08.05.2012

Danmark i arbejde - udfordringer for dansk økonomi mod 2020


Regeringen vil gennemføre reformer for at sikre gode job, fremgang for familiernes økonomi og en tryg velfærd.

Omslagsbillede - Danmark i arbejde - udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Vi ønsker et Danmark, hvor alle deltager i at udvikle vores land, og hvor vi tager os af hinanden. Et Danmark i arbejde.

Det kommer ikke af sig selv. Det kræver en ekstra indsats af alle danskere. Det kræver, at alle bidrager.

Efter den økonomiske krise satte ind i 2008, har vores velstand fået et knæk. Vi har mistet arbejdspladser. Vores produktion er faldet mere end i andre lande. Derfor har regeringen kickstartet dansk økonomi. Kickstarten skaber ny aktivitet og nye arbejdspladser allerede i år. Vi har også indgået en energiaftale og aftalt en række andre tiltag, der skaber job.

Men det er ikke nok med en kickstart og andre tiltag, som understøtter den økonomiske aktivitet her i Danmark. Eller at der ude i verden igen kommer gang i hjulene i de lande, som vi afsætter vores varer til. 

Det er nødvendigt med reformer, der grundlæggende og varigt forbedrer vores evne til at skabe flere arbejdspladser i Danmark og skabe en positiv udvikling for familiernes økonomi og for velfærdssamfundet, sådan som vi ønsker.

Publikationer