8 pct.-enheder. Der er således ikke væsentlige forskelle i prognosernes træfsikkerhed. Beregningerne er ikke fuldt sammenlignelige med hinanden, idet DØR, OECD og DI skønner over forbrugsdeflatoren og ikke forbrugerprisindekset som de øvrige institutioner. De foretagne skøn er i analysen sammenlignet med de relevante størrelser.

Tabel 6.8
Prognosesammenligning (efterårsskøn på det kommende år, 1980-2006)
		ØO/ØR	DØR	DI	Nordea1)	EU	OECD
	Pct. -enheder
	BNP-vækst:
	Gnst. prognosefejl	-0,05	0,24	0,28	0,20	-0,20	-0,01
	Spredning	1,08	0,97	1,06	1,02	1,15	1,24
	Abs. gnst. afvigelse	0,85	0,76	0,86	0,75	0,90	0,97
	Theil/Alternativ 1	0,57	0,52	0,56	0,54	0,61	0,66
	Theil/Alternativ 2	0,43	0,39	0,42	0,40	0,46	0,49
	Absolut gens. afvigelse
	- 1980-1989	1,08	0,74	0,91	0,91	1,17	1,33
	- 1990-1999	0,63	0,67	0,76	0,47	0,62	0,70
	- 2000-2006	0,85	0,94	0,94	0,82	0,91	0,86
	Inflation:
	Gnst. prognosefejl	0,10	0,23	0,33	-0,11	0,22	0,06
	Spredning	0,85	1,02	0,99	0,84	0,81	1,03
	Abs. gnst. afvigelse	0,67	0,67	0,70	0,66	0,59	0,79
	Theil/Alternativ 1	0,33	0,39	0,38	0,32	0,31	0,40
	Theil/Alternativ 2	0,49	0,59	0,57	0,48	0,46	0,59
	Absolut gens. afvigelse
	- 1980-1989	1,09	1,22	1,19	1,00	0,96	1,12
	- 1990-1999	0,48	0,46	0,49	0,47	0,42	0,68
	- 2000-2006	0,33	0,20	0,29	0,35	0,29	0,43
	Ledighedsraten:
	Gnst. prognosefejl	-0,02	-0,46	0,02	-0,16	-0,10	-0,13
	Spredning	0,69	0,81	0,75	0,69	0,98	0,82
	Abs. gnst. afvigelse	0,51	0,70	0,57	0,54	0,70	0,66
	Theil/Alternativ 1	0,26	0,30	0,28	0,26	0,37	0,31
	Theil/Alternativ 2	0,42	0,49	0,45	0,42	0,59	0,49
	Absolut gens. afvigelse
	- 1980-1989	0,71	0,92	0,45	0,66	1,01	0,86
	- 1990-1999	0,43	0,64	0,85	0,49	0,60	0,56
	- 2000-2006	0,33	0,47	0,34	0,43	0,41	0,52
	Betalingsbalancen2)
	Gnst. prognosefejl	0,07	0,04	0,03	-0,06	0,25	0,14
	Spredning	1,38	1,23	1,34	1,27	1,20	1,33
	Abs. gnst. afvigelse	1,13	1,02	1,09	0,96	0,96	1,07
	Theil/Alternativ 1	0,63	0,57	0,62	0,59	0,55	0,61
	Theil/Alternativ 2	0,81	0,72	0,79	0,75	0,70	0,78
	Absolut gens. afvigelse
	- 1980-1989	1,16	1,12	1,13	1,12	0,98	1,14
	- 1990-1999	1,38	1,16	1,37	1,11	1,04	1,34
	- 2000-2006	0,65	0,68	0,64	0,34	0,76	0,59
	Anm.: Forecastfejlen er beregnet som den senest offentliggjorte værdi minus prognoseskønnet. Alternativ1 og 2 er defineret på samme måde som i tabel 6.5. 1) Prognoseskønnene fra Nordea Bank Danmark er kædet med serier fra Unibank og Privatbanken. 2) Opgjort i pct. af BNP. Kilde: Økonomisk Oversigt, Økonomisk Redegørelse, Dansk Økonomi, Dansk Industris prognose, Nordeas prognose, EU-kommissionens prognose og OECD Economic Outlook. Danmarks Statistik samt egne beregninger.

For alle institutionerne gælder, at den absolutte gennemsnitlige afvigelse på skønnene for BNP-væksten har været større efter 2000, end den var i 1990'erne. Omvendt gælder at alle institutionernes prognoser for inflationen har været bedre efter 2000, end i 1990'erne.

Blandt de danske institutioner har DØRS haft en tendens til at overvurdere ledighedsraten (om end det ikke statistisk signifikant). Efter 2000 har alle institutionerne udarbejdet mere præcise skøn for ledigheden end i 1980'erne og 1990'erne. Skønnene for betalingsbalancen i pct. af BNP har i gennemsnit ramt, men præcisionen er her mindre end for de andre skøn.

Skøn på betalingsbalancen i pct. af BNP afviger i gennemsnit med omkring 1 pct.-enhed fra den faktiske værdi for samtlige prognoser med undtagelse af EU og Nordea, som har en gennemsnitlig absolut afvigelse på under 1 pct.-enhed og dermed en bedre træfsikkerhed. EU’s og OECD’s prognoser har en systematisk tendens til at undervurdere betalingsbalanceoverskuddet med henholdsvis omkring 0,25 pct.-enheder og 0,14 pct.-enheder. Alle institutionernes prognoser for betalingsbalancen i pct. af BNP har også været bedre efter 2000, end i 1990'erne.

Nedenstående fire grafer sammenligner prognoserne for udvalgte nøgletal udarbejdet af EU, OECD og ØR. Prognoserne for BNP og inflationen i de tre institutioner følger i det store hele hinanden og den faktiske udvikling relativt tæt, jf. figur 6.3a og 6.3b. Dog er der for enkelte år forholdsvis store afvigelser mellem prognoserne og de første offentliggjorte tal.

Af figur 6.3c fremgår det, at EU's afvigende skøn fra ledigheden i stor grad forklares ved den anderledes definition, som denne institution anvender. De to andre institutioner følger, ikke overraskende, de faktiske tal for den af dem anvendte definition af ledigheden.

Den sidste figur 6.4.d viser de tre institutioners skøn for betalingsbalanceudviklingen sammenlignet med den faktiske udvikling. Også her ses der en nogenlunde sammenhæng mellem skønnene og de faktiske tal. Der er dog perioder med store forskelle i midten af 1980’erne og slutningen af 1990’erne.

Figur 6.3a BNP-vækst prognoser for Danmark		Figur 6.3b Forbrugerprisinflations prognoser for Danmark

Anm.: ØR skønner over forbrugerprisinflationen (CPI), EU skønner over HICP mens OECD skønner over væksten i deflatoren for det private forbrug. Kurverne BNP, Deflator og CPI viser de første offentliggjorte data for de respektive størrelser.
Kilde: Økonomisk Oversigt og Økonomisk Redegørelse, EU-kommissionens prognoser, OECD Economic Outlook og Danmarks Statistik.

Figur 6.3c Ledighedsprognoser for Danmark		Figur 6.3d Betalingsbalances prognoser for Danmark

Anm.: Definitionerne af ledigheden er lidt forskellige for skønnene foretaget i ØR og EU-kommissionen. Betalingsbalancen er opgjort i pct. af BNP. Kurverne Ledighed, Ledigheden EU def. og Betalingsbalance viser de første offentliggjorte data for de respektive størrelser.
Kilde: Økonomisk Oversigt og Økonomisk Redegørelse, EU-kommissionens prognoser, OECD Economic Outlook og Danmarks Statistik.

Appendiks 6.1 Prognoser på BNP-vækst

Tabel A.1.1
Prognoser på BNP-vækst
	BNP-vækst	Nationalregnskabstal		BNP-prognoser
				Indeværende år		1 år frem
		Endelige	Foreløbige	Skøn	Prognose- fejl	Skøn	Prognose- fejl
	Pct. -enheder
	1980	-0,6	-0,5	-1,0	0,5	-0,3	-0,2
	1981	-2,0	-0,6	-1,0	0,4	0,9	-1,5
	1982	2,8	2,2	2,5	-0,3	4,0	-1,8
	1983	1,9	2,9	2,0	0,9	0,8	2,1
	1984	3,7	3,5	4,0	-0,5	1,5	2,0
	1985	3,9	3,1	2,5	0,6	3,0	0,1
	1986	4,1	3,3	3,3	0,0	3,8	-0,5
	1987	-0,3	-1,0	-0,8	-0,2	0,8	-1,8
	1988	-0,8	-0,2	0,5	-0,7	-0,8	0,6
	1989	0,2	1,1	2,0	-0,9	0,8	0,3
	1990	1,0	1,6	0,8	0,8	1,5	0,1
	1991	1,1	1,0	2,2	-1,2	1,0	0,0
	1992	0,6	1,1	0,8	0,3	2,4	-1,3
	1993	0,0	1,2	0,2	1,0	2,6	-1,4
	1994	5,5	4,4	4,6	-0,2	3,0	1,4
	1995	2,8	2,6	3,1	-0,5	3,7	-1,1
	1996	2,5	2,4	2,2	0,2	2,7	-0,3
	1997	3,0	3,4	3,0	0,4	2,9	0,5
	1998	2,5	2,9	2,4	0,5	2,7	0,2
	1999	2,6	1,6	1,3	0,3	1,6	0,0
	2000	2,8	2,9	2,4	0,5	1,6	1,3
	2001	1,3	1,0	1,2	-0,2	1,8	-0,8
	2002	0,5	1,6	1,5	0,1	1,7	-0,1
	2003	0,4	0,4	0,4	0,0	1,8	-1,4
	2004	2,3	2,4	2,4	0,0	2,1	0,3
	2005	2,5	3,4	2,8	0,6	2,4	1,0
	2006	3,9	3,2	3,3	-0,1	2,2	1,0
	Gnst. afvigelse	-	-	-	0,1	-	0,0
	Gnst. absolut afvigelse	-	-	-	0,5	-	0,9
	Anm.: Prognoserne tager udgangspunkt i efterårsskønnere. Prognosefejlen er udregnet som den første offent- liggjorte værdi minus prognoseskønnet. Kilde: ADAM's databank, Økonomisk Oversigt, 1979-2001 og Økonomisk Redegørelse, 2002-2006.

Appendiks 6.2 Statistiske begreber

Lad x ={x₁,x₂,x₃,....., x_n} være en udvalgt faktisk dataserie (eksempelvis realvæksten i BNP), og xp = {x₁^p,x₂^p,x₃^p,.....,x_n^p} være de tilhørende prognoser.

Prognosefejl: e_i = x_i - x_i^p , i=1, ... n

Gennemsnitlig prognosefejl:

Absolut gennemsnitlig prognosefejl =

Faktisk variation =

I forhold til faktisk variation =

Spredning (RMSE) =

---

Fodnoter

^[1] Se bl.a. Filip Keereman (1999), “The track record of the Commission Forecast”, EU-commission, Economic Papers 137, Michael J. Artis (1996), “How accurate are the IMF’s short-term forecasts?”, IMF Working Paper 89, Lukas Vogel (2007) “How do the OECD Growth Projections for the Economic Perform?”, Economics Department Working Paper N0. 573, samt Lars–Erik Oeller og Bharat Barot (2000) “The accuracy of European growth and inflation forecasts” International Journal of Forecasting 16/2000.

^[2] Spredningen er mere følsom over for store fejl end den gennemsnitlige numeriske afvigelse.

^[3] Negative (positive) gennemsnitlige tal er et udtryk for, at det pågældende skøn over- (under-) vurderer den faktiske værdi. Usikkerheden er målet som spredningen.

^[4] Det bemærkes, at skønnene for industrieksporten er udarbejdet på baggrund af udenrigshandelsstatistikken. Modsat bygger de historiske årsværdier for industrieksporten på ADAMs databank, som er baseret delvist på nationalregnskabet. De faktiske værdier kan således afvige væsentligt fra det datamæssige udgangspunkt, som ligger til grund for prognoserne.

^[5] For så vidt angår alternativ 1 kan sammenligningen være lidt for gunstig for inflation og ledighed, idet serierne formentlig ikke har været stationære over den belyste periode.

^[6] For nærmere beskrivelse af metode henvises til M. Artis: ”How accurate are the IMF’s short-term economic forecasts”, IMF Working Paper, WP/96/89 August 1996 og J. Ash, D. Smyth and S. Heravi: “Are OECD forecasts rational and useful”, International Journal of Forcasting 14, 199.

^[7] Der findes også andre organisationer så som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og LO samt forskellige pengeinstitutter, som udarbejder prognoser for dansk økonomi. Deres prognoser findes dog ikke pt. systematisk i Finansministeriets databank, og er derfor ikke medtaget.