Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Dansk økonomi er i lighed med resten af verden ramt af et historisk kraftigt tilbageslag i forlængelse af eskaleringen af den globale finanskrise sidste efterår. Nedgangen i tillid, efterspørgsel og produktion har været ualmindelig markant og med meget stor samtidighed på tværs af lande, og først i 2. kvartal i år er der tegn på en vis stabilisering af økonomierne.
Nedgangen i dansk eksport har været ganske betydelig, og privatforbruget har også været vigende. Ledigheden er steget markant siden sidste sommer – om end fra et ekstraordinært lavt og lønaccelererende niveau, således at ledigheden fortsat er under bundniveauet ved den forrige højkonjunktur og væsentligt mindre end i 2004, hvor Forårspakken blev gennemført for at stimulere økonomien.
Krisen har ramt Danmark på et tidspunkt, hvor de overordnede balancer grundlæggende har været gode med overskud på både betalingsbalancen og de offentlige finanser. Det vigende boligmarked, voksende indlånsunderskud i banksektoren og svækkelsen af konkurrenceevnen de senere år har omvendt øget sårbarheden overfor den finansielle uro og det internationale tilbageslag.
Danmark har reageret som et af de første lande på finanskrisen og den økonomiske afmatning. Den økonomiske politik er løbende blevet indrettet efter de konkrete udfordringer, der har vist sig. Bank- og kreditpakkerne har medvirket til at genoprette tilliden i og til det finansielle system og sikre lavere renter, der blandt andet bidrager til at holde hånden under boligmarkedet.
Samtidig er finanspolitikken blevet tilrettelagt efter at inddæmme virkningerne på privatforbruget og boligmarkedet af faldende tillid og formuetab. Familiernes indkomster, vækst og beskæftigelse understøttes af muligheden for at hæve midlerne i Den Særlige Pensionsordning og af de øvrige initiativer i Forårspakke 2.0, som sænker skatten på arbejde hurtigt, mens finansieringen indfases mere gradvist. Desuden er der igangsat og fremrykket offentlige investeringer og etableret en pulje til renovering og bygningsarbejde i privat helårsbeboelse. Det er med til at styrke efterspørgslen efter arbejdskraft og dæmpe den bratte tilpasning i bygge- og anlægssektoren.
De store offentlige overskud under højkonjunkturen har været en forudsætning for, at der har været plads til at hjælpe økonomien på vej i den aktuelle konjunkturnedgang. Den samlede finanspolitiske lempelse i 2009 og 2010 kan opgøres til omkring 3 pct. af BNP med afsæt i de provenuer, der indgår i beregningen af finanspolitikkens aktivitetsvirkning. Den planlagte finanspolitik er dermed aktuelt mere lempelig end i næsten alle andre lande i EU. Desuden er Danmark et af de lande, hvor der via de offentlige finanser udgår de største automatiske bidrag til at stabilisere den økonomiske aktivitet blandt andet i kraft af en forholdsvis høj kompensation ved ledighed.
Den økonomiske krise og de finanspolitiske lempelser har medført et markant skift i stillingen på de offentlige finanser. De offentlige overskud på 3½ pct. af BNP i 2008 skønnes således samlet set at blive vendt til et underskud på knap 5 pct. af BNP i 2010. Desuden er staten gennem garantier, kapitalindskud mv. stærkt eksponeret i forhold til udviklingen i den finansielle sektor.
Underskuddet på de offentlige finanser indebærer, at alle nye initiativer med tilknyttede merudgifter skal finansieres gennem øget låntagning. Det vil øge den offentlige gæld og dermed lægge pres på den langsigtede finanspolitiske strategi i 2015-planen, der sigter på at ruste den offentlige økonomi til de demografiske forskydninger og vigende Nordsø-indtægter mv.
Yderligere låntagning kan desuden øge risikoen for et opadgående pres på de lange renter, som vil øge rentebetalingerne på den gæld, der opbygges, og modvirke de aktivitetsfremmende virkninger af de gennemførte finanspolitiske lempelser. Navnlig ejendomsmarkedet kan blive svækket af højere renter til ugunst for boliginvesteringer, privatforbruget og det finansielle system.
Det er endvidere centralt, at der ikke bygges op til yderligere forværringer af danske virksomheders konkurrenceposition, som i forvejen er svækket ganske meget siden 2000 som følge af relativt høje lønstigninger og lav produktivitetsvækst. Finanspolitikken kan kun stimulere den indenlandske efterspørgsel, og for kraftige lempelser risikerer at gøre situationen endnu mere vanskelig for de udenlandskonkurrerende erhverv.
Figur 8
Faktisk og strukturel ledighed
|
|
Figur 9
Betalingsbalancens løbende poster
|
|
|
| |
Figur 10
Faktisk og strukturel offentlig saldo
|
|
Figur 11
Offentlig gæld
|
|
|
| |
Figur 12
Annoncerede finanspolitiske lempelser i Danmark, EU27, Tyskland og USA, 2009-10
|
|
Figur 13
Udviklingen i lønkonkurrenceevnen siden 2000 (relative enhedslønomkostninger)
|
|
|
