1. Sammenfatning

1.1 Væksten afdæmpes men konkurrenceevnen presses fortsat

Dansk økonomi er i den sidste fase af en kraftig højkonjunktur. Selv om væksten i den indenlandske efterspørgsel var overraskende kraftig i slutningen af 2007 – med en opgang i privatforbruget på 4½ pct. igennem året – har den finansielle uro og vigende international vækst øget sandsynligheden for, at det betydelige pres på det danske arbejdsmarked nu vil blive dæmpet.

Det ventes, at væksten i BNP dæmpes til omkring 1¼ pct. i år og ¾ pct. næste år blandt andet som følge af det vigende boligmarked, aftagende vækst i udlandet, svækket konkurrenceevne og forøgelsen af inflationen, herunder særligt energipriserne. Vækstforventningerne er dermed justeret lidt ned i begge år i forhold til vurderingen i februar. Den aftagende vækst medfører en vis opgang i ledigheden fra det nuværende historisk lave niveau på under 2 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 1.1a.

Samlet er presset på produktionsresurserne og risikoen for mere vedvarende inflation taget til siden februarvurderingen, men til gengæld er der udsigt til, at en afkøling af dansk økonomi kan indtræffe lidt hurtigere navnlig som følge af udviklingen i den internationale økonomi. Over prognoseperioden ventes kapacitetspresset – målt ved outputgabet – reduceret fra knap 3½ til ca. 1 pct. af BNP, jf. figur 1.1b.

Figur 1.1a BNP-vækst og ledighed		Figur 1.1b Outputgab

Kilde:   Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den forventede afdæmpning er udtryk for en nødvendig normalisering af konjunkturerne i en situation, hvor der i dansk økonomi er tydelige tegn på ophedning. Ledigheden er fortsat med at falde med uformindsket styrke og ligger væsentligt under det beregnede niveau for den strukturelle ledighed. Lønstigningerne er derfor accelereret gennem 2007 og nåede for arbejdere i den private sektor op omkring 5 pct. ved årsskiftet, jf. figur 1.2a. Samtidig er der udsigt til høje offentlige lønstigninger de næste år. De indgåede overenskomstaftaler på de offentlige områder indebærer, at årsstigningstakten i lønningerne gradvist øges til op mod 5½-6 pct. igennem 2008, hvorefter lønstigningerne har en aftagende profil, som blandt andet vil afhænge af lønudviklingen i den private sektor.

Lønudviklingen har bidraget til en i forvejen markant forværring af konkurrenceevnen siden 2000. Når der tages hensyn til produktivitets- og valutakursudviklingen, er lønkonkurrenceevnen således skønsmæssigt svækket med over 35 pct. i perioden til og med 2008, jf. figur 1.2b. Svagere konkurrenceevne medfører tab af markedsandele og gradvist stigende sårbarhed i de udlandskonkurrerende erhverv over for vigende international efterspørgsel. Lønomkostningerne i de danske fremstillingserhverv er i dag større end i alle andre OECD-lande undtagen Norge.

Figur 1.2a Lønudvikling i den private sektor		Figur 1.2b Konkurrenceevne, ændring siden 2000

Kilde:   Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik, ADAM samt egne beregninger.

Det er på den baggrund centralt, at efterspørgselsvæksten nu bremser op, og at presset på løn- og prisstigningerne dermed efterhånden kan dæmpes. Men selv om væksten bliver meget afdæmpet, vil aktiviteten og efterspørgslen efter arbejdskraft fortsat være på et højt niveau nogen tid endnu, og erfaringerne fra tidligere opsving er, at lønstigningerne kan forblive høje i nogen tid efter, at aktivitetsvæksten er gået ned.

Den aktuelle tendens til tiltagende inflation, opadgående inflationsforventninger og store reallønskrav i lyset af det pressede arbejdsmarked kan skabe grundlag for et langvarigt tilbageslag med en stor opgang i ledigheden frem for en blød landing, hvor ledigheden langsomt øges op omkring det strukturelle niveau.

En svækkelse af konjunkturerne de næste år vil ikke være et krisetegn men en naturlig opbremsning, som er nødvendig af hensyn til en stabil udvikling på lidt længere sigt. Danmark er således – i kraft af ekstraordinært lav ledighed og meget høj kapacitetsudnyttelse – i en helt anden konjunktursituation end euroområdet og navnlig USA, hvor udgangspunktet ved indgangen til 2008 er et aktivitetsniveau tæt på produktionspotentialet og et nogenlunde neutralt kapacitetspres, jf. figur 1.3a.

Risikoen for et ustabilt forløb begrænses af initiativer, der giver virksomhederne bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft, eksempelvis fra udlandet. Generelt har reformerne af arbejdsmarkedet de senere år og tilgang af arbejdskraft udefra været med til at dæmpe lønpresset og forlænge det danske opsving. Reformerne, med Jobplanen som det seneste initiativ, har bidraget til, at ledigheden i gennemsnit kan komme længere ned, før der opstår et pres på virksomhedernes konkurrenceevne.

Figur 1.3a Ledighed		Figur 1.3b Inflation og inflationsforventninger

Anm.:   I figur 1.3a er tal for Danmark for 1. kvartal 2008, mens tal for euroområdet og USA er for 2007.
Kilde:   OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Inflationen er taget til og nåede 3¼ pct. i marts navnlig som følge af opgang i priserne på vegetabilske fødevarer og energi, jf. figur 1.3b. Det er sandsynligt, at inflationen vil stige yderligere til i nærheden af 4 pct. i efteråret, hvorefter den dæmpes igen i retning af de knap 2 pct., som i kraft af fastkurspolitikken er et naturligt anker for inflationsforventningerne i Danmark.

Den forventede udviklingen i priserne forudsætter, at den aktuelle opgang i inflationen ikke påvirker løndannelsen i nævneværdigt omfang, og at der dermed ikke igangsættes såkaldte løn-pris spiraler, som kan svække konkurrenceevnen yderligere og mere varigt løfte inflation og inflationsforventninger. Med de overenskomstaftaler, der er indgået, og forventningerne til den lokale løndannelse vil forløbet indebære ganske høj reallønsfremgang frem mod 2010 både på det private og offentlige arbejdsmarked. Den seneste opgang i prisstigningerne skal derudover ses i lyset af, at inflationen har ligget lavt i de seneste år, herunder for fødevarer. I gennemsnit er inflationen således ca. 2 pct. i årene fra 2003 til 2009 på trods af den aktuelle stigning til et toppunkt på op mod 4 pct. i efteråret.

1.2 Den økonomiske politik skal give plads til en normal konjunktursituation

Det danske udgangspunkt betyder, at den centrale stabiliseringspolitiske udfordring meget entydigt er at undgå unødigt ekspansiv økonomisk politik, som bremser en mulig opgang i ledigheden den kommende tid. Selv med meget svag efterspørgselsvækst og stigende ledighed vil der således fortsat i en periode på 1-2 år være opadgående pres på lønningerne, og konkurrenceevnen vil svækkes yderligere. Dette pres vil blive forstærket, hvis fortsat høj efterspørgsel fastholder ledigheden på det nuværende meget lave niveau, og det vil øge sandsynligheden for en endnu kraftigere opgang i arbejdsløsheden på lidt længere sigt.

Ledigheden kan således ikke fastholdes under det strukturelle niveau med ekspansiv økonomisk politik, idet strukturerne på især arbejdsmarkedet sætter grænserne for, hvor langt ledigheden kan komme ned i gennemsnit over konjunkturforløbet.

Aktivitetsvirkningen af finanspolitikken i 2008 er opgjort til 0,0 pct. af BNP (målt ved finanseffekten), jf. tabel 1.1. Det er ca. 0,2 pct.-enheder mindre end i februarvurderingen. Den lavere aktivitetsvirkning afspejler blandt andet en nedjustering af realvæksten i det offentlige forbrug og investeringer i 2008, som skal ses i sammenhæng med højere vækst i de offentlige udgifter i 2007. Det samlede bidrag til efterspørgslen i 2008 fra finanspolitikken i 2007 og 2008 under ét er således ca. 0,1 pct. af BNP større end i februarvurderingen.

Skønnet for de offentlige finanser i 2008 er blandt andet baseret på finansloven for 2008 og forudsætter, at de kommunale og regionale budgetter for 2008 overholdes. Aftalen om nedsættelser af indkomstbeskatningen og overenskomstresultatet på det offentlige område, som det foreligger, er desuden indarbejdet i skønnene for 2008 og 2009. Den forudsatte økonomiske politik i 2009 tager derudover afsæt i 2015-planen, inklusive genindførsel af indbetalinger til SP i henhold til gældende lov. De nærmere finanspolitiske prioriteringer fastlægges først endeligt i forbindelse med offentliggørelsen af finanslovsforslaget for 2009 i august.

Tabel 1.1
Bidrag til den økonomiske vækst
		2004	2005	2006	2007	2008
	Et-årig finanseffekt (pct.-enheder)	0,8	0,1	0,4	0,2	0,0
	- ændring siden feb. 08	0,0	0,0	0,0	0,3	-0,2
	Outputgab (pct.)	-0,8	0,1	1,5	3,0	3,0
	BNP-vækst (pct.)	2,3	2,5	3,9	1,8	1,2
	Flerårige virkninger (pct.-enheder)
	Flerårig finanseffekt	0,8	0,3	0,4	0,2	0,0
	Opsparingsvirkninger1)	0,1	0,1	0,0	0,0	0,0
	Stedfundne renteændringer2)	1,3	0,8	0,4	-0,8	-1,2
	1)         Opsparingsvirkningerne dækker over suspensionen af SP-bidraget i 2004. 2)         Opgjort som de isolerede virkninger på BNP-væksten af renteudviklingen fra og med 2002 og frem til ultimo april 2008. Renten er antaget uændret derefter. Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

I den aktuelle konjunktursituation er det af særlig betydning, at nye initiativer samlet ikke forøger efterspørgslen yderligere, og at væksten i de offentlige udgifter ikke overstiger det planlagte. For at sikre mod udgiftsskred er der fremsat lovforslag om, at det statslige bloktilskud til kommunerne reduceres, hvis kommunerne under ét overskrider de budgetterede service- eller anlægsudgifter i 2008. Desuden er der fremsat forslag om, at en del af bloktilskuddet til kommunerne fra 2009 og frem gøres betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med det aftalte, samt at det kommunale bloktilskud fremover kan nedsættes individuelt og kollektivt, hvis den samlede kommunale beskatning stiger.

Derudover skal efterspørgselsvirkningerne fra den økonomiske politik ses i lyset af, at finanspolitikken også omfatter finansieringen af en række initiativer, som kan forøge arbejdsudbuddet de næste år og derigennem bidrage til at dæmpe presset på arbejdsmarkedet. Det drejer sig især om arbejdsmarkedsinitiativerne fra Velfærdsaftalen og Jobplanen samt nedsættelserne af skatten på arbejdsindkomst, som samlet kan løfte arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen 20-25.000 fuldtidspersoner fra 2007 og frem til 2010. Skønnene for virkningerne, og hvornår de viser sig, er forbundet med usikkerhed.

Pengepolitikken har de senere år været relativt lempelig efter danske konjunkturforhold, idet Danmark har haft et stærkere konjunkturforløb end euroområdet. Renterne er imidlertid steget noget i forhold til det meget lave niveau i 2004 og 2005, og det bidrager til at dæmpe efterspørgselsvæksten, navnlig fordi det har bremset den meget store opgang i boligpriserne. Mens finanspolitikken i 2008 isoleret set ventes at være neutral i forhold til den økonomiske aktivitet, vil de ændringer i renterne, der er konstateret frem til i dag, virke dæmpende i 2008, jf. tabel 1.1^[1]. Det negative bidrag fra renteændringer er forøget lidt siden februarredegørelsen blandt andet som følge af en forøgelse af bankernes udlånsrenter, der er forbundet med den finansielle uro.

Samlet peger beregningerne på, at de flerårige virkninger af finanspolitikken (den flerårige finanseffekt) og renteudviklingen fra 2002 og frem samlet kan dæmpe væksten med i størrelsesordenen 1 pct. af BNP i 2008. Niveauet for renterne er fortsat ret moderat i forhold til den aktuelle pressituation.

Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes at blive 1,3 pct. i 2008, og for 2009 forudsættes en vækst på 1,2 pct. I forhold til februarredegørelsen er realvæksten i det offentlige forbrug nedjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2008 afledt af et højere forbrugsniveau i 2007 end ventet i februar, jf. tabel 1.2. Væksten i forbrugsudgifterne i 2008 afspejler navnlig et løft i investeringerne i forskning og uddannelse og initiativerne i kvalitetsreformen (herunder trepartsaftalerne) samt forøgede udgifter til blandt andet sundhedsområdet. Skønnet for 2009 er i overensstemmelse med forudsætningen om en realvækst på 1 pct. i 2015-planen, idet der er taget hensyn til, at den statslige opsparing på 1 pct. af driftsudgifterne i 2008 vil blive frigivet i 2009.

Tabel 1.2
Ændringer i de finanspolitiske forudsætninger siden februarredegørelsen
		2007		2008		2009
		Feb. 08	Maj 08	Feb. 08	Maj 08	Feb. 08	Maj 08
	Pct.
	Offentligt forbrug (realvækst)	1,4	1,7	1,5	1,3	1,0	1,2
	Offentlige investeringer (realvækst)	-12,0	-3,9	4,5	-2,5	6,0	0,8
	Særligt Pensionsbidrag	0,0	0,0	0,0	0,0	1,0	1,0
	Anm.:   Det er forudsat, at indbetalinger til SP genindføres i 2009 i henhold til gældende lov.

I 2015-planen indgår, at de offentlige serviceudgifter kan stige svagt som andel af BNP frem mod 2015. Pejlemærket er, at de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP kan udgøre op til 26½ pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2015. Med de nye skøn for 2008 og 2009 og de forudsatte vækstrammer i årene efter vil loftet blive tangeret. Der udarbejdes en opdateret 2015-fremskrivning i efteråret i forbindelse med opdateringen af Danmarks Konvergensprogram 2008.

Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 75½ mia. kr. (4,5 pct. af BNP) i 2007. I 2008 og 2009 skønnes offentlige overskud på henholdsvis ca. 72½ mia. kr. (4,1 pct. af BNP) og 53 mia. kr. (2,9 pct. af BNP), jf. figur 1.4a. Der er dermed tale om et gradvist aftagende overskud i overensstemmelse med profilen i 2015-planen, som indebærer godt og vel balance i 2015.

Figur 1.4a Offentlig saldo		Figur 1.4b ØMU-gæld og nettogæld

Kilde:   Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konjunkturerne – med høj beskæftigelse, lav ledighed og relativt stort privatforbrug – bidrager i vidt omfang til de store offentlige overskud i disse år. Det er blandt andet udtryk for de såkaldte automatiske stabilisatorer, som medvirker til at stabilisere den økonomiske udvikling. Betydelige indtægter fra selskabsskat og olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen (blandt andet afledt af udviklingen i olieprisen) trækker også i retning af midlertidigt store overskud.

Overskuddene i Danmark kan være meget svingende fra år til år på grund af stor følsomhed over for bevægelser på de finansielle markeder, herunder aktiekurser og oliepriser. Den finanspolitiske planlægning tilrettelægges derfor ud fra udviklingen i blandt andet den strukturelle saldo og ikke de faktiske overskud i enkeltår.

Det beregnede strukturelle overskud – som svarer til de faktiske overskud korrigeret for konjunkturernes påvirkning og andre midlertidige forhold – udgør 1,7 pct. af BNP i 2008, mens det for 2009 foreløbigt er beregnet til 1,4 pct. af BNP (korrigeret for, at indbetalinger til SP genindføres efter gældende regler), jf. figur 1.4a. Det er inden for målintervallet i 2015-planen, der tilsiger strukturelle offentlige overskud mellem ¾ og 1¾ pct. af BNP i perioden frem mod 2010, jf. Mod nye mål – Danmark 2015.

På baggrund af de skønnede offentlige overskud i 2008-2009 øges det offentlige finansielle nettotilgodehavende på knap 2½ pct. af BNP i 2007 til ca. 9¼ pct. af BNP i 2009, jf. figur 1.4b. Bruttogælden (ØMU-gælden) reduceres fra ca. 26 pct. af BNP i 2007 til ca. 18¼ pct. af BNP i 2009.

1.3 Den internationale udvikling bidrager til at dæmpe presset i dansk økonomi

Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst navnlig i USA, hvor den afdæmpning, som egentlig begyndte i 2006, siden er forstærket ikke mindst som følge af subprime krisen og den finansielle uro samt stigende råvarepriser, jf. figur 1.5a. Problemerne i den finansielle sektor har været dybere og mere langvarige end først antaget og har bidraget til også at dæmpe forventningerne for de vesteuropæiske lande, hvor væksten dog fremstår mere robust.

Figur 1.5a BNP-vækst i USA og euroområdet		Figur 1.5b Inflation i USA og euroområdet

Kilde:  EU-Kommissionen, Eurostat og egne beregninger.

Samtidig er der en verdensomspændende tendens til stigende inflation, som er skærpet i den forløbne del af 2008. I USA er forbrugerprisinflationen steget til ca. 4 pct. og i euroområdet til ca. 3 pct., jf. figur 1.5b. Inflationen er også taget til i mange emerging markets og mindre udviklede lande. I Kina er inflationen på to år steget fra 2¼ pct. til ca. 8 pct.

Det er navnlig kraftigt stigende olie- og fødevarepriser, der har bidraget til opgangen i inflationen. De inflationsdæmpende virkninger af globalisering via blandt andet billig produktion fra lavomkostningslande bliver dermed nu overgået af opadgående bidrag fra råvaremarkederne.

De høje oliepriser afspejler ikke mindst stærk global efterspørgsel, herunder i Asien, samt kapacitetsbegrænsninger i olieproduktionen, idet olieprisudviklingen grundlæggende er udtryk for udviklingen i balancen mellem udbud og efterspørgsel.

Lande uden for OECD tegner sig for 80 pct. af de senere års stigning i olieforbruget, og Kina alene står for en tredjedel. I en række af disse lande er energipriserne i mange sammenhænge fastsat administrativt. Der gives dermed store subsidier til energiforbrug, som samlet øger energiefterspørgslen og verdensmarkedspriserne og også har fiskale omkostninger. I flere lande er der desuden overvejelser om eller taget skridt til delvist at friholde forbrugere og virksomheder for de aktuelle prisstigninger gennem lavere benzinafgifter eller større subsidier, herunder ved i en række lande ikke at justere administrativt fastsatte priser.

Når udbuddet af olie ikke kan øges mærkbart, vil dette føre til højere oliepriser, der set globalt kan ophæve afgiftsnedsættelserne mv. På verdensplan bliver resultatet, at afgiftsnedsættelserne i vidt omfang tilfalder olieeksporterende lande, uden at der bliver tale om mærkbare lettelser for verdens forbrugere under ét. Fra et globalt synspunkt er højere slutbrugerpriser en nødvendig del af tilpasningen til en højere underliggende olieefterspørgsel, navnlig når olieudbuddet og energiforsyning fra andre kilder på kort sigt næppe kan forøges mærkbart.

Med finansiel uro og kraftig opgang i den globale inflation er de fremadrettede udsigter for den internationale vækst samlet set forbundet med noget større usikkerhed end normalt. Det viser sig blandt andet ved, at der er rekordstor variation i de foreliggende prognoser for væksten i amerikansk økonomi i 2008 og 2009. Spændet i vækstskønnene for 2009 går aktuelt fra 0,6 til 3,6 pct. vækst. De skøn for USA, der er lagt til grund i konjunkturvurderingen, er på henholdsvis knap 1 og ¾ pct. i 2008 og 2009, hvilket ligger i den forsigtige ende og er noget mindre end i februar.

Svækkelsen i USA er blevet mødt med finanspolitiske lempelser og kraftige reduktioner af de pengepolitiske renter. Efter uroen brød ud på de finansielle markeder i august 2007, er den toneangivende pengepolitiske rente således sænket med 3,25 pct.-enheder til nu 2 pct., selv om inflationen som nævnt er meget høj. Den lempelige økonomiske politik indebærer risiko for, at den høje inflation overvæltes i inflationsforventninger og løndannelse og dermed bliver et mere varigt fænomen. Den risiko er måske særligt udtalt i de asiatiske lande, som har højere inflation end USA, og som via deres fastkurspolitik overfor dollar må følge de amerikanske rentenedsættelser og svækkelsen af USD overfor blandt andet euro og yen.

Væksten er også nedjusteret i de fleste andre lande i forhold til februarredegørelsen, hvilket betyder lavere efterspørgselsvækst efter danske eksportvarer. Eksportmarkedsvæksten, som lå på knap 7 pct. i 2007, forventes at falde til 4½ pct. i 2009. Efterspørgselsvæksten ligger dermed kun lidt under gennemsnittet siden 2000, hvilket blandt andet skyldes, at væksten er forholdsvis pæn på de nære eksportmarkeder og høj i Asien.

Økonomien i euroområdet fremstår indtil videre robust med en vækst i første kvartal i år på 2,2 pct. i forhold til året før navnlig som følge af relativt høj vækst i Tyskland. Det ventes, at væksten i euroområdet vil dæmpes som følge af stigende råvarepriser og vigende boligmarkeder i flere lande samt afsmittende effekter fra lavere vækst i USA. De offentlige finanser i euroområdet er væsentligt forbedret de seneste år, hvilket giver større rum for at lade de automatiske stabilisatorer virke. Den europæiske centralbank (ECB) har holdt den pengepolitiske rente uændret siden juni 2007, og tidligere forventninger om pengepolitiske stramninger i euroområdet er således ikke blevet indfriet. BNP-væksten forventes at ligge på godt 1½ pct. i prognoseperioden, hvilket indebærer aftagende vækst i beskæftigelsen og svagt stigende ledighed.

Emerging markets og udviklingslandene ser foreløbig ikke ud til at være direkte påvirket af den finansielle uro i større omfang, og økonomierne vokser stadig hurtigt trods en vis afdæmpning i handel og industriproduktion. Væksten er også høj i råvareproducerende lande, hvor højere råvarepriser øger eksportindtægterne og købekraften.

Samlet bidrager ændrede forudsætninger om de internationale forhold siden februar isoleret set til at reducere BNP-væksten i Danmark i 2008 og 2009 med ca. ½ pct.-enhed, jf. tabel 1.3. Det kan navnlig henføres til nedjusteringen af eksportmarkedsvæksten. Ændringer i valutakurser, oliepriser og renteskøn trækker også ned.

Tabel 1.3
Beregnede effekter på dansk BNP-vækst af ændrede internationale forudsætninger i forhold til februarredegørelsen
		2008	2009
	Pct.-enheder
	- Eksportmarkedsvækst	-0,2	-0,3
	- Import- og konkurrentpriser	-0,1	0,0
	- Energipris	-0,1	-0,1
	- Renter	-0,1	-0,2
	Internationale forhold i alt	-0,5	-0,6
	Anm.:   Effekterne summer ikke nødvendigvis til totalen på grund af afrunding. Kilde: Egne beregninger på ADAM.

1.4 Hovedtræk af det danske konjunkturbillede

Den reale BNP-vækst skønnes at blive 1¼ pct. i 2008 og ¾ pct. i 2009. Det vil betegne en fortsat afdæmpning efter en vækst på næsten 4 pct. i 2006 og 1¾ pct. i 2007 og indebærer sammen med en forventet reduktion af den strukturelle ledighed en formindskelse af outputgabet, som dog ventes fortsat at være positivt i 2009.

Ud over fortsat aftagende vækst i efterspørgslen efter den kraftige opgang under højkonjunkturen skal den yderligere afdæmpning af BNP-væksten i 2008 og 2009 ses på baggrund af den meget lave ledighed og et forventet moderat fald i arbejdsstyrken som følge af den demografiske udvikling, der blandt andet medfører færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. I modsat retning virker strukturreformerne på arbejdsmarkedet og en gradvis tilbagevenden til en mere normal produktivitetsudvikling efter den svage udvikling i 2007.

Aftagende vækst i den samlede efterspørgsel fremover er en forudsætning for, at det begrænsede vækstpotentiale ikke vil blive ledsaget af forøgede balanceproblemer i form af uholdbart store løn- og prisstigninger og underskud på betalingsbalancen.

I forhold til Økonomisk Redegørelse, februar 2008, er skønnene over BNP-væksten i 2008 og 2009 justeret ned med henholdsvis 0,2 og 0,3 pct.-enheder, jf. tabel 1.4 og figur 1.6a^[2]. Der er foretaget en lille opjustering af væksten i den indenlandske efterspørgsel i 2008, blandt andet under indtryk af at de foreløbige nationalregnskabstal for 4. kvartal 2007 viste et noget højere niveau end ventet. Virkningerne heraf på BNP-væksten mere end opvejes imidlertid af, at væksten i importen (som også har ligget højere end ventet) samtidig er justeret op, og at væksten i eksporten er sat ned som følge af den nedjusterede internationale vækst.

For 2009 er den nedjusterede BNP-vækst et resultat af en nedjustering af væksten i såvel den indenlandske efterspørgsel (investeringerne) som eksporten.

Tabel 1.4
Udvalgte nøgletal
		2007		2008		2009
		Feb.	Maj1	Feb.	Maj	Feb.	Maj
	Realvækst, pct.
	BNP	1,9	1,8	1,4	1,2	1,0	0,7
	Privat forbrug2)	2,2	2,5	2,0	2,6	1,4	1,3
	Offentligt forbrug2)	1,4	1,7	1,5	1,3	1,0	1,2
	Eksportmarkedsvækst	6,8	7,8	6,2	5,0	6,2	4,6
	Pct. af BNP
	Offentligt overskud	4,5	4,5	3,8	4,1	2,8	2,9
	Betalingsbalanceoverskud	1,3	1,1	0,6	0,4	0,9	0,7
	1.000 personer
	Stigning i samlet beskæftigelse	44	51	5	17	-17	-17
	Ledighed³	79	77	67	53	76	62
	Stigning, pct.
	Kontantpris på enfamiliehuse	3,0	4,5	0,0	-2,0	0,0	0,0
	Forbrugerprisindeks	1,7	1,7	2,6	3,3	2,4	2,6
	Timefortjeneste, privat sektor	4,6	4,1	4,8	4,9	4,7	4,8
	Eksterne forhold
	Rente, 1-årigt flekslån, pct.	4,5	4,3	4,8	4,5	4,4	4,4
	Do., 10-årig statsobligation	4,3	4,3	4,3	4,3	4,5	4,6
	Oliepris, USD pr. td.	72,4	72,8	88,5	104,8	85,2	104,1
	Dollarkurs, kr. pr. USD	5,4	5,4	5,1	4,8	5,1	4,7
	Oliepris, kr. pr. td.	394,3	396,3	449,1	503,4	432,4	494,2
	1)         Tallene for 2007 er nu baseret på faktisk statistik. 2)         Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug. 3)         Ledighedsskønnene fra februar er fratrukket 14.000 personer for at gøre dem sammenlignelige med den nye ledighedsstatistik.

Presset på arbejdsmarkedet er kraftigere end vurderet i februar. Ledigheden er frem til den seneste opgørelse (for marts) faldet mere end ventet, og skønnet for årsgennemsnittet i 2008 er sat ned med 14.000 personer til 53.000 personer eller 1¾ pct. af arbejdsstyrken. I 2009 regnes stort set som i februarredegørelsen med en stigning i ledigheden på omkring 10.000 personer, og det skønnede ledighedsniveau i 2009 er dermed også ca. 14.000 personer lavere end det tidligere skøn^[3]. Vurderingen indebærer, at ledigheden i slutningen af 2009 vil ligge på ca. 70.000 personer.

Blandt øvrige ændringer i forhold til februarredegørelsen kan nævnes, at skønnet over stigningen i forbrugerpriserne i 2008 er sat op med 0,7 pct.-enheder til 3,3 pct. som følge af især højere oliepris end forudsat. I 2009 forudsættes stort set uændret oliepris i forhold til 2008, og inflationen ventes at aftage til 2,6 pct., hvilket er 0,2 pct.-enheder højere end skønnet i februar.

Figur 1.6a Real BNP-vækst nu og i februar		Figur 1.6b Vækst i det private forbrug nu og i februar

Den indenlandske efterspørgsel

Husholdningernes reale disponible indkomst^[4] skønnes i 2008 at vise en fortsat ret høj vækst på 2 pct. som følge af fortsat vækst i beskæftigelsen og pæn reallønsfremgang. Hertil kommer, at skattenedsættelserne i 2008 indebærer et vækstbidrag på ¼ pct.-enhed.

I 2009 skønnes væksten i husholdningernes reale disponible indkomst at gå op til 2¾ pct. blandt andet på grund af den ventede lavere forbrugerprisstigning og en forholdsvis stor stigning i indkomstoverførslerne fra det offentlige som følge af blandt andet satsreguleringen. Skattenedsættelserne i 2009 yder et vækstbidrag på 1¼ pct.-enhed. I modsat retning trækker den forudsatte genindførelse af SP-bidraget (på ¾ pct. af indkomsterne) i henhold til gældende lov.

Indkomstskønnene er justeret op i både 2008 og 2009 i forhold til februarredegørelsen blandt andet som følge af opjustering af beskæftigelsesvæksten i 2008 og højere offentlige lønstigninger i 2009 (mens højere inflation trækker i modsat retning).

Forbrugertilliden har været fortsat vigende efter det store fald i januar, der formentlig skyldtes den finansielle krise og olieprisstigningen.

Væksten i det private forbrug i 2008 forøges en smule til 2,6 pct. efter en stigning i 2007 på 2,5 pct. jf. figur 1.6b. Den lille forøgelse af forbrugsvæksten i 2008 skal blandt andet ses på baggrund af en relativt stor vækst i 2. halvår 2007 og dermed et ret højt niveau ved indgangen til 2008. Det er navnlig husholdningernes bilkøb, der ligger forholdsvis højt. Skønnet over forbrugsvæksten i 2008 er sat op med ½ pct.-enhed i forhold til februarredegørelsen.

I 2009 skønnes forbrugsvæksten at afdæmpes til 1¼ pct., idet der på baggrund af blandt andet det skønnede reale fald i værdien af ejerboliger og husholdningernes øvrige formue vurderes at ske en vis reduktion af forbrugskvoten efter forøgelsen i de forudgående år.

I fortsættelse af udviklingen i den sidste del af 2007 ventes priserne på ejerboliger at falde med 2 pct. i 2008 efter stigninger på 22 pct. i 2006 og godt 4 pct. i 2007, jf. figur 1.7a. I 2009 skønnes uændret ejerboligpris, hvilket indebærer et realt fald. På trods af det ventede, lille prisfald i 2008 vil niveauet for ejerboligpriserne fortsat være relativt højt. Boligejernes formueposition er derfor relativt solid, og boligejerne står som udgangspunkt godt rustet til at imødegå den aktuelle afmatning på boligmarkedet, jf. afsnit 3.1.

Boliginvesteringerne har nået et meget højt niveau i forhold til BNP. Med baggrund i udviklingen på ejendomsmarkedet og i det støttede boligbyggeri samt høje byggeomkostninger ventes boliginvesteringerne at falde realt med 3-4 pct. i både 2008 og 2009 efter stigninger på 12 pct. i 2006 og 4½ pct. i 2007.

Figur 1.7a Udviklingen i prisen på enfamiliehuse		Figur 1.7b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer

Også væksten i de faste erhvervsinvesteringer skønnes at tage betydeligt af som følge af den generelt aftagende vækst i økonomien og mere afdæmpede internationale vækstudsigter. Der ventes en stigning i de faste erhvervsinvesteringer på godt 1 pct. i 2008 og et fald på 2½ pct. i 2009 efter den kraftige opgang på 8½ pct. i 2007 og knap 15 pct. i 2006, jf. figur 1.7b. Den skønnede investeringsvækst i 2008 og navnlig 2009 er sat ned i lyset af den nedjusterede indenlandske og internationale vækst.

Skønnene indebærer et moderat fald i erhvervenes investeringskvote i takt med mindskelsen af outputgabet efter den store forøgelse af investeringskvoten i de foregående år.

Det offentlige forbrug skønnes at vokse realt med 1,3 pct. i 2008, jf. tabel 1.5. Det er 0,2 pct.-enheder mindre end i februarredegørelsen, hvilket primært skal ses i sammenhæng med, at forbrugsvæksten i 2007 i det foreløbige nationalregnskab angives til 1,7 pct., hvilket er 0,3 pct.-enheder mere end skønnet i februar.

Tabel 1.5
Efterspørgsel, import og produktion
		2006	2004	2005	2006	2007	2008	2009
		Mia. kr.	Realvækst, pct.
	Privat forbrug1)	841,0	4,7	5,2	3,8	2,5	2,6	1,3
	Offentligt forbrug1)	439,2	1,8	0,9	2,0	1,7	1,3	1,2
	Offentlige investeringer	31,3	13,2	3,1	16,5	-3,9	-2,5	0,8
	Boliginvesteringer	118,6	11,9	18,7	12,2	4,5	-3,0	-4,0
	Erhvervsinvesteringer	239,4	-0,2	1,2	14,5	8,5	1,1	-2,3
	Lagerinvest. (pct. af BNP)	7,3	0,6	-0,7	0,6	-0,4	0,1	0,0
	Indenlandsk efterspørgsel	1676,8	4,3	3,4	6,0	2,7	1,7	0,4
	Eksport	884,4	2,8	8,3	9,0	3,7	2,9	2,1
	- heraf industrieksport	366,9	3,5	7,7	6,2	8,1	3,8	3,4
	Samlet efterspørgsel	2561,2	3,8	5,1	7,0	3,1	2,1	1,0
	Import	864,9	7,7	11,3	14,1	5,6	3,9	1,7
	- heraf vareimport	565,7	8,8	9,0	12,1	5,5	4,0	1,7
	Bruttonationalprodukt (BNP)	1696,2	2,3	2,5	3,9	1,8	1,2	0,7
	Bruttoværditilvækst (BVT)	1435,8	1,5	1,7	3,9	2,0	1,2	0,7
	- heraf i private byerhverv	926,5	1,9	2,2	5,1	3,2	1,7	1,1
	BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	311,0	2,0	2,2	3,6	1,5	0,9	0,4
	1)         Realvæksten i det offentlige forbrug er udtryk for væksten i resurseforbruget og ikke fremgangen i servicen og kan derfor ikke sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.

I 2009 forudsættes væksten i det offentlige forbrug at blive 1,2 pct. Rammen er i overensstemmelse med 2015-planen, hvor der er forudsat en vækst på 1,0 pct., idet der i skønnet samtidig er taget hensyn til, at realvæksten isoleret set løftes med 0,2 pct.-enheder som følge af frigivelsen i 2009 af den midlertidige obligatoriske opsparing på statens område i 2008, jf. aftalen om finansloven for 2008.

De offentlige investeringer forudsættes at falde realt med 2½ pct. i 2008 efter en forøgelse på 16½ pct. i 2006 og et fald på 4 pct. i 2007. Ifølge det foreløbige nationalregnskab lå de offentlige investeringer i 2007 væsentligt over det niveau, der skønnedes i februar. Det er den primære årsag til en nedjustering af væksten i 2008 på 7 pct.-enheder. I 2009 er der fastlagt et beregningsteknisk skøn for realvæksten i de offentlige investeringer på ¾ pct.

Tilsammen indebærer de anførte skøn (inkl. lagerændringer), at den indenlandske efterspørgsel vil vise en fortsat afdæmpet vækst på 1¾ pct. i 2008 og ½ pct. i 2009 efter stigninger på 2¾ pct. i 2007 og 6 pct. i 2006. Afdæmpningen er blandt andet en forudsætning for, at der ikke opstår underskud på betalingsbalancen.

Væksten i den samlede indenlandske efterspørgsel i 2007 var ifølge det foreløbige nationalregnskab 0,2 pct.-enheder større end skønnet i februarredegørelsen, og skønnet for 2008 er justeret op med 0,1 pct.-enhed. For 2009 er skønnet derimod justeret ned med 0,3 pct.-enheder som følge af nedjusteringerne af væksten i erhvervsinvesteringerne og de offentlige investeringer, som tilsammen mere end opvejer opjusteringen af væksten i det offentlige forbrug.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Den globale vækst forudsættes at ligge på 3½-4 pct. per år i prognoseperioden. Det er i begge år en nedjustering på omkring 1 pct.-enhed i forhold til februarredegørelsen blandt andet som følge af den internationale finansielle uro og den høje oliepris.

Markedsvæksten for danske industrivarer skønnes på denne baggrund at blive omkring 5 pct. i 2008 og 4½ pct. i 2009 mod 8-9 pct. i de to forudgående år, jf. tabel 1.6. Skønnene for markedsvæksten i 2008 og 2009 er nedjusteret med ca. 1½ pct.-enhed.

Den reale vækst i industrieksporten skønnes på denne baggrund at aftage til 3½-4 pct. i 2008 og 2009 mod 6-7½ pct. i de tre foregående år. Ud over lavere markedsvækst skyldes den reducerede vækst i industrieksporten den høje kapacitetsudnyttelse i dansk økonomi og en fortsat ret betydelig forringelse af lønkonkurrenceevnen, der medfører fortsatte tab af markedsandele. Forringelsen af lønkonkurrenceevnen ventes at blive særlig udtalt i 2008, hvor der foruden en merlønstigning i forhold til udlandet ventes en ret stor stigning i den effektive kronekurs som følge af blandt andet dollarkursfaldet.

Den samlede eksport af varer og tjenester skønnes at vokse realt med knap 3 pct. i 2008 og godt 2 pct. i 2009. Væksten trækkes i begge år ned af fald i energieksporten som følge af aftagende olie- og gasproduktion i Nordsøen, og i 2009 ventes afdæmpningen af væksten i eksporten af tjenester at blive mere udtalt end for de øvrige dele af eksporten.

Sammenholdt med skønnene over den indenlandske efterspørgsel indebærer de angivne eksportskøn, at væksten i den samlede efterspørgsel vil afdæmpes til 2 pct. i 2008 og 1 pct. i 2009 efter stigninger på 3 pct. i 2007 og 7 pct. i 2006. Afdæmpningen er en forudsætning for, at det opadgående pres på lønstigningerne reduceres.

Væksten i den samlede efterspørgsel i 2007 var ifølge det foreløbige nationalregnskab 0,1 pct.-enhed større end skønnet i februarredegørelsen. Skønnet for 2008 er uændret, mens skønnet for 2009 er justeret ned med ½ pct.-enhed som følge af nedjusteringen af væksten i den indenlandske efterspørgsel og den forholdsvis store nedjustering af eksportfremgangen.

Afbøjningen af stigningen i den samlede efterspørgsel ventes at føre til, at den reale vækst i importen af varer og tjenester bliver reduceret til 4 pct. i 2008 og 1¾ pct. i 2009 efter stigninger på 5½ pct. i 2007 og 14 pct. i 2006.

Tabel 1.6
Nøgletal
		2004	2005	2006	2007	2008	2009
	Stigning, pct.
	Realt BNP	2,3	2,5	3,9	1,8	1,2	0,7
	Handelsvægtet BNP i udlandet	2,5	2,0	3,2	2,7	2,0	1,6
	Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	6,6	5,6	8,8	7,8	5,0	4,6
	Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	-1,3	-1,1	-1,0	-2,6	-4,2	-1,9
	Industrieksport i faste priser	3,5	7,7	6,2	8,1	3,8	3,4
	Timeløn	2,8	3,6	3,6	4,1	4,9	4,8
	Forbrugerprisindeks	1,2	1,8	1,9	1,7	3,3	2,6
	Kontantpris på enfamiliehuse	8,8	17,4	21,6	4,5	-2,0	0,0
	Eksportpriser, varer	0,6	5,5	3,7	-0,7	4,3	2,2
	Importpriser, varer	0,0	4,0	3,1	0,7	4,0	1,9
	Bytteforhold, varer	0,6	1,4	0,5	-1,4	0,3	0,3
	Timeproduktivitet i private byerhverv	2,3	2,4	2,2	-0,8	1,3	2,5
	Real disponibel indkomst, husholdninger1)	4,1	1,0	2,9	1,4	2,0	2,7
	Arbejdsmarked
	Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.858	2.863	2.876	2.895	2.887	2.880
	Beskæftigelse (1.000 personer)	2.698	2.722	2.767	2.818	2.835	2.818
	- heraf i privat sektor	1.876	1.897	1.943	1.992	2.008	1.990
	- heraf i offentlig forvaltning og service	822	825	824	826	827	828
	Beskæftigelse (ændring, pct.)	-0,6	0,9	1,6	1,8	0,6	-0,6
	Ledighed (1.000 personer)	160,6	141,2	109,3	77,4	52,6	62,5
	Sygedagpengemodtagere2) (do.)	72	73	76	86	84	84
	Efterlønsmodtagere 60-64 år (do.)	124	130	138	142	142	138
	Ledige i pct. af arbejdsstyrken	5,6	4,9	3,8	2,7	1,8	2,2
	Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	5,5	4,8	3,9	3,7	2,5	3,0
	Obligationsrenter, valutakurs
	10-årig statsobligation (pct. p.a.)	4,3	3,4	3,8	4,3	4,3	4,6
	30-årig realkreditobligation (do.)	5,3	4,4	5,1	5,4	6,2	6,3
	Effektiv kronekurs (1980=100)	102,2	102,3	102,0	103,2	106,3	106,6
	Betalingsbalance og udlandsgæld
	Vare- og tjenestebalancen, mia. kr.	71,4	76,4	45,1	19,5	9,1	12,2
	Betalingsbalancen (do.)	44,2	66,7	44,1	18,8	7,5	13,7
	Do. i pct. af BNP	3,0	4,3	2,7	1,1	0,4	0,7
	Nettofordring på udlandet, mia. kr.	-77,6	54,1	-16,9	-62,1	-54,2	-40,2
	Do. i pct. af BNP	-5,3	3,5	-1,0	-3,7	-3,1	-2,2
	Offentlige finanser
	Offentlig saldo, mia. kr.	27,3	77,4	79,9	75,6	72,4	53,0
	Do. i pct. af BNP	1,9	5,0	4,9	4,5	4,1	2,9
	Off. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr.	641,9	563,1	498,4	440,9	374,9	333,2
	Do. i pct. af BNP	43,8	36,4	30,4	26,0	21,2	18,2
	Skattetryk, pct. af BNP3)	49,2	50,9	49,3	48,9	48,7	47,4
	Udgiftstryk (do.)	53,7	51,7	50,2	49,8	50,1	49,9
	1) Korrigeret bortset fra 2007, jf. tabel 3.1. 2)  Ud over arbejdsgiverperioden, jf. bilagstabel B.7. 3)  Stigningen i skattetrykket i 2005 var ikke udtryk for øget skattebelastning.

Bytteforholdet (varer og tjenester) ventes at være stort set uændret i prognoseperioden. Den højere realvækst i importen end i eksporten i 2008 vil dermed i vidt omfang slå igennem i en formindskelse af overskuddet på vare- og tjenestebalancen fra 1¼ pct. af BNP i 2007 til ½ pct. I 2009 ventes en lille forøgelse af vare- og tjenestebalancens overskud til ¾ pct. af BNP.

Nettoformueindkomsten fra udlandet og nettooverførsler til udlandet i form af EU-betalinger, udviklingsbistand og nettoløn til udlandet mv. ventes kun at vise mindre ændringer i prognoseperioden.

Den samlede saldo på betalingsbalancens løbende poster skønnes dermed efter en betydelig reduktion fra 4¼ pct. af BNP i 2005 til 1 pct. af BNP i 2007 at vise et lille, yderligere fald til ½ pct. af BNP i 2008, mens der i 2009 skønnes en beskeden forøgelse af overskuddet til ¾ pct. af BNP (knap 14 mia. kr.). Skønnene for overskuddene i 2008 og 2009 er sat ned med ca. ¼ pct. af BNP i forhold til februarredegørelsen.

Opbremsningen af faldet i overskuddet på betalingsbalancen i 2009 skal navnlig ses som resultat af afdæmpningen af væksten i den indenlandske efterspørgsel. At der fortsat regnes med et mindre overskud trods den høje kapacitetsudnyttelse og presset på arbejdsmarkedet, skyldes positive nettoformueindtægter fra udlandet og høje eksportindtægter fra søtransport.

Som følge af det fortsatte, om end stærkt reducerede, overskud på betalingsbalancen ventes Danmarks nettogæld til udlandet at blive reduceret fra 3¾ pct. ved udgangen af 2007 til 2¼ pct. i slutningen af 2009. Skønnet er med forbehold for kursreguleringer.

Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

Efter de kraftige stigninger i beskæftigelsen på omkring 50.000 personer (1¾ pct.) i både 2006 og 2007 skønnes forøgelsen af beskæftigelsen at blive afdæmpet til 17.000 personer i 2008. Beskæftigelsen i den sidste del af 2007 lå højere end tidligere ventet, og skønnet over stigningen i beskæftigelsen i 2008 er på den baggrund opjusteret med godt 10.000 personer i forhold til februarredegørelsen.

Den ventede stigning i årsgennemsnittet for beskæftigelsen fra 2007 til 2008 skyldes for størstedelens vedkommende det høje niveau i slutningen af 2007 (såkaldt overhæng). Beskæftigelsen ventes at flade ud i første halvår 2008 og aftage i den sidste del af året.

I 2009 skønnes den aftagende vækst i produktionen at føre til et fald i beskæftigelsen på 17.000 personer. Skønnet afspejler en fortsat forøgelse af produktivitetsfremgangen efter den svage produktivitetsudvikling i navnlig 2007.

Langt størstedelen af beskæftigelsesændringerne sker i de private byerhverv. I offentlig service mv. ventes en forøgelse af beskæftigelsen på 1.000 personer per år. Det finanspolitiske sigtepunkt er realvæksten i resurserne til offentlig service mv., mens fordelingen af de ekstra midler på offentlig beskæftigelse samt køb af varer og tjenester fx i det private afhænger af den konkrete prioritering blandt andet i kommunerne.

Set i lyset af den demografiske tendens til vigende arbejdsstyrke var der i 2006 og 2007 en pæn vækst i arbejdsstyrken på 10-20.000 personer eller omkring ½ pct. per år. Denne primært konjunkturbetingede forøgelse af arbejdsstyrken skyldtes blandt andet øget indvandring af udenlandske arbejdstagere og pendling, hvortil kom en forøgelse af erhvervsfrekvensen ikke mindst blandt de unge. I 2008 og 2009 ventes vækstafdæmpningen at bevirke, at den konjunkturbetingede tilgang til arbejdsstyrken gradvis hører op, således at den demografiske udvikling slår igennem i et fald i arbejdsstyrken på 5-10.000 personer (¼ pct.) per år.

Den registrerede ledighed er siden udarbejdelsen af februarredegørelsen faldet lidt mere end skønnet, og i marts er den sæsonkorrigerede ledighed nået ned på 53.000 personer og er dermed under 2 pct. af arbejdsstyrken.

Den ventede moderate stigning i beskæftigelsen i 2008 indebærer sammen med det lille fald i arbejdsstyrken, at årsgennemsnittet for ledigheden reduceres fra 77.000 personer i 2007 til 53.000 personer i 2008. Dette fald i årsgennemsnittet dækker over, at ledigheden fortsat kan reduceres lidt frem til sommeren, hvorefter der ventes at sætte en stigning ind, således at årsgennemsnittet for ledigheden i 2009 vokser lidt til 63.000 personer.

Skønnene for ledigheden i både 2008 og 2009 er justeret ned med omkring 14.000 personer i forhold til februarredegørelsen (udover korrektionen for det lavere niveau i den nye ledighedsstatistik).

Ledigheden har siden begyndelsen af 2005 ligget lavere end det strukturelle niveau, dvs. det niveau der på mellemlangt sigt anses for at være foreneligt med en stabil lønudvikling. De beregnede skøn på grundlag af de seneste oplysninger peger således på, at den strukturelle ledighed i 2007 lå på omkring 4¼ pct. af arbejdsstyrken (i den nye ledighedsstatistiks niveau). Der er usikkerhed om niveauet for den strukturelle ledighed. Denne usikkerhed skønnes normalt til i størrelsesordenen ½-1 pct.-enhed. Med et aktuelt ledighedsniveau på knap 2 pct. er ledigheden under det strukturelle niveau, jf. afsnit 4.2.

De arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i Velfærdsaftalen skønnes at reducere den strukturelle ledighed til 3¾ pct. i 2009. Den skønnede, moderate stigning i ledigheden fra sommeren 2008 indebærer sammen med faldet i den strukturelle ledighed, at ledigheden nærmer sig det strukturelle niveau, men den vil stadig være lavere i 2009. En tilnærmelse til den strukturelle ledighed vurderes at være en betingelse for en rimeligt balanceret samfundsøkonomisk udvikling.

Det store fald i ledigheden og det aktuelt historisk lave niveau har ført til forøgede muligheder for beskæftigelse for grupper, der ellers har vanskeligt ved at finde plads på arbejdsmarkedet, og erhvervsdeltagelsen for fx indvandrere er forøget. Sideløbende med faldet i ledigheden er der sket en forøgelse af sygefraværet, jf. afsnit 4.2.

Det aktuelt store spænd mellem den faktiske ledighed og det strukturelle niveau betegner et stort pres på arbejdsmarkedet og høj konkurrence om arbejdskraften på makroplan. Med den kraftige rekruttering de senere år og udsigten til et mere afdæmpet vækstforløb fremover er behovet i virksomhederne for yderligere ansættelser dog givetvis aftaget. Det synes også afspejlet i indikatorerne for mangel på arbejdskraft. Inden for byggeriet angiver ca. 16 pct. af virksomhederne (vejet med beskæftigelsen), at de ikke kan få dækket deres behov for arbejdskraft. Andelen er faldet fra ca. 45 pct. i midten af 2006. I industrien har andelen af virksomheder, som angiver mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor, været aftagende siden begyndelsen af 2007.

Løn og priser

Som følge af overenskomsterne i den private sektor i foråret 2007 og det kraftige pres på arbejdsmarkedet blev lønstigningstakten på det private arbejdsmarked forøget fra 3,6 pct. i 2006 til 4,1 pct. i 2007^[5]. I 2008 skønnes det øgede pres på arbejdsmarkedet at føre til en yderligere forøgelse af lønstigningen til 4,9 pct., og i 2009 ventes en lønstigning af næsten samme højde. Lønstigningen på det private arbejdsmarked er i både 2008 og 2009 justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til februarredegørelsen som følge af det strammere arbejdsmarked og højere inflation.

Lønstigningen ventes at være klart højere end i udlandet, og der sker derfor en fortsat forringelse af lønkonkurrenceevnen, navnlig i 2008 hvor der som nævnt samtidig er en stigning i den effektive kronekurs som følge af blandt andet dollarkursfaldet.

På det offentlige område ventes i lyset af de allerede indgåede overenskomster en lønstigning på knap 4 pct. for året som helhed, idet der henover året er en opgang i årsstigningstakten til op mod 5½-6 pct. ved udgangen af året^[6]. I 2009 skønnes den offentlige lønstigning at gå op til 5 pct. Lønstigningen på det offentlige område er i 2009 sat op med 1,2 pct.-enheder i forhold til den beregningstekniske forudsætning i februarredegørelsen.

I slutningen af 2007 og videre ind i de første måneder i 2008 er stigningen i forbrugerpriserne taget markant til som følge af blandt andet højere priser på olie og fødevarer. Den aktuelle fødevareprisstigning skal ses på baggrund af lave stigninger i tidligere år, jf. afsnit 4.4.

For 2008 som helhed skønnes forbrugerprisstigningen at blive forøget til 3,3 pct. mod 1,7 pct. i 2007. Skønnet over forbrugerprisstigningen i 2008 er sat op med ¾ pct.-enhed i forhold til februarredegørelsen. Til efteråret vil inflationen periodevis kunne bevæge sig op i nærheden af 4 pct. som følge af såkaldte basiseffekter. Inflationen ventes også at øges i de øvrige EU-lande, og Danmark ventes fortsat at opfylde konvergenskriteriet for inflationen.

I 2009 skønnes en reduktion af inflationen til 2,6 pct. især som følge af en forudsat stort set uændret oliepris og afdæmpning af de kraftige fødevareprisstigninger. Inflationsskønnet for 2009 er justeret op med ¼ pct.-enhed i forhold til februarredegørelsen.

Den ventede udvikling i løn og priser indebærer, at der vil ske en pæn forøgelse af reallønnen (inkl. pensionsbidrag) på 1½ pct. i 2008 og lidt over 2 pct. i 2009.

Appendiks 1.1
Resumé af prognosen og dens ændringer

Efter en real BNP-vækst i 2006 og 2007 på henholdsvis knap 4 og 1¾ pct. skønnes en yderligere afdæmpning af BNP-væksten til 1¼ pct. i 2008 og ¾ pct. i 2009. Den fortsatte afdæmpning skal ses på baggrund af høj kapacitetsudnyttelse, stramt arbejdsmarked, vigende boligmarked og lavere international markedsvækst.

Skønnene for væksten i 2008 og 2009 er justeret ned med henholdsvis 0,2 og 0,3 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, februar 2008, som følge af blandt andet lavere international vækst. Samtidig er skønnet over ledigheden justeret ned. Stigningen i forbrugerpriserne i 2008 er justeret op til 3,3 pct. mod 2,6 pct. i februar som følge af navnlig højere oliepris.

I tabel A.1 og figur A.1a-A.6b er vist skønnene for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til februarredegørelsen.

Tabel A.1
Sammenligning med vurderingen i februar af skøn for 2008 og 2009 samt sammenligning af februarskøn for 2007 med de nu foreliggende nationalregnskabstal mv.
		2007		2008		2009
		Feb.	Maj	Feb.	Maj	Feb.	Maj
	Realvækst, pct.
	Privat forbrug	2,2	2,5	2,0	2,6	1,4	1,3
	Samlet offentlig efterspørgsel	0,4	1,3	1,7	1,1	1,4	1,2
	- heraf offentligt forbrug1)	1,4	1,7	1,5	1,3	1,0	1,2
	- heraf offentlige investeringer	-12,0	-3,9	4,5	-2,5	6,0	0,8
	Boligbyggeri	4,0	4,5	-3,0	-3,0	-4,0	-4,0
	Faste erhvervsinvesteringer	6,5	8,5	1,6	1,1	-0,9	-2,3
	I alt endelig indenlandsk efterspørgsel	2,4	3,1	1,5	1,6	0,7	0,4
	Lagerændringer (pct. af BNP)	0,1	-0,4	0,1	0,1	0,0	0,0
	I alt indenlandsk efterspørgsel	2,5	2,7	1,6	1,7	0,7	0,4
	Eksport	3,8	3,7	3,2	2,9	3,1	2,1
	- heraf industrieksport	6,5	6,9	4,6	3,7	4,6	3,4
	Samlet efterspørgsel	2,9	3,1	2,2	2,1	1,6	1,0
	Import	5,0	5,6	3,7	3,9	2,7	1,7
	- heraf vareimport2)	5,3	6,7	4,0	4,2	2,5	1,4
	BNP	1,9	1,8	1,4	1,2	1,0	0,7
	Bruttoværditilvækst	2,0	2,0	1,4	1,2	0,9	0,7
	- heraf i private byerhverv3)	3,4	3,2	1,7	1,7	1,3	1,1
	1)         Nedjusteringen af væksten i det offentlige forbrug i 2008 skal ses på baggrund af den højere vækst i 2007 end skønnet i februar. 2)         Ekskl. skibe og fly samt energi. 3)         Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.

Tabel A.1 (fortsat)
Sammenligning med vurderingen i februar af skøn for 2008 og 2009 samt sammenligning af februarskøn for 2007 med de nu foreliggende nationalregnskabstal mv.
		2007		2008		2009
		Feb.	Maj	Feb.	Maj	Feb.	Maj
	Ændring i 1.000 personer
	Arbejdsstyrke, i alt	13	19	-7	-8	-9	-7
	Beskæftigelse, i alt	44	51	5	17	-17	-17
	- heraf i den private sektor	43	49	4	16	-18	-18
	- heraf i offentlig forvaltning og service	1	1	1	1	1	1
	Ledighed	-31	-32	-12	-25	9	10
	Stigning, pct.
	Eksportpriser, varer	-1,6	-0,7	2,9	4,3	1,7	2,2
	Importpriser, do.	0,0	0,7	3,1	4,0	1,3	1,9
	Bytteforhold, do.	-1,6	-1,4	-0,2	0,3	0,3	0,3
	Kontantpris for enfamiliehuse	3,0	4,5	0,0	-2,0	0,0	0,0
	Forbrugerprisindeks	1,7	1,7	2,6	3,3	2,4	2,6
	Timeløn	4,6	4,1	4,8	4,9	4,7	4,8
	Real disponibel indkomst, privat sektor	2,3	1,7	1,1	0,7	2,7	2,9
	Do., husholdninger4)	2,7	1,4	1,4	2,0	1,8	2,7
	Timeproduktiviteten i private byerhverv5)	0,1	-0,8	1,9	1,3	2,5	2,5
	Pct. p.a.
	Rente 1-årigt flekslån	4,5	4,3	4,5	4,6	4,4	4,5
	Rente, 10-årig statsobligation	4,3	4,3	4,3	4,3	4,5	4,6
	Rente, 30-årig realkreditobligation	5,7	5,4	6,1	6,2	6,2	6,3
	De centrale balancestørrelser
	Betalingsbalancesaldo	21,6	18,8	11,4	7,5	15,8	13,7
	Offentlig saldo	75,7	75,6	66,7	72,4	51,5	53,0
	Ledighed (1.000 personer) 6)	93	77	67	53	76	62
	Eksterne forudsætninger
	Handelsvægtet, BNP-vækst i udl., pct.	2,7	2,7	2,3	2,0	2,3	1,6
	Eksportmarkedsvækst, pct.	6,8	7,8	6,2	5,0	6,2	4,6
	Dollarkurs (kr. pr. dollar)	5,4	5,4	5,1	4,8	5,1	4,7
	Oliepris, USD pr. td.	72,4	72,8	88,5	104,8	85,2	104,1
	Oliepris, kr. pr. td.	394,3	396,3	449,1	503,4	432,4	494,2
	4)         Korrigeret, jf. tabel 3.1. 5)         Ekskl. boligbenyttelse og søtransport. 6)         Ledighedsskønnene fra februar er fratrukket ca. 14.000 personer for at gøre dem sammenlignelige med den nye ledighedsstatistik.

Figur A.1a Real BNP-vækst		Figur A.1b Ændringer i beskæftigelsen

Figur A.2a Ændringer i arbejdsstyrken		Figur A.2b Ledigheden

Figur A.3a Stigning i timelønnen		Figur A.3b Stigning i forbrugerpriserne

Anm.:   I figur A.2b er ledighedstallene for februar fratrukket ca. 14.000 personer for at gøre dem sammenlignelige med den nye ledighedsstatistik.

Figur A.4a Realvækst i det private forbrug		Figur A.4b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer

Figur A.5a Realvækst i eksporten af varer og tjenester		Figur A.5b Realvækst i importen af varer og tjenester

Figur A.6a Saldoen på betalingsbalancens løbende poster		Figur A.6b Saldoen på de samlede offentlige finanser

---

Fodnoter

^[1] I medfør af fastkurspolitikken og som følge af den seneste tids indsnævring af rentespændet mellem Danmarks Nationalbanks udlånsrente og ECBs skæringsrente hævede Danmarks Nationalbank den 16. maj 2008 – efter færdiggørelse af talgrundlaget for denne redegørelse – udlånsrenten og renten på indskudsbeviser fra 4,25 pct. til 4,35 pct. Diskontoen og foliorenten er uændret 4,0 pct. Endvidere oprettede Danmarks Nationalbank en ny belåningsfacilitet den 23. maj 2008, hvor penge- og realkreditinstitutter kan belåne nye, særlige låneobligationer udstedt af danske pengeinstitutter. Formålet med faciliteten er at lette den indbyrdes låntagning mellem penge- og realkreditinstitutterne.

^[2] En oversigt over prognosens ændringer i forhold til februarredegørelsen er givet i tabel A.1 og figur A.1a-A.6b i appendiks 1.1.

^[3] Ved sammenligningerne af ledighedsskønnene med februarredegørelsen er der korrigeret for, at den nye ledighedsstatistik ligger ca. 14.000 personer lavere end den tidligere.

^[4] Det drejer sig om den ”korrigerede” indkomst for husholdningerne, jf. afsnit 3.1.

^[5] Det drejer sig om lønstigningen i henhold til DA’s årlige Strukturstatistik, jf. afsnit 4.3.

^[6] Ved redaktionens afslutning er der fortsat ikke indgået overenskomstaftaler for en række offentlige områder, jf. appendiks 4.1.