3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

I 2008 og 2009 ventes en pæn vækst i husholdningernes reale disponible indkomster på mere end 2 pct. i gennemsnit blandt andet som følge af en relativt stor fremgang i reallønnen. I de to år bidrager skattenedsættelser med henholdsvis ¼ og 1¼ pct.-enhed til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst, hvilket i 2009 for godt halvdelens vedkommende bliver opvejet af indregningen af SP-bidrag i henhold til gældende lov.

Husholdningernes ”direkte ejede” formuer viste en kraftig realvækst fra slutningen af 2003 til slutningen af 2007 på godt 85 pct. I 2008 og 2009 skønnes husholdningernes formue at vise et realt fald på henholdsvis ca. 5 og 2 pct. hovedsagelig som følge af udsigten til vigende nominelle ejerboligpriser i 2008 efterfulgt af stagnation i 2009 kombineret med fortsat nettolåntagning i realkredit mv. Selv om der skønnes et fald i formuerne fremover, vurderes boligejernes formuesituation fortsat at være robust.

Fremgangen i det private forbrug var relativt kraftig i sidste del af 2007, og gennemsnitligt har væksten været ca. 3 pct. i 2006 og 2007 mod omkring 5 pct. i de forrige to år. Væksten i privatforbruget ventes dæmpet i prognoseperioden, hvor den skønnes til henholdsvis 2,6 og 1,3 pct. blandt andet i lyset af stagnerende kontantpriser på ejerboliger, vigende forbrugertillid og en mindre opgang i ledigheden.

Boliginvesteringerne ventes at falde både i 2008 og 2009 efter den meget kraftige byggeaktivitet de senere år. Det vil være en vigtig bidragende faktor til at få reduceret efterspørgselspresset i dansk økonomi. Som i februarvurderingen ventes svagt vigende boligpriser på landsplan. Det kan navnlig henføres til en tilpasning i de områder, særligt København, hvor prisstigningerne de senere år har været meget kraftige. Kontantpriserne understøttes af en pæn vækst i realindkomsten, lav ledighed og fortsat gode lånebetingelser på trods af den finansielle uro.

Efter en markant opgang de senere år ventes erhvervsinvesteringerne at falde tilbage gennem prognoseperioden. Det skal ses i lyset af, at virksomhederne vurderes at have forøget kapitalapparatet ganske meget de senere år samt lidt højere finansieringsomkostninger og aftagende vækst herhjemme og i udlandet. Investeringsniveauet vil imidlertid fortsat være relativt højt.

Væksten på de danske eksportmarkeder skønnes at aftage i 2008 og 2009 i forhold til de senere år, samtidig med at den danske lønkonkurrenceevne forværres som følge af større indenlandske lønstigninger end i udlandet samt en stærk kronekurs. På den baggrund ventes væksten i eksporten at aftage fra 3,7 pct. i 2007 til 2,9 og 2,1 pct. i henholdsvis 2008 og 2009. Samtidig skønnes importvæksten afdæmpet til 3,9 og 1,7 pct. i henholdsvis 2008 og 2009 i takt med, at væksten i den samlede efterspørgsel aftager. Den højere vækst i importen end i eksporten i 2008 medvirker til, at underskuddet på handelsbalancen i 2007 forøges i 2008 og 2009, og at betalingsbalanceoverskuddet forventes at aftage fra 1,1 pct. af BNP i 2007 til henholdsvis 0,4 og 0,7 pct. af BNP i 2008 og 2009.

3.1 Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomst

I 2008 ventes en pæn vækst i husholdningernes reale disponible indkomst på 2 pct., mens væksten i 2009 skønnes at gå op til 2¾ pct. jf. tabel 3.1 (”husholdninger korrigeret”). I de to år bidrager skattenedsættelser med henholdsvis ¼ og 1¼ pct.-enhed til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst, jf. tabel 3.2.

Virkningen af forhøjelserne af beskæftigelses- og personfradraget i 2008 modvirkes af forøgelsen af kommuneskatten med ¼ pct.-enhed. Kompensationen herfor (i henhold til skattestoppet) for 2008 gennemføres i 2009, således at kompensationen for 2008 og 2009 sker under ét i 2009, hvor der desuden gennemføres yderligere forhøjelser af person- og beskæftigelsesfradraget samt en ekstraordinær forhøjelse af grænsen for mellemskatten, så den bliver sammenfaldende med topskattegrænsen.

Virkningen på de korrigerede disponible indkomster af skattenedsættelsen i 2009 modvirkes for ¾ pct.-enheds vedkommende af genindførelsen af SP-bidrag i henhold til gældende lov. SP-bidrag er ikke en skat, idet beløbene (inkl. forrentning) udbetales til den enkelte som privat pension på et senere tidspunkt.

Vækstbidraget fra den reale lønsum ventes at gå ned fra 2½ pct. i 2007 til 1¼ pct. i 2008 og knap 1 pct. i 2009, jf. tabel 3.2, blandt andet som følge af afdæmpet stigning i beskæftigelsen i 2008 og moderat fald i 2009.

Til gengæld ventes reallønnen pr. beskæftiget at stige med godt 2 pct. i 2009 eller ca. ½ pct.-enhed mere end i 2008 som følge af aftagende inflation, mens lønstigningen skønnes at blive stort set ens i de to år (godt 4¾ pct.).

Konflikterne på det offentlige arbejdsmarked medfører alt andet lige lavere lønudbetalinger til de strejkende offentligt ansatte i 2008. De strejkende bliver i vidt omfang kompenseret ved udbetalinger af strejkeunderstøttelse fra fagforbundenes konfliktfonde. Virkningerne på husholdningernes indkomst er derfor begrænsede^[1].

De samlede offentlige indkomstoverførsler skønnes i 2008 at vise et mindre realt fald ligesom i 2007 på grund af den fortsatte reduktion af årsgennemsnittet for ledigheden, som indebærer et yderligere fald i udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp^[2]. I modsat retning trækker en forholdsvis stor stigning i udgifterne til syge- og barselsdagpenge samt efterløn og folkepension.

Satsreguleringsprocenten for 2008 er fastsat til 2,9 med udgangspunkt i stigningen i årslønnen (ekskl. pensionsbidrag mv.) i 2006. I henhold til Aftalen om lavere skat på arbejde er satsreguleringsprocenten for 2008 blevet særskilt forhøjet med 0,6 pct.-enheder^[3].

I 2009 skønnes de samlede overførsler – i modsætning til de forudgående fire år – at vokse realt og bidrage med ½ pct.-enhed til væksten i husholdningernes reale disponible indkomst. Det skyldes blandt andet den moderat voksende ledighed, som medfører øgede udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælp efter faldet i de forudgående år, og en betydelig stigning i udgifter til aktivering mv., som blandt andet afspejler aktiveringsforanstaltninger i henhold til Velfærdsaftalen.

Det indgår i udgifterne til overførsler i 2009, at den supplerende pensionsydelse i henhold til finanslovsaftalen for 2008 mellem regeringen og Dansk Folkeparti sættes op i 2009 fra 7.800 kr. til 10.000 kr., svarende til en merudgift på 480 mio. kr. eller godt 1 pct. af de samlede udgifter til folkepension mv.

Det bidrager til den forholdsvis store vækst i overførslerne i 2009, at satsreguleringsprocenten for 2009 er skønnet til 3,8 på grundlag af den ventede stigning i årslønnen (ekskl. pensionsbidrag mv.) i 2007. Samtidig skønnes stigningen i forbrugerpriserne at blive reduceret til godt 2½ pct. mod godt 3 pct. i 2008.

Vendingen af udviklingen i de samlede offentlige indkomstoverførsler fra realt fald i 2005-2008 til real stigning i 2009 er for en stor dels vedkommende udtryk for de såkaldte automatiske stabilisatorer, hvorigennem ændringer i overførslerne dæmper indkomstudsvingene over en konjunkturcyklus.

Husholdningernes nettorenteudgifter (ekskl. afkastet af pensionsformuerne i pensionskasser mv.) ventes at vise fortsat vækst i 2008 og 2009 som følge af fortsat nettolåntagning, jf. tabel 3.2. Dermed vil nettorenteudgifterne yde et negativt bidrag til indkomstudviklingen på ¼ pct.-enhed i hvert af de to år. Husholdningerne låner for tiden omkring 150 mia. kr. årligt netto (ekskl. opsparing i pensionskasser mv.)^[4] som følge af den relativt høje forbrugskvote og det høje niveau for boliginvesteringerne mv. Årsgennemsnittene for realkreditrenter mv. forudsættes som helhed ikke at vise de store ændringer i prognoseperioden. Renteniveauet er lidt højere end forudsat i februarredegørelsen.

Aktieudbytter mv. til husholdningerne ventes på baggrund af den finansielle uro at vise et svagt realt fald i 2008 og derefter at vokse igen i 2009, hvor der er forudsat et normalt afkast.

De reale disponible indkomster forøges som følge af skattestoppet i kraft af nominalprincippet for stykafgifterne og ejendomsværdiskatten^[5]. Førstnævnte virker via en reduktion af forbrugerprisstigningen, men virkningen er reduceret efter beslutningen om at indeksere energiafgifterne. Hertil kommer, som omtalt, i 2008 og 2009 nedsættelsen af personbeskatningen i henhold til Aftalen om lavere skat på arbejde.

I forhold til februarredegørelsen er vurderingen af stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i både 2008 og 2009 justeret op. For 2008 skyldes det blandt andet opjusteringen af beskæftigelsen, mens den højere inflation trækker i modsat retning. For 2009 skyldes opjusteringen af indkomststigningen blandt andet en højere offentlig lønstigning i henhold til de indgåede overenskomster.

For 2007 viser det foreløbige nationalregnskab en stigning i husholdningernes reale disponible indkomst, der er en del lavere end skønnet i februarredegørelsen. Det skyldes blandt andet lavere vækst i lønsummen, lidt større stigning i forbrugsdeflatoren og et forholdsvis stort fald i aktieudbytterne til husholdningerne. De foreløbige nationalregnskabstal kan erfaringsmæssigt blive underkastet ret betydelige revisioner senere.

Den samlede private sektors reale disponible indkomst

Den samlede private sektor består af husholdningerne og selskaberne (her inkl. offentlige selskaber^[6]). Formueindkomsten i og pensionsbidragene til pensionskasser mv. indgår som indkomst til selskaberne, og pensionsbidragene fratrækkes følgelig husholdningernes disponible indkomst, jf. tabel 3.2^[7].

For hele den private sektor skønnes en afdæmpet vækst i den reale disponible indkomst i 2008 på ¾ pct. efter stigninger i 2006 og 2007 på henholdsvis 5 og 1¾ pct., jf. figur 3.1a og 3.1b. Den kraftige vækst i 2006 skyldtes i høj grad det store fald i pensionsafkastskatten^[8], jf. tabel 3.1.

Den relativt lille stigning i hele den private sektors reale disponible indkomst i 2008 er påvirket af en svag udvikling i selskabernes reale disponible indkomst som følge af den ret høje stigning i enhedslønomkostningerne, som de udlandskonkurrerende erhverv har vanskeligt ved at overvælte i priserne. Hertil kommer en forholdsvis stor stigning i selskabsskatten og i selskabernes svagt negative nettokapitalindkomst, jf. bilagstabel B.15. Selskabsskattepakken indebærer alt andet lige et lavere provenu i 2007 og et højere provenu i 2008 og 2009, jf. kapitel 5^[9].

Figur 3.1a Vækst i den private sektors reale disponible indkomst og i det reale BNP		Figur 3.1b Vækst i hele den private sektors og i husholdningernes reale disponible indkomst

Anm.:   Husholdningerne indkomster er korrigeret for SP mv., jf. tabel 3.1, note 3. Den kraftige vækst i den private sektors reale disponible indkomst i 2006 skyldes bl.a. stort fald i pensionsafkastskatten. Den relativt høje 2004-vækst i husholdningernes reale disponible indkomst skyldes i høj grad Forårspakken mv.

Kilde: ADAM og egne skøn.

Den høje oliepris indebærer en betydelig forøgelse af bruttooverskuddet fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen i 2008 (trods faldende mængdemæssig produktion), men det opvejes blandt andet af olieprisstigningens trykkende virkning på indtjeningen i en række øvrige erhverv, ikke mindst søtransport, og beskatningen af olieindtægterne.

I 2009 skønnes stigningen i den private sektors reale disponible indkomst at blive forøget til knap 3 pct. Ligesom for husholdningerne ventes der at ske en forøgelse af væksten i selskabernes reale disponible indkomst. Korrigeres for den forudsatte genindførelse af SP-bidraget i 2009, vokser den private sektors reale disponible indkomst i 2009 med 2¼ pct.

I forhold til februarredegørelsen er væksten i den private sektors reale disponible indkomst i 2008 justeret ned med ½ pct.-enhed på trods af opjusteringen af husholdningernes indkomst. Det skyldes en nedjustering af væksten i selskabernes bruttooverskud, som skal ses i lyset af nedjusteringen af væksten i produktion og eksport, og opjustering af selskabernes negative formueindkomst.

For 2009 er væksten i den private sektors reale disponible indkomst justeret op med ¼ pct.-enhed i forhold til februarredegørelsen. Det skyldes opjusteringen for husholdningerne, idet der også i 2009 er sket en nedjustering af væksten i selskabernes bruttooverskud og reale disponible indkomst.

I 2007 var væksten i den private sektors reale disponible indkomst ifølge det foreløbige nationalregnskab ½ pct.-enhed lavere end skønnet i februar.

Formuen

Ved udgangen af 2007 lå husholdningernes formue på et højt niveau som følge af en meget kraftig realvækst i ejerboligpriser og aktiekurser under opsvinget, der kun til en vis grad modvirkedes af øget låntagning i blandt andet realkredit. Således øgedes husholdningernes ”direkte ejede” reale nettoformue^[10] med godt 85 pct. fra slutningen af 2003 til slutningen af 2007, jf. tabel 3.3 samt figur 3.2a og 3.2b.

Medregnes pensionsformuen, der voksede knap så hurtigt, var stigningen i formuerne i den nævnte periode godt 70 pct. realt. Den høje formuevækst bidrog til stigningen i det private forbrug, jf. afsnit 3.2.

I 2007 indtraf en markant ændring af formueudviklingen, idet den reale vækst igennem året blev reduceret til 2-3 pct. som følge af afdæmpningen af ejerboligmarkedet og aktiekurserne samtidig med fortsat betydelig nettolåntagning i realkredit mv.

I 2008 og 2009 skønnes husholdningernes formue at vise et realt fald på henholdsvis ca. 5 og 2 pct. hovedsagelig som følge af udsigten til vigende nominelle ejerboligpriser i 2008 efterfulgt af stagnation i 2009 kombineret med fortsat nettolåntagning i realkredit mv.^[11] Aktiekurserne forudsættes at være ret uændrede gennem 2008 for derefter at øges moderat i 2009. Som tidligere omtalt skønnes husholdningernes samlede nettolåntagning at udgøre omkring 150 mia. kr. i både 2008 og 2009.

Selv om der skønnes et fald i husholdningernes reale formue fremover, vil den fortsat ligge på et relativt højt niveau, jf. figur 3.2a, hvilket forøger husholdningerne robusthed over for afmatningen på boligmarkedet, jf. næste afsnit.

Friværdierne i ejerboliger voksede stærkt i perioden med kraftigt stigende ejerboligpriser – selv om der samtidig skete en oplåning, der har ført til, at husholdningernes gæld er relativt høj i forhold til deres disponible indkomst, jf. afsnit 3.2. Det kan anslås, at de samlede friværdier i ejerboliger steg med i størrelsesordenen 800 mia. kr. fra slutningen af 2003 til slutningen af 2006 – til et niveau omkring 1.800 mia. kr.^[12], svarende til gennemsnitligt op imod 1½ mio. kr. per ejerbolig.

Friværdierne toppede i slutningen af 2006 og har siden været ret uændrede, dvs. realt svagt faldende, og igennem 2008 og 2009 ventes et fortsat realt fald. De stadig høje friværdier og i det hele taget de betydelige formuer indebærer fortsat en potentiel efterspørgsel til forbrug og boliginvesteringer, ikke mindst i lyset af de fleksible lånemuligheder. I næste afsnit gives en nærmere beskrivelse af boligejernes formueforhold.

Figur 3.2a Udviklingen i forskellige dele af husholdningernes formue ult. året		Figur 3.2b Real vækst i husholdningernes formue ekskl. og inkl. pensionsformue

Anm.:   Pensionsformuen er skønsmæssigt korrigeret for udskudt skat. Til figur 3.2b: Opgørelsen af husholdningernes formue er ikke total, jf. note 3 til tabel 3.4.

Kilde: Adam, Nationalbanken og egne skøn.

Boligejernes finansielle forhold

Boligejernes formueposition er fortsat relativt gunstig. Baseret på de seneste oplysninger fra lovmodellen er boligejernes nettoformue steget fra 113 pct. af bruttoindkomsten i 1998 til 195 pct. af bruttoindkomsten i 2006. Det dækker over, at både aktiver og passiver er steget i perioden, jf. figur 3.3a.

Figur 3.3a Udvikling i boligejernes aktiver og passiver i pct. af bruttoindkomsten		Figur 3.3b Boligejernes nettoformue i pct. af bruttoindkomsten fordelt på regioner

Anm.:   Ejendomsvurderingerne – som indgår i nettoformuen – er i 2004 og 2006 baseret på en teknisk årsregulering, som medvirker til, at nettoformuen i særlig grad undervurderes disse år.

Kilde:  Egne beregninger på baggrund af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Gældskvoten opgjort som samlede passiver (realkreditgæld, gæld til pengeinstitutter samt pantebrevsgæld) i forhold til bruttoindkomsten er således steget jævnt siden 1998. I samme periode er formuekvoten (ejendomsaktiver samt fri finansiel formue) imidlertid steget endnu mere. Det peger på, at boligejernes formueposition i 2006 generelt er mere solid end i de foregående år, og at boligejerne som udgangspunkt står godt rustet til at imødegå den aktuelle afmatning på boligmarkedet. Det bemærkes, at pensionsopsparing ikke indgår i formueopgørelsen, hvorved boligejernes formueposition undervurderes, jf. boks 3.1.

Stigningen i nettoformuen blandt boligejere afspejler fortrinsvis stigningen i boligpriserne i perioden. For eksisterende boligejere indebærer de stigende boligpriser større boligformue og dermed som udgangspunkt større friværdi. For førstegangskøbere og boligejere, der har valgt at flytte til en dyrere bolig, har prisstigningerne medført øget lånebehov.

Det er navnlig boligejere i hovedstadsregionen, der har en gunstig formueposition. I Region Hovedstaden kan boligejernes nettoformue opgøres til 285 pct. af bruttoindkomsten i 2006, hvilket er omtrent dobbelt så meget som den tilsvarende andel i Nordjylland, jf. figur 3.3b.

Boligejernes forbedrede formueposition viser sig ved, at andelen af boligejere med negativ nettoformue er lavere i 2006 end i slutningen af 1990’erne. For boligejere under ét er 21 pct. registreret med en negativ nettoformue i 2006, mens den tilsvarende andel i 1998 var 27 pct., jf. figur 3.4a.

Det er navnlig blandt førstegangskøbere, at den registrerede nettoformue er negativ. Det skyldes, at førstegangskøbere typisk er unge med forholdsvis begrænset opsparing. Det bemærkes, at andelen med negativ nettoformue er overvurderet – specielt blandt førstegangskøbere – blandt andet fordi der i beregningen af nettoformue tages udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger, som typisk ligger under den faktiske handelspris, når boligpriserne stiger.

Figur 3.4a Andel af boligejere med negativ nettoformue		Figur 3.4b Andel af førstegangskøbere med negativ nettoformue i 2006

Anm.:   Andelen med negativ nettoformue er overvurderet – navnlig i 2004 og 2006 hvor der ikke blev foretaget ejendomsvurderinger af private boliger.

Kilde:  Egne beregninger på baggrund af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Tendensen til vigende boligpriser – navnlig i hovedstadsområdet – øger risikoen for, at nogle boligejere kan blive teknisk insolvente – dvs. at gælden i boligen er større end boligens handelspris. Det gælder specielt for førstegangskøbere, der har købt på ”toppen” omkring 2006 i de områder, der efterfølgende har oplevet prisfald.

Andelen af førstegangskøbere med (registreret) negativ nettoformue er imidlertid lavere i hovedstaden end i de øvrige regioner. I 2006 havde 44 pct. af førstegangskøberne i hovedstadsområdet således en registreret negativ nettoformue, mens den tilsvarende andel i de øvrige regioner var omkring 65 pct., jf. figur 3.4b.

Det peger på, at førstegangskøbere i Hovedstadsområdet frem til 2006 som udgangspunkt er bedre ”rustet” til at modstå aftagende boligpriser end førstegangskøbere i andre dele af landet. Det skal samtidig ses i sammenhæng med, at antallet af førstegangskøbere i hovedstadsområdet er faldet forholdsvis markant fra 2005 til 2006, jf. figur 3.5a. Det er ikke muligt på baggrund af lovmodellen at belyse formuepositionen for førstegangskøbere i 2007 og 2008, da detaljerede formueoplysninger endnu ikke foreligger.

Samtidig med at boligejernes formueposition er blevet styrket, er der sket et svagt fald i den gennemsnitlige rentebyrde (målt som renteudgifter i pct. af bruttoindkomsten). I 2006 udgjorde renteudgifterne i gennemsnit 10 pct. af bruttoindkomsten, mens den tilsvarende andel i 1998 var 11 pct., jf. figur 3.5b. Fra 2005 til 2006 er der imidlertid sket en stigning i rentebyrden, som primært skyldes en stigende rente i perioden, samtidig med at huspriserne steg. For førstegangskøbere bidrager stigningen i boligpriser ligeledes til at øge rentebyrden.

Figur 3.5a Antal førstegangskøbere		Figur 3.5b Boligejernes gennemsnitlige rentebyrde

Anm.:   Rentebyrden er defineret som familiens renteudgifter i forhold til familiens bruttoindkomst. For førstegangskøbere er rentebyrden opgjort året efter boliganskaffelsen, således at renteudgifterne som udgangspunkt dækker et helt kalenderår. For førstegangskøbere udtrykker rentebyrden i 2006 således rentebyrden blandt nye boligejere, der har købt bolig i 2005. Ved fremskrivning af rentebyrden for førstegangskøbere indregnes betydningen af rente og boligprisudvikling samt udviklingen i bruttoindkomsten.

Kilde:  Egne beregninger på baggrund af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Reduktionen i den gennemsnitlige rentebyrde har medført, at der er færre boligejere med høje renteudgifter (defineret som mere end 20 pct. af bruttoindkomsten) end omkring år 2000, jf. figur 3.6a.

Selvom der ikke foreligger detaljerede oplysninger om rentebetaling og bruttoindkomster for 2007 og 2008, kan der – på baggrund af udviklingen i rente og boligpriser – gives et groft bud på udviklingen i rentebyrden for førstegangskøbere i disse år. En teknisk fremskrivning peger på, at rentebyrden blandt førstegangskøbere er steget yderligere i 2007 og 2008. Ved fremskrivning af rentebyrden er det blandt andet antaget, at boligkvalitet og størrelse blandt førstegangskøberne er den samme som blandt førstegangskøbere i 2005. Hvis stigningen i rente og boligpriser medvirker til et lavere boligforbrug blandt førstegangskøbere, vil det isoleret set bidrage til at reducere rentebyrden i forhold til det beregnede. Samtidig kan ændringer i fx belåningsgrad og lånesammensætning have betydning for den faktiske rentebyrde blandt nye boligejere.

Husholdningernes andel af variabelt forrentede lån steg i begyndelsen af højkonjunkturen på grund af de lave korte renter og udgjorde godt halvdelen af de samlede realkreditlån i 2006. En stor andel af variabelt forrentede lån betyder, at husholdningernes renteudgifter påvirkes mærkbart ved renteændringer. I 2007 og de første måneder af 2008 har der været en tendens til igen at optage realkreditlån med fast rente, og beholdningen af realkreditlån med fast rente er derfor steget, jf. figur 3.6b. Samtidig er der flere rentetilpasningslån, som har nået renteloftet^[13]. Det indebærer isoleret set mindre følsomhed over for ændringer i renten.

Figur 3.6a Andel af boligejere med høje renteudgifter		Figur 3.6b Andel af realkreditlån med variabel rente

Anm.:   Boligejere med høj rentebyrde er defineret som familier hvor renteudgifterne udgør mere end 20 pct. af bruttoindkomsten.

Kilde:  Nationalbanken samt egne beregninger på baggrund af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

3.2 Det private forbrug

Fremgangen i privatforbruget har været aftagende i 2006 og første del af 2007. Ifølge de reviderede nationalregnskabstal viste væksten i det private forbrug imidlertid fornyet opgang i andet halvår 2007, jf. figur 3.7a. Forbruget steg således med 4½ pct. (ca. 4 pct. ekskl. bilkøb) i 4. kvartal 2007 i forhold til samme kvartal året før. Realvæksten på årsbasis var henholdsvis 3¾ pct. og 2½ pct. i 2006 og 2007 – efter den meget kraftige opgang i 2004 og 2005 på omkring 5 pct., jf. figur 3.7b.

På baggrund af det høje niveau ved udgangen af 2007 forventes realvæksten i privatforbruget at udgøre 2,6 pct. i 2008. Realvæksten er dermed fortsat på et højt niveau i 2008, selv om væksten gennem året forventes at være meget afdæmpet. I 2009 forventes realvæksten i privatforbruget afdæmpet til 1,3 pct.

Figur 3.7a Det private forbrug		Figur 3.7b Udviklingen i privatforbruget (årlig realvækst)

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den aftagende udvikling i forbruget skal blandt andet ses i lyset af det vigende boligmarked, strammere lånevilkår, stigende ledighed og et niveauskift i forbrugertilliden. Samtidig har husholdningernes opsparingskvote efterhånden nået et lavt niveau. I modsat retning trækker en ret stor stigning i husholdningernes reale disponible indkomst, jf. afsnit 3.1. Samtidig vil fortsat høje friværdier i boliger holde hånden under forbruget.

Forbrugertilliden har ligget lavt siden januar 2008, jf. figur 3.8a, og var i 1. og 2. kvartal 2008 under det historiske gennemsnit i perioden 1990-2007. Det er specielt forventningerne til Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag og Danmarks økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden, der har ændret sig i nedadgående retning, men også forventningen til familiens økonomiske situation har haft en aftagende tendens og var i 1. kvartal 2008 på det laveste niveau siden 3. kvartal 2003, jf. figur 3.8b. Udviklingen i årets første fem måneder skal formentlig ses i sammenhæng med uroen på de finansielle markeder og forbrugerprisudviklingen. Udviklingen i forbrugertilliden understøtter forventningen om en meget afdæmpet forbrugsvækst i gennem 2008.

Figur 3.8a Forbrugertillid og privatforbrug		Figur 3.8b Forbrugertillid

Anm.:   I figur 3.8a og 3.8b er 2. kvartal 2008 baseret på tal for april og maj 2008.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Bilkøbet er en konjunkturfølsom komponent og er derfor sædvanligvis en ”hurtig” indikator for forbrugsudviklingen. Ifølge de seneste nationalregnskabstal var bilkøbet steget med 8 pct. i andet halvår af 2007 i forhold til første halvår, og bilkøbet lå på et højt niveau ved indgangen til 2008, jf. figur 3.9a.

Antallet af nyregistrerede personbiler ligger på et højt niveau og steg med omkring 18 pct. i årets første to måneder i forhold til samme periode året før, jf. figur 3.9b. Opgangen skal blandet andet ses i sammenhæng med omlægningen af bilbeskatningen med virkning fra april 2007, jf. Økonomisk Redegørelse, februar 2008, boks 5.4. I marts 2008 faldt antallet af nyregistrerede personbiler overraskende markant med 21 pct. i forhold til måneden før. Det målte fald skyldes muligvis delvist, at påsken i år lå (helt) i marts, og tallet skal derfor fortolkes med varsomhed. Sæsonkorrektionen skulle i princippet korrigere herfor, men påskekorrektionen er usikker. Foreløbige tal for april 2008 tyder på, at antallet af nyregistrerede personbiler har rettet sig igen i april.

Figur 3.9a Bilkøb i husholdningerne		Figur 3.9b Antal nyregistreringer

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2008 forventes en vækst i bilsalget på ca. 2 pct., jf. tabel 3.4. Den forventede årsstigning dækker over en meget afdæmpet udvikling i bilforbruget gennem 2008 og skal ses i lyset af den markante opgang i bilkøbet i andet halvår 2007.

I 2009 reduceres bilkøbet skønsmæssigt med 3¼ pct. Nedgangen afspejler blandt andet, at bilkøbet har nået et højt niveau sammenholdt med tidligere opsving, og at bankrenterne er forøget blandt andet i lyset af den finansielle uro. På trods af faldet i 2009 vil bilkøbet fortsat ligge på et forholdsvis højt niveau.

Væksten i detailsalget var ifølge de seneste nationalregnskabstal også kraftigt i andet halvår 2007, hvor det steg 1,4 pct. i forhold til første halvår 2007, jf. figur 3.10a. Detailomsætningsindekset i 1. kvartal 2008 var til gengæld uændret i forhold til samme periode sidste år, jf. figur 3.10b.

Figur 3.10a Detailsalget ifølge nationalregnskabet		Figur 3.10b Detailomsætningsindekset

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Væksten i detailsalget ventes at udgøre 2,4 pct. i 2008 og derefter aftage til 1,2 pct. i 2009. Den skønnede vækst i detailsalget er uændret for 2008 og nedjusteret med 0,4 pct.-enheder i 2009 i forhold til februarvurderingen, jf. tabel 3.4.

Opgjort som det samlede privatforbrug målt i forhold til de disponible indkomster korrigeret for bidrag til SP er forbrugskvoten steget fra 100,3 pct. i 2003 til 106,4 pct. i 2007, jf. figur 3.11a. Stigningen i forbrugskvoten siden 2003 skal blandt andet ses i lyset af faldende ledighed, stigende boligformuer og som følge heraf en meget høj forbrugertillid i perioden 2003-2007. Stigningen i forbrugskvoten er dog begrænset i forhold til en meget tydelig opgang i formuekvoten.

Figur 3.11a Husholdningernes forbrugskvote og formuekvote		Figur 3.11b Opsparingskvote

Anm.:   I figur 3.11a er forbrugskvoten korrigeret for SP. Formuen er husholdningernes formue i henhold til tabel 3.3. Ved opgørelsen af opsparingskvoten i husholdningerne i figur 3.11b er der korrigeret for SP og afkastet i de kollektive pensionsordninger, jf. bilagstabel B.16.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Beregninger foretaget på ADAM-modellen peger på, at formuestigningerne i perioden 2004-2007 isoleret set kan have løftet væksten i det private forbrug med 0,8 pct.-enheder om året i denne periode. Heraf bidrog de stigende kontantpriser med 0,6 pct.-enheder.

De seneste års fremgang i privatforbruget og husholdningernes formue har medført en faldende opsparingskvote i såvel husholdningerne som den private sektor som helhed, jf. figur 3.11b. Husholdningernes opsparingskvote ventes at falde yderligere i 2008 for derefter at tiltage en smule i 2009. Opsparingskvoten ligger under de seneste 10 års gennemsnit i hele prognoseperioden.

Ændringer i den private sektors formue slår normalt igennem på opsparingen og privatforbruget med en vis forsinkelse, hvilket indebærer, at de markante formuestigninger indtil 2007 stadig påvirker opsparingstilbøjeligheden negativt og forbrugstilbøjeligheden positivt i 2008. De forventede svagt vigende kontantpriser på ejerboliger i 2008 samt lavere beskæftigelse i 2009 understøtter en stigende opsparingskvote og aftagende forbrugskvote i 2009. Opgjort på nationalregnskabsbasis vil husholdningernes opsparingskvote endvidere umiddelbart forøges som følge af den forudsatte genindførelse af SP-bidraget, idet indbetalingerne til SP i nationalregnskabet regnes som privatopsparing, jf. bilagstabel B.16.

3.3 Boligmarkedet

Kontantprisen

Det danske boligmarked vurderes at være i en blød landing efter de senere års kraftige opgang i aktivitet og kontantpriser. Boligmarkedet holdes fortsat oppe af boligejernes pæne realindkomstfremgang og robuste formueforhold, den lave ledighed og de fortsat gunstige lånemuligheder. Den seneste tids turbulens på de finansielle markeder vurderes ikke at have særskilt betydning for boligmarkedet. Det skal blandt andet ses i lyset af, at de pengepolitiske renter er lavere, end de ville have været i fravær af den finansielle uro.

Efter nogle år med markante prisstigninger på enfamiliehuse viser afdæmpningen af boligmarkedet sig i kontantprisstatistikkerne. Ifølge Danmarks Statistik (DS) har kontantprisen nærmest været uændret på landsplan siden 3. kvartal 2006, jf. figur 3.12a. Oplysninger fra Realkreditrådet viser endvidere et lille fald på 0,4 pct. i den sæsonkorrigerede årsstigningstakt i kontantprisen på enfamiliehuse fra 1. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 for landet som helhed. Den aftagende tendens i kvartalsstigningstakten er dermed slået igennem i årsstigningstakten^[14].

Figur 3.12a Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse		Figur 3.12b Regional kontantpris på enfamiliehuse

Anm.:   Figur 3.12a viser udviklingen i Danmarks Statistiks kontantprisstatistik for enfamiliehuse. Figur 3.12b viser den regionale udvikling i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse fra Realkreditrådet. Egen sæsonkorrektion er anvendt i begge figurer.

Kilde:  Danmarks Statistik, Realkreditrådet og egne skøn.

Afdæmpningen på boligmarkedet dækker over væsentlige regionale forskelle. De kraftigt stigende boligpriser frem til midten af 2006 har således i høj grad været drevet af høje prisstigninger i og omkring hovedstaden samt de større provinsbyer. I de områder, hvor boligpriserne er steget mest de seneste år, er der således allerede sket nedadgående priskorrektioner, mens kontantprisen stadig er stigende i andre dele af landet, jf. figur 3.12b.

Selv om kontantpriserne på enfamiliehuse er steget ganske betydeligt i Region Hovedstaden igennem de senere år, har den samlede stigning over en lidt længere årrække ikke været ekstraordinært stor i forhold til udviklingen i andre hovedstæder. Væksten i den reale kontantpris har således siden slutningen af 1990’erne været på omtrent samme niveau som i Stockholm, men mindre end i Oslo og London, jf. figur 3.13a.

Figur 3.13a Reale huspriser i udvalgte hovedstæder		Figur 3.13b Regional kontantpris på ejerlejligheder

Anm.:   I figur 3.13a er huspriserne deflateret med de nationale forbrugerprisindeks. For København er anvendt de reale huspriser i region Hovedstaden. Figur 3.13b viser den regionale udvikling i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for ejerlejligheder fra Realkreditrådet.

Kilde:  Realkreditrådet og Reuters EcoWin.

Priserne på ejerlejligheder er i løbet af 2007 faldet med ca. 9 pct. i landet som helhed, blandt andet fordi ejerlejligheder er koncentreret i de områder, hvor boligpriserne er steget mest de seneste år (som i hovedstadsregionen), jf. figur 3.13b. I 1. kvartal 2008 var de største kvartalsvise prisfald på ejerlejligheder imidlertid i Region Sjælland og Region Syddanmark med henholdsvis 3,2 pct. og 2,3 pct., mens priserne i Region Hovedstaden faldt med 1,7 pct. I Region Midtjylland og Region Nordjylland steg priserne på ejerlejligheder med ca. 2 pct. i 1. kvartal 2008.

Det ventes, at kontantprisen for enfamiliehuse nominelt vil falde med 2 pct. på landsplan i 2008 og være uændret i 2009, navnlig som følge af forøgelsen af renterne de senere år og afdæmpningen af aktivitetsvæksten. Skønnet for den nominelle kontantpris er stort set som i Økonomisk Redegørelse, februar 2008, hvor der blev skønnet nulvækst i begge år. Det nye skøn indebærer et realt fald i kontantprisen, som i kraft af den forøgede forbrugerprisinflation er lidt større end i februar. Det reale prisfald afspejler imidlertid ikke nogen kraftig korrektion, men skal ses som en del af den gradvise tilpasning på boligmarkedet efter den tidligere kraftige opgang.

Afdæmpningen af kontantprisudviklingen understøttes af, at det er blevet vanskeligere at sælge sin bolig. I takt med at kontantpriserne er steget, er antallet af ejerboliger udbudt til salg og liggetiderne øget, jf. figur 3.14a og 3.14b, mens antallet af handler er gået tilbage. Den kraftige vækst i opførelsen af nye boliger ikke mindst i hovedstaden har ligeledes bidraget til opbremsningen på boligmarkedet.

Udbuddet af boliger har været stigende de seneste par år, formentlig blandt andet som udtryk for at udbudspriserne har været sat for højt. Udbuddet af ejerlejligheder har imidlertid været svagt faldende på det seneste.

Figur 3.14a Liggetider på enfamiliehuse og ejerlejligheder		Figur 3.14b Udbud af enfamiliehuse og ejerlejligheder

Anm.:   Antallet af udbudte enfamiliehuse og ejerlejligheder i figur 3.14b er opgjort ultimo måneden.

Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og Realkreditrådet.

Ifølge Realkreditrådet (RKR) er antallet af handler med parcel- og rækkehuse faldet med 7 pct. i 1. kvartal 2008 sammenlignet med 1. kvartal, jf. figur 3.15a. Antallet af handler er dermed tilbage på samme niveau som i perioden 2000-04. Udviklingen i antallet af handler afspejler formentlig blandt andet, at udbudspriserne i en periode har været sat for højt, muligvis i forventning om at prisstigningerne på boliger vil fortsætte. Historisk set har vendinger i antallet af handler af parcel- og rækkehuse ligget ca. to år forud for vendinger i konjunkturerne, jf. figur 3.15b.

Figur 3.15a Antal handler, enfamiliehuse (RKR)		Figur 3.15b Antal handler, enfamiliehuse (DS)

Anm.:   I figur 3.15a er vist sæsonkorrigerede kvartalstal opregnet til årsniveau. Figur 3.15b viser historiske årstal for antal handler fra Danmarks Statistik (for 2007 er summen af kvartalstallene anvendt).

Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den mere afdæmpede udvikling på boligmarkedet afspejles kun i mindre grad i antallet af tvangsauktioner. Antallet af tvangsauktioner er ganske vist steget lidt, men ligger stadig på et historisk meget lavt niveau, jf. figur 3.16a og 3.16b.

Figur 3.16a Tvangsauktioner		Figur 3.16b Tvangsauktioner, 1980-2007

Anm.:   Figur 3.16a viser det månedlige sæsonkorrigerede antal tvangsauktioner. Figur 3.16b viser det årlige antal tvangsauktioner historisk set.

Kilde:  Danmarks Statistik.

Boliginvesteringerne

Boliginvesteringerne forventes overordnet set at aftage i prognoseperioden. Det skal ses i lyset af især de afdæmpede boligpriser, som gør det mindre attraktivt at bygge nyt. Den ventede nedgang sker imidlertid fra et meget højt udgangsniveau for boligbyggeriet.

Forholdet mellem kontantpriserne på enfamiliehuse og omkostningerne ved at bygge nyt er steget kraftigt frem til 2006, men forventes at være aftagende i prognoseårene, jf. figur 3.17a og 3.17b. Med baggrund i de afdæmpede kontantpriser og høj vækst i byggeomkostningerne forventes boliginvesteringerne at falde med henholdsvis 3 pct. og 4 pct. i 2008 og 2009.

Figur 3.17a Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse		Figur 3.17b Vækst i byggeomkostningsindeks for boliger

Anm.:   Den relative kontantpris i figur 3.17a er opgjort som forholdet mellem kontantprisindekset for enfamiliehuse og omkostningsindekset for boligbyggeri.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne skøn.

Boliginvesteringerne er vokset med godt 50 pct. siden 2003 og udgør nu en lige så stor andel af BNP som i slutningen af 1970’erne, jf. figur 3.18a. I samme periode, dvs. siden 2003, er husholdningernes reale disponible indkomst og formue steget meget, mens ledigheden og renten er faldet. Det har sammen med ejendomsværdiskattestoppet og nye låneformer medført større boligefterspørgsel og dermed højere kontantpriser. Det ventede fald i boliginvesteringerne giver anledning til en begyndende reduktion i boliginvesteringernes andel af BNP.

Figur 3.18a Boliginvesteringernes andel af BNP		Figur 3.18b Tilladelser og påbegyndelser i det ikke-støttede boligbyggeri

Anm.:   Figur 3.18b viser det samlede boligbyggeri korrigeret for forsinkelser ekskl. det almene boligbyggeri.

Kilde:  Danmarks Statistik og Velfærdsministeriet.

De høje priser på ejerboliger har øget den forventede gevinst ved at igangsætte nybyggeri. Det private ikke-støttede boligbyggeri steg derfor meget kraftigt fra 2002-05, jf. figur 3.18b., hvilket har bidraget betydeligt til den samlede stigning i boliginvesteringerne. De seneste par år er antallet af tilladelser til og påbegyndelser af privat ikke-støttet byggeri faldet tilbage, men det befinder sig stadig på et højt niveau. Det forventes, at tilpasningen fra det meget høje niveau vil fortsætte i 2008 og ind i 2009.

Aktiviteten indenfor bygge- og anlægssektoren ligger fortsat på et højt niveau, og lønstigningstakten i bygge- og anlægssektoren er øget fra ca. 4 pct. til knap 5½ pct. gennem 2007 ifølge DA’s KonjunkturStatistik. Kapacitetspresset, herunder manglen på arbejdskraft, inden for byggefagene er dog aftaget. Således viste byggebeskæftigelsen et lille sæsonkorrigeret fald i 1. kvartal 2008. Indikatorerne for ordrebeholdningen og den sammensatte konjunkturindikator for boligbyggeriet er også nået tilbage på et mere normalt leje, jf. figur 3.19a. Det tyder på aftagende aktivitetspres i sektoren.

Figur 3.19a Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren		Figur 3.19b Tilsagn og påbegyndelser i det støttede almene boligbyggeri

Anm.:   Den stiplede linje i figur 3.19a angiver gennemsnittet for den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren i perioden januar 1998 til april 2008. Den sammensatte indikator er et udtryk for udviklingen i beskæftigelsen, omsætningen og tilbudspriserne ved licitation i de foregående tre måneder samt forventningerne til de kommende tre måneder. I figur 3.19b er tilsagn til og påbegyndelser af det støttede almene boligbyggeri vist som 12-måneders glidende gennemsnit. I figuren er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger, men ikke støttede andelsboliger og de støttede private ungdoms- og udlejningsboliger.

Kilde:  Danmarks Statistik og Velfærdsministeriet.

Antallet af tilsagn til og påbegyndelser af alment boligbyggeri er aftaget de seneste par år, jf. figur 3.19b og tabel 3.5. I 2007 blev der afgivet et meget begrænset antal tilsagn. Det skal imidlertid ses i sammenhæng med det store antal tilsagn afgivet i slutningen af 2006, som vurderes at kunne tilskrives forhøjelsen af det kommunale grundkapitaltilskud fra 7 pct. til 14 pct. for alle almene boligtyper pr. 1. januar 2007 samt indførelsen af plejeboliggarantien, der træder i kraft 1. januar 2009. Det store fald i antal tilsagn i 2007 og begyndelsen af 2008 vurderes at kunne tilskrives såvel stigende byggeomkostninger og et stort kapacitetspres i byggesektoren som forhøjelsen af kommunernes medfinansiering.

Den ét-årige nedsættelse af den kommunale grundkapital for plejeboliger fra 1. januar 2008 og den særlige opjustering af maksimumbeløbene for ældre- og plejeboliger i visse geografiske områder^[15] fra 1. januar 2008 trækker imidlertid i retning af et højere antal tilsagn til almene ældreboliger i 2008 og 2009. Det skønnes, at antallet af tilsagn til alment boligbyggeri alt i alt vil være ca. 5.000 i både 2008 og 2009, hvilket er uændret i forhold til vurderingen i februar.

Antallet af påbegyndte almene boliger har været faldende siden 2003, jf. tabel 3.5. For boliger med tilsagn afgivet i 2006 blev fristen for påbegyndelse forlænget fra ni måneder til 15 måneder, således at byggeriet af disse kunne påbegyndes frem til og med marts 2008. Det lavere antal påbegyndelser i 2007 og starten af 2008 viser, at en del påbegyndelser af boliger med tilsagn fra 2006 enten er udskudt eller opgivet, hvilket skal ses i lyset af de stigende byggeomkostninger. Det trækker i retning af en vis reduktion i aktiviteten i hele byggesektoren. Omvendt forventes aktiviteten at blive understøttet af flere tilsagn til almene ældreboliger. Antallet af påbegyndte almene boliger skønnes ligeledes at være ca. 5.000 i både 2008 og 2009, hvilket er omtrent uændret i forhold til vurderingen i februar.

3.4 Erhvervsinvesteringer

De samlede erhvervsinvesteringer steg med 8,5 pct. i 2007. Fremgangen var primært drevet af de erhvervsmæssige materielinvesteringer, mens væksten i bygge- og anlægsinvesteringer aftog markant i 2007 i forhold til året før. De samlede erhvervsinvesteringer er på et højt niveau og udgjorde omkring 14 pct. af BNP i 2007.

Væksten i de samlede erhvervsinvesteringer ventes at blive 1,1 pct. i 2008 og -2,3 pct. i 2009, jf. tabel 3.6. Den positive vækstrate i 2008 afspejler et højt niveau ved udgangen af 2007, og der forventes et jævnt fald i investeringsomfanget gennem både 2008 og 2009. I forhold til februarvurderingen er der tale om en nedjustering på henholdsvis 0,5 pct.-enheder og 1,4 pct.-enheder i 2008 og 2009, hvilket blandt andet skal ses i lyset af den forventede lavere vækst globalt i prognoseperioden.

Siden februarredegørelsen er der offentliggjort reviderede nationalregnskabstal for 4. kvartal 2007, men på grund af problemer med dataindsamlingen er der ikke blevet offentliggjort tal for de erhvervsmæssige materielinvesteringer og de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer siden 4. kvartal 2006. Derfor benyttes de samlede materielinvesteringer samt bygge- og anlægsinvesteringer – hvori også de offentlige erhvervsinvesteringer indgår – som indikatorer herfor.

De erhvervsmæssige materielinvesteringer voksede i perioden 2006-2007 med gennemsnitligt ca. 11 pct. mod gennemsnitligt 3½ pct. i de foregående to år. De senere års høje vækst skal ses i sammenhæng med et tiltagende kapacitetspres – målt ved outputgabet – og kapacitetsudnyttelse i industrien, hvilket kan have medført substitution over mod kapitalapparat (maskiner mv.), jf. figur 3.20a og 3.20b.

Figur 3.20a Investeringskvote i den private sektor og outputgab		Figur 3.20b Kapacitetsudnyttelse i industrien

Anm.:   Investeringskvoten er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.

Kilde:   Danmarks Statistik, ADAM og egne beregninger og skøn.

Ifølge de seneste nationalregnskabstal steg de samlede materielinvesteringer (hvoraf offentlige materielinvesteringer udgør godt 6 pct.) med omkring 6 pct. (sæsonkorrigeret.) fra første til andet halvår 2007. Der var således en pæn fremgang i de samlede materielinvesteringer i sidste del af 2007, som også påvirker skønnet for årsvækstraterne i investeringerne i 2008.

Væksten i de erhvervsmæssige materielinvesteringer skønnes at blive på henholdsvis 1,3 pct. og -2,3 pct. i 2008 og 2009. Det er en mindre nedjustering, som blandt andet skal ses i lyset af svækkede vækstudsigter globalt og strammere finansieringsvilkår.

Nedjusteringen understøttes af, at konjunkturbarometeret for industrien i april 2008 viste et vigende kapacitetspres, om end der fortsat er tale om et ganske højt niveau, jf. figur 3.20b. Samtidig er arbejdskraftmanglen mere afdæmpet. Foreløbige og usikre tal for ordreindgang samt importen af investeringsgoder viser, at både ordreindgang og import har været svagt vigende fra et højt niveau, jf. figur 3.21a.

Væksten i de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer aftog markant i 2007 og udgjorde godt ¾ pct. mod en kraftig vækst på ca. 15 pct. i 2006, som primært blev drevet af erhvervsbyggeriet.

De reviderede nationalregnskabstal viser en stigning i de samlede bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. bolig (hvoraf offentlige bygge- og anlægsinvesteringer udgjorde ca. 25 pct. i 2007) i 4. kvartal 2007 på 1,7 pct. i forhold til kvartalet før, og de samlede bygge- og anlægsinvesteringer er dermed steget svagt i årets sidste tre kvartaler. I 2007 som helhed er investeringerne dog faldet med ¾ pct. i forhold til 2006.

Den store fremgang i de samlede bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. bolig i 2006 på 14 pct. er således afløst af et fald i 2007, og afdæmpningen forventes at fortsætte i 2008 og 2009.

Figur 3.21a Inv. godeindustriens ordreindgang fra og omsætning af investeringsgoder til hjemmemarkedet		Figur 3.21b Byggebeskæftigelse

Anm.:   I figur 3.21a er vist sæsonkorrigerede tal. Tal for omsætningen i løbende priser samt ordreindgangen er desuden vist med 3-måneders glidende gennemsnit. Begge serier er vist ekskl. skibe, fly, platforme mv.

Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.

I 2008 skønnes væksten i erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer at blive 0,6 pct., mens væksten i 2009 skønnes at udgøre -2,5 pct. I forhold til februarvurderingen er skønnene nedjusteret med henholdsvis 1,4 pct.-enheder og 4,5 pct.-enheder i 2008 og 2009, hvilket skal ses i lyset af den seneste udvikling i nationalregnskabstallene, den generelle afdæmpning af dansk økonomi og den aftagende byggebeskæftigelse, jf. figur 3.21b.

Nedjusteringen af væksten i erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer understøttes af flere indikatorer. Ifølge konjunkturbarometeret for bygge og anlæg i april 2008 forventer virksomheder, der repræsenterer 16 pct. af den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren, at mangel på arbejdskraft er årsag til produktionsbegrænsninger de kommende tre måneder. Tallet er godt og vel halveret siden oktober 2007. Samtidig forventer virksomheder, der repræsenterer 14 pct. af den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren, at manglende efterspørgsel er årsagen til produktionsbegrænsninger. Det tal har været stigende siden november 2007. Det peger på, at efterspørgselspresset er aftagende i byggeri og anlæg.

I samme retning peger et stigende niveau for ledige kontorlokaler. Kontorlokaleledigheden har været svagt stigende siden januar 2007 men er dog fortsat på et lavt niveau^[16].

3.5 Udenrigshandel og betalingsbalance

Eksporten blev i 2007 dæmpet af det høje kapacitetspres i dansk økonomi og en svækket lønkonkurrenceevne, mens fortsat høj vækst i udlandet trak i modsat retning. Således faldt eksportvæksten fra 9,0 pct. i 2006 til 3,7 pct. i 2007 trods fortsat høj international vækst. Samtidig har der været en stor stigning i importkvoten, der i den seneste konjunkturopgang er øget med over 10 pct.-enheder til 51 pct. i 2007. Den høje import sammen med afdæmpningen i eksporten har svækket saldoen på betalingsbalancen, der faldt med 26 mia. kr. i 2007 i forhold til 2006.

Eksportens bidrag til BNP-væksten, når der renses for importindholdet, skønnes at blive på 0,4 pct.-enheder i både 2008 og 2009, jf. tabel 3.7. Det er lavere end i februarvurderingen, hvilket afspejler forventningen om en vigende efterspørgselsvækst på eksportmarkederne og tab af markedsandele som følge af en kraftigere forringelse af lønkonkurrenceevnen, der følger af accelererende lønstigninger og højere kronekurs. Væksten i handlen med søfragt ventes også at bremse væsentligt op blandt andet på grund af vigende vækst i verdenshandlen.

Den aftagende vækst i den internationale økonomi medfører afdæmpning af eksportmarkedsvæksten for industrien til 5,0 pct. i 2008 og 4,6 pct. i 2009, jf. tabel 3.8. Til sammenligning har den gennemsnitlige årlige eksportmarkedsvækst de seneste 10 år været 6,2 pct.

Lønkonkurrenceevnen ventes at blive forringet mærkbart i 2008 og i 2009. Med de indgåede overenskomster og forventningen til de lokale lønforhandlinger vil lønudviklingen således blive noget kraftigere end i udlandet. Hertil kommer virkningerne af den stigende effektive kronekurs, som afspejler, at euro er styrket over for navnlig dollar og pund, jf. tabel 3.8. I forhold til februarredegørelsen ventes lønkonkurrenceevnen forringet noget mere i 2008 men også i 2009 hovedsageligt som følge af en opjustering af kronekursen.

Samtidig med forringelsen i lønkonkurrenceevnen i 2008 ventes en relativt langsom dansk produktivitetsvækst, jf. afsnit 4.1. Efter nogle svage år ventes produktivitetsvæksten atter at stige i 2009, men ikke nok til at modsvare stigningen i lønomkostningerne, hvorfor enhedslønomkostningerne fortsat skønnes at vokse mere end i udlandet.

Udviklingen i varehandlen

Det høje kapacitetspres og den forværrede lønkonkurrenceevne har dæmpet vareeksporten, der voksede med 2,7 pct. i 2007 mod 4,6 pct. i 2006, jf. figur 3.22a. I 4. kvartal 2007 faldt eksporten med 0,2 pct., hvilket kan være en reaktion på den svage vækst i udlandet.

Væksten i eksporten af industrivarer skønnes at falde fra 6,9 pct. i 2007 til 3,7 pct. i 2008 og 3,4 pct. i 2009 navnlig som følge af fortsat forværret lønkonkurrenceevne og lavere eksportmarkedsvækst. Det medfører yderligere tab af markedsandele, jf. tabel 3.8.

For 2008 og 2009 ventes et fald i energieksporten på omkring 5-7 pct., hvilket afspejler aftagende energiproduktion i henhold til Energistyrelsens prognose for olie- og gasproduktionen. Både olieproduktionen og energieksporten er nedjusteret i 2008 og 2009 i forhold til februarredegørelsen. Der er ikke nogen nær sammenhæng mellem skønnet for energiproduktionen og de ventede høje oliepriser, da skønnet afspejler selskabernes planlægning, og det er ikke teknisk muligt at øge produktionen på kort sigt. Kun på længere sigt vil en høj oliepris kunne øge olieproduktionen, blandt andet fordi det tager tid at udbygge produktionskapaciteten.

EU har som reaktion på de høje fødevarepriser suspenderet reglen om braklægning fra i år. På baggrund af de høje priser for vegetabilske produkter vil en stor del af denne brakjord opdyrkes, hvilket kan øge produktionsværdien i landbruget med omkring 3 pct. i 2008. I modsat retning trækker den animalske produktion, der er presset af de stigende foderpriser, idet prisen på blandt andet svin ikke er steget i samme tempo.

Der har været en pæn vækst i landbrugseksporten i årets første kvartal ifølge udenrigshandelstallene, og landbrugseksporten ventes at vokse med ca. 2 pct. i både 2008 og 2009, hvilket er en stigning i forhold til den negative vækst på godt ½ pct. i 2007 og lidt mere end den gennemsnitlige årlige vækst de seneste 10 år.

Samlet forudses fremgangen i vareeksporten at dæmpes til 2,3 pct. i 2008, jf. tabel 3.9. I 2009 ventes fremgangen i vareeksporten at falde yderligere til 1,9 pct., hvilket kan henføres til en afdæmpning i alle varegrupper.

Den høje indenlandske efterspørgsel har bidraget til en markant stigning i vareimportkvoten, men også globaliseringen, der har medført en større arbejdsdeling i verden med den økonomiske integration af lande som Kina, Indien og de nye EU-lande i verdensøkonomien, har medført en generel stigning i den internationale og danske handel.

Opgangen i vareimporten ventes at aftage gradvist i takt med, at væksten i den samlede efterspørgsel bliver mere afdæmpet. Efter en fremgang på 5,5 pct. i 2007 ventes importen af varer at vokse med henholdsvis 4,0 og 1,7 pct. i 2008 og 2009. Skønnet for vareimporten er på baggrund af et højt niveau ved udgangen af 2007 og en stærkere kronekurs opjusteret en smule i 2008 i forhold til februarvurderingen, jf. tabel 3.9. Importkvoten ventes at stige til 52-53 pct. i 2008 og 2009.

Udviklingen i tjenestehandlen

Tjenesteeksporten steg i 2007 med 5,5 pct., og dermed er den store fremgang i tjenestehandlen på 14 pct. i 2005 og 17 pct. i 2006, som navnlig virksomhedsovertagelsen inden for rederierhvervet bidrog til, afløst af en mere normal udvikling, jf. figur 3.22b.

Søtransporten udgør lidt over halvdelen af den samlede tjenesteeksport (og ca. 19 pct. af den samlede eksport), men der er samtidig et ganske stort importindhold i sektorens produktion. Væksten i søtransport ventes at aftage fra ca. 9 pct. i 2007 til 4,2 pct. i 2008 og 3,3 pct. i 2009 blandt andet som følge af en mere moderat vækst i verdenshandlen, jf. tabel 3.10. Efter en stigning på omkring 7,5 pct. i 2007 skønnes verdenshandlen således at dæmpes til omkring 7,0 pct. i 2008 og 6,5 pct. i 2009, ikke mindst trukket af fortsat høj vækst i Asien.

Fremgangen i den samlede eksport af tjenester skønnes at aftage i takt med, at verdensvæksten og eksportmarkedsvæksten aftager. Der ventes således en vækst på 3,8 pct. i 2008 og 2,5 pct. i 2009. Skønnet for 2008 er opjusteret siden februarvurderingen, hvilket afspejler en meget høj vækst på 5,3 pct. i sidste halvår i 2007 i forhold til første halvår i 2007. I 2009 er skønnet nedjusteret på baggrund af lavere global vækst.

Figur 3.22a Eksport og import af varer		Figur 3.22b Eksport og import af tjenester

Kilde:  ADAM og egne skøn.

På importsiden ventes udviklingen i høj grad at følge forløbet i tjenesteeksporten, som følge af det store importindhold. Importen af tjenester skønnes således at vokse med 3,9 pct. og 1,8 pct. i henholdsvis 2008 og 2009 efter en opgang på 5,8 pct. i 2007.

Betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoaktiver over for udlandet

De seneste oplysninger viser et overskud på betalingsbalancens løbende poster i de seneste 12 måneder – fra april 2007 til marts 2008 – på knap 25 mia. kr., jf. figur 3.23a. Det er en svækkelse af saldoen på knap 9 mia. kr. i forhold til perioden april 2006 til marts 2007. Udviklingen skyldes en nedgang i overskuddet fra handlen med varer og tjenester på knap 9 mia. kr. I første kvartal i 2008 har der samlet været et underskud på godt 6 mia. kr.

Figur 3.23a Betalingsbalancens løbende saldo		Figur 3.23b Handelsbalancen

Anm.:   Figur 3.23a viser tolv-måneders glidende summer. Figur 3.23b viser tre-måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret. Brændsel mv., som opgjort i udenrigshandelsstatistikken, dækker blandt andet over råolie og gas, men omfatter ikke bunkring.

Kilde: Danmarks Statistik.

Det ventes, at overskuddet på betalingsbalancen for 2008 som helhed vil aftage til 7,5 mia. kr. (0,4 pct. af BNP) fra 22,5 mia. kr. i 2007 (1,3 pct. af BNP). I 2009 skønnes saldoen at blive 13,7 mia. kr. (0,7 pct. af BNP). Saldoen holdes gennem hele prognoseperioden oppe af store overskud fra tjenestehandlen samt høje nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet, jf. tabel 3.11.

Den stærke efterspørgselsfremgang har medført en forringelse af saldoen for varehandlen, der i 2007 blev vendt til et underskud på 16,9 mia. kr. Det er første gang siden 1986, at der er underskud på handelsbalancen. I udenrigshandelstallene opgøres der stadig et overskud, hvilket blandt andet skyldes, at udgifterne til bunkring ikke er medtaget som en varepost, jf. figur 3.23b. I nationalregnskabets og betalingsbalancens opgørelse over varehandel medtages også udgifterne til bunkring mv. som en del af energiimporten. Disse udgifter fragår til gengæld i tjenesteimporten. Den store stigning i udgifterne til bunkring mv. skal ses i sammenhæng med større indtægter fra handlen med søtransport, der løfter overskuddet fra tjenestehandlen, jf. boks 3.2.

Boks 3.2 Olieprisens betydning for betalingsbalancen

Balancen for varer i udenrigshandelsstatistikken og betalingsbalancen adskiller sig fra hinanden, jf. figur a. Forskellen er betinget i udenrigshandelens ”grænsekrydsningsprincip” i forhold til det nationalregnskabsmæssige ”økonomiske princip”, dvs. at der i betalingsbalancens varebegreb også indgår varer købt og forbrugt i udlandet. På importsiden suppleres udenrigshandlens generalhandel således med proviantering og bunkring, reparation, returvarer og fragt mv. på indførslen, og på eksportsiden suppleres der med reparation og returvarer, jf. tabel a.

Tabel a
Overgang fra udenrigshandel til betalingsbalance
	2005	2006		2007
Mio. kr.
Indførsel
Import ifølge udenrigshandelsstatistik	445.797	506.495		538.200
+ bunkring	17.986	29.105		31.387
+ reparation	2.344	2.617		2.410
- returvarer	6.428	6.740		7.441
= CIF1	459.699	531.476		564.557
- fragt	8.916	10.130		10.764
= Betalingsbalance, løbende udgifter²	450.783	521.346		553.793
Udførsel
Eksport ifølge udenrigshandelsstatistik	501.552	543.849		556.295
+ reparation	781	796		893
- returvarer	6.428	6.740		7.441
= Betalingsbalance, løbende indtægter	495.904	537.905		549.748
Varebalancen
Udenrigshandelsstatistik	55.755	37.354		18.095
Betalingsbalancestatistik	44.972	16.559		-4.045
1)         CIF: Cost, Insurance and Freight. 2)         FOB: Free On Board. Kilde:  Danmarks Statistik.

Bunkring, dvs. indtagning af brændstof til fx danske skibe i fremmed havn, udgør den største forskel mellem de to statistikker. I 2007 udgjorde bunkring godt 31 mia. kr.

Ifølge udenrigshandelsstatistikken er Danmark nettoeksportør af energi, men tages der højde for den mængde brændstof, der købes og forbruges i udlandet, er Danmark faktisk nettoimportør af energi. Det ses af balanceopgørelsen for energi ifølge nationalregnskabet, jf. figur b.

De kraftige stigninger i olieprisen de senere år har derfor isoleret set forværret saldoen på betalingsbalancens løbende poster og ikke forbedret den, som udenrigshandelsstatistikken ellers kunne indikere.

Det er dog vigtigt, at de store udgifter til bunkring ses i forhold til Danmarks betydelige eksport af søtransport, der steg betydelig ved rederiovertagelsen i 2005, jf. figur c. Nettoeksporten af søtransport er således i betydeligt omfang med til at holde overskuddet på betalingsbalancen oppe. Der har dog ikke altid været en nær sammenhæng mellem olieprisstigningerne og fragtraterne, hvorfor olieprisen fx i 2006 havde en tendens til i nogen grad at udhule indtjeningen fra søtransport, jf. figur d.

Olieprisens betydning for betalingsbalancen

Figur a Handelsbalancen		Figur b Balancen for energihandel

Anm.:   Figur a viser tolv måneders glidende summer. Der er databrud efter 1996.
Kilde: Danmarks Statistik og ADAM.

Figur c Nettoeksport af søtransport		Figur d Bunkringsudgifter, fragtrater, oliepris og valutaindtjening

Anm.:   Fragtraterne er givet ved Baltic Dry Index.
Kilde: Reuters Ecowin, Danmarks Statistik og ADAM.

Eksportpriserne for varer ventes at stige forholdsvist kraftigt fra 2007 til 2008 og noget mindre i 2009, hvilket kan tilskrives den forudsatte udvikling i oliepriserne og de øgede indenlandske lønstigninger. Importpriserne for varer ventes ligeledes at stige som følge af udviklingen i oliepriserne men i mindre grad, da styrkelsen af den danske krone i forhold til USD isoleret set ventes at mindske priserne på varer ekskl. energi. På denne baggrund ventes bytteforholdet for varer samlet at blive forbedret med 0,3 pct. i både 2008 og 2009^[17].

Underskuddet på handelsbalancen skønnes på denne baggrund at vokse til 26,1 mia. kr. i 2008 og blive 24,0 mia. kr. i 2009.

Overskuddet på tjenestehandlen steg markant fra ca. 32 mia. kr. i 2004 til ca. 40 mia. kr. i 2005 og 2006. Det høje niveau kunne knapt fastholdes i 2007, men betydelige nettoindtægter på omkring 35-36 mia. kr. fra handlen med tjenester ventes dog stadig at bidrage til at holde overskuddet på vare- og tjenestebalancen oppe i 2008 og 2009.

På betalingsbalancen opvejes nedgangen i overskuddet på vare- og tjenestebalancen i 2008 og 2009 delvist af større nettooverførsler af formueindkomst fra udlandet. Udviklingen i disse overførsler er ikke tæt knyttet til den aktuelle konjunkturudvikling. Formueindkomstoverførslerne fra udlandet øges derimod i takt med forbedringen af Danmarks finansielle position over for udlandet (nedbringelsen af udlandsgælden), og påvirkes derudover af værdireguleringer på aktiv- og passivposterne, jf. tabel 3.11.

De seneste år er antallet af udlændinge beskæftiget i Danmark steget markant^[18]. Fremgangen har medført, at der har været en stigning i udbetalinger til personer, der er beskæftiget i Danmark, men bosat i udlandet, således at nettobeløbet af lønninger og arbejdsgiverbidrag er faldet fra 59 millioner i 2000 til -9,5 mia. kr. i 2007 med de største fald i 2005-07, jf. figur 3.24a. Udbetalingerne forværrer derfor isoleret set overskuddet på betalingsbalancen via posten andre løbende overførsler, jf. tabel 3.11. I 2008 ventes disse udbetalinger at reduceres en anelse i takt med, at antallet af personer beskæftiget i Danmark men bosat i udlandet ventes at reduceres en smule som følge af den generelle konjunkturafmatning, herunder særligt i byggeriet. Således ventes lønninger og arbejdsgiverbidrag, netto, at stige med 1 mia. kr. i både 2008 og 2009.

Danmark har nettoaktiver i porteføljeaktier og direkte investeringer, men nettopassiver i obligationer. I 2007 steg formueindkomsten fra udlandet, netto, ifølge nationalregnskabet til godt 36 mia. kr., jf. figur 3.24a. Stigningen kan blandt andet henføres til en stor nettoimport af finansielle tjenesteydelser betalt via rentemarginalen^[19]. Baseret på en forventning om at det også vil være tilfældet fremadrettet samt en skønnet forbedring af Danmarks finansielle position over for udlandet, skønnes nettoformueindkomsten fra udlandet at stige en smule i både 2008 og 2009 til henholdsvis 37 og 39 mia. kr.

Udlandsgælden er i de senere år nedbragt markant og blev i løbet af 2005 vendt til nettofordringer, jf. figur 3.24b. I løbet af 2006 har værdireguleringer af aktiver og passiver betydet, at Danmark igen har nettogæld til udlandet^[20]. De seneste tal for nettoaktiverne er ultimo 4. kvartal 2007 opgjort til -62 mia. kr. eller -3,7 pct. af BNP.

Figur 3.24a Overførsler af formueindkomst, netto og aflønning af ansatte, netto		Figur 3.24b Danmarks nettoaktiver over for udlandet

Anm.:   Overførsler af formueindkomst er vist på nationalregnskabsform.

Kilde: Danmarks Statistik og Nationalbanken.

På baggrund af de ventede overskud på betalingsbalancen i 2008 og 2009 skønnes nettoaktiverne – med forbehold for kursreguleringer fremadrettet – at stige i de to år. Nettoaktiverne ventes således at udgøre -54 mia. kr. eller -3,1 pct. af BNP ved udgangen af 2008 og knap -40 mia. kr. eller -2,2 pct. af BNP ved udgangen af 2009, jf. tabel 3.12.

Fodnoter

^[1] I nationalregnskabet ligger fagforbundenes konfliktfonde i de såkaldte ”non-profit institutioner rettet mod husholdningerne” (NPISH), som er integreret i nationalregnskabets husholdningssektor. I nationalregnskabet vil en konflikt derfor indebære et indkomsttab for husholdningssektoren (inkl. NPISH). På makroplan er der tale om en relativt begrænset effekt af konflikterne. I lyset heraf, og fordi der p.t. fortsat løber konflikter, er der ikke i denne redegørelse foretaget en eksplicit angivelse af virkningerne af konflikterne.

^[2] En ekstra dagpengeuge i 2008 vil isoleret set øge væksten i udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og efterløn i 2008 – og modsat dæmpe væksten i 2009. (For sygedagpenge forholder det sig omvendt).

^[3] Satsreguleringsprocenten for 2008 blev oprindelig beregnet til 2,9 under forudsætning om en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget i 2008 fra 8,0 til 7,5 pct., som skulle have været gennemført efter de tidligere regler. Imidlertid blev nedsættelsen af arbejdsmarkedsbidraget ikke gennemført, idet skattenedsættelsen i 2008 i henhold til Aftalen om lavere skat på arbejde i stedet blev udformet som en forhøjelse af person- og beskæftigelsesfradraget. Med uændret arbejdsmarkedsbidrag skulle satsreguleringsprocenten for 2008 være 2,3, men skatteaftalen indebar som anført en særskilt forhøjelse på 0,6 pct.-enheder i forhold hertil.

^[4] Husholdningernes nettooptagelse af lån (ekskl. nettoopsparing i pensionskasser mv.) fremgår af bilagstabel B.15 (række 10 plus række 14, regnet numerisk). Modregnes opsparing i pensionskasser mv. låner husholdningerne p.t. ca. 60 mia. kr. årligt (jf. også bilagstabel B.14).

^[5] Som følge af udfladningen af stigningen i ejerboligpriserne havde nominalprincippet for ejendomsværdiskatten kun en lille indflydelse på indkomststigningen i 2007, og i 2008 og 2009 er der stort ingen virkning, fordi ejerboligpriserne skønnes at være ret uændrede i forhold til 2007. I henhold til skatteaftalen finansieres skattenedsættelserne i 2008 og 2009 blandt andet ved, at energiafgifterne fra og med 2008 forhøjes således, at afgifterne ikke falder realt fremover. Det vil understøtte målsætningerne i energi- og klimapolitikken.

^[6] Offentlige selskaber er selskaber, som det offentlige har kontrol med og/eller ejer mere end halvdelen af, eksempelvis DONG, A/S Storebæltsforbindelsen og Post Danmark A/S.

^[7] Men formuetilvæksten i pensionskasser mv. indgår i nationalregnskabet i husholdningernes opsparing og ikke i selskabernes, jf. bilagstabel B.15.

^[8] Svingene i pensionsafkastskatten slår ud i (modsatrettede) sving i den private sektors disponible indkomst, fordi svingene i pensionsafkastskatten i høj grad skyldes beskatning af kursgevinster og -tab, som ikke indgår i nationalregnskabets indkomstbegreb. Svingene vedrører primært placeringen af beskatningen af pensionsafkastet i de enkelte år og i mindre grad den samlede beskatning over tid og vurderes derfor kun i beskedent omfang at påvirke de økonomiske dispositioner. Også selskabsskatten afhænger i et vist omfang af kursændringer. Desuden kan provenuet fra selskabsskatten også af andre grunde svinge fra år til år delvis uafhængigt af opgørelsen af selskabernes bruttooverskud i henhold til nationalregnskabet.

^[9] Vedrørende den private sektors disponible indkomst i 2008 kan i øvrigt bemærkes, at det umiddelbare provenutab fra pensionsafkastskatten i 2008 på knap 10 mia. kr. som følge af omlægningen vedtaget 17. december 2007, jf. kapitel 5, teknisk indgår som en kapitaloverførsel til husholdningerne, jf. bilagstabel B. 15. Beløbet indgår således hverken i husholdningernes eller selskabernes disponible indkomst (men i husholdningernes og den private sektors nettofordringserhvervelse) og dermed heller ikke i hele den private sektors disponible indkomst.

^[10] Som anført i note 3 til tabel 3.3 er opgørelsen ikke total. Skøn over udviklingen i formuen er behæftet med betydelig usikkerhed, blandt andet fordi det afhænger af en vurdering af kursudviklingen på aktier mv., som kan svinge forholdsvis meget på kort sigt. Desuden er værdiansættelsen af unoterede aktier usikker (det gælder også for de historiske nationalregnskabstals vedkommende).

^[11] Væksten i boligformuen er ud over prisudviklingen bestemt af væksten i boligbestanden.

^[12] Jf. Nationalbanken Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2007, boks 1, s. 20.

^[13] Et rentetilpasningslån er defineret som et variabelt forrentet lån selvom renteloftet er nået.

^[14] Realkreditrådets tal er påvirket af, at handlerne kan være indgået op til flere måneder før det kvartal, som priserne henføres til i statistikkerne, jf. boks 3.1, Økonomisk Redegørelse, august 2006.

^[15] Den maksimale anskaffelsessum for alment byggeri (maksimumbeløbet) er for tilsagn til ældre- og plejeboliger fra og med den 1. januar 2008 forhøjet fra 21.510 kr./kvm til 24.070 kr./kvm i hovedstadsregionen. For de sjællandske provinskommuner Holbæk, Ringsted, Slagelse, Sorø, Næstved og Faxe samt de jyske provinskommuner Århus, Skanderborg og Odder er maksimumbeløbet hævet fra 18.820 kr./kvm til 21.030 kr./kvm. For den øvrige provins er maksimumbeløbet fastholdt på 18.820 kr./kvm, jf. den ordinære årlige opregulering.

^[16] Tallene stammer fra Dansk Ejendomsmæglerforening.

^[17] Ifølge nationalregnskabet faldt bytteforholdet med 1,4 pct. i 2007, hvilket ikke harmonerer med, at en forværret dansk konkurrenceevne normalt vil give anledning til et forbedret bytteforhold. Udviklingen i nationalregnskabets bytteforhold i 2007 er dog påvirket af, at der er fejl i enhedsværdiindeksene for dette år. Der ventes på denne baggrund en senere revision af tallene.

^[18] Se boks 4.1 i Økonomisk Redegørelse, februar 2008.

^[19] Opgørelsen af renteoverførsler er tidligere beskrevet i boks 3.5 i Økonomisk Redegørelse, maj 2007, se www.fm.dk.

^[20] Nettoaktiverne er særdeles følsomme over for kursudsving på valuta-, aktie- og obligationsmarkederne på grund af store bruttobeholdninger af aktiver og passiver på mere end 200 pct. af BNP.