08.10.2012

Gode grunddata til alle - en kilde til vækst og effektivisering


Det offentlige registrerer en række grundlæggende oplysninger om borgere, virksomheder, fast ejendom, bygninger, adresser mv. Oplysningerne betegnes grunddata og anvendes overalt i den offentlige sektor. Genbrug af grunddata af høj kvalitet er en væsentlig forudsætning for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt og effektivt på tværs af enheder, forvaltninger og sektorer.


Forsidebillede til publikationen Gode grunddata til alle - en kilde til vækst og effektivisering

Grunddata er et væsentligt bidrag til moderniseringen af den offentlige sektor. Når allerede indberettede data deles på tværs og indgår direkte i sagsbehandlingen, opnås en bedre og mere effektiv service for borgere og virksomheder. Medarbejderne i den offentlige sektor får færre tunge og rutineprægede opgaver, og der frigøres resurser til øget velfærd på fx sundheds- og uddannelsesområdet.

En åben og ensartet praksis for videreanvendelse af grunddata har imidlertid også stor værdi for den private sektor. Dels fordi virksomheder bruger disse data i deres interne processer, og dels fordi informationerne i de offentlige data kan udnyttes til helt nye typer af især digitale produkter og løsninger. Frit tilgængelige grunddata for den private sektor er kort sagt en potentiel kilde til innovation, vækst og nye arbejdspladser.

Publikationer