3. Offentlige finanser og finanspolitikken

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

3.1 Offentlige finanser

Skønnene for de offentlige finanser i 2009 og 2010 tager afsæt i den aktuelle vurdering af dansk økonomi, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2009.

Skønnet for den offentlige saldo i 2009 er herudover baseret på finansloven for 2009, de ministerielle rammeredegørelser for udgiftsudviklingen på statens område i 2009 samt de kommunale og regionale budgetter for 2009. Skønnene for både 2009 og 2010 afspejler endvidere forårets aftaler om en grøn transportpolitik og Forårspakke 2.0, herunder et aftalt løft af de kommunale anlægsinvesteringer i 2009. Derudover tager skønnet for de offentlige finanser i 2010 afsæt i 2015-planen og er dermed af beregningsteknisk karakter, idet de konkrete udgifts- og finanspolitiske prioriteringer endnu ikke er endeligt fastlagt.

Danmarks Statistik har offentliggjort foreløbige tal for de offentlige finanser i 2008, der indebærer et overskud på godt 63¼ mia. kr., jf. tabel 3.1. Overskuddet er dermed 11 mia. kr. højere end skønnet i decembervurderingen navnlig afledt af større indtægter fra pensionsafkastskatten og personskatterne, jf. bilag 2.

Tabel 3.1
Saldoen på de offentlige finanser 2003-2010
		2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Mia. kr. (årets priser)
	December	-1,4	27,3	77,1	81,5	75,1	52,2	-0,3	-22,9
	Maj	-1,4	27,3	77,1	81,5	75,1	63,2	-22,5	-60,1
	Heraf stat1)	-1,7	27,6	81,8	88,6	78,6	70,3	-	-
	Heraf kommuner ogamter/regioner1)	0,1	-0,4	-5,1	-7,4	-3,4	-7,1	-	-
	Heraf sociale kasser og fonde2)	0,2	0,2	0,4	0,3	0,0	0,0	-	-
	Maj (pct. af BNP)	-0,1	1,9	5,0	5,0	4,5	3,6	-1,3	-3,3
	1) Opgørelsen af saldoen for henholdsvis stat samt kommuner og amter/regioner afspejler ikke fuldt ud, at staten via overførsler til kommuner og amter/regioner overvejende bærer risikoen for konjunkturelt betingede udsving i udgifter og indtægter. 2) A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond.

For første gang siden 2003 skønnes der nu underskud på de offentlige finanser. Den offentlige saldo skønnes således til -22½ mia. kr. i 2009 svarende til -1,3 pct. af BNP. I 2010 skønnes en yderligere reduktion af den offentlige saldo til -60 mia. kr. svarende til -3,3 pct. af BNP.

Underskuddet ventes således at overskride referenceværdien på 3 pct. af BNP i EU's Stabilitets- og Vækstpagt. Danmark kan i givet fald afhængig af de nærmere forhold få en såkaldt henstilling af ECOFIN (Rådet af EU’s finansministre), der indebærer anbefalinger om at gennemføre budgetforbedringer, så underskuddet bringes ned under 3 pct. af BNP inden en given frist.

Vendingen i de offentlige finanser fra relativt store realiserede overskud i perioden 2005-2008 til skønnede underskud i 2009 og 2010 skal ses i sammenhæng med den generelle økonomiske afmatning, herunder højere udgifter til indkomstoverførsler i lyset af stigende ledighed. Dertil kommer virkningen af forårets diskretionære finanspolitiske lempelser, herunder markant lavere skatteindtægter i 2010 som følge af nedsættelserne af skatten på arbejde i Forårspakke 2.0.

Vendingens styrke er med til at understrege, at de offentlige finanser i Danmark er forholdsvis følsomme over for ændringer i konjunkturer og udviklingen på de finansielle markeder. Et andet eksempel herpå er således det lille underskud i 2003, som i løbet af to år blev vendt til et stort overskud på 5 pct. af BNP i 2005.

Målt ved finanseffekten skønnes finanspolitikkens aktivitetsvirkning til 0,8 pct. af BNP i 2009, jf. afsnit 3.2. Det er navnlig væksten i de offentlige forbrugsudgifter og skattenedsættelserne som følge af skatteaftalen fra 2007, der stimulerer væksten i 2009. Hertil kommer virkningen af investeringsinitiativerne i medfør af forårets aftaler om en grøn transportpolitik og løft af de kommunale anlægsinvesteringer. Med en finanseffekt på 0,5 pct. af BNP skønnes aktiviteten endvidere øget yderligere i 2010 især afledt af skattenedsættelserne i forårets skattereform.

Når der tages højde for konjunkturerne og andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser, skønnes der strukturelle offentlige overskud på 2½ pct. af BNP i 2008 og knap 1 pct. af BNP i 2009, mens der i 2010 er beregnet et strukturelt underskud på ca. ¼ pct. af BNP. Reduktionen af den strukturelle offentlige saldo afspejler primært lempelsen af finanspolitikken i 2009 og 2010.

Ændringer i forhold til vurderingen i december 2008

Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af de offentlige finanser viser et offentligt overskud på godt 63¼ mia. kr. i 2008, hvilket er 11 mia. kr. større end skønnet i decembervurderingen. Det højere overskud dækker primært over større indtægter fra personskatter mv. og pensionsafkastskatten, jf. tabel 3.2 og bilag 2. Sidstnævnte skal ses i lyset af kursgevinster fra blandt andet renteswaps i december 2008. I modsat retning trækker blandt andet lavere provenuer fra moms og registreringsafgift.

Sammenlignet med skønnet i december er den offentlige saldo nedjusteret med 22¼ mia. kr. i 2009 og 37¼ mia. kr. i 2010. Nedjusteringerne af den offentlige saldo dækker blandt andet over større udgifter til indkomstoverførsler i lyset af den stigende ledighed samt lavere indtægter fra skatter og afgifter afledt af tilbageslaget i konjunkturerne. Dertil kommer virkningen af forårets diskretionære finanspolitiske lempelser, herunder markant lavere skatteindtægter i 2010 som følge af skattenedsættelserne i Forårspakke 2.0.

Tabel 3.2
Ændring af den offentlige saldo i 2008-2010 siden december
		2008	2009	2010
	Mia. kr. (årets priser)
	Nordsø-indtægter	1,1	-1,5	1,3
	Selskabsskatter, ikke kulbrinteskattepligtige	0,0	-2,1	-1,7
	Pensionsafkastskat	6,1	5,0	3,1
	Personskatter mv. og arbejdsmarkedsbidrag	6,1	3,0	-22,0
	Moms	-0,9	-5,7	-3,4
	Registreringsafgift	-2,6	-5,3	-2,1
	Øvrige skatter og afgifter	0,4	-1,3	2,6
	Offentligt forbrug	-1,0	0,0	1,1
	Offentlige investeringer	0,7	-3,3	-2,8
	Indkomstoverførsler	-0,7	-6,7	-12,7
	Subsidier	-0,3	1,1	2,2
	Nettorenteudgifter og udbytter	0,9	-3,5	-4,1
	Andre udgifts- og indtægtsposter	1,1	-1,8	1,3
	Ændring af den offentlige saldo, i alt	11,0	-22,2	-37,2
	Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal viser saldoforbedringer.

Indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne er nedjusteret med 1½ mia. kr. i 2009, men opjusteret med 1¼ mia. kr. i 2010 blandt andet afledt af justeringer af olieprisen målt i DKK på -6 pct. i 2009 og på 12 pct. i 2010 i forhold til decembervurderingen.

Provenuet fra selskabsskatterne fra ikke kulbrinteskattepligtige selskaber er nedjusteret med godt 2 mia. kr. i 2009 og 1¾ mia. kr. i 2010. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med forventet aftagende indtjening i den finansielle sektor.

Sammenholdt med decembervurderingen opjusteres provenuet fra pensionsafkastskatten med 5 mia. kr. i 2009 og godt 3 mia. kr. i 2010, hvilket navnlig skyldes en nedjustering af omfanget af tab i 2008, som kan videreføres og modregnes i skatten i efterfølgende år.

Provenuet fra personskatterne mv. og arbejdsmarkedsbidraget er opjusteret med 3 mia. kr. i 2009 i forhold til decembervurderingen. Det dækker blandt andet over øgede indtægter som følge af beskatning af udbetalte SP-midler. I 2010 nedjusteres provenuet med 22 mia. kr. navnlig afledt af skattenedsættelserne i Forårspakke 2.0.

Momsprovenuet er nedjusteret med ca. 5¾ mia. kr. i 2009 og 3½ mia. kr. i 2010 i forhold til decembervurderingen. Det sker i lyset af nedjusteringer af privatforbruget, herunder købet af biler. I forlængelse heraf nedjusteres registreringsafgiften med 5¼ mia. kr. i 2009 og 2 mia. kr. i 2010.

I forhold til decembervurderingen er øvrige skatter og afgifter nedjusteret med ca. 1¼ mia. kr. i 2009, men opjusteret med 2½ mia. kr. i 2010. Det ændrede skøn i 2009 afspejler primært lavere indtægter fra punktafgifterne i lyset af faldet i produktionen og privatforbruget, mens opjusteringen i 2010 navnlig følger af afgiftsforhøjelser aftalt i Forårspakke 2.0.

Det nominelle offentlige forbrug skønnes uændret i 2009 i forhold til decembervurderingen, mens skønnet i 2010 nedjusteres med godt 1 mia. kr. Nedjusteringen afspejler en lavere forventet offentlig lønstigningstakt, der følger af et lavere bidrag fra den såkaldte reguleringsordning, idet skønnet for den private lønstigningstakt er nedjusteret.

Skønnet for de offentlige investeringer er opjusteret med 3¼ mia. kr. i 2009 og 2¾ mia. kr. i 2010 i lyset af forårets aftaler om en grøn transportpolitik og om en forøgelse af de kommunale anlægsinvesteringer i 2009.

Udgifterne til indkomstoverførsler er opjusteret med ca. 6¾ mia. kr. i 2009 og 12¾ mia. kr. i 2010. Det kan især henføres til forventede merudgifter til A-dagpenge i lyset af ledighedsudviklingen. Endvidere er også skønnet for udgifterne til blandt andet kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension opjusteret.

Subsidierne er nedjusteret med godt 1 mia. kr. i 2009 og 2¼ mia. kr. i 2010. Justeringen afspejler blandt andet en teknisk omlægning af investeringer i banenettet fra subsidier til kapitaloverførsler, jf. boks 3.1. Den afsatte pulje til renoverings- og bygningsarbejder på 1½ mia. kr. øger isoleret set subsidierne i 2009.

Skønnet for nettorenteudgifter og udbytter er opjusteret med 3½ mia. kr. i 2009 og godt 4 mia. kr. i 2010 i forhold til decembervurderingen blandt andet afledt af lavere renteindtægter som følge af lavere pengepolitiske renter. Dette modsvares dog delvist af øgede renteindtægter som følge af det statslige kapitalindskud i penge og realkreditinstitutter.

Revisionen af de skønnede offentlige underskud i 2009 og 2010 dækker både over større udgifter og lavere indtægter, jf. figur 3.1. Nedjusteringen af den offentlige saldo i 2009 er navnlig trukket af højere udgifter, mens nedjusteringen i 2010 både dækker over markant lavere indtægter og højere udgifter.

De ændrede skøn for de offentlige finanser i 2009 og 2010 er uddybet i boks 3.1 og fremgår af bilag 2.

Udviklingen i udgifts- og skattetryk, 2003-2010

Det samlede offentlige udgiftstryk skønnes at udgøre 54,8 pct. af BNP i 2010. Det er en stigning på 0,6 pct.-enheder af BNP i forhold til 2003, jf. tabel 3.3. Stigningen kan navnlig henføres til en forøgelse af det offentlige forbrugstryk på 1,3 pct.-enheder af BNP samt højere offentlige investeringer i pct. af BNP. I modsat retning trækker et fald på 1,2 pct.-enheder i renteudgifternes andel af BNP blandt andet afledt af gældsnedbringelsen.

Tabel 3.3
Udgifts- og skattetryk 2003-2010
		2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	Ændr. 2003-2010
	Pct. af BNP
	Forbrug	26,5	26,5	26,0	25,9	26,0	26,5	27,8	27,8	1,3
	Indkomstoverførsler	17,4	17,1	16,5	15,6	15,3	15,1	16,1	16,9	-0,5
	Investeringer	1,6	1,8	1,8	2,0	1,7	1,8	2,1	2,1	0,5
	Renteudgifter	3,4	3,1	2,6	2,2	2,0	1,8	2,1	2,2	-1,2
	Øvrige udgifter	5,2	5,2	5,0	5,0	5,0	5,6	5,4	5,8	0,6
	Udgiftstryk1)	54,2	53,7	51,9	50,7	50,0	50,8	53,4	54,8	0,6
	Personskatter mv.2)	21,8	21,2	21,2	21,1	21,4	21,6	21,1	19,6	-2,2
	Arbejdsmarkedsbidrag	4,4	4,4	4,4	4,4	4,5	4,6	4,7	4,5	0,1
	Pensionsafkastskat	0,4	1,6	2,4	0,8	0,3	0,4	0,4	0,8	0,3
	Selskabsskatter	2,9	3,2	3,9	4,4	3,6	3,4	2,3	2,6	-0,3
	Moms	9,6	9,8	10,1	10,3	10,4	10,4	10,3	10,3	0,6
	Øvrige indirekte skatter	7,8	7,8	7,9	7,8	7,6	7,3	6,9	7,2	-0,6
	Øvrige skatter3)	1,2	1,2	1,1	1,0	1,0	1,0	1,0	1,0	-0,2
	Skattetryk	48,1	49,2	51,0	49,8	48,8	48,5	46,6	45,9	-2,2
	Renteindtægter	1,5	1,5	1,3	1,3	1,4	1,6	1,4	1,6	0,1
	Øvrige indtægter	4,6	5,1	4,8	4,8	4,5	4,6	4,3	4,1	-0,5
	Told mv. til EU4)	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	0,0
	Indtægtstryk1)	54,1	55,6	56,9	55,7	54,5	54,4	52,1	51,4	-2,6
	1) Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Danmarks Statistik henfører fx indtægter fra salg af varer og tjenester, der indgår i det offentlige forbrug, til indtægterne, mens det samlede offentlige forbrug indgår på udgiftssiden i tabellen. På den baggrund afviger udgifts- og indtægtstrykket definitorisk fra opgjorte tryk, der er baseret på Danmarks Statistiks opgørelser. 2) Personskatter mv. omfatter kildeskatter, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre personlige skatter. 3) Bidrag til sociale ordninger (A-kassebidrag, efterlønsbidrag mv.). 4) Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i indtægtstrykket.

De samlede offentlige udgifters andel af BNP skønnes at stige fra 50,8 pct. af BNP i 2008 til 54,8 pct. af BNP i 2010. Den markante stigning skal blandt andet ses i sammenhæng med et ventet realt fald i BNP samt konjunkturelt betingede merudgifter. Dertil kommer virkningen af de udgiftspolitiske lempelser i foråret.

Det offentlige forbrug skønnes at udgøre 27,8 pct. af BNP i 2009 og 2010 og ventes dermed at stige med 1,3 pct.-enheder af BNP i forhold til 2008. Den skønnede stigning i forbrugstrykket skal ses i sammenhæng med det forventede reale fald i BNP kombineret med relativt høje nominelle vækstrater i det offentlige forbrug, der blandt andet afspejler de offentlige overenskomster fra 2008.

Indkomstoverførslernes bidrag til udgiftstrykket har været faldende fra 2003 til 2008. Det afspejler navnlig faldende udgifter til A-dagpenge og kontanthjælp i lyset af ledighedsudviklingen. Modsat ventes indkomstoverførslernes andel af BNP at stige fra 2008 til 2010. Udviklingen kan blandt andet henføres til forventede højere udgifter til A-dagpenge og kontanthjælp i lyset af stigende ledighed samt forøgede udgifter til folkepension i takt med et stigende antal folkepensionister. Endvidere tiltager satsreguleringen fra de fastsatte reguleringssatser på 2,9 pct. i 2008 og 3,1 pct. i 2009 til en skønnet satsregulering på 4,2 pct. i 2010.

De offentlige investeringer skønnes at stige fra 1,8 pct. af BNP i 2008 til 2,1 pct. af BNP i 2009 og 2010 primært afledt af forårets aftaler om en grøn transportpolitik og et løft af de kommunale anlægsinvesteringer i 2009. Dertil kommer indfasningen af midler fra kvalitetsfonden.

De øvrige udgifter er i 2008 og 2010 påvirket af ekstraordinære forhold. I 2008 skal det forholdsvis høje niveau ses i sammenhæng med de ændrede regler for pensionsbeskatning, som indebærer engangskompensationer på ca. 9 mia. kr. for ophævelsen af fritagelsen for pensionsafkastskat vedrørende ejendomme og afkast af indeksobligationer.^[1] I 2010 afspejler det særligt høje niveau for de øvrige udgifter blandt andet en skønnet engangsudbetaling af negativ pensionsafkastskat på ca. 8 mia. kr. som følge af omlægningen af pensionsafkastskatten fra institut- til individniveau^[2]. Udbetalingen af beholdningen af negativ skat kan ses som en fremrykning af det provenutab, som ved de tidligere regler ville være udnyttet i løbet af 2-3 år. Omlægningen af pensionsafkastbeskatningen fra institut- til individniveau skønnes samlet set at være neutral over tid for de offentlige finanser.

Skattetrykket – dvs. skatteindtægternes andel af BNP – skønnes at falde fra 48,1 pct. af BNP i 2003 til 45,9 pct. af BNP i 2010 svarende til en reduktion på 2,2 pct.-enheder. Det faldende skattetryk afspejler blandt andet lempelser i beskatningen som følge af skattestoppet, Forårspakken i 2004, skatteaftalen fra 2007 og senest Forårspakke 2.0.

Udviklingen i skattetrykket er ikke et velegnet mål for den økonomiske politiks bidrag til ændringer i skattebelastningen. Provenuvirkninger af diskretionære besluttede ændringer i skatte- og afgiftsregler giver et mere retvisende billede. Det skyldes først og fremmest, at konjunkturudviklingen samt udsving i oliepriser, aktiekurser og renter mv. ofte vil medføre, at væksten i beskatningsgrundlaget for en række skatter og afgifter afviger fra væksten i BNP. Det kan medføre betydelige udsving i skattetrykket fra år til år, selvom skattebelastningen er uændret. Dette gælder ikke mindst pensionsafkastskatten og (selskabs)skatterne fra Nordsø-aktiviteterne, men fx også registreringsafgift, moms og tinglysningsafgift.

Det samlede offentlige indtægtstryk skønnes reduceret fra 54,1 pct. af BNP i 2003 til 51,4 pct. af BNP i 2010 som følge af det lavere skattetryk og en reduktion i de øvrige indtægter i forhold til BNP.

Det offentlige forbrug, 2002 til 2010

I perioden 2002-2008 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort til 1,5 pct. i gennemsnit om året, jf. tabel 3.4.

Tabel 3.4
Realvækst i det offentlige forbrug, 2002-2010
		2002	2003	2004	2005	2006	2007	20082)	Gnst. 2002-2008	2009	2010	Gnst. 2002-2010
	Realvækst i pct.
	Stat	1,1	-2,1	1,9	-0,9	2,6	10,3	-1,3	0,5	-	-	-
	Kommuner og amter/ regioner	2,6	1,9	1,8	2,2	1,9	-2,1	2,2	1,5			-
	I alt1)	2,1	0,7	1,8	1,3	2,1	1,3	1,1	1,5	1,5	1,0	1,4
	Anm.: Danmarks Statistik korrigerer ikke for flytning af opgaver mellem sektorer. I 2005 og 2006 er den sektorfordelte realvækst påvirket af opgaveflytningen på skatte- og inddrivelsesområdet pr. 1/11 2005. I 2007 er realvæksten påvirket af kommunalreformen, der blandt andet har medført, at staten har overtaget en række af amternes tidligere opgaver. 1) Omfatter endvidere A-kasser mv., der bidrager marginalt til realvæksten i perioden. 2) 2008 er baseret på Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af de offentlige finanser for 2008. Danmarks Statistik offentliggør reviderede tal for 2008 primo juni 2009. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn.

Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 1,1 pct. i 2008 og 1,5 pct. i 2009. Skønnene afspejler blandt andet de aftalte løft på sundhedsområdet og de borgernære serviceområder i kommunerne i økonomiaftalerne med Danske Regioner og KL i 2008 og 2009. Dertil kommer i begge år yderligere midler til forskning og uddannelse som led i globaliseringsstrategien og til forbedring af kvaliteten i den offentlige sektor som led i kvalitetsreformen.

I 2009 er skønnet for det offentlige forbrug baseret på de offentlige budgetter og de ministerielle rammeredegørelser for udgiftsudviklingen på statens område i 2009. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2009 er opjusteret med 0,3 pct.-enheder i forhold til skønnet fra decembervurderingen. Da skønnet for det nominelle offentlige forbrug er uændret, skal opjusteringen af realvæksten ses i sammenhæng med en nedjustering af skønnet for de offentlige pris- og lønstigninger i 2009.

I 2008 har de offentlige pris- og lønstigninger omvendt vist sig større end skønnet, hvilket har reduceret den reale forbrugsvækst i 2008 i forhold til skønnet på 1,6 pct. i december. Set under ét skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 2¾ pct. i 2008 og 2009, hvilket omtrent er på linje med skønnet i december.

Realvæksten i det offentlige forbrug i 2010 er beregningsteknisk fastsat til 1,0 pct. i overensstemmelse med det forudsatte forløb for det offentlige forbrug i 2015-planen. Det nominelle offentlige forbrug i 2010 er dog nedjusteret i forhold til decembervurderingen afledt af en forventet lavere offentlige lønstigningstakt i 2010 som følge af forventede lavere private lønstigninger og dermed mindre bidrag fra reguleringsordningen på det offentlige område.

Den offentlige beskæftigelse, 2001 til 2010

Niveauet for den offentlige beskæftigelse i 2008 er revideret ned med 4.200 personer i Danmarks Statistiks seneste opgørelse af nationalregnskabet for 2008, jf. tabel 3.5. Hertil kan det bemærkes, at der er større usikkerhed end normalt omkring beskæftigelsesudviklingen fra 2007 til 2008 som følge af omlægninger af indberetningerne til SKAT. Derudover skal beskæftigelsesudviklingen i 2008 ses i sammenhæng med strejkerne på det offentlige område i foråret 2008.

Tabel 3.5
Ændring i den offentlige beskæftigelse, 2008-2010
		2008		2009		2010
		Dec.	Maj	Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Antal i 1.000 personer
	Offentlig beskæftigelse	-4,5 (1,0)	-8,7 (-3,2)	6,5 (1,0)	10,7 (5,2)	1,0	5,0
	Anm.: Tallene i parentes angiver væksten i beskæftigelsen korrigeret for strejkerne i 2. kvartal 2008.

I 2009 skønnes niveauet for den offentlige beskæftigelse at være uændret i forholdt til decembervurderingen. Væksten i den offentlige beskæftigelse er således opjusteret med 4.200 personer i 2009 afledt af det lavere niveau for den offentlige beskæftigelse i 2008.

I 2010 skønnes en stigning i den offentlige beskæftigelse på 5.000 personer, hvilket er 4.000 flere end skønnet i december. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det som følge af konjunkturafmatningen vurderes at blive lettere at rekruttere personer til ledige stillinger i den offentlige sektor.

Den offentlige beskæftigelse er øget med 4.000 personer fra 2001 til 2008, jf. tabel 3.6. Det viser de seneste tal fra nationalregnskabet opgjort ekskl. aktiverede ledige i offentlig virksomhedspraktik.

Tabel 3.6
Ændring i den offentlige beskæftigelse, 2002-2008
		2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	I alt 02-08
	Antal i 1.000
	Nationalregnskabet, antal personer (ekskl. orlov)
	Inkl. aktiverede ledige i offentlig virksomhedspraktik	11,0	-7,7	-1,2	2,9	1,1	-3,4	-8,7	-6,0
	Aktiverede ledige i offentligvirksomhedspraktik	-0,5	-4,5	-2,3	-0,9	-0,9	-0,6	-0,5	-10,0
	Ekskl. aktiverede ledige i offentlig virksomhedspraktik	11,5	-3,2	1,0	3,8	2,0	-2,8	-8,2	4,0
	ATR, antal personer (inkl. orlov)	9,3	-2,8	0,9	3,7	2,7	-3,2	-2,5	8,0
	ATP-opgørelse (fuldtidspersoner)1)	8,4	0,6	0,5	-2,0	0,1	0,2	-3,6	4,3
	Stat	-0,3	-2,3	-2,5	0,1	1,9	-	-	-
	Kommuner og amter	8,6	2,9	3,0	-1,7	-2,0	-	-	-
	Sociale kasser og fonde	0,1	0,0	0,0	-0,4	0,2	-	-	-
	1) Minimum 27 timer pr. uge. ekskl. aktiverede ledige i virksomhedspraktik. Danmarks Statistik korrigerer ikke for flytning af opgaver mellem sektorer. I 2005 og 2006 er sektorfordelingen påvirket af opgaveflytningen på skatte- og inddrivelsesområdet pr. 1/11 2005. Som følge af opgaveomlægninger i forbindelse med kommunalreformen foreligger der ikke en sektorfordelt opgørelse fra 2007. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn.

Antallet af aktiverede ledige i offentlig virksomhedspraktik har været faldende i perioden og er reduceret med 10.000 personer fra 2001 til 2008. Opgjort inkl. aktiverede ledige i offentlig virksomhedspraktik faldt den offentlige beskæftigelse derfor med 6.000 personer fra 2001 til 2008 ifølge nationalregnskabet. Da antallet af aktiverede ledige i virksomhedspraktik blandt andet afspejler aktiveringsindsatsen, giver det et mere reelt billede at opgøre den offentlige beskæftigelsesudvikling ekskl. aktiverede ledige i offentlig virksomhedspraktik. Dertil kommer, at de andre beskæftigelsesstatistikker ikke omfatter aktiverede ledige i virksomhedspraktik.

Med afsæt i arbejdstidsregnskabet (ATR) er væksten i den offentlige beskæftigelse opgjort til 8.000 personer (inkl. orlov) fra 2001 til 2008 og er dermed noget højere end afspejlet i nationalregnskabet og den ATP-baserede beskæftigelsesindikator. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at ATR opgøres inklusive personer på orlov. Samtidig bliver fravær i forbindelse med strejke ifølge Danmarks Statistik opgjort som orlov. Nationalregnskabstallene eksklusive orlov er således præget af strejkerne på det offentlige område i foråret 2008.

3.2 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Finanspolitikkens umiddelbare virkning på den økonomiske aktivitet måles ved den ét-årige finanseffekt. En positiv finanseffekt indikerer, at finanspolitikken medvirker til at øge den økonomiske aktivitet, mens en negativ finanseffekt angiver en finanspolitisk afdæmpning af aktiviteten.

På baggrund af de offentlige budgetter for 2009 samt de iværksatte initiativer i forårets aftaler om grøn transportpolitik og Forårspakke 2.0 skønnes finanspolitikkens aktivitetsvirkning til 0,8 pct. af BNP i 2009, jf. tabel 3.7.

Tabel 3.7
Finanseffekten, 2004-2010
		2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Aktivitetsvirkning, pct. af BNP
	Udgifter i alt	0,4	0,2	0,3	-0,1	-0,1	0,6	0,2
	Indtægter i alt	0,4	0,1	0,1	0,0	0,0	0,2	0,3
	Finanseffekt i alt	0,8	0,3	0,4	-0,2	-0,2	0,8	0,5
	SP-opsparing1)	0,1	-	-	-	-	0,3	-0,0
	1) Påvirkning af den økonomiske aktivitet som følge af ændringer i ordningen for den Særlige Pensionsopsparing (SP).

I 2008 er finanseffekten nedjusteret i forhold til skønnet i december, hvilket primært skal ses i sammenhæng med, at Danmarks Statistiks foreløbige tal for 2008 viser en lavere offentlig udgiftsvækst i 2008, herunder offentlig beskæftigelsesvækst, end skønnet i december.

I forhold til decembervurderingen er skønnet for finanseffekten samtidigt opjusteret med 0,4 pct. af BNP i 2009. Det skyldes navnlig igangsættelse og fremrykning af nye investeringer på transportområdet samt investeringsinitiativer afledt af Forårspakke 2.0, herunder løft af de kommunale anlægsinvesteringer samt tilskudspuljen til private renoverings- og bygningsarbejder, jf. også boks 3.2.

Dertil kommer en aktivitetsvirkning fra udbetaling af SP-midler, der skønnes til knap 0,3 pct. af BNP i 2009. Med afsæt i en undersøgelse fra ATP er det således lagt til grund, at omkring 9 mia. kr. af SP-opsparingen udbetales med henblik på privat forbrug mv., heraf 7½ mia. kr. i 2009. Samlet set skønnes de diskretionære lempelser således at stimulere den økonomiske aktivitet med ca. 1,0 pct. af BNP i 2009.

Den økonomiske aktivitet skønnes stimuleret yderligere med 0,5 pct. af BNP i 2010 især som følge af skattenedsættelserne i medfør af Forårspakke 2.0. Herudover bygger den forudsatte finanspolitik i 2010 overordnet på 2015-planen. De konkrete finanspolitiske prioriteringer vil blive fastlagt i løbet af 2009 og eventuelt 2010.

3.3 Strukturel budgetsaldo

Saldoen på de offentlige finanser afhænger af konjunktursituationen. I perioder med høj økonomisk vækst stiger de offentlige indtægter fra skatter og afgifter således relativt meget, mens udgifterne til indkomstoverførsler har en tendens til at falde – primært som følge af faldende ledighed. Potentialet for en gunstig udvikling i den offentlige saldo er derfor større i en højkonjunktur med faldende ledighed og stigende beskæftigelse end i en periode med stigende ledighed og faldende beskæftigelse.

Den strukturelle budgetsaldo opgøres som den faktiske offentlige saldo korrigeret for det positive eller negative bidrag fra konjunkturerne og angiver dermed stillingen på de offentlige finanser renset for den givne konjunktursituation, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2009. Forskellen mellem den faktiske og den strukturelle saldo afhænger af, hvor mange ledige ressourcer der er i økonomien. Den strukturelle budgetsaldo er derfor blandt andet bestemt af finanspolitikkens stramhedsgrad og den skønnede strukturelle ledighed.

Udover bidrag fra konjunkturerne korrigeres der i beregningen af den strukturelle saldo også for indflydelsen af særlige forhold, som ikke er direkte knyttet til konjunkturudviklingen, men som kan have betydelig og varierende indflydelse på de offentlige finanser fra år til år. Det drejer sig især om pensionsafkastskatteprovenuet, der afhænger af udviklingen i aktie- og obligationskurserne, hvorfor provenuet kan fluktuere meget kraftigt, selskabsskatteprovenuet, herunder fra Nordsø-aktiviteterne, samt udviklingen i de offentlige drifts- og kapitaloverførsler.

Det beregnede strukturelle overskud skønnes til 2½ pct. af BNP i 2008 og knap 1 pct. af BNP i 2009, mens der er beregnet et strukturelt underskud på ¼ pct. af BNP i 2010, jf. figur 3.2. Reduktionen af den strukturelle offentlige saldo afspejler primært lempelsen af finanspolitikken i 2009 og 2010. I lyset af det kraftige omslag i BNP-vækst, beskæftigelse, virksomhedsindtjening samt aktiv- og oliepriser er beregningen af den strukturelle saldo mere usikker end normalt.

I 2015-planen fra 2007 indgår et målinterval for den strukturelle offentlige saldo, der tilsiger strukturelle overskud på mellem ¾ og 1¾ pct. af BNP frem mod 2010. Det strukturelle underskud i 2010 er mindre end målintervallet, hvilket især afspejler skattereformen.

I perioden 2004 til 2008 bidrager konjunkturerne og udviklingen på de finansielle markeder til, at de skønnede faktiske overskud er større end de strukturelle overskud. Det skyldes blandt andet de ekstraordinært store provenuer fra pensionsafkastskatten i 2004 og 2005 samt den gunstige konjunkturudvikling i 2006-2008, der midlertidigt skønnes at bidrage til en større faktisk saldo. Dertil kommer høje indtægter fra Nordsø-aktiviteterne i 2005-2008 afledt af olieprisudviklingen.

I 2009 og 2010 skønnes de strukturelle offentlige overskud at ligge over de forventede faktiske overskud. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med vigende konjunkturer, og at indtægterne fra pensionsafkastskatten ventes at ligge under det beregnede normalniveau. De finanspolitiske lempelser reducerer såvel den faktiske som den strukturelle saldo.

Fra 2002 til 2009 skønnes den strukturelle saldo at falde med 1¼ pct.-enhed, jf. tabel 3.8.

Finanspolitikken bidrager isoleret set til en reduktion af det strukturelle overskud på 4,1 pct.-enheder af BNP i perioden, herunder som følge af væksten i det offentlige forbrug samt skattenedsættelserne som led i Forårspakken fra 2004 og skatteaftalen fra 2007. Dertil kommer indfasningen af Forårspakke 2.0 samt aftalen om en grøn transportpolitik.

Tabel 3.8
Den strukturelle budgetsaldo (pct. af BNP), 2002-2010
		Strukturel saldo (korrigeret for SP-indbetalinger)		Ændring som følge af
		Ni- veau	Årlig ændr.	Finans- politik1)	Pensions- afkastskat	Netto- rente- udgifter	Nordsø- indtægter	Speci- elle- poster2)	Efter- spørg- sel3)	Andre for- hold
	2002	0,9
	2003	1,2	0,3	0,1	0,0	0,3	0,2	0,0	0,1	-0,5
	2004	1,0	-0,2	-1,3	0,0	0,3	0,2	0,0	0,4	0,3
	2005	1,8	0,8	-0,3	0,1	0,3	0,1	0,0	0,2	0,6
	2006	1,7	-0,1	-0,5	0,1	0,2	0,1	-0,1	0,2	-0,2
	2007	1,6	-0,1	0,4	0,0	0,2	0,1	-0,1	0,2	-0,8
	2008	2,5	0,9	-0,1	0,0	0,1	0,0	-0,1	0,2	0,8
	2009	0,9	-1,6	-1,5	-0,1	0,1	-0,1	-0,1	0,3	0,0
	2010	-0,3	-1,2	-0,9	0,0	0,1	-0,2	0,0	0,3	-0,6
	I alt		-1,2	-4,1	0,1	1,6	0,4	-0,4	1,9	-0,4
	1) Bidraget fra finanspolitikken afviger som følge af metodeforskelle fra finanseffekten. 2) De specielle poster indeholder blandt andet diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto), herunder blandt andet offentlige overførsler til udlandet. 3) Strukturelle virkninger for de offentlige finanser af ændringer i efterspørgselssammensætningen, der navnlig følger af forskelle i den indirekte beskatning. Kilde: Økonomisk Redegørelse, maj 2009.

Faldende nettorenteudgifter bidrager omvendt til at forbedre den strukturelle saldo med 1,6 pct.-enheder af BNP i perioden 2002 til 2010. Hertil kommer, at efterspørgselssammensætningen navnlig i 2004, der er karakteriseret ved en relativt høj vækst i det private forbrug, har medført et større afgiftsindhold i den samlede efterspørgsel, end hvis fremgangen havde været mere ligeligt fordelt på privatforbrug, investeringer og eksport. I opgørelsen af den strukturelle saldo bidrager dette skift til at styrke den strukturelle saldo med 1,9 pct.-enheder af BNP siden 2002.

---

[1] Engangskompensationen registreres som en kapitaloverførsel i nationalregnskabet.

[2] Udbetalingerne af negativ pensionsafkastskat finder sted i 2010 og skønnes at vedrøre godt halvdelen af beholdningen af negativ skat ultimo 2009. Udbetalingen registreres som en kapitaloverførsel i nationalregnskabet.