Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige3  af  6Næste

2. Udgifts- og aktivitetsudviklingen 2004-2009


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

I det følgende gennemgås udgifts- og aktivitetsudviklingen fra 2004 og frem til i dag. Der tages udgangspunkt i udviklingen over tid på landsplan, hvilket suppleres med opgørelser af variationen mellem kommuner baseret på tal fra 2008.¹

Der har været en gennemsnitlig årlig vækst på 1,0 mia. kr. i perioden fra 2004 til 2008 i de samlede udgifter til det specialiserede socialområde, jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1
Det specialiserede socialområde – udgiftsudvikling fra 2004 til 2009
 
  Mia. kr., 2009-priser R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 Gnst. vækst
2004-2008
B2009  
  Udsatte børn og unge 12,6 12,7 12,8 13,1 14,0 0,4 13,1  
  Udsatte voksne og handicappede 24,9 25,5 26,4 26,4 27,5 0,7 26,8  
  I alt 37,4 38,3 39,2 39,4 41,5 1,0 39,8  
 

Anm.: Nettodriftsudgifter for kommuner og amter (til og med 2006). Tal for perioden 2004-2008 er baseret på de kommunale regnskaber, mens tal for 2009 er baseret på de kommunale budgetter. Regnskabs- og budgettal kan ikke sammenlignes, idet budgettallene ikke indeholder lønpuljer mv., der udmøntes i løbet af budgetåret. Nettodriftsudgifter fra 2007 og frem er fratrukket indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager, dvs. opgjort brutto herfor. Der er korrigeret for opgaveændringer i medfør af DUT, kontering af tjenestemandspensioner samt konsekvenser ved indførelse af omkostningsbaserede takster. Grundet afrundinger summerer visse kolonner ikke til totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt egne beregninger.

 

Det bemærkes, at udgiftsniveauet i budgetter og regnskaber ikke kan sammenlignes, idet budgettallene ikke indeholder lønpuljer mv., der udmøntes i løbet af budgetåret.

I 2009 budgetterer kommunerne med samlede udgifter til det specialiserede socialområde på 39,8 mia. kr. Dette skal ses i forhold til, at de samlede kommunale serviceudgifter (netto) i budgettet for 2009 udgør knap 221 mia. kr. Dermed udgør udgifterne til det specialiserede socialområde lidt under en femtedel af kommunernes samlede serviceudgifter (netto).

Via den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager refunderer staten en andel af kommunernes udgifter til særligt dyre enkeltsager på det sociale område. I 2008 modtog kommunerne 3,1 mia. kr. i refusion, hvilket svarer til godt 7 pct. af de samlede udgifter på området. I 2009 har kommunerne budgetteret med refusionsindtægter på ca. 1,5 mia. kr. svarende til knap 4 pct. af de samlede budgetterede udgifter.

2.1 Udsatte børn og unge

Kommunernes indsats over for udsatte børn og unge omfatter en række forskelligartede målgrupper og foranstaltninger, jf. boks 2.1.

Boks 2.1
Målgrupper

Målgruppen for servicelovens bestemmelser på børneområdet er børn og unge fra 0 til 22 år med behov for særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Foranstaltninger

Foranstaltninger til udsatte børn og unge omfatter følgende:

  • Forebyggende foranstaltninger, herunder personlig rådgiver, fast kontaktperson, aflastningsophold, praktikophold eller udslusningsforløb i forbindelse med ophør af anbringelse.
  • Familierettede foranstaltninger, herunder bl.a. støtteperson til forældrene i forbindelse med anbringelse af barnet, konsulentbistand, praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet kontaktperson for hele familien, familiebehandling eller døgnophold for hele familien.
  • Anbringelse i enten plejefamilie, herunder netværkspleje, på eget værelse, på et socialpædagogisk opholdssted eller på en døgninstitution.
  • Børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få tilbud om hjælp i et særligt dag- eller klubtilbud.

Der har været en gennemsnitlig årlig vækst på 0,4 mia. kr. i de samlede udgifter til området for udsatte børn og unge i perioden fra 2004 til 2008, jf. tabel 2.2.

Tabel 2.2
Udsatte børn og unge – udgiftsudvikling fra 2004 til 2009
 
  Mia. kr., 2009-priser R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 Gnst. vækst
2004-2008
B2009  
  Særlige dag- og
klubtilbud
0,7 0,8 0,8 0,8 0,9 0,0 1,0  
  Forebyggende
foranstaltninger
3,1 3,2 3,2 3,5 3,6 0,1 3,3  
  Anbringelser,
herunder
8,7 8,7 8,8 8,8 9,4 0,2 8,8  
  Plejefamilier og
opholdssteder
5,0 5,0 5,0 5,3 5,6 0,2 5,3  
  Døgninstitutioner 3,7 3,7 3,8 3,6 3,8 0,0 3,4  
  I alt 12,6 12,7 12,8 13,1 14,0 0,4 13,1  
 

Anm.: Nettodriftsudgifter for kommuner og amter (til og med 2006). Tal for perioden 2004-2008 er baseret på de kommunale regnskaber, mens tal for 2009 er baseret på de kommunale budgetter. Regnskabs- og budgettal kan ikke sammenlignes, idet budgettallene ikke indeholder lønpuljer mv., der udmøntes i løbet af budgetåret. Nettodriftsudgifter fra 2007 og frem er fratrukket indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager, dvs. opgjort brutto herfor. Der er korrigeret for opgaveændringer i medfør af DUT, kontering af tjenestemandspensioner samt konsekvenser ved indførelse af omkostningsbaserede takster. Grundet afrundinger summerer visse kolonner ikke til totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt egne beregninger.

 

Det bemærkes, at udgiftsniveauet i budgetter og regnskaber ikke kan sammenlignes, idet budgettallene ikke indeholder lønpuljer mv., der udmøntes i løbet af budgetåret.

Det ses, at udgifterne til anbringelser og forebyggende foranstaltninger har oplevet den største vækst i perioden 2004-2008 med en gennemsnitlig vækst på hhv. 0,2 og 0,1 mia. kr. årligt. Udviklingen i udgifterne til særlige dag- og klubtilbud har været mere afdæmpet.

Kommunernes indtægter fra staten fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager på området for udsatte børn og unge i 2008 og 2009 fremgår nedenfor, jf. tabel 2.3.

Tabel 2.3
Indtægter fra den centrale refusionsordning
 
    R2008 B2009  
    Mio. kr. Andel af
udgift, pct.
Mio. kr. Andel af
udgift, pct.
 
  Særlige dag- og klubtilbud 40 4,3 6 0,6  
  Forebyggende foranstaltninger 61 1,7 18 0,5  
  Plejefamilier og opholdssteder 429 7,6 156 2,9  
  Døgninstitutioner 543 14,4 270 7,8  
  I alt 1.074 7,7 450 3,4  
 

Anm.: I 2008 refunderer staten 25 pct. af udgiften over 500.000 kr. og 50 pct. af udgiften over 1.000.000 kr. I 2009 refunderer staten 25 pct. af udgiften over 600.000 kr. og 50 pct. af udgiften over 1,2 mio.kr. (Alle tal opgjort i 2007-priser). Grundet afrundinger summerer visse kolonner ikke til totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt egne beregninger.

 

Kommunernes indtægter fra den centrale refusionsordning er hovedsageligt relateret til anbringelser i plejefamilier og opholdssteder samt døgninstitutioner. I overensstemmelse med aftrapningen af refusionsniveauerne har kommunerne budgetteret med lavere refusionsindtægter i 2009. Refusionsindtægterne forventes at falde yderligere frem mod 2010, hvor refusionssatserne vil nå det permanente niveau.

Nedenfor er udviklingen i udgifterne til området for udsatte børn og unge sat i forhold til udviklingen i antallet af 0-22-årige, jf. tabel 2.4.

Tabel 2.4
Udsatte børn og unge – udgift pr. 0-22-årig
 
  Kr., 2009-priser R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 Gnst. vækst
2004-2008, pct.
 
  Særlige dag- og
klubtilbud
499 565 551 514 606 5,0  
  Forebyggende
 foranstaltninger
2.102 2.125 2.137 2.272 2.372 3,1  
  Anbringelser 5.833 5.803 5.808 5.789 6.127 1,2  
  I alt 8.433 8.493 8.497 8.575 9.105 1,9  
 

Anm.: Se anmærkning til tabel 2.2. Antallet af 0-22-årige er opgjort som middelindbyggertal. Grundet afrundinger summer visse kolonner ikke til totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt egne beregninger.

 

Det fremgår, at udviklingen i udgifterne pr. 0-22-årig generelt er lavere end udviklingen i de samlede udgifter til området. Det indikerer, at udgiftsudviklingen på området for udsatte børn og unge blandt andet skal ses i lyset af et stigende antal 0-22-årige. Der ses samtidig en klar tendens til stigende udgifter pr. 0-22-årig til forebyggende foranstaltninger, mens udviklingen i udgifterne til anbringelser pr. 0-22-årig er mere afdæmpet.

Nedenfor er udviklingen i modtagere af særlige foranstaltninger blandt børn og unge opgjort, jf. tabel 2.5.

Tabel 2.5
Modtagere af særlige foranstaltninger – i alt og pr. 0-22-årig, 2004-2007
 
    2004 2005 2006 2007  
  Indskrevne i særlige dagtilbud og særlige klubber 1.781 1.822 1.960  
   - opgjort pr. 1.000 0-22-årige 1,19 1,21 1,29  
  Forebyggende foranstaltninger 14.616 15.082 12.077¹  
  - opgjort pr. 1.000 0-22-årige 9,79 10,03 7,97  
  Familierettede foranstaltninger 36.323 35.264  
  Anbringelser 14.074 13.901 14.156 14.960  
  - opgjort pr. 1.000 0-22-årige 9,45 9,28 9,34 9,78  
 

Anm.: Tal for anbringelser og modtagere af forebyggende foranstaltninger er fra 31. december i det angivne år, tal for familierettede foranstaltninger er opgjort i løbet af året, mens indskrevne i særlige dagtilbud og særlige klubber er opgjort i en uoplyst måned i efteråret. Af hensyn til sammenlignelighed er indbyggertallene opgjort pr. 1. januar året efter. Pga. overlap mellem kategorierne er det ikke muligt at opgøre et samlet antal modtagere af hhv. forebyggende foranstaltninger, familierettede foranstaltninger samt anbringelser.
1) Faldet i antal forebyggende foranstaltninger fra 2005 til 2006 skyldes, at den økonomiske støtte til kost- og efterskoler fra 2006 henføres til familierettede foranstaltninger frem for en forebyggende foranstaltning.
2) Data er ikke færdigbehandlet af Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik, Ankestyrelsen samt egne beregninger.


 

Udviklingen i modtagere af særlige foranstaltninger har generelt været stigende. Dette er tydeligt for så vidt angår antallet af indskrevne i særlige dagtilbud og særlige klubber såvel som for antallet af anbragte børn.

Tendensen for forebyggende foranstaltninger er også stigende. I 2006 falder antallet af modtagere af forebyggende foranstaltninger imidlertid kraftigt, hvilket skyldes, at den økonomiske støtte til kost- og efterskoler fra 2006 henføres til familierettede foranstaltninger frem for forebyggende foranstaltninger.

Opgjort pr. 0-22-årig er der ligeledes en tendens til et stigende antal modtagere af særlige foranstaltninger blandt børn og unge. Dette indikerer, at de stigende udgifter til udsatte børn og unge ikke blot skyldes et stigende antal 0-22-årige, men også at en større andel af de 0-22-årige modtager særlige foranstaltninger.

Det stigende antal modtagere af særlige foranstaltninger pr. 0-22-årig skal ses i sammenhæng med, at børn og unge over 12 år udgør en stigende andel af de 0-22-årige i løbet af perioden.

En opgørelse af enkeltkommuners udgifter til området for udsatte børn og unge pr. 0-22-årig fremgår nedenfor, jf. figur 2.1.

Figur 2.1
Kommunefordelte udgifter til udsatte børn og unge,
kr. pr. 0-22-årig i regnskab 2008 (2009-priser)

Figur 2.1: Kommunefordelte udgifter til udsatte børn og unge, kr. pr. 0-22-årig i regnskab 2008 (2009-priser)

Anm.: Den vandrette linje afspejler landsgennemsnit på 9.105 kr. pr. 0-22-årig.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt egne beregninger.

Der er stor variation i kommunernes udgiftsniveau på området for udsatte børn og unge. I den lave ende har 21 kommuner udgifter på under 7.000 kr. pr. 0-22-årig, mens der er 30 kommuner med et udgiftsniveau på over 10.000 kr. pr. 0-22-årig.

Analyser gennemført i regi af Finansieringsudvalget viser, at knap halvdelen af variationen mellem kommuner kan forklares ved forskelle i objektive socioøkonomiske forhold i den enkelte kommune.²

Det understreger, at udgiftsniveauet i den enkelte kommune ikke kun bestemmes af de sociale forhold i kommunen, men at den enkelte kommune i vidt omfang har mulighed for at påvirke udgiftsniveauet, også selvom kommunerne i udgangspunktet har forskellige vilkår for opgaveløsningen på området.

2.2 Voksenhandicappede og udsatte grupper

Kommunernes indsats over for voksenhandicappede og udsatte grupper omfatter en række forskelligartede målgrupper og foranstaltninger, jf. boks 2.2.

Boks 2.2
Målgrupper

De primære målgrupper for tilbud til voksenhandicappede og udsatte grupper er:

  • Personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
  • Hjemløse.
  • Sindslidende.
  • Stof- og alkoholmisbrugere.
  • Voldsramte kvinder.

Foranstaltninger

Tilbud og foranstaltninger til voksenhandicappede og udsatte grupper omfatter bl.a.:

  • Botilbud til længerevarende eller midlertidigt ophold.
  • Forsorgshjem og herberg.
  • Kvindekrisecentre.
  • Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud.
  • Stofmisbrugsbehandling.
  • Alkoholbehandling.
  • Kontaktperson- og ledsagerordninger.
  • Pleje og omsorg for handicappede.
  • Forebyggende indsats for handicappede.
  • Hjælpemidler mv.
  • Rådgivning.

Der har været en gennemsnitlig årlig vækst på 0,7 mia. kr. i de samlede udgifter til området for voksenhandicappede og udsatte grupper i perioden fra 2004 til 2008, jf. tabel 2.6.

Tabel 2.6
Voksenhandicappede og udsatte grupper – udgiftsudvikling fra 2004 til 2009
 
  Mia. kr., 2009-priser R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 Gnst. vækst
2004-2008
B2009  
  Botilbud 10,7 10,9 11,2 11,6 12,2 0,4 11,8  
  Personlige ydelser og ledsageordninger mv. 7,4 7,7 7,9 7,6 7,6 0,0 7,5  
  Hjælpemidler 2,5 2,5 2,7 2,5 2,7 0,1 2,4  
  Beskæftigelses- og aktivitetstilbud 2,6 2,7 2,8 3,0 3,2 0,1 3,2  
  Rådgivning 0,6 0,7 0,7 0,6 0,6 0,0 0,6  
  Misbrugs- og alkoholbehandling 1,0 1,0 1,1 1,1 1,2 0,0 1,2  
  I alt 24,9 25,5 26,4 26,4 27,5 0,7 26,8  
 

Anm.: Nettodriftsudgifter for kommuner og amter (til og med 2006). Tal for perioden 2004-2008 er baseret på de kommunale regnskaber, mens tal for 2009 er baseret på de kommunale budgetter. Regnskabs- og budgettal kan ikke sammenlignes, idet budgettallene ikke indeholder lønpuljer mv., der udmøntes i løbet af budgetåret. Nettodriftsudgifter fra 2007 og frem er fratrukket indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager, dvs. opgjort brutto herfor. Der er korrigeret for opgaveændringer i medfør af DUT, kontering af tjenestemandspensioner samt konsekvenser ved indførelse af omkostningsbaserede takster. Der er foretaget en skønsmæssig afgrænsning af udgifterne til ældre- og handicapområdet baseret på fordelingsnøgler opgjort af Indenrigs- og Socialministeriet. Grundet afrundinger summerer visse kolonner ikke til totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Indenrigs- og Socialministeriet, Finansministeriet samt egne beregninger.

 

Det bemærkes, at udgiftsniveauet i budgetter og regnskaber ikke kan sammenlignes, idet budgettallene ikke indeholder lønpuljer mv., der udmøntes i løbet af budgetåret.

Det ses, at udgifterne til botilbud har oplevet den største vækst i perioden 2004-2008 med en gennemsnitlig årlig vækst på 0,4 mia. kr. Udgifter til hjælpemidler samt beskæftigelses- og aktivitetstilbud har ligeledes været stigende i perioden med en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 0,1 mia. kr.

Kommunernes indtægter fra staten fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager på området for voksenhandicappede og udsatte grupper i 2008 og 2009 fremgår nedenfor, jf. tabel 2.7.

Tabel 2.7
Indtægter fra den centrale refusionsordning
 
    R2008 B2009  
    Mio. kr. Andel af
udgift, pct.
Mio. kr. Andel af
udgift, pct.
 
  Botilbud 1.397 11,5 786 6,7  
  Personlige ydelser og
ledsageordninger mv.
566 7,5 239 3,2  
  Hjælpemidler 29 1,1 4 0,1  
  Beskæftigelses- og
aktivitetstilbud
41 1,3 56 1,8  
  Misbrugs- og alkoholbehandling 6 0,5 1 0,1  
  I alt 2.039 7,4 1.087 4,1  
 

Anm.: I 2008 refunderer staten 25 pct. af udgiften over 500.000 kr. og 50 pct. af udgiften over 1.000.000 kr. I 2009 refunderer staten 25 pct. af udgiften over 600.000 kr. og 50 pct. af udgiften over 1,2 mio.kr. (Alle tal opgjort i 2007-priser). Grundet afrundinger summerer visse kolonner ikke til totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt egne beregninger.

 

Kommunernes indtægter fra den centrale refusionsordning er hovedsageligt relateret til botilbud samt personlige ydelser og ledsageordninger mv. I overensstemmelse med aftrapningen af refusionsniveauerne har kommunerne budgetteret med lavere refusionsindtægter i 2009. Refusionsindtægterne må forventes at falde yderligere frem mod 2010, hvor refusionsgrænserne vil nå det permanente niveau.

Nedenfor er udviklingen i udgifterne til området for voksenhandicappede og udsatte grupper sat i forhold til udviklingen i antallet af 18-66-årige, jf. tabel 2.8.

Tabel 2.8
Voksenhandicappede og udsatte grupper – udgift pr. 18-66-årig
 
  Kr., 2009-priser R2004 R2005 R2006 R2007 R2008 Gnst. vækst
2004-2008, pct.
 
  Botilbud 3.049 3.103 3.192 3.289 3.449 3,1  
  Personlige ydelser og ledsageordninger mv. 2.126 2.198 2.261 2.156 2.144 0,2  
  Hjælpemidler 716 722 785 722 767 1,7  
  Beskæftigelses- og
aktivitetstilbud
753 782 806 857 909 4,8  
  Rådgivning 181 200 192 167 174 -0,9  
  Misbrugs- og
alkoholbehandling
290 294 305 310 334 3,5  
  I alt 7.115 7.299 7.541 7.501 7.776 2,2  
 

Anm.: Se anm. tabel 2.6. Antallet af 18-66-årige er opgjort som middelindbyggertal. Grundet afrundinger summer visse kolonner ikke til totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt egne beregninger.

 

Det fremgår, at udviklingen i udgifterne pr. 18-66-årig er marginalt lavere end udviklingen i de samlede udgifter til området. Det indikerer, at udgiftsudviklingen på området for voksenhandicappede og udsatte grupper kun i meget begrænset omfang kan henføres til et stigende antal 18-66-årige.

Nedenfor er udviklingen i modtagere af særlige foranstaltninger blandt voksenhandicappede og udsatte grupper opgjort, jf. tabel 2.9.

Tabel 2.9
Modtagere af særlige foranstaltninger – i alt og pr. 18-66-årig, 2004-2007
 
    2004 2005 2006 2007  
  Personlige ydelser og
ledsageordninger mv.
26.063 28.677 32.124 26.821  
   - opgjort pr. 1.000 18-66-årig 7,46 8,20 9,17 7,66  
  Beskæftigelses- og
aktivitetstilbud
32.379 32.715 33.308 26.911  
  - opgjort pr. 1.000 18-66-årig 9,26 9,35 9,51 7,66  
  Botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne¹ 18.770 19.000 19.433 17.012  
  - opgjort pr. 1.000 18-66-årig 5,37 5,43 5,55 4,84  
  Botilbud for personer med særlige sociale problemer 9.539 9.221 9.245 8,631  
  - opgjort pr. 1.000 18-66-årig 2,73 2,64 2,64 2,46  
  Misbrugsbehandling 13.161 13.316 13.441 -  
  - opgjort pr. 1.000 18-66-årig 3,76 3,81 3,84 -  
 

Anm: Tallene for 2007 vurderes af Danmarks Statistik at være undervurderede pga. manglende besvarelser fra kommunerne.
1) Dertil kommer personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som bor i almene handicapboli-ger.
Kilde: Danmarks Statistiks sociale ressourcetælling, Ankestyrelsens Årsstatistik, LOKK's årsstatistik, og Sundhedsstyrelsens stofmisbrugsregister.

 

Det fremgår, at der i perioden frem til 2006 har været et stigende antal modtagere af særlige foranstaltninger inden for alle tilbudstyper med undtagelse af botilbud for personer med særlige sociale problemer.

Det bemærkes, at faldet i antallet af modtagere fra 2006 til 2007 ifølge Danmarks Statistik skyldes manglende besvarelser fra kommunerne.

Opgjort pr. 18-66-årig er der ligeledes i perioden frem til 2006 en tendens til et stigende antal modtagere af særlige foranstaltninger, dog igen med undtagelse af botilbud for personer med særlige sociale problemer. Dette indikerer, at de stigende udgifter til voksenhandicappede og udsatte grupper i et vist omfang kan henføres til, at en større andel af de 18-66-årige modtager særlige foranstaltninger.

En opgørelse af enkeltkommuners udgifter til området for voksenhandicappede og udsatte grupper pr. 18-66-årig fremgår nedenfor, jf. figur 2.2.

Figur 2.2
Kommunefordelte udgifter til voksenhandicappede og udsatte grupper,
kr. pr. 18-66-årig i regnskab 2008 (09-pl)

Figur 2.2: Kommunefordelte udgifter til voksenhandicappede og udsatte grupper, kr. pr. 18-66-årig i regnskab 2008 (09-pl)

Anm.: Den vandrette linje afspejler landsgennemsnit på 7.776 kr. pr. 18-66-årig.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet samt egne beregninger.

Der er en vis variation i kommunernes udgiftsniveau på området for voksenhandicappede og udsatte grupper. I den lave ende har 20 kommuner udgifter på under 7.000 kr. pr. 18-66-årig, mens der er 17 kommuner med et udgiftsniveau på over 9.000 kr. pr. 18-66-årig.

Analyser gennemført i regi af Finansieringsudvalget viser, at ca. 40 pct. af variationen mellem kommunerne kan henføres til forskelle i objektive socioøkonomiske forhold.³

Udgifterne til voksenhandicappede og udsatte grupper i den enkelte kommune bestemmes således ikke kun af de sociale forhold i kommunen. Den enkelte har i vidt omfang mulighed for at påvirke udgiftsniveauet, også selvom kommunerne i udgangspunktet har forskellige vilkår for opgaveløsningen på området.


[1] Som følge af kommunalreformen er det ikke meningsfuldt at opgøre udgifts- og aktivitetsudviklingen i enkeltkommuner før og efter 1. januar 2007. Det skyldes dels sammenlægningen af kommuner, samt at det ikke er muligt at henføre de tidligere amtslige udgifter til enkeltkommuner.

[2] Som forklarende variable i analyserne er anvendt de socioøkonomiske kriterier i tilskuds- og udligningssystemet vedr. børn i familier med lavt uddannelsesniveau samt udlændinge fra ikke vestlige lande. Analyserne er omtalt i Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på Finansieringsreformen, jf. www.ism.dk.

[3] Følgende kriterier fra de socioøkonomiske udgiftsbehov i tilskuds- og udligningssystemet er anvendt som forklarende variable: Personer uden erhvervsuddannelse, personer med handicaprelaterede diagnoser samt diagnosticerede psykiatriske patienter. Analyserne er omtalt i Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på Finansieringsreformen, jf. www.ism.dk.

Forrige3  af  6Næste